F I N A N S U G E N. Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut Direkte:

Transkript

1 F I N A N S U G E N Finansugen holder sensommerpause i to uger. Næste Finansuge udkommer fredag d. 11. september. 21. august 2015, uge 34 Redaktion Økonomisk Sekretariat Chefanalytiker Bjarne Kogut bjarne.kogut@al-bank.dk Direkte: UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-2,3% Nikkei -5,6% C20cap -3,3% 989 S30-3,7% FTSE -3,1% DAX -5,3% Euro 50-4,6% BRIC -3,8% 238 VIX + 41,9% 19 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD +1,2% 1,1273 EUR/DKK - 0,0% 7,4627 USD/DKK - 1,2% 6,6197 SEK/DKK - 1,2% 0,7803 NOK/DKK - 1,2% 0,8056 GBP/DKK - 0,5% 10,4003 CHF/DKK +1,0% 6,9202 JPY/DKK - 0,1% 5,3823 Så venter vi på Jackson Hole-konferencen Obligationsrenterne faldt denne uge, efter at oliepriserne fortsatte nedad, ligesom sandsynligheden er reduceret for en nært forestående renteforhøjelse i USA (se side 5). Aktiekurserne var generelt sivende, især på emerging markets, jævnfør grafen nedenfor, da flere af de store lande viser tegn på aftagende væksttempo. Næste uge: Tal for inflationen samt vigtigt årsmøde Den årlige konference i Jackson Hole, USA, kan blive en af næste uges afgørende begivenheder for de globale finansmarkeder. På konferencen deltager direktørerne for verdens førende centralbanker, og de har tidligere benyttet deres taletid til at lufte nye og vigtige tanker om pengepolitikken. Et eksempel er konferencen i 2013, hvor USA s daværende centralbankchef for første gang luftede hensigten om at nedtrappe bankens opkøbsprogram af obligationer. Det fik den 10-årige statsrente i USA til at stige med ¾ procentpoint på kort tid. På dette års konference vil der især være fokus på udtalelserne fra den nuværende amerikanske centralbankchef, Janet Yellen. Holder hun fast i, at den første renteforhøjelse kommer i år, eller har holdningerne ændret sig? Fra USA kommer derudover reviderede BNP-tal for 2. kvartal, samt juli-tal for industriens ordreindgang og for privatforbruget. De to sidste tal vil give de første konkrete signaler for økonomien i tredje kvartal, som vi venter, vil vise tiltagende væksttempo. De vigtigste nøgletal fra eurozonen bliver det tyske IFO-erhvervsbarometer vedrørende august. Vi venter et lille fald, der afspejler den aftagende aktivitet på de vigtige tyske eksportmarkeder i Asien og Sydamerika. Desuden kommer juli-tal for eurozonebankernes udlånsaktivitet, hvor de foregående måneders fremgang ventes at fortsætte. En sidste mulig market driver kan blive de tyske inflationstal for august, særligt hvis tallene viser en nedgang i den i forvejen uønskede lave inflation. Renter 7 dage Niveau US 2Y -0,07 0,64% US 10Y -0,13 2,06% Tysk 10Y -0,07 0,56% Dansk 10Y -0,04 0,77% Råvarer 7 dage Niveau Guld +3,8% Olie (WTI) - 5,0% 41 Metaller - 0,7% Opdateret per: 21. august Side 1 af 6

2 Indhold Eurozonens BNP steg lidt mindre end forventet i 2. kvartal... 2 Trods alt beskeden kinesisk devaluering... 4 Blandede signaler fra Feds rentemødereferat... 5 BNP-vækst på 0,3% mod 0,4% de foregående to kvartaler Eurozonens BNP steg lidt mindre end forventet i 2. kvartal De foreløbige tal lyder på en BNP-vækst i andet kvartal på 0,3% kvt/kvt mod forventet 0,4%. De foregående to kvartaler voksede BNP med 0,4% pr. kvartal, så det er en lille nedgang i væksttempoet. Skuffelsen skyldes især Frankrigs 0-vækst i andet kvartal, men også at Tyskland og Italien voksede lidt mindre end ventet. Til gengæld overraskede Spanien på opsiden med en fremgang på hele 1% i kvartalet. Grundlæggende må BNP-tallene siges at bekræfte det moderate opsving, som eurozonens økonomi er inde i, og som ventes at fortsætte den kommende tid. Gældskrisen er blevet inddæmmet, ikke mindst takket være ECB, hvilket har banet vejen for øget optimisme blandt forbrugere og i erhvervslivet. Figuren nedenunder viser BNP-væksten i andet kvartal for de lande, der har udsendt tal indtil nu. Fremgang i alle lande, på nær Finland En række positive ting bemærkes: Solstrålen er Spanien I alle lande på nær Finland voksede økonomien i andet kvartal. Det er lang tid siden, at væksten har gået så entydigt i én retning; økonomien i alle de såkaldte PIIGS-lande voksede. PIIGS-landene er de eurozonelande, som har den højeste statsgæld, og som tidligere havde de største løbende underskud på statsfinanserne; Spanien er solstrålehistorien med en vækst på en halv procent eller derover de seneste 5 kvartaler i træk; Også italiensk økonomi er vendt til fremgang efter tre års recession, om end væksttempoet skuffede marginalt i andet kvartal; Side 2 af 6

3 Den græske fremgang skal tages med et gran salt BNP-væksten accelererede i Tyskland til 0,4% efter 0,3% i første kvartal, og fremgangen trækkes især af privatforbrug og eksport. Væksten i Grækenland på 0,8% skal tages med et stort gran salt og er ikke udtryk for, hvor galt det står til i landet. Væksten på 0,8% skyldes enten, at borgerne har købt varer for de penge, som de i stort omfang har trukket ud af bankerne siden januar. Det boost er privatforbruget midlertidigt. En anden mulighed er, at prisniveauet generelt er faldet i Grækenland, hvilket får BNP-tal i faste priser til at se for pæne ud. Vi har først svaret, når de detaljerede nationalregnskabstal udsendes. Den største skuffelse er 0-væksten i Frankrig, som dog kan skyldes pay-back for en usædvanlig høj vækst i første kvartal. Nedturen efter finanskrisen er langt fra indhentet endnu Set i helikopterperspektivet er eurozonen fortsat præget af den dybe økonomiske nedtur i kølvandet på finanskrisen. I figuren er vist udviklingen i BNP siden første kvartal 2008 for eurozonens 5 største økonomier. De fem lande udgør tilsammen godt 82% af hele eurozonens BNP. Af de fem lande er det gået bedst for Tyskland, hvor BNP aktuelt er (sølle) 5 % højere end før finanskrisen. Frankrigs BNP er kun et par procent højere, mens det hollandske kun lige akkurat er nået op på niveau med BNP før krisen. Spaniens og Italiens BNP ligger fortsat betydeligt lavere. Lavere rente og lavere aktiekurser end før krisen Det kan i øvrigt tilføjes, at eurozonens aktieindeks (Eurostoxx50) i dag ligger 24% lavere end primo 2008, så det vil være forkert at påstå, at aktiemarkedet er løbet foran økonomien. ECB s ledende rente var på 4,0% primo 2008, hvor den i dag er nede i 0,05%. En 10-årig tysk stat havde en rente på 4,3% primo 2008 i dag ligger renten mellem en halv og trekvart procent. Budskabet i dette er, at der er lang vej igen, inden sårene fra finanskrisen er helet. Økonomien i eurozonelandene har potentielt et vældigt potentiale for økonomisk fremgang, når den tabte aktivitet på et tidspunkt bliver indhentet i form af accelereret fremgang i privatforbrug og erhvervsinvesteringer. Forventning om nogenlunde samme væksttempo i 3. og 4. kvartal Vi venter dog ikke denne acceleration i økonomien lige med det samme. I tredje og fjerde kvartal forventes en vækst i BNP omtrent på linje med de foregående kvartaler, dvs. 0,3-0,4% pr. kvartal. Side 3 af 6

4 Herfor taler dels de tidligste indikatorer for økonomien, nemlig aktivitetsbarometrene for juli. Hertil kommer forventning om en fortsat moderat fremgang i privatforbruget, ikke mindst nu, hvor forbrugernes købekraft forøges af de faldende energipriser. Ingen yderligere devaluering af renminbi Samlet set beskeden nedskrivning Japan har stor samhandel med Kina Trods alt beskeden kinesisk devaluering Roen er vendt tilbage til de globale finansmarkeder efter Kinas meget overraskende devaluering af CNY (se Finansugen uge 33). Kina har ikke devalueret yderligere efter sidste uges tre små nedskrivninger af valutaen. Markedet tager det som udtryk for, at Peoples Bank of China (centralbanken) nu er tilfreds og ikke foretager sig yderligere foreløbig. Samlet set er det også meget begrænset, hvad renminbi en (CNY) er blevet nedskrevet overfor hovedvalutaerne og danske kroner -, jfr. tabellen nedenfor. Den voldsomme reaktion på de globale finansmarkeder efter den første nedskrivning skyldtes i højere grad overraskelsesmomentet og usikkerheden om, hvad det næste måtte blive, snarere end størrelsen af nedskrivningen. CNY pr. møntenhed 10. august 20. august svækkelse af CNY USD 6,2100 6,3882-2,9% EUR 6,8058 7,1449-5,0% JPY 0,4943 0,5143-4,1% DKK 0,9121 0,9462-3,7% Japan er mest følsom over for en kinesisk nedtur Blandt verdens store økonomier er Japan det land, hvor udenrigshandlen er mest afhængig af væksten i Kinas økonomi og af kursudviklingen på CNY. Tabellen nedenfor viser, hvor stor en andel af importen og eksporten, der relaterer sig til Kina i de store økonomier. Kinas andel af udenrigshandlen, % af total USA EU* Japan Eksport til Kina 7,7% 8,5% 18,1% Import fra Kina 19,8% 16,6% 21,7% note * = renset for EU-landenes interne handel kilde: WTO, International Trade Statistics, 2014 Næsten en femtedel af Japans eksport går til Kina, mens det er under en tiendedel for USA s og EU s vedkommende. Mange markedsiagttagere er skeptiske med hensyn til den reelle styrke af Kinas økonomi. De officielle BNP-tal taler om en fortsat høj vækstrate på 7% p.a., men det faktiske væksttempo kan være lavere. Hvis Kinas økonomi virkelig er på vej ned i væksttempo, vil det ramme Japan hårdt via eksporten. Japans regering og centralbank kæmper i forvejen med at trække landet ud af to årtiers økonomisk stilstand med den såkaldte Abenomics. De seneste BNP-tal fra Japan viser, at det endnu ikke er lykkedes at bringe landet ind i et stabilt og selvbærende opsving. Side 4 af 6

5 Mere dueagtig end forventet Blandede signaler fra Feds rentemødereferat Den amerikanske centralbank (Fed) udsendte onsdag referat fra det pengepolitiske møde, der blev afholdt 29. juli. Referatet var vigtigt, fordi det kunne indeholde signaler om Fed s hensigter for pengepolitikken. Grundlæggende var referatet mere dueagtigt end forventet, og sandsynligheden er faldet lidt for en renteforhøjelse på Fed s rentemøde 17. september. Hvad vejer tungest: Stærkt arbejdsmarked eller for lav inflation? Rådsmedlemmerne anerkendte på den ene hånd, at arbejdsmarkedet er blevet stadig stærkere, hvilket taler for en snarlig renteforhøjelse. Men på den anden hånd påpegede rådsmedlemmerne også, at lønstigningstakten fortsat er lav, og at inflationen fortsat er væsentligt lavere end Feds 2%-målsætning. Der er med andre ord argumenter for en renteforhøjelse i september, ligesom der er argumenter for, at Fed venter til senere. Finansmarkedet tror i øjeblikket mest på det sidste. Målt med fed funds futuren er der aktuelt kun 70% sandsynlighed for en renteforhøjelse til 0,25% i september, og vi skal helt frem til december, før sandsynligheden er på 100%. Hvordan har nøgletallene set ud forud for tidligere renteforhøjelser? Da det nu kan være op over med den første forhøjelse af den pengepolitiske rente siden 2006, kan det være nyttigt at kaste et blik i bakspejlet for at se, hvordan tallene for arbejdsløshed og inflation har set ud umiddelbart inden tidligere perioder med renteforhøjelser. Når tal for arbejdsmarkedet og inflationen er valgt, skyldes det, at det er de to parametre, som USA s pengepolitisk styres efter. Renteforhøjelser blev påbegyndt i 1994 og i 2004 De to seneste perioder er januar 1994, hvor den ledende rente blev hævet fra 3 til 6% på et år, og juni 2004, hvor renten blev hævet fra 1 til 5,25% over de følgende to år. I tabellen nedenfor ses, hvad nøgletallene var dengang sammenlignet med nu: Lønstigning og inflation ligger aktuelt væsentligt lavere end dengang jan-94 jun-04 nu beskæftigelse, 12 mdr's gns., antal pr. måned arbejdsløshed, % 6,6% 5,6% 5,3% bruttoarbejdsløshed (U6), % 11,8% 9,5% 10,4% løn - timelønninger, % år/år 2,6% 2,0% 1,8% løn - Employment Cost Index, % år/år 3,5% 3,8% 2,0% inflation (CPI), % år/år 2,5% 3,3% 0,2% kilde: Macrobond Det generelle billede er, at arbejdsmarkedet aktuelt er stærkere end både i 1994 og 2004, hvorimod lønstigningstakten og især inflationen er lavere. Det stærke arbejdsmarked taler for en renteforhøjelse, mens den lave inflation taler imod. Inflationen vil dog tiltage moderat de kommende måneder, fordi 2014 s olieprisfald trækker gradvist mindre ned i inflationsraten de kommende måneder. Vores hovedscenario er fortsat, at den første renteforhøjelse kommer til september (til 0,25% mod 0,00-0,25% i dag), om end sandsynligheden er faldet efter udsendelse af mødereferatet. Side 5 af 6

6 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land A rt o g o ffentliggø relsestidspunkt P erio de Enhed Forventet i markedet Forrige periode M andag USD Chicago Fed National Activity Index (14.30) juli indeks 0, ,7 2,5 Tirsdag DEU BNP-tal (reviderede, 08.00) 2.kvt.2015 % kvt/kvt og år/år 0,4 / 1,6 prelim:0,4 / 1, SPA PPI (11.00) juli % m/m og år/år 0,9 / -1,4 DEU IFO-indikator (10.00) august indeks 107,5 108 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) 2.kvt.2015 % kv/kv 1,3 USD Huspris statistik (FHFA, 15.00) juni % m/m 0,4 0,4 USD huspriser (Case/Shiller, 15.00) juni % m/m og år/år 0,0 / 5,1-0,2 / 4,9 USD M arkit service-pm I (foreløbige, 15.45) august indeks 54 55,7 USD M arkit-composite-pm I (foreløbige, 15.45) august indeks 55,7 USD new home sales (16.00) juli % m/m 6-6,8 USD Forbrugertillid Conf. Board (16.00) august indeks 93 90,9 USD auktion, 2 årige statsobligationer udbud USD 29 mbid-to-cover: Onsdag USD durable goods orders (i alt / ex. tp 14.30) juli & m/m -0,4 / 0,2 3,4 / 0, USD auktion, 5 årige statsobligationer udbud USD 35 mbid-to-cover: Torsdag USD Jackson Hole-årsmødet begynder FRA INSEE-erhvervsbarometret (08.45) august indeks 102 SPA GDP (revideret, 09.00) 2.kvt.2015 % kvt/kvt og år/år prelim:1,0 / 3,1 EUR pengemængdetal (M 3, 10.00) juli % år/år 5,0 5,0 EUR bankernes udlån (erhverv / private, 10.00) juli % år/år ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD GDP (revideret, 14.30) 2.kvt.2015 % kvt/kvt ann. 3,2 prelim: 2,3 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. USD Pending home sales (16:00) juli % m/m 1,5 / 9,0-1,8 / 11,1 USD auktion, 7 årige statsobligationer udbud USD 29 mbid-to-cover: Fredag UK GfK forbrugertillid (01.01) august indeks JPY Inflation (i alt / kerne, 01.30) juli % år/år 0,2 / 0,6 0,4 / 0,6 CHF BNP-tal (07:45) 2.kvt.2015 % kvt/kvt og år/år -0,1/ 0,9-0,2 / 1,1 FRA PPI (08.45) juli % m/m og år/år -0,2 / -1,9 SPA Detailomsætning (09.00) juli % år/år 2,3 SPA inflation (foreløbige tal, 09.00) august % år/år -1,5 / 0,0 ITA forbrugertillid (10.00) august indeks 106,5 ITA ISAE-erhvervsbarometret (10.00) august indeks 103,6 UK BNP-tal (reviderede, 10.30) 2.kvt.2015 % kvt/kvt og år/år 0,7 / 2,6 prelim: 0,7 / 2,6 ITA sælger statsobligationer (11.00) EUR Economic sentiment indicator (11:00) august indeks 103,5 104,0 EUR Business and consumer survey (11.00) august nettotal -3,3 / -2,9 / -7,1 GRE BNP-tal (endelige, 11.00) 2.kvt.2015 % kvt/kvt og år/år prelim:0,8 / 1,5 DEU foreløbig inflation (14.00) august % m/m og år/år -0,1/ 0,1 0,3 / 0,1 USD PCE-prisindeks (i alt/kerne, 14.30) juli % m/m 0,1 / 0,1 0,2 / 0,1 USD Personal income and spending (14.30) juli % m/m 0,4 / 0,4 0,4 / 0,2 USD Personal savings rate (14.30) juli % af disp. indk. USD Forbrugertillid (M ichigan, 15.55) august indeks 93,2 92,9 Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat. Tlf econ@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 6 af 6