PsykiatriNyt. Indhold. Tema: Akkreditering - Den Danske Kvalitetsmodel. Februar Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri

Transkript

1 PsykiatriNyt Tema: Akkreditering - Den Danske Kvalitetsmodel PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Forsidefoto: Tine Juel Øvrige illustrationer: Phillip Drago Jørgensen, Lars Gundersen, Colourbox Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@regionh.dk eller Indhold Leder Akkreditering på dansk...side 2 Efter mini-mock Her skal vi sætte ind inden akkreditering i april...side 3 Hvad siger en DDKM-surveyor? DDKM er en lærende og kvalitetsudviklende model...side 5 Dobbeltakkreditering - er der nye krav til personalet? De væsentligste forskelle og ligheder mellem DDKM og JCI...Side 7 PS Kort Nyt...Side 9 MODTAG PSYKIATRINYT GRATIS PR. Klik ind på

2 Leder Akkreditering på dansk Den april får alle psykiatriske centre besøg af surveyorer fra Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Målet er akkreditering og formålet er at sikre, at patienterne overalt i regionen modtager den bedste og sikreste behandling og pleje. Når akkrediteringsfeberen raser til foråret, vil det være mindre end et år siden, at vi i Region Hovedstadens Psykiatri blev akkrediteret med store roser fra Joint Commission Internationals (JCI) surveyorer. Hvorfor skal vi så akkrediteres igen? Direktør Martin Lund Foto: Lars Gundersen Faktum er, at der er bred enighed om, at den ambulante indsats skal styrkes og at ingen patienter skal udskrives, før det er lægeligt forsvarligt. Når personalet oplever, at de er pressede, skal vi være lydhøre og forholde os til, om vi kan omlægge vores ressourcer, så de er der, hvor behovet er størst. Men der er ingen tvivl om, at vi bevæger os mod en psykiatri med mere ambulant behandling. Baggrunden for dobbeltakkrediteringen er politisk. Alle landets hospitaler, offentlige som private, skal akkrediteres efter DDKM. Det er en national beslutning. At vi i Region Hovedstaden også akkrediteres efter JCIs standarder, er besluttet af regionsrådet. Eftersom flere hospitaler i Hovedstaden allerede er akkrediteret op til flere gange ved JCI, og har opnået et meget højt niveau - kravene fra JCI skærpes nemlig år for år har regionsrådspolitikerne valgt ikke at miste momentum og den internationale benchmarking, som følger af akkreditering ved JCI. I foråret 2013 vil regionsrådet beslutte, om vi også fremover skal dobbeltakkrediteres. Langt de fleste af os, som har oplevet JCI-akkreditering gennem årene og ikke mindst set gevinsterne i form af bedre patientsikkerhed - vil gerne fortsat have fokus på, hvordan vi gør kvaliteten endnu bedre. Akkreditering er ikke rå og meningsløs kontrol, som stiller uhensigtsmæssige og unødvendige krav om omhyggelig dokumentation. Det er meningsfuld kontrol, der øger kvaliteten af vores tilbud til patienterne. Forberedelserne til den danske kvalitetseksamen ligger midt en tid med travlhed i klinikken, og hvor vi bl.a. i Program Ambulant psykiatri drøfter, hvordan vi bedst udvikler psykiatrien i krydsfeltet mellem stationær behandling sengepladser og ambulant og opsøgende psykiatri. Drøftelserne har også fundet vej til dagspressen, som sætter fokus på de faglige uenigheder, der er i behandlingssystemet. Faktum er, at der er bred enighed om, at den ambulante indsats skal styrkes og at ingen patienter skal udskrives, før det er lægeligt forsvarligt. Når personalet oplever, at de er pressede, skal vi være lydhøre og forholde os til, om vi kan omlægge vores ressourcer, så de er der, hvor behovet er størst. Men der er ingen tvivl om, at vi bevæger os mod en psykiatri med mere ambulant behandling. En psykiatri, hvor det bærende princip for behandlingen er at tilbyde patienterne et sammenhængende og intensivt forløb. Det er visionen for psykiatrien. I et temanummer af PsykiatriNyt vil vi i foråret sætte fokus på, hvordan vi styrker sammenhængen for vores patienter. Fra indlæggelse, over ambulant behandling til distriktspsykiatri og opsøgende team og ud af hospitalet. I dette nummer af PsykiatriNyt kan du læse mere om, hvad akkreditering ved Den Danske Kvalitetsmodel indebærer hvilke forskelle, der er i forhold til Joint Commission Internation, og hvilke områder, vi skal have ekstra styr på, inden det går løs til april. God fornøjelse. Martin Lund Direktør 2/15

3 Der arbejdes godt med sygeplejedokumentationen, men den er ikke fuldt implementeret i alle centre. Der er derfor fortsat behov for at arbejde mod en højere kvalitet i sygeplejedokumenationen bl.a. omkring planer for sygeplejen. Hvad viste mini-mock i efteråret 2011/vinter 2012? Her skal vi sætte ind inden akkreditering i april Konsulenter fra Kvalitets- og Udviklingsafdelingen har i perioden oktober januar 2012 været på mini-mock i alle centre. Siden JCIakkrediteringen i foråret er der sket forbedringer på en række områder mens andre områder fortsat kræver en indsats. Her kan du se, hvilke områder, der kræver særlig opmærksomhed frem til akkrediteringen ved DDKM i april. Af Gitte Krogager, teamleder, Akkreditering og Patientsikkerhed, Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Under mini-mock var det dejligt at se, at der bliver arbejdet ihærdigt med kvalitetsudvikling og patientsikkerhed på de psykiatriske centre i regionen. Vi har set stor viden og sikkerhed i forhold til adskillige procedurer og opgaver. Bl.a. stor sikkerhed ved medicineringsprocesser, brand- og hjertestopprocedurer, rapportering af utilsigtede hændelser - og at der bliver draget læring af de utilsigtede hændelser. Kend de nye vejledninger om skizofreni I Den Danske Kvalitetsmodel findes et kapitel som udelukkende omhandler patienter med skizofreni. Derfor har en arbejdsgruppe udarbejdet en række vejledninger, der ligger på VIP, og som omhandler udredning og behandling af patienter med skizofreni, både under indlæggelse og ambulant. Disse vejledninger er ikke fuldt ud implementerede. Vi ved, at DDKM ved survey den april 2012 vil have stort fokus på disse vejledninger, og derfor vigtig at centrene udbreder kendskabet til disse vejledninger. Kend regler for sygeplejedokumentation Der arbejdes godt med sygeplejedokumentationen, men den er ikke fuldt implementeret i alle centre. Der er derfor fortsat behov for at arbejde mod en højere kvalitet i sygeplejedokumentationen bl.a. omkring planer for sygeplejen. Der er et ønske fra klinikken om, at der på specifikke områder udarbejdes fortrykte planer for sygeplejen, eks. i forbindelse med ECT. Det vil Kvalitets- og Udviklingsafdelingen tage initiativ til. Behandlingsplaner skal revideres i tide I mange centre kniber det stadig med at få revideret behandlingsplanerne inden for den angivne tidsramme. Interviewet af patienten vedr. bivirkninger af psykofarmaka, den såkaldte 5 min. UKU samt risikovurdering for vold og aggressioner (BVC) er ikke implementeret i mange centre, så dér forestår en opgave. Endvidere har vi konstateret, at billed-id er ikke fuldt implementeret alle steder. Ved udlevering af lægemidler til selvadministration, skal patientens evne til dette dokumenteres, men dette sker ikke altid. Dokumentér screeningsspørgsmål ifm. selvmordsrisiko I forhold til selvmordsrisikovurdering skal dokumentation af screeningsspørgsmål angives. Dette gøres for at dokumentere, at den fagperson, der vurderer patientens selvmordsrisiko, har taget stilling til screeningsspørgsmålene og herudfra taget stilling til, hvilket selvmordsrisikoniveau patienten befinder sig på. I denne vurdering indgår bl.a. også anamnestiske oplysninger, sociale forhold og patientens psykopatologi. Vi kan se, at der ikke altid udarbejdes dokumentation for, at patienten er vurderet ud 3/15

4 fra screeningspørgsmålene. Alt i alt kan vi konkludere, at vi er rigtigt godt på vej på mange områder og der ses stor fremgang fra forårets survey til nu. Typiske fund i under DDKM i de øvrige regioners psykiatriske hospitaler Alle psykiatrier i Danmark er blevet akkrediteret med bemærkninger af DDKM. Dette betyder at der efterfølgende skal indsendes handleplaner på en række områder. To af de fire øvrige psykiatrier i Danmark skal have et opfølgende besøg efter den første survey. Dette vil typisk ske, hvis surveyorne vurderer, at opfyldelsen af en standard ikke kan vurderes udelukkende ved at indsende en handleplan. Der er stor forskel på, hvilke standarder der er delvist eller ikke opfyldt i landets øvrige psykiatrier der er fundet mangler i såvel organisatoriske som patientforløbsstandarder. Fund i under DDKM surveys på de somatiske hospitaler i Region Hovedstaden, fordeler sig på disse standarder: Dokumentation og datastyring Ensartethed og genkendelighed Medicinering Rettidig reaktion på prøvesvar Skriftlig information i behandlingsforløbet Smertevurdering og behandling Ernæringsplan og opfølgning Fra JCIs afrapportering efter vellykket akkreditering i Region Hovedstadens Psykiatri maj Foto: Joachim Rode 4/15

5 -...Danske surveyorer kan i modsætning til JCIs surveyorer selv læse vejledninger og journaler, og har bedre forudsætninger for at gå i dybden med indholdet af dem og af de journaler, de gennemgår. Det bliver lidt sværere at skjule eventuelle fejl. - Margit Asser, vicecenterchef, PC Sct. Hans og surveyor ved DDKM Hvad siger en DDKM-surveyor? DDKM er en lærende og kvalitetsudviklende model Margit Asser er vicecenterchef på Psykiatrisk Center Sct. Hans, som netop for fjerde gang deltog i akkreditering ved JCI i foråret Hun er også surveyor ved Den Danske Kvalitetsmodel og har blandt andet som ledende surveyor gennemført survey i nogle af landets andre psykiatrier. Her fortæller Margit Asser om nogle af de ting, DDKM lægger vægt på og hvad forskellen er til JCIs internationale surveyors. Af Anita Santarelli, Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Hvor mange surveyors kommer der fra DDKM når Region Hovedstadens Psykiatri skal akkrediteres? Margit Asser: - Der kommer i psykiatrien otte surveyorer fra DDKM, generelt er det afhængigt af centrets størrelse og det område, vi skal gennemgå. Det er altså væsentligt flere end JCI sendte ud på hvert center. Hvad betyder det, at surveyorerne taler dansk? Margit Asser: - Det betyder rigtig meget! Danske surveyorer kan i modsætning til JCIs surveyorer selv læse vejledninger og journaler, og har bedre forudsætninger for at gå i dybden med indholdet af dem og af de journaler, de gennemgår. Det bliver lidt sværere at skjule eventuelle fejl. Samtidig kan surveyorerne stille spørgsmål direkte til personalet og patienterne. Det betyder, at de kan spørge på flere forskellige måder for at sikre sig, at de får det ønskede svar. Og så er der ingen spildtid på oversættelse under besøgene på centrene og surveyorerne kan selv læse standarder og vejledninger om aftenen på hotellet. Hvad er det vigtigste fokusområde for DDKM-surveyorerne? Margit Asser: - Det vigtigste for DDKM-surveyorer er, om personalet kender og anvender retningslinjer og vejledninger i VIP-systemet. Fx beder man som surveyor en medarbejder om at vise, hvordan hun skriver en journal. På den måde kan man se, om hun kender retningslinjerne. Hvis en medarbejder er helt blank på nogle områder er det jo tydeligt, at hun ikke kender dele af retningslinjen, og så vil hun formentlig blive spurgt, om hun ved, at der findes en retningslinje, om den er udarbejdet eller undervejs med implementeringen. Og så gennemfører DDKM 13 interviews, hvor JCI gennemfører fem. DDKM kigger grundigt på, om der er sammenhæng mellem ledelsernes udlægning af status på fx kvalitetsplaner, hygiejne og infektionskontrol, patientsikkerhed og klager, samarbejde med primærsektoren, mv. og så den reelle praksis blandt medarbejderne i afsnittene og ambulatorierne. Et andet vigtigt punkt for DDKM er, at kvaliteten af behandling og pleje bliver overvåget og øget. Det vil sige, at man kigger meget på, om et center gennemfører de audits, der kræves, og om der rapporteres til NIP og gennemføres patienttilfredshedsundersøgelser, indsamles andre data og om der følges op. Og om der ligger en vurdering af, om resultaterne skal følges op med handleplaner på de områder, der halter. 5/15

6 -...Det er ikke nok at have en handleplan. Hvis vi kan se, at fx en vejledning i journalføring ikke er ordentligt implementeret på et helt center, så er det ikke nok at ledelsen hiver en handleplan op af skuffen og siger, at de arbejder på det. - Margit Asser, vicecenterchef, PC Sct. Hans og surveyor ved DDKM Betyder det, at man kan opnå akkreditering hvis man har en handleplan på de områder, man ikke er god nok på? Margit Asser: - Nej! Det er ikke nok at have en handleplan. Hvis vi kan se, at fx en vejledning i journalføring ikke er ordentligt implementeret på et helt center, så er det ikke nok at ledelsen hiver en handleplan op af skuffen og siger, at de arbejder på det. Men det er korrekt, at DDKM i højere grad akkrediterer hospitaler ud fra et element af skøn og en vurdering af, i hvor høj grad opfyldelsen af formålet med en bestemt standard er væsentlig set i forhold til JCI, som har et forholdsvist ufravigeligt pointsystem. DDKM har et andet scoringssystem end JCI, som enten akkrediterer eller ikke akkrediterer efter et survey. DDKM kan også tildele akkrediteret med bemærkninger, og det er de fleste hospitaler faktisk endt med at blive. Når man akkrediteres med bemærkninger, skal man efterfølgende indsende handleplaner for de områder, hvor standarden ikke er mødt. Alternativt kommer DDKM på genbesøg. Mange oplever det som meget ubehageligt - men det er ikke hensigten at straffe folk. Hele formålet med DDKM er, at det skal være en lærende og udviklende model. Det vil sige, at man som personale ikke bare består eller dumper man får tilbudt en mulighed for at få vurderet sit arbejde og gøre det bedre, hvis det er nødvendigt. 6/15

7 Dobbeltakkreditering er der nye krav til personalet? De væsentligste forskelle og ligheder mellem DDKM og JCI De to kvalitetsmodeller JCI og Den Danske Kvalitetsmodel er begge bygget på et system af standarder, der beskriver, hvordan man som ansat i psykiatrien skal sikre kvaliteten af sit arbejde. Men der er også enkelte, vigtige forskelle. Teamleder for akkreditering i Region Hovedstadens Psykiatri fortæller her om ligheder og forskelle. Mellem DDKM og JCI er der generelt stort overlap mellem indhold i standarder, selvom opbygning og antal er forskellige. Dette ses eksempelvis ved opbygningen af standarderne, herunder hvordan man arbejder med kvalitet og hvordan patienter og sygdomme indtænkes. Af Gitte Krogager, teamleder, Akkreditering og Patientsikkerhed, Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Eksempler på ligheder Mellem DDKM og JCI er der generelt et stort overlap mellem indhold i standarder, selvom opbygning og antal er forskellige. Dette ses eksempelvis ved opbygningen af standarderne, herunder hvordan man arbejder med kvalitet, og hvordan patienter og sygdomme indtænkes. Standarderne i DDKM er struktureret efter den grundlæggende model for systematisk kvalitetsudvikling, som tager udgangspunkt i kvalitetscirklen PDSA, som i DDKM betyder: Planlægge ( Plan ), at der skal foreligge retningsgivende dokumenter (trin 1 i standarder) Udføre ( Do ), at institutionen skal sikre implementeringen af retningsgivende dokumenter (trin 2 i standarder). Undersøge ( Study ), at institutionen skal overvåge kvaliteten af strukturer og processer samt leverede ydelser (trin 3 i standarder) Handle ( Act ), at institutionen skal vurdere resultaterne af kvaliteten samt prioritere og iværksætte tiltag, hvor der er kvalitetsbrist (trin 4 i standarder) I JCI tænkes kvalitet ligeledes ud fra PDSA-cirklen, men det afspejles ikke lige så tydeligt i den konkrete opbygning af standarder og målelige elementer. DDKM fokuserer hvor det er muligt på patienten og har en række sygdomspecifikke standarder. JCI har ingen sygdomsspecifikke standarder, men i stedet en række generiske krav til f.eks. kliniske retningslinjer samt fokus på højrisikoydelser og patienter. Det vil for RHP fx være ECT, Leponex, ældre, psykotiske og børn. Eksempler på forskelle En væsentlig forskel i standardernes indhold er fx: Hvor JCI har fokus på institutionens krav, fortolkninger og løsninger, er DDKM flere steder mere normative og beskrivende. DDKM har et tydeligt implementeringskrav i alle standarder (trin 2), mens JCI har denne del som en basisforventning, som kun få steder fremgår af de målelige elementer. Denne faktor har den konkrete betydning under et survey, at DDKM har stort fokus på, at medarbejderne kender og anvender retningslinjerne. Ved survey har DDKM inkluderet aftenbesøg. Dette ses ikke ved JCI survey. Den Danske Kvalitetsmodel er obligatorisk Modellen er obligatorisk i forhold til den danske lovgivning og de fleste danske hospitaler er allerede blevet akkrediteret efter DDKM det sidste års tid. o DDKM akkrediterer alle offentlige og private sygehuse. 7/15

8 o DDKM har også udviklet standarder for apoteker, kommuner og det præhospitale område. o I Region Hovedstaden sker akkrediteringen af hospitaler og psykiatri i januar-juni 2012, dette er de sidste hospitaler i første akkrediteringsrunde ved DDKM. JCI på survey på PC Ballerup maj Foto: Joachim Rode 8/15

9 PS Kort Nyt Personer med bipolar lidelse og depression søges til forsøg med nye behandlingsformer Forsøgspersoner med bipolar lidelse søges til klinisk undersøgelse af, om kognitiv remediering en nyere psykologisk behandlingsform kan genoptræne hukommelse-, koncentrations- og planlægningsevner hos mennesker med kognitive vanskeligheder. Deltagerne laver nogle neuropsykologiske opgaver og får foretaget en MR-skanning af hjernen før og efter behandlingen for at undersøge behandlingens effekt på kognitive funktioner og det hjernemæssige grundlag for dette. Man kan deltage i projektet, hvis man: Har haft mani og depression tidligere og stadig oplever kognitive vanskeligheder Er mellem år Ikke har en aktuel alkohol- eller stof-afhængighed Kontakt psykolog, ph.d.-studerende Kirsa Demant på telefon eller kirsa.moerkeberg.demant@regionh.dk Til et klinisk forsøg med EPO-behandling søges personer med depression. Formålet er at belyse, hvorvidt EPO hjælper på depression og kan forbedre hukommelse og koncentrationsvanskeligheder hos personer med vedvarende depression eller personer, som tidligere har haft depression og mani. Man kan deltage i projektet, hvis man: Enten har en depression og har været i minimum 2 slags antidepressiv behandling / eller har haft mani og depression tidligere og stadig oplever kognitive vanskeligheder Er mellem år Er fysisk rask (ikke har hjertekarsygdom, sukkersyge eller kræftsygdom) Ikke er svært overvægtig (BMI > 30 eller vægt > 95 kg) Ikke ryger (du skal være stoppet i min. 2 måneder inden deltagelsen) Ikke har en aktuel alkohol- eller stof-afhængighed Kontakt psykolog, ph.d. Kamilla Miskowiak på telefon eller kamilla.miskowiak@regionh.dk Når det er Ahmed og ikke Anders, der er din patient - hvad skal du så være opmærksom på? Har en anden etnisk baggrund end dansk betydning for, hvordan patienten ser på sin egen sygdom, og på hvordan familien agerer? Somatiserer Ahmed mere end den danske patient? Kan kultur forveksles med sygdom eller omvendt? Hvis du har lyst til at høre mere så kom til temadag, som afholdes af Videnscenter for Transkulturel Psykiatri. Underviserne er henholdsvis psykiater og sygeplejerske, de har begge mange års erfaring i at arbejde med denne patientgruppe, og samtidig udgør de Regionsfunktionen for Transkulturel Psykiatri. Til hjælp i arbejdet har Videnscentret udarbejdet en Kulturel spørgeguide, som bliver præsenteret på dagen. Hvis du vil smugkigge, kan du læse den her: www. vftp.dk > Publikationer Temadagen afholdes den 3. maj og koster 100 kr. Tilmelding sker via Plan2learn her, hvor du også kan se planen for dagen: 9/15

10 Fokuseret lean-indsats ved tre centre Direktionen har på baggrund af ansøgninger fra centrene besluttet, at den centerfokuserede lean-indsats indledes ved følgende centre: BUC Bispebjerg PC Hvidovre PC Nordsjælland Der iværksættes nu en proces med henblik på planlægning af lean-forløbene på de tre centre. Forløbene forventes at have en varighed af ca. to år. Ny PsykInfo i Region Hovedstadens Psykiatri PsykInfoen er et nyt, regionalt informationscenter, som skal udbrede kendskabet til psykisk sygdom. En rullende informationsskranke i form af en campingvogn eller minibus bliver et af omdrejningspunkterne for den PsykInfo, som regionsrådet i Region Hovedstaden netop har besluttet at etablere. Målgruppen for PsykInfoen er både patienter og pårørende, men faktisk især borgere, der ikke har psykiske lidelser tæt inde på livet. Undersøgelser viser nemlig, at borgerne gerne vil vide mere om psykisk sygdom. Med Psykinfo får Region Hovedstadens Psykiatri en mulighed for at fortælle, at psykiske sygdomme ikke er lidelser, som man skal være flov over. Udover der den rullende informationsskranke kommer informationsindsatsen også til at omfatte events og informationsarrangementer om psykisk sygdom og aktiviteter på sociale medier. PsykInfoen vil få base i centralt beliggende lokaler i København. Her vil patienter, pårørende og borgere generelt dagligt kunne henvende sig og få råd og vejledning om psykisk sygdom og psykiatrisk behandling. Samtidig stiller et korps af eksperter fra Region Hovedstadens Psykiatri sig til rådighed for foredrag, paneldebatter og andre arrangementer. Region Hovedstadens Psykiatri vil løbende evaluere PsykInfoen sammen med repræsentanter fra bruger- og pårørendeforeninger, Psykiatrifonden og hovedstadsregionens kommuner. Høring om den administrative organisering i Region Hovedstadens Psykiatri Der gennemføres i 2012 en række ændringer af den administrative organisering i Region Hovedstadens Psykiatri. Direktionen har fået gennemført en analyse og vurdering af den administrative organisering i Region Hovedstadens Psykiatri. I rapporten indgår en række anbefalinger, som direktionen har gennemgået. På den baggrund gennemføres en række ændringer, som beskrevet i notatet Beslutninger vedr. den administrative organisering i Region Hovedstadens Psykiatri. Ændringerne i den administrative organisering vil blandt andet bygge på: Organisationsmodel ét hospital med stærke centre Samme opgave, samme ressource, samme organisering Styrkelse af samarbejde Styrkelse af hospitalets tværgående funktioner Høringsnotatet vedr. den administrative organisering er sendt i høring i MEDudvalg niveau 3. Der er frist for høringssvar den 10. februar Høringssvarene drøftes herefter i følgegruppen under Psyk-MED den 16. februar og dernæst i Psyk-MED den 23. februar Endelig beslutning træffes i direktionen inden udgangen af marts Læs mere om Analyse af den administrative organisering i Region Hovedstadens 10/15

11 Psykiatri på PsykIntra > Organisation > Administrationsanalyse Sygdomsspecifik patientinformation samt aftalekort i TrykPortalen Nu kan du bestille sygdomsspecifik patientinformation på dansk til patienter i TrykPortalen. Det er pjecer til: Voksne ADHD Angstlidelser Bipolar lidelse Depression ECT (kun på dansk) Personlighedsforstyrrelser Skizofreni Socialfobi Somatiseringstilstande (udkommer i uge 7) Spiseforstyrrelser Tilpasnings- og belastningsreaktioner Tvangslidelser - OCD. Børn ADHD hos børn og unge Aspergers syndrom hos børn og unge Autisme hos børn og unge (udkommer i uge 7) Depression - hos børn og unge Skizofreni - hos børn og unge Spiseforstyrrelser hos børn og unge Tvangslidelser - OCD hos børn og unge. De fleste pjecer vil blive oversat til engelsk, farsi, bosnisk, arabisk, urdu, tyrkisk og somali, og vil være tilgængelige på inden påske. Derudover er der produceret et generelt aftalekort i visitkortstørrelse (i foldet tilstand) til brug for alle afsnit i både psykiatrien og børne- og ungdomspsykiatrien. Hvert center har fået tilsendt et login til bestilling af materiale i TrykPortalen - spørg din lokale patientinformationsansvarlige. De vigtigste vejledninger - nu som dokumentsamlinger nu i VIP Der har tidligere på akkrediteringssitet ligget en række links til vigtige vejledninger for de forskellige personalegrupper. Disse samlinger af dokumenter er nu lagt direkte ind i VIP i stedet. Der er ikke tale om en udtømmende liste over vejledninger, som er aktuelle for dig og der er flere vejledninger end disse, som det kan være nødvendigt, at du har kendskab til. Samlingerne skal ses som en liste over de vigtigste. Under dokumentsamlinger i VIP kan også findes samling for vejledninger vedr. psykiatriloven. Der vil snart blive oprettet dokumentsamlinger for medicin, hygiejne og skizofreni Du kommer ind til dokumentsamlingerne i VIP ved at: 1. Gå til VIP 2. Log på med dit brugerid og password: vip123 (hvis du ikke har ændret det) 3. Vælg fanebladet Dokumentsamlinger 4. Vælg Min virksomheds samlinger 11/15

12 Et skridt videre - konference om rehabilitering og recovery Region Hovedstadens Psykiatri afholder i samarbejde med foreningen Det sociale netværk en stor konference om rehabilitering og recovery i Øksnehallen d maj Formålet med konferencen er at udforske muligheden for at forene den faglige viden i psykiatrien med brugernes ekspertise på eget liv. Eller med andre ord at undersøge, hvordan evidensbaseret behandling kan være recovery-orienteret. Konferencen retter sig mod medarbejdere i psykiatrien samt brugere og pårørende. Konferencen indledes med et oplæg ved den amerikanske recoveryekspert, cand.psyk. og Ph.d., Patricia Deegan. Læs mere om konferencen på Projekt om børn som pårørende i psykiatrien Region Hovedstadens Psykiatri har fået midler fra Interreg IVA til et projekt om børn som pårørende i psykiatrien i samarbejde med Psykiatri Skåne Projektets formål er primært at øge samarbejdet på tværs af Øresund inden for det psykiatriske område. Samarbejdet om børn som pårørende vil have fokus på kompetence- og metodeudvikling. Der skal udvikles nye arbejdsmetoder og det arbejde der allerede er i gang i de to regioner skal afprøves og vurderes. Desuden handler det om at ændre fremgangsmåder og holdninger, herunder at inddrage netværk og familie og deres behov i relation til behandling af voksne patienter. I voksenpsykiatrien er mindst 30 % forældre til børn under 18 år. Børn af forældre med psykisk sygdom har en øget risiko for selv at komme til at lide af psykisk sygdom eller andre problemer i barndommen og senere i livet. Ved at være opmærksom på deres behov og yde støtte til dem, der har brug for det, håber man at kunne forhindre / forsinke psykisk sygdom for disse børn og unge. Støtteaktiviteter skal gives i samarbejde med kommuner og eventuelt børne- og ungdomspsykiatrien. Projektet skal løbe fra nu til udgangen af 2014 og beløber sig i alt til Euro. Der er bevilget støtte fra ERUF på EUR. Du kan læse mere om projektet under punktet projektbank. Der skal nu ansættes en projektleder for det samlede projekt. Du kan se stillingsopslaget på Forskningsmidler fra det Frie Forskningsråd Der er frist for ansøgninger til det Frie Forskningsråd - Sundhed og Sygdom den 8. marts Der kan søges flere forskellige virkemidler: post.doc. Sapere Aude: Ung elite forsker Sapere Aude: Forskningsleder Sapere Aude: Topforsker Forskningsprojekter Større forskningsprojekter Delestillinger Skolarstipendier 12/15

13 Læs det fulde opslag her Rådet har udarbejdet en række tips og anbefalinger til udarbejdelse af ansøgninger, som kan fås ved kontakt til Eva Ørsted, Kvalitets- og Udviklinsafdelingen Region Hovedstadens Psykiatris forskningspulje kommer snart i opslag - forbered dig allerede nu! Primo marts offentliggøres opslag af forskningspuljen Der bliver mulighed for at søge følgende: 5 ph.d.-stipendier af max kr. årligt i 3 år (med mulighed for at søge medfinansiering af f.eks. erhvers-ph.d.) 2 post.doc. stipendier af max kr. årligt i 3 år Midler til statistikhjælp Annuum Frist for ansøgning forventes at ligge primo april. Stipendier og bevillinger er til udmøntning i budget Helt ekstraordinært opslås Region Hovedstadens Psykiatris Forskningspulje to gange i Andet opslag forventes at ligge i august 2012 med frist i september. Der er tale om forskningsmidler til udmøntning i budget Ønsker du at få besked, når opslaget offentliggøres, kontakt venligst Eva Ørsted Sery på eva.oersted.sery@regionh.dk og kom på mailinglisten for forskningsmidler, så får du løbende besked om aktuelle opslag og frister. Temadag om anvendt adfærdsterapi Du bliver på en praktisk måde udstyret med positive kommunikationsstrategier og opmærksom på, hvad der kan gå galt i kommunikationen. Det drejer sig om at udvide det menneskelige adfærdsrepertoire (handlemulighederne på dit arbejde) og blive god til at analysere adfærd og lave gode observationer snarere end at få gramsefeber. Du bliver en aktiv hjælper frem for en hjælpeløs ansat. Tilmelding sker i Plan2learn på PsykIntra. Mobning er tabu Psykiatriens mobbehotline har nu været aktiv i over tre måneder og på baggrund af ca. 15 henvendelser, begynder der at tegne sig et mønster. Selv om der mange steder bliver arbejdet indgående med mobning i forbindelse med opfølgning på TrivselOP, oplever de mobningsramte stadig, at mobning er et tabu. De synes, at det er svært at gå til deres arbejdsmiljørepræsentanter og leder, og har derfor haft stor glæde af mobbehotlinen for at kunne få gode råd til at håndtere situationen. Mobbehotlinens rådgivning tager udgangspunkt i, at problemet først og fremmest skal løses lokalt. Det er derfor vigtigt, at den mobningsramte informerer sin leder og arbejdsmiljørepræsentant, så der kan sættes ind over for mobningen i tide. Det gør det også nemmere at forebygge, så det ikke sker igen. Indtil videre er det udelukkende mobningsramte, der har henvendt sig til hotlinen, men ledere, arbejdsmiljørepræsentanter og kollegaer opfordres også til at benytte hotlinen til at få generelle råd og vejledning om, hvordan mobning håndteres og forebygges på arbejdspladsen. Henvendelser er 100 % anonyme og besvares af konsulenter fra HRafdelingen med kompetencer inden for psykisk arbejdsmiljø - primært arbejdsmiljøkonsulent Line Juul Christensen og HR konsulent/psykolog Ida Tetzlaff. 13/15

14 Ring på telefon i hverdage kl eller skriv til: RHPmobbehotline@regionh.dk Brætspil om stress I forbindelse med opfølgningen på TrivselOP har mange psykiatriske centre sat fokus på stress som indsatsområde. Men det kan være en udfordring at tage hul på temaet, da det for mange kan være følsomt og svært at tale om. Derfor har HR-afdelingen blandt andet valgt at indkøbe seks brætspil som alternativt værktøj til at skabe en god og konstruktiv dialog om et alvorligt emne. Der har allerede været gennemført en række temadage og spilsessioner på flere centre med udgangspunkt i værktøjet, og tilbagemeldingerne er meget positive. Deltagerne oplever, at det er nemmere og sjovere at tale om stress og trivsel generelt, og efter spillet oplever deltagerne, at de er blevet klogere på hinanden som kollegaer og på, hvad der er relevant at arbejde videre med. Brætspillet hedder Rundt om Stress og kan lånes i HR-afdelingen. Kontakt arbejdsmiljøkonsulent Line Juul Christensen på Opfølgning på arbejdsmiljøkonferencen 2011 HR-afdelingen har siden arbejdsmiljøkonferencen om vold og trusler 2011 analyseret og bearbejdet de mange input, der kom på dagen. Det er endt ud i en mindre handlingsplan, som imødekommer nogle af de ønsker og behov, der blev givet udtryk for. Handlingsplanen består blandt andet af: - Nedsættelse af en arbejdsgruppe med et repræsentativt udvalg af centre, som fokuserer på optimering af intern registrering af vold og trusler - BAR temamøde om social kapital for arbejdsmiljøorganisationen d. 21. marts Kurser i voldsforebyggelse Arbejdsmiljøkonference ultimo 2012 Derudover, kan du læse mere op opfølgningsarbejdet på PsykIntra: Personale/ Arbejdsmiljø/Voldsforebyggelse/Arbejdsmiljøkonference. Supplerende arbejdsmiljøuddannelse For at styrke kompetencerne hos arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere tilbyder Psykiatrien supplerende arbejdsmiljøuddannelse i blandt andet psykisk arbejdsmiljø, dialogprocesser og handleplaner, mobning, stress, konflikthåndtering samt arbejdsskader og registrering af vold og trusler. Du kan læse mere om kurserne og tilmelde dig via Tilmeldingsfristen på flere kurser er ved at udløbe, så skynd dig. Programmet Ambulant Psykiatri: De første anbefalinger er klar I programmet Ambulant Psykiatri er der nu udarbejdet forslag til fremtidens overordnede organisering og arbejdsdeling mellem den ambulante, akutte og sengebaserede psykiatri. Det anbefales blandt andet, at al diagnostik og behandling som udgangspunkt skal foregå ambulant. Styregruppen med direktør Martin Lund i spidsen skal nu drøfte anbefalingerne. Projektgruppe 1 i programmet Ambulant Psykiatri har nu udarbejdet forslag til fremtidens organisering og arbejdsdeling mellem den ambulante, akutte og sengebaserede psykiatri. Styregruppen har ikke taget endelig stilling til forslagene, som først skal drøftes lokalt på de psykiatriske centre og indgå i det videre projektarbejde. Anbefalingerne fra projektgruppen lyder bl.a. på, at al diagnostik og behandling som udgangspunkt skal foregå ambulant. Behandlingstilbuddene skal organiseres og dimensioneres ud fra et fleksibelt og dynamisk perspektiv, som skal sikre effektive og tidsmæssigt afgrænsede patientforløb præget af kontinuitet og sammenhæng. Desuden skal det ambulante akutberedskab styrkes, og den 14/15

15 nuværende arbejdsdeling mellem døgnafsnit, akutmodtagelser og ambulatorier skal ændres. Endelig er der forslag til forbedring af samarbejdet mellem Psykiatrien, kommunerne og praksissektoren. De næste projektgrupper i programmet Ambulant Psykiatri vil først blive sat i gang efter sommerferien. Det sker for at sikre tid til lokale drøftelser af dels rapporten fra projektgruppe 1, dels et debatoplæg om sammenhængende patientforløb. Du kan læse mere om anbefalingerne fra projektgruppe 1 samt den videre proces på PsykIntra > Viden og værktøjer > Projekter fra virksomhedsplanen > Projekter > Ambulant psykiatri Helhedsplankonkurrencen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg snævrer ind I slutningen af februar vælger dommerpanelet for helhedsplankonkurrencen for Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg op til tre kandidater blandt de tilbageværende otte arkitektteams. De udvalgte går videre i konkurrencen om at forme helhedsplanen for den samlede matrikel på Bispebjerg Bakke ifm. det kommende byggeri. Fra starten af marts vil alle otte helhedsplanforslag blive udstillet i foyeren ved indgang 60 på Bispebjerg Hospital. Der er adgang til udstillingen døgnet rundt og alle er velkomne til at kigge forbi. Der er mulighed for en guidet tur for personalet fra 12. marts. Nærmere information følger. Læs mere om konkurrencen på -> Psykiatrisk Center København Festlig åbningsreceptionen for Danmarks første børne- og ungdomspsykiatriske akutafsnit Akutafsnittet åbnede for patienter i starten af februar, og det er netop blevet fejret ved en flot reception på Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Glostrup. Receptionen bød på stand-up, taler, rundvisning på afsnittet, og masser af lykønskninger fra samarbejdspartnere og lokale borgere. Visionerne for det nye afsnit er klare: De patienter der kan hjælpes med en kortere indlæggelse, vil med etableringen af det nye akutafsnit få mulighed for et målrettet og intensivt behandlingsforløb. Det betyder samtidig, at de lukkede afsnit i Region Hovedstadens Psykiatri får frigjort ressourcer til de øvrige patienter, heriblandt den voksende gruppe af retspsykiatriske unge og unge med behov for længerevarende indlæggelse. - Det er et rigtig godt initiativ for de børn og unge, der har psykiske problemer. For når begyndelsen af behandlingen trækkes unødvendigt i langdrag, så siger al evidens, at sygdomsforløbet forværres. Derfor må og skal vi sætte hurtigt ind, sagde Arly Eskildsen, formand for Psykiatri- og socialudvalget i Region H. Akutafsnittet er allerede stort set fyldt op. Patienterne kommer fra alle dele af regionen og indtil videre har der været et fint flow i afsnittet. Det nye akutafsnit er uden tvivl et tiltrængt løft til børne- og ungdomspsykiatrien og en stor gevinst for de børn og unge, der slås med akutte psykiske problemer. 15/15