Årsberetning Oktober 2014

Transkript

1 SEKTIONEN FOR STX OG HF Oktober 2014 Årsberetning 2014 Status på dansk - vigtige diskussioner/debatemner Bestyrelsen mødes ca. en gang hver måned. Siden sidste årsmøde har dagsordenen rummet blandt andet følgende diskussioner af danskfaget: 1. Kanon. Hvad blev der af kulturkanonen? Blev den brugt? I bestyrelsen får vi ind imellem henvendelser fra journalister som vil have udtalelser fx om Kulturkanonen og vores brug af den i undervisningen. Vores svar har været at den ikke er brugt, måske fordi faget har sin egen obligatoriske kanon. Er en kanon så vigtig? Diskussionen kan være vigtig. Diskussionen af kvalitet og af hvorledes tekster bidrager og har bidraget med svar på de store spørgsmål gennem tiden. Diskussionen rummer en kvalitet, ikke kanoniseringen i sig selv. 2. Litteraturhistoriens placering i faget. En gruppe universitetsforskere og dansklærere har problematiseret at litteraturhistorien mister terræn i faget på alle niveauer. Det er en aktuel diskussion i gymnasie-danskfaget hvor litteraturhistorien har haft en central placering, en placering som de seneste ti år er forandret. Vi er enige i at litteraturhistorien ligesom historiske tekster er et uundværligt element i det som er danskfagets kerne, men samtidig begræder vi ikke den modernisering af faget som er sket. Betyder moderniseringen at sprog og kommunikation i alle medier måske er ved at blive fagets omdrejningspunkt? Spørgsmålet er så hvordan litteraturhistorisk viden og forståelse og læsning af de historiske værker kan forblive en del af fagets kerne, hvis ikke der er tid til at fordybe sig. Vi mener at der skal læses i litteraturhistorien på nye måder; vi efterspørger nye fremstillinger om litteraturhistorien, oversigtsværker, måske tematisk ordnede, fremstillinger som samtidig afspejler at det ikke kun er finkulturens historie som eleverne skal have forståelse for, men teksters historie i bred forstand. 3. Eksamen: Hvad tester vi i dansk og hvordan? Vi har i bestyrelsen diskuteret om eksamensformen i faget er hensigtsmæssig og tidssvarende og har givet svar til Gymnasieskolen på spørgsmålet. Et svar som også blev diskuteret på vores foreningsside på Facebook. Om den mundtlige prøve svarede vi: Den mundtlige eksamen er delt op efter stofområderne, og det kunne være godt på sigt med en opblødning af de meget stive grænser mellem områderne sprog, litteratur og medier. DANSKLÆRERFORENINGEN CVR RATHSACKSVEJ FREDERIKSBERG C DANSKLF@DANSKLF.DK TLF.:

2 Man kunne forestille sig en 24 timers mundtlig, mere problemorienteret prøve som et forsøg hvor brug af nettet naturligt var integreret. Det ville give et mere reelt billede af vores danskfaglige arbejde i det daglige og mime virkeligheden. Side 2/8 Om den skriftlige prøve: De skriftlige eksamensgenrer i stx og hf har været kritiseret og diskuteret siden de blev indført. Genrerne er ikke særlig smidige, og spørgsmålet er om de ikke har overlevet sig selv. Nye digitale tekstgenrer myldrer ind i undervisningen, og de nuværende skriftlige eksamensgenrer tager ikke højde for dette. Samtidig skal vi ikke nedprioritere den sammenhængende, dybdegående og argumenterende skriftlighed som eleverne afprøver mindre og mindre i deres eget netskriveliv. Hvis eksamen skal ligne den daglige undervisning, så er eksamener med netadgang og til mundtlig eksamen 24 timers forberedelse at foretrække. Det kunne også give mulighed for gruppeforberedelse. En skriftlig eksamen med netadgang og fornyelse af de skriftlige genrer vil også være en forbedring. Det er vigtigt at lade eksamen være en forlængelse af undervisningen og undgå at undervisningen bliver teaching for the test. Når vi som censorer rejser land og rige rundt og møder kolleger i hele landet, får vi et fantastisk indblik i en danskfaglig praksis. Det er et rejseri som nok er dyrt i kroner og øre, men uvurderligt set som faglig videndeling. Gymnasieskolen interview om eksamen 4. Skriftlighed og rettestrategier Skriftlighed er et emne der særligt har været på dagsordenen. Både i medierne, ude på skolerne og i bestyrelsesregi. Det diskuteres bl.a. om elever i dag er dårligere skrivere end tidligere, og om de sociale medier og sms-kulturens fremmarch har haft en negativ effekt - eller måske ligefrem styrker skriftligheden. I bestyrelsen har vi en særlig bevågenhed i forhold til skriftlighed i dansk - hvordan styrker vi elevernes lyst til at skrive, og hvordan skaber vi en skriftlig progression, uden det blot kommer til at handle om at mestre de tre skriftlige eksamensgenrer? Nogle af disse spørgsmål blev taget op på forårets skriftlighedskonference der blev afholdt i samarbejde med fagkonsulenten for stx/hf. Konferencen havde som titel skriftlig progression og rettestrategier, og et af hovedbudskaberne var netop at vi for at skabe progression må inddrage den verden eleverne kender og hver dag skriver løs i - fx de sociale medier. Samtidig blev det understreget at man måske hellere skal tænke i respons end i retning, og at man bør nøjes med få vurderingskriterier i de enkelte afleveringer og meddele eleverne dem så de ved hvad de bliver bedømt på. For mange dansklærere kan det være svært at ignorere stavefejl, kongruensfejl m.fl., for har man så gjort sit arbejde? Kan samvittigheden holde til at lade hans stå selvom der burde stå sin, for slet ikke at tale om de manglende nutids-r er? Forskningen siger at eleverne ikke bliver bedre af alle de røde streger. Det hjælper måske på dansklærerens samvittighed, men det er jo ikke formålet med retningen. Eleverne rykker sig måske nok hurtigere hvis de får klare og færre anvisninger og mål ad gangen. Derfor bør man måske snarere tænke i respons end retning. En del af denne respons kunne ligge i det omlagte skriftlige arbejde som er en obligatorisk del af arbejdet med skriftlighed. På nogle skoler har man valgt at omlægge alle elevtimer i 1.g så der mere målrettet kan arbejdes med elevernes skriftlige progression. På andre skoler er det op til lærerne selv at få lagt de ekstra timer ind i skemaet. Vi mener der er gode muligheder i omlagt skriftlighed, men det kan måske opleves som en frustration at bruge af den sparsomme elevtid danskfaget har. I det hele taget er det nok en frustration hos mange at der ikke er mere tid til at træne skriftlighed i dansk.

3 I bestyrelsen har vi diskuteret elevtid, og vi mener ikke der er sammenhæng mellem mængden af elevtidstimer og fagets niveau og placering i forhold til det skriftlige arbejde. At dansk har så få timer i forhold til fx engelsk og samfundsfag, virker ikke gennemtænkt. Det vil vi gerne arbejde på at ændre. Vi har i slutningen af september skrevet til Børne- og Uddannelsesudvalget i Folketinget om problemstillingen. Læs indlægget. Side 3/8 5. Det digitale Digital dannelse er de seneste år blevet et særligt populært - eller upopulært - begreb. For nogle har taget det digitale til sig, hvad enten det har drejet sig om digitale tekster eller digitale hjælpemidler. Andre har været mere skeptiske, for går der for meget tid med at lære teknikaliteter og for lidt tid med læring? I bestyrelsen har det digitale også haft en central plads. Vi mener at det er nødvendigt at faget følger med udviklingen, og det ville således være uautentisk ikke at inddrage vor tids litteratur - sms-litteraturen, de digitale tekster osv. Samtidig kan nogle digitale hjælpemidler lette indlæringen hos eleverne. Særligt Google Docs har vist sig anvendeligt i forhold til samarbejde og deling. Når det er sagt, er der et tredje og måske endnu vigtigere element i digital dannelse - nemlig selve dannelsen i det at kunne begå sig digitalt. Det er vigtigt at lære eleverne at det ikke er ligegyldigt hvilke hjemmesider de henter deres materiale eller oplysninger fra. Det er en del af danskfaget at styrke elevernes kritiske sans, og hvilket bedre sted til at gøre dette end nettet? Mange elever er dygtige IT-brugere når det kommer til den helt konkrete brug af IT, men de mangler ofte evnen til at navigere på nettet. Det er også dette der menes når vi taler digital dannelse. 6. Danskfagets faglighed/særlighed Det giver ikke mening at fastholde hvad der nogle steder optræder som en modsætning mellem fagfaglighed og tværfaglighed. Vi kan ikke længere tænke et gymnasium uden fagsamarbejde. I fremtidens gymnasium skal eleverne dannes til både den faglige fordybelse og det kritiske overblik og til at kunne vurdere tværfaglige sager med faglige øjne. Det er ikke sådan at fordybelsen kun nås i det fagfaglige. Modsætningen er kunstig. Udfordringerne ligger ikke nødvendigvis i fagene, men i den virkelighed som findes uden for fagene. I en hverdag hvor elevernes læsning og skrivning sker på skærmens og nettets præmisser, kan skolens klassikere og skrivegenrer virke støvede og demotiverende. Skolen er nødt til at tage udfordringen op og skabe forbindelse mellem elevernes hverdag og fagenes logik. Vi skal måske fokusere på at etablere et tydeligere rum til fordybelse både i det fagfaglige og tværfaglige arbejde. Det bliver mere og mere nødvendigt at tydeliggøre for eleverne ved hvilken modus de skal gå til opgaverne. Et moderne danskfag har både analysen af klassiske historiske tekster og kommunikationen på de sociale medier som sin kerne. Danskfaget skal kunne forholde sig til spørgsmål om spin og politisk kommunikation sammen med samfundsfag og lade eleverne skabe innovative løsninger. Eleverne skal lære at fordybe sig, og det skal muligvis trænes i timerne. De skal lære at læse lektier, og de skal hjælpes til at fokusere i deres fordybelse. God faglighed er en blanding af at kunne anvende et fagligt begrebsapparat og samtidig have evne til at danne overblik. Vi vil gerne argumentere for den anvendelsesorienterede brug af danskfaget. En del af den nye faglighed i dansk efter reformen handler jo bl.a. om at vi skal undervise dem i litterære metoder. Er det så fantastisk vigtigt at eleverne skal kunne lave nykritiske og dekonstruktivistiske analyser m.v.? Måske er det metodiske blevet grebet forkert an i danskfaget og tænkt for isoleret i forhold til det videnskabsfag som vi, lærerne, er opdraget i, men som jo ikke er det fag eleverne skal kunne.

4 Kritikken af de flerfaglige samarbejder, fx AT, handler måske mere om organiseringen på skolerne. Mange steder er AT-forløbene frosset i særlige uger/perioder, og på den måde bliver undervisningen/arbejdet med det tværfaglige forceret og underligt abstrakt for eleverne. Eleverne er ofte dygtige til at bruge det de har lært i andre fag, men er måske ikke vant til at arbejde så bevidst med det tværfaglige - netop fordi det kun finder sted i AT-ugerne hvor de overfyldes med information om metoder, teorier, synopser og problemformuleringer. Det skal være naturligt at samarbejde og trække på elevernes viden fra andre fag - og ikke noget man gør fordi man har fået et AT-forløb. For at vende tilbage til elevernes faglighed: ja - de kan måske lidt mindre fagfagligt end før reformen, men til gengæld kan de så meget andet og mere værdifuldt i det omskiftelige samfund vi lever i. De lærer at handle, at reflektere, at være kritiske - mere end bare at kunne recitere nogle fysiske love eller årstal. Vi er ikke bekymrede over den vej gymnasiet går. Side 4/8 En ny bestyrelse Den 1. januar 2014 konstitueredes den nye bestyrelse. Syv nye medlemmer fik en plads i bestyrelsen, og allerede ved første bestyrelsesmøde viste den friske energi og glæden ved danskfaget sig. Vi talte indledningsvis om det at være del af en faglig forening. Hvorfor? Hvad tilbydes man? Der var en bred vifte af tanker, herunder det faglige fællesskab, nytænkningen, kurserne, kærligheden til litteratur, muligheden for ikke at sande til, inspiration og muligheden for at brede faget ud. At tænke faget som et fag der tør noget mere. Det er interessant for os at finde ud af hvordan vi dækker hele faget. Den kritiske sans skal vækkes. Faget skal defineres og afgrænses når det ikke længere kun er et litteraturfag. Det er ikke kun litteraturens historie der skal skrives, men hele fagets historie. Medlemsstatus Vi har gennem de sidste år fået mange nye medlemmer, men foreningen mister i øjeblikket flere medlemmer end der melder sig ind. Vi er i samme båd som de andre faglige foreninger, men det bekymrer os. Tiltrækning af flere nye medlemmer og initiativer til at holde på de gamle har været på bestyrelsens dagsorden i det seneste år. Vi har diskuteret om medlemmerne føler de får nok for deres kontingent, om vi skal lave ordninger med medlemstilbud fx. Om vi fx skal gøre foreningens hjemmeside lukket for ikke-medlemmer og det samme med Dansk Noter. For at give værdi til det vi laver. Bestyrelsens holdning har til nu været at det vigtigste for os - og vores primære opgave - er at skabe netværk og sikre videndeling. Vi har indtil nu regnet det for en stor værdi at dansklærere fx kan finde Dansk Noter på nettet sådan at Dansk Noter bliver et aktiv i danskfagets udvikling. Derfor har vi kæmpet imod at kun medlemmer kan finde Dansk Noter. Men vi ved ikke om dette holder i længden. Udgivelser På sidste års generalforsamling diskuterede vi bogpakkerne og den mulige genudgivelse af Dansklærerforeningens udgivelser. Vi har med forlaget arbejdet videre med dette. Der har ikke vist sig de oplagte mulige genudgivelser. I stedet har forlaget satset på at komme i gang med nye papirudgivelser. Efter en indkøringsperiode med de digitale udgivelser som Dansklærerforeningen laver sammen med Systime, er vi nu gearet til at lave papirudgivelser igen. Dansklærerforeningen vil altså i fremtiden både lave digitale udgivelser sammen med Systime og papirbøger på eget forlag. Redaktionen i Dansklærerforeningens Forlag er i samarbejde med sektionerne, herunder stx, i gang med at udvikle en forretningsbeskrivelse for et udgivelsesudvalg med henblik på 1) stadig at tiltrække de mest fagligt kompetente og udviklingsorienterede forfattere; 2) at skabe og opret-

5 holde fora og processer med henblik på at udvikle og udgive de bedste undervisningsmidler til faget dansk i grundskolen, ungdomsuddannelserne og læreruddannelsen. Udvalget vil mødes to gange årligt i april og november i forbindelse med bogpakkernes udgivelse. Her vil tendenser, aktuelle emner, markedspositionering, rekruttering af forfattere m.m. bliver diskuteret og implementeret i det videre arbejde. Side 5/8 Kurser De faglige kurser står centralt i Dansklærerforeningens arbejde. Vi laver i bestyrelsen skolebaserede kurser, internatkurser med overnatning og dagskurser. Vi laver kurser i samarbejde med regionerne, med de videregående uddannelser og med ministeriet. Og vi laver kurser som bliver udviklet af bestyrelsen i fællesskab. Vores kurser tager udgangspunkt i et aktuelt emne inden for faget, et felt som vi mener trænger til at blive belyst. Som ambition har vi at Dansklærerforeningens kurser rummer oplægsholdere der er både praktikere og teoretikere. Det kan være gymnasielærere og forskere, journalister og forfattere. Dansklærerforeningens kurser er ikke forretning, de skal løbe rundt og kunne dække hele landet. I skoleåret har vores internat-, enkeltdags- og regionale kurser haft ca. 645 deltagere. Vi har holdt 27 skolebaserede kurser fordelt i hele landet med ca. 440 deltagere. I alt har altså omkring 1100 været på kurser i foreningens regi. Det omfang kan vi godt være tilfredse med. Forhåbentlig vil hver person som har været på et af foreningens kurser, få lyst til at komme igen eller anbefale en kollega at tage af sted. Sidste år afventede vi spændt hvad OK13 ville komme til at betyde for kursusaktiviteten, da alle fortsat melder om arbejdsintensivering. Og vi konstaterer med glæde at den faglige kursusaktivitet ikke er gået ned. Årsmødet 2013 handlede om det narrative Norden og blev afholdt i Malmø. Årsmødets fokus var at gentænke det nordiske i faget. Emner som flersprogethed i storbyerne, sprogsituationen i Norden, natur og dirty realism, kønsdiskussion, erindring og tv-krimier var blandt de temaer der blev foldet ud. Kurset satte fokus på det i det nordiske der ligner - og det der skiller. Den nordiske dimension er en pind i vores læreplan, men måske arbejder vi lidt bevidstløst og ukritisk med det forhold? Det var i hvert fald Uffe Østergaards klare holdning da han på vanlig provokatorisk facon satte anførselstegn om alt nordisk: det nordiske samarbejde i Nordisk Råd, Ny Nordisk Mad, ny nordisk skole og for os dansklærere måske særligt anfægtende: vores opfattelse af en særlig samhørighed med de øvrige nordiske lande. Til forestillingen om det nordiske hører selvklart også kriminallitteraturen. Og da det er en genre hvor vi har størst mulighed for at fange elevernes litterære interesser, var Kerstin Bergman inviteret til at holde oplæg om de forskellige deckare -tendenser litterært og på film. Som afslutning på kurset var den svenske forfatter, kritiker og debattør Athena Farokzhad inviteret til i samtale med Kamilla Löfström at tale om sin digtsamling Vit Svit. Ikke mange uger efter bankede hun gennem den danske debatlydmur i kølvandet på Yahya Hassans meget omtalte litterære debut. I december 2013 lukkede vi dørene op til en - for manges vedkommende - ny og uudforsket verden. På fantasykurset i Middelfart præsenteredes ideer til undervisning i genrerne computerspil, tegneserier og fantasy, og begejstringen blandt kursets deltagere var stor. Bilbo Egelund tog kursisterne med ind i fantasyuniverset og perspektiverede til såvel romantik som postmodernisme. Mimi Olsen og Hans-Christian Christiansen gav et indblik i de mange muligheder der ligger i tegneseriemediet, herunder graphic novels. Sidst, men ikke mindst fik deltagerne en introduktion til computerspillets interaktive fortællinger og ideer til at inddrage dem i danskundervisningen samt bud på nye måder at arbejde med skriftlighed på.

6 Derudover har der i 2014 været afholdt regionale kurser kombineret med møder med fagkonsulenten. Disse møder er blevet en succes for det regionale netværk og regionsrepræsentanterne fortsætter samarbejdet med fagkonsulent Sune Weile i Bestyrelsen skrev i foråret 2014 et brev til alle rektorer med information om hvordan vi udvikler vores kurser, og med en invitation til dialog om fremtidens efteruddannelse. Vi vil gerne høre skolens ledelse om det kursusbehov de ser. Måske har de ideer som vi burde kende og være med til at udvikle. Vi har ind imellem oplevet en fordomsfuld reaktion hos nogle rektorer over for de faglige kurser. Vi vil gerne være med til at vise at vi i Dansklærerforeningen satser på at levere tidens bedste kurser. Vi håber på skolernes fortsatte opbakning til at sende dansklærerne afsted på foreningens kurser. Heldigvis har flere rektorer svaret tak og meldt at de ser vores kurser som meget relevante og vigtige. Side 6/8 Dansk Noter Dansk Noter udkommer som bekendt med 4 numre om året, og i 2014 har temaerne været Ny Litteraturhistorie, Hjemstavn, Skærm!Skærm!Skærm!. Til december bliver temaet Grænseland - Danmarksbilleder, det årsmøde som du sidder til lige nu. Dansk Noter er et tidsskrift hvor universitetsforskning, formidling og kravet om rettidigt anvendelige tekster (typisk mandag morgen) helst skal gå hånd i hånd. For fortsat at være et tidsskrift der tiltrækker et bredt kollektiv af forfattere, tilbyder Dansk Noter nu fagfællebedømmelse til de forfattere fra forskningsverdenen der ønsker det. Vi er meget glade for at kunne tiltrække forfattere fra både universiteterne og ungdomsuddannelserne, og vi er i den lykkelige situation at vi modtager mange bidrag. Kun med dette varierede udbud af artikler kan Dansk Noter rumme et udsnit af de brændende platforme som danskfaget står fast oprejst på. I 2014 har vi forsøgt os med en ny debatsektion hvor dansklærernes holdninger til fx digital dannelse, verdenslitteratur og norske og svenske tekster kan komme til udtryk. Vi trykker meget gerne dit opråb til faget på disse sider. Som noget nyt har vi omlagt vores anmeldelser til en sektion med flere anmeldere. Det skyldes at vores enmandshær og anmelder Lars Dalum Granild i august fik ansættelse som redaktør og projektleder i Dansklærerforeningens Hus. Vi takker Lars for det store og gode arbejde han har lagt i Dansk Noter, og glæder os til samarbejdet med ham i foreningen. Skulle du have lyst til at blive en del af Dansk Noters anmelderkorps, modtager vi meget gerne din adresse og kvitterer med en, to eller et hav af spændende danskfaglige bøger alt efter dit ambitionsniveau. Dette arbejde er som alt andet arbejde i Dansk Noter ulønnet og vil ikke belaste dine skatteforhold. I redaktionen sidder Anne Mette Finderup, Ditte Eberth Timmermann, Ivar Lærkesen, Kurt Christensen, Lisa Kaas, Birgitte Elkjær Lamb, Maja Wester og Jette Sindbjerg Martinsen. Maja Wester er nyt medlem af redaktionen og repræsenterer sammen med Jette Sindbjerg Martinsen G- bestyrelsen. Ditte Eberth Timmermann er E-bestyrelsens repræsentant. Resten af redaktionen sidder ikke i Dansklærerforeningens gymnasiebestyrelser, men indgår altså i det danskfaglige foreningsarbejde. Har andre medlemmer lyst til at bidrage til foreningens arbejde eller indgå i Dansk Noters redaktion, vil vi meget gerne høre om det. Fagkonsulenten Den 1. maj 2013 tiltrådte Sune Weile embedet som fagkonsulent. Forinden sad han i en årrække i Dansklærerforeningens bestyrelse for STX/HF, hvor han udover kursusudviklingen og sin plads i Dansk Noters redaktion med stort engagement deltog i diverse faglige og fagpolitiske diskussioner. Samme engagement har han bragt med sig videre i sin funktion som fagkonsulent. Vi oplever Sune som en kompetent fagkonsulent med blik for fagets traditioner såvel som fagets udvikling. Litteraturen og litteraturhistorien har været et omdiskuteret emne i det forløbne år, ligesom digi-

7 tal dannelse, skriftlighed og innovation har stået centralt i debatter rundt omkring. Sune har i den forbindelse været aktiv og forholdt sig kritisk og nysgerrigt til debatterne. Lysten til at diskutere og udvikle danskfaget har vi også mærket i bestyrelsen, hvor Sune flere gange har deltaget i møder, og også i denne forbindelse har litteraturhistorien, digital dannelse, skriftlighed, innovation m.m været bragt op. Det vidner om en fagkonsulent der har en holdning til faget og interesserer sig for hvilken vej faget går, men også om en fagkonsulent der er lydhør og samarbejdsvillig. Sune har udvist respekt for og lyttet til bestyrelsens holdninger til faget, og det er udmundet i nogle konstruktive diskussioner. Derudover har Sune som også Susan i sin tid været rundt på gymnasierne i forbindelse med regionalkurserne hvor han har berettet om danskfaget nu og i fremtiden. Og han har i samarbejde med bestyrelsen afholdt en skriftlighedskonference i april som er tænkt som en tilbagevendende begivenhed. Vi sætter i bestyrelsen stor pris på Sunes åbenhed og det gode samarbejde. Vi glæder os til også i det kommende år at blive taget med på råd og være sparringspartner i diverse sammenhænge. Det er en af de vigtigste funktioner for en faglig forening og en stor del af den faglige forenings berettigelse. Side 7/8 Samarbejder - bl.a UNI-netværk Bestyrelsen har flere samarbejdspartnere. For medlemmerne er det værd at bemærke at der på hjemmesiden linkes til andre gode inspirationskilder ift. danskundervisningen. Man finder dette ved at følge linket: "Værd at vide". Derudover afholdes et årligt møde i det såkaldte UNI-netværk. UNI-netværket er et samarbejde mellem Dansklærerforeningen og universiteterne. På mødet præsenterer universiteterne hvad der rører sig hos dem nu, og ligeledes beretter Dansklærerforeningen om hvad der rører sig på vores område. Det kan dreje sig om hvilke kurser vi afholder i øjeblikket, og hvilke der er i støbeskeen. Formålet er at skabe en synergi imellem det der undervises i på det gymnasiale felt og på aftagerinstitutionerne. Ud over bestyrelsesmedlemmer og repræsentanter fra universiteterne deltager også fagkonsulenterne for stx/hf og hhx/htx. Senest er erhvervsskolerne også blevet repræsenteret. Dette giver nogle gode, brede diskussioner om danskfaget og hvor danskfaget bevæger sig hen. Emnerne breder sig fra konkrete tiltag til mere abstrakte ideer. På det seneste møde i januar 2014 diskuteredes litteraturhistorie og innovation samt skriftlighed. Vi arbejder i øjeblikket på at udvide samarbejdet ved at udarbejde og afprøve en model der giver mulighed for endnu mere synergi mellem gymnasieskolerne og universiteterne, således at der skabes størst mulig sammenhæng mellem uddannelserne. Nordisk samarbejde Dansklærerforeningen/G har deltaget i det nordiske samarbejde inden for NORDSPRÅK. Vi medvirkede i planlægningsseminaret på Lysebu ved Oslo den januar Her blev vi introduceret for den nye ledelse af Nordisk Sprogkoordination som i fremtiden varetages af Foreningerne Norden, hvor det tidligere var Dansk Sprognævn. På samme møde takkede den mangeårige projektkoordinator, Lis Madsen, af. Som ny projektkoordinator blev Lene Reichstein Lund valgt, bistået af Jolin Slotte fra Finland som hjemmesideredaktør og Ivar Lærkesen. Efter udskiftning i stort set alle redaktioner er det nordiske redaktørsamarbejde blevet genetableret. På kursusområdet er der bl.a. i september 2013 afholdt et lyrikkursus i Stockholm, en nordisk sprogkonference, Det nordiske klasserum Skandinaviske sprog og nordisk kultur i undervisningen, i København, december Sommerkurset blev i 2014 afholdt ved Hardanger i Norge, og i september 2014 blev kurset Kreativitet i nordiska klassrum afholdt i Helsinki. Da den ny bestyrelse konstituerede sig, blev Mette Clausen valgt som repræsentant til Nordspråk, og Birgitte Lamb er foreningens repræsentant i redaktørsamarbejdet. Som et sideløbende projekt er der iværksat en ef-

8 teruddannelse af gymnasielærere inden for Nordiske Sprogpiloter. Første kursus inden for dette projekt afholdes i januar næste år. Side 8/8 Økonomi Medlemstallet er langsomt dalende. Det påvirker foreningens økonomi, men der er igangsat initiativer til at øge medlemstallet, ligesom der tænkes i flere medlemsfordele. Kurserne er en af de store budgetposter. Det er positivt fordi det betyder at vi bruger penge på at afholde kvalitetskurser med relevant fagligt og didaktisk indhold. Vi bestræber os på at holde øje med hvad medlemmerne efterspørger, og vi prøver at tænke i nye baner for at opretholde standarden. En anden stor del af Dansklærerforeningens budget går til Dansk Noter. Bladet indeholder aktuelle artikler fra forskere og forfattere og berører alle danskfagets aspekter. Vi mener det er vigtigt med et fagligt blad som medlemmerne kan finde inspiration i. Dette år har økonomisk været et specielt år for Dansklærerforeningen da vi har indgået et samarbejde med forlaget Systime A/S. Det er et spændende samarbejde som vi ser frem til. Vi er overbevist om at det er gavnligt for alle parter. Foreningens samlede regnskab findes på foreningens hjemmeside. Birgitte Darger/formand for Sektionen for stx og hf