Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 11 Adresse: Postnr./by: Karpedam 2B 6200 Aabenraa BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: kr./år kwh Energimærke Lavt forbrug A B Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. C D E F G Højt forbrug D Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring energienheder kr.inkl.moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Montering af 1 ny cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg 351 kwh el kwh kr kr. 0,5 år 2 Montering af 2 ny cirkulationspumper på varmeanlæg 645 kwh el kr kr. 6,2 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger

2 SIDE 2 AF 11 De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: C Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer energienheder kr.inkl.moms 3 Blok B: Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder 6 kwh el kwh kr.

3 SIDE 3 AF 11 Forslag til forbedringer energienheder kr.inkl.moms 4 Blok D: Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder 6 kwh el kwh kr. 5 Blok D: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 6 Blok B: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. 4 kwh el kwh 4 kwh el kwh 800 kr. 800 kr. 7 Blok D: Udskiftning af vinduer fra termoruder til energiruder. -2 kwh el kwh 8 Blok B: Udskiftning af vinduer fra termoruder til energiruder. -2 kwh el kwh kr kr. 9 Blok B: Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 10 Blok D: Indvendig eller udvendig efterisolering af ydervægge op til kravene i gældende bygningsreglement, BR08 8 kwh el kwh 6 kwh el kwh kr kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Bebyggelsen består af 4 bygninger Karpedam 2 ABCD. Det er kun de 2 bygninger der hører til Kolstrup Boligforening afd. 21, bygning 2 B og D med i alt 15 lejligheder som er omfatter af dette energimærke. Bygningerne omtales bygning B og D i dette energimærke og udføres som ét energimærke. Bygning B er i 3 plan med 3 lejligheder på hvert plan på ca. 52,5 m2. Bygning D er i 2 plan med 3 lejligheder på hvert plan på ca. 52,5 m2. Der er etableret fælleshus mellem blok 2A og 2B på ca. 57 m2. Der er fælles vaskeri i kælderen i blok 2 C. Teknikrum er placeret i blok 2C. Brugsvand produceres centralt i teknikrum. Vand og varme fordeles herfra i kanaler i jord til øvrige bygninger.

4 SIDE 4 AF 11 Bebyggelsen er generelt i fin stand og det beregnegnede energiforbrug stemmer godt overens med det målte. Varmeforbruget til varmt vand og opvarmning ligger er på ca. samme niveau som for øvrig byggeri af samme type. Det anbefales at udskifte pumper i teknikrum. Krybekælder er ikke besigtiget. Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2-familiehus) (vandret adskillelse mellem enhederne). Det opvarmede areal er opmålt som bruttoarealer. Det vides ikke hvorfor det ikke stemmer overens med BBR beboelsesarealet. Muligvis kan trapperepoer/niche ved indgang til bolig være indregnet i BBR. Der er god overensstemmelse mellem det beregnede og det oplyste forbrug. De indbrettede ledningslængder i terræn ml. bygning 2C og 2B er halveret i forhold til opmålte, idet ledning også forsyner bygning 2A. Det samme gør sig gældende for forsyningsledninger i krybekælder under blok 2B. Rørdimensioner og isoleringstykkelser for rør i terræn og krybekælder er skønnet. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Der er hanebåndspær med 200mm isolering i tagrum og på karnap. Tagbeklædning er udført af vingetegl og karnapper med zink. Tagbeklædning ser generelt ud til at være i god stand. Forslag 5: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen.

5 SIDE 5 AF 11 Bygningsdele Forslag 6: Efterisolering af loft mod uopvarmet tagrum med 150 mm. Inden efterisolering af loft igangsættes skal det undersøges nærmere om de eksisterende konstruktioner er tilstrækkelig tætte. Evt. udførelse af ny dampspærre eller udbedring af utætheder skal tillægges de anførte overslagspriser. Evt. etablering af gangbro eller hævning af eksisterende gangbro eller gulvbrædder i tagrummet skal også tillægges overslagsprisen. Ydervægge Ydervægge er udført som hulmur. Vægge består udvendigt af en halvstens teglmur og indvendigt af letbeton. Hulrummet er isoleret med 100 mm mineraluld. Øvrige lette konstruktioner fx ved indgangsparti er som kviste udført med udvendig beklædning som Rocklet. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 145 mm mineraluld. Tunge ydervægge er udført af 125 mm gasbeton, 100 mm isolering samt tegl. Lette ydervægspartier i f.eks. karnapper og kviste er udført af gips, træskelet med 145 mm isolering og udv. afsluttet med 8mm Rocklet facadebeklædning. Forslag 9: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende. Forslag 10: Montering af indvendig isoleringsvæg på hule ydermure med 100 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Alternativt foreslås en udvendig isolering, som afsluttes med en facadepudsløsning eller en pladebeklædning. Vinduerne skal muligvis flyttes med ud i facaderne eller alternativt udskiftes helt i forbindelse hermed. Den udvendige isoleringsløsning er teknisk bedre, idet problemer med kuldebroer i konstruktionerne stort set elimineres og husets facader kommer herved ind på den varme side af isoleringen. Endvidere indebærer det i langt mindre grad gener for husets brugere under udførelsen. Facadernes uddseende ændres dog markant herved, og det skal forinden arbejdet igangsættes undersøges, om de lokale myndigheder tillader en sådan ændring i bygningens udseende.

6 SIDE 6 AF 11 Bygningsdele Vinduer, døre og ovenlys Oplukkelige vinduer med 2 rammer. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Vinduer og døre er udført som termovinduer i plastic. Generelt er de udført som 2 lags, dog er vinduer mod Haderslevvej udført 3 lags aht. trafikstøj. Forslag 7: Udskiftning af alle termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Forslag 8: Udskiftning af alle termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod krybekælder består af beton med strøgulve. Mellem strøer er isoleret med 100 mm mineraluld. Ydervægsfundament er udført med leca bagmursblokke på betonfundament samt kantisolering mod dæk. Forslag 3: Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder af beton med 150 mm opklæbet mineraluld på underside af betondæk. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fuft og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. De nærmere omstændigheder er beskrevet i BYG-erfablad Forslag 4: Efterisolering af etageadskillelse mod krybekælder af beton med 150 mm opklæbet mineraluld på underside af betondæk. Alternativt kan isoleringsplader fastgøres mekanisk med specialplug. Denne løsning lever op til kravene i Bygningsreglementet, men den store samlede isoleringstykkelse kan nemt medføre fuft og risiko for skimmelsvamp. Hvis løsningen vælges ud fra optimal isolering bør det nærmere undersøges om der er nærliggende risiko for skader. De nærmere omstændigheder er beskrevet i BYG-erfablad Kælder Der er krybekælder. Ventilation Ventilation

7 SIDE 7 AF 11 Ventilation I hver blok er der udført central boligudsugningsanlæg som er placeret i tagrum. Herfra suges via lodrette kanaler i skakte hhv. 15 l/s i bad og 20 l/s i køkken. Der er etableret friskluft indtag i facade via riste. Varme Varmeanlæg Fjernvarme føres til teknikrum og føres herfra via forsyningsledninger i terræn til øvrige bygninger. Rørdimensioner og isoleringstykkelser for rør i terræn og krybekælder er skønnet. Varmt vand Varmt brugsvand produceres med veksler, og der er etableret 300 l varmtvandsbeholder som buffer, den forudsættes at være isoleret med 50 mm isolering. På varmtvandsrør og cirkulationsledning er monteret en ældre pumpe med trinregulering med en effekt på 50 W. Pumpen er af fabrikat Smedegaard EV Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 30 mm isolering. Teknikrum ser generelt rigtig pænt ud og alle rør er isoleret. Forslag 1: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grunfoss Alpha Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en nyere pumpe med trinregulering med en effekt på 75 W. Pumpen er af fabrikat Grundfoss type UPE Rørdimensioner og isoleringstykkelser for rør i terræn og krybekælder er skønnet. Forslag 2: Montering af nye automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grunfoss ALPHA Automatik

8 SIDE 8 AF 11 Varme I teknikrum er der monteres automatik for styring af varmeanlægget fremløbstemperatur efter udetemperatur. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke etableret vedvarende energitiltag. El Andre elinstallationer Der er placeret lygtepæle på P-plads i mellem de 5 blokke. I blok C er der fællesvaskeri med 2 vaskemaskiner og en tørretumbler.

9 SIDE 9 AF 11 Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1991 År for væsentlig renovering: Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 960 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: 787 m² Anvendelse ifølge BBR: Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Det af energikonsulenten registrerede opvarmede areal i bygningen er ca. 173 m2 mindre end arealet angivet i BBR-ejermeddelelsen. Det vides ikke hvorfor der er denne uoverenstemmelse. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,44 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh ,50 kr. pr. år Vand: 35,00 kr. pr. m³ Sådan opgøres varmeregningen Det årlige forbrug er opgjort fra værket samlet for alle 4 bygninger 2 abcd, hvorfor det indtastede svarer til halvdelen af det oplyste forbrug. Varmeforbruget til varmt vand og opvarmning ligger er på ca. samme niveau som for øvrig byggeri af samme type. De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter

10 SIDE 10 AF 11 Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m² Gennemsnitligt årlige energiudgifter Typisk lejlighed er på ca. 52,5 m kr.

11 SIDE 11 AF 11 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Holmstrupgårdvej 20A, Telefon: Brabrand jli@dai.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.