SKÆLSKØR KOMMUNE. Bevaringsværdier i. OMØBY Registrering og vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKÆLSKØR KOMMUNE. Bevaringsværdier i. OMØBY Registrering og vejledning"

Transkript

1 SKÆLSKØR KOMMUNE Bevaringsværdier i OMØBY Registrering og vejledning April 1995

2 Dette hæfte er udarbejdet af: Bygnings- og planafdelingen Teknisk forvaltning Skælskør kommune Næstvedvej 15,4230 Skælskør Tlf

3 BEVARINGSVÆRDIER I OMØBY Registrering og vejledning Bilag til lokalplan nr. 78. Indhold: Side Bevaringsværdier Vejledning Bygningsregistrering Indledning Landskab Frednings- og planforhold Historie Stendiger og brolægninger Beplantning Bygninger Renovering Nybyggeri Oversigtskort Enkelthuse Ordforklaring Litteraturliste

4

5 Indledning Skov- og Naturstyrelsen har i sommeren 1993 registreret samtlige bygninger opført før 1940, i hele Skælskør kommune. Registreringen er udført som grundlag for udgivelse af et såkaldt Kommuneatlas. Atlasset er udgivet i sept Kommuneatlasset giver et samlet billede af, hvilke bevaringsværdige bygninger og bymiljøer der findes i kommunen. Som en opfølgning af dette bevaringsarbejde, har Skælskør kommune udarbejdet denne registrant, som danner baggrundsmateriale for en bevarende lokalplan for det gamle landsbymiljø på Omø. Byen er i Skov- og Naturstyrelsens materiale trukket specielt frem som en hel unik, meget velbevaret landsby. Ja, Omø repræsenterer nok den bedst bevarede, samlede landsbybebyggelse indenfor hele Vestsjællands Amt. Hovedsigtet med registranten er at få en samlet oversigt over byens bebyggelse i dag, ligesom det har været vigtigt at få beskrevet landsbyens værdifulde træer, stendiger o.lign., således at man i den efterfølgende lokalplan kan få beskyttet netop de karaktertræk, der er vigtige for fortsat bevaring af denne gamle landsby. Der er således ikke tale om en registrant med mange historiske oplysninger, men det er dog lykkedes med hjælp fra Ida Iversen, Omø at få både en del navne og opførselsår for de enkelte ejendomme med i husregistreringen. En særlig tak til Ida Iversen for denne indsats.

6

7 Landskabet Omø er en 451 ha. stor ø i Storebælt, adskilt fra Agersø ved det indtil 43 m dybe Omø Sund. Oprindelig bestod Omø af to moræneøer, nordligst den høje skovbanke, hvis stejle sider tydeligt viser, at den har været omskyllet af havet til alle sider, og sydligst den lave og jævne del, der rummer Omø by. Mellem de to øer ligger Omø sø, den sidste rest af det oprindelige sund. Vest for Omø by har havet opbygget et forland, Mosen, på hvis spids Omø fyr ligger. Det gule fyr er absolut øens mest markante bygning. Mod syd løber Omø ud i en spids, kaldet Ørespids, mens det nordligste punkt er Revspids. Ned mod Ørespids ligger øens sommerhusområde på god afstand af den gamle landsby. Øen er idag skovløs, men skove, som tidligere formentlig dækkede hele øen, erkendes stadig i betegnelsen Skovbanke. Selve Omø by ligger som en tæt, samlet helhed med åbne marker omkring. Kun ud ad Fyrvej brydes den oprindelige karakter, idet der her er udstykket en række sommerhuse. Ankommer man til Kirkehavn og går mod Omø by træder landsbyens hvidkalkede kirke meget tydelig frem, mens resten af byen ligger indhyllet i havernes beplantninger.

8 'JO m/ø Nordvest Flak ' 3 Nedsat strandbeskyttelseslinie /tr'j\ 'J \ \, ~ - ' Beskyttelse af kirken (30Qm). /' / ' ^ Provst Exner fredning af kirken : Langdysse (loom) Søbeskyttelseslinie (150mJ ti n // / / / "^ l J,-' \ -Strandbeskyttelseslinie (loom) N r i \.1 Sommerhusområde

9 Fredningsforhold og planforhold Omø er omfattet af både EF-fuglebeskyttelsesdirektiv og Ramsarkonventionen. D.v.s. at myndighederne ved både planlægning og administration skal sikre, at der ikke sker forringelser for øens fugle. Endvidere er øen omfattet af den nye lov om beskyttelse af kystområderne, der skal begrænse nybyggeri langs Danmarks kyster mest muligt, bortset fra de idag eksisterende byer og sommerhusområder. Som vist på modstående kort er Omø berørt af en lang række naturbeskyttelseslinier: strandbeskyttelse, søbeskyttelse, beskyttelse omkring Omø kirke samt beskyttelse omkring en dysse. Herudover findes der store mose- og engområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. I selve Omø by findes en egentlig fredning omkring Omø kirke, en såkaldt "Provst Exner fredning" fra Fredningen omfatter matr. nr. 2 a, 3 a, 5 a og 17 b alle Omø by samt et stykke vej langs den nordlige kirkegårdsmur, jfr. hosstående kort. Generelt gælder for denne fredning, at arealerne ikke må bebygges eller beplantes med store træer, ligesom der ikke må graves grus m.v. Endvidere er gadekæret midt i landsbyen omfattet af Naturbeskyttelsesloven 3. Endelig er øen i Region- og Kommuneplan hovedsalig udlagt som "Beskyttelses-område". Kun et mindre område midt på øen er "Landskabsområde". Omø er således på en lang række punkter underlagt overordnede myndigheders krav om beskyttelse af øens landskab og fuglevildt. Herudover er den gamle landsby på Omø i såvel Region- som Kommuneplan udpeget som en bevaringsværdig landsby. D.v.s. at kommunen er forpligtiget til at udarbejde en bevarende lokalplan for landsbyen så betids, at byen sikres imod i ubemærkethed at undergå forandringer i strid med bevaringsinteresserne. Provst - Exner - fredninger

10 o < o M O

11 Historie Som nævnt i indledningen er Omø by nok den bedst bevarede gamle landsby i hele Vestsjælland. Byen blev udskiftet i 1805, men først på kort fra 1891 ses de første udflyttede gårde. Før den tid fandtes der ingen bebyggelse uden for Omø by udover en begyndende bebyggelse ved Kirkehavn. Omø by fremstår stadig som en regelmæssig vejforteby med gadekær i byens centrum. I 1601 blev bygningen afløst af en bindingsværkskirke nord for byen, som i 1828 blev erstattet af den nuværende kirke. Kirken, der består af tårn og skib i gule tegl, blev rejst på Skælskør kirkes bekostning af grosserer Aarboe. Kirken fremstår hvidkalket med rødt tegltag. Om byen beretter Acton Friss i "De danske øer", at den er "noget af det ejendommeligste og mest gammeldags jeg har mødt og udvendig velbevaret næsten til de mindste enkeltheder".- En karakteristik, der trods ændringer i nyere tid, stadig synes dækkende. I byens nordvestlige udkant ligger kirken, som blev opført i Før reformationen havde Omø ligesom Agersø ikke egen kirke, og menigheden måtte begive sig til Skælskør, hvor de holdt til i det endnu benævnte "oniø kapel". Øens første kirke, der var af træ, blev bygget i 1578.

12 BEVARINGSVÆRDIER

13

14

15 Bygninger Bebyggelsen i Omø by har en helt særlig karakter på grund af usædvanligt mange bevarede bindingsværksgårde med 3 eller 4 længer. Gårdene fremtræder som typiske eksempler på den sjællandske byggeskik i tallet. D.v.s. at mange fortsat har overkalket bindingsværk, høj rejsning med stråtag uden kviste, malede døre og vinduer samt gamle landsbyhaver omkring. De nyere huse er hovedsaglig udført som traditionelt murede bygninger med røde tegltag. Landsbyen repræsenterer således hovedsaglig perioden Herefter er der ikke sket de store forandringer i byen. Nyere parcelhuse kendes således ikke, hvorimod et par fritidsboliger er kommet til. På grundlag af en registrering af de enkelte huse i byen samt ud fra det nyligt udarbejdede "Kommuneatlas" er der lavet en vurdering af de enkelte huses betydning for landsbymiljøet. På kortet på næste side er alle bygninger af høj eller middel bevaringsværdi angivet. For at undgå at husene i al ubemærkethed langsomt undergår forandringer, hvorved de mister deres bevaringsværdi, er der i næste afsnit i dette bilag til lokalplan nr. 78 opstillet nogle retningslinier for renoveringer og nybyggerier i Omø by. Hvert hus skal selvfølgelig bearbejdes i overensstemmelse med sit oprindelige særpræg og byggeprincip, men visse hovedtræk for traditionelle bygninger går igen.

16

17 Det grundmurede hus Bindingsværkshuset VEJLEDNING - BYGNINGER

18 Vedligeholdelse og modernisering Ældre huse er præget af både den tid og den egn de er opført i. I sidste århundrede havde man ikke nutidens store udbud af forskellige bygningsmaterialer til rådighed. Derimod havde man lang tids praktisk erfaring med materialer - deres anvendelse, holdbarhed og vedligeholdelse. Datidens håndværkere var lokale, og dermed præget af traditioner og byggeskikke i de forskellige egne af Danmark. Byggeskikkene på landet var samtidig anderledes end i byerne. I dag er man ikke bundet af sådanne hensyn eller vilkår. Det er desværre en let sag, at bygge et ældre landsbyhus om, så det ligner et nyere parcelhus. De efterfølgende afsnit indeholder en række kortfattede bemærkninger om forskellige byggematerialer og traditionel byggeskik. Mere detaljerede oplysninger om byggeskik, materialer og fremgangsmåder findes i en række bøger og publikationer om emnet. Bagest i vejledningen findes en litteraturliste. HUSETS TAG Tagets form og de anvendte materialer giver, mere end noget andet, en bygning sit særpræg. Samtidig er taget en meget udsat del af bygningen, hvilket betyder, at ombygning eller restaurering af et hus ofte kræver lægning af nyt tag. eller knappe afslutninger, bør disse bibeholdes. Tagrender bør udføres synlige - ikke inddækkede. Helt frem til århundredeskiftet var strå det dominerende materiale. I dag er en del af de gamle stråtage i Omø by udskiftet med andet materiale, ligesom husene fra dette århundrede har belægninger af tegl, cement, eternit, tagpap eller stålplader. Stråtag Eksisterende stråtage bør ikke udskiftes med andre materialer. Et nyt stråtag kan "skræddersys" til det eksisterende ældre hus, hvorimod f. eks. et eternittag kræver helt plane tagflader, og helt ændrer husets karakter. En anden fordel ved stråtag er, at det ikke stiller de samme krav til tagkonstruktionen som f. eks. tegl. Er konstruktionen iøvrigt sund og har den fornødne styrke, kan den genanvendes. Som noget specielt skal nævnes at kragtræer ikke har været almindeligt anvendt på Omø, ligesom på den øvrige del af Sjælland. Omø er her mere inspireret af Langeland og Fyn. Også de helvalmede tage stammer fra Fyn" s siden. Kragtræer ^^^ Mønding Typisk Sjællandsk 4- T Typisk for Fyri\ i og Langeland Ved udskiftning af taget må man tage hensyn til tagets oprindelige form. Hvor tagene har haft valmede, opskalkninger, udhæng 10

19 Teglsten I forrige århundrede var håndstrøgne vingetegl den dominerende teglstenstype. Først senere blev det muligt at producere maskinpressede vingetegl, som vi kender dem i dag. Tegltage bliver smukkere med tiden i modsætning til mere moderne indfarvede eller imprægnerede materialer, der ikke har teglets individuelle karakter. På ældre huse skal man fortsat anvende røde vingetegl. Er der tale om udskiftning af et ældre tegltag vil mange af de gamle sten kunne genanvendes, eksempelvis på den ene tagflade. Tegltage eller tage på huse der tidligere har haft teglbelægning, udføres uden udhæng med muret gesims og meget ofte med skalk. Tagpap Tagpap, eller tjærepap, var tidligere et meget anvendt tagmateriale. Det er prisbilligt og kan lægges på en ganske let tagkonstruktion. Tagpap er mest velegnet på mindre bygninger som udhuse, carporte, skure o. lign. SKORSTENE Den moderne tids varmekilder har i mange tilfælde gjort, at husets skorstene ikke længere har en funktion. Skorstenen er en vigtig bygningsdel der fortæller om husets- alder og oprindelse. Fungerer skorstenen ikke længere som aftræk for fyr eller brændeovn, kan den måske anvendes som ventilationsaftræk fra køkken eller bad. ^Rjøde vingetegl Skalk Udkragning Skaft Cementtagsten Cementtagsten opstod som tagmateriale i tiden omkring 1. verdenskrig, hvor der var mangel på brændsel til teglværkerne. Skal et ældre hus med cementtagsten have nyt tag, bør man vælge at skifte ud til røde vingetegl. Ved reparation af skorstenen bør man bibeholde udkragninger ved foden og ved pipen. Den traditionelle udformning er ikke blot smuk, men har også konstruktive fordele, idet soklen giver god tætning ved tagflader og udkragningen hindrer regnvand i at løbe ned ad skaftet. Skorstene anbringes som hovedregel i rygningen. 11

20 Overfladebehandling og farve bør være som husets facade. Skorstenshætte eller utraditionelle former for afdækning bør undgås. Gavltrekanter der ikke mures, bør beklædes med lodret bræddebeklædning. Træbeklædning og trempelbeklædning i træ bør holdes malede i farverne sort, mørk grøn eller svenskrød. HUSETS FACADER OG GAVLE Den traditionelle bindingsværkstradition har overlevet i mange af Omø's gamle huse. Bindingsværksvægge blev på Sjælland behandlet med hvidtekalk. Kalken tillader huset at "ånde" og giver facaderne et langt finere farvespil, end moderne plasticbaserede malingstyper. Kalken er desuden let og billig at arbejde med, og meget holdbar, hvis kalkningen udføres korrekt. Som alternativ til kalkning af et ældre hus bør man vælge malinger, der sikrer høj gennemtrængelighed for vanddamp, således at fugtighed fra murværket kan fordampe. Remme, bjælker og stolper i bindingsværkshuse kan enten fremstå tjærede eller malede i sort farve, eller i overensstemmelse med den sjællandske tradition, kalkes i den gennemgående facadefarve. Bræddebeklædning ^Ipå2 Vandbræt Tavl Syldsten Det grundmurede hus Pudsede eller vandskurede, kalkede eller malede vægge bør fremstå i hvid, okkergul eller mørk rød farve, som er de karakteristiske farver på Omø. Huse, der fremstår i blank mur, bør ikke overmales. Sokler bør fremtræde sorte eller mørkegrå. På en del huse især fra århundredeskiftet ses ofte dekorative elementer, så som gesimser, murblændinger, vinduesindfatninger, sålbænkgesimser, kvaderpuds m.v. Det er meget væsentligt ved ombygninger at tage hensyn til sådanne gesimsbånd og andre stiltræk og i videst muligt omfang bevare dem. Isolering ved hjælp af udvendig skalmuring, medfører at husets form og proportioner ændres. F. eks. kommer vinduer til at sidde dybt i ydermuren. Isolering af massive ydervægge bør derfor ske indvendigt. 12

21 Eternit Til stuehus og beboelsesbygninger må gennemfarvede eller overfladebehandlede eternitplader betragtes som et nutidigt materiale, der adskiller sig væsentligt fra strå eller tegl. Sådanne plader er næsten helt upåvirkelige af sollys, vejrlig, fugtighed og anden ælde. Tagfladerne fremtræder derfor meget ensartede og "døde" og passer meget dårligt til et ældre hus. Ubehandlet grå eternit er i stand til at patinere, men bør på grund af sin lyse farve som ny, og på grund af sin manglende tradition, ikke anvendes på boliger i Omø by. Mange landbrugsbygninger - især de nyere - har grå eternittage. Her kan materialet bibeholdes, men gamle bindingsværkslænger, hvor stråtage hører til, må ikke ændres til længer med eternit, idet ejendommene herved vil miste en stor del af deres bevaringsværdi. handlede overflader og kantede, høje profiler bør undgås. Andre materialer Udover de nævnte tagmaterialer findes der en række nyere produkter, som f.eks. rødbrune eller flammede bølgeplader, rødbrune betontegl, formpressede stålplader med pålimet stengranulat, m.v. Sådanne materialer vil i et ældre bymiljø virke som uægte forsøg på at efterligne et tegltag og bør derfor undgås. KVISTE OG TAGVINDUER Nutidens indretning af ældre huses tagetager kræver ofte, at der etableres kviste eller tagvinduer for at give nok dagslys. Kviste og tagvinduer må derfor ses som nutidige tilføjelser til husets udseende og skal placeres med omtanke, blandt andet under hensyntagen til husets fagdeling. Kviste bør kun spænde over eet spærfag. Røde vingetegl, grå eternit eller panneplader Xvartvalm Sadeltagskvist Taskekvist Nyere udhuslænge fra ca Stålplader Flere steder i byen ses de traditionelle panneplader med flade profiler på udhusbygningerne. Brug af disse plader kan fortsætte, hvor imod de nyere stålplader med plastbe- Man bør vælge en kvisttype, der bedst muligt passer til husets alder og det anvendte tagmateriale. På ældre landsbyhuse med tegltag vil en gavlkvist, en taskekvist eller en sadeltagskvist ofte passe bedst. Ved konkret udformning af kvistene skal man være meget opmærksom på, at de ikke bliver for 13

22 klodsede. I stråtage bør kviste udformes som små halvrunde "udposninger" af tagfladen. Dannebrogsvinduer har fire vinduesrammer - to kvadratiske foroven, og to rektangulære nederst. Disse vinduer hører til i byerne og i nyere landsbyhuse fra omkring århundredeskiftet. Torammede vinduer Gavlkvist Store rektangulære ovenlysvinduer i en lille tagflade vil virke dominerende. Istedet bør man foretrække mindre vinduer, som kan fas i en type, der giver samme indtryk som ældre støbejerns vinduer. Ca Dannebrogsvinduer Gå Ca Ca Kvist i stråtag VINDUER Den typiske vinduesform på Omø er det torammede, sidehsengslede vindue. Udformningen af husenes vinduer har gennemgået en udvikling med hensyn til sprosser, profiler m.v., men grundformen adskiller sig væsentligt fra moderne tophængslede termovinduer, der oftest har et kvadratisk format. I ældre huse må man anbefale at bevare den oprindelige vinduesudformning. Er det nødvendigt at skifte vinduer, bør nye vinduer udformes med en sprossedeling, der svarer til husets aldersmæssige karakter. En overdreven brug af småsprossede vinduer vil meget let virke kunstig, ligesom buede vinduesruder er en ny opfindelse, der ikke har rod i nogen stedlig tradition. Udvendige skodder bør undgås. Termoglas harmonerer ofte dårligt med ældre vinduestyper med sprosser. Termoruder 14

23 kræver så kraftige sprosser og vinduesrammer, at vinduets dimensioner bliver forkerte. Samme varmeisolering kan opnås ved forsatsrammer eller koblede rammer. Vinduer bør males med dækkende maling i farverne hvid, svenskrød, mørkegrøn eller gråblå. I de fleste tilfælde kan det - alt taget i betragtning - betale sig at reparere ældre vinduer frem for at udskifte dem. Ved senere udskiftninger bør isættes fyldingsdøre svarende til husets oprindelige stil. Ønskes en 2-fløjet dør udskiftet med en enkeltdør kan dette med nænsomhed gøres ved at supplere med tilsætningsstykker i begge sider. Historisk set er løsningen ikke rigtig, men helhedsindtrykket må betragtes som acceptabelt DØRE Hovedindgangsdøren var traditionelt udført som en fyldningsdør, enkelt - eller tofløjet, men sjældent så bred som moderne dørpartier, der kendes fra parcelhuse. Stalddøre, køkkenog bryggersdøre samt porte var udført som revledøre, opbygget af to vandrette revler med en lodret beklædning af uprofilerede brædder med bredde ikke under 12 cm. Revledør Tjer og not _~ _ Tofløjet dør med overvindue Enkelt fyldingsdør ca Husets døre var - ligesom vinduerne - altid malede i farver, der harmonerede med bygningernes øvrige malede flader. nderside Enkeltdør med tilsætninger Uheldig dørudskiftning På Omø er hovedparten af de oprindelige døre desværre udskiftet med nyere døre. Der er ikke ved udskiftningen taget særlige hensyn til hoveddørens oprindelige udseende, idet der ofte er isat f.eks. nye listedøre med råglasvinduer. De nye døre er ofte behandlet med brun træbeskyttelse. Døre, porte og lemme bør males i afdæmpede mørke farver som giver "tyngde", f. eks. sort, mørkegrøn eller svenskrød. 15

24 Nybyggeri I landsbyen findes to hustyper. De gamle længehuse og de nyere "Bedre Byggeskik"- huse fra begyndelsen af 1900-tallet. Stort set vil valget af hovedformen til en ny bolig kunne falde på en af disse hustyper. I det følgende er de to typers enkelte bygningselementer opsummeret, og deres karakteristiske egenskaber er illustreret i et skitseforslag til hver type. Dette kan anvendes som udgangspunkt for en forståelse af typernes særlige kvaliteter. Det kan tillige anvendes direkte som grundlag for projektering af ny bebyggelse, fordi der dels er tale om helt afklarede boligformer, dels stilles så stor fleksibilitet til rådighed, at de fleste byggeopgaver for nye boliger i landsbyen Omø kan løses indenfor deres rammer. LÆNGEHUSET fl Facade Snit Bygningselementer i den traditionelle længehustype bør overholde nedenstående regler for at være i god overensstemmelse med landsbytraditionen: Omfang: l etage med udnyttelig tagetage. Husdybde: Højst 7,2m. Facadehøjde: Højst 3m. D.v.s. ingen trempel i boliger. Huslængde: Mindst l,5m x husdybden. Tag: Symmetrisk sadeltag med Tagmaterialer: Boligers tage skal belægges med røde vingetegl eller stråtage, ligeledes store garager og udhuse. Udhæng: Ved grundmurede huse med tegltage udføres muret gesims. Ved stråtægte eller teglhængte huse med bræddebeklædte gavltrekanter kan udføres mindre udhæng. Gavltrekanter: Normalt mur, evt. bræddebeklædning. Ikke gavlaltaner. Kviste: Små kviste, normalt max. bredde l,5m. Skorstene: Samme materiale og farve som huset. Placeres i rygningen. Ydervægge: Facader udføres med vandskurede eller pudsede overflader. Ved overfladebehandling bør vælges farverne okkergul, mørk rød eller hvid. Der bør anvendes overfladebehandling med kalk eller karakter som 16

25 kalk. Moderne udestuer o.lign., kan ikke indpasses. Vinduer: Nye vinduer og døre behøver ikke nødvendigvis at udføres som sprossevinduer. F.eks. vil to-rammede vinduer i træ i mange tilfælde virke som en naturlig tilpasning til de ældre huses opdelte vinduer. Døre: Yderdøre kan udføres som enkelte fyldingsdøre eller plankedøre. "BEDRE BYGGESKIK 1 Facade Gavl "Bedre Byggeskik"- huset afviger på en række punkter fra det traditionelle længehus. Afvigelserne fremgår af nedenstående: Omfang: l etage med udnyttelig tagetage. Til hovedformen kan føjes mindre tilbygninger som tværfløje, front, gavlkviste, karnapper o.lign. Tag: Som længehuset, dog ofte halvvalm. Tagmateriale: Røde vingetegl. Gavltrekanter: Altid murede, evt. med dekorative gesimsbånd. Øvrige elementer se "Længehuset". Husdybde og længde: Grundformen er et længehus, men lidt bredere og somme tider næsten kvadratisk. UDHUSE OG GARAGER. Ved opførelse af disse småbygninger bør man farve- og materialemæssigt tage udgangspunkt i de øvrige bygninger på ejendommen. Små, bræddebeklædte træskure, og vandskurede udhuse males i traditionelle farver så som sort, okkergul, hvid, blågrøn, mørk grøn, eller svenskrød kan som regel indpasses i bybilledet. Facadehøjden bør principielt reduceres mest muligt, så småhusene ikke bliver for fremtrædende i gadebilledet. Tage på småbygninger kan have mindre rejsning end på boliger, men bør aldrig blive flade. Tage kan foruden tegl og strå belægges med tagpap. 17

26 BYGNINGSREGISTRANT

27

28 DRAGESVEJ l, matr. nr. 8 h DRAGESVEJ 2, matr. nr. 8>> og Brandstation opført ca Letbeton, hvidmalede. Gavle af profilplader, sortmalede. 45 brunligt bølgeetemittag med meget store udhæng, Ingen Glasindbygningssten mod nord. Stor, sort port af profilplader. tn nyere bygning, der med letbeton vægge og etemittag med udhæng ikke er specielt tilpasset landsbyens oprindelige gamle bygninger. En beplantning på bygningens vestside bør etableres så indtrykket af bygningen dæmpes. Bolig samt Omø Bank. l ejendommen har der tidligere været bageri fra Huset er opført dels i 1868 dels i 1909 med senere ombygning i Vands kure de facader, grå m a lede. Muret gesims malet i mørkrød farve. Mod syd er huset hvidkalket. Ca. 45 sadeltag med sort bølgeetemit. 2 taskekviste mod syd, Ny muret skorsten i gule sten. Store nyere vinduer, hovedsaglig blåmalede. Nyere blåmalet revledør mod gaden. Nyere dør med glas, i udbygning mod syd. Ejendommen er stærkt ombygget med sort etemittag og store vinduer og har som sådan ikke stor bevaringsværdi. Ejendommens hovedform er dog bevaret. MIDDEL BEVARINGSVÆRDI 19

29 DRAGESVEJ 3, matr. nr. 7* DRAGESVEJ, matr. nr. 8 a Den gamle trelængede gård består dels af et stuehus fra ca.1800, dels af udhus bygninger fra ca Senere ombygninger har ændret husene meget. Herudover findes et gammel I maskinhus. Både stuehus og udhuse er opført dels af mursten dels af letbeton, alt hvidmalet. En udhusgavl mod vest har rødmalet træbeklæding. Maskinhuset står i rødmalede panneplader. T AG r n Tagene er sadeltage ca. 50. Brunlig bølgeeternit på stuehuset, grå på udhusene. Udhusene er sammenbygget med en lav mellembygning, ca. 15. Maskinhuset har 15 sadeltag med sorte ondulineplader. Nyere glat skorsten med regrør af røde mursten på stuehuset. Ventil at ions hætte på udhus. l stuehuset nye vinduer med store ruder, brune, l udhusene nyere stå Id vindue r, sorte, samt nye store glas vindue r uden rammer indmuret i gavlen mod øst. Til landbrugsejendommen Gadckærsvej 15 hører to store ladebygninger beliggende ved Dragesvej. Den vestre lade står i ubehandlet letbeton, med grønmalet træbeklædt gavl over port. Den estre lade er opført i røde stålplader. 20 sadeltage med grå bølgeetenit. Den vestre lade har grønmalet panneplildeport, den østre svenskrød stå l pladeport. Laden der står i ubehandlet letbeton, burde pudses og males i f.eks. gult eller hvidt. Letbeton er et nyere produkt, der ikke falder naturligt ind i landsbyens, øvrige hygningsmiljø. Den nyere svenskrøde lade er derimod pænt afstemt efter omgivelserne, selv om der er tale om et nyt materiale. l udhusene sorte revledere og fløjdøre med glas. I maskinhuset en brun træport. En større ombygning foregår på ejendommen. En meget speciel hvidmalet pavillon er opsat i gården. Ejendommen har mistet sit oprindelige præg og kun husenes hovedform er af en vis bevaringsværdi. Brolasgningen på gårdspladsen bør bevares. MIDDEL BEVARINGSVÆRDI 20

30 DRAGESVEJ 5, matr. nr. 6 d DRAGESVEJ 7, matr. nr. Sommerhus opført Fraca lå her en firelænger gård kaldet "Østergård". Den brændte i 1955, da lynet slog ned to steder. Opført i letbeton, hvidmalet. o Ca. 20 sadeltag med grå belgeeternit. Skorsten i røde teglsten, g lal. Store vinduer, sortmalede. Sortmalede døre. Et typisk sommerhus fra 60-erne. Uden tilknytningsforhold lil OmB by. Huset ligger heldigvis godt skjult, med høj beplantning omkring, så det ikke opleves sammen med de gamle huse i landsbyen. Bolig opført ca. år Er senere meget gennemgribende ombygget. Boligens renoverede facader fremstår i gule sten. Røde bølgeetern itsplader med udhæng. Nyere glat skorsten af gule sten. Hele store ruder, mørk brune. Ny, lys brun hoveddør. Huset er totalt ombygget, så der intet er tilbage udvendigt af det gamle hus. Gule murstens facader er fremmedartede i forhold lil landsbyens oprindelige bygningsmiljø. 21

31 FYRVEJ l, matr. nr. 15 a "Kjærhuset ".Tidligere landbrugsejendom opført ca. år 1850, Delt lil to brødre i 1926, som opførte to gårde på Ørevej 49 og 53. Bindingsværkfacader med røde tavl og sorttjæret træværk. TAG r Både stuehus og udhus har stråtag med mønning holdt af kragtræer. Buede kviste i stuehustag. Murede skorstene med sokkel og udkragning, rødkalkede. l-, 2- og 3-rammede vinduer med sprosser, mørk grønne. Fyldningsdøre og sprossedelt havedør. Et meget fint, velbevaret anlæg, der med dets placering lige ved gadekæret i høj grad er med til at skabe del gode landsbymiljø. Et anlæg der bør værnes om Ud over bygningerne skal den fine brølagte gårdsplads og indkørsel fremhæves som bevaringsværdig. HØJ BEVARINGSVÆRDI 22

32 FYRVEJ 2, matr. nr. 17 a FYRVEJ 5, matr. nr. 31 a "Jehbegården". Stuehus ca. år 1900, ombygn. i år Ladebygning ca. år 1750 til/ombygn. år Staldbygning opført år ca til/ombygn. år Nyere staldbygning opført år l%5. Omøs sidste fæstegård, frikøbl Stuehus i røde teglsten med muret hovedgesims. Ladebygning og staldbygning dels af grundmur og dels af overkalkel bindingsværk, hvidt. Nyere staldbygning i letbeton, hvidt. o Ca. 45 sadeltag på stuehus med røde cementsten. De andre bygninger har sorte balgeeternitplader. Rød teglstens skorsten med sokkel og udkragning på stuehuset Mod syd har stuehuset nyere store brunmalede vinduer, mod nord (gårdsplads) er der dannebrogsvinduer, hvide og grønmalede. l stald- og ladebygning er der sortmalede staldvinduer. I stuehus er der sildebensmønstret dør med "ruder" vindue. I stald- og ladebygning er der sorte stalddøre, l nyere staldbygning er der en granmalet revledør. Et rimeligt pænt 4-længet gårdanlæg opført i forskellige tider. Ved senere tag udskiftning på stuehuset bør oplægges rede vingetegl, ligesom man bør gå tilbage til vinduer af dannebrogstypen. Gårdspladsen skal fremhæves for den fine brolægning med "Hesteomgang" i midten. "Mathildes hus ".Beboelseshus opført ca. år 1750, samt mindre udhus. Tidligere lå her en gård, som blev delt til husmændende i Kun stuehuset er tilbage, l 1935 var der ægsamlingscentral på ejendommen. Både bolig og udhus er murede bygninger, pudsede og gulmalede. o Boligen har ca. 45 stråtag, udhusetgrå eternit. På udhuset findes en muret skorsten, udkraget med sokkel, gulkalket. 2-rammede vinduer med vandrette sprosser, grønmalede. l udhuset er der staldvinduer. l boligen, nyere trædør med vindue, grønmalet l udhus grønmalederevledøre. Et fint, ældre hus af slor betydning for landsbymiljøet. HØJ BEVARINGSVÆRDI MIDDEL BEVARINGSVÆRDI 23

33 FYRVEJ 6, matr. nr. "Violgården 11, Stuehuset til en 4-længet landbrugsejendom opført ca.1750, restaurere! Gården blev delt i 1917, hvor halvdelen blev flyttet til "Skovgård", Revvej 20.. Sorttjærei bindingsværk, med hvide tavl. TAG; Stråtag med halmmønning og lynafleder. Det østre hjørne er afrundet med helvalm, som man kender det fra Fyn. På stuehuset er der 2 hvidkalkede skorstene med sokkel og udkragning. Stuehuset har 2 - rammede sprosse vinduer, lys grønmalede. 2 grønmalede fyldningsdøre i stuehuset, den ene enkelt den anden 2-fløjet, begge med overvinduer. hn overordentlig spændende og velbevaret gård med mange fine bygningsdetaljer, f.eks. dørene. En gård der i høj grad bør værnes om ved senere ombygninger. Stråtaget må endelig ikke blive udskiftet med nyere materiale, ligesom de oprindelige døre og vinduer bør bevares. > $"vs*t- * HØJ BEVARINGSVÆRDI 24

34 FYRVEJ 6, matr. nr. FYRVEJ 9, matr. nr. 20 d 'tllfllr' Landbrugsejendom. Staldbygninger opført restaurerede i ca. 1750, Sorujæret bindingsværk med hvide tavl. Længen mod nord har ind mod gårdspladsen nyere mur i gasbeton og på den anden side overkalket bindingsværk. Bygningerne har stråtag med halmmadding. Afvalmede hjerner. Ingen. Bygningen længst mod nord har nyere vinduer mod gårdspladen og ældre staldvinduer mod nord. De andre bygninger har ældre staldvinduer. Sorte revledøre og - porte. Se stuehuset. Endvidere skal nævnes den gamle gårdsplads med pigstensbelægning. Belægningen, der ifølge dagbogsnotater blev lagt den 8. juli 1898, bør absolut bevares. Mod vest ligger udenfor gården en faldefærdig længe, der desværre må forventes at falde sammen. "Lises hus" før "Gotfreds gård". Opført ca med senere ombygning i Udhusbygningernc er nedrevet i 1926 og opført på marken Ørevej 10 til "Pilegård". Sorttjæret bindingsværk med hvide tavl.. 45 sadellag med sorte ondulineplader, SKORSTEN; Ny glat skorsten opført i gule sten. 2 - rammede sprosse vinduer, lyse grå. Fyldningsdør med sprosse vindue, malet lys grå. Pladedør, grå. Et fint gammelt bindingsværkshus. Huset bør absolut bevares. Ved senere tagudskiftning bør oplægges strå. BOLIG MIDDEL BEVARINGSVÆRDI HØJ BEVARINGSVÆRDI LÆNGEN UDENFOR GÅRDEN HAR MIDDEL BEVARINGSVÆRDI 25

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup

Hashøj Kommune. Vejledning vedr. Sludstrup Hashøj Kommune Vejledning vedr. Sludstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag... 3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup

Fuglebjerg Kommune. Bevaringsvejledning for Vinstrup Fuglebjerg Kommune Bevaringsvejledning for Vinstrup Indledning... 2 Bebyggelse generelt... 2 Husets tag...3 Stråtag... 3 Teglsten... 4 Skifer... 5 Cementsten... 5 Tjærepap... 5 Eternit... 5 Andre tagmaterialer...

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Thisted Kommune. - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10

Thisted Kommune. - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10 Thisted Kommune - Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft - Skippergade 6, Johan Skjoldborgs Hus, Øsløs - Stenbjergvej 25, Snedsted - Vesløs Huse 10 53 Thisted Kommune Oddesundvej 138, Sdr. Nordentoft 7700 Thisted

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller

Læs mere

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren.

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren. KOLDING KOMMUNE Binderup Søndergade 1, Binderup, 6000 Kolding Stuehus: opført 1861 Længer: opført 1861 og 1915 Firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger med udbygninger.

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 opførelsesår: 1900 (?) (se Saltoftevej 3) til/ombygning: 1978 antal etager/bygningsform: 1 etage, 1ængehus sammenbygget med nr. 3 fagdeling: 4 fag gulvkote: G,90 sokkelhøjde:

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)

Læs mere

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse TAG Retningslinier for bygningsdele og detaljer indenfor forskellige bevaringskategorier. Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010 Alle ansøgninger vil dog blive behandlet efter en konkret

Læs mere

1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79

1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79 1 matr. nr. 59 d dato: 8.11.79.THORØOYbE. opførelsesår: 1900 til/ombygning: antal etager/bygningsform: l etage, garage ~ngen gulvkote :

Læs mere

I garage/eaf:'pere16. 1 ma. I erhverv. I bebygg. areal. I kælder. dato: 19. 10.79 14' BESKRIVELSE: opførelsesår: 1903 SITUATIONSPLAN.

I garage/eaf:'pere16. 1 ma. I erhverv. I bebygg. areal. I kælder. dato: 19. 10.79 14' BESKRIVELSE: opførelsesår: 1903 SITUATIONSPLAN. 1 ma tr 14'. nr. dat: 19. 10.79 pførelsesår: 1903 BAGERSTRÆDE... SITUATIONSPLAN mål 1:1000 til/mbygning: 1976 g 1978 antal etager/bygningsfrm: l etage, sammenbygget med nr. 3 + udhus g garage bagved fagdeling:

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

BEVARINGSVÆRDIER I BISSERUP REGISTRERING OG VEJLEDNING

BEVARINGSVÆRDIER I BISSERUP REGISTRERING OG VEJLEDNING BEVARINGSVÆRDIER I BISSERUP REGISTRERING OG VEJLEDNING INDHOLDSFORTEGNELSE; Indledning side l Landskab side 3 Historie side 4 Beplantning side 9 Bygningsregistrant side 12 Bygningsbeskrivelse side 24 Oversigtskort

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,

Læs mere

B skal males i. C skal males

B skal males i. C skal males RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 21 C. RENDSAGERVEJ 11-283. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

1 matr. nr. f't~ da to: 5. l I. 79

1 matr. nr. f't~ da to: 5. l I. 79 1 matr. nr. f't~ da t: 5. l I. 79 pførelsesår: 1970 til/mbygning: 1976 antal etager/bygningsfrm: 1 etage, villa med fagdeling: garage ingen gulvkte : )1,50 skkelhøjde: 0,20 m gesims: + 2,25 m tagryg: +

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4A. Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Hæfte 4A Huse med trempel/åbent udhæng Kategori 4A Skifertækkede tage Med indførelsen i 1890 erne af denne hustype afbrydes videreudviklingen og forfiningen af de traditionelle fagdelte længehuse. Husene

Læs mere

BISSERUP HAVHEVEJ 44. matr.nr. 36ca og 36 go. B1SSERUP HAViJEVEJ. matr.nr. 36n.

BISSERUP HAVHEVEJ 44. matr.nr. 36ca og 36 go. B1SSERUP HAViJEVEJ. matr.nr. 36n. BISSERUP HAVHEVEJ 44. matr.nr. 36ca og 36 go. B1SSERUP HAViJEVEJ. matr.nr. 36n. Si tuat i onsplan 1:2000 2 1/2 etages bygning med erhverv ag beboelse, sammenbygget med udhus i 1 etage, alt opført 1946.

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet

LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet BYPLANKONSULENT ARKITEKT M.A.A. CLAUS LORANGE CHRISTENSEN APS Registrant udarbejdet for Faxe Kommune - Maj 2013 LYSHOLM SKOLE - Vurdering af bygningsbevaringskvalitet STED: Lysholm Skolevej 10, 4690 Haslev

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

NØRRE ÅBY KOMMUNE FØNSSKOVVEJ 39 GL. ASSENSVEJ 53, UDBY MIDDELFARTVEJ 27, BÅRING SKOVLØKKEN 13, RUD SKOVLØKKEN 15, RUD

NØRRE ÅBY KOMMUNE FØNSSKOVVEJ 39 GL. ASSENSVEJ 53, UDBY MIDDELFARTVEJ 27, BÅRING SKOVLØKKEN 13, RUD SKOVLØKKEN 15, RUD NØRRE ÅBY KOMMUNE FØNSSKOVVEJ 39 GL. ASSENSVEJ 53, UDBY MIDDELFARTVEJ 27, BÅRING SKOVLØKKEN 13, RUD SKOVLØKKEN 15, RUD 99 NØRRE ÅBY KOMMUNE Fønsskovvej 39, Mosegård 5580 Nørre Åby Stuehus: opført 1864

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

matr. nr. 76 i'73 b dato: 10.10.79.THO~HUSE.VE.:J SITUATIONSPLAN mål 1:1000

matr. nr. 76 i'73 b dato: 10.10.79.THO~HUSE.VE.:J SITUATIONSPLAN mål 1:1000 matr. nr. 76 i'73 b dat: 10.10.79.THO~HUSE.VE.:J pførelsesår: 1949 til/mbygning: antal etager/bygningsfrm: l etage, fritliggende villa med tilbygget carprt g hestestald fagdeling: 2 fag (?) gulvkte: --+,50

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1134 BEVARENDE LOKALPLAN FOR OMØ BY SLAGELSE KOMMUNE, CENTER FOR VÆKST OG PLAN JUNI 2015

LOKALPLAN NR. 1134 BEVARENDE LOKALPLAN FOR OMØ BY SLAGELSE KOMMUNE, CENTER FOR VÆKST OG PLAN JUNI 2015 LOKALPLAN NR. 1134 BEVARENDE LOKALPLAN FOR OMØ BY SLAGELSE KOMMUNE, CENTER FOR VÆKST OG PLAN JUNI 2015 INDLEDNING 2 HER GÆLDER LOKALPLANEN DET HANDLER PLANEN OM Denne lokalplan har til formål at sikre

Læs mere

SKÆLSKØR KOMMUNE BEVARINGSVÆRDIER I AGERSØ BY. MÅJ-JULI 1989 REGISTRERING OG VEJLEDNING

SKÆLSKØR KOMMUNE BEVARINGSVÆRDIER I AGERSØ BY. MÅJ-JULI 1989 REGISTRERING OG VEJLEDNING SKÆLSKØR KOMMUNE MÅJ-JULI 1989 BEVARINGSVÆRDIER I AGERSØ BY. REGISTRERING OG VEJLEDNING BEVARINGSVÆRDIER I AGERSØ BY. REGISTRERING OG VEJLEDNING INDHOLDSFORTEGNELSE; Indledning side l landskab - 3 Historie

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I NORDJYL- LANDS AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I NORDJYL- LANDS AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I NORDJYL- LANDS AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 69 Dronninglund Kommune - Strandvejen 270 - Voergårdsvej 13 - Voergårdsvej 15 70 - Dronninglund Kommune

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

HESTEHANDLERGÅRDEN LANGELAND KOMMUNE

HESTEHANDLERGÅRDEN LANGELAND KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HESTEHANDLERGÅRDEN LANGELAND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 01.09.2015 Besigtiget af: Troels Ø. Jørgensen Journalnummer: 2013-7.82.07/482-0001 Kommune: Langeland Kommune Adresse:

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

OVERSIGT OVER INDKOMNE EMNER. Geografisk fordeling af de indkomne emner

OVERSIGT OVER INDKOMNE EMNER. Geografisk fordeling af de indkomne emner OVERSIGT OVER INDKOMNE EMNER Geografisk fordeling af de indkomne emner 37 ASSENS KOMMUNE MIDDELFARTVEJ 92, SANDAGER MYGINDVEJ 14, HOLEVAD SANDAGER KIRKEVEJ 37, SANDAGER SMEJRUPGYDEN 2, SMEJRUP SØREN NORDBYSVEJ

Læs mere

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården

Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården Eksisterende forhold mv. Kortbilag 8 og 9. Lundegården 1. Lokalplanens formål, At fastlægge bebyggelsesregulerende bestemmelser for sommerhusområderne. At overføre de dele der er beliggende i landzone

Læs mere

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1

Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 Bygning Furesø, Flagsøvej 7, bygning 1 BBR oplysninger BBR nummer: 190 9231 1 Kommune: Furesø Adresse: Flagsøvej 7, 3520 Farum Bygningsnummer: 1 Ejendomsnummer: 9231 Antal etager: 1 Bebygget areal: 285

Læs mere

En firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger samt et tidligere mejeri og to maskinhuse.

En firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger samt et tidligere mejeri og to maskinhuse. RANDERS KOMMUNE Eriksborgvej 41 Lemvej 70, Lem Mikkelstrupvej 33 Romaltvej 89, Over Romalt Tjærbyvej 180, Tjærby Tjærbyvej 202, Tjærby Vestrupvej 132, Gimming Viborgvej 99 67 RANDERS KOMMUNE Eriksborg

Læs mere

bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33

bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33 bilag til: Standardprojekter Lokalplan 1.33 bebyggelsen Jægerbuen delområde A i lokalplan 1.33 Standardprojekter for Jægerbuen (område A) shøj Kommune 2004 Standarprojekter: nr. 1 Farver 6.4 nr. 2, pergola

Læs mere

SKOLEVEJ 8 FANØ KOMMUNE

SKOLEVEJ 8 FANØ KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKOLEVEJ 8 FANØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 29.05.2013 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2013-7.82.07/563-0001 Kommune: Fanø Kommune Adresse: Skolevej 8,6720

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL RINGKØBING RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme

Bygningsfornyelse. Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse Støtte til andels- og ejerboliger samt udlejningsejendomme Bygningsfornyelse i Faaborg- Midtfyn Kommune I denne folder kan du læse om mulighederne for at søge tilskud til renovering af

Læs mere

SKOLEVEJ 10 FANØ KOMMUNE

SKOLEVEJ 10 FANØ KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R SKOLEVEJ 10 FANØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 30.05.2013 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2013-7.82.07/563-0001 Kommune: Fanø Kommune Adresse: Skolevej

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

for et område omkring kirken i Vindinge,

for et område omkring kirken i Vindinge, 1-2.. )..Q Lokalplan nr, 249 for et område omkring kirken i Vindinge, Redegørelse, Indledning: Vindinge 1782. Vindinge landsby bestod oprindelig af både tre- og firlængede gårde og enkelte småhuse, der

Læs mere

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne

Kulturhistorisk værdi 2 Kulturhistorisk vurdering Bygningen er et fint eksempel på det hospitalsbyggeri, som amterne Alléen 14 - Lindely Beskrivelse Alléen 14, 1841 ff. Alléhuset Generel: Grundmuret, gulmalet længehus i 1½ etage over høj kælder. Profileret og hvidmalet hovedgesims. Sokkel af tilhugne granitsten. I gadefacaden

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE. Lokalplan nr. 73 for landsbyen Dyrlev

VORDINGBORG KOMMUNE. Lokalplan nr. 73 for landsbyen Dyrlev VORDINGBORG KOMMUNE Lokalplan nr. 73 for landsbyen Dyrlev Marts 2007 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse for lokalplanen side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning side 5 Lokalplanens retsvirkninger

Læs mere

JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE

JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R JÆGERGÅRDEN FREDENSBORG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 19.03.2015 Besigtiget af: Laura Boelskifte og Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/210-0001 Kommune: Fredensborg

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Notat. Ændringer til forslag til lokalplan 132 siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010.

Notat. Ændringer til forslag til lokalplan 132 siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010. Notat Til: Vedrørende: Bilag: sagen Ændringer i forslag til lokalplan 132, bevaring af bygninger siden Miljø og Planlægningsudvalgets behandling d. 23. juni 2010 Ændringer til forslag til lokalplan 132

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

BYGNINGSREGISTRANT 2012 FOR FAXE MIDTBY, SYD. Udpegning af særlig bevaringsværdige bygninger

BYGNINGSREGISTRANT 2012 FOR FAXE MIDTBY, SYD. Udpegning af særlig bevaringsværdige bygninger BYGNINGSREGISTRANT 0 FOR FAXE MIDTBY, SYD Udpegning af særlig bevaringsværdige bygninger OM REGISTRANTEN Denne registranten over bevaringsværdige bygninger er udarbejdet som baggrund for Lokalplan nr.

Læs mere

Redegà relse til registrant 7 09-07-2015 REDEGØRELSE TIL REGISTRANT Anvisninger på farvevalg. Løkken er oprindelig en hvid by. Facader, der er kalket i gul farve, med hvide gesimser, vindueslysninger,

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

Moshusevej 50 30 Plantegning 31. Indledning 1 Beliggenhed 1 Baggrund 1. Moshusevej 52 32 Plantegning 33. Moshusevej 20 2 Plantegning 3

Moshusevej 50 30 Plantegning 31. Indledning 1 Beliggenhed 1 Baggrund 1. Moshusevej 52 32 Plantegning 33. Moshusevej 20 2 Plantegning 3 Indhold side Indledning 1 Beliggenhed 1 Baggrund 1 Moshusevej 20 2 Plantegning 3 Moshusevej 22 4 Plantegning 5 Moshusevej 24 6 Plantegning 7 Moshusevej 26 8 Plantegning 9 Moshusevej 28 10 Plantegning 11

Læs mere

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger

Passage. Baghus, (tidl. 19) Baghus,17. (tidl. 19) Carport Baghus, 21. Baghus, 21. Bevaringsværdige bygninger Passage Baghus,17 17 17 (tidl. 19) Baghus,17 (tidl. 19) 21 Carport Baghus, 21 Baghus, 21 Bevaringsværdige bygninger Sagsrapport Sag - Adelgade 17 Stamdata Type: SAVE-sag Betegnelse: Adelgade 17 Aktuel

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD KULTURMILJØER I HOLBÆK BY HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: HOLBÆK SLOTS LADEGÅRD Historie Holbæk Slots Ladegård er en tidligere avlsgård tilhørende Holbæk Slot. Ladegårdens historie rækker

Læs mere

Lokalplanens bestemmelser

Lokalplanens bestemmelser Lokalplanens bestemmelser Lokalplan 233 for et område ved Ebberød I henhold til Lov om planlægning, jf. Lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013 med senere ændringer, fastlægges følgende bestemmelser

Læs mere

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune.

Lokalplanen er overordnet blevet passet ind i den nye skabelon, skabt til Nordfyns Kommune. Notat Vedrørende ændringer i forslag til Lokalplan 2007-6 Bevarende lokalplan for Bogense, set i forhold til Lokalplan 1-125 Bevarende Lokalplan for Bogense Bymidte. Overordnet: 20-06-2007 I forbindelse

Læs mere

BYGNINGSRAPPORT. Opførelses år: 1870 Om- eller tilbygget 2013 Antal etager: 1. Opførelses år: 1947 Om- eller tilbygget Antal etager: 1

BYGNINGSRAPPORT. Opførelses år: 1870 Om- eller tilbygget 2013 Antal etager: 1. Opførelses år: 1947 Om- eller tilbygget Antal etager: 1 BYG & LEV v/ Arkitekt M.A.A. Bjarne Lundgaard, Bragesvej 2, 8230 Åbyhøj mail@bygoglev.dk - Tlf. 8615 7877 - Fax. 8615 5084 - Bil. 2021 7877 - www.bygoglev.dk BYGNINGSRAPPORT Ejendommen. Adresse: Matr.

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.5. Gl. Tølløse Landsby. September 1981. κ κ. κ κ. κ κ. κ κ κ. κ κ. κ κ κ. κ κ

TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.5. Gl. Tølløse Landsby. September 1981. κ κ. κ κ. κ κ. κ κ κ. κ κ. κ κ κ. κ κ TØLLØSE KOMMUNE LOKALPLAN 1.5 Gl. Tølløse Landsby September 1981 LOKALPLAN NR.1.5 FOR GL. TØLLØSE LANDSBY TILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNENS 15-RAMMER TØLLØSE KOMMUNE Beskrivelse af indhold i lokalplan nr. 1.5.

Læs mere

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar

Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Lokalplan nr. 025 for Kyndby Huse Hvidbog - behandling af høringssvar Afsender 1. Andelsboligforeningen Kyndby Huse Resumé af høringssvar a. Det ønskes slettet at DONG Energy skal høres inden beslutning

Læs mere

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

16-4-2012. Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen Sag: Parcelhus Dato: 06-06-12 Sagsnr: F2012-02 Udarb. Af: Ellen Agger OVERSKRIFT Side 0 af 5 16-4-2012 BTH HASLEV BYGNINGSOPMÅLING Dette er en skoleopgave udarbejdet i 2. semester af bygningskonstruktøruddannelsen

Læs mere

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning

LOKALPLAN NR. 182. For et område ved Petersborgvej. Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning LOKALPLAN NR. 182 For et område ved Petersborgvej Hillerød Kommune - Teknisk Forvaltning GRUNDLAGET FOR LOKALPLANEN Hillerød kommune har i henhold til kommuneplanlovens bestemmelser ladet udarbejde lokalplan

Læs mere

Roskilde Projektgrund til boliger. Projektgrund til 6-7 rækkehuse. Grundareal: m 2 heraf vej: 62 m 2. Kontantpris kr

Roskilde Projektgrund til boliger. Projektgrund til 6-7 rækkehuse. Grundareal: m 2 heraf vej: 62 m 2. Kontantpris kr St. Valbyvej 224B 4000 Roskilde Sag nr. ERH16001/jd Roskilde Projektgrund til boliger. Projektgrund til 6-7 rækkehuse Grundareal: 2.345 m 2 heraf vej: 62 m 2 Kontantpris kr. 2.500.00,00 EJENDOMMEN I HOVEDTRÆK

Læs mere

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud 342631

Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14-forbud 342631 Pkt.nr. 8 Godkendelse af principper for Lokalplan 218, bevarende lokalplan for Phønixhusene langs Brostykkevej, og varsling af 14forbud 342631 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og

Læs mere

2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger. 7 bygninger (bygn. 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8) er af flere omgange sammenbyggede til én sammenhængende skolebygning.

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte

De 10 bud. Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte De 10 bud Retningslinier for ændringer og forbedringer af Skælskør bymidte Indholsfortegnelse Hæftet er udarbejdet af Plan og Erhvervsudvikling i samarbejde med Afdeling for Byggeri i Slagelse Kommune.

Læs mere

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten

Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Skipperhus Dalsgårdvej 22 Dalsgaard, 6300 Gråsten Fredningsforslaget omfatter det tidligere skipperhus opført 1834 Østfacade Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur på opfordring

Læs mere

Registrering af kulturmiljøet i Grønhøj

Registrering af kulturmiljøet i Grønhøj Registrering af kulturmiljøet i Grønhøj Historisk rids I midten af 1700-årene herskede der i patriotiske kredse i hovedstaden en noget optimistisk opfattelse af, at landet rådede over store uudnyttede

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune

Afgørelse i sagen om til- og ombygning af hus i Åshøj Landsby i Køge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. december 2006 J.nr.: NKN-33-00074 (tidligere 03-33/250-0184)

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Rettelsesblad. ØK / Byråd 041 Gallemarkskvarteret Næstved

Rettelsesblad. ØK / Byråd 041 Gallemarkskvarteret Næstved Bevaringsværdige bygninger er markeret med en rød farve på kortbilag 3 til lokalplanen. Disse bygninger er omfattet af bestemmelser for bebyggelses udformning og fremtræden i 8.1-8.40 Miljøunderstøttende

Læs mere

'REVE +OMMUNE. Lokalplan nr. 12.35. Hovgården, Mosede Bygade 59, Boliger og liberalt erhverv. Mosede Bygad

'REVE +OMMUNE. Lokalplan nr. 12.35. Hovgården, Mosede Bygade 59, Boliger og liberalt erhverv. Mosede Bygad 'REVE +OMMUNE Lokalplan nr. 12.35 Hovgården, Mosede Bygade 59, Boliger og liberalt erhverv Mosede Bygad e Journal nr. 01.02.05-P16 Sagsnr. 52578 Lokalplanen er udarbejdet af Teknisk Forvaltning, Greve

Læs mere

Lindegaarden torsdag den 25. september 2014

Lindegaarden torsdag den 25. september 2014 Lindegaarden torsdag den 25. september 2014 1 2 3 4 5 6 Nordre længe Etape 1 7 Del af Vestre længe Etape 2 8 Østre længe 9 Brandcelle 3: For at få tilladelse til at kunne anvende østre længe opdelt i auditorium

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE

STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R STAUNING PRÆSTEGÅRD RINGKØBING-SKJERN KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 31.10.2014 Besigtiget af: Stefanie Høy Brink Journalnummer: 2013-7.82.07/760-0001 Kommune: Ringkøbing-Skjern

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade

Gråsten Kommune. Lokalplan nr. 32. Boligformål, Skolegade Gråsten Kommune Lokalplan nr. 32 Boligformål, Skolegade Vedtaget: 27.09.1990 REDEGØRELSE Gråsten kommune er tildelt en kvote på 20 almennyttige boliger. Byrådet er sammen med Gråsten Andelsboligforening

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDVIKLINGSFORVALTNINGEN BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE

TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter

Læs mere