Fokusområder. It-værktøjer (bl.a. BEDRIFTS- LØSNING, Svin, Minigrisen og FocusFinder) Specialrådgivning og forretningsudvikling,

Transkript

1 Landscentret, er en af fem afdelinger under Dansk. De øvrige fire afdelinger er placeret på Axelborg i København. Landscentret, arbejder blandt andet med specialrådgivning til landbrugscentrenes rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager desuden i tværfaglige projekter i form af forpligtende rådgivning. Hertil kommer projekter, hvor vi samarbejder med lokale svineproduktionsrådgivere om at udvikle og implementere nye rådgivningstilbud til svineproducenter. På Landscentret løser vi en række faste opgaver. Det drejer sig blandt andet om miljørådgivning, specialrådgivning om fodring, driftsledelse, efteruddannelse og økologisk svineproduktion. På it-siden optimerer vi produkterne FarmWatch, LandbrugsInfo og BEDRIFTSLØSNING, Svin, både til pc-anvendelse og som pda-løsning. Endelig løser Landscentret, testopgaver i Den rullende Afprøvning, som også hører under Dansk. Fokusområder Udviklingssamarbejde med landbrugscentrenes svinerådgivere Landsdækkende rådgivning om frilands- og økologiske grise Vandmiljøplan III, produktionstilladelser Landdistriktsudvikling FocusFinder til benchmarking af egne resultater mod kollegers Avlsprogram til BEDRIFTSLØSNING, Svin Minigrisen pda-program til BEDRIFTSLØSNING, Svin Maksimal foderværdi af korn Vækstmanagement Kvælstof- og fosforregnskab Forpligtende rådgivning Produktionsøkonomi Direktør Orla Grøn Pedersen Organisering It-værktøjer (bl.a. BEDRIFTS- LØSNING, Svin, Minigrisen og FocusFinder) Specialrådgivning og forretningsudvikling, herunder: Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse Sekretariat Indtægtsfordeling i 2005 Projektmidler 39% Dansk Landbrug 6% Brugerbetaling 16% Promilleafgiftsfonden Chefkonsulent Niels Ove Nielsen 39% 24

2 1100 sokort i lommen Med Minigrisen på sin pda har landmanden en lang række data om hele sin besætning lige ved hånden uanset hvor han befinder sig. Landscentret Overblik og enkle arbejdsprocesser er kodeord for effektive svineproducenter. Derfor har Dansk udviklet it-programmet Minigrisen. Minigrisen sparer tid, i og med at de daglige rutineregistreringer kun skal indtastes én gang, nemlig på en pda. Hermed er sotavler i pap og plastic blevet overflødige. De indtastede registreringer kan til enhver tid kaldes frem på pda ens skærm. Landmanden kan altså have 1100 sokort eller flere i lommen. Det giver overblik, og Minigrisen er på markedet til en fornuftig pris. Ud over til pda er Minigrisen udviklet som registreringsprogram til BEDRIFTSLØSNING Svin. Muligheder med Minigrisen Med Minigrisen kan svineproducenten: indtaste de daglige registreringer på en eller flere pda er. Data overføres til en pc og dermed pcprogrammet BEDRIFTSLØSNING, Svin enten automatisk (trådløst), eller senere, når landmanden forbinder pda en med sin computer. opsætte styringslister efter behov: løbninger, brunst og drægtighed, vaccination, flytning, faring og fravænning. hente en ønsket sotavle frem på skærmen, foretage registreringer og aflæse nøgletal om den enkelte sos effektivitet. holde styr på medicinregnskab og sundhed. Med Minigrisen i trådløst netværk bliver pda er og computere automatisk og løbende opdateret. Data er tilgængelige via pda er de steder på bedriften, hvor der er adgang til en trådløs internetforbindelse. Overblik fra stuehuset Med Minigrisen kan svineproducenten overskue sin besætning fra stuehuset eller et hvilket som helst andet sted. Blot der er trådløst internet i nærheden, kan han via sin pda følge med i løbninger og faringer, overvåge foderstationer via web-kamera, aflæse klimaet i stalden m.m. Denne mulighed gælder indtil videre udstyr fra SKOV, Big Dutchman og Bopil, men flere er på vej. Svineproducenter som ikke ønsker at investere i trådløst netværk, kobler blot med jævne mellemrum pda en til pc en via kabel. Så bliver Minigrisen og BE- DRIFTSLØSNING, Svin automatisk opdateret. Minigrisen bliver videreudviklet i de kommende år som svineproducentens basisværktøj. Brugerne om Minigrisen Nem at arbejde med også uden it-erfaring Sparer tid og giver overblik Indfrier forventningerne, godt og vel Begyndervanskeligheder, åh jo, men de er blevet løst hen ad vejen Minigrisen giver landmanden nye muligheder for at have alle besætningens data med sig uanset hvor han befinder sig. 25

3 Landscentret Fælles sprog fremmer forståelsen Ny standard gør det nemmere at flytte data frem og tilbage mellem foder- og klimacomputere, BEDRIFTSLØSNING, Svin og Minigrisen. Den nye standard vil gøre registrering, regulering og overvågning lettere for alle, der er med til at løse disse arbejdsopgaver. Takket være standarder for stik og kontakter kan alle el-apparater i hjemmet sluttes til lysnettet uanset hvilken producent de kommer fra. Lige modsat med fjernbetjeninger til tv, dvd-afspillere m.m. Dem må man have flere af, fordi fabrikanterne ikke kan enes om en fælles standard. I de danske svinestalde har vi hidtil lignet fjernbetjeningerne hvad angår reguleringen af for eksempel ventilationsanlæg, udfodringsanlæg og managementsystemer. Systemerne kan nemlig ikke tale sammen. Af samme grund er det dyrt og besværligt at flytte data fra en computer, der styrer udfodring eller ventilation, til en staldcomputer med et managementprogram. Landmanden er nødt til at have flere forskellige slags netværk i stalden. Og den enkelte producent af it-udstyr skal lave skræddersyet programmering, hver gang hans program skal tale med et andet produkt på markedet. Alle it-leverandører med På initiativ fra Dansk er der nu sket et gennembrud for udveksling af data mellem forskellige procescomputere. Det betyder, at de computere, der styrer udfodring, ventilation m.m. kan tale sammen med managementprogrammer som for eksempel BEDRIFTSLØSNING Svin. Det er lykkedes at samle stort set hele kredsen af it-leverandører til stalde om en fælles standard. Og arbejdet vil ydermere resultere i en international ISO-standard. Det er interessant for de deltagende virksomheder, der typisk har stor eksport og dermed kan drage ekstra nytte af den fælles standard. Den nye standard afprøves i to besætninger, der anvender vådfodercomputere fra Big Dutchman, klimastyring fra SKOV og foderstation fra Bopil. Her kan der overføres data fra fodercomputere via foderstation til BEDRIFTSLØSNING, Svin. Og klimadata fra SKOV kan ses på en pda via programmet Minigrisen. Endelig kan antal dyr i stien reguleres via pc eller pda. Tyvstart på standard Med Minigrisen er Dansk og Landscentret, tyvstartet med den nye fælles kommunikationsstandard. Udover at svineproducenter kun behøver én lommecomputer eller én pc for at kunne tale med deres fodercomputere og BEDRIFTSLØS- NING Svin, får de en række spændende muligheder for at bruge it til at styre og overvåge bedriften (Se foregående side). 26

4 Bæredygtig svineproduktion to værktøjer ude og et på vej Landscentret Svinerådgivningskontorerne under Dansk Landbrugsrådgivning har aftalt fælles udvikling af rådgivningsværktøjer med Dansk. Skal bæredygtigheden i dansk svineproduktion fastholdes og videreudvikles, kræver det at den nyeste viden bliver bragt i anvendelse på bedrifterne så hurtigt som muligt. Det bliver den kun gennem effektive rådgivningsværktøjer, og derfor har svinerådgivningskontorerne indgået en aftale med Dansk om et fælles udviklingsarbejde på dette område. Det er der foreløbig kommet tre værktøjer ud af, nemlig Vækstmanual, Foderhandel og Farestaldsmanual. ensartede resultater. Midlerne er forbedrede og standardiserede arbejdsrutiner i farestalden. Manualen indeholder blandt andet en tjekliste/ måltavle, en Soens logbog og en planner. På længere sigt er det forventningen, at op mod 70 procent af alle danske pattegrise vil blive produceret efter Farestaldsmanualen. Vækstmanualen kan bruges til både smågrise, slagtesvine- og FRATSproduktion. Den indeholder en dag til dag-plan med nøjagtige krav til klimastyring og fodring. Derudover er der blandt andet plads til at angive medicinering og de daglige observationer i forbindelse med sygdomsbehandling. Planen udarbejdes af bedriftens rådgiver ud fra et regneark, og udskriften hænges op på stalddøren. Her fungerer den som et godt udgangspunkt for, at grisene bliver passet optimalt. Landmanden kan således bruge den til både at holde medarbejdere og rådgivere til ilden. For rådgiverne ligger den store udfordring i at skulle tage stilling til, hvad der skal ske hver dag. Sådan cirka -rådgivning dur ikke her. På den måde er anvendelse af manualen producentens sikkerhed for præcis rådgivning. Foderhandel er et regneark, som rådgiveren kan bruge til at beregne den reelle prisforskel på foderblandinger, når han sidder med forskellige tilbud. Med regnearket kan han tjekke blandingerne ud fra et fælles datagrundlag for råvarer og priser. Ved at beregne produktionsprisen på de forskellige blandinger under fælles forudsætninger kan rådgiveren klæde landmanden godt på til at gøre det mest fordelagtige indkøb af foder. Farestaldsmanualen er færdigudviklet og ved at blive taget i brug på bedrifterne. Farestaldsmanualen bygger på samme idé som Vækstmanualen, og målet er bedre og mere Denne gris nåede ikke med, men på længere sigt er det forventningen, at op mod 70 procent af alle pattegrise herhjemme vil blive produceret efter Farestaldsmanualen. 27

5 Landscentret Foderkorn skal vælges ud fra energiværdi Metoder til at vise forskelle mellem kornsorters indhold af foderenheder bør udnyttes til at avle de mest energiholdige afgrøder. Dansk har i samarbejde med Landsudvalget for Planteavl undersøgt en række sorter af vinterhvede og vårbyg fra Sortsforsøgene med hensyn til deres indhold af foderenheder. Resultaterne viser, at der er statistisk sikre sortsforskelle inden for både vinterhvede og vårbyg. Hvor store forskellene er, blev undersøgt med 14 sorter af hver kornart. Her var forskellene mellem de højest- og lavestydende sorter 3,5 foderenheder pr. 100 kg i vinterhvede, og 7 foderenheder pr. 100 kg i vårbyg. Det er hensigten at udnytte disse forskelle i planteforædlingen, så energiværdi for fremtiden kan blive et kriterium for udvælgelse. Men derudover er der også åbnet op for, at måling af energiværdi kan indregnes i resultater fra Sortsforsøgene. Det kan for eksempel gøres ved at angive udbytte som foderenheder pr. hektar. Målemetode skal udvikles Angives udbyttet som foderenheder pr. hektar (FEsv/ ha) i stedet for som hkg pr hektar, bytter sorterne plads i søjlediagrammet (se figuren). Sammenlign for eksempel sorterne Nitrogen og Nathalie. De har begge to index 104 i kerneudbytte. Men målt med FEsv/ ha scorer Nathalie 7 procent højere end Nitrogen. De analyseresultater der er vist her, kan bruges som grundlag for hurtiganalyser i et forsøg på at udvikle en enklere og billigere metode til at måle foderenheder. En sådan metode vil fremskynde mulighederne for at måle energiværdi på det store antal sorter, der indgår i Sortsforsøgene. Samtidig vil metoden kunne bruges til at afregne korn med. Det er ikke ligegyldigt, hvilke kornsorter der bliver sneglet op i siloerne. Forsøg viser forskelle på helt op til 7 foderenheder pr. 100 kg mellem de højestog lavestydende sorter i vårbyg. 28

6 Nye afprøvninger viser, at miljøet kan skånes, samtidig med at grisene vokser optimalt. Endnu et dyk for fosfor i foder Nye afprøvninger tyder på, at grænsen for indhold af fosfor i foder til slagtesvin kan sænkes yderligere, uden at det går ud over dyrenes vækst. En tidligere afprøvning af fosforniveauet i foder til slagtesvin har vist, at 4,1-4,2 gram fosfor pr. foderenhed var nok til at sikre slagtesvins tilvækst, når foderet var tilsat en normal dosis fytase. Fytase er det enzym, der fremmer fordøjeligheden af fosfor og dermed gør det muligt at mindske indholdet af fosfor i foderet. En ny afprøvning, som endnu ikke er afsluttet, tyder imidlertid på, at det er muligt at komme endnu længere ned med fosfor. Afprøvningen gennemføres i to besætninger med slagtesvin. De foreløbige produktionsresultater viser, at grisene kan nøjes med 3,9 gram fosfor, når der bruges dobbelt dosis fytase. Med denne kombination af fosfor og fytase er dyrenes tilvækst den samme som med 4,7-4,9 gram fosfor med normal dosis fytase. Sikrer lige netop væksten De 3,9 gram fosfor kaldes også totalfosfor. De kan omregnes til 2,2 g fordøjeligt fosfor pr. foderenhed, hvilket er normen for slagtesvin. De foreløbige resultater af den nye afprøvning bekræfter således også, at denne norm lige netop sikrer grisenes vækst. Sammenlagt viser den tidligere og den nye afprøvning altså at slagtesvins behov for fosfor kan dækkes på to måder: Med 4,1 gram pr. foderenhed ved normal dosis af fytase Med 3,9 gram pr. foderenhed ved dobbelt dosis af fytase Smågrise og søer Sideløbende med afprøvningen i de to besætninger af slagtesvin testes der også i to besætninger med smågrise. Her viser de foreløbige resultater, at for lavt fosforindhold går ud over væksten. Samtidig tyder resultaterne på, at de vejledende minimumsindhold af fosfor i foder med fytase er tilstrækkelige til at dække smågrisenes behov. Også sofoder tilsat fytase er i kikkerten. Her er målet gennem en række forsøg over flere år at finde frem til minimumsgrænserne for fosfor i drægtigheds- og diegivningsfoder. 29