Beretning om Skoleforeningens virksomhed i skoleåret ved direktør Anders Molt Ipsen

Transkript

1 Beretning om Skoleforeningens virksomhed i skoleåret ved direktør Anders Molt Ipsen

2 TRYK: FLENSBORG AVIS

3 DANSK SKOLEFORENING FOR SYDSLESVIG Beretning om Skoleforeningens virksomhed i skoleåret ved direktør Anders Molt Ipsen ÅRSBERETNING NR. 84

4 Indholdsfortegnelse Dansk Skoleforening for Sydslesvig Direktionen...6 Styrelsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v....6 Skoleforeningens fællesråd Valgområde I, Flensborg by...7 Valgområde II, det tidligere Sydtønder amt...8 Valgområde III, Husum-Ejdersted amt...8 Valgområde IV, det tidligere Flensborg amt...8 Valgområde V, det tidligere Gottorp amt...9 Valgområde VI, Rendsborg-Egernførde amt...9 Undervisningsministeriets rådgivende udvalg vedrørende danske kulturelle anliggender i Sydslesvig...10 Beretninger Formandens beretning v. Lone Schuldt...11 Takketale i forbindelse med overdragelsen af A. P. Møller Skolen...27 Direktionens beretning v. direktør Anders Molt Ipsen...31 Den sydslesvigske organisationsstruktur i historisk perspektiv v. fhv. skoledirektør Hans Andresen...53 Af dagbogen...67 Nye ledere...76 Jubilæer...77 Pensionister...78 Venner vi mistede...79 Øvrige institutioner Center for Undervisningsmidler v. dets leder, skolekonsulent Claus Fischer...81 Jaruplund Højskole v. forstander Dieter Paul Küssner...84 Ladelund Ungdomsskole v. forstander Hans Heide-Jochimsen...86 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning v. ledende skolepsykolog Hans Jessen...88 Voksenundervisningen v. dens sekretær Signe Andersen...91 Feriekontoret v. dets leder Birgitte Tychsen-Schlotfeldt...96 Avisen i Undervisningen v. Georg Buhl...97 Statistik Børnehaverne...99 Skolerne Skolefritidsordningerne...101

5 Lejrskoler og feriekolonier Børnehavepædagogers og læreres videreuddannelse Ferieplaner Medarbejdere Daglig ledelse og administration Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Center for Undervisningsmidler Skolekonsulenter Faglig medhjælper Sekretær for Voksenundervisningsnævnet Driftsråd Skoler og skolefritidsordninger Flensborg by Slesvig-Flensborg amt Nordfrisland amt Rendsborg-Egernførde amt Lærere på orlov Børnehaver Flensborg by Slesvig-Flensborg amt Nordfrisland amt Rendsborg-Egernførde amt Skoleforeningens håndværkere Øvrige institutioner Feriekontoret, Jaruplund Højskole, Ungdomskollegiet Adresseliste Skoler Børnehaver Øvrige institutioner Lejrskoler og feriekolonier Fortegnelsen over medarbejdere gælder normalt pr

6 Dansk Skoleforening for Sydslesvig Adresse: Stuhrsallee 22, Postfach 1461, Flensburg tlf.: 04 61/ , fax: 04 61/ Internetadresse: adresse: Adresse i Danmark: Postboks 3 89, 6330 Padborg Direktionen direktør Anders Molt Ipsen vicedirektør/skolechef Uwe Prühs børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidt afdelingsleder Olaf Runz Styrelsen for Dansk Skoleforening for Sydslesvig e. V. Repræsentanter for valgområde I (Flensborg by) Per Gildberg, Flensborg, formand Bente Falkenham, Flensborg Silke Beeck, Flensborg Repræsentant for valgområde II (det tidl. Sydtønder amt) Niko Möller, Agtrup Skoleforeningen får ny formand ved fællesrådsmødet den 30. oktober Per Gildberg afløser Lone Schuldt 6

7 Repræsentant for valgområde III (Husum-Ejdersted-området) Udo Jessen, Treja, næstformand Repræsentant for valgområde IV (det tidl. Flensborg amt) Michael Martensen, Stenbjerg Repræsentant for valgområde V (det tidl. Gottorp amt) Dorthe Larsen, Slesvig Repræsentant for valgområde VI (Rendsborg-Egernførde amt) Birgit Jürgensen-Schumacher, Schwedeneck Repræsentant for Friisk Foriining Thede Boysen, Flensborg Suppleanter Susanne Braun, Flensborg (for Per Gildberg) vakant (for Bente Falkenham) Niels Ole Krogh, Flensborg (for Silke Beeck) Lars Rasmussen, Morsum (for Niko Möller) Silke Weinzierl-Hancke, Tønning (for Udo Jessen) Martin W. R. Küchenthal, Skovlund (for Michael Martensen) Jens Kruse, Westerrönfeld (for Dorthe Larsen) Mette Sunesen, Egernførde (for Birgit Jürgensen-Schumacher) Dunja Kirchner, Nibøl (for Thede Boysen) Skoleforeningens fællesråd Fællesrådet er valgt for perioden 1. august juli 2011 Valgområde I (Flensborg by) Christian Paulsen-Skolen Søren Klausen Susann Krüger Louise Dandanell Ørsted Cornelius Hansen-Skolen Dorte Jannsen Martin Kessler Maigrit Schröder-Wullf Duborg-Skolen Silke Beeck Harald Boelmann Susanne Braun Bente Brink Dirk Daetz Bente Falkenham Per Gildberg Hans Christian Hansen Anette Jensen Roland Kriza Lone Schuldt Gustav Johannsen-Skolen Thede Boysen Alexandra Gholami Haghighifard Klaus Koch Kristine Mikkelsen Johannes Schmidt 7

8 Jens Jessen-Skolen Anders Kring Kerstin Lorenzen Astrid Voss Torsten Storm Johannsen Voss Jørgensby-Skolen Hanne Bruun Jensen Anja Lundberg-Bang Matthias Maul-Nielsen Martina Wegner Oksevejens Skole Sylvia Feddersen Niels Ole Krogh Valgområde II (det tidligere Sydtønder amt) Humtrup/Sønderløgum: Bavnehøj-Skolen Manuela Gregersen Ladelund-Tinningsted Danske Skole Niels Ole Baecher List Danske Skole Susanne Koch Læk Danske Skole Sabine Brix-Steensen Niko Möller Ralf Torp Nibøl Danske Skole Sinje Stein Nykirke: Vidingherreds Danske Skole Anne van Gellekom Risum Skole/Risem Schölj Sven Klüver Vesterland-Kejtum Danske Skole Uwe Gerth Lars Rasmussen Vyk Danske Skole Karima Meynkoehn Valgområde III (Husum-Ejdersted amt) Bredsted Danske Skole Guido Bock Ose Boysen-Repenning Susanne Feddersen Frederiksstad: Hans Helgesen-Skolen Sandra Fischer Bettina Hentscher Husum Danske Skole Charlotte Hoffmann-Liedl Udo Jessen Dorte Nicolaisen Arda Paulsen-Stege Tønning: Uffe-Skolen Silke Weinzierl-Hancke Valgområde IV (det tidligere Flensborg amt) Hanved Danske Skole Oluf Hoppe Harreslev Danske Skole Bente Højlund-Jacobsen Susanne Krause Martin Uldall Hatlund-Langballe Danske Skole Michael Martensen Husby Danske Skole Christian Röper Jaruplund Danske Skole Jørgen Rovang Eybye Kobbermølle Danske Skole Hanne Futtrup 8

9 Lyksborg Danske Skole Ursula Lorenzen Henrike Osterloh Medelby Danske Skole Britta Röhl Skovlund-Valsbøl Danske Skole Martin Küchenthal Store Vi Danske Skole Hans Christian Bang Helmut Neumann Sørup Danske Skole Anke Behr Tarp: Trene-Skolen Thorkild Lorenzen Maike Rosenbaum Vanderup Danske Skole Carmen Unverzagt Valgområde V (det tidligere Gottorp amt) Bøl/Strukstrup Danske Skole Lara Petersen Kappel: Kaj Munk-Skolen Kirsten Amendt Georg Schmitz Satrup Danske Skole Silke Sörensen Slesvig: A. P. Møller Skolen Jens Kruse Randi Kuhnt Dorthe Larsen Edgar Lork Slesvig: Gottorp-Skolen Ole Nielsen Heike Roth Bodil Taubert Slesvig: Hiort Lorenzen-Skolen Kirsten Bohnsack Regine Gerhard Matina Schwandt Kirsten Wiedemann Sønder Brarup Danske Skole Kristin Goos Sven Janssen Treja Danske Skole Susanne Kästner Valgområde VI (Rendsborg-Egernførde amt) Askfelt Danske Skole Karen Organista Dänischenhagen: Jernved Danske Skole Maike Kamp Egernførde: Jes Kruse-Skolen Renate Felske Sylvia Grabowski-Fillmer Birgit Jürgensen-Schumacher Wolfram Schmidt Mette Sunesen Rendsborg: Ejderskolen Mette Cecilie Brask Angela Brückner Teddy Stephansen Risby Danske Skole Ilka Ruiz Vestermølle Danske Skole Irmgard Griemert 9

10 Undervisningsministeriets rådgivende udvalg vedrørende danske kulturelle anliggender i Sydslesvig MF, Kim Andersen, repræsentant for partiet Venstre, formand for udvalget, Skovbrynet 16, 8660 Skanderborg, Danmark MF, Bente Dahl, repræsentant for partiet Radikale Venstre, Holmpladsen 17, 6240 Løgumkloster, Danmark MF, sognepræst Søren Krarup, repræsentant for Dansk Folkeparti, Toldbodgade 53, 2, 1253 København, Danmark Jørn Ulrik Larsen, repræsentant for Socialistisk Folkeparti, Farverhus 112, 6200 Aabenraa, Danmark Fhv. minister og MF, Torben Rechendorff, repræsentant for Det konservative Folkeparti, Ørbækgårds Alle 623, 2970 Hørsholm, Danmark MF Lise von Seelen, repræsensentant for Socialdemokratiet, Egeparken 75, 6230 Rødekro, Danmark Sekretær for udvalget: Chefkonsulent Henrik Tauber, Undervisningsministeriet Revision revisor Reinhard Herrmann, Dantax Søren Krarup, medlem af seksmandsudvalget, fotograferet i en afslappet stund under besøget i Sydslesvig 10

11 Formandens beretning til det ordinære fællesrådsmøde torsdag den 30. oktober 2008 på A.P. Møller Skolen i Slesvig Fællesrådsmødet i dag er noget særligt. Det er det første fællesrådsmøde i en ny treårig valgperiode. Fællesrådet skal vælge ny formand og næstformand blandt Styrelsens medlemmer. Min embedsperiode som formand for Dansk Skoleforening slutter med denne 12. og sidste beretning, som jeg nu er i gang med at aflægge over for Skoleforeningens fællesråd. For Skoleforeningens styrende organer, fællesråd og styrelse, har de forløbne tolv år været præget af store forandringer, der har stillet store krav til de folkevalgte repræsentanter og Skoleforeningens medarbejdere. Men inden jeg fordyber mig i det mere foranderlige, vil jeg komme ind på et emne, der ikke har forandret sig så meget. Det drejer sig om Skoleforeningens sprog- og optagelsespolitik. Sprog- og optagelsespolitik For mig har dette emne i hele min embedsperiode haft min store bevågenhed, da jeg selvfølgelig er bevidst om, at Skoleforeningens sprog- og optagelsespolitik er af stor og vital betydning for Skoleforeningen og udviklingen af det danske mindretal i Sydslesvig. Da jeg for knap 12 år siden begyndte som formand, havde Skoleforeningens fællesråd forinden besluttet at udvide Skoleforeningens formålsparagraf med følgende sætning: Sproget i foreningen og i dens institutioner er dansk. Udvidelsen af formålsparagraffen førte til, at indmeldelsesblanketterne, der benyttes, når nye medlemmer tilslutter sig foreningen, blev suppleret med følgende passus: Jeg er bekendt med, at sproget i foreningen og i dens institutioner er dansk. For optagelsessøgende, som ikke behersker dansk: Undertegnede vil bestræbe sig på at lære at forstå og at tale dansk. Undertegnede indmelder sig herved i Dansk Skoleforening for Sydslesvig i skolekredsen ved pågældende skole. Det interessante er, når man tænker tilbage og samtidig kender nogle mediers aktuelle beskrivelser af Skoleforeningens optagelsespolitik, at Jyske Vestkysten dengang i en leder den skrev om uværdig kontrol og om udansk sindelagskontrol. Også journalister fra TV-Syd kom med indslag om, at Skoleforeningen udøvede sindelagskontrol. Men faktum er, at Skoleforeningen siden foråret 1998 i teori og praksis har videreført sin optagelsespolitik på det beskrevne grundlag, og i 2004 fik vi i Styrelsen efter en sprogrejserunde belæg for, at dansk er det afgørende sprog på 11

12 vore forældremøder i børnehaverne og i skolerne. For os, der har været en del af udviklingen i de forløbne 12 år, er der ingen tvivl om, at forældrene i dag kan tale dansk i højere grad end tidligere. Men på trods af denne positive udvikling kunne man for et par måneder siden i Jyllands-Posten læse en stor opsat nyhed baseret på en udtalelse fra en distriktsformand for SSF, der havde fundet ud af, at for mange forældre talte tysk derhjemme. SSF-formanden har måttet opleve, at datteren var den eneste i klassen fra Harreslev Danske Skole, der talte dansk hjemme. Derudover kritiseres Skoleforeningen for, at den ikke lever op til sin formålsparagraf med at være en sindelagsskole. Jeg citerer fra artiklen: For tyskere er det praktisk at få deres barn i en dansk skole, da pædagogikken er friere, og ved at barnet lærer dansk øges chancerne for at få arbejde nord for grænsen senere hen. Men skal Danmark yde regionsstøtte til Slesvig? Svaret giver formanden selv: Danmark burde klappe pengekassen i og lade det tyske flertal betale en større del af gildet. Jeg må sige, at da jeg læste disse artikler, blev jeg rigtig ked af det, fordi sådanne udtalelser gør vore forældre stor uret. Farvel til far og mor. Feriebørnene tager af sted fra Padborg station til deres danske feriefamiler 12

13 Duborg-Skolens elevambassadører Rigtigt er formentligt, at de fleste forældre taler tysk hjemme. Men stort set alle familier i Harreslev Danske Skole har baggrund i det danske mindretal og kan tale dansk. Jeg citerer i det følgende fra det svar, som skoleinspektør Lars Danielsen gav i et læserbrev i både Flensborg Avis og Jyllands-Posten i slutningen af august måned 2008: Der er mig bekendt ikke et eneste barn på skolen, hvor ikke mindst én voksen derhjemme forstår dansk. I langt de fleste hjem taler begge forældre dansk, og i Bodil Uldalls datters klasse har alle hjem rødder i dansk skolegang med en enkelt undtagelse, hvor moderen er kommet ind i det danske via håndbold i danske foreninger. At skulle pege fingre ad alle disse forældre og sige, at de ikke er danske nok til at have børn på Harreslev Danske Skole, fordi vi fremover skal være bange for, at den danske pengekasse lukkes i, hvis de taler tysk derhjemme, er beklemmende og lugter forbandet meget af en kontrol, som jeg melder pas overfor. Tilsyneladende har Jyllands-Posten været mere interesseret i en god historie end i det, der faktisk gælder. For det er et faktum, at Skoleforeningens forældre ved indmeldelse i foreningen og med barnets indmeldelse i en dansk børnehave eller skole indgår forpligtelser. Med valget af Skoleforeningen og af en dansk børnehave eller skole vælger man dansk sprog, dansk kultur og danske værdier. Man vælger at tilslutte sig det danske mindretal i Sydslesvig. Enhver med bare det mindste kendskab til vor optagelsespolitik ved, at det forholder sig på denne måde. I min første formandsberetning for knap 12 år siden sagde jeg følgende, der siden har været en ledetråd for Styrelsens 13

14 og ledelsens håndtering af optagelsesbestemmelserne: Skoleforeningens virksomhed er en del af det danske folkeliv i Sydslesvig. Således står der i Skoleforeningens vedtægter, og således forstår vi foreningens opgave. Vore skoler er med andre ord ikke neutrale sprogskoler i den forstand, at de blot formidler en større andel af nabolandets sprog til særligt sproginteresserede elever og forældre. Vore skoler er ej heller blot et alternativ til den offentlige tyske skole. Sådanne skoletyper måtte jo i givet fald snarere være et tilbud til den tyske flertalsbefolkning. Nej, vore skoler er skoler for det danske mindretal i Sydslesvig, hvis hovedopgave det er at formidle dansk sprog og kultur. Dette forhindrer ikke, at eleverne også skal forberedes til at leve og virke i det tyske samfund. Men den egentlige baggrund for skolernes eksistens er et forældreønske om danske skoler. Skoleforeningen har altid ønsket at føre en medlemspolitik, som på den ene side skal være liberal, men som på den anden side skal bygge på et kultur- og mindretalspolitisk og etisk forsvarligt grundlag. Liberaliteten skal sikres ved, at forældrene i sidste omgang selv skal kunne træffe afgørelsen om deres børns skolegang. Den mindretalspolitiske og etisk forsvarlige politik skal opnås ved, at indmeldelsen af børn i en af Skoleforeningens institutioner må basere på en ærlig bekendelse til Skoleforeningens formålsparagraf og til det danske mindretal. Det handler altså om åbenhed og fri adgang på den ene side, men det handler samtidig om konsekvens. Således at forstå, at det for forældrene må Rumlerikkerne fra Danmark spiller teater for børnehavebørn 14

15 være klart, at med medlemskab i foreningen og med barnets indmeldelse i en dansk børnehave eller skole indgår man flere forpligtelser. Eller sagt på anden måde: Med valget af Skoleforeningen og af en dansk børnehave eller skole vælger man også dansk sprog, dansk kultur og danske værdier Det handler altså om dansk sprog, dansk kultur og danske værdier; men jeg vil samtidig understrege, at der må være tale om danske værdier og dansk kultur på sydslesvigske præmisser. Jeg er helt enig med Femmandsudvalgets daværende medlem Ebba Strange, da hun konstaterede, at det er noget andet at være dansk i Danmark end at være dansk i Sydslesvig, og at sydslesvigerne er nødt til at definere deres egen danskhed, fordi de lever under vilkår, der er så forskellig fra det, man lever under i Danmark. Som endnu en opfølgning på denne forståelse af Skoleforeningens optagelsespolitik har Styrelsen siden 2007 udstyret hvert eneste nye medlem af foreningen med en velkomstmappe, der informerer om de vidtforgrenede aktiviteter, der finder sted i mindretallets mange foreninger og organisationer. Når dette følges op med en klar opfordring til og forventning om, at nye medlemmer bør engagere sig inden for det danske mindretals arbejde, så mener jeg, at Skoleforeningen arbejder seriøst og solidarisk over for det danske mindretal i Sydslesvig. Strategi for de kommende års udvikling På fællesrådsmødet i 2007 på Læk Danske Skole blev fællesrådet informeret om fem vigtige områder, som fællesråd og Styrelse i de seneste år har anset for vigtige at arbejde med. Emnerne er: 1. Oprettelse af vuggestuer og etablering af førskolegrupper ved skolerne 2. Modernisering og vedligeholdelse af Skoleforeningens institutioner 3. Lovsikring og ligestilling af tilskud til elevbefordringen 4. Skolestruktur og gymnasiereform. 5. Hvad skal der til for at sikre trivsel og gode læringsmiljøer i børnehaverne og skolerne? Jeg vil i det følgende kommentere hvert af områderne og ellers henvise til Direktionens beretning, der også indeholder en beskrivelse af disse vigtige emner. Oprettelse af vuggestuer og etablering af førskolegrupper ved skolerne Behovet for oprettelse af vuggestuepladser for børn under tre år er eskaleret, og dermed er det blevet et varmt politisk emne, som ingen i dag kan undslå sigfor, at tage stilling til. Spørgsmålet er ikke, om det er relevant at finde pasningsordninger til børn under tre år. Nej, spørgsmålet lyder: Hvornår kan mit barn få tildelt en plads i en institution, så jeg kan forblive på arbejdsmarkedet uden at skulle opgive mit arbejde? I Børne- og Skolefritidskontoret har man da også arbejdet intensivt med sagen. Men forandringerne kommer ikke i det tempo, som vi alle kunne ønske os. Det skyldes flere faktorer. 1. Børnehaverne er de fleste steder fyldt godt op, hvilket gør det vanskeligere at optage børn under tre år 2. Bygningsmæssige forandringer og udvidelser forudsætter tilskud, som først kan blive en realitet, når Skoleforeningen forinden har anmeldt et behov 3. Gennemførelse af bygningsmæssige forandringer kræver tid og egenkapital 15

16 4. Tilsagn om driftstilskud skal afklares inden optagelse af børn under tre år kan finde sted Men når dette er sagt, så kan vi konstatere, at der bliver gjort en stor indsats for at øge antallet af pladser til børn under tre år. I det forløbne år er styrelsesmedlemmerne løbende blevet informeret om de mange tiltag, der er blevet iværksat under børne- og skolefritidschef Birgit Messerschmidts ledelse. Det drejer sig blandt andet om følgende steder: Harreslevmark Børnehave, Husby Børnehave, Ejderskolens Børnehave i Rendsborg og Nystadens Børnehave i Flensborg. Derudover er Skoleforeningen i gang med at placere børnehavernes førskolegrupper i Slesvig på Hiort Lorenzen-Skolen og Gottorp-Skolen. En sådan omstrukturering vil samtidig frigive pladser i de eksisterende børnehaver. Modernisering og vedligeholdelse af Skoleforeningens institutioner Et andet erkendt og tidligere beskrevet problem er, at der eksisterer et efterslæb på vedligeholdelse af Skoleforeningens ca. 120 bygninger. Det skyldes en indtruffet ældning af bygningsmassen, da de fleste børnehaver og skoler er bygget i begyndelsen og i midten af 1950-erne. Der eksisterer derfor et ekstraordinært behov for midler til vedligeholdelse og genopretning af mange af Skoleforeningens ejendomme. Mange tage trænger til en udskiftning samtidig med, at myndighederne i et stigende omfang pålægger Skoleforeningen at efterkomme brandog sikkerhedskrav. Skoleforeningen har fra tid til anden gjort opmærksom på problemet over for de bevilgende myndigheder. Det er da også min opfattelse, at Kunstner Søren Schaarup er ved at stille sine værker op i skolegården ved Sønder Brarup Danske Skole 16

17 »Mågeskrigets«maskot Mugge.»Mågeskriget«er et pædagogisk projekt under Skoleforeningens miljø- og energiudvalg problemet er ved at være erkendt. Men vi må også gøre det klart, at ekstrabevillinger ikke hænger på træerne. I dag kan vi, om ikke andet, glæde os over, at det er lykkedes at afhænde 9 af 10 forhenværende institutionsbygninger., så der er 9 bygninger færre, der kræver vedligeholdelse og udgifter til vand, strøm og varme. Der er tale om et flot resultat, da vi lever i tider, hvor det ikke er så let at få solgt fast ejendom. Overskuddet fra disse salg går udelukkende til ombygning af fællesskolerne i Flensborg. I den sammenhæng kan jeg informere jer om, at Styrelsen er i gang med at få godkendt salg af 5 øvrige bygninger. Det drejer sig om Mariegades Fritidshjem, boligen ved SSF s forsamlingshus i Jydbæk, den forhenværende børnehave i Munkebøl, ejendommen i Frederiksdal og det forhenværende Skolepsykologiske Kontor. Det kan ikke udelukkes, at flere ejendomme kommer til salg. Men vi må først afvente, hvordan børnetallet udvikler sig i nogle bestemte udkantsområder. I Teknisk Afdeling er stillingen som afdelingsleder blevet besat lige inden sommerferien. Den nye leder er Dirk Clausen, der efter nogle år som teknisk leder, har fået ansvaret for Teknisk Afdeling. Jeg ved, at Dirk Clausen og medarbejderne i Teknisk Afdeling har mange bolde i luften, der kræver en dygtig indsats. Det drejer sig bl.a. om de forestående om- og tilbygninger af Cornelius-Hansen Skolen, Jens Jessen-Skolen og Gustav Johannsen-Skolen. Samtidig stilles der krav om, at Skoleforeningen kommer videre med de mest påtrængende vedligeholdelsesopgaver, som det blev fremlagt på fællesrådsmødet i februar på Oksevejens Skole. Lovsikring og ligestilling af tilskud til elevbefordring Ud over at sikre en ligestilling af driftstilskuddene fra Kiel, er der vel ikke no- 17

18 get emne, der i de seneste mange år har optaget mindretallets politiske aktører så meget som Tilskud til elevbefordring. Om det nogensinde får en ende, ved jeg ikke; men i min formandsperiode er det desværre ikke lykkedes at få indført retfærdige tilskudsbetingelser på dette område. Jeg må derfor give stafetten videre og håbe på, at det for nye kræfter må lykkes at få gjort en ende på denne sag. En sikring af tilskuddene til elevkørsel ved hjælp af lovgivning, der bygger på ligestilling er uomgængelig og må være vort mindstekrav. Al anden tale er uacceptabel og vil kun føre til, at vi må blive endnu dygtigere til at fremføre vore berettigede krav. I Danmark har man da også ved hjælp af lovgivningen sikret det tyske mindretal en tilskudsordning, der giver dem positiv særbehandling, fordi den gennemsnitlige afstand til de tyske mindretalsskoler er større end den, der gælder for en normal dansk familie. Ikke mindst på den baggrund må man undre sig over, at ansvarlige politikere i delstaten Slesvig-Holsten stadig vil tillade, at Skoleforeningen skal være kastebold mellem de enkelte amter og parlamentet i Kiel. Begge instanser er forfærdelig kede af, at Skoleforeningen befinder sig i en situation, der kan ende med, at kørselstilskuddene fra det kommende år bortfalder. Man beklager situationen, men gør ikke noget ved den ud over at pege på hinanden. Det er da ansvarsforflygtigelse, så det vil noget! Amterne henholder sig til, at der er tale om en frivillig ydelse, og delstatsregeringen vil ikke ved hjælp af en lovgivning sørge for den nødvendige klarhed. Dermed er der skabt en situation som kan betyde, at bolden bliver tabt på gulvet i et spil, der er uværdigt og diskriminerende over for det danske mindretals borgere. For Skoleforeningen er der mere end euro på spil, og at det kan få alvorlige konse- Børn i Harreslev Børnehave 18

19 kvenser, hvis der ikke snart findes en politisk løsning, må vel være klart for enhver. Emnet er sat på dagsordenen i aften under overskriften Lovsikring og ligestilling af tilskud til elevbefordring. Jeg går ud fra, at fællesrådets medlemmer vil være med til at stemme for det udsendte resolutionsforslag. Jeg vil her rette en stor tak til SSW, der har ydet en formidabel og vedvarende indsats i både amtsrådene og i Kiel for at finde en politisk holdbar løsning på dette prekære problem. Skolestrukturen og gymnasiereformen At få ændret skolestrukturen med det sigte at få indført fællesskoler som den almindelige skoleform overalt i Sydslesvig har vel været den største enkeltsag for Skoleforeningen i mange år. Nu er denne gennemgribende reform ved at være gennemført. Jeg glæder mig over, at det er lykkedes at nå til vejs ende i denne proces, der har udfordret så mange, og krævet så mange personers indsats og opbakning. Det væsentlige i denne sammenhæng er vel, at vore elever, uanset hvor de bor i Sydslesvig, nu kan undervises sammen på klassetrin, og at fællesskolerne sammen med de to gymnasieoverbygninger er med til at sikre mere ensartede vilkår, end det var tilfældet tidligere. Glædeligt er det derfor også, at de to nye gymnasiedistrikter har en størrelse, der kan sikre, at der på hver af de to nye gymnasieoverbygninger kan tilbydes den fulde palet, bestående af alle fem profiler: den sproglige, den naturvidenskabelige, den samfundsfaglige, den æstetiske profil og idrætsprofilen. Når man ser det nuværende kort, der viser de nye fællesskole- og gymnasiedistrikter, ser det hele ret indlysende og enkelt ud. Men vi ved alle sammen, at enkeltheden og det indlysende i projektet har krævet årelange diskussioner og drøftelser samt vedholdenhed fra Skoleforeningens politiske ledelse. Til det mere glædelige hører vel, at strukturen, som vi nu kender den, er med til at fremtidssikre det danske mindretal med en moderne og tidssvarende skolestruktur, der i meget høj grad er blevet skabt og gennemført ud fra medlemmernes egne ønsker og beslutninger. I sidste fase af processen blev det muligt ved hjælp af en ny skolelov at oprette Gemeinschaftsschulen, hvis struktur og indhold er en videreudvikling af Integrierte Gesamtschule. Skoleforeningen kunne ved en mindre tilpasning opnå, at vore fællesskoler blev godkendt som Gemeinschaftsschulen. For os alle er det et held, at Skoleforeningen påbegyndte sin forandringsproces mange år forud for vedtagelsen af den nye skolelov. Jeg tror nok, at Skoleforeningen ville være blevet udfordret mere, end hvad godt er, hvis diskussionen om strukturforandringer først skulle have taget sin begyndelse i Hvad skal der til for at sikre trivsel og gode læringsmiljøer i børnehaverne og skolerne? Dette spørgsmål er blevet stillet af mange personer inden for vort børnehave- og skolevirke med den konsekvens, at der fra begyndelsen af skoleåret blev nedsat et udvalg med repræsentanter fra Skoleforeningen, SdU og Sundhedstjenesten. Udvalget bestod af følgende personer: Skoleinspektør Bjarne Stenger-Wullf, forstander Hans Heide-Jochimsen, lærer Karen Gade Jacobsen, overlærer Volker Giesa, ledende skolepsykolog Hans Jessen, skolepsykolog Carl-Heinz Petersen, børne- og skolefritidschef Birgit Messer- 19

20 schmidt, fritidshjemsleder Ronny Grünewald, socialrådgiver Anders Kring og direktør Anders Molt Ipsen I foråret 2007 barslede udvalget med et første oplæg til mål og handleplan for børn med problematisk og forstyrrende adfærd. Der var tale om et foreløbigt arbejde, hvor det var vigtigt at give børnehaverne og skolerne et første redskab til at agere forebyggende og indgribende over for børn og elever med forstyrrende adfærd. I et videre forløb har udvalget beskrevet, hvordan Pædagogisk Psykologisk Rådgivning bedre kan inddrages med henblik på rådgivning og vejledning. Samtidig er det blevet klarlagt, hvilke opgaver PPR hjælper med at løse over for børn, der har massive adfærdsproblemer. De udsendte mål og handleplaner er udarbejdet ud fra et kommissorium, der har følgende ordlyd: 1. Elever med forstyrrende adfærd og konfliktløsning For at hjælpe elever, der har forstyrrende og mobbende adfærd, er det målet at give lederne og lærerne en øget viden og kompetence i konfliktløsning samt at videreudvikle og styrke Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings forebyggende indsats og vejledning i konfliktløsning over for skolerne. Der ønskes udarbejdet en handleplan, der beskriver og tydeliggør, hvordan lederne og lærerne kan blive bedre til at erkende årsager til forstyrrende adfærd og gribe konfliktløsende ind samt angive, hvordan Pædagogisk Psykologisk Rådgivning kan være med til at være en aktiv og understøttende part i disse processer. 2. Elever med massive adfærdsvanskeligheder For at hjælpe elever, der har massive adfærdsvanskeligheder, skal det afklares, hvordan skole, hjem, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sundhedstjenesten og offentlige myndigheder i et koordineret samarbejde kan sætte ind med rettidig og virkningsfuld vejledning og støtte. Afklaringen skal munde ud i nogle retningslinjer og en handleplan, der beskriver og tydeliggør, hvordan en indgribende indsats løses af hhv. skole, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Sundhedstjenesten og de offentlige myndigheder. Den endelige version af dette arbejde foreligger nu med overskriften: Mål og handleplan for børn og elever med adfærdsproblemer i børnehaven og i skolen. Den er samtidig udsendt med dagsordenen til dette fællesrådsmøde, og jeg glæder mig til at lytte til ledende skolepsykolog Hans Jessens gennemgang og til de kommentarer og tilskyndelser, I måtte have. Jeg kan oplyse, at det er muligt for børnehavernes og skolernes samarbejdsråd at udtale sig til den udsendte mål og handleplan inden den 1. december Samarbejdet mellem de sydslesvigske foreninger og organisationer Selv om mit taletidskort er ved at udløbe, er det vigtigt for mig - mens tid er - at få sagt et par ord om samarbejdet mellem de sydslesvigske foreninger og organisationer. Fra tid til anden kan man i Flensborg Avis læse, at samarbejdet har trange kår inden for mindretallet. Som snart forhenværende formand kan jeg trøste mig med, at drøftelser om mindretallets rette struktur har været et emne lige siden det danske mindretal blev genopbygget efter grænsedragningen i Forhenværende skoledirektør Hans Andresen har i en række kronikker i Flensborg Avis beskrevet dette emne i et historisk perspek- 20

21 Der er indrettet et nyt rum til vuggestuebørn i Engelsby Børnehave tiv. For at forstå den grundlæggende uenighed, vil jeg her citere fra den første af en række af Hans Andresens kronikker: Fra begyndelsen af har diskussionen om den rette struktur været præget af to divergerende, grundlæggende opfattelser: Mens den ene gik ud på, at alt dansk arbejde i Sydslesvig så vidt muligt skulle organiseres i en central organisation med en fælles ansvarlig ledelse, så byggede den anden på det synspunkt, at det snarere var i de dansksindede sydslesvigeres interesse, at de forskellige opgaver og arbejdsgrene burde være henlagt til indbyrdes uafhængige specialforeninger/organisationer, idet fastlæggelsen af en fælles kurs og behandlingen af spørgsmål og anliggender af fælles betydning for foreningerne til gengæld måtte sikres gennem et hensigtsmæssigt samarbejde. Uden at komme nærmere ind på den historiske udvikling, så er det en kendsgerning, at mindretallet i dag består af mange selvstændige og ligestillede foreninger. Og for at sikre, at spørgsmål af fælles betydning kan blive drøftet og afklaret i et samarbejde, blev Det Sydslesvigske Samråd oprettet i Grundtanken for etableringen af Samrådet i 1971 er og var, at selvstændige foreninger her bør samarbejde på en ligeværdig og konstruktiv måde til drøftelse og afklaring af emner, der har fælles interesse. 21

22 På det seneste har SSF foreslået at supplere sine vedtægter med følgende formulering: SSF s formål realiseres især ved : Varetagelse og koordinering af det danske mindretals almene mindretals- og kulturpolitiske interesser. Denne formulering har på det seneste ført til en debat i Flensborg Avis, og da også berettiget vakt nogen forundring og foruroligelse, da ordene Varetagelse og koordinering af det danske mindretals almene mindretals politiske interesser efter min bedste mening kun kan betyde, at SSF derved forsøger at gøre sig selv til den forening, der varetager og koordinerer det danske mindretals almene mindretals politiske interesser over for eksterne myndigheder. Mit spørgsmål lyder derfor: hvor er SSW, Samrådet og for den sags skyld Skoleforeningen og de øvrige foreninger henne i denne sammenhæng? Har SSF glemt, at det danske mindretal i Sydslesvig består af flere ligestillede foreninger og organisationer? Forsøger SSF med denne vedtægtsændring at gøre sig selv Skolernes motionsdag i smukt efterårvejr 22

23 Der skal laves pizza til emneugen i Askfelt Danske Skole til paraplyorganisation, der på vegne af de andre foreninger kan varetage fx skolepolitiske eller kirkepolitiske spørgsmål? Kan SSF ved en vedtægtsændring på den måde gøre sig selv til en forening, der kommer til at koordinere og varetage andre foreningers interesser? Spørgsmålene er mange, og de opstår naturligt, når man læser denne ordlyd til vedtægtsændringer. For mig er hovedproblemet, at SSF med et sådant forslag til vedtægtsændring forsøger at tildele sig selv nogle opgaver, der vedrører andre foreningers ansvarsområde. Skoleforeningen kan selvfølgelig ikke anerkende, at SSF overtager opgave- og interessevaretagelse på områder, der ligger inde for Styrelsens og fællesrådets ansvar - uanset om det er nedfældet i SSF s vedtægter eller ej. Omvendt kan Skoleforeningen ikke forhindre SSF i at vedtage de nævnte vedtægtsændringer; men hvis det sker, så er det for mig helt klart, at SSF s medlemmer kun kan beslutte noget, der har gyldighed for SSF og ikke for andre foreninger. Og hvad har SSF så opnået? Formentlig kun det modsatte af, hvad der tilsigtes. Jeg har læst, at SSF s formand, Dieter Küssner, har udtalt, at SSF ikke har nogen intention om at være en paraplyorganisation. Men hvis det er tilfældet, så må logikken vel også være, at SSF s ledelse i sidste ende beslutter sig for at trække vedtægtsforslaget tilbage, da den foreslåede vedtægtstilføjelse jo netop placerer de øvrige foreninger og organisationer i anden række i forhold til SSF. Lad mig derfor slutte dette afsnit med at sige: 23

24 Sammen er vi stærke; men kun når samarbejdet foregår i øjenhøjde! På trods af denne uenighed på det mere strukturelle område, vil jeg påstå, at mindretallets foreninger er gode til at samarbejde på de fleste væsentlige områder. Lad mig nævne det overståede kommunalvalg, der sikrede, at SSW blev styrket med mange nye mandater i kommune- og amtsråd. Derudover har mindretallet, i et konstruktivt samarbejde og med et veltilrettelagt program, gennemført en succesfuld kulturuge i forlængelse af åbningen af A. P. Møller Skolen. Mindretallet opnåede ved de seneste budgetforhandlinger - ved en fælles indstilling til Seksmandsudvalget - enighed om prioriteringen af en række opgaver. Men den største succes er, at det for SSW og Skoleforeningen - efter 10 års ørkenvandring og med tab af mange millioner euro til følge - igen er lykkedes at opnå ligestilling i driftstilskuddene fra Kiel. Afsluttende bemærkninger Det er selvfølgelig med blandede følelser, at jeg nu vil til at slutte min sidste formandsberetning. Og det vil jeg gøre ved at rette en stor tak til de mange forældre, fællesråds- og styrelsesmedlemmer, der i alle årene har vist mig, og det arbejde Skoleforeningen står for, tillid og respekt. Enighed har der selvfølgelig ikke altid været, og derfor har det også engang i mellem været nødvendigt at synge: Kamp må der til, skal livet gro. Men for mig har det ikke været vigtigst at føre kampe. Nej, glæden ved, i et samarbejde at opleve en udvikling, hvor tin- Satrup Danske Skole holder 60-års jubilæum. Eleverne giver en cirkusforestilling i den anledning 24

25 gene ved en vedholdende indsats og en smule viljestyrke kan lykkes, har vel nok været det mest spændende og motiverende ved at sidde i denne formandsstol. For mig har højdepunktet så absolut været, da hr. Møller i maj 2005 på sit kontor på Esplanaden udtalte om Skoleforeningens ansøgning: Skal vi så ikke gå i gang med at bygge denne skole?!. Lige så stort var det, at indvielsesfesterne af A. P. Møller Skolen kom til at foregå på en festlig, højtidelig og folkelig måde, og at Skoleforeningen med tydelig røst fik vist sin store taknemmelighed. Med til at gøre indvielsesfesterne og den efterfølgende kulturuge til noget helt særligt var oplevelsen af musicalen Snedronningen. For mig at se er der med dette enorme, dygtige og kreative arbejde lagt en kim til noget mere! Tak til de mange samarbejdspartnere og kontakter, som jeg har lært at kende. En særlig tak skal lyde til Seksmandsudvalget, dets formand, Kim Andersen, og sekretær, Henrik Tauber, samt Grænseforeningens formand, Finn Slumstrup og generalsekretær, Knud-Erik Therkelsen. Det giver styrke, når man oplever den store interesse og det store engagement, der ligger bag disse menneskers indsats som repræsentanter for det officielle og folkelige Danmark. Tak Alt har sin tid. Man skal kunne give slip. Give slip på den gode tid, der var. I sandhed har jeg de sidste tolv år mødt og arbejdet sammen med mange dejlige mennesker, der har givet mig meget. Feriebørnsarbejdet har været en del af det. Her er mange mennesker involveret i at finde feriesteder til vore børn, så de kan få en indholdsrig oplevelse nord for grænsen hver sommer. Tak til landsstyrelsen for feriebørnsarbejdet med Ulla Bay i spidsen, til feriebørnskomiteerne, til alle dem, som følger med børnene i toget frem og tilbage og til alle de hjem, der med glæde åbner dørene for et sydslesvigsk feriebarn. Tak til generalkonsul Henrik Becker- Christensen og konsul Hanne Eder. Tak for jeres vedholdende interesse for og støtte til vor forening og vore institutioner og for mange gode samtaler. Tak til alle organisationer og foreninger for et godt samarbejde gennem alle årene. Jeg har trods alt tilbragt mange timer sammen med repræsentanter fra alle sydslesvigske foreninger for at finde frem til nogle gode, holdbare løsninger. Vi har sammen mødt en masse mennesker og informeret dem om vort mindretal. Vi har været uenige og enige og har samtidig fundet frem til holdninger, vi alle kunne stå inde for. Vi har knyttet venskaber, og har fået respekt for det værdifulde arbejde, den enkelte udfører. Alt har sin tid, og den vil jeg gerne sige en varm tak for. Tak til alle medarbejdere i administrationen for et godt og engageret arbejde. Tak for alle gode og venlige forklaringer, så en formand bedre kan forstå, - selvom I har travlt. Tak for den dejlige modtagelse, jeg hver gang får, ja, hver gang jeg møder op på Stuhrsallee-trekanten og nu også i Wrangelstr. 6. En særlig tak til Sabine for din tålmodighed. Igennem de sidste 12 år har Styrelsen ansat mange nye ledere i vore institutioner. Også i administrationen er der kommet mange nye ansigter. Både til forhenværende og nuværende medarbejdere skal der lyde en stor tak for jeres mangeårige indsats for Skoleforeningen. Tak til de mange af jer, som yder en stor indsats i det frivillige og folkelige arbejde i mindretallet. 25

26 Som formand er samarbejdet i Skoleforeningen mest foregået med Styrelsen, direktionen og administrationens ledere. Jeg synes, det har været et meget givtigt, konstruktivt og til tider også hårdt arbejde. Mange holdninger har skullet vendes og drejes, inden vi fandt frem til resultater, vi kunne arbejde videre med. Men gode, dygtige og engagerede medarbejdere og ledere i vore børnehaver, i vore skoler, i administrationen og i direktionen har været, og er, det hele værd. Mange, mange tak skal I have. En særlig tak skal der lyde til Birgit og Anders for møje og besvær, ja, for samarbejdet igennem alle årene. Der skal også siges farvel til 4 styrelsesmedlemmer: Sven Erik Jessen, Jytte Nickelsen, Mette Sunesen og Randi Kuhnt. Sidstnævnte har siddet i Styrelsen i ca. 14 år. Arbejdet i Styrelsen har de sidste år været præget af store og vanskelige beslutninger. Jeg synes, vi har haft en god proces, som har været præget af tillid, målrettethed og professionalisme, og det skal I have en varm tak for. For den nye styrelse ønsker jeg alt godt i fremtiden. Bredsted Danske Skole holder jubilæum med gæster fra bl.a. A. P. Møller Skolen 26

27 Takketale i forbindelse med overdragelse af A. P. Møller Skolen til Dansk Skoleforening for Sydslesvig mandag den 1. september Deres Majestæt, Herr Ministerpräsident Peter Harry Carstensen, Hr. Mærsk Mc-Kinney Møller, Hr. undervisningsminister Bertel Haarder, Ministerin für Bildung und Frauen, Frau Ute Erdsiek-Rave, Hr. generalkonsul Henrik Becker-Christensen, kære gæster Indledningsvis vil jeg rette en hjertelig tak til Deres majestæt. - Deres tilstedeværelse er med til at gøre denne indvielsesfest af A. P. Møller Skolen til noget helt enestående. Samværet i dag og Deres tilstedeværelse bekræfter den samhørighed, der eksisterer mellem det danske kongehus og det danske mindretal i Sydslesvig. Kære hr. Møller For ikke så længe siden - i slutningen af maj inviterede De direktør Anders Molt Ipsen og mig til en samtale på Esplanaden i København. Mødet fandt sted ca. et halvt år efter, at Skoleforeningen havde søgt A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal om støtte til opførelse af en fællesskole med gymnasieoverbygning i Slesvig. Vi skulle i en samtale med Dem begrunde Skoleforeningens ansøgning. Jeg skal ikke lægge skjul på, at vi var temmelig nervøse, da vi nåede frem til Deres kontor på Esplanaden. Hvordan ville samtalen komme til at forløbe? Kunne vi i kort form gøre rede for vort anliggende? Snart viste det sig, at vore bekymringer var grundløse, da vi oplevede, at De, hr. Møller, var fortrolig med sagen, og at De var særdeles bevidst om den betydning, et kommende gymnasium ville få for det danske mindretal i Sydslesvig. Stort var øjeblikket da også, da De i slutningen af samtalen sagde: Skal vi så ikke gå i gang med at bygge denne skole?!. Udsagnets rækkevidde og den dermed forbundne glæde var hos os så overvældende, at jeg ikke kan huske, om vi fik svaret ja. Men efterhånden gik det op for os, at tilsagnet om et gymnasiebyggeri var en realitet. Og hvilken! Ja, I kan jo alle i dag ved selvsyn forstå, at vi mange gange siden har knebet os i armene for at finde ud af, om vi drømte, eller om vi var vågne. Et nyt højdepunkt blev nået, da valget faldt på dette smukt beliggende sted ved Slien med udsigt til Hedeby og Slesvig Domkirke og med kort afstand til Danevirke. Ligeledes var det en stor dag, da De, fru Uggla, på Fondens vegne lagde den første sten til A. P. Møller Skolen. Her kan vi nu fejre, at fortidens grænseværn, Valdemarmurens røde teglsten, suppleres med C.F. Møllers perle af en 27

28 28

29 Indvielse af A. P. Møller Skolen den 1. september

30 bygning i gule teglsten. Der er tale om et moderne og tidløst arkitektonisk kunstværk, der vil give rum til dansk skoleliv i generationer. Kære Mads Møller, Skoleforeningen er Dem meget taknemmelige for dette værk. A. P. Møller Skolen er en unik gave, der med sin æstetik og funktionalitet samt det enestående kunstværk af Olafur Eliasson sætter nye standarder for skolebyggeri. Nytteværdien er ligeledes ubestridelig og er med til at understrege, at det danske mindretal i Sydslesvig er rodfæstet langt ud over Flensborg. Fra Dansk Skoleforening for Sydslesvig skal der lyde en hjertelig og varm tak til Dem, hr. Møller, til Fondens bestyrelse og til forhenværende og nuværende direktører for Fonden, hr. Ove Hornby og hr. Henrik Tvarnø. Der er i sandhed tale om en ædel gave, som Skoleforeningen i dag er modtager af. Vi vil gøre vort yderste for at fylde A. P. Møller Skolen med liv og indhold til gavn og glæde for det danske mindretal i Sydslesvig. Alt sammen med stor respekt og taknemmelighed over for Dem, Fondens medlemmer og A. P. Møller, hvis navn er tæt knyttet til Sydslesvig og nu specielt denne skole. Lige så vigtigt er det for mig at rette en stor og varm tak til undervisningsminister Bertel Haarder, Femmandsudvalget og dets formand Kim Andersen, der sørgede for en øget driftsbevilling fra den danske stat, og dermed gør det muligt at drive A. P. Møller Skolen fremover. Jeg vil bede jer om at tage Skoleforeningens helhjertede tak med til den danske regering og Det danske Folketing for denne særlige bevågenhed og støtte. Til undervisningsminister Ute Erdsiek-Rave og ministerpræsident Peter Harry Carstensen skal ligeledes lyde en stor tak for den ligefremme og ubureaukratiske hjælp, der var med til at sikre A. P. Møller Skolens godkendelse inden for rammerne af den nye skolelovgivning i Slesvig-Holsten. Indvielsen i dag er en historisk begivenhed. Således er det 78 år siden, at dansk skolegang i Slesvig i nyere tid tog sin begyndelse. Det førte kort tid efter til oprettelse af Ansgar-Skolen. For 56 år siden blev Hiort Lorenzen-Skolen og Gottorp- Skolen taget i brug, og i dag kan vi indvie A. P. Møller Skolen. Denne flotte gave - en ny fællesskole med gymnasieoverbygning - vil videreføre og udbygge det danske skolearbejde og give vore børn og unge mennesker perspektiv i årene fremover. Jeg vil slutte med at citere hr. Møller. Der er tale om et citat, der både passer godt til dette bygningsværk, de gode intentioner, der ligger bag bevillingen, samt den dygtighed og præcision, der fra arkitektens, projektledelsens - repræsenteret ved Peter Poulsen - og håndværkernes side er blevet udvist i hele byggefasen. Citatet lyder sådan her: Alt, hvad der er værd at gøre, er værd at gøre ordentligt. Tak! 30

31 Direktionens beretning til det ordinære fællesrådsmøde torsdag den 30. oktober 2008 på A. P. Møller Skolen i Slesvig ved direktør Anders Molt Ipsen STATISTISKE OPLYSNINGER Skolernes elevtalvig mod elever ved sidste skoleårs Skolernes begyndelse. elevtal Ved det nye skoleårs begyndelse i september 2008 var elever indskrevet Den 1. juni 2008 var børn optaget i Børnehaverne Børnehaverne Pr. i de juni danske 2006 skoler var i Sydslesvig børn optaget modi de de danske danske børnehaver børnehaver i Sydslesvig i Sydslesvig mod børn elever sidste ved år. sidste skoleårs begyndelse. mod børn sidste år. Børnetal i børnehaverne Opstillingen nedenfor viser udviklingen i børnehavernes børnetal gennem de sidste 10 år. Tallene beskriver situationen umiddelbart før sommerferien: Indskolingstal Ved begyndelsen af skoleåret blev 559 børn indskolet i de danske skoler i Sydslesvig. Efterfølgende tabel viser tilgangen af begyndere på 1. klassetrin de sidste 10 år: Det samlede elevtal Skolernes samlede elevtal har i perioden udviklet sig som følger (opgjort pr. 1. september):

32 Det samlede elevtal er pr. 1. september 2008 steget lidt i forhold til elevtallet pr. 1. september Det gennemsnitlige elevtal var i kalenderåret 2007 på og vi forventer et gennemsnitligt elevtal i kalenderåret 2008 på ca Det er et fald på 34 elever. For kalenderåret 2009 siger vor prognose, at det gennemsnitlige elevtal vil være Skoledirektionen betragter derfor elevtallet som stabilt. Indskolingstallet for vil være lidt lavere. Børnetal i skolefritidsordningerne I perioden har antallet af skolefritidsordninger ved skolerne og børn, der gør brug af ordningerne, udviklet sig på følgende måde (opgjort pr. 1. september 2008): skolefritidsordninger børn Elevernes fordeling på forskellige klassetrin pr. 1. september klassetrin klassetrin klassetrin klassetrin klassetrin klassetrin klassetrin klassetrin klassetrin klassetrin årgang årgang årgang 181 i alt Skolernes størrelse Skoler og antal klasser i skoleåret klassede skoler Ladelund-Tinningsted Danske Skole, List Danske Skole, Medelby Danske Skole, Vanderup Danske Skole, Vestejdersteds Danske Skole i Garding, Vestermølle Danske Skole og Vyk Danske Skole. 32

33 2-klassede skoler Bavnehøj-Skolen i Humtrup, Hatlund-Langballe Danske Skole, Jaruplund Danske Skole, Kobbermølle Danske Skole, Satrup Danske Skole og Vidingherreds Danske Skole i Nykirke. 3-klassede skoler Askfelt Danske Skole, Hanved Danske Skole, Husby Danske Skole, Ladelund Ungdomsskole, Risby Danske Skole, Risum Skole/Risem Schölj, Sørup Danske Skole, Treja Danske Skole og Uffe-Skolen i Tønning. 4-klassede skoler Bøl/Strukstrup Danske Skole, Jernved Danske Skole i Dänischenhagen, Nibøl Danske Skole, Skovlund-Valsbøl Danske Skole og Store Vi Danske Skole. 5-klassede skoler Hans Helgesen-Skolen i Frederiksstad og Lyksborg Danske Skole. 6-klassede skoler Kaj Munk-Skolen i Kappel, Oksevejens Skole i Flensborg og Trene-Skolen i Tarp. 7-klasset skole Vesterland-Kejtum Danske Skole. 9-klassede skoler Bredsted Danske Skole og Harreslev Danske Skole. 10-klasset skole Cornelius Hansen-Skolen. Skoler med flere end 10 klasser Gottorp-Skolen, Slesvig 11 klasser Jens Jessen-Skolen, Flensborg 11 klasser Sønder Brarup Danske Skole 11 klasser Jørgensby-Skolen, Flensborg 13 klasser Ejderskolen, Rendsborg 14 klasser Christian Paulsen-Skolen, Flensborg 15 klasser Duborg-Skolen, Flensborg 15 klasser (ekskl. 656 elever på årgang) Læk Danske Skole 15 klasser Hiort Lorenzen-Skolen, Slesvig 16 klasser Gustav Johannsen-Skolen, Flensborg 17 klasser Husum Danske Skole 18 klasser Jes Kruse-Skolen, Egernførde 18 klasser 33

34 SKOLEFORENINGENS ØKONOMI Regnskabstal for finansåret 2007 Skoleforeningens driftsregnskab for finansåret 2007 sluttede med et overskud på 2.415,50 euro. Indtægterne udgjorde i alt ,44 euro og udgifter var på i alt ,94 euro. Regnskabet viser, at der har været en merudgift til lønninger på euro i forhold til budgettet. Dette skyldes først og fremmest et højere aktivitetsniveau på børnehaveområdet. Tilgangen af børn har betydet, at der skulle bruges flere personaletimer til institutionerne. Desuden er der noteret en større merudgift til indkøb af undervisningsmaterialer til A. P. Møller Skolen på euro. Disse merudgifter opvejes af besparelser på udgifter til bygninger på euro samt af et øget tilskud fra kredse og kommuner til børnehaveområdet og en øget brugerbetaling på sammenlagt euro. I 2006 blev det besluttet at overdrage den bygningsmasse, der ejes af Dansk Skoleforening GmbH, til foreningen Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.v. Det skal fremover forenkle administrationen og gøre den dobbelte regnskabsføring overflødig. I 2007 er dette gennemført, hvilket giver sig udslag i balancen pr Denne udviser ved årsskiftet en saldo på ,55 euro. Af denne udgør anlægsformuen ,67 euro. De offentlige tilskudsgivere har sikret deres tilskud til Skoleforeningens bygninger gennem grundbyrder i samme størrelsesorden. ANLÆGSOPGAVER Sønder Brarup Danske Skole Medens den planlagte nybygning ved skolen kunne tages i brug ved skoleårets start, har ombygningen af den gamle hovedbygning stået på gennem næsten hele skoleåret. Det har i perioder været nødvendigt at bruge de nye klasseværelser og grupperum i nybygningen som kontor og lærerværelse. Lærere og elever måtte i første skolehalvår udvise forståelse og fleksibilitet. Tålmodigheden blev til sidst belønnet. Skolen råder nu over tidssvarende lokaler. Dette blev fejret på behørig vis ved indvielsen sidst på skoleåret. Duborg-Skolen Da skolekøkkenet i skoleåret ikke kunne anvendes på grund af fugtproblemer, besluttede Skoleforeningen at renovere dette faglokale. Samtidig blev der lagt sidste hånd på at brandsikre bygningen. Det viste sig at være nødvendigt at renovere de ældre spildevands- og regnvandsledninger ud mod Riddergade og at etablere en ny skakt, hvorfra regn- og spildevand kan ledes over i det offentlige kloaksystem. Ved starten af skoleåret kunne skolen gøre brug af et helt nyt skolekøkken. Jaruplund Højskole For at få del i EU-midler fra puljen Zukunftsprogramm Wirtschaft sendte Skoleforeningen ved årsskiftet en ansøgning om støtte til udvidelse og renovering af Jaruplund Højskole. Højskolen kunne imidlertid ikke tilgodeses, for- 34