Information om MRSA af svinetype

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Information om MRSA af svinetype"

Transkript

1 Information om MRSA af svinetype Til dig og din husstand, hvis du dagligt arbejder i en svinestald (eller på anden måde arbejdermed levende svin) - eller har fået påvist MRSA af svinetype (kaldet MRSA 398) Når man dagligt arbejder i en svinestald, hvor grisene har MRSA 398, er risikoen for at blive smittet stor. Der er en vis risiko for, at du smitter andre i din husstand, risikoen for at smitte andre uden for husstanden er ubetydelig. MRSA 398 medfører kun meget sjældent alvorlig sygdom. Hvis du får en infektion eller skal opereres, skal du huske at oplyse til din læge eller tandlæge, at du dagligt arbejder med levende svin. Det samme gælder for medlemmer af din husstand. Om stafylokokker og MRSA Stafylokokker er bakterier, der findes udbredt hos mennesker, nogle dyr og i vores omgivelser. Cirka halvdelen af alle mennesker bærer stafylokokker i næsen og på huden enten i perioder eller hele tiden. Smitte sker ved kontakt med mennesker eller dyr, der har stafylokokker eller fra genstande som fx dørhåndtag forurenet med stafylokokker. Ofte overføres smitte via hænderne. MRSA (Methicillin Resistente Staphylococcus Aureus) er stafylokokker, der er resistente (modstandsdygtige) over for almindelig stafylokok-penicillin. Der skal derfor bruges specialantibiotika (hvilket kan kræve indlæggelse), hvis infektionen skal behandles. En rask person, der får påvist stafylokokker (uanset typen), har lille risiko for at blive alvorligt syg, men bakterien kan dog medføre generende betændelser, som fx bylder og børnesår. Personer, der i forvejen er syge eller svækkede, kan få alvorlige infektioner. En rask person, der bærer MRSA, kan dog i sjældne tilfælde blive alvorligt syg fx i forbindelse med operation, hvor bakterien kan medføre sårinfektion eller trænge ind i blodbanen. Hvis du eller en i din hustand får infektion eller skal opereres er det meget vigtigt at oplyse om, at en eller flere i husstanden arbejder med levende svin. Dette er for at sikre, at I får den korrekte behandling Om MRSA af svinetype (MRSA 398) For få år siden opdagede man en ny type MRSA i Danmark og mange andre steder i verden (Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Polen, Canada, USA, Australien og Asien). Den kaldes MRSA 398 og er anderledes end de tidligere kendte MRSA fordi: MRSA 398 findes hos husdyr, især hos svin, i modsætning til andre typer af MRSA, som primært findes hos mennesker. Mennesker, der dagligt arbejder i svinebesætninger med MRSA 398, bliver hyppigt bærere af MRSA 398. MRSA 398 smitter kun sjældent fra menneske til menneske, men kan dog smitte til andre personer i hustanden. Den findes kun sjældent hos personer, der ikke har direkte kontakt med levende svin eller, som bor i husstand med en person, der har direkte kontakt med levende svin. Personer, der arbejder i en smittet svinebesætning, udsættes hele tiden for MRSA. Dette er helt forskelligt fra andre MRSA. 1/3

2 Risiko for at få MRSA 398 Svinene bærer typisk MRSA på huden eller i trynen. I stalden vil MRSA 398 være i støvet, på alle overflader og i luften. Man kan derfor ikke undgå at komme i berøring med MRSA 398, når man opholder sig i stalden. Man kan ikke mærke, at man bærer MRSA 398. Det er ikke alle mennesker, der kan blive bærer af MRSA 398. Undersøgelser har vist, at ca % af de personer, der opholder sig i MRSA 398 positive besætninger, bliver bærere. Mennesker, der ikke regelmæssigt er udsat for MRSA 398, taber oftest bakterien spontant inden for få dage. Der er således praktisk taget ingen risiko for at blive bærer ved enkeltstående besøg i en svinebesætning. Risikoen for at blive smittet er meget lille, hvis man arbejder med/håndterer døde svin (slagterier). Der er ingen risiko forbundet med at spise svinekød. Husstandsmedlemmer, der ikke kommer i stalden, har meget mindre risiko for at blive smittet, og der er kun set få tilfælde af smitte til mennesker, der ikke er i tæt familie med en, der arbejder med levende svin. I kan således uden risiko have gæster eller besøge andre, dyrke sport eller lignende. Sundhedsstyrelsens vejledning 1 I Sundhedsstyrelsens vejledning er det understreget, at en person, der får påvist MRSA, herunder MRSA 398 Har samme krav på sundhedsydelser som alle andre. Gerne må komme i skoler og daginstitutioner. Hvis et barn har symptomer på akut sygdom som sår eller bylder, gælder som hovedregel, at barnet skal blive hjemme til det er rask 2. Ved sygdom, indlæggelse eller operation Hvis du får en infektion eller skal opereres, skal du huske at oplyse til din læge (eller tandlæge), at du dagligt arbejder med svin. Dette gælder også for øvrige medlemmer af husstanden. Besked til lægen sikrer, at man kan give den rigtige behandling i forbindelse med en infektion eller forud for en evt. operation. Du kan evt. tage dette informationsbrev med til lægen/tandlægen. Såfremt man skal indlægges på hospital, vil man komme på enestue, uanset om man bærer en almindelig MRSA eller MRSA 398. Personalet vil bære overtrækskittel og handsker for ikke at bringe MRSA bakterierne videre til andre patienter. Behandling med henblik på fjernelse af MRSA I Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af almindelig MRSA anbefales det, at personer smittet med almindelig MRSA gennemgår en behandling med antibiotikasalve i næsen, vasker sig med en desinficerende sæbe samt rengør sit hjem for at fjerne bærertilstanden. For personer, der dagligt er i kontakt med grise, giver det ingen mening at forsøge at fjerne bærertilstanden, da man straks igen vil blive udsat for bakterien. Undersøgelse, behandling og opfølgning Ved påvisning af MRSA 398 podes alle i husstanden fra næse og svælg. Personer, der har daglig eller jævnlig kontakt med grise, skal kun gennemgå behandling for at fjerne bakterien, hvis de holder op med at komme i stalde. Hvis der er særlige forhold, som fx alvorlig sygdom i omgivelserne, drøftes dette med lægen. Personer i husstanden, der ikke jævnligt kommer i stalden, men som er positive for MRSA 398, anbefales at blive behandlet for at komme af med bakterien, selvom der er risiko for at blive smittet igen 3. 1 Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA. 2. udgave Sundhedsstyrelsen Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Sundhedsstyrelsen /3

3 For at den enkelte kan kende sin MRSA status og for at overvåge, om der sker en udvikling i smittepotentialet for MRSA 398, anbefales det, at alle i husstanden undersøges én gang om året. Sundheds- og plejepersonale Sundhedspersonale, som bærer MRSA 398 og som har patientkontakt, skal som ved andre MRSAtyper Gennemgå individuel hygiejneinstruktion hos lokal infektionshygiejnisk enhed. Gennemgå behandling og opfølgning. Ved fortsat påvisning af MRSA 398 henvises til lokal infektionshygiejnisk enhed med henblik på individuel behandlings- og opfølgningsplan. Sundhedspersonale, der bor i husstand med en person med MRSA 398 bærertilstand og som er negativ for MRSA, undersøges for MRSA hvert halve år (som ved andre MRSA typer).. Hvordan kan smitte fra stald til husstand nedsættes? Anbefalingerne er beregnet til personer, der dagligt arbejder med svin og er ikke til personer, der kun lejlighedsvist kommer i stalde. Personer, der arbejder i en smittet besætning, bør regelmæssigt vaske hænder med vand og sæbe eller foretage hånddesinfektion med sprit tilsat glycerol. Hånddesinfektion er hurtigere og mere skånsomt for hænderne. Hænderne må IKKE være synligt snavsede, fordi håndsprit inaktiveres af snavs. Snavsede hænder skal derfor vaskes med vand og sæbe og tørres før de indgnides i håndsprit. Hænderne skal være tørre, når man bruger håndsprit, da vand fortynder håndspritten og gør den virkningsløs. Ved håndvaske bør der findes adgang til sæbe (helst flydende) samt eventuelt også håndsprit tilsat glycerol. Håndklæder bør være af papir, fordi stofhåndklæder virker som samlested for alle bakterier. Efter endt arbejde anbefales at bade samt skifte til rent tøj i et rent område såfremt dette er muligt. Husk at opbevare det rene tøj i et lukket skab således at det ikke forurenes af MRSA fra støvet. Arbejdstøj bør vaskes i staldområdet. Hvis dette ikke er muligt, skal det fyldes i en plasticpose, der lukkes. Personen, som vasker tøjet, skal undlade at hvirvle støv op (ikke ryste tøjet), før det vaskes samt passe på, at arbejdstøjet ikke berører personens eget tøj. Umiddelbart efter at man har rørt ved beskidt tøj, vaskes hænder med vand og sæbe, eller der foretages hånddesinfektion med håndsprit tilsat glycerol. Vaskemaskinens låge, og andre dele som har været i kontakt med snavstøjet, aftørres med en sæbeklud. Undgå at bringe ting fra staldområdet ind i husstanden. Besøg i besætningen Kortvarige/enkeltstående besøg i besætningen anses ikke at være en væsentlig risikofaktor i forhold til at blive bærer af MRSA da man meget hurtigt spontant taber bakterien. Gårde, hvor der er påvist MRSA, kan således benyttes som besøgsgårde. Ejeren skal påse, at hygiejniske forholdsregler overholdes, se om besøg i besætninger på Fødevarestyrelsens hjemmeside Yderligere information På Sundhedsstyrelsens hjemmeside kan du finde mere information og Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA, 2. udgave, 2012, se Mere information kan også findes på Statens Serum Instituts hjemmeside: 3 Sundhedsstyrelsens information om behandling af MRSA-bærertilstand MRSA 3/3

Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2013 Smitsomme

Læs mere

Landslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v.

Landslægeembedet. Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. Landslægeembedet Smitsomme sygdomme hos børn og unge Vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. 2012 Forord Smitsomme sygdomme hos børn og unge. Vejledning om forebyggelse i institutioner

Læs mere

Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring

Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring Branchevejledning om smitte og risiko for smittespredning ved rengøring Side 2 Side 3 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2 Indledning... 5 3 Smitterisiko og spredning af infektionssygdomme i forbindelse

Læs mere

Vejledning om hovedlus

Vejledning om hovedlus Vejledning om hovedlus Vejledningen er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Aarhus Universitet og erstatter tidligere udsendte vejledninger om hovedlus. Den henvender sig især til de kommunale

Læs mere

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika

Region Hovedstaden. Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika Region Hovedstaden Mange infektioner går over af sig selv uden antibiotika November 2012 Din krop helbreder selv langt de fleste almindelige infektioner Kroppens eget immunforsvar er effektivt mod mange

Læs mere

Rotters smitterisiko

Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotters smitterisiko Rotter som smittebærere En af de væsentligste årsager til at rotter er uønskede i samfundet, er deres evne til at bære smitte. Rotter er i stand til at smitte

Læs mere

Lindring og lettelse ved forkølelse

Lindring og lettelse ved forkølelse Lindring og lettelse ved forkølelse Stoppet næse? Stoppet næse hos det lille barn? Forkølelsessår? Slip af med den stoppede næse og få luft igen! Forkølelse med stoppet næse... Hvad er forkølelse?... 4

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Til dig der skal have en ny lever

Til dig der skal have en ny lever Til dig der skal have en ny lever Information til leversyge patienter og deres pårørende Medicinsk Klinik A og Kirurgisk Klinik CTX Rigshospitalet Tekst: Cand.comm. Kristine Lundby Layout: Cand.polyt.

Læs mere

Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner

Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Januar 2009 ...2 1. Hvad handler vejledningen om?...3 2. Hvem retter vejledningen sig til?... 4 3. Baggrund og historik...4 4. Hvem har ansvaret?...4

Læs mere

BØRNESYGDOMME. - en håndbog

BØRNESYGDOMME. - en håndbog BØRNESYGDOMME - en håndbog Tekst: Hill & Knowlton A/S Redaktion: Ansvarshavende redaktør Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby.

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Er din boliggrund forurenet?

Er din boliggrund forurenet? Er din boliggrund forurenet? Værd at vide om kortlægning af jordforurening Hvorfor kortlægger vi jordforurening? Jordforurening kan være til skade for mennesker og miljø. For at forhindre de skadelige

Læs mere

ENLIG ELLER SAMLEVENDE?

ENLIG ELLER SAMLEVENDE? ENLIG ELLER SAMLEVENDE? Vejledning til enlige forsørgere, der modtager børnetilskud eller økonomisk fripladstilskud HVAD VIL DET SIGE AT VÆRE ENLIG SOM MOD- TAGER AF BØRNETILSKUD ELLER ØKONOMISK FRIPLADSTILSKUD?

Læs mere

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand

God forebyggelsesadfærd november 2013. Undgå kræft i arbejdet som brandmand God forebyggelsesadfærd november 2013 Undgå kræft i arbejdet som brandmand Udgivet af: Københavns Brandvæsen, Beredskabscenter Aalborg, Odense Brandvæsen, Aarhus Brandvæsen, Falck Danmark, Foreningen af

Læs mere

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK

BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK BØRNEVACCINATIONS- PROGRAMMET I DANMARK 2015 INDHOLD Indledning 2 Vaccinationsprogrammet 3 Hvorfor vaccinerer vi i Danmark? 4 Sygdommene 5 Difteri 5 Stivkrampe 5 Kighoste 6 Polio (børnelammelse) 6 Meningitis

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand

Miniguide til medarbejderen. Sundhedsrisici. ved arbejde med spildevand Miniguide til medarbejderen Sundhedsrisici ved arbejde med spildevand Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser har i samarbejde med branchens parter udarbejdet Branchevejledningen

Læs mere

HER ER FAMILIEN DANMARK

HER ER FAMILIEN DANMARK HER ER FAMILIEN DANMARK Der er cirka 800.000 børnefamilier i Danmark, men en børnefamilie er faktisk et vidt begreb, og det kan man for alvor få syn for, hvis man dykker ned i Danmarks Statistiks tal om

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere