PADDERNES FOTO: KURT JØRGENSEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PADDERNES FOTO: KURT JØRGENSEN"

Transkript

1 PADDERNES FOTO: KURT JØRGENSEN

2 VERDEN FOTO: HENRIK BRINGSØE

3 Alverdens padder Padder, også kaldet amfibier, har koloniseret det meste af verden gennem hundreder af millioner år. De spiller en vigtig rolle i naturens økosystemer, lige fra tropernes dampende jungler til ødemarkerne højt mod nord. Frøer, tudser, salamandre og ormepadder findes i et væld af fascinerende former og farver. Deres ydre fremtoning afspejler deres evolutionshistorie og særegne levesteder. I områder som Alaska, Sibirien og det nordligste Skandinavien lever der padder langt nord for Polarcirklen. De klarer sig gennem de strengeste vintre. Den sibiriske salamander (S. keyserlingii) tåler gennemfrysning til -45 C. Levestederne ved trægrænsen tvinger padderne til at være i dvale det meste af året. Habitat for Rana temporaria i Nordsverige Foto: Lars Lindahl Rana temporaria Flodleje i Tunesien Incilius alvarius Selv i ørkener trives nogle padder. For at overleve er ørkenens frøer og tudser ofte nedgravet i lange perioder, sommetider flere år i træk. De sjældne regnskyl er paddernes livline, og de yngler i korte perioder, når lidt vand samler sig i landskabets sænkninger. Dog lever kun få paddearter i ørkenområder. Savannens padder er tilpasset et liv med store kontraster. Årstiderne skifter fra regntid til tørke, og nogle padder overlever den faretruende udtørring ved at grave sig ned. Andre klynger sig til skyggefulde levesteder, f.eks. i bælter af skov, der vokser langs med årstidsbetingede floder. Hyperolius viridiflavus Vandhul i Australien Litoria caerulea Hylarana raniceps Agalychnis callidryas Kalula pulchra Habitat for Bufo parvus i Thailand Bufo parvus Jordens tropiske regnskove er hjemsted for de fleste af verdens paddearter. Det varme og fugtige klima passer godt til deres levevis, og særligt i regntiden hører man i junglen det øredøvende kor af kvækkende frøer og tudser, og deres mystiske stemmer kan høres i skoven om natten.

4 Hjem, kære hjem Mange padder lever skjult og kommer kun frem om natten. Så undgår de mange rovdyr som jager ved synet. Men også om natten lurer farerne. Ugler, fisk, nataktive pattedyr, flagermus og slanger er nogle af de dyr som padderne skal passe på. Det stiller store krav til levestederne at der både skal være et gemmested om dagen, nok føde at jage om natten og et sted de kan yngle. Derfor har mange padder tilpasset sig helt specielle levesteder. Ved du hvor padderne omkring dig lever? De fleste padder har brug for fugtige omgivelser så deres hud ikke tørrer ud. De fleste skal også bruge vand til at parre sig og lægge æg i. Vandet skal være rent, og derfor trives padder bedst i uforstyrrede naturområder. Hvis et område forurenes vil padderne være blandt de første der bukker under. Det gør padderne til gode indikatorer for forurening i økosystemer. Kender du et sted, hvor vandet er så rent at padderne yngler i det?

5 Forhistoriske padder Ichthyostega For ca. 350 millioner år siden levede paddeslægten Ichthyostega, som var nogle af de første landlevende dyr med fire lemmer. De var stamfædre til nutidens padder. I det østlige Grønland har man fundet aflejringer af disse forhistoriske dyr. Ichthyostega tilbragte meget af tiden på land, og lignede nærmest en 1,5 meter lang salamander. De havde op til ni tæer på hver fod, gæller og en stor hale som kunne bruges til at svømme i vandet som en fisk. Ichthyostega levede formentlig af fisk og insekter. Ved hjælp af forsteninger og moderne DNA-analyser fra nutidige padder er der fundet beviser for, at paddernes gruppe på stamtræet blev udviklet før andre grupper som pattedyr, krybdyr og fugle. Efterhånden som tiden gik, udviklede padderne sig i forskellige retninger og var bl.a. forfader til dinosaurerne. Selvom mange opfatter padderne som primitive dyr, er de højt udviklede til netop at udnytte deres niche i det økologiske system. Så selvom de padder vi kender i dag overfladisk ligner de forhistoriske padder, er deres krop og adfærd top-tunet til moderne levevilkår. Jordens første landlevende dyr var padder. De tilpassede sig livet på land i varme og fugtige omgivelser.

6 Hvad er en padde? Livets begyndelse på vores planet fandt sted i havet. Primitive planter udviklede sig senere på land, og for over 300 millioner år siden steg de første dyr op af vandet: padderne. De tilpassede sig nye miljøer på land men deres formering er fortsat knyttet til vand. Padders æg har en geléagtig skal, og det lille foster forvandler sig fra larvestadie (haletudse) til voksenstadie. De er derfor afhængige af vand eller meget fugtige omgivelser, for at yngle. Både vand og luft trænger let gennem paddernes tynde hud, som ofte er forsynet med giftkirtler. Man kender i dag ca arter af padder på kloden. Frøer og tudser (springpadder) Frøer lever næsten overalt i verden, på nær i de mest ugæstfri områder. Tudser er en familie af frøer, der med deres tørre og vortede hud adskiller sig fra de fleste frøer, der som regel er glatte og fugtige. Frøernes lange bagben gør dem i stand til at springe. Danmarks springfrø har fået sit artsnavn fordi den hopper langt op til 2 meter i ét spring. I yngletiden kommunikerer frøer med deres særlige parringskald. Haletudserne udvikles i vand, men ellers lever frøer i vidt forskellige miljøer. Vi kender i dag ca arter, som er tilpasset særlige levemåder i bestemte typer af habitater. Nogle arter lever nedgravet, andre i skovbunden eller i vegetation mens atter andre lever i træer. Næsebor( Salamandre (halepadder) Af verdens ca. 620 salamanderarter lever de fleste i tempererede områder af Nordamerika, Europa og Asien. Salamandrene har således erobret en stor del af Jordens nordlige halvkugle. Selv i Sibiriens frosne ødemarker findes der salamandre. Der lever dog også adskillige arter i Latinamerikas tropiske regnskove. Salamandre holder som regel til på land, men yngler i vand, hvor de også lægger deres æg. Nogle arter lever dog kun i vand, mens andre stort set kun findes under jorden eller i grotter. Ganske få salamanderarter har indrettet deres tilværelse højt oppe i træer, hvor de skjuler sig i mos og bregner, der vokser på grenene. I modsætning til frøer og tudser, så er salamandre udstyret med en lang hale. Derfor kan de minde om små øgler, men salamandre er kun meget fjernt beslægtet med krybdyr. Salamandre er rolige og langsomme dyr, der lever af snegle, orme, insekter og lignende. Ligesom andre padder har de fleste salamandre en slags hudgift, som beskytter dem mod naturlige fjender. For mennesker er salamandre dog ikke spor farlige at håndtere. Ligesom andre padder, så føles salamandre let fugtige når man rører dem. Ormepadder Der findes omkring 190 arter af ormepadder, som alle lever i troperne. I ydre fremtoning minder de mest om forvoksede regnorme. Dog har de som andre padder øjne, næsebor, mund, et indre skelet og mange andre anatomiske fællestræk med frøer, tudser og salamandre. Ormepadder er glubske rovdyr og ådselædere, som har mange slags mindre dyr på menukortet. De lever en kryptisk tilværelse nedgravet i jorden eller under vand.

7 Håb for paddernes levesteder? Mange paddearter vil forsvinde i fremtiden, men det er stadig muligt at dæmme op for den triste udvikling. En vigtig årsag til paddernes krise er menneskets forringelse af naturen. Hvis vi ønsker at bevare dens mangfoldighed, så må den vilde natur have mere plads, og vi må opfinde nye måder at forvalte vores dyrkede arealer på. Padder er særligt følsomme over for forandringer i miljøet, da deres livsforløb afhænger af gode levesteder i både vand og på land. Det tekniske ord for padder er amfibier, et ord der stammer fra græsk, og som betyder "dobbelt liv". Paddernes forsvinden afspejler en dybere krise, der ikke kun rammer padder. Det største tab af nyttige og spændende dyre- og plantearter er sket i det 20. århundrede, mens menneskets befolkningtal og forbrug af ressourcer er eskaleret. Det har utilsigtede konsekvenser for vores økosystemer. Vi kan forvente, at følgerne på længere sigt også vil blive alvorlige for mennesker og samfund. Vild natur er værdifuld. F.eks. er mange tropiske skove hjemsted for andre dyr og planter samt mennesker, som lever af skoven, men som gøres hjemløse ved rydning af skove og omlægning til dyrket land. Både rige og fattige lande vil gerne beskytte deres natur, men forsvindende få udfører reelt en indsats, der batter. Ofte bliver naturens æstetiske værdier overset, foruden de gratis tjenester, som intakte økosystemer yder for samfundene i form af CO 2 -lagring, grundvandsbeskyttelse, bestøvning af afgrøder samt sikring mod oversvømmelser og stormflod. Økoturisme er én af verdens hurtigst voksende industrier. Naturbevarelse har været en god forretning for lande som Ecuador, Kenya og Nepal. Indtil for nyligt blev Costa Ricas regnskove afbrændt og omlagt til plantager i et alarmerende tempo. Men i dag breder regnskoven sig igen. Den nye udvikling finder sted, bl.a. fordi antallet af turister er steget fra i 1988 til 2,2 millioner i En sådan erhvervsudvikling kan være med til at forsinke paddernes forsvinden, men kan slet ikke redde verdens padder alene. Der er akut brug for at investere flere ressourcer i forskning og målrettet beskyttelse af levesteder for frøer, salamandre og ormepadder. Ellers vil mange fascinerende og truede arter, forsvinde i fremtiden. Foto: Kurt Jørgensen

8 Levestederne ødelægges Overalt i verden er padderne i drastisk tilbagegang. Stadigt flere arter forsvinder fra deres levesteder i naturen, som ødelægges af et stigende pres fra menneskets voksende befolkning og tiltagende forbrug af naturressourcer. Det er især omlægning af vild natur til agerland, som forårsager ødelæggelsen af paddernes levesteder, men også spredning af sygdomme har ført til dystre udsigter for paddernes fremtid. Den største artsrigdom af padder findes i troperne. Netop i disse områder bliver verdens gamle skove i dag erstattet af opdyrket land. En tredjedel af verdens paddearter er truede, og 43% er i tilbagegang. Flere arter er uddøet inden for de seneste årtier, mens naturområderne er blevet mindre. 50% af verdens skove er inden for de seneste 100 år blevet fældet og opdyrket. Denne udvikling fortsætter endnu i dag. Samtidig bliver mange floder drænet, og vådområderne udtørrer. Når dyrearter uddør, er tabet uigenkaldeligt. Ingen ved, hvad tabene kan koste for mennesker og økosystemer i fremtiden. Deres fremtidige værdi er oftest ikke indregnet i agerlandets markedspris. Presset på naturens ressourcer er blevet stort. Mange paddearter er ved at forsvinde. Mange slags dyr og planter lider givetvis samme skæbne under de nuværende forhold, hvor langt flere mennesker forbruger naturens ressourcer mere end tidligere i menneskets historie. Frøer er et sundhedstegn i naturen. Når de mangler, er der som regel noget galt. De handlinger, der skader frøerne i naturen, har ikke kun lokal effekt. Spredning af indslæbte plante- og dyrearter samt sygdomme, påvirker livet i de urskove, som ellers har været intakte. Forskere fortæller, hvordan skove, der førhen genlød af kvækkende frøers ekkoer, i dag virker underligt stille. Frøerne er væk, og de vender kun tilbage, hvis udryddelsen ikke er total, og hvis destruktive processer omgående ændres til skånsomme og hensigtsmæssige metoder.

9 Invasion! Af og til sker det at en dyreart dukker op langt fra det naturlige udbredelsesområde. Det sker som regel på grund af menneskets aktiviteter på tværs af landegrænser og kontinenter sommetider tilfældigt, andre gange med fuldt overlæg. Det kan gå grueligt galt, når dyr slippes løs på steder, hvor de ikke hører hjemme. De kan helt udkonkurrere naturens oprindelige arter. Her er et eksempel fra Australien hvor et velment eksperiment skulle få fatale konsekvenser for dyrelivet. Foto: Kurt Jørgensen Agatudsen, Rhinella marina, kan blive over 20 cm lang og veje op mod to kilo. Den stammer fra Latinamerika hvor den lever af gnavere og insekter. I Australien opstod i 1930 erne et problem med store biller som ødelagde rødderne på sukkerrør. Derfor importerede man i 1935 en masse agatudser til at æde billerne. Det har skabt store problemer. Tudserne nøjedes ikke med at æde billerne, men begyndte at æde sig gennem det australske tag-selv-bord af insekter, gnavere, øgler og endda små fugle. Og værre endnu: tudserne formerede sig eksplosivt, og det har de gjort lige siden. Foto: Katja Schulz Tudser forsvarer sig med en effektiv gift, som kan bestå af mange kemiske stoffer. Når tudsen føler sig truet udskiller den giften gennem huden. Agatudsen nøjes ikke med at dræbe de dyr som den æder. Dens hudgift er farlig for de australske rovdyr, som ellers kunne have holdt bestanden nede. Mange øgler, krokodiller og skildpadder er nu truet på grund af de giftige tudsers invasion. Tudserne spreder sig over det australske kontinent. Fronten af grådige tudser rykker i dag frem med op til 50 km om året, og det er langt hurtigere end tidligere. Australiens befolkning er gået til modangreb ved natlige aktioner, hvor tudserne indsamles og dræbes. Indtil nu har ingen fundet en metode til at stoppe tudsernes fremmarch.

10 Padder i kulturen Historisk set har padder på mange forskellige måder været en del af menneskets kultur. De optræder i alt lige fra totempæle til børne-tv. Foto: Kurt Jørgensen En frø kan forvandle sig til en prins hvis man kysser den. Og man kan få vorter af at røre ved en tudse. Ingen af disse myter er sande, men de vidner om at padder i lang tid har været forbundet med noget magisk. Mennesker har altid været fascineret af padder. Tudser og frøer er velkendte skikkelser i alt fra konditorkager til kunstværker. De optræder i gamle historier såvel som moderne medier. I Danmark kender alle Kaj og Andrea. I fortællinger for børn er frøen ofte et godmodigt dyr som man kan identificere sig med. I fortællingen Vinden i Piletræerne er Hr. Tudse dog et spøjst bekendtskab, men man alligevel ikke lade være at holde af ham. Kender du andre berømte padder? For de gamle grækere og egyptere symboliserede frøer frugtbarhed. I det gamle Kina forbandt man frøer med gode forretninger og et godt helbred. I Danmark mente man i gamle dage at hekse kunne forvandle sig til tudser. Men i dag ved vi f.eks. at ingen kan få vorter af at røre en tudse. Hvis man irriterer den tilstrækkeligt kan den dog afsondre et hvidligt sekret fra kirtlerne i nakken, som er lettere giftigt og smager rigtig dårligt. Foto: James Crippen

11 Padder i medicinskabet Mennesket har altid været gode til at udnytte naturen. Og padder har været en del af medicinskabet i århundreder. I Danmark har man brugt padder mod alt fra hæmorroider til økonomiske nedture, men den slags råd må nok tilskrives skrøner. I dag er de danske padder fredede og det er derfor forbudt at bruge dem som medicin i dagligdagen. Pilegiftfrøerne lever i Sydamerika og kan udskille en meget kraftig gift gennem huden. De er ofte kun et par centimeter lange og har kraftige advarselsfarver. Giften udskilles når frøen stresses eller udsættes for smerte. Visse indianerstammer bruger giften til at smøre på pilespidser, der bruges i jagtens på f.eks. fugle og aber. Pilegiftfrøen Epipedobates anthonyi har en gift som virker mellem 100 og 200 gange mere effektivt end morfin. Derfor har man udviklet en syntetisk version af giften til medicinsk brug. En anden frø, den australske koralfingerløvfrø (Litoria caerulea), har en gift som hæmmer væksten af virus, kræftceller og malaria. Dette er eksempler på paddernes store potentiale i moderne medicin. Epipedobates anthonyi

12 Padder på middagsbordet I mange lande verden over spises padder hver eneste dag. Specielt i Frankrig, Asien og Sydamerika spises mange frøer. Ofte spises kun frølårene, da musklerne i benene er store. Over 3 milliarder frøer om året sættes til livs over hele kloden. I Caribien jages f.eks. frøen Leptodactylus fallax pga. sine kødfulde og velsmagende bagben. De lokale kalder arten for "Mountain Chicken" på grund af størrelsen og smagen. Navnet på vores hjemlige grønne frø, Pelophylax kl. esculentus, afslører at den smager godt. På latin betyder "Esculentus" nemlig spiselig. Men da alle danske padder er fredede, er det forbudt at spise de danske frøer, og de er også fredet i resten af Europa. Som regel er det ikke rentabelt at drive frø-farme, hvorfor man desværre blot fanger dem i naturen. Når en frø skal tilberedes, bliver den gerne bedøvet eller dræbt med et slag mod en hård genstand, som f.eks. en sten, før den skæres op - ligesom når man slagter en kylling. Dernæst flår man huden af benene, som kan bruges i delikate retter. Frøers muskler er lyse i kødet og smager i retning af kylling. Frøer udgør en vigtig proteinkilde i mange menneskers daglige føde, og ofte betragtes de som delikatesser på finere restauranter. I Mexico og Japan serveres også salamandre på tallerkenen.

13 Svampeangreb! Chytrid eller Bd, er en forkortelse af navnet Batrachochytrium dendrobatidis. Det er en svamp, som angriber padder verden over. Den blev først opdaget i 1998, og desværre har mennesket hjulpet til med at sprede Bd, som nu findes på alle kontinenter med padder. Bl.a. er svampen spredt med afrikanske sporefrøer, som blev brugt til graviditetstest, og som kunne bære svampen uden at vise sygdomstegn. Muligvis kan frøer til medicinsk brug og fødevarebrug have været kilde til spredning af svampen. Levende padder kan nemt testes for Bd med en vatpind. Det gør ikke ondt på dyret, og man kan derefter undersøge i et laboratorium om svampen er til stede. Men metoden er langsom hvis mange padder skal testes. Det er ikke alle arter som er lige modtagelige over for Bd, og nogle arter er særlig hårdt ramt. Mange forsøg er gjort for at modvirke svampens angreb. Man har f.eks. undersøgt forskellige stoffers evne til at bekæmpe svampen. Desværre ender det oftest med at det er værten, altså padden, som bliver dræbt. Foto: Forrest Brem

14 Utrolige tilpasninger Nogle padder har udviklet helt utrolige egenskaber som er helt forskellige fra, hvad vi ser hos andre padder. Flere har udviklet overlevelsesmekanismer specifikt til deres levested. Det gælder f.eks. for Nordamerikansk Skovfrø, Rana sylvatica, som kan tåle at blive totalt nedfrosset i flere uger. Hjertet går i stå og starter igen når den tør op. Foto: Steven Johnson" Nogle padder kan tåle meget tørre omgivelser, bl.a. den afrikanske gravefrø. Regnfrøerne i Afrika lever det meste af tiden nedgravet under den tørre jord. De ligger i en lille hule. Når det så endelig regner, graver de sig frem, æder og parrer sig. Enkelte arters behøver endda ikke vand for at formere sig, da hele larvens udvikling foregår inde i ægget under en sten." Foto: Carl Howe" Frøer kan kommunikere. Hannerne kvækker for at markere deres territorium, og tiltrække hunner. På den måde kan f.eks. pilegiftfrøer i Mellem- og Sydamerika finde frem til en mage i den tæt bevoksede underskov. I Nordamerika kvækker oksefrøerne så kraftigt, at deres kald kan forveksles med lyden af køer, der brøler. De bruger en såkaldt kvækkepose, der består af elastisk hud på struben: Lyden forstærkes meget når kvækkeposen pustes op som en ballon. Andre arter, f.eks. vores hjemlige grønne frø, har to kvækkeposer, én på hver side af halsen.

15 Videnskabelige padder Mange padder har i årenes løb måttet lægge krop til videnskabens eksperimenter. I Danmark brugte den berømte videnskabsmand August Krogh i starten af 1900-tallet frøer til at lave fysiologiske eksperimenter. Han fandt dermed ud af at der foregår en aktiv transport af stoffer gennem frøernes hud. Denne opdagelse var banebrydende og lagde fundamentet til mange senere studier. August Krogh var ikke den eneste som brugte padder i sin forskning. Ca. 10% af nobelpriserne i fysiologi og medicin har involveret forsøg med frøer. De fleste tænker ikke over det til daglig, men nogle af de største videnskabelige landvindinger er gjort med forsøg med padder. For eksempel opdagede Luigi Galvani i 1771 at muskler fra døde frøer kunne aktiveres ved elektrisk ladning. Denne opdagelse var enestående og satte gang i flere eksperimenter som sidenhen førte til vore dages detaljerede viden om hvordan muskler fungerer. Det har ikke altid været lige nemt at finde ud af om en kvinde var gravid eller ej. Fra 1920 til 1960 blev den afrikanske sporefrø, Xenopus laevis ofte brugt som graviditetstest. Urin fra en gravid kvinde indeholder hormonet HCG, som får sporefrøen til at lægge æg. Ved at hælde urin i et akvarium og holde øje med om frøerne begyndte at lægge æg, kunne man afgøre om kvinden var gravid.

16 Virusangreb! Ranavirus er en type virus, som angriber padder og nogle krybdyr verden over. Over de sidste år er flere og flere populationer af padder angrebet af denne virus, som menes at have udryddet flere arter. I 2008 blev ranavirus for første gang opdaget i Danmark, hvor den slog ca grønne frøer ihjel i nærheden af Slagelse. Udbredelsen af ranavirus vokser stadig, og det frygtes at mange af verdens i forvejen truede bestande af padder bliver udryddet. Hvis frøerne i et område forsvinder, går det ud over de dyr som normalt lever af frøer, f.eks. rovfisk, rovfugle og snoge. Hvis ét led i fødekæden fjernes, påvirker det andre led, og man risikerer at systemet går i stykker. Symptomerne på ranavirus er uhyggelige. Angrebne frøer bliver inaktive, får sår og indre blødninger, og deres væv begynder simpelthen at dø. Ranavirus er ikke farlig for mennesker og andre pattedyr, men vi kan overføre smitten fra ét vandhul til et andet. Derfor er det en god idé at vaske sine gummistøvler grundigt mellem besøg i forskellige vandhuller. Man kan ikke se på en død frø om den har ranavirus, men sygdommen kan blive afsløret ved en laboratorieundersøgelse.

17 Danmarks padder Familie: Egentlige frøer (Ranidae) Familie: Tudser (Bufonidae) Familie: Løvfrøer (Hylidae) Foto:%Kurt%Jørgensen% Foto:%Kurt%Jørgensen% Grøn frø, Pelophylax kl. esculentus cm. Grøn med mørke pletter. Meget vandlevende. Sydlige og østlige egne. Skrubtudse, Bufo bufo cm. Brunlig, vortet hud. Øjnene har rødbrun iris. Yngler i mange slags vandhuller, og er ukritisk i valg af levested. Er almindelig, og er vidt udbredt i alle egne af Danmark. Løvfrø, Hyla arborea. 4-5 cm. Grøn med brun stribe. Lever i høj vegetation og lune vandhuller. Sjælden, sydlige Danmark. Familie: Klokkefrøer (Bombinatoridae) Latterfrø, Pelophylax ridibundus cm. Ligner grøn frø, men findes kun på Bornholm. Foto:%Kurt%Jørgensen% Grønbroget tudse, Bufo viridis. 7-8 cm. Broget i grønlige og brunlige farver. Øjnene har grøn iris. Findes tæt på kyster i det sydøstlige Danmark. Sjælden. Klokkefrø, Bombina bombina. 4-5 cm. Mørk overside, sort og orange underside. Holder til i solrige vandhuller. Sjælden, sydøstlige Danmark. Familie: Tudsefrøer (Pelobatidae) Springfrø, Rana dalmatina. 5-7 cm. Brun - rustfarvet. Lever gerne i løvskov. Findes i det sydøstlige Danmark. Foto:%Kurt%Jørgensen% Butsnudet frø, Rana temporaria. 7-9 cm. Brun. Lever i det meste af Danmark. Strandtudse, Bufo calamita. 5-7 cm. Brunlig, med lysegul rygstribe. Øjnene har grøn iris. Lever hovedsageligt ved kyster, men også inde i landet. Findes vidt udbredt i Danmark, men arten er sjælden. Foto:%Henrik%Bringsøe% Løgfrø, Pelobates fuscus. 6-7 cm. Lever skjult og er nataktiv. Spredt udbredelse i Danmark, gerne på sandjord. Sjælden. Familie: Egentlige salamandre (Salamandridae) Foto:%Chris+an%Fischer% Spidssnudet frø, Rana arvalis. 5-7 cm. Brun. Hannen kan være lyseblå i parringstiden. Findes i det meste af Danmark. Foto:%Henrik%Bringsøe% Lille vandsalamander, Lissotriton vulgaris cm. Almindelig i Danmark. Stor vandsalamander, Triturus cristatus cm. Det meste af Danmark. Bjergsalamander, Ichthyosaura alpestris cm. Sønderjylland.

18 Danmarks padder i fremtiden Der er lang vej igen, før vi har sikret stabile bestande af padder i hele Danmark. Hos nogle arter er bestandene alt for små. Det gør dem udsatte over for selv små ændringer i deres omgivelser. Paddernes vandhuller må ikke være særligt forurenede, hvis dyrene skal trives og yngle. De skal have rent vand, og i en yngledam må der ikke udsættes glubske rovfisk, hvis haletudserne skal overleve. Vandhullernes omgivelser skal samtidigt være egnede som levested. Hvis de ting er i orden, så kan padderne overleve. Danmarks dyre- og plantearter bliver stadigt færre. Set i det lys må der gøres mere for vores natur. Den vilde natur skal have bedre mulighed for at udfolde sig, så naturen og vores oplevelser i den ikke bliver fattigere, men derimod rigere. Padderne forsvinder, fordi levestederne er blevet for få. Siden 2. verdenskrig er der sket en markant udvikling af landbruget. Ny teknologi gjorde agerdyrkningen meget intensiv. Søer er blevet fyldt op og åernes naturlige forløb rettet ud. Samtidig blev der opført udstrakte sommerhusområder i kystområderne. I en lang række ulande erstattes naturen nu af intensivt landbrug. Det danske landskab gennemgik en lignende udvikling i 1900-tallet og vi kender konsekvenserne alt for godt! Fra 1940'erne til 1980'erne mistede Danmark omkring 2/3 af landets bestande af padder. Levestederne forsvandt, og samme skæbne overgik padderne. Udbredelsen af nogle arter er gået tilbage med 98%. Videnskabsfolk og organisationer kæmper i dag for at redde paddernes sidste tilflugtssteder og for at skabe nye levesteder, der ikke er så forurenede. Den danske befolkning ønsker generelt, at der skal være plads til både sjældne dyr og dyrket jord i Danmark. Men det har været svært for politikere at skabe balance i disse hensyn, og stadigt flere danske dyre- og plantearter forsvinder. Landbruget modtager stor støtte fra staten og EU, og samtidig er værdien af den vilde natur svær at opregne i penge. Danmarks bestande af frøer, tudser og salamandre må sikres for eftertiden. Skal problemerne løses, kræver det velvilje og dygtighed hos samfundet, organisationer og personer, der engagerer sig i arbejdet med at bevare vores artsrigdom og at gavne den vilde natur. Vi må se de biologiske realiteter i øjnene. Hvis den triste tilbagegang for Danmarks natur skal vendes, kræver det handling fra politikere og lokalbefolkning.

19 Danmarks padder året rundt Foto: Kurt Jørgensen Når foråret kommer til Danmark bliver der trængsel ved vandhullerne, hvor hannerne kæmper om hunnernes gunst. De voksne padder parrer sig om foråret. Hunnen lægger ofte æggene direkte i vand, og hannen befrugter dem straks når hunnen lægger dem. Derefter forlader de voksne æggene. Haletudserne går på land, når både forben og bagben er vokset ud. Her skifter deres åndedræt fra gæller til lunger. Hos frøer og tudser forsvinder halen i løbet af kort tid. De begynder at finde føde på land, såsom fluer, springhaler, myg og andre små insekter. Æggene udvikler sig i vand. De er indkapslet i en gelé-agtig masse som beskytter dem og lader ilt passere ind til ægget. De små fostre er nu helt forsvarsløse og en lækkerbidsken for andre dyr som f.eks. salamandre. Efter en stund klækker æggene til haletudser, som trækker vejret ved hjælp af gæller og spiser små planter eller dyr i vandet. Haletudserne vil nu gennemgå en utrolig udvikling, hvor først bagben, og senere forben, vokser frem.

20 Den danske Bjergsalamander Denne sjældne padde findes kun i et lille hjørne af Danmark og forekommer ellers i Centraleuropa og dele af Sydeuropa. Bjergsalamanderen har ualmindeligt smukke farver, men indtil 1949 kendte man ikke til dens eksistens i Danmark. En 12-årig skoleelev og hans lærerinde, Agnete Bisgaard, stod bag det sensationelle fund af arten, der blev set i et sønderjysk vandhul. Bjergsalamanderen blev omtalt i landets aviser, men allerede få år efter blev dens eneste kendte ynglevandhul ødelagt. Agnete Bisgaard meddelte til zoologer i København, at hun frygtede, at arten nu var uddød i Danmark. Men heldigvis skulle historien snart tage en ny drejning. Agnete Bisgaard samlede i 1970'erne en gruppe entusiaster, som ville redde arten. Hundredevis af vandhuller i området blev undersøgt. Sådan blev arten til alt held genopdaget i flere sønderjyske vandhuller, men den viste sig ved senere optællinger at være i stærk tilbagegang. Det kunne nu være et spørgsmål om tid, før bjergsalamandrene ville forsvinde helt. Da bjergsalamanderen virkede truet i Danmark, ville Bjergsalamandergruppen sikre artens fortsatte eksistens ved at oprense og grave nye vandhuller. Det lykkedes gruppen at skaffe penge til arbejdet, og siden da er der gjort meget for at vedligeholde og forbedre dens levesteder. I dag ser det lyst ud for bjergsalamanderen i Danmark. Agnete Bisgaard og Bjergsalamandergruppen stod i spidsen for en stor indsats, som har sikret arten i den danske udbredelse. Den lever i tilknytning til skove, og foretrækker at yngle i vandhuller, der er omgivet af høje træer.

21 Den danske Klokkefrø Klokkefrøen hører blandt de smukkeste padder. Dens parringskald er melodisk og er blevet beskrevet som lyden af fjerne kirkeklokker. Denne lune, gådefulde lyd kunne engang høres ved mange danske vandhuller, fra Als i vest til Bornholm i øst. Men i 1980'erne gik det for alvor stærkt tilbage for danske klokkefrøer. Arten blev reddet i sidste sekund, da man bl.a. gravede nogle nye vandhuller til den. Nu forsøger man at hjælpe bestandene tilbage til en stabil størrelse. Der anes et håb om, at arten igen kan blive en varig del af Danmarks landlige idyl. Men det er en stor udfordring. Der er lang vej endnu, for den stiller en del krav til levestederne, både på land og i vand. Hjortø syd for Fyn er ét af de steder, hvor danske klokkefrøer yngler. En sådan bestand er i sig selv vigtig som levende "genbank", når det er besluttet at bevare de oprindelige danske klokkefrøer med deres genetiske særkender. I 1995 indtraf en katastrofe for øens klokkefrøer. Under en storm blev øen oversvømmet af saltvand, og næsten alle klokkefrøer døde. De få overlevende klokkefrøer blev samlet ind og plejet i København Zoo. Der blev gjort en stor indsats for frøerne, og snart begyndte de at yngle. Foto: Kurt Jørgensen Det tog mange år klokkefrøerne kunne etablere sig ordenligt på øen, men i dag er bestanden stabilt voksende. På lang sigt er det dog vigtigt, at arten ikke kun eksisterer i små, isolerede forekomster. Indtil videre ser fremtiden god ud for Hjortøs frøer. Foto: Kurt Jørgensen Tusindvis af haletudser fra København Zoo er blevet udsat i Hjortøs vandhuller. Frøernes små efterkommere skulle vokse op i disse vandhuller. Her blev der anbragt nogle store bure af net for at beskytte haletudserne mod angreb fra fugle og insekter. Foto: Kurt Jørgensen

22 Den danske Løgfrø Det er de færreste, der nogensinde har set den mystiske løgfrø. Arten eksisterer i mange egne af Danmark, men meget spredt. Dens tilstedeværelse tilsløres af dens hemmelighedsfulde liv under jorden! Løgfrøen kendes på sit buttede udseende, øjnenes lodrette pupiller, og den har en spadeformet "klo" på hvert bagben, der gør det muligt for frøen at grave sig ned i en fart. Frøen er blevet yderst sjælden. Den forsvandt fra over 90% af de danske levesteder i perioden , hovedsageligt fordi levestederne er blevet ødelagt af forurening og dræning af vådområder. Om dagen skjuler løgfrøer sig under jorden. Når mørket falder på, kravler de små, plumpe frøer op til jordoverfladen. Her sidder de på lur efter insekter og smådyr, som de fanger med deres klistrede tunger. Hvis en løgfrø bliver generet af et rovdyr kan den udskille en hvidløgsagtig lugt, der afskrækker fjenden. Derefter graver den sig ned ved hjælp af sine kraftige bagben, og forsvinder i skjul! Fotos: Henrik Bringsøe Løgfrøen yngler i solbeskinnede vandhuller med rent vand. Der må ikke være rovinsekter og fisk i vandet, hvis æg og haletudser skal overleve. Hvis betingelserne ellers er gode, så trives løgfrøernes haletudser, og vokser til en størrelse størrelse af hele cm. I dag arbejder danske paddeeksperter med at redde løgfrøerne. Frøerne opdrættes og plejes af specialister med henblik på organiseret genudsætning. Der skabes nye yngle- og levesteder, som passer til løgfrøernes levemåde, men denne egenartede frø har stadig trange vilkår i Danmark. Foto: Kurt Jørgensen Foto: Niels Damm

23 Den danske Løvfrø Løvfrøen er Danmarks eneste klatrende frø et eksotisk indslag i den danske natur. Den tilhører en familie af trælevende frøer, som mest er udbredt i tropiske og subtropiske områder. I Danmark lever den på sin absolutte nordgrænse. Om dagen sidder den ubevægelig på et blad eller gren. Om natten og i skumringen jager den insekter i buske og anden vegetation. Løvfrøen yngler i solbeskinnede damme med rent vand, hvor der ikke lever fisk. Løvfrøen er forsvundet fra 97% af de danske vandhuller, hvor den fandtes i Det er bl.a. sket i takt med landbrugets intensivering, og indtil for få årtier siden var arten på kanten af udryddelse i Danmark. Da det stod værst til for Danmarks løvfrøer lykkedes det endelig danske paddeeksperter at vende den kedelige udvikling. Der blev gjort en massiv indsats. Nye vandhuller blev udgravet, og forurening blev oprenset. Foto: Niels Damm Foto: Kurt Jørgensen De nye levesteder har vist sig at være en stor succes. Løvfrøerne har i de fleste tilfælde selv vandret til de nye ynglesteder over store afstande. De danske løvfrøer yngler nu i over 500 danske vandhuller. Herfra høres hannernes kraftige parringskald i lune forårsnætter. Arten er blevet reddet på målstregen, takket være dygtigt bevaringsarbejde.

24 Se padderne Det er sjovt at være ved et paddevandhul på en lun forårsdag. Det giver gode minder og erfaringer at se disse ejendommelige dyr i naturen, både for børn og voksne. Du kan medbringe forskelligt udstyr kamera, fiskenet og et lille akvarium af plastik til fotografering af dyrene fra siden. Frøer, tudser og salamandre tager ikke skade af at blive håndteret forsigtigt. De skal dog sættes tilbage umiddelbart efter på samme sted hvor de blev fanget. Om foråret er der heftig aktivitet hos padderne, når de yngler i deres vandhuller. Du kan få kendskab til gode paddeområder ved at deltage i møder og aktiviteter hos organisationer, der beskæftiger sig med padder. Her ses hanner af spidssnudet frø (Rana arvalis) i blå ynglefarver. Foto: Kurt Jørgensen Man må, f.eks. til undervisningsbrug, indsamle æg og larver af fire danske arter: skrubtudse, butsnudet frø, grøn frø og lille vandsalamander. De skal sættes tilbage til det oprindelige vandhul, når de nærmer sig forvandling, da det vil være skadeligt for den biologiske mangfoldighed, hvis forskellige populationer bliver blandet. Frøer, tudser og salamandre vil ofte bosætte sig i villahaver, hvis der er anlagt en havedam. De er gode til at finde sådanne egnede yngle- og levesteder, når de vandrer i terrænet. Det kan være til stor fornøjelse for haveejeren med en sådan berigelse af havens dyreliv. Padder er nyttige skadedyrsbekæmpere, som bl.a. tager for sig af nøgensnegle. Hvis du vil vide mere om padder, kan du finde mere information på Dansk Amfibiecenters hjemmeside: Dansk Amfibiecenter arbejder med bevarelsen af både danske og udenlandske paddearter. Denne udstilling er støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet, samt af 15. Juni Fonden.

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE Danske padder H312 SVÆRHEDSRAD Middel (4. - 6. klasse) HVOR LØSES OPAVEN? På 1. sal, montre 67,69 og 71 PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Bent Vestergård og Henrik Sell, Naturhistorisk Museum Inge-Marie

Læs mere

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis

Lille vandsalamander Kendetegn Levevis Lille vandsalamander Som for alle andre padder i Danmark er bestanden af lille vandsalamander gået meget tilbage de sidste 50 år. Dog er den lille vandsalamander blandt de almindeligste af Danmarks nuværende

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - Rapport for 2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Fra tidligere at have været vidt udbredt

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune

Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.

Læs mere

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE

AFRIKANSK OKSEFRØ PADDE AFRIKANSK OKSEFRØ Vidste du at oksefrøen har fået sit navn efter sit brøl? Ja, den brøler som en okse når den føler sig truet. Hannen kan veje mere end 8 skolemælk! Nåh ja, udover at brøle når den føler

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr

Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Bestemmelsesnøgle til danske padder og krybdyr Hans Viborg Kristensen, Naturhistorisk Museum april 2016 Der findes 15 paddearter og 5 krybdyrarter, der er almindeligt forekommende i Danmark. Denne nøgle

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016

Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Undersøgelse af vandhuller ved Donslund og Slauggård i Billund Kommune med særligt henblik på løgfrø, 2016 Udført for Billund Kommune af Ravnhøj Consult, 2016 Vandhullet S10a nyanlagt med indvandring af

Læs mere

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.

DAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne. DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,

Læs mere

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop.

Blåmuslingen. Muslingelarver I modsætning til mennesker og andre pattedyr starter muslingen ikke sit liv som et foster inde i moderens krop. Blåmuslingen Under jeres besøg på Bølgemarken vil I stifte bekendtskab med én af havnens mest talrige indbyggere: blåmuslingen som der findes millioner af alene i Københavns Havn. I vil lære den at kende

Læs mere

Danmarks krybdyr og padder

Danmarks krybdyr og padder Danmarks krybdyr og padder kom tættere på Danmarks Krybdyr & Padder Findes der skildpadder i Danmark, er tudser slimede og hvorfor ses den giftige hugorm stort set aldrig? De danske padder og især danske

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.

Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: giraf elefant giraf 1. Giraffen er verdens højeste landlevende dyr. 2. En voksen hangiraf måler cirka 5 meter og vejer cirka 1.100 kg. 3. Giraffer er drøvtyggere og lever på den afrikanske savanne. 4.

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 HUG-ORM. 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: HUG-ORM Indhold 1.På hvilken side kan du læse om gift-tænder? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange arter af slanger

Læs mere

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog

Krible Krable bog til børnehavebørn. (Barnets navn) Krible Krable Bog RNATURVEJLEDE Krible Krable bog til børnehavebørn (Barnets navn) Krible Krable Bog Bidragsydere til materialet Tekst: Charlotte Buchhave, pædagogisk udviklingskonsulent, Randers kommune Helle-Marie Taastrøm,

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 - rapport for 2011 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen, Bombina bombina, var

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende:

Vilde katte. skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: Vilde katte skrevet af: Thor og Emil 6. k l. julen 2005. De katte vi har valgt at skrive nærmere om er følgende: små katte: store katte: Ocelot Tigeren side 2 side 6 Margay Bengalsk tiger side 3 side 8

Læs mere

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2011 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg kommune Indhold Indledning 4 Stor Vandsalamander 5 Strandtudse 8 Grønbroget

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis

Grøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Løgfrøen ved Sevel Skovby

Løgfrøen ved Sevel Skovby Afrapportering for projektet Løgfrøen ved Sevel Skovby Pleje af eksisterende vandhuller og etablering af nye vandhuller i området ved Sevel Skovby og Ryde Bavnehøj Reference nr.: 2014-A-68 Projektansvarlig:

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind

Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind For 10 år siden regnede man med, at der var maks 170 lokaliteter for strandtudser fordelt over hele landet. Af dem var de 20 såkaldte indlandslokaliteter,

Læs mere

Beskyttelse af bækken

Beskyttelse af bækken Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt

Læs mere

Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr

Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr Bilag IV-screening ifm. tilladelse til indvinding af råstoffer Navn på graveområde Dato for screeningen Screenet af Bilag IV-arter Arter Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Damflagermus

Læs mere

Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr

Bilag IV-arter. Projektets betydning for Bilag 4 arter. Ingen påvirkning. påvirkning. Pattedyr Bilag IV-screening ifm. tilladelse til indvinding af råstoffer Navn på graveområde Dato for screeningen Screenet af Bilag IV-arter Pattedyr Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus) Damflagermus (Myotis

Læs mere

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke!

Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Har du set markfirbenet her på Fodsporet? Nej? Det har vi heller ikke! Billede 1: Markfirben Kilde: Colourbox For Danmarks største øgle, markfirbenet, udgør de solbeskinnede skråninger langs Fodsporet

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16

Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2013 Indhold Stor Vandsalamander 2 Strandtudse 5 Grønbroget Tudse 7 Spidssnudet Frø 8 Springfrø 10 Markfirben 11 Øvrige arter 12 Kortbilag 16 Tekst & fotos:

Læs mere

Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017

Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune 2017 Fredericia Kommune Trafik & Natur 2017 Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn Løvfrøforekomster i Fredericia Kommune, 2017 Moniteringen er gennemført

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

REGNSKOVEN KORT FORTALT

REGNSKOVEN KORT FORTALT REGNSKOVEN KORT FORTALT Verdens regnskove Den tropiske regnskov er et af verdens ældste økosystemer, og man mener, at der har eksisteret regnskov på Jorden i 60 80 millioner år. Verdens regnskove ligger

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

Grundbegreber om naturens økologi

Grundbegreber om naturens økologi Grundbegreber om naturens økologi Om videnskab og erfaringer Hold en sten i hånden og giv slip på den stenen falder til jorden. Det er et eksperiment, vi alle kan gentage som led i en naturvidenskabelig

Læs mere

Kapitel 1: Gabende huller

Kapitel 1: Gabende huller Kapitel 1: Gabende huller (ALO FORTÆLLER) Hæfteklammerne borer sig ind i min hud. Der går et jag af smerte gennem min krop, hver gang sygeplejersken skyder en ind. Stå stille, siger Elon irriteret og puffer

Læs mere

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune

Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune. Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell. Padder i Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune 2008 Stor vandsalamander. Foto: Nicholas Bell Padder i Århus Kommune 1 Naturen i Århus Kommune - Padder Århus Kommune ønsker at de naturmæssige værdier og den

Læs mere

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca)

Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråand (Anas platyrhynchos) & krikand (Anas crecca) Gråænder - Foto: Thomas Iversen Feltkendetegn (Gråand) Gråanden er Danmarks mest almindelige and, og den ses over hele Danmark, hvor der er vand. Den

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2017 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune,

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud.

Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud. Her kan du se en ja-pansk kug-le-fisk. Den ser da meget sød ud, gør den ikke? En kug-le-fisk er meget giftig. En kugle-fisk har gif-tig hud. En kug-lefisk er og-så gif-tig inden-i. I Japan kan man godt

Læs mere

FLAGERMUS. Lavet af Albert F-N

FLAGERMUS. Lavet af Albert F-N 1 FLAGERMUS Lavet af Albert F-N 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Hvad er en flagermus Side 3 Arter Side 4 Unger og formering Side 6 Ekkolokalisering Side 7 Fjender og trusler Side 8 Vidste du at Side 10 Ordforråd

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for?

Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Særligt beskyttede arter hvor er de og hvilke levesteder har de brug for? Plantekongres 2019 Herning Kongrescenter 16. januar 2019 Miljøstyrelsen Hvorfor hjælpe arter i naturen? At gøre noget godt for

Læs mere

INDHOLD 10 GRØNLANDSK 12 NORDAMERIKANSK 14 DEATH 18 HYDROTERMISKE 20 ANDES- 16 GALÁPAGOS- 24 NAMIB- 22 AMAZON- 26 AFRIKANSK 30 BRITISK 32 SIBIRISK

INDHOLD 10 GRØNLANDSK 12 NORDAMERIKANSK 14 DEATH 18 HYDROTERMISKE 20 ANDES- 16 GALÁPAGOS- 24 NAMIB- 22 AMAZON- 26 AFRIKANSK 30 BRITISK 32 SIBIRISK INDHOLD Der findes dyr overalt!... 5 Hvor bor dyrene henne?... 6 Find dem!... 7 Verdenskort med habitaterne... 8 0 GRØNLANDSK TUNDRA 2 NORDAMERIKANSK PRÆRIE 4 DEATH VALLEY 6 GALÁPAGOS- ØERNE 8 HYDROTERMISKE

Læs mere

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666

Særtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666 Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2011 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Kom tættere på insekterne

Kom tættere på insekterne Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,

Læs mere

insekter NATUREN PÅ KROGERUP

insekter NATUREN PÅ KROGERUP insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Vejledning til indsamling af edna. DNA & liv

Vejledning til indsamling af edna. DNA & liv Vejledning til indsamling af edna DNA & liv 2 Indsamling af edna til DNA & liv Miljø-DNA, også kaldet edna (environmental DNA) kan indsamles fra en sø eller et vandhul i Danmark, hvor padder og fisk lever

Læs mere

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø!

Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Halsskov NaturPark : Forslag til naturpleje-projekt på Slagelse Kommunes areal ved Oldenbjerg/Lejsø! Udarbejdet af Rana-Consult v. Peer Ravn 2011 Forslag til oprettelse af kommunal naturpark på arealer

Læs mere

Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn

Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina, i Næstved og Slagelse Kommune i forbindelse med gennemførelse af EU-LIFE projekt SemiAquaticLife, 2018. Rapport udfærdiget af: Amphi-Consult v. Peer Ravn

Læs mere

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE

BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE BESKYTTET NATUR I ODENSE EN GUIDE TIL GRUNDEJERE I denne guide kan du læse om forskellige typer beskyttet natur, såsom søer, enge, overdrev, fortidsminder

Læs mere

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte

Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.1:04.09.2015) Gærdesmutte Gærdesmutte Videnskabeligt navn: Troglodytes troglodytes (L) I Danmark yngler en art af slægten Troglodytes, der er en del af gærdesmuttefamilien. Gærdesmuttefamilien som omfatter godt 80 arter, fordelt

Læs mere

Myrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps

Myrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for

Læs mere

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Rapport fra 2015. Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Rapport fra 2015 Opdræt og udsætning af klokkefrø Bombina bombina i Slagelse Kommune Forsidefoto: Klokkefrø Bombina bombina - Peer Ravn, Amphi Consult Klokkefrøen i Slagelse Kommune Klokkefrøen

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2008

Overvågning af padder Silkeborg kommune 2008 Overvågning af padder Silkeborg kommune 2008 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Silkeborg Kommune Teknik og Miljø Natur og Miljø Overvågning af padder, Silkeborg kommune, 2008 Udarbejdet af AQUA CONSULT for

Læs mere

Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018

Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018 Registrering af Strandtudser i Tarup Davinde grusgrave 2018 Af Johanne Fagerlind Hangaard 1 Indhold Introduktion og baggrund... 3 Undersøgte levesteder og registreringer... 3 Forslag til pleje af de enkelte

Læs mere

Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet

Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet Naturstyrelsen Analyse og prioritering af indsatsen for biodiversitet - særligt på NST arealer Erik Buchwald, Erhvervs-PhD-studerende, Biodiversitetssymposiet 2. februar 2017 PhD projekt: Analyse og prioritering

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Kan n. natur. Padder. krybdyr

Kan n. natur. Padder. krybdyr o Kan n natur Padder & krybdyr Titel: Kanon Natur Padder & krybdyr Udgivet af: Danmarks Naturfredningsforening marts 2012 Tekst: Ole Laursen, Susie Langebæk Redaktion: Ole Laursen Tegninger: Kirsten Hjørne,

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009

Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009 Undersøgelse af paddeforekomster på arealer syd for Svenstrup Gods, april 2009 I foråret 2009 undersøgte jeg på vegne af DN Køge vandhuller for paddeforekomster på Svenstrup Gods arealer. Ét væsentligt

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Rød rute Sommer Brøndby kommune Naturbeskrivelse Sommeren er årets varme tid. Insekterne summer, blomstrene blomstrer og solen varmer. Vestvolden For enden af Brøndby Nord Vej

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

1 af :41

1 af :41 1 af 7 17-06-19 08:41 Skovmyggen er den myg, de fleste bliver plaget af om sommeren. En myg kan godt stikke flere gange lige efter hinanden. 1. Myg flyver ikke hverken hurtigt eller højt. En myte siger,

Læs mere

Dyrebiografi om tigeren

Dyrebiografi om tigeren Trækfuglen Opgaveark Fag: Natur/Teknologi og Dansk, 3.-5. klasse, evt. 1.-2. klasse Omfang: 2-4 lektioner Dyrebiografi om tigeren I denne opgave skal eleverne lære, at pattedyr har særlige kendetegn, der

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Padderne i Odsherred Kommune. En sammenfatning af vores nuværende viden om arterne

Padderne i Odsherred Kommune. En sammenfatning af vores nuværende viden om arterne Padderne i Odsherred Kommune En sammenfatning af vores nuværende viden om arterne Limno Consult Odsherred Kommune Ny viden om Odsherreds frøer, tudser og salamandre Frøers og tudsers kvækken fylder stadig

Læs mere

Økoturisme redder regnskoven i Costa Rica

Økoturisme redder regnskoven i Costa Rica Økoturisme redder regnskoven i Costa Rica Skrevet af Julie Gerup, Roskilde Gymnasium Figur 1. På billedet ses en egernabe. Figur 2. På billedet ses et træ med brætrødder, brætrødderne går ikke langt ned

Læs mere

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012

Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012 Overvågning af padder og krybdyr i Nyborg Kommune 2012 201 Tekst & fotos: Lars Hansen Udarbejdet af naturkonsulent.dk for Nyborg kommune 1 Indhold Stor Vandsalamander 3 Strandtudse 6 Grønbroget Tudse 8

Læs mere

Beskyttet natur i Danmark

Beskyttet natur i Danmark Beskyttet natur i Danmark TEKNIK OG MILJØ 2016 Beskyttet natur i Danmark HVORDAN ER REGLERNE OM BESKYTTET NATUR I DANMARK? På beskyttede naturarealer de såkaldte 3-arealer er det som udgangspunkt forbudt

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere