SKÆLSKØR KOMMUNE. Bevaringsværdier i. OMØBY Registrering og vejledning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKÆLSKØR KOMMUNE. Bevaringsværdier i. OMØBY Registrering og vejledning"

Transkript

1 SKÆLSKØR KOMMUNE Bevaringsværdier i OMØBY Registrering og vejledning April 1995

2 Dette hæfte er udarbejdet af: Bygnings- og planafdelingen Teknisk forvaltning Skælskør kommune Næstvedvej 15,4230 Skælskør Tlf

3 BEVARINGSVÆRDIER I OMØBY Registrering og vejledning Bilag til lokalplan nr. 78. Indhold: Side Bevaringsværdier Vejledning Bygningsregistrering Indledning Landskab Frednings- og planforhold Historie Stendiger og brolægninger Beplantning Bygninger Renovering Nybyggeri Oversigtskort Enkelthuse Ordforklaring Litteraturliste

4

5 Indledning Skov- og Naturstyrelsen har i sommeren 1993 registreret samtlige bygninger opført før 1940, i hele Skælskør kommune. Registreringen er udført som grundlag for udgivelse af et såkaldt Kommuneatlas. Atlasset er udgivet i sept Kommuneatlasset giver et samlet billede af, hvilke bevaringsværdige bygninger og bymiljøer der findes i kommunen. Som en opfølgning af dette bevaringsarbejde, har Skælskør kommune udarbejdet denne registrant, som danner baggrundsmateriale for en bevarende lokalplan for det gamle landsbymiljø på Omø. Byen er i Skov- og Naturstyrelsens materiale trukket specielt frem som en hel unik, meget velbevaret landsby. Ja, Omø repræsenterer nok den bedst bevarede, samlede landsbybebyggelse indenfor hele Vestsjællands Amt. Hovedsigtet med registranten er at få en samlet oversigt over byens bebyggelse i dag, ligesom det har været vigtigt at få beskrevet landsbyens værdifulde træer, stendiger o.lign., således at man i den efterfølgende lokalplan kan få beskyttet netop de karaktertræk, der er vigtige for fortsat bevaring af denne gamle landsby. Der er således ikke tale om en registrant med mange historiske oplysninger, men det er dog lykkedes med hjælp fra Ida Iversen, Omø at få både en del navne og opførselsår for de enkelte ejendomme med i husregistreringen. En særlig tak til Ida Iversen for denne indsats.

6

7 Landskabet Omø er en 451 ha. stor ø i Storebælt, adskilt fra Agersø ved det indtil 43 m dybe Omø Sund. Oprindelig bestod Omø af to moræneøer, nordligst den høje skovbanke, hvis stejle sider tydeligt viser, at den har været omskyllet af havet til alle sider, og sydligst den lave og jævne del, der rummer Omø by. Mellem de to øer ligger Omø sø, den sidste rest af det oprindelige sund. Vest for Omø by har havet opbygget et forland, Mosen, på hvis spids Omø fyr ligger. Det gule fyr er absolut øens mest markante bygning. Mod syd løber Omø ud i en spids, kaldet Ørespids, mens det nordligste punkt er Revspids. Ned mod Ørespids ligger øens sommerhusområde på god afstand af den gamle landsby. Øen er idag skovløs, men skove, som tidligere formentlig dækkede hele øen, erkendes stadig i betegnelsen Skovbanke. Selve Omø by ligger som en tæt, samlet helhed med åbne marker omkring. Kun ud ad Fyrvej brydes den oprindelige karakter, idet der her er udstykket en række sommerhuse. Ankommer man til Kirkehavn og går mod Omø by træder landsbyens hvidkalkede kirke meget tydelig frem, mens resten af byen ligger indhyllet i havernes beplantninger.

8 'JO m/ø Nordvest Flak ' 3 Nedsat strandbeskyttelseslinie /tr'j\ 'J \ \, ~ - ' Beskyttelse af kirken (30Qm). /' / ' ^ Provst Exner fredning af kirken : Langdysse (loom) Søbeskyttelseslinie (150mJ ti n // / / / "^ l J,-' \ -Strandbeskyttelseslinie (loom) N r i \.1 Sommerhusområde

9 Fredningsforhold og planforhold Omø er omfattet af både EF-fuglebeskyttelsesdirektiv og Ramsarkonventionen. D.v.s. at myndighederne ved både planlægning og administration skal sikre, at der ikke sker forringelser for øens fugle. Endvidere er øen omfattet af den nye lov om beskyttelse af kystområderne, der skal begrænse nybyggeri langs Danmarks kyster mest muligt, bortset fra de idag eksisterende byer og sommerhusområder. Som vist på modstående kort er Omø berørt af en lang række naturbeskyttelseslinier: strandbeskyttelse, søbeskyttelse, beskyttelse omkring Omø kirke samt beskyttelse omkring en dysse. Herudover findes der store mose- og engområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser. I selve Omø by findes en egentlig fredning omkring Omø kirke, en såkaldt "Provst Exner fredning" fra Fredningen omfatter matr. nr. 2 a, 3 a, 5 a og 17 b alle Omø by samt et stykke vej langs den nordlige kirkegårdsmur, jfr. hosstående kort. Generelt gælder for denne fredning, at arealerne ikke må bebygges eller beplantes med store træer, ligesom der ikke må graves grus m.v. Endvidere er gadekæret midt i landsbyen omfattet af Naturbeskyttelsesloven 3. Endelig er øen i Region- og Kommuneplan hovedsalig udlagt som "Beskyttelses-område". Kun et mindre område midt på øen er "Landskabsområde". Omø er således på en lang række punkter underlagt overordnede myndigheders krav om beskyttelse af øens landskab og fuglevildt. Herudover er den gamle landsby på Omø i såvel Region- som Kommuneplan udpeget som en bevaringsværdig landsby. D.v.s. at kommunen er forpligtiget til at udarbejde en bevarende lokalplan for landsbyen så betids, at byen sikres imod i ubemærkethed at undergå forandringer i strid med bevaringsinteresserne. Provst - Exner - fredninger

10 o < o M O

11 Historie Som nævnt i indledningen er Omø by nok den bedst bevarede gamle landsby i hele Vestsjælland. Byen blev udskiftet i 1805, men først på kort fra 1891 ses de første udflyttede gårde. Før den tid fandtes der ingen bebyggelse uden for Omø by udover en begyndende bebyggelse ved Kirkehavn. Omø by fremstår stadig som en regelmæssig vejforteby med gadekær i byens centrum. I 1601 blev bygningen afløst af en bindingsværkskirke nord for byen, som i 1828 blev erstattet af den nuværende kirke. Kirken, der består af tårn og skib i gule tegl, blev rejst på Skælskør kirkes bekostning af grosserer Aarboe. Kirken fremstår hvidkalket med rødt tegltag. Om byen beretter Acton Friss i "De danske øer", at den er "noget af det ejendommeligste og mest gammeldags jeg har mødt og udvendig velbevaret næsten til de mindste enkeltheder".- En karakteristik, der trods ændringer i nyere tid, stadig synes dækkende. I byens nordvestlige udkant ligger kirken, som blev opført i Før reformationen havde Omø ligesom Agersø ikke egen kirke, og menigheden måtte begive sig til Skælskør, hvor de holdt til i det endnu benævnte "oniø kapel". Øens første kirke, der var af træ, blev bygget i 1578.

12 BEVARINGSVÆRDIER

13

14

15 Bygninger Bebyggelsen i Omø by har en helt særlig karakter på grund af usædvanligt mange bevarede bindingsværksgårde med 3 eller 4 længer. Gårdene fremtræder som typiske eksempler på den sjællandske byggeskik i tallet. D.v.s. at mange fortsat har overkalket bindingsværk, høj rejsning med stråtag uden kviste, malede døre og vinduer samt gamle landsbyhaver omkring. De nyere huse er hovedsaglig udført som traditionelt murede bygninger med røde tegltag. Landsbyen repræsenterer således hovedsaglig perioden Herefter er der ikke sket de store forandringer i byen. Nyere parcelhuse kendes således ikke, hvorimod et par fritidsboliger er kommet til. På grundlag af en registrering af de enkelte huse i byen samt ud fra det nyligt udarbejdede "Kommuneatlas" er der lavet en vurdering af de enkelte huses betydning for landsbymiljøet. På kortet på næste side er alle bygninger af høj eller middel bevaringsværdi angivet. For at undgå at husene i al ubemærkethed langsomt undergår forandringer, hvorved de mister deres bevaringsværdi, er der i næste afsnit i dette bilag til lokalplan nr. 78 opstillet nogle retningslinier for renoveringer og nybyggerier i Omø by. Hvert hus skal selvfølgelig bearbejdes i overensstemmelse med sit oprindelige særpræg og byggeprincip, men visse hovedtræk for traditionelle bygninger går igen.

16

17 Det grundmurede hus Bindingsværkshuset VEJLEDNING - BYGNINGER

18 Vedligeholdelse og modernisering Ældre huse er præget af både den tid og den egn de er opført i. I sidste århundrede havde man ikke nutidens store udbud af forskellige bygningsmaterialer til rådighed. Derimod havde man lang tids praktisk erfaring med materialer - deres anvendelse, holdbarhed og vedligeholdelse. Datidens håndværkere var lokale, og dermed præget af traditioner og byggeskikke i de forskellige egne af Danmark. Byggeskikkene på landet var samtidig anderledes end i byerne. I dag er man ikke bundet af sådanne hensyn eller vilkår. Det er desværre en let sag, at bygge et ældre landsbyhus om, så det ligner et nyere parcelhus. De efterfølgende afsnit indeholder en række kortfattede bemærkninger om forskellige byggematerialer og traditionel byggeskik. Mere detaljerede oplysninger om byggeskik, materialer og fremgangsmåder findes i en række bøger og publikationer om emnet. Bagest i vejledningen findes en litteraturliste. HUSETS TAG Tagets form og de anvendte materialer giver, mere end noget andet, en bygning sit særpræg. Samtidig er taget en meget udsat del af bygningen, hvilket betyder, at ombygning eller restaurering af et hus ofte kræver lægning af nyt tag. eller knappe afslutninger, bør disse bibeholdes. Tagrender bør udføres synlige - ikke inddækkede. Helt frem til århundredeskiftet var strå det dominerende materiale. I dag er en del af de gamle stråtage i Omø by udskiftet med andet materiale, ligesom husene fra dette århundrede har belægninger af tegl, cement, eternit, tagpap eller stålplader. Stråtag Eksisterende stråtage bør ikke udskiftes med andre materialer. Et nyt stråtag kan "skræddersys" til det eksisterende ældre hus, hvorimod f. eks. et eternittag kræver helt plane tagflader, og helt ændrer husets karakter. En anden fordel ved stråtag er, at det ikke stiller de samme krav til tagkonstruktionen som f. eks. tegl. Er konstruktionen iøvrigt sund og har den fornødne styrke, kan den genanvendes. Som noget specielt skal nævnes at kragtræer ikke har været almindeligt anvendt på Omø, ligesom på den øvrige del af Sjælland. Omø er her mere inspireret af Langeland og Fyn. Også de helvalmede tage stammer fra Fyn" s siden. Kragtræer ^^^ Mønding Typisk Sjællandsk 4- T Typisk for Fyri\ i og Langeland Ved udskiftning af taget må man tage hensyn til tagets oprindelige form. Hvor tagene har haft valmede, opskalkninger, udhæng 10

19 Teglsten I forrige århundrede var håndstrøgne vingetegl den dominerende teglstenstype. Først senere blev det muligt at producere maskinpressede vingetegl, som vi kender dem i dag. Tegltage bliver smukkere med tiden i modsætning til mere moderne indfarvede eller imprægnerede materialer, der ikke har teglets individuelle karakter. På ældre huse skal man fortsat anvende røde vingetegl. Er der tale om udskiftning af et ældre tegltag vil mange af de gamle sten kunne genanvendes, eksempelvis på den ene tagflade. Tegltage eller tage på huse der tidligere har haft teglbelægning, udføres uden udhæng med muret gesims og meget ofte med skalk. Tagpap Tagpap, eller tjærepap, var tidligere et meget anvendt tagmateriale. Det er prisbilligt og kan lægges på en ganske let tagkonstruktion. Tagpap er mest velegnet på mindre bygninger som udhuse, carporte, skure o. lign. SKORSTENE Den moderne tids varmekilder har i mange tilfælde gjort, at husets skorstene ikke længere har en funktion. Skorstenen er en vigtig bygningsdel der fortæller om husets- alder og oprindelse. Fungerer skorstenen ikke længere som aftræk for fyr eller brændeovn, kan den måske anvendes som ventilationsaftræk fra køkken eller bad. ^Rjøde vingetegl Skalk Udkragning Skaft Cementtagsten Cementtagsten opstod som tagmateriale i tiden omkring 1. verdenskrig, hvor der var mangel på brændsel til teglværkerne. Skal et ældre hus med cementtagsten have nyt tag, bør man vælge at skifte ud til røde vingetegl. Ved reparation af skorstenen bør man bibeholde udkragninger ved foden og ved pipen. Den traditionelle udformning er ikke blot smuk, men har også konstruktive fordele, idet soklen giver god tætning ved tagflader og udkragningen hindrer regnvand i at løbe ned ad skaftet. Skorstene anbringes som hovedregel i rygningen. 11

20 Overfladebehandling og farve bør være som husets facade. Skorstenshætte eller utraditionelle former for afdækning bør undgås. Gavltrekanter der ikke mures, bør beklædes med lodret bræddebeklædning. Træbeklædning og trempelbeklædning i træ bør holdes malede i farverne sort, mørk grøn eller svenskrød. HUSETS FACADER OG GAVLE Den traditionelle bindingsværkstradition har overlevet i mange af Omø's gamle huse. Bindingsværksvægge blev på Sjælland behandlet med hvidtekalk. Kalken tillader huset at "ånde" og giver facaderne et langt finere farvespil, end moderne plasticbaserede malingstyper. Kalken er desuden let og billig at arbejde med, og meget holdbar, hvis kalkningen udføres korrekt. Som alternativ til kalkning af et ældre hus bør man vælge malinger, der sikrer høj gennemtrængelighed for vanddamp, således at fugtighed fra murværket kan fordampe. Remme, bjælker og stolper i bindingsværkshuse kan enten fremstå tjærede eller malede i sort farve, eller i overensstemmelse med den sjællandske tradition, kalkes i den gennemgående facadefarve. Bræddebeklædning ^Ipå2 Vandbræt Tavl Syldsten Det grundmurede hus Pudsede eller vandskurede, kalkede eller malede vægge bør fremstå i hvid, okkergul eller mørk rød farve, som er de karakteristiske farver på Omø. Huse, der fremstår i blank mur, bør ikke overmales. Sokler bør fremtræde sorte eller mørkegrå. På en del huse især fra århundredeskiftet ses ofte dekorative elementer, så som gesimser, murblændinger, vinduesindfatninger, sålbænkgesimser, kvaderpuds m.v. Det er meget væsentligt ved ombygninger at tage hensyn til sådanne gesimsbånd og andre stiltræk og i videst muligt omfang bevare dem. Isolering ved hjælp af udvendig skalmuring, medfører at husets form og proportioner ændres. F. eks. kommer vinduer til at sidde dybt i ydermuren. Isolering af massive ydervægge bør derfor ske indvendigt. 12

21 Eternit Til stuehus og beboelsesbygninger må gennemfarvede eller overfladebehandlede eternitplader betragtes som et nutidigt materiale, der adskiller sig væsentligt fra strå eller tegl. Sådanne plader er næsten helt upåvirkelige af sollys, vejrlig, fugtighed og anden ælde. Tagfladerne fremtræder derfor meget ensartede og "døde" og passer meget dårligt til et ældre hus. Ubehandlet grå eternit er i stand til at patinere, men bør på grund af sin lyse farve som ny, og på grund af sin manglende tradition, ikke anvendes på boliger i Omø by. Mange landbrugsbygninger - især de nyere - har grå eternittage. Her kan materialet bibeholdes, men gamle bindingsværkslænger, hvor stråtage hører til, må ikke ændres til længer med eternit, idet ejendommene herved vil miste en stor del af deres bevaringsværdi. handlede overflader og kantede, høje profiler bør undgås. Andre materialer Udover de nævnte tagmaterialer findes der en række nyere produkter, som f.eks. rødbrune eller flammede bølgeplader, rødbrune betontegl, formpressede stålplader med pålimet stengranulat, m.v. Sådanne materialer vil i et ældre bymiljø virke som uægte forsøg på at efterligne et tegltag og bør derfor undgås. KVISTE OG TAGVINDUER Nutidens indretning af ældre huses tagetager kræver ofte, at der etableres kviste eller tagvinduer for at give nok dagslys. Kviste og tagvinduer må derfor ses som nutidige tilføjelser til husets udseende og skal placeres med omtanke, blandt andet under hensyntagen til husets fagdeling. Kviste bør kun spænde over eet spærfag. Røde vingetegl, grå eternit eller panneplader Xvartvalm Sadeltagskvist Taskekvist Nyere udhuslænge fra ca Stålplader Flere steder i byen ses de traditionelle panneplader med flade profiler på udhusbygningerne. Brug af disse plader kan fortsætte, hvor imod de nyere stålplader med plastbe- Man bør vælge en kvisttype, der bedst muligt passer til husets alder og det anvendte tagmateriale. På ældre landsbyhuse med tegltag vil en gavlkvist, en taskekvist eller en sadeltagskvist ofte passe bedst. Ved konkret udformning af kvistene skal man være meget opmærksom på, at de ikke bliver for 13

22 klodsede. I stråtage bør kviste udformes som små halvrunde "udposninger" af tagfladen. Dannebrogsvinduer har fire vinduesrammer - to kvadratiske foroven, og to rektangulære nederst. Disse vinduer hører til i byerne og i nyere landsbyhuse fra omkring århundredeskiftet. Torammede vinduer Gavlkvist Store rektangulære ovenlysvinduer i en lille tagflade vil virke dominerende. Istedet bør man foretrække mindre vinduer, som kan fas i en type, der giver samme indtryk som ældre støbejerns vinduer. Ca Dannebrogsvinduer Gå Ca Ca Kvist i stråtag VINDUER Den typiske vinduesform på Omø er det torammede, sidehsengslede vindue. Udformningen af husenes vinduer har gennemgået en udvikling med hensyn til sprosser, profiler m.v., men grundformen adskiller sig væsentligt fra moderne tophængslede termovinduer, der oftest har et kvadratisk format. I ældre huse må man anbefale at bevare den oprindelige vinduesudformning. Er det nødvendigt at skifte vinduer, bør nye vinduer udformes med en sprossedeling, der svarer til husets aldersmæssige karakter. En overdreven brug af småsprossede vinduer vil meget let virke kunstig, ligesom buede vinduesruder er en ny opfindelse, der ikke har rod i nogen stedlig tradition. Udvendige skodder bør undgås. Termoglas harmonerer ofte dårligt med ældre vinduestyper med sprosser. Termoruder 14

23 kræver så kraftige sprosser og vinduesrammer, at vinduets dimensioner bliver forkerte. Samme varmeisolering kan opnås ved forsatsrammer eller koblede rammer. Vinduer bør males med dækkende maling i farverne hvid, svenskrød, mørkegrøn eller gråblå. I de fleste tilfælde kan det - alt taget i betragtning - betale sig at reparere ældre vinduer frem for at udskifte dem. Ved senere udskiftninger bør isættes fyldingsdøre svarende til husets oprindelige stil. Ønskes en 2-fløjet dør udskiftet med en enkeltdør kan dette med nænsomhed gøres ved at supplere med tilsætningsstykker i begge sider. Historisk set er løsningen ikke rigtig, men helhedsindtrykket må betragtes som acceptabelt DØRE Hovedindgangsdøren var traditionelt udført som en fyldningsdør, enkelt - eller tofløjet, men sjældent så bred som moderne dørpartier, der kendes fra parcelhuse. Stalddøre, køkkenog bryggersdøre samt porte var udført som revledøre, opbygget af to vandrette revler med en lodret beklædning af uprofilerede brædder med bredde ikke under 12 cm. Revledør Tjer og not _~ _ Tofløjet dør med overvindue Enkelt fyldingsdør ca Husets døre var - ligesom vinduerne - altid malede i farver, der harmonerede med bygningernes øvrige malede flader. nderside Enkeltdør med tilsætninger Uheldig dørudskiftning På Omø er hovedparten af de oprindelige døre desværre udskiftet med nyere døre. Der er ikke ved udskiftningen taget særlige hensyn til hoveddørens oprindelige udseende, idet der ofte er isat f.eks. nye listedøre med råglasvinduer. De nye døre er ofte behandlet med brun træbeskyttelse. Døre, porte og lemme bør males i afdæmpede mørke farver som giver "tyngde", f. eks. sort, mørkegrøn eller svenskrød. 15

24 Nybyggeri I landsbyen findes to hustyper. De gamle længehuse og de nyere "Bedre Byggeskik"- huse fra begyndelsen af 1900-tallet. Stort set vil valget af hovedformen til en ny bolig kunne falde på en af disse hustyper. I det følgende er de to typers enkelte bygningselementer opsummeret, og deres karakteristiske egenskaber er illustreret i et skitseforslag til hver type. Dette kan anvendes som udgangspunkt for en forståelse af typernes særlige kvaliteter. Det kan tillige anvendes direkte som grundlag for projektering af ny bebyggelse, fordi der dels er tale om helt afklarede boligformer, dels stilles så stor fleksibilitet til rådighed, at de fleste byggeopgaver for nye boliger i landsbyen Omø kan løses indenfor deres rammer. LÆNGEHUSET fl Facade Snit Bygningselementer i den traditionelle længehustype bør overholde nedenstående regler for at være i god overensstemmelse med landsbytraditionen: Omfang: l etage med udnyttelig tagetage. Husdybde: Højst 7,2m. Facadehøjde: Højst 3m. D.v.s. ingen trempel i boliger. Huslængde: Mindst l,5m x husdybden. Tag: Symmetrisk sadeltag med Tagmaterialer: Boligers tage skal belægges med røde vingetegl eller stråtage, ligeledes store garager og udhuse. Udhæng: Ved grundmurede huse med tegltage udføres muret gesims. Ved stråtægte eller teglhængte huse med bræddebeklædte gavltrekanter kan udføres mindre udhæng. Gavltrekanter: Normalt mur, evt. bræddebeklædning. Ikke gavlaltaner. Kviste: Små kviste, normalt max. bredde l,5m. Skorstene: Samme materiale og farve som huset. Placeres i rygningen. Ydervægge: Facader udføres med vandskurede eller pudsede overflader. Ved overfladebehandling bør vælges farverne okkergul, mørk rød eller hvid. Der bør anvendes overfladebehandling med kalk eller karakter som 16

25 kalk. Moderne udestuer o.lign., kan ikke indpasses. Vinduer: Nye vinduer og døre behøver ikke nødvendigvis at udføres som sprossevinduer. F.eks. vil to-rammede vinduer i træ i mange tilfælde virke som en naturlig tilpasning til de ældre huses opdelte vinduer. Døre: Yderdøre kan udføres som enkelte fyldingsdøre eller plankedøre. "BEDRE BYGGESKIK 1 Facade Gavl "Bedre Byggeskik"- huset afviger på en række punkter fra det traditionelle længehus. Afvigelserne fremgår af nedenstående: Omfang: l etage med udnyttelig tagetage. Til hovedformen kan føjes mindre tilbygninger som tværfløje, front, gavlkviste, karnapper o.lign. Tag: Som længehuset, dog ofte halvvalm. Tagmateriale: Røde vingetegl. Gavltrekanter: Altid murede, evt. med dekorative gesimsbånd. Øvrige elementer se "Længehuset". Husdybde og længde: Grundformen er et længehus, men lidt bredere og somme tider næsten kvadratisk. UDHUSE OG GARAGER. Ved opførelse af disse småbygninger bør man farve- og materialemæssigt tage udgangspunkt i de øvrige bygninger på ejendommen. Små, bræddebeklædte træskure, og vandskurede udhuse males i traditionelle farver så som sort, okkergul, hvid, blågrøn, mørk grøn, eller svenskrød kan som regel indpasses i bybilledet. Facadehøjden bør principielt reduceres mest muligt, så småhusene ikke bliver for fremtrædende i gadebilledet. Tage på småbygninger kan have mindre rejsning end på boliger, men bør aldrig blive flade. Tage kan foruden tegl og strå belægges med tagpap. 17

26 BYGNINGSREGISTRANT

27

28 DRAGESVEJ l, matr. nr. 8 h DRAGESVEJ 2, matr. nr. 8>> og Brandstation opført ca Letbeton, hvidmalede. Gavle af profilplader, sortmalede. 45 brunligt bølgeetemittag med meget store udhæng, Ingen Glasindbygningssten mod nord. Stor, sort port af profilplader. tn nyere bygning, der med letbeton vægge og etemittag med udhæng ikke er specielt tilpasset landsbyens oprindelige gamle bygninger. En beplantning på bygningens vestside bør etableres så indtrykket af bygningen dæmpes. Bolig samt Omø Bank. l ejendommen har der tidligere været bageri fra Huset er opført dels i 1868 dels i 1909 med senere ombygning i Vands kure de facader, grå m a lede. Muret gesims malet i mørkrød farve. Mod syd er huset hvidkalket. Ca. 45 sadeltag med sort bølgeetemit. 2 taskekviste mod syd, Ny muret skorsten i gule sten. Store nyere vinduer, hovedsaglig blåmalede. Nyere blåmalet revledør mod gaden. Nyere dør med glas, i udbygning mod syd. Ejendommen er stærkt ombygget med sort etemittag og store vinduer og har som sådan ikke stor bevaringsværdi. Ejendommens hovedform er dog bevaret. MIDDEL BEVARINGSVÆRDI 19

29 DRAGESVEJ 3, matr. nr. 7* DRAGESVEJ, matr. nr. 8 a Den gamle trelængede gård består dels af et stuehus fra ca.1800, dels af udhus bygninger fra ca Senere ombygninger har ændret husene meget. Herudover findes et gammel I maskinhus. Både stuehus og udhuse er opført dels af mursten dels af letbeton, alt hvidmalet. En udhusgavl mod vest har rødmalet træbeklæding. Maskinhuset står i rødmalede panneplader. T AG r n Tagene er sadeltage ca. 50. Brunlig bølgeeternit på stuehuset, grå på udhusene. Udhusene er sammenbygget med en lav mellembygning, ca. 15. Maskinhuset har 15 sadeltag med sorte ondulineplader. Nyere glat skorsten med regrør af røde mursten på stuehuset. Ventil at ions hætte på udhus. l stuehuset nye vinduer med store ruder, brune, l udhusene nyere stå Id vindue r, sorte, samt nye store glas vindue r uden rammer indmuret i gavlen mod øst. Til landbrugsejendommen Gadckærsvej 15 hører to store ladebygninger beliggende ved Dragesvej. Den vestre lade står i ubehandlet letbeton, med grønmalet træbeklædt gavl over port. Den estre lade er opført i røde stålplader. 20 sadeltage med grå bølgeetenit. Den vestre lade har grønmalet panneplildeport, den østre svenskrød stå l pladeport. Laden der står i ubehandlet letbeton, burde pudses og males i f.eks. gult eller hvidt. Letbeton er et nyere produkt, der ikke falder naturligt ind i landsbyens, øvrige hygningsmiljø. Den nyere svenskrøde lade er derimod pænt afstemt efter omgivelserne, selv om der er tale om et nyt materiale. l udhusene sorte revledere og fløjdøre med glas. I maskinhuset en brun træport. En større ombygning foregår på ejendommen. En meget speciel hvidmalet pavillon er opsat i gården. Ejendommen har mistet sit oprindelige præg og kun husenes hovedform er af en vis bevaringsværdi. Brolasgningen på gårdspladsen bør bevares. MIDDEL BEVARINGSVÆRDI 20

30 DRAGESVEJ 5, matr. nr. 6 d DRAGESVEJ 7, matr. nr. Sommerhus opført Fraca lå her en firelænger gård kaldet "Østergård". Den brændte i 1955, da lynet slog ned to steder. Opført i letbeton, hvidmalet. o Ca. 20 sadeltag med grå belgeeternit. Skorsten i røde teglsten, g lal. Store vinduer, sortmalede. Sortmalede døre. Et typisk sommerhus fra 60-erne. Uden tilknytningsforhold lil OmB by. Huset ligger heldigvis godt skjult, med høj beplantning omkring, så det ikke opleves sammen med de gamle huse i landsbyen. Bolig opført ca. år Er senere meget gennemgribende ombygget. Boligens renoverede facader fremstår i gule sten. Røde bølgeetern itsplader med udhæng. Nyere glat skorsten af gule sten. Hele store ruder, mørk brune. Ny, lys brun hoveddør. Huset er totalt ombygget, så der intet er tilbage udvendigt af det gamle hus. Gule murstens facader er fremmedartede i forhold lil landsbyens oprindelige bygningsmiljø. 21

31 FYRVEJ l, matr. nr. 15 a "Kjærhuset ".Tidligere landbrugsejendom opført ca. år 1850, Delt lil to brødre i 1926, som opførte to gårde på Ørevej 49 og 53. Bindingsværkfacader med røde tavl og sorttjæret træværk. TAG r Både stuehus og udhus har stråtag med mønning holdt af kragtræer. Buede kviste i stuehustag. Murede skorstene med sokkel og udkragning, rødkalkede. l-, 2- og 3-rammede vinduer med sprosser, mørk grønne. Fyldningsdøre og sprossedelt havedør. Et meget fint, velbevaret anlæg, der med dets placering lige ved gadekæret i høj grad er med til at skabe del gode landsbymiljø. Et anlæg der bør værnes om Ud over bygningerne skal den fine brølagte gårdsplads og indkørsel fremhæves som bevaringsværdig. HØJ BEVARINGSVÆRDI 22

32 FYRVEJ 2, matr. nr. 17 a FYRVEJ 5, matr. nr. 31 a "Jehbegården". Stuehus ca. år 1900, ombygn. i år Ladebygning ca. år 1750 til/ombygn. år Staldbygning opført år ca til/ombygn. år Nyere staldbygning opført år l%5. Omøs sidste fæstegård, frikøbl Stuehus i røde teglsten med muret hovedgesims. Ladebygning og staldbygning dels af grundmur og dels af overkalkel bindingsværk, hvidt. Nyere staldbygning i letbeton, hvidt. o Ca. 45 sadeltag på stuehus med røde cementsten. De andre bygninger har sorte balgeeternitplader. Rød teglstens skorsten med sokkel og udkragning på stuehuset Mod syd har stuehuset nyere store brunmalede vinduer, mod nord (gårdsplads) er der dannebrogsvinduer, hvide og grønmalede. l stald- og ladebygning er der sortmalede staldvinduer. I stuehus er der sildebensmønstret dør med "ruder" vindue. I stald- og ladebygning er der sorte stalddøre, l nyere staldbygning er der en granmalet revledør. Et rimeligt pænt 4-længet gårdanlæg opført i forskellige tider. Ved senere tag udskiftning på stuehuset bør oplægges rede vingetegl, ligesom man bør gå tilbage til vinduer af dannebrogstypen. Gårdspladsen skal fremhæves for den fine brolægning med "Hesteomgang" i midten. "Mathildes hus ".Beboelseshus opført ca. år 1750, samt mindre udhus. Tidligere lå her en gård, som blev delt til husmændende i Kun stuehuset er tilbage, l 1935 var der ægsamlingscentral på ejendommen. Både bolig og udhus er murede bygninger, pudsede og gulmalede. o Boligen har ca. 45 stråtag, udhusetgrå eternit. På udhuset findes en muret skorsten, udkraget med sokkel, gulkalket. 2-rammede vinduer med vandrette sprosser, grønmalede. l udhuset er der staldvinduer. l boligen, nyere trædør med vindue, grønmalet l udhus grønmalederevledøre. Et fint, ældre hus af slor betydning for landsbymiljøet. HØJ BEVARINGSVÆRDI MIDDEL BEVARINGSVÆRDI 23

33 FYRVEJ 6, matr. nr. "Violgården 11, Stuehuset til en 4-længet landbrugsejendom opført ca.1750, restaurere! Gården blev delt i 1917, hvor halvdelen blev flyttet til "Skovgård", Revvej 20.. Sorttjærei bindingsværk, med hvide tavl. TAG; Stråtag med halmmønning og lynafleder. Det østre hjørne er afrundet med helvalm, som man kender det fra Fyn. På stuehuset er der 2 hvidkalkede skorstene med sokkel og udkragning. Stuehuset har 2 - rammede sprosse vinduer, lys grønmalede. 2 grønmalede fyldningsdøre i stuehuset, den ene enkelt den anden 2-fløjet, begge med overvinduer. hn overordentlig spændende og velbevaret gård med mange fine bygningsdetaljer, f.eks. dørene. En gård der i høj grad bør værnes om ved senere ombygninger. Stråtaget må endelig ikke blive udskiftet med nyere materiale, ligesom de oprindelige døre og vinduer bør bevares. > $"vs*t- * HØJ BEVARINGSVÆRDI 24

34 FYRVEJ 6, matr. nr. FYRVEJ 9, matr. nr. 20 d 'tllfllr' Landbrugsejendom. Staldbygninger opført restaurerede i ca. 1750, Sorujæret bindingsværk med hvide tavl. Længen mod nord har ind mod gårdspladsen nyere mur i gasbeton og på den anden side overkalket bindingsværk. Bygningerne har stråtag med halmmadding. Afvalmede hjerner. Ingen. Bygningen længst mod nord har nyere vinduer mod gårdspladen og ældre staldvinduer mod nord. De andre bygninger har ældre staldvinduer. Sorte revledøre og - porte. Se stuehuset. Endvidere skal nævnes den gamle gårdsplads med pigstensbelægning. Belægningen, der ifølge dagbogsnotater blev lagt den 8. juli 1898, bør absolut bevares. Mod vest ligger udenfor gården en faldefærdig længe, der desværre må forventes at falde sammen. "Lises hus" før "Gotfreds gård". Opført ca med senere ombygning i Udhusbygningernc er nedrevet i 1926 og opført på marken Ørevej 10 til "Pilegård". Sorttjæret bindingsværk med hvide tavl.. 45 sadellag med sorte ondulineplader, SKORSTEN; Ny glat skorsten opført i gule sten. 2 - rammede sprosse vinduer, lyse grå. Fyldningsdør med sprosse vindue, malet lys grå. Pladedør, grå. Et fint gammelt bindingsværkshus. Huset bør absolut bevares. Ved senere tagudskiftning bør oplægges strå. BOLIG MIDDEL BEVARINGSVÆRDI HØJ BEVARINGSVÆRDI LÆNGEN UDENFOR GÅRDEN HAR MIDDEL BEVARINGSVÆRDI 25

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79

j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 j matr, nr. G5 b dato: 10.\1.79 opførelsesår: 1900 (?) (se Saltoftevej 3) til/ombygning: 1978 antal etager/bygningsform: 1 etage, 1ængehus sammenbygget med nr. 3 fagdeling: 4 fag gulvkote: G,90 sokkelhøjde:

Læs mere

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse

Bygningsdel /Område A B C D Svenskehuse TAG Retningslinier for bygningsdele og detaljer indenfor forskellige bevaringskategorier. Godkendt af Teknik- og Miljøudvalget d. 28. september 2010 Alle ansøgninger vil dog blive behandlet efter en konkret

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

LOKALPLAN NR. 1134 BEVARENDE LOKALPLAN FOR OMØ BY SLAGELSE KOMMUNE, CENTER FOR VÆKST OG PLAN JUNI 2015

LOKALPLAN NR. 1134 BEVARENDE LOKALPLAN FOR OMØ BY SLAGELSE KOMMUNE, CENTER FOR VÆKST OG PLAN JUNI 2015 LOKALPLAN NR. 1134 BEVARENDE LOKALPLAN FOR OMØ BY SLAGELSE KOMMUNE, CENTER FOR VÆKST OG PLAN JUNI 2015 INDLEDNING 2 HER GÆLDER LOKALPLANEN DET HANDLER PLANEN OM Denne lokalplan har til formål at sikre

Læs mere

BISSERUP HAVHEVEJ 44. matr.nr. 36ca og 36 go. B1SSERUP HAViJEVEJ. matr.nr. 36n.

BISSERUP HAVHEVEJ 44. matr.nr. 36ca og 36 go. B1SSERUP HAViJEVEJ. matr.nr. 36n. BISSERUP HAVHEVEJ 44. matr.nr. 36ca og 36 go. B1SSERUP HAViJEVEJ. matr.nr. 36n. Si tuat i onsplan 1:2000 2 1/2 etages bygning med erhverv ag beboelse, sammenbygget med udhus i 1 etage, alt opført 1946.

Læs mere

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B.

Dør- og vinduespartier kan frit ændres, når blot nyt murværk udføres i gule sten. Træværket kan udføres i farver som fremgår af punkt B. RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 13 B. RENDSAGERVEJ 2-100. SUCCES-HUSENE Farve Husets gavl, stern og udhæng A skal males i èn af de nedenstående farver. Husets carporte, garager,

Læs mere

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE

BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE BYGNINGSDELSKATALOG FOR HAVEBOLIGFORENINGEN GRØNDALSVÆNGE Katalog over udvendige bygningsdele omfattet af Lokalplanens og Foreningens bestemmelser. Lokalplan Grøndalsvænge nr. 297 af Maj 1999 Facaderegulativ

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen

RØNNE Storegade 42. Oversigt hele ejendommen RØNNE Storegade 42. Kommandantboligen. Forhuset (1846-47) med sidelænger (før 1761, ombygget 1846-47). F. 1919. 407 046609 001 Forhus med sidelænger (2 stk.) Oversigt hele ejendommen Kommandantgården er

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven

B må males sort, fremstå i naturtræ eller males i den valgte grundfarve, eller grundfarven RENDSAGERPARKEN Retningslinier for Rendsagerparken, side 6 A. LØKKETOFTEN 1-55 OG 2-60 SAMT RENDSAGERVEJ 102-170. DESITA-HUSENE Farve Husets gavl og rem A skal males i èn af de nedenstående grundfarver.

Læs mere

En firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger samt et tidligere mejeri og to maskinhuse.

En firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger samt et tidligere mejeri og to maskinhuse. RANDERS KOMMUNE Eriksborgvej 41 Lemvej 70, Lem Mikkelstrupvej 33 Romaltvej 89, Over Romalt Tjærbyvej 180, Tjærby Tjærbyvej 202, Tjærby Vestrupvej 132, Gimming Viborgvej 99 67 RANDERS KOMMUNE Eriksborg

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør

Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør Lokalplan nr. 1.56 Bevaringsværdig bebyggelse ved Rosenkildevej i Helsingør INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE...4 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens indhold...6 Lokalplanens forhold til tidligere planlæg

Læs mere

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. '

1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' LOKALPLAN 1.35 1B2 Boligbebyggelse på Sværdagergård i Jyllinge. ' Lokalplanens baggrund og formål. Gundsø byråd har vedtaget denne lokalplan for ejendommen Sværdagergård i det gamle Jyllinge for at give

Læs mere

Moshusevej 50 30 Plantegning 31. Indledning 1 Beliggenhed 1 Baggrund 1. Moshusevej 52 32 Plantegning 33. Moshusevej 20 2 Plantegning 3

Moshusevej 50 30 Plantegning 31. Indledning 1 Beliggenhed 1 Baggrund 1. Moshusevej 52 32 Plantegning 33. Moshusevej 20 2 Plantegning 3 Indhold side Indledning 1 Beliggenhed 1 Baggrund 1 Moshusevej 20 2 Plantegning 3 Moshusevej 22 4 Plantegning 5 Moshusevej 24 6 Plantegning 7 Moshusevej 26 8 Plantegning 9 Moshusevej 28 10 Plantegning 11

Læs mere

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2013 - den sydlige del af Herning Kommune Hovedgaden 22, Skarrild, 6933 Kibæk udskiftning af dørparti 25.000 kr. inkl. moms. Bygningen er opført i 1916. Mod vejen (øst) fremstår huset, udover nyere tag og tagkonstruktion, med sit originale arkitektoniske

Læs mere

SEPTEMBER 2001 STRUER KOMMUNE BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

SEPTEMBER 2001 STRUER KOMMUNE BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER STRUER KOMMUNE SEPTEMBER 2001 BYGNINGSBEVARING EN VEJLEDNING FOR BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER Udgiver: Struer Kommune Østergade 11-21 7600 Struer Tlf.: 96 84 84 84 Udgivelsesår: 2001 Titel: Redaktion: Layout:

Læs mere

Ny gade- og fortovsbelægning skal følge principperne for belægning vist på Bilag B og udføres enten i brosten, chaussésten, betonfliser, bordursten, teglklinker, pigsten eller asfalt. Eksisterende brostensbelægning

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

De historicistiske villaer overflader og detaljer

De historicistiske villaer overflader og detaljer Overflader og detaljer De historicistiske villaer i Rosenvængets kvarter har en række karakteristiske detaljer, der går igen, og som det er afgørende vigtigt at passe på, når huset skal sættes i stand

Læs mere

2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 2 BÅRING BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger. 7 bygninger (bygn. 1, 2, 4, 5, 6, 7 og 8) er af flere omgange sammenbyggede til én sammenhængende skolebygning.

Læs mere

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby

VALLØ KOMMUNE. Lokalplan nr. 4-11. for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby VALLØ KOMMUNE Lokalplan nr. 4-11 for et område til tæt-lav boliger (Amtsskrivergården), Strøby Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 9. september 2004. INDHOLD Redegørelse 3 Indledning 3 Lokalplanområdet

Læs mere

SAGSNOTAT TEKNISK FORVJ4LTNING. De Svenske træhuse. Nexø. den 12. august 1992 NK Jour.nr. 01.10 P 21 Denne sag behandles at: J.H.

SAGSNOTAT TEKNISK FORVJ4LTNING. De Svenske træhuse. Nexø. den 12. august 1992 NK Jour.nr. 01.10 P 21 Denne sag behandles at: J.H. SAGSNOTAT TEKNISK FORVJ4LTNING Nexø. den 12. august 1992 NK Jour.nr. 01.10 P 21 Denne sag behandles at: J.H. Kofod/im Til Teknik- og Miljøudvalget Sag DE SVENSKE TRÆHUSE Baggrund Sagsfremstilling I 1987

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde

Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde Buen/Ved Grænsen Et bevaringsværdigt haveboligområde Retningslinjer til fortolkning af den bevarende Lokalplan 92 Retningslinjer til fortolkning af den bevarende lokalplan 92 er udarbejdet i et samarbejde

Læs mere

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte

Besigtigelsesrapport. Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012. Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Besigtigelsesrapport Besigtigelse torsdag d. 8. marts 2012 Frøbjergvej 82, Frøbjerg, 5560 Aarup Matr. nr. 53b, Frøbjerg by, Orte Udført for Assens Kommune A. Indledning - formål med besigtigelsen Ejendommen

Læs mere

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem

Stevns kommune. Lokalplan nr, 46, Magleby Alderdomshjem Stevns kommune Lokalplan nr, 46, I I J Magleby Alderdomshjem STEVNS KOMMUNE LOKALPLAN NFt. 46. Lokalplan for ejendommen Magleby Alderdomshjem. INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens baggrund Lokalplanens område

Læs mere

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C

Referenceliste. Mejlgade, Aarhus C. Fredens Torv, Aarhus C Referenceliste Mejlgade, Aarhus C Den bevaringsværdige ejendom er oprindeligt fra 1845 og anvendt dels til bolig og dels til erhverv. Ejendommen har de seneste år lidt under manglende vedligeholdelse,

Læs mere

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret.

Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Anders Kristian Linnet ALI002@politi.dk Kopi er sendt til Højby Bylaug og de naboer og foreninger, der er orienteret. Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk

Læs mere

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26

Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 E/F Vendsysselgade 24-26 c/o formand Ruben Nielsen Vendsysselgade 24, 2. th. 9000 Aalborg Råd til byggeri. Aalborg, den 19.06.2015 Besigtigelse af tagkonstruktion Vendsysselgade 24-26 For Ejerforeningen

Læs mere

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62

Enfamilieshus på Fanø. -Transformation af Vestervejen 62 Enfamilieshus på Fanø -Transformation af Vestervejen 62 Ann Petersen 8. Semester AAA 2013 Indledning Denne opgave omhandler transformationen af Vestervejen 62. For at bring liv til huset, men også til

Læs mere

Humleby's lokalplan Københavns Kommune

Humleby's lokalplan Københavns Kommune Humleby's lokalplan Københavns Kommune Lokalplan nr. 268 Lokalplan for området begrænset af Vesterfælledvej, nordskellet af ejendommen matr.nr.225 Udenbys Vester Kvarter, København, nord og vestskellet

Læs mere

Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse

Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse Ansøgninger til pulje vedrørende landsbyfornyelse Kan imødekommes efter lovgivning og retningslinjer: Adresse 1 Lindersvoldvej 10,? Forbedring-/nedrivnings- Beløb Tilskud i % Tilskud i kr. udgifter Nedrivning

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789. Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 789 Område 9, Tåstrup, Snubbekorsvej (bygn. 1-12) Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Rørrendegård

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx

TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx TILSTANDSRAPPORT OG VURDERING AF BEVARINGSVÆRDI xxx Ejer: xxx Gennemgangen blev fortaget d. 20.10.2014 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen Tlf. 30501992 mail abni@bygningsbevaring.dk Bygningen, som

Læs mere

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx

BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen

Læs mere

Vejledning om solenergianlæg

Vejledning om solenergianlæg Vejledning om solenergianlæg Fanø kommune 2013 Vejledning om solenergianlæg Indholdsfortegnelse Før du går igang Generelt Solenergianlæg og brand Lokalplanforhold Anbringelse af solenergianlæg Byggetilladelse

Læs mere

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde

FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde FREDNINGSFORSLAG vedr. Graven 20 i Århus Matr. Nr. 1039a Århus Bygrunde Fredningsforslaget omfatter: Forhus og sidehus Forslagsstiller: Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur Udarbejdet af Søren

Læs mere

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby

Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14. for landsbyen Stavreby Lokalplan nr. 64 og kommuneplantillæg nr. 14 for landsbyen Stavreby Præstø Kommune Oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE #265757 Redegørelse for lokalplanen side 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning

Læs mere

Vesterbølle. Historie

Vesterbølle. Historie Vesterbølle Historie Vesterbølle bys ejerlav ligger i et afvekslende himmerlandsk landskab med bakket agerland og udstrakte enge og kær. Nordvest for landsbyen ligger de såkaldte holme, der er tidligere

Læs mere

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF

GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ 2 2670 GREVE TLF LOKALPLAN 14.02D Greve Bygade 48-50 Dokumentet har gennemgået en bearbejdning, for at komme på anvendelig digital form. Derfor kan afvigelser fra den tinglyste plan ikke udelukkes. GREVE KOMMUNE HOLMEAGERVEJ

Læs mere

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser

Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser Dagens Danmark eller lidt om Hansens byggeoplevelser En smuk rødbøg og hvad så? Den dækker faktisk Hansens nye hus opført af Hansens egne håndværkere efter tegninger fra undertegnede. Det er jo et gammeldags

Læs mere

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge

Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge Lokalplan nr. 1.19 Hamlets Vænge INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse...3 Lokalplanens formål...4 Lokalplanens baggrund...4 Lokalplanens indhold...5 Lokalplanens forhold til anden planlægning...6 Lokalplanens

Læs mere

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning.

Byggeteknisk gennemgang af. Væggerskildevej 16, 6971 Spjald. Kommunenr./Ejendomsnr.: 760-34191. Ejerlav: 30B Randbæk By, Brejning. Beskikket bygningssagkyndig Mogens Christensen, Røjkumvej 6, 6971 Spjald. Tlf.nr. 97 38 14 84. Mobilnr. 20 43 14 79. Mail: mogenschristensen@familie.tele.dk Byggeteknisk gennemgang af Væggerskildevej 16,

Læs mere

Bygningsforbedringsudvalget

Bygningsforbedringsudvalget Bygningsforbedringsudvalget Årsberetning og regnskab 2012 Storegade 26 Torstensvej 5 HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Introduktion Bygningsforbedringsudvalgets møder 2012 Vejledende udgiftsramme til bygningsfornyelse

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN Ejendommens adresse Ejer: Navn Adresse Postnummer og by Telefonnummer Ejendommen består af et stuehus og en fritliggende staldlænge, Til stuehuset er i sydenden

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING

5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING 5 GELSTED BØRNEUNIVERS - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 2 Skolen består af 8 bygninger fra perioden 1958 til 1998, hvoraf 3 er sammenbyggede. Øvrige er fritstående, og er bl.a. en ombygget villa,

Læs mere

BYGGERI I LANDZONE - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.

BYGGERI I LANDZONE - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs. - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk U D V I K L I N G S F O RVA LT N I N G E N BYGGERI I LANDZONE Vejledningshæfte om BYGGERI

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

BYGNINGSREGISTRANT 1

BYGNINGSREGISTRANT 1 1 BYGNINGSREGISTRANT BYGNINGSREGISTRANT Bygningsregistranten er udarbejdet som bilag til Lokalplan 9-9A af Ærøskøbing Kommunes Tekniske Forvaltning i samarbejde med Sven Allan Jensen as, Aalborg Redaktionen

Læs mere

Vejledning til lokalplan 52 Ketting Augustenborg Kommune FORSLAG

Vejledning til lokalplan 52 Ketting Augustenborg Kommune FORSLAG Vejledning til lokalplan 52 Ketting Augustenborg Kommune FORSLAG 0 I N D H O L D Indledning 2 Bevaring i Ketting 4 Landsbyen 7 Registrant 10 Ordliste 36 Flere oplysninger 40 Vejledningen er udarbejdet

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma

BANG BEENFELDT A/S. Bygningsrenovering. Rådgivende ingeniørfirma BANG BEENFELDT A/S Rådgivende ingeniørfirma Bygningsrenovering En af Bang og Beenfeldt A/S spidskompetencer er renoveringssager. Vi løser typisk opgaver for andels- og ejerforeninger - alt fra de helt

Læs mere

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28

HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 HADERSLEV KOMMUNE BYPLANVEDTÆGT NR.28 Haderslev kommune. Partiel byplanvedtægt nr. 28. Byplanvedtægt nr. 28 for et bolig- og institutionsområde i den nordøstlige del af Haderslev ved Favrdal. I medfør

Læs mere

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk

Harresøvej 15 7323 Give Tlf.: 4055 4550 Fax: 7573 0407 e-mail: mail@lillelundhuse.dk www.lillelundhuse.dk MedByg MedByg kan i princippet foregå i alle vores huse. Alt, der bygges i samarbejde med os, er individuelt. Prisen på et individuelt hus er naturligvis også lidt højere, men der er mange forhold, der

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014

(Bolig 1) Plan, Stueetage 11.11.2014 Plan, Stueetage Mål 1:100 Plan, 1. Sal Mål 1:100 Tværsnit, Princip Mål 1:100 Facade mod nord Mål 1:200 Facade mod syd Mål 1:200 Facade mod øst Mål 1:100 Facade mod vest Mål 1:100 BESKRIVELSE BYGNING 1

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

1 ANNA TROLLES SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

1 ANNA TROLLES SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 1 ANNA TROLLES SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 7 bygninger hvoraf 3 bygninger er sammenbyggede og én bygning er en pavillon-bygning. Bygning 1 1953 Gymnastiksal Bygningen

Læs mere

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN

TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN TILSTANDSRAPPORT OG VEDLIGEHOLDELSESPLAN Ejendommens adresse. Efter det af ejer oplyste er huset opført i 1924. Huset har stadig det oprindelige tag og mange af de originale vinduer er bevaret. Mod gaden

Læs mere

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad

LOKALPLAN NR. 30. Fanø Kommune. Centerområde ved Fanø bad LOKALPLAN NR. 30 Fanø Kommune Centerområde ved Fanø bad Oktober 1987 2 Lokalplan 30 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET CENTEROMRÅDE VED FANØ BAD l. udkast udarbejdet i januar 1987. Indholdsfortegnelse. LOKALPLANENS

Læs mere

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København

Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København Svanevej / Falkevej Svanevej 25-27, Falkevej 11, København TILSTANDSRAPPORT Klimaskærm Februar 2012 Birger Lund A/S Rådgivende Ingeniører Damhus Boulevard 5 2610 Rødovre telefon 36 70 28 29 E-mail: info@birgerlund.dk

Læs mere

Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt

Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt Boligudvalget 2010-11 BOU alm. del Bilag 22 Offentligt Mulig køber Tlf.: mail nr. Mail BYGKON Højbjerg, den 1. november 2010 Vedrørende Gxxxxvej, 8660 Skanderborg bygningsrapport Bygningsrapport omfattende

Læs mere

Vejledning om solceller og solfangere

Vejledning om solceller og solfangere Vejledning om solceller og solfangere Lovgivning og lovhjemmel: Bygningsreglementets lovhjemmel betyder følgende: at solceller på private ejendomme som udgangspunkt betragtes som tekniske anlæg og derfor

Læs mere

BE VAR I NG I G L. S KO V LU N DE

BE VAR I NG I G L. S KO V LU N DE BE VAR I NG I G L. S KO V LU N DE Vejledning til bevaring af landsbymiljøet Indhold Bevaring i Gl. Skovlunde Udgivet januar 2009 By og Erhvervsudvikling Ballerup Kommune Foto: By og Erhvervsudvikling Grafik:

Læs mere

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Sønderkærskolen. Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Sønderkærskolen Adresse Placering Kettegård Allé 2, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Sønderkærskolen er bygget i etaper, bygningen mod gaden er fra 1926, i 1949

Læs mere

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND.

SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. SØLLERØD PARK TEGLTAGENES TILSTAND. Om denne rapport Rapporten er udarbejdet på bestilling af Ejerforeningen Søllerød Park, med næstformand Bent Rasmussen som kontaktperson. Besigtigelsen er udført den

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: BAKKEKAMMEN OG MØLLEVANGEN, HOLBÆK Historie Bakkekammen og Møllevangen er en del af Stormøllegård-konsortiets udstykning

Læs mere

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt.

Træhuset Amager. Priser,Incl. Moms, som selvbyg, medbyg og nøglefærdigt. Kære Træhus interesseret På de næste sider finder du de priser vi har beregnet ud fra jeres oplæg / skitse/ tegning. Vi gør os meget umage med at opstille priserne så de er overskuelige, og gøre klart

Læs mere

7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING

7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING 7 NØRRE AABY SKOLE RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 7 bygninger, hvoraf de 5 er sammenbyggede med forbindelsesgange. 5 bygninger er i ét plan, og 2 er med 2 etager. Bygningerne

Læs mere

0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????

Læs mere

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej.

Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Indsigelser mod lokalplanen på Søvej. Da vi købte huset Søvej 11, og fik læst papirerne igennem, var det bla. uddybet, at på de 2 facader som vender mod Søvej, må der ikke opføres ny bebyggelse. Vi troede

Læs mere

Delområde A, særlige bestemmelser:

Delområde A, særlige bestemmelser: Byrådet kan meddele dispensation til mindre væsentlige lempelser fra lokalplanens bestemmelser under forudsætning af, at dette ikke ændrer den særlige karakter af Mere væsentlige afvigelser fra lokalplanen

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

Middelfart Kommune LOKALPLAN NR. 23.22. Bevaring i området ved Algade og Østergade. Juni 2000

Middelfart Kommune LOKALPLAN NR. 23.22. Bevaring i området ved Algade og Østergade. Juni 2000 -7 Middelfart Kommune LOKALPLAN NR. 23.22 Bevaring i området ved Algade og Østergade Juni 2000 -6 Indholdsfortegnelse -5 Lokalplanområdet 01 Lokalplanens baggrund og formål 01 Lokalplanområdets omgivelser

Læs mere

Afgørelse i sagen om udskiftning og udvidelse af et sommerhus ved Fuglsø Strand, Ebeltoft Kommune

Afgørelse i sagen om udskiftning og udvidelse af et sommerhus ved Fuglsø Strand, Ebeltoft Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 10. oktober 2003 J.nr.: 03-121/700-0012 03-132/700-0012 kpa

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring 1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015

BYGNINGSGENNEMGANG. A/B Lindbjergparken 107-420. 6200 Aabenraa. Udført marts 2015 BYGNINGSGENNEMGANG A/B Lindbjergparken 107-420 6200 Aabenraa Udført marts 2015 Kunde Andelsboligforening Lindbjergparken II 61-99 v. fmd. Axel Plougsbæk Lindbjergparken 79 6200 Aabenraa Ejendom A/B Lindbjergparken

Læs mere

Lydum Mølle Redegørelse vedrørende Lydum Mølles bygninger. Anvendelse og tilstand.

Lydum Mølle Redegørelse vedrørende Lydum Mølles bygninger. Anvendelse og tilstand. Redegørelse vedrørende Lydum Mølles bygninger. Anvendelse og tilstand. Lydum Mølle 1955-1960 Indhold: Indledning Møllens bygningsmæssige udvikling Møllens fremtid Anlæggets tilstand Bygningskulturelt Råd

Læs mere

Del 3. - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013)

Del 3. - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013) Del 3 - Stilblade - Aktuel SAVE-registrering (2013) Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø

Læs mere

Facadevejledning. for Løgstør midtby

Facadevejledning. for Løgstør midtby Facadevejledning for Løgstør midtby FORORD Lidt væk fra Limfjorden og beskyttet af de yderste husrækker ligger Løgstør bymidte som stedet, hvor menneskene, bygningerne, butikkerne og trafikken m.m. tilsammen

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus,

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus, Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00875 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse

Læs mere

Fredningsforslaget omfatter: Hammersholm slotsladegård stuehuset, de 2 lader og gårdspladsen med møddingplads og egetræ.

Fredningsforslaget omfatter: Hammersholm slotsladegård stuehuset, de 2 lader og gårdspladsen med møddingplads og egetræ. Region: Bornholm Kommune: Bornholm Adresse: Langebjergvej 15, 3770 Allinge Matr.nr.: Mtr. 1a Allinge Sandvig. Ejer: Naturstyrelsen, Bornholm Kontaktperson: Fuldmægtig Kim Eilif Pedersen, e mail.com kpe@nst.dk

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet

Kulturarvsstyrelsen. Kulturministeriet Landbrugets bygninger Fyn 1850-1940 Kulturarvsstyrelsen Kulturministeriet Landbrugets bygninger 1850-1940 Den firelængede gård er for de fleste af os indbegrebet af en dansk bondegård, og selv om der fra

Læs mere

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT

BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTANDSRAPPORT Side 1 af 5 BOTJEK-TILLÆG TIL TILSTNDSRPPORT dresse: Lundemarken 38 4400 Kalundborg Dato: 23.01.2014 Lb nr. H-14-01989-0015 Kommunenr./Ejendomsnr.: 326-22841 Matr. nr./ejerlav 1 DO Ladegården, Kalundborg

Læs mere

Velbeliggende byejendom i Faaborg

Velbeliggende byejendom i Faaborg Salgsopstilling Velbeliggende byejendom i Faaborg Sag 7069-8 Østergade 22, 5600 Faaborg Domicil til liberalt erhverv Evt. indretning af lejlighed på 1. sal og 2.sal Kontantpris kr. 1.825.000 Etageareal

Læs mere

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II)

Byplanvedtægt A 10. Byplanvedtægt. for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i. Glostrup kommune. (Strandhaven II) Byplanvedtægt A 10 Byplanvedtægt for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) Byplanvedtægt A 10 for matr. nr. 19 bo Avedøre by og sogn i Glostrup kommune (Strandhaven ) medfør

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R BAKKEHUSENE KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 21.01.2013, 25.01.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2010-7.82.07/101-0001 Kommune: Københavns

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere