SKIMMELSVAMP OG FUGT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKIMMELSVAMP OG FUGT"

Transkript

1 SKIMMELSVAMP OG FUGT

2 INDHOLD 03 Tjek dit hus for råd og svamp 08 Tjek de skjulte konstruktioner i dit hus 11 Generelt om indeklima 15 Tjek udluftningen af dit hus 19 Udluftning og naturlig ventilation 23 Skimmelsvamp 27 Generelt om svampe der ødelægger dit hus 32 Sundhedsfaren ved skimmelsvamp 35 Sådan fjernes skimmelsvamp i din bolig 38 Ægte hussvamp 41 Sådan minimeres risikoen for skimmel svamp i nye huse 43 Sådan minimeres risikoen for skimmelsvamp i ældre huse 46 Sådan undgår du skimmelsvamp i din bolig 49 Fugt i kælderen 56 Undgå fugtproblemer, når du bygger 59 Efterisolering, fugt og dampspærre 62 Fugt i soveværelset 65 Svampeskade, hvad så? 69 Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring 72 Skimmelsvamp og husforsikringen Bolius temahæfte nr. 2: Udgivet som pdf-fil til download april 2010 af Bolius Boligejernes videncenter Lautrupvang 2, Ballerup Tlf.: Dette hæfte består af en tematisk samling af artikler fra Bolius Fakta-artikler på udarbejdet af følgende bidragydere: Lisette Lykke Andersen, journalist Gusta Clasen, journalist Jan Bo Felland, videncenterchef Susie Frederiksen, fagredaktør Lone F. Geyer, fagredaktør i Bolius, Bygningskonstruktør og byggeøkonom Casper Kjerumgaard, fagredaktør Dea Lindegaard, journalist Marie Louise Pind, advokat, advokatfirmaet Kyed & Jybæk Kristine Virén, fagredaktionschef, arkitekt MAA Et helejet Realdaniaselskab

3 Tjek dit hus for råd og svamp Råd og svamp kan nedbryde træværk, træfiberplader, pap i gipsvægge, tapet og andre byggematerialer, der indeholder organisk materiale. Svampene lever nemlig af det organiske materiale. Træ udgør en vigtig del af skelettet i mange huse. Der er som regel træ i tagkonstruktionen, og som regel er bjælkerne, der bærer gulvet mellem etagerne, af træ. Det kan blive meget dyrt og besværligt at redde huset, hvis der går for lang tid, før du gør noget ved problemet. Derfor er det en god idé jævnligt at tjekke huset for tegn på råd og svamp. Hvorfor opstår råd og svamp? Råd og svamp opstår, når træværk og andre organiske byggematerialer bliver udsat for fugt. Svampene kræver nemlig fugt for at kunne vokse ligesom planter. Fugtskader som disse kan medføre råd og svamp: Regnvand, der trænger ind gennem utætheder i tag og facade. Grundfugt, der stiger op gennem gulvet fra jorden. Varm, fugtig luft, der trænger ind i konstruktionerne og sætte sig på kolde overflader som kondens. Fugt i køkken og bad, fordi der ikke bliver luftet tilstrækkeligt ud efter badning, tøjtørring, madlavning m.m. Vandskader, som ikke opdages i tide, f.eks. utætte vandrør eller utætte fuger i badeværelset. Hvad er forskellen på råd og svamp? Det er ikke helt ligegyldigt, om en skade skyldes råd eller svamp, og det er også vigtigt, hvilken slags svampe eller bakterier der er på spil i huset. Nogle svampe er mere alvorlige at få inden for dørene end andre, og der er også forskel på, hvordan forsikringen dækker ved råd og svampeskader. Du kan læse mere om, hvad forsikringen dækker, sidst i artiklen. Råd Råd skyldes svampe og/eller bakterier, som nedbryder træet. Det kaldes råd, når nedbrydningen går relativt langsomt. Ofte opstår råd, fordi husejeren ikke reagerer på fugtskader i tide. Svamp Det kaldes en svampeskade, når trænedbrydende svampe nedbryder træværket hurtigt. Hvor hurtigt det går, afhænger af, hvilken slags svamp der er tale om. Eksempel på vindue, der er angrebet af råd. Foto: Torben Klint. 3

4 Ægte hussvamp Den værste svamp at få ind i huset er ægte hussvamp. Den kan give store ødelæggelser, fordi den vokser hurtigt og er i stand til at sprede sig over meget store områder, f.eks. fra kælder og helt til kvist, selv i høje etageejendomme. Undervejs nedbryder den træværket, og den kan også angribe murværk og andre bygningsdele. Ægte hussvamp spreder sig ved hjælp af strenge, og via disse kan den transportere vand og næring til områder, der ellers er tørre. Det gør det rimelig svært at bestemme omfanget af svampeangrebet. Andre trænedbrydende svampe i huse Der findes andre svampe, der kan nedbryde træ og andre organiske materialer i vores huse. Det er korkhat, hvid tømmersvamp, gul tømmersvamp og barksvamp. Disse svampe er ikke så slemme som ægte hussvamp, da de ikke breder sig nær så meget. De holder sig til områder, hvor der er fugtigt, og er derfor lettere at komme til livs, når man opdager dem. Skimmelsvampe En anden type svampe, som optræder i huse, er skimmelsvampe. Skimmelsvampe nedbryder ikke træværket, men du bør fjerne dem alligevel, da de giver et usundt indeklima. Skimmelsvampe i huse kan f.eks. give irriterede øjne og luftveje, hovedpine, træthed og allergi. Derfor bør du rense skimmelsvampene af hårde overflader og fjerne byggematerialer, f.eks. tapet og gipsplader, der er angrebet. Skimmelsvampe kan i nogle fugtskadede huse give store problemer, da angrebene kan være meget omfattende. For eksempel kan hele tagkonstruktionen være angrebet. Eksempel på angreb af skimmelsvampe i en tagkonstruktion. Skimmelsvampe nedbryder ikke træværket, men giver et usundt indeklima. Hvad skal du gøre ved mistanke om råd og svamp? Hvis du har mistanke om, at der er råd og svamp i dit hus, skal du handle hurtigt. Skaderne bliver nemlig kun værre og dermed dyrere at reparere med tiden. Det er som regel en god idé at starte med at kontakte det forsikringsselskab, hvor du har din husforsikring. Så kan du aftale med dem, hvordan du griber sagen an. Det kan være svært selv at vurdere, hvad det er for en type råd eller svamp, der er i huset. Det skal der normalt en ekspert til at gøre. Det kan f.eks. være nødvendigt at tage prøver for at afgøre, om det er den ene eller den anden slags svamp, nogle gange er der endda flere slags svampe på en gang. Der skal også en ekspert til at vurdere, hvor omfattende angrebet er, da råd og svampeskader ofte er skjult inde i konstruktionerne. Hvis det er ægte hussvamp, kan svampene have spredt sig til andre dele af huset. Det er vigtigt at få professionel rådgivning, ellers risikerer du at bruge en masse penge på renovering uden at slippe af med problemet. Hvis svampene ikke er bekæmpet grundigt nok, og der kommer fugt til konstruktionen igen, kan det gamle svampeangreb fortsætte og udvikle sig, så problemet bliver lige så slemt eller værre end før renoveringen. Der findes firmaer, der har specialiseret sig i at undersøge og renovere bygninger med svampeangreb, men før du kontakter et af disse firmaer, er det som sagt en god idé at aftale sagens gang med dit forsikringsselskab. Det er jo også rart hurtigt at finde ud af, om det er en skade, der er dækket af forsikringen. Tjekliste: Hvordan opdager du råd og svamp? Råd og svamp kan nå at udvikle sig meget, inden du opdager det. Dels fordi svampe trives fint på steder, hvor du sjældent kommer, f.eks. på loftet og i kælderen, og dels fordi de kan vokse i skjul inde i konstruktioner, hvor de er usynlige for dig, f.eks. under gulvet eller i væggen. For at opdage tegn på råd og svamp må du derfor gennemgå huset ret omhyggeligt. Det er især vigtigt, hvis der er eller har været fugtskader. Lugt af mug Mange svampe lugter muggent, når de vokser. Hvis der lugter muggent nogle steder i dit hus, er 4

5 gulvet. Det kan være grundfugt, der trænger op under gulvet fra jorden. I nybyggede huse kan det også være fugt fra materialer, der ikke har fået lov til at tørre ordentligt ud, inden gulvet er blevet lagt. Eksempel på angreb af gul tømmersvamp i bjælke under kælderloftet. det derfor et tegn på, at der vokser svampe i nærheden. Lugten kendes f.eks. fra fugtige kældre eller fra sommerhuse, der har stået ubenyttede et stykke tid. Luk vinduer og ventilationsåbninger og vent et døgn. Tjek derefter, om huset stadig lugter muggent. Tjek bl.a. langs paneler, ved stikkontakter og lignende steder, hvor lugt inde fra vægge og gulve kan sive ud i rummet Kælderen Bjælkerne inde i kælderens ydervæg kan blive angrebet af råd og svamp, hvis der trænger fugt ind gennem en utæt ydervæg eller op gennem gulvet. Tjek, om ydervæggen er fugtig. Fjern evt. en mursten fra ydersiden af muren ud for en bjælke og tjek, om der er svampeangreb på enden af bjælken. Gulve Gulvkonstruktionen kan blive angrebet af råd og svamp, hvis der er fugt, der er lukket inde under Eksempel på angreb af ægte hussvamp i gulv lige over jorden. Tjek, om der er tegn på fugt, råd og svampevækst ved panelerne. Tjek, om linoleum, vinyl og lignende gulvbelægninger buler op. jek, om der lugter muggent ved panelerne. Trævinduer Vinduer kan få råd og svamp, hvis fugerne er utætte, så fugt kan trænge ind, f.eks. når det regner. Tjek, om der er tegn på fugt og svampevækst langs kanten af vinduerne. Ydervægge, indervægge og indvendige lofter Der kan komme råd og svamp inde i en vægkonstruktion, hvis den er lavet forkert. For eksempel fordi der mangler en dampspærre, som forhindrer fugten i at trænge ind i konstruktionen. Indervægge kan være fugtige, fordi fugten trænger gennem væggen udefra eller fra vandskade under gulvet. Skimmelsvampe kan vokse på vægge og lofter i fugtige rum som køkkenet og badeværelset. Tjek, om der er tegn på fugt, råd og svampevækst ved panelerne. Tjek, om der lugter muggent ved paneler, stikkontakter og andre steder, hvor Eksempel på skimmelsvamp på en væg. Svampeskaden er opstået, fordi der er gået hul på et vandrør under gulvet. Fugten er trængt op i væggen, og skimmelsvampene har bredt sig i al ubemærkethed, fordi der stod et skab op ad væggen. 5

6 Eksempler på skimmelsvarmp på undertag, fordi tagrummet ikke er tilstrækkeligt ventileret. lugten kan sive ind i rummet fra væggen bagved. Tjek, om der er svampevækst bag på tapetet. Tjek, om der er synlige angreb af svampe på vægge og lofter. Tjek også bag ved møbler. Tag og loftrum Træværket i taget kan få råd og svamp på steder, hvor regnvand trænger ind udefra. Det sker især, hvis den inddækning, der skal forhindre vandet i at komme ind gennem revner ved kviste, vinduer og lign., ikke er tæt nok. Fugten kan også komme fra fugtig, varm luft, der trænger op nedefra og Eksempel på fugtskade i tagkonstruktion. sætter sig som kondens på kolde overflader i tagrummet. Tjek, om der er tegn på fugt, råd og svampevækst på træværket. Tjek især på steder, hvor der er åbninger i den ensartede tagflade, f.eks. fordi der er en kvist, et tagvindue, en skorsten el.lign. Tjek, om der er synlig svampevækst på vægge og lofter i tagrummet. Hvordan dækker forsikringen ved råd- og svampeskader? En normal husforsikring dækker svampeskader efter trænedbrydende svampe, mens rådskader som regel kun er dækket, hvis du som tillæg til din husforsikring har tegnet en svampeskadeforsikring. Svampeskadeforsikringen dækker rådskader, men forsikringsselskaberne tager ofte forbehold for skader i bjælkelaget over krybekældre og i skillevægge af træ. Du kan ikke altid få lov at tegne en svampeskadeforsikring, hvis dit hus er gammelt eller på grund af sin konstruktion har særlig stor risiko for fugtskader, f.eks. fordi det har et fladt tag. Selvom man har en svampeskadeforsikring, der dækker rådskader, kan forsikringsselskabet i grelle tilfælde vurdere, at skaden er selvforskyldt, hvis 6

7 man har forsømt at vedligeholde boligen. Skader efter angreb af skimmelsvampe er kun dækket af husforsikringen, hvis svampeangrebet er en følge af en skade, som forsikringen dækker. Det kan f.eks. være en vandskade. Hvornår skal du kontakte forsikringsselskabet? Når du opdager en råd- eller svampeskade, er det en god idé straks at anmelde skaden til dit forsikringsselskab. I mange tilfælde vil forsikringsselskabet komme ud for at besigtige skaden. Hvis taksatoren fra forsikringsselskabet vurderer, at skaden er dækket af forsikringen, kan du straks gå i gang med at udbedre den. Nogle gange er det forsikringsselskabet, der står for at rekvirere håndværkere, andre gange skal du selv stå for det. Det aftaler du med forsikringsselskabet. Hvis taksatoren er i tvivl om, hvorvidt skaden er dækket, kan det være nødvendigt at få eksperter ud for at tage en prøve af det angrebne træ og analysere den for at finde ud af, om det er råd eller svamp. Der skal også nærmere undersøgelser til, hvis huset er angrebet af ægte hussvamp. Henvisninger Pas på dit hus, vejledning for husejere. By- og Boligministeriet, BUR, BYG, Arkitekthjælpen, Huseftersynsordningen, Møller og Grønborg AS. Se de vigtigste svampearter på Teknologisk Instituts hjemmeside Er dit hus muggent. Brochure om skimmelsvampe fra Statens Byggeforskningsinstitut. www. sbi.dk Kilder Fonden Byg-Erfa Byggeteknisk Erfaringsformidling: Trænedbrydende svampe? kendetegn, vækstbetingelserog nedbrydningsformer Erfaringsblad nr ; Indvendigisolering? ældre ydermure over terræn Erfaringsblad nr ; Nedbrydning af træ i bygninger Erfaringsblad nr ; Nedbrydning af trævinduer Erfaringsblad nr ; Ægte hussvamp Erfaringsblad nr Statens Byggeforskningsinstitut Bøgh og Vogensen Bygnings Biologisk Rådgivning Teknologisk Institut Forsikringsoplysningen Problemer med skimmelsvamp? Få mere at vide på Bolius.dk. Vi har Danmarks største samling af artikler om fugt, skimmelsvamp og indeklima. Klik ind på bolius.dk og læs... ALT OM indeklima Inspiration Fakta Debat Nyheder 7

8 Tjek de skjulte konstruktioner i dit hus Hvornår giver skjulte konstruktioner problemer? Der er i sagens natur mange skjulte materialer og konstruktioner i et hus. Reelt er alt, hvad du ikke kan se med det blotte øje, en skjult konstruktion. Men heldigvis giver kun nogle af disse skjulte konstruktioner anledning til bekymring. Når vi bygger huse i Danmark, bygger vi dem, så de kan modstå regnvand, men samtidig holde på den varme, vi opvarmer husene med. Kom binationen af isolering for at undgå varmetab og sikring imod fugt udefra skaber ofte nogle ret komplicerede bygningsdele, som indeholder flere forskellige materialer i ret tykke konstruktioner. Disse skjulte og indimellem avancerede konstruktioner kan give problemer, hvis de enten ikke bygges ordentligt fra starten, eller hvis de ikke vedligeholdes og repareres løbende. De grundlæggende årsager til, at der nogle gange opstår problemer, er: Forkert montage eller forkerte materialer Forkert sammensætning af materialer kan selvfølgelig medføre problemer. Nye og især avancerede materialer er særligt sårbare over for forkert brug eller montage. Byggesjusk Der findes mange dygtige og ansvarsbevidste håndværkere, men desværre også nogle der sjusker. Meget byggeri skyder op alt for hurtigt, og konstruktionerne bliver måske ikke lavet helt, som de skal, og så kan der opstå problemer senere. Manglende reparation og vedligehold Manglende reparation og vedligehold på grund af, at konstruktionerne er skjulte, kan også meget nemt medføre problemer. Hvis en konstruktion får for meget fugt, kan det medføre følgeskader som råd og svamp og andre problemer. Forældede byggemetoder og materialer Selvom man ofte roser gammelt håndværk og ældre byggeri, har man dog erfaret problemer med visse konstruktioner og materialer, som man derfor ikke bruger længere. Det gælder f.eks. slagger, som ikke længere bruges til at fylde op med under gulvet. Nye byggemetoder og trends I dag er det selvskrevet, at alle installationer bliver bygget ind i gulve og vægge. Men det er ikke problemfrit at indbygge alle husets tekniske installationer. For eksempel bliver det sværere at reparere og vedligeholde dem. Hvilke skjulte konstruktioner er de værste? Den farligste form for følgeskade på grund af skjulte installationer er de brande, som kan opstå på grund af gamle og ikke-lovlige elinstallationer. Derfor gælder det om at skifte ledninger og kontakter af meget gammel oprindelse ud, inden det går galt. Slagger under gulvet, som suger fugt, kan være meget problematiske. Heldigvis er det dog kun i få huse, at problemet opstår. Men sker det, er det en meget kostbar affære. 8

9 Det mest almindelige problem ved skjulte konstruktioner i dansk byggeri er fugt. Fugten kan komme enten udefra (regnvand), indefra (fugt skabt af beboerne) eller opstå på grund af fejl i byggeriet. Det kan enten være fugt på grund af ringe isolering, som giver kondens, eller fugt fra utætte vand-, varme- eller kloakrør. Fugtskader efter utætte vand- og varmerør er de dyreste skader at udbedre. Det er samtidig også de skader, der opstår flest af, fordi der er så mange gulve med skjulte vand- og varmerør. Disse mange og forskelligartede jernrør har desværre en begrænset levetid. Næsten alle skjulte konstruktioner kan i reglen medføre problemer, hvis ikke de bliver konstrueret eller vedligeholdt ordentligt. Heldigvis er det kun ved udsatte steder og i specielle situationer, at der er risiko for problemer. I de følgende afsnit kan du læse om de mest almindelige problemer med skjulte konstruktioner. Skader i gulve og terrændæk Trægulve uden isolering og ventilering En del huse fra før 1940 og især på landet har et trægulv i husets stueplan, som er lagt på bjælker, som stort set ligger på den bare jord. Ofte er hulrummet mellem gulvbrædderne og jordlaget ikke mere end cm, og derfor er det ikke muligt at inspicere gulvet nedefra. Hulrummet ventileres oftest via jernriste muret ind i soklen rundt om huset. Problemet med konstruktionen er, at træ, og især bjælkerne, ikke kan klare fugtige forhold. I værste fald kan der opstå råd og svamp. Løsningen på problemet er at sikre god ventilering under gulvet, så eventuel fugt fjernes. Terrændæk og fundament med slagger Parcelhuse bygget sidst i 1950 erne og helt frem til 1970 erne kan have et lag af slagger på cm under gulvet mod jorden (også kaldet terrændækket). Slagger er et affaldsprodukt fra kraftvarmeværker, og det blev brugt som opfyldningsmateriale, fordi man mente, at det var kapillarbrydende, dvs. at det havde en bremsende effekt på fugten fra jorden. I dag ved man, at det ikke helt er tilfældet. Faktisk kan slagger have præcis den modsatte egenskab nemlig at suge fugt for herefter at udvide sig så meget, at gulve, især i store rum, kan bule op. I særlig grelle tilfælde kan fugtige slagger få husets ydervægge til at give sig og revne. Skjulte vand- og varmerør Under rigtig mange trægulve og støbte gulve findes vand- og varmerør samt afløbsledninger, som er skjult og utilgængelige. Mange af især vand- og varmerørene har en begrænset levetid på år, hvorefter de sprænger eller lækker i mere eller mindre omfang. Der findes mange små tikkende bomber under gulvene på de huse, som blev bygget under det store byggeboom fra 1950 erne til 1970 erne. Manglende isolering og/eller dampspærre Ældre gulve og især kældergulve fra før 1960 erne har ofte ringe eller slet ingen dampspærre og heller ingen isolering mellem gulvoverfladen og undergulvet (ned mod jorden). Disse gulve, især kældergulve, kan være meget fugtige på grund af manglende varmeisolering, som skaber kondens, men også manglende dampspærre er en af årsagerne til, at ældre støbte gulve kan være endog meget fugtige. Skader i facader, yder- og indervægge Skjult træværk i murede facader Nogle pudsede huse har et indvendigt træskelet, som bærer tagkonstruktionen. Det er ikke unormalt, at se råd og svampeskader i træværk, der er bygget ind i facader, specielt hvis træværket ikke kan ventileres. Især bundremmen, som er den nederste del af træværket i murede og pudsede facader, er udsat. Her kan træet nemlig få fugt udefra (regnvand), men også fugt, som stiger op fra jorden. Rust i tegloverliggere I nyere tid har vindues- og døråbninger i murværk ofte en såkaldt tegloverligger liggende over åbningen, for at bære det murværk der ligger ovenover. Tegloverliggere indeholder jernstænger, som kan have tendens til at ruste. Sker det, sprænger murstenene omkring de indstøbte jernstænger. Særligt i perioden 1920 til 1960 brugte man desværre jernstænger, som ikke var tilstrækkelig rustbehandlet. Manglende isolering og/eller fugtspærre Ældre ydervægge fra før 1970 erne, også kælderydervægge, har ingen isolering og kun ringe eller slet ingen fugtspærre. Den manglende varmeisolering kan skabe kondens og dermed fugt. 9

10 Og når der ikke er lagt fugtspærre ind, kan især kældervæggene være endog meget fugtige. Skjulte elinstallationer Gamle elinstallationer, f.eks. ledninger af stof, kan give problemer, og i værste fald kan der opstå brand på grund af gamle installationer. Nye og lovlige elinstallationer er ikke farlige i sig selv, men stort set alle elinstallationer skjules i dag i vægge, lofter og gulve. Det kan give problemer for senere ejere af huset, som ikke ved, hvor elledningerne er placeret. Det kan være problematisk, når der hænges billeder og andet på væggene. Skader på tag og lofter Utilgængelige tagkonstruktioner Erfaringen viser, at taget er et af de steder, hvor der opstår mange skader på grund af lukkede og utilgængelige konstruktioner. Især tagrum, skunkrum og uudnyttede tagetager med skråvægge, som ikke er tilgængelige, kan være problematiske. Her er det stort set umuligt at undersøge, om der er fejl i eller problemer med kon struk tioner, som derfor bør vedligeholdes eller repareres. Utæt og ødelagt dampspærre Hvis dampspærren er utæt eller på anden måde ødelagt, kan det medføre unødig fugt inde i en lukket konstruktion, som taget jo ofte er. I værste fald kan det give råd og svampeangreb. Særlig i huse fra 1960 erne og frem til 1980 erne blev der ind imellem eksperimenteret med nye konstruktioner og forskellige former for dampspærre, som senere har voldt mange problemer. Specielt flade tage af tagpap har vist sig at have mange skader i den lukkede tagkonstruktion. Fejlmonteret undertag Undertaget er ofte skjult og kan, hvis det er forkert monteret, skabe problemer. Det ses især på undertage fra sidst i 1960 erne og frem til midten af 1980 erne. Hvis undertaget er lavet af et materiale, som er for tæt, og ventileringen er for ringe, kan der opstå fugtskader, som medfører skimmel, råd og svampeangreb. Skjulte tagrender Skjulte tagrender kan skabe problemer, da de netop er skjulte og ikke lige til at se. Hvis tagrenden bliver fyldt eller på anden måde beskadiget, kan det give fugtproblemer både på facader og indvendigt i huset. Skader på kloak og dræn Utæt kloak Kloakrør og drænledninger kan, hvis de er utætte, skabe store problemer. Det gælder især for huse med kældre og huse af ældre dato. En utæt kloak kan give relativt store mængder fugt inde i huset, hvad der kan skade både de indvendige bygningsdele og dit indbo. Sådan tjekker du dit hus for skjulte konstruktioner Det kan være svært på egen hånd at vurdere, om du har et potentielt problem eller ej med de skjulte konstruktioner i dit hus. I langt de fleste tilfælde kræver det meget erfaring med huse, og det gælder især ældre huse. Du kan undersøge, om du har nogle af de be skrevne skjulte konstruktioner, ved at gennemgå husets tegninger og beskrivelser. Men den endelige vurdering af, hvorvidt du har en skade eller et potentielt problem, kan alene foretages af en erfaren håndværker eller bygnings - rådgiver. Hvad dækker forsikringen ved skader på grund af skjulte konstruktioner? Det er svært at sige noget specifikt om, hvad en forsikring dækker. Men generelt dækker mange hus- og ejerskifteforsikringer skader på grund af skjulte konstruktioner, netop fordi de er skjulte. Manglende vedligehold honoreres dog sjældent positivt af forsikringsselskaberne i en vurderingssag om skader på baggrund af fejl i en skjult konstruktion. Henvisninger På Erhvervs- og byggestyrelsen kan du downloade pjecerne: Læs om skjulte konstruktioner og fejl og Læs om skjulte konstruktioner og ejerskifteforsikkring Kilder Erhvervs- og byggestyrelsen Fonden Byg-Erfa Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse, BVB Forsikringsoplysningen 10

11 Generelt om indeklima Et dårligt indeklima kan give symptomer som irriterede øjne, hovedpine, træthed og allergi og i værste fald mere alvorlige sygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Her kan du læse, hvordan indeklimaet påvirker din sundhed, og hvad du kan gøre for at få et godt indeklima i boligen. Hvad er indeklima? Indeklimaet er alle de miljøfaktorer, der påvirker os, når vi opholder os indenfor luft, fugt, varme, lys, røg, støj og alle de partikler og kemiske stoffer, der er i indemiljøet. Danskerne opholder sig i gennemsnit procent af tiden indendørs, og heraf tilbringer vi typisk 16 timer i døgnet i vores bolig. Derfor er det vigtigt for vores sundhed og livskvalitet, at indeklimaet i boligen er godt. en umiddelbar forklaring, er det en god idé at tjekke, om der er noget galt med husets indeklima. Allergi og astma Hver femte dansker lider af allergi eller astma, og antallet af allergikere har været stigende gennem de sidste 20 år. Forskerne ved ikke rigtig, hvorfor antallet stiger, men de mener, at forhold i indeklimaet har betydning. Foto: Tommy Verting. Hvordan påvirker indeklimaet din sundhed og livskvalitet? Et dårligt indeklima kan påvirke dit helbred og din livskvalitet. Symptomerne strækker sig lige fra ubehag og gener til allergi og mere alvorlige sygdomme som hjerte-kar-sygdomme og kræft. Ubehag og gener Dårligt indeklima kan f.eks. give gener og ubehag som: Irritation i øjne, næse og hals Hovedpine og træthed Kvalme og svimmelhed Udslæt, rødme og kløe i huden Hvis du selv eller en anden i din familie lider af nogle af de nævnte symptomer uden at der er 11

12 Hjerte-kar-sygdomme Hjerte-kar-sygdomme, f.eks. hjertetilfælde, blodpropper og slagtilfælde, er den gruppe af sygdomme, som slår flest danskere ihjel i alt om året. Sygdommene har mange årsager, og nogle af dem findes i indeklimaet. Det drejer sig især om tobaksrøg, partikler fra luftforurening og måske også støj. Kræft Påvirkninger i indeklimaet kan i nogle tilfælde give kræft. Det drejer sig især om kræft i luftvejene. De vigtigste årsager er: Tobaksrøg Radioaktiv stråling fra radon i undergrunden Formaldehyd fra byggematerialer og andet Asbest fra ældre bygninger. Er normalt kun et problem ved renovering eller ombygning. Asbest må ikke længere bruges i bygninger. Hvilke årsager er der til dårligt indeklima? Der er mange forskellige faktorer, der har betydning for, om indeklimaet er godt eller skidt. Nogle af de vigtigste er: Tobaksrøg Radon fra undergrunden Partikler fra luftforurening, brændeovne, stearinlys m.m. Kemikalier fra byggematerialer, maling, møbler, rengøringsmidler m.m. Allergifremkaldende stoffer fra husdyr, husstøvmider, pollen og skimmelsvampe Fugt i boligen Støj Tobaksrøg Tobaksrøg er farlig, det ved de fleste. Hvert år dør rygere af hjerte-kar-sygdomme, men samtidig er tobaksrøg årsag til, at mellem 100 og 450 passive rygere dør. Børnelæger skønner, at rygningen i hjemmet er årsagen til langt de fleste indlæggelser af børn med luftvejslidelser. Radon Radioaktiv stråling fra radon i undergrunden udgør en trussel for indeklimaet i de områder, hvor der er meget radon i undergrunden. Her kan radon trænge op i boligen gennem utætheder i gulvkonstruktionen. Bliver man udsat for radon, kan man få kræft. Risikoen er størst, hvis man samtidig ryger. Radon kombineret med rygning er skyld i cirka 250 dødsfald om året, mens radon alene er skyld i cirka 50 dødsfald om året. Partikler Partikler i indeklimaet kommer udefra, især fra trafik og afbrænding af olie, benzin og andre brændstoffer. Partiklerne kan også komme fra kilder i boligen, f.eks. fra tobaksrøg, madlavning, stearinlys, brændeovne. Partikler menes bl.a. at kunne give sygdomme i luftvejene, specielt hos små børn. Partikler menes også at være skyld i lungekræft og hjerte-kar-sygdomme. Læs mere i BOLIUS Fakta Sundhedsproblemer ved brændeovne og pejse (Quicklink A10810). Kemikalier Indeluften kan være forurenet med hundredvis af kemiske stoffer. De stammer fra alle mulige kilder, f.eks. fra byggematerialer, tæpper og møbler, malinger/lakker, madlavning, tobaksrygning, afbrænding af gas, brug af elektrisk udstyr og rengøringsmidler. En del af de kemiske stoffer kan være sundhedsskadelige. Nogle stoffer kan give symptomer som irriterede øjne og luftveje. Andre stoffer, f.eks. phthalater (blødgørere i plast) kan være allergifremkaldende, mens andre igen kan være kræftfremkaldende, f.eks. formaldehyd. Allergener fra husdyr, husstøvmider og pollen Mange af de allergifremkaldende stoffer (allergener), som allergikeren reagerer på, findes i store mængder i indeklimaet. Det kan f.eks. være dyrehår, husstøvmider, skimmelsvampesporer, planter (stuebirk, efeu m.v.), og pollen, som kommer ind i boligen udefra. Skimmelsvampe Skimmelsvampe kan vokse på fugtige steder i boligen. De kan give anledning til forskellige symptomer som f.eks. irriterede øjne og luftveje, hovedpine, træthed og svimmelhed. Nogle få procent af befolkningen er allergiske over for skimmelsvampe. Læs mere 23: Skimmelsvamp. 12

13 Fugt Der er en markant sammenhæng mellem fugtskader i boligen og symptomer som hivende/ hvæsende vejrtrækning, hoste og astma. En del af symptomerne hænger formentlig sammen med, at husstøvmider, skimmelsvampe og andre mikroorganismer trives bedst i fugtige omgivelser. Støj Mange danskere er generet af støj fra naboer, trafik og lign. i deres bolig. Støj kan forstyrre søvnen og kan muligvis give stress og være medvirkende årsag til hjerte-kar-sygdomme. Læs mere i BOLIUS Fakta Støjgener i boligen (Quicklink A10806). Hvad kan du gøre for at få et bedre indeklima? Her kommer en række gode råd til, hvad du kan gøre, hvis indeklimaet i din bolig er dårligt: Udluftning Udluftning kan løse mange indeklimaproblemer. Sørg derfor for: At lufte ud med gennemtræk 5-10 minutter tre gange om dagen. Ventilation med mekanisk udsugning i badeværelse og køkken (emhætte). At få lavet udluftningsspalter i vinduer eller vægge, hvis dit hus er meget tæt. Radon Hvis du bor i et område, hvor der er meget radon i undergrunden, er det en god idé at få målt, om der også er radon i boligen. Er der det, kan du gøre noget ved problemet ved at: Lufte ud det er meget effektivt. Få støbt en radontæt membran over fundamentet, så radon ikke kan trænge op i huset, og evt. få etableret et sug under gulvet. Sørge for at lufte godt ud i en eventuel kælder, så radon ikke trænger videre op i boligen. Fugt i boligen Fugt giver et dårligt indeklima og skaber grobund for skimmelsvampe og husstøvmider. Begræns fugten i boligen ved at: Lufte ud flere gange om dagen, især i badeværelse og køkken. Sørge for at reparere fugt- og vandskader hurtigt, da der kan komme skimmelsvampe i boligen, hvis der er fugtigt gennem længere tid. Lukke døren til badeværelset, når du bader. Bruge emhætte og læg låg på gryden, når du laver mad. Tørre tøj udendørs eller i tørretumbler med aftræk til det fri. Varme rummene op til grader, også soveværelset, så undgår du, at fugt i luften sætter sig på kolde overflader (kondens). Kemiske stoffer og partikler Du kan begrænse mængden af skadelige kemiske stoffer og partikler i boligen ved at: Undgå at ryge indendørs. Vælge byggematerialer, maling, møbler, tæpper og anden gulvbelægning, der ikke afgiver skadelige stoffer og ubehagelige lugte. Vælg f.eks. produkter, der er indeklimamærkede og ikke afgiver formaldehyd. Vælge maling og lakker uden organiske opløsningsmidler og andre sundhedsskadelige stoffer. Gå efter den lavest mulige MAL-kode. MAL-koden står på bøtten. Undlade at bruge træbeskyttelsesmidler og maling til udendørsbrug indendørs. Undgå at bruge linolie på store flader indendørs, da linolien lugter og kan virke slimhindeirriterende. Begrænse brugen af pejse, brændeovne og stearinlys. Slukke elektriske apparater, når de ikke er i brug, og sørge for, at de ikke er støvede. Anvende milde rengøringsmidler uden duftstoffer. Undgå bløde plastmaterialer som badeforhæng, regntøj m.v, der ofte indeholder phthalater. Allergi og astma Du kan begrænse mængden af allergifremkaldende stoffer i boligen ved at: 13

14 Undgå at have kæledyr med pels i boligen, især katte. Gøre rent, lufte ud og vaske sengetøj ofte det begrænser mængden af husstøvmider og skimmelsvampe, som holder af fugtige omgivelser. Undgå planter, der kan fremkalde allergi, f.eks. efeu og stuebirk. Lufte ud om aftenen i pollensæsonen, hvis du har pollenallergi. Henvisninger Ren Besked. Folder fra Forbrugerstyrelsen Læs om Dansk Indeklima Mærkning på Teknologisk Instituts hjemmeside www. teknologisk.dk. Råd om hvordan du reducerer påvirkningen af kemikalier fra elektroniske og elektriske apparater. Rapport fra Miljøministeriet. Årets gang i huset. Om hvordan og hvornår du bedst tjekker dit hus indeklima dk/aarest gang Kilder SBI, Statens Byggeforskningsinstitut dk Teknologisk Institut Miljøstyrelsen Træ er miljø, træbranchens fælles informationsprojekt Forbrugerstyrelsen 14

15 Tjek udluftningen af dit hus Det er vigtigt, at dit hus bliver udluftet rigtigt. Det gælder både for husets opholdsrum og bygningskonstruktioner, da det ellers kan have alvorlige konsekvenser i form af fugtskader og skimmelsvamp. Hvad menes med udluftning af et hus? Der skelnes mellem udluftning (ventilering) af husets opholdsrum og af husets bygnings kon struk - tioner. Med udluftning af husets opholdsrum tænkes på udluftning af husets værelser og stuer, badeværelser og toiletter, køkken og kælder. Denne udluftning kan ske enten mekanisk eller som naturlig ventilation. Den anden form for udluftning angår bygningskonstruktionerne. Specielt ydervægge, tage og krybekældre skal udluftes. Der, hvor varm luft møder kolde overflader, vil der opstå kondens, og denne fugt skal ventileres bort. Ligeledes skal fugt fra regn eller perioder med meget fugtigt vejr kunne ventileres bort, så den ikke hober sig op i konstruktionerne. Hvad kan manglende eller forkert udluftning betyde for et hus? Manglende eller forkert udluftning af husets opholdsrum kan medføre fugtskader og i værste tilfælde skimmelsvamp, som har en meget negativ indvirkning på indeklimaet og dermed helbredet. Bliver husets konstruktioner ikke udluftet rigtigt, risikerer du, at der samler sig fugt i konstruktionerne, og derved opstår råd og svamp. Der kan være tale om svampe som gul og hvid tømmersvamp, som nedbryder konstruktionerne, eller om skimmelsvamp. Hvilke love og regler gælder vedrørende udluftning af huse? I Bygningsreglementet BR08 (kapitel 6) stilles der krav om, at boligen skal ventileres, og hvordan det skal gøres, dvs. enten ved naturlig eller mekanisk ventilation. Der er desuden regler for, hvor stort et luftskifte der skal være både i de enkelte rum i boligen og totalt set, og for hvilke rum der skal tilføres luft udefra, og hvilke der skal fjernes luft fra (udsugning). Kravene gælder kun hvis du bygger nyt eller bygger om i større stil, men selvom du måske ikke er lovgivningsmæssigt forpligtet til at følge reglerne, kan det være fornuftigt at gøre alligevel. Krav vedrørende udluftning af opholdsrum, køkken, badeværelser og toiletter For opholdsrum er der kun krav om, at du skal tilføre udeluft. Dette kan gøres ved hjælp af Skimmelsvamp på badeværelsesvæg opstået på grund af manglende udluftning. Foto: Byg-Erfa 15

16 åbninger i facaden eller ventilationsspalter i vinduerne. For at sikre den rigtige mængde luft udefra stilles der krav om antal åbninger og deres størrelse. I køkkener, badeværelser og toiletter er der ud over krav om tilførsel af luft udefra ligeledes krav om udsugning. Hvis udsugningen foregår mekanisk, skal denne køre konstant. Hvis udsugningen derimod slukkes af og til, dvs. styres af tænd/sluk på lyset, af hvor fugtigt der er i rummet, eller af om emhætten er i brug under madlavning, skal der være en aftrækskanal i rummet med en åbning på 200 cm 2. Aftrækskanalen skal sikre, at der er tilstrækkelig udsugning, uanset om den mekaniske ventilation bruges eller ej. Krav vedrørende udluftning af husets konstruktioner Hvis der er mulighed for skadelig kondensfugt, stilles der i Bygningsreglement BR08 (kapitel 4) krav om, at konstruktionerne skal ventileres. Det gælder specielt: Ydervægskonstruktioner Tagkonstruktioner Krybekældre Udluftning af ydervægskonstruktioner Hvis ydervæggene er opført som lette konstruktioner af fx træ, skal konstruktionen ventileres. Det gøres ved at lave et ventileret hulrum bag ved den udvendige beklædning med det formål: At regn og fugt, der kommer ind bag ydervæggens beklædning, ikke påvirker resten af væggen men derimod ventileres bort. Kraftig vækst af skimmelsvamp i opholdsrum på grund af manglende udluftning. Foto: Byg-Erfa. At fugt, der kommer gennem væggen indefra, ventileres bort. At fugt i form af regn på facaden ikke presses ind gennem væggen og sætter sig i konstruktionen. Udluftning af tagkonstruktioner Tagkonstruktionen skal ventileres, så fugt såvel indefra huset som udefra fjernes. Det er derfor vigtigt, at der er placeret en dampspærre i konstruktionen. En dampspærre er en form for folie eller membran, som sikrer, at fugtig luft inde i boligen ikke presses ud gennem husets vægge og tag. Desuden skal uopvarmede hulrum eller uudnyttede tagrum altid ventileres, så eventuel byggefugt eller anden fugt ventileres bort. Udluftning af krybekældre Krybekældre skal ventileres til det fri. Det anbefales, at man etablerer ventilationsåbninger for hver 6 m, og at åbningerne har en størrelse på minimum 150 cm 2. Derudover er der krav om, hvordan ventilationsåbninger skal placeres i facaden. Dog skal det nævnes, at det i perioder om sommeren med høj luftfugtighed og høje temperaturer kan være nødvendigt at lukke for ventilationen til krybekældre og kældre for at undgå, at den varme, fugtige luft trækker ned og kondenserer på de kolde overflader i kælderen. Hvad er manglende eller forkert udluftning? Dit hus mangler udluftning, hvis der ikke foregår en konstant udluftning ved hjælp af ventilationsriste, og du ikke i opholdsrum lufter ud mindst to til tre gange om dagen med gennemtræk i 5-10 minutter. Der luftes forkert ud, når der ikke luftes ud med den rigtige luft. Hvis du f.eks. åbner døren fra badeværelset til de øvrige rum og dermed lukker den fugtige badeværelsesluft ud i den resterende del af boligen, er fugten bare blevet fordelt i boligen, og det er ikke hensigtsmæssigt. Det samme gælder for vaskekældre el.lign. Fugtig luft skal altid luftes ud til det fri, og luften, der tilføres, skal ligeledes komme udefra. Hvad er den største risiko ved manglende eller forkert udluftning? Mangel på udluftning af bygningens konstruktioner kan medføre angreb af råd og svamp med 16

17 store skader til følge, hvis angrebet ikke opdages i tide. 3: Tjek dit hus for råd og svamp og 8: Tjek de skjulte konstruktioner i dit hus. Det er de skjulte konstruktioner, der udgør den største risiko, da det der er svært selv at opdage skaderne. Nyopførte bygninger bør udluftes specielt meget i begyndelsen, da der ofte har samlet sig fugt i konstruktioner under byggeriet. Det værste er den fugt, som ikke kan komme ud af bygningen igen, fordi den er lukket inde i konstruktionerne. Hvis der går for lang tid, før sådanne konstruktioner tørrer helt, kan der opstå angreb af skimmelsvamp eller andre svampetyper. Men den manglende udluftning af bygningskonstruktionerne kan også få konsekvenser for indeklimaet, hvis de angribes af skimmelsvamp. Mange af de materialer, der bruges i boligen, afgiver forskellige mere eller mindre farlige stoffer og forurener dermed indeluften. Det er derfor en god idé at lufte ud for at få renere luft ind i boligen. Det er desuden også vigtigt at få fugten i den varme indeluft ud af boligen, da den fugtige luft kan kondensere på kølige overflader. Luftes der ikke ud, danner det god grobund for vækst af skimmelsvamp. Skimmelsvamp opstår desuden typisk i de bløde fuger i overgangen mellem gulv og væg i dårligt ventilerede badeværelser samt på ikke- eller dårligt isolerede vægoverflader bag ved skabe, reoler eller opmagasinerede ting og sager, som forhindrer en god ventilation langs væggen. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, at dit hus bliver udluftet rigtigt, da det kan have alvorlige konsekvenser, hvis det ikke sker. Især bygningskonstruktionerne kan være svære at holde øje med, og manglende eller forkert udluftning vil typisk først blive opdaget, når skaden er sket. Hvis dette er tilfældet, skyldes det næsten med sikkerhed, at der er luftet for dårligt ud. Ét er den daglige udluftning, hvor vinduerne åbnes, og der luftes ud, noget andet er, om der er en konstant udskiftning af luft i boligen. Du kan tjekke, om der mangler: Friskluftsventiler i vinduerne. Udluftningsventiler i vægge eller lofter. Mekanisk ventilation på badeværelset og toilettet, eller om der er udluftningsventil og aftrækskanal i loftet. Eller bor du i et gammelt hus med masser af naturlig ventilation i form af utætheder ved gulvet, fodlister, vinduer og døre? Er din krybekælder udluftet? Igen kan du selv undersøge, om udluftningen er i orden. Er der ventilationsriste i soklerne hele vejen rundt om huset? Er ristene tilgængelige, eller står der alt muligt foran? Er ristene rene eller tilstoppede? Kondens på den indvendige side af en termorude er tegn på manglende udluftning. Hvordan tjekker du, om dit hus bliver udluftet rigtigt? Ved en simpel gennemgang af huset kan du tjekke, om udluftningen af rummene i boligen er tilstrækkelig. Udluftning af opholdsrum, køkken, badeværelser og toiletter Er der mere end 2 cm dug langs rammen på indersiden af dine ruder? Fornemmes en dårlig lugt af indelukkethed eller mug, når du kommer ind udefra? 17

18 Er din tagkonstruktion tilstrækkeligt udluftet? Hvis du har adgang til loftrum og skunkrum, skal de inspiceres, og du skal tjekke, om der virker tørt. Skulle der være problemer med dårlig ventilation, viser det sig ofte som fugtskjolder på væggen, og så er skaden sket. Hvis du er usikker på, om der er noget galt, kan det anbefales at tage kontakt til en fagmand og få en vurdering af, hvorvidt der er en skade eller et potentielt problem. Hvad bør du gøre, hvis dit hus ikke bliver udluftet rigtigt? Hvis der mangler udluftning i opholdsrum, skal der etableres ventilationsåbninger, evt. i form af ventiler i vægge og vinduer, og det er samtidig vigtigt at huske den daglige udluftning. Er husets konstruktioner ikke ventileret tilstrækkeligt, og gælder det især ventilering af ydervæg eller tagkonstruktion, er det umiddelbart svært at gøre noget ved det. Hvis der er problemer med udluftningen der, skyldes det ofte fejlkonstruktion eller byggesjusk. Henvisninger Læs Bygningsreglementet på Erhvervs- og Byggestyrelsen hjemmeside Pas på dit hus, vejledning for husejere. By- og Boligministeriet, BUR, BYG, Arkitekthjælpen, Huseftersynsordningen, Møller og Grønborg AS Kilder BYG-ERFA, Byggeteknisk Erfaringsformidling SBI, Statens Byggeforskningsinstitut dk Forsikringsoplysningen Erhvervs- og Byggestyrelsen Problemer med skimmelsvamp? Få mere at vide på Bolius.dk. Vi har Danmarks største samling af artikler om fugt, skimmelsvamp og indeklima. Klik ind på bolius.dk og læs... ALT OM indeklima Inspiration Fakta Debat Nyheder 18

19 Udluftning og naturlig ventilation Mange huse udluftes med naturlig ventilation. Det vil sige udluftning gennem døre, vinduer og ventilationsåbninger. Hvad er naturlig ventilation? Naturlig ventilation er udluftning af huset, som foregår gennem vinduer, døre, ventilationsåbninger og utætheder. Naturlig ventilation kan altså både være tilsigtet og utilsigtet: Den tilsigtede naturlige ventilation opnår du ved at lufte ud gennem åbne døre og vinduer eller have ventilationsventiler og andre ventilationsåbninger, som bidrager med frisk luft til huset. Den utilsigtede naturlige ventilation sker gennem utætheder i huset, som enten skyldes dårlig isolering eller revner og sprækker i husets ydervægge, tag eller gulve. Naturlig ventilation er drevet af naturkræfter som vind, tryk og temperatur. Mekanisk ventilation drives ved hjælp af en eldrevet ventilator, sådan som man bl.a. kender det fra udsugningsanlægget på badeværelset og emhætten i køkkenet. Læs mere om mekanisk ventilation i BOLIUS Fakta Automatisk mekanisk ventilation (Quicklink A8479). du luften ved at trække vejret, så luftens indhold af kuldioxid og fugt stiger. Det er derfor vigtigt, at luften i huset jævnligt skiftes ud med ren, frisk luft. Hvis huset ikke udluftes jævnligt, kommer indeluften til at føles tung og indelukket. Dårlig indeluft kan bl.a. give hovedpine, træthed, hoste og irriterede øjne. Hvis luften bliver for fugtig, stiger risikoen for, at der opstår vækst af sundhedsskadelige skimmel - svampe. Hvis indeluften er for fugtig gennem længere tid, kan der også komme fugt- og rådskader på husets materialer og i konstruktionerne. Mange huse har et mekanisk udsugningsanlæg på badeværelset og en emhætte i køkkenet, men et sådant anlæg er ikke nok til at sikre, at luften i huset bliver udskiftet tilstrækkeligt ofte. Derfor er det i de fleste huse nødvendigt at supplere med en eller anden form for naturlig ventilation, f.eks. ved at lufte ud gennem vinduer og døre. Ifølge bygningsreglementet skal al luften i huset udskiftet mindst én gang hver anden time. Naturlig ventilation. Hvorfor er det vigtigt med udluftning og naturlig ventilation? Du forurener indeluften, når du opholder dig i huset og foretager dig helt dagligdags ting. Luften forurenes med røg og partikler, når du laver mad og tænder stearinlys m.m., og der kommer fugt i luften, når du bader, vasker tøj, vander planter m.m. Selv når du sover, forurener 19

20 Nogle huse er udstyret med mere avancerede former for naturlige ventilationssystemer, f.eks. vinduer, der selv åbner på bestemte tidspunkter af døgnet og laver gennemtræk i bygningen. Hvordan lufter du ud med naturlig ventilation? I mange boliger sker hovedparten af ventilationen ved at åbne døre og vinduer og lufte ud. Generelt anbefales det at lufte ud med gennemtræk to-tre gange dagligt i 5 til 10 minutter ad gangen. Det kan f.eks. være: Om morgenen Om eftermiddagen, når du kommer hjem fra arbejde Om aftenen, inden du går i seng. Emhætte. Hvor stort er behovet for ventilation? Hvor stort behovet er for ventilation i din bolig, afhænger af flere forhold, bl.a. hvor mange mennesker der bor i huset, og hvor stort huset er. Jo flere mennesker og jo mindre plads, desto større er ventilationsbehovet. Beboernes adfærd har også betydning. Hvis du f.eks. tager lange bade, laver mad i et køkken uden emhætte eller tørrer vasketøj i boligen (hvilket ikke kan anbefales), bliver ventilationsbehovet større. Det har også stor betydning, om huset er et ældre, dårligt isoleret hus med mange revner og sprækker eller et nyt, velisoleret og tæt hus. I ældre utætte og dårligt isolerede huse sker en stor del af den naturlige ventilation nærmest af sig selv gennem utætheder, til gengæld spilder man en masse varme på den måde. Nye huse er tætte og velisolerede, da der i bygningsreglementet stilles strenge energikrav til dem. I sådanne huse er det vigtigt selv at sørge for tilstrækkelig ventilation. Det gælder også i ældre huse, der er blevet efterisoleret og tætnet. Der er dog undtagelser. En del nye huse er udstyret med et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding (f.eks. et genveksanlæg), som automatisk sørger for at holde et behageligt indeklima med et godt luftskifte. Her behøver du ikke selv at sørge for udluftning. Dette er normalt tilstrækkeligt til at sikre, at den forurenede luft i dit hus bliver udskiftet med frisk og tør luft. Du bør lufte ud på denne måde hele året, også når det er koldt eller vådt udenfor. På den kolde årstid er vi meget mere indendørs og forurener derfor luften endnu mere end om sommeren. Det er vigtigt at lufte ud, også selvom det giver et vist varmespild. Du spilder mindst mulig varme ved at lufte ud i et kort tidsrum med gennemtræk. Derimod bør du ikke have et vindue stående på klem i mange timer. Det betyder nemlig, at husets materialer og konstruktioner blive kølet ned, så det kræver meget energi at varme dem op igen. Desuden er der risiko for, at fugt fra indeluften sætter sig som kondens på de kolde overflader, så der kan opstå fugt- og skimmelproblemer. Udluftning gennem ventilationsåbninger I nogle huse kan det være en god idé at optimere den naturlige ventilation ved at forsyne boligen med en eller flere ventilationsventiler eller andre faste ventilationsåbninger. Det kan f.eks. være i form af følgende. Skydeventil En smal, aflang ventil af metal med en masse sprækker eller huller, som kan åbnes, ved at man skyder et spjæld til side, så luften frit kan komme ind i rummet udefra. Den kan placeres i vindueseller dørkarme eller i facaden. Luften afbøjes ikke. 20

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

HVAD ER SKIMMELSVAMPE

HVAD ER SKIMMELSVAMPE HVAD ER SKIMMELSVAMPE Information om skimmelsvampe Der findes tusindvis af forskellige arter af skimmelsvampe. Skimmelsvampe er en vigtig del af naturens kredsløb og findes overalt i naturen i jord, på

Læs mere

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt.

Væk med skimmelsvamp. sådan gør du. Sådan gør du. Tegn på skimmelsvamp: Tag kampen op: HUSK! Du bør lufte grundigt ud 3 x 15 minutter dagligt. Sådan gør du Tegn på skimmelsvamp: Væk med skimmelsvamp - når skimmelsvamp er væk sådan gør du Når skimmelsvamp er fjernet, er det vigtigt at støvsuge og afvaske grundigt, så du fjerner alt støv og skidt,

Læs mere

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA

BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA BO SUNDT EN PJECE OM VEJEN TIL ET GODT INDEKLIMA HVORFOR HAVE ET GODT INDEKLIMA? FORDI VI MENNESKER OPHOLDER OS INDENDØRE 90 % AF TIDEN, OG INDEKLIMAET HAR DERFOR STOR BETYD- NING FOR VORES SUNDHED, KOMFORT

Læs mere

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked

SKIMMELSVAMPE HVIS DU VIL VIDE MERE. Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar besked HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Undersøgelse og vurdering af fugt og skimmelsvampe i bygninger (By og Byg Anvisning

Læs mere

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING

LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING LSE-NYBODER SÅDAN BRUGER DU DIN NYBODER-BOLIG RIGTIGT BEBOERVEJLEDNING SJÆL, CHARME OG FUGT I ældre boligbebyggelser som Nyboder, hvor der er opstigende fugt, kolde facadevægge og opfugtninger som følge

Læs mere

UNDGÅ FUGT OG KONDENS

UNDGÅ FUGT OG KONDENS UNDGÅ FUGT OG KONDENS Udarbejdet af Laros A/S januar 2011 Kondensdannelse i beboelseslejligheder...2 Årsager til kondensdannelse...2 Beboernes forhold...2 Manglende udluftning...2 Ophobning af fugt møbler,

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen

Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Til ejendomsinspektører og andre med ansvar for vedligeholdelse af ejendomme Undgå at fugt og skimmelsvampe skader ejendommen Hold taget tæt Rens tagrender, nedløbsrør og tagbrønde Reparér fuger og revner

Læs mere

God energirådgivning - klimaskærmen

God energirådgivning - klimaskærmen God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet

Læs mere

HVIS DU VIL VIDE MERE

HVIS DU VIL VIDE MERE HVIS DU VIL VIDE MERE Advice a/s SKIMMELSVAMPE www.skimmel.dk Information, gode råd og mere materiale om skimmelsvampe Hvordan ser de ud? Hvordan undgår man dem? Hvordan fjerner man dem? Her får du klar

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S

Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Forslag til energirenovering Skånegade 8, stuen tv 2300 Kbh S Date: 200310 Company : TætHus Operator: HD 1 Inspektion overview Arbejdsbetingelser: Energitjek med termografering på lejlighed 2-3 april 2010,

Læs mere

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser

Efterisolering af hulrum i etageadskillelser Energiløsning store bygninger Efterisolering af hulrum i etageadskillelser UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 For etageejendomme opført i perioden ca. 1850 1920 er etageadskillelser typisk

Læs mere

SKIMMELSVAMPE. i boligen

SKIMMELSVAMPE. i boligen SKIMMELSVAMPE i boligen FORORD Denne pjece handler om skimmelsvampe. Du kan læse om, hvor de lever, hvordan du fjerner dem, og hvordan du undgår skimmelsvampevækst i boligen. Pjecen henvender sig både

Læs mere

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012

SKIMMELANALYSE. Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg. Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 SKIMMELANALYSE Kunde: Ole xxxxx Inspiceret byggeri: xxxxx 8600 Silkeborg Inspektion og prøvetagning udført 23/10-2012 Termo-service.dk I/S, ob@termo-service.dk, Afd. Fyn/Jylland: 29821362, Afd. Sjælland:

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Indvendig efterisolering af kældervæg Kældervægge bør efterisoleres, hvis den samlede isoleringstykkelse svarer til 50 mm eller mindre. Efterisolering

Læs mere

Fare for fugtskader når du efterisolerer

Fare for fugtskader når du efterisolerer Page 1 of 5 Pressemeddelelse 05/11 2009 Fare for fugtskader når du efterisolerer Mange bygningsejere overvejer i denne tid med rette at investere i efterisolering og andre energiforbedringer. Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark

Få en sund og energivenlig bolig. med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Få en sund og energivenlig bolig med 10 gode råd fra Boligkontoret Danmark Kære beboer Denne guide giver dig en god forudsætning for en sund og energivenlig bolig og mulighed for at spare penge. Du kan

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima Indhold Kvalitet Sundhed Trivsel 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er der at være bekymret over i et dårligt

Læs mere

Bestil et sundt indeklima én gang for alle

Bestil et sundt indeklima én gang for alle Bestil et sundt indeklima én gang for alle Lad os installere et sundt og behageligt indeklima i dit hus Og så skal du aldrig tænke mere over det Nu kan du komme alle indeklimaproblemer til livs én gang

Læs mere

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30

ViLLA Ventilation. DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima. 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 ViLLA Ventilation DUKA Ventilation Din tryghed for et godt indeklima 34682 Duka VillaVentilation v2.indd 1 12-07-2010 12:13:30 Indhold 3 4 5 8 9 10 Hvorfor VillaVentilation? Bygningsreglementet Hvad er

Læs mere

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E

d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E d a m p s pæ r r e n a p r i l2009 B Y G G E S K A D E F O N D E N v e d r ø r e n d e B Y G N I N G S F O R N Y E L S E tema dampspærren Efterisolering af den eksisterende boligmasse er ét blandt flere

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE

INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE 1 INDEKLIMA I BOLIGER PÅ FORURENEDE GRUNDE Indeklimaet i boliger på forurenede grunde kan være påvirket af jordforurening. Det skyldes, at forurenende stoffer fordamper

Læs mere

1. Vurder hele boligen

1. Vurder hele boligen 1. Vurder hele boligen Hvordan er de forskellige dele af huset isoleret i dag? Hvor lufttæt er huset? Hvor energieffektive er dine vinduer og døre? Er der tilstrækkelig ventilation? Få et professionelt

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Sæt fokus på indeklimaet

Sæt fokus på indeklimaet Tryksag 541-643 Hvis I vil vide mere Kom godt i gang med standarder I er velkomne til at kontakte vores erfarne konsulenter inden for indeklima: Seniorkonsulent Erling Trudsø Ring 21 24 21 90 eller send

Læs mere

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima

Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima. Byg og bo med godt indeklima Beton bag sunde boliger Byg den rette ramme Skyd genvej til godt indeklima Man mærker det gode indeklima Byg og bo med godt indeklima » indeklima var ikke det første, vi tænkte på, da vi byggede vores

Læs mere

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen.

Indeklima. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen. 1.7 Tjekliste om arbejdsstedets indretning og udførelse til koordinator P i program- og i projektgranskningsfasen Indeklima Temperaturer 1 og træk 1 Er temperaturerne i lokalerne ved let fysisk aktivitet

Læs mere

Murermester -villaen

Murermester -villaen Energirigtig renovering Murermester -villaen Se hvor murermestervillaen typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre

Læs mere

Energirigtig. 60-70 er huset

Energirigtig. 60-70 er huset Energirigtig renovering 60-70 er huset Se hvor 60-70 er huset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge hvert år på varmeregningen Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring

Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring Skimmelsvamp og ejerskifteforsikring FAKTA Publiceret: mandag 9. februar 2009 Du kan få skimmelsvampeskader dækket af en ejerskifteforsikring, men ikke i alle tilfælde. Det a@ænger bl.a. af husets alder

Læs mere

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset.

sørger et Dantherm HC ventilationsanlæg på loftet for sundt og behageligt indeklima i hele huset. Ingen grund til bekymring om skimmelsvamp Boligventilation CASE STORY En forbedring af det fugtige indeklima havde høj prioritet, da Jannie og Mads Nejsum Madsen i Fly ved Skive bestemte sig for at renovere

Læs mere

Reducér fugtproblemer i huset

Reducér fugtproblemer i huset Reducér fugtproblemer i huset Fire gode vaner kan begrænse skader fra den væde, husets indbyggere selv dunster ud i indeluften. Mod fugt fra fx jorden gælder det om at få vandet trukket ud af luften og

Læs mere

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Byggeskadefonden november 2010 Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S Næsten alle renoveringer medfører krav om isolering op til dagens standard efter BR10 SBi anvisning 224 DS/EN ISO13788 26/11/2010

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 158 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 23 C Ude temperatur: Målt til ca. -6 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø

Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Teknik og Miljø 2012 Energirigtig renovering Erfaringer og anbefalinger fra Energilandsby Flakkebjerg og EnergiØ Omø Energilandsbyprojektet Energilandsbyprojektet er et samarbejde mellem Slagelse Kommune,

Læs mere

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2

Efterisolering af terrændæk. Fordele. Lavere CO 2 Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Efterisolering af terrændæk Terrændæk, som er isoleret med mindre end 100 mm isolering i alt over og under betonen, skal efterisoleres, hvis

Læs mere

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården

Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Budget for diverse opgaver til udførelse på ejendommen AB Lindegården Bygningsdel Tag Taget er udført i tagpap på brædder. Taget har en hældning på 10 grader (jf. tegningerne), og bæres af gitterspær.

Læs mere

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her

Radon og enfamiliehuse. forside > publikationer > 1998 > her forside > publikationer > 1998 > her Radon og enfamiliehuse Forord Radon er en radioaktiv luftart og er kræftfremkaldende. Det er derfor af sundhedsmæssige betydning at holde indeholdet af radon i luften

Læs mere

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn

En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn En skimmelsag Ventilation i h.t. BR 08 Opfølgning på fondens eftersyn N En skimmelsag fra Hillerød Frødalen Anmeldte forhold i 2007: Vand på indersiden af vægge Mug på indersiden af vægge Opstuvning

Læs mere

Radon og enfamiliehuse

Radon og enfamiliehuse Radon og enfamiliehuse August 2007 Indhold Forord 3 Hvad er radon? 4 Radon og lungekræft 5 Hvordan kommer radon ind i huset? 6 Radonindhold i boliger varierer 7 Hvad kan jeg gøre? 8 Tjekliste 10 Ventilation

Læs mere

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN

HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN HOLD ØJE MED OG HOLD DIT HUS EN VEJLEDNING TIL BYGNINGSSEJERE SKEMAER TIL BRUG VED EFTERSYN TAGET 1.1 TAGDÆKNING Er der huller i tagdækning fx på grund af afblæste tagsten eller tagplader eller smuldrer

Læs mere

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse

ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse ISOVERs guide til sommerhuse - en oversigt over energikrav til fritidshuse Dato: maj 2011. Erstatter: Brochure fra marts 2006 2 Reglerne for varmeisolering i sommerhuse er skærpet Reglerne i BR 2010 betyder

Læs mere

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse

Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Tips til taget - renovering og vedligeholdelse Løbende reparationer og vedligeholdelse af taget er nødvendige for at bevare ejendommens værdi og undgå vandskader, råd- og svampeangreb. Her er nogle gode

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Løsningen ligger i luften...

Løsningen ligger i luften... Løsningen ligger i luften... Verdensmestre i at bygge for tætte huse Overlæge dr. med. Jens Korsgaard Op gennem 60 erne og især efter oliekrisen i 1973 blev Danmark verdens dygtigste nation til at bygge

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

Termografisk inspektion af bygning.

Termografisk inspektion af bygning. Termografisk inspektion af bygning. Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 177 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 20 C Ude temperatur: Målt til ca. -10 C Temperatur differences inde - ude Δt:

Læs mere

RENGØRING. hos dig der er overfølsom

RENGØRING. hos dig der er overfølsom RENGØRING hos dig der er overfølsom FORORD Det er ikke muligt at rengøre sig ud af allergiske problemer, men rengøringen er vigtig, fordi den nedsætter støvmængden og dermed mængden af allergener og irritanter

Læs mere

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup

TAGHAVERS TEKTONIK. BYG ERFA Byggetekniske Erfaringer. AgroTech Tirsdag den 7. juni 2011, Taastrup Fonden BYG-ERFA Hillerødvejen 120 3250 Gilleleje Telefon 82 30 30 22 redaktion@byg-erfa.dk byg-erfa.dk TEKTONIK Udformning og sammenføjning af elementer til en helhed TAGHAVERS TEKTONIK AgroTech Tirsdag

Læs mere

sundt miljø i boligen

sundt miljø i boligen sundt miljø i boligen Indholdsfortegnelse Et godt indeklima er vigtigt... 4 Luft ud... 4 Sørg for ventilation... 5 Sæt varme på... 6 Gode råd... 7 Begræns fugtkilderne... 8 Hold boligen ren... 11 Skimmelsvamp

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven

Indholdsfortegnelse. Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe. Øster Hornum Børnehave. 1 Baggrund for opgaven Øster Hornum Børnehave Undersøgelse af vækst af skimmelsvampe COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund for opgaven

Læs mere

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE

Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Fonden BYG-ERFA Ny Kongensgade 13 1474 København K Telefon 82 30 30 22 info@byg-erfa.dk byg-erfa.dk Byggetekniske erfaringer TÆTTE TAGE - OG UNDERTAGE Onsdag den 14. maj 2014, København Jens Østergaard

Læs mere

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599

Rawi. Munke Mose Allé 9 5000 Odense C Tlf.: 63126500 Fax: 63126599 1. kolonne beskriver hvilken bygningsdel der undersøges Områder markeret med GULT indikere efterisoleringen. 2. kolonne beskriver ved isolering mindre end det angivet skal der efterisoleres 3. kolonne,

Læs mere

Tips om insekter i hjemmet

Tips om insekter i hjemmet Tips om insekter i hjemmet Har du fået ubudne gæster i form af insekter i dit hjem, er rengøring på insekternes yndlingssteder ofte nok, og du kan gøre meget for at forebygge insektangreb. Mange af de

Læs mere

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering

Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Guide Guide til håndværksmæssig udførelse: Hvorfor tætne et eksisterende hus? UDGIVET NOVEMBER 2009 Tætning af klimaskærm i forbindelse med energirenovering Når man vil spare på varmen i sit hus, er et

Læs mere

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro

MYCOMETER ANALYSE. Abildholtvej 10, Holstebro MYCOMETER ANALYSE Abildholtvej 10, Holstebro Rapport 01-11-2013 Mycometer analyse KUNDEINFORMATION Jeres sags/rekv. nr. - (Internt nr.) 014 Prøveudtagningsadresse Firma Abildholtvej 10, Holstebro Rask

Læs mere

10 krav til kvalitet

10 krav til kvalitet Støttet byfornyelse Denne vejledning skal ses som en hjælp til alle der står overfor en renovering af en ældre byejendom. Heri beskrives, hvilke tekniske krav Århus Kommune stiller i forbindelse med renovering,

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx.

Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Der gøres opmærksom på, at sælgeroplysningsskemaet er ændret pr xx.xx.xxxx. Side 1 af 18 Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger

Læs mere

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by:

Energimærke. Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: SIDE 1 AF 42 Adresse: Banevænget 5 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-003659-001 Energikonsulent: Svend Mosekjær Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege

Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege Ellens Cabaret, Langelinie 48, Stege TILSTANDSVURDERING af 15. juli 2014 Steen Knudsen Rådgivende ingeniør Ledreborg Alle 12 4320 Lejre TLF 40 55 33 42 1 Sammenfatning Hotel/ restaurant Skydevænget Langelinie

Læs mere

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning

Termo-Service.dk - Alt Inden For Termografi, Trykprøvning og Energirådgivning Facade mod Vest IR000911.IS2 På billet ses Murværket med en ensartet isoleringsværdi. Vinduerne i stue plan ses med normalt varmetab for denne type vinduer. Kældervinduet ses med et større varmetab. Taget

Læs mere

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14.

Rekvirent: XX. Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup. Inspektion udført: København den XX oktober 2014. Sag nr.: 10XXX-14. Rekvirent: XX Udført af indeklimakonsulent: Ole Borup info@termo-service.dk Skibhusvej 428 5000 Odense C +45 29821362 Cvr: 32592368 Inspektion udført: København den XX oktober 2014 Sag nr.: 10XXX-14 Indledning

Læs mere

Vejledning om forebyggelse af og fremgangsmåde ved mistanke om eller konstatering af skimmelsvamp i tjenesteboliger

Vejledning om forebyggelse af og fremgangsmåde ved mistanke om eller konstatering af skimmelsvamp i tjenesteboliger Vejledning om forebyggelse af og fremgangsmåde ved mistanke om eller konstatering af skimmelsvamp i tjenesteboliger 27. maj 2014 Stifterne, Præsteforeningen, Provsteforeningen og Landsforeningen af Menighedsråd

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Orientering til sælger om tilstandsrapport

Orientering til sælger om tilstandsrapport Orientering til sælger om tilstandsrapport Der er indgået aftale med Arkitekthuset Vodskov A/S om udarbejdelse af tilstandsrapport. Formålet med at få udarbejdet en tilstandsrapport er at frigøre sælger

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Referat Orienterende beboermøde i afdeling 1 De Vanføres Boligselskab

Referat Orienterende beboermøde i afdeling 1 De Vanføres Boligselskab Referat Orienterende beboermøde i afdeling 1 De Vanføres Boligselskab Vedrørende: Sted: Orienterende beboermøde Hovergården, 7100 Vejle Dato: Den 29. april 2014, kl. 19.00 Deltagere: 39 beboere Rune T.

Læs mere

Forklaring til sælgeroplysninger. 0Generelle oplysninger

Forklaring til sælgeroplysninger. 0Generelle oplysninger Forklaring til sælgeroplysninger Der gøres opmærksom på, at alle spørgsmål skal besvares, også selv om du finder dem irrelevante for din ejendom - i givet fald bedes du afkrydse i NEJ. Til alle spørgsmål

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE

SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE BO-VEST. AFD. 10. HYLDESPJÆLDET SKIMMELUNDERSØGELSE AF TERRÆNDÆK OG GULVE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk SÆRUNDERSØGELSE PROJEKTNR.

Læs mere

Orientering til sælger Tilstandsrapport

Orientering til sælger Tilstandsrapport Orientering til sælger Tilstandsrapport Du har bedt factum2 om at udføre tilstandsrapport på din ejendom. Formålet med at lade en tilstandsrapport udføre er at frigøre dig fra ansvaret for skjulte skader

Læs mere

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle

Marts 2010. Forstå dit energimærke. Inspiration til energibesparelser, Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Hvem er vi? Bornholm: 2 medarbejdere Kontor i Gudhjem Mølle Jl Sparepotentiale for enfamiliehuse Gennemsnit af energimærker Der spares 31,4 % af det samlede varmebehov Der skal investeres 65.000 kr./hus.

Læs mere

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt.

95% Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde. varme.danfoss.dk. Ventilation med varmegenvinding. af varmen bliver genanvendt. Ventilation med varmegenvinding Undgå skimmelsvamp og energispild og lad dit hjem ånde Op til 95% af varmen bliver genanvendt Danfoss ventilation med varmegenindvinding genanvender det meste af varmen,

Læs mere

Skønsmandens erklæring

Skønsmandens erklæring Skønsmandens erklæring 8016 Oversigt over klagepunkter: Klagers påstand: Den bygningssagkyndiges forklaring: 1. Manglende udluftning under krybekælder. 2. Fugtskjolder på indvendige vægge. 3. Borebilleangreb,

Læs mere

Sommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen

Sommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen Version 1.0-1. maj 2012 HUSEFTERSYN Sommerhus af træ/uden dampspærre i ydervæggen Opført i perioden: ca. 1950-1980 VIGTIG INFORMATION om den hustype din tilstandsrapport vedrører Når du køber et brugt

Læs mere

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme

Få større glæde af din gulvvarme. Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Få større glæde af din gulvvarme Gode råd til anlæg og daglig brug af fjernvarme Fjernvarme helt sikkert Sådan får du god økonomi i din gulvvarme Mange parcelhuse bliver i dag opført med gulvarme, da det

Læs mere

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen

Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgeroplysningsskema vedrørende ejendommen beliggende: Adresse: Internt sagsnummer: Postnummer: By: Sælgers oplysninger om ejendommen Sælgers opmærksomhed henledes på, at forkerte oplysninger vil kunne

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2011 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE

KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende

Læs mere

Efterisolering er en god investering

Efterisolering er en god investering Efterisolering er en god investering Valget er let efterisolér nu! allergivenligt indeklima større boligkomfort lavere energiforbrug højere boligværdi energimærkning bedre pladsudnyttelse Mange parcelhuse

Læs mere

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode.

Fjernvarmeguide. til dig, der bor i lejlighed. Du kan gøre meget for at holde på varmen. Det kommer samtidig både din økonomi og miljøet til gode. Hvis du har spørgsmål til brochuren eller din fjernvarme, er du velkommen til at kontakte dit boligselskab eller dit varmeværk. Fjernvarmeguide til dig, der bor i lejlighed Gl. Kærvej 15. 6800 Varde Tlf.:

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering. Drænende fyld. Dræn Energiløsning UDGIVET NOVEMBER 2011 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af kældervæg Opvarmede kældre hvor kælderydervæggen er isoleret med mindre end 100 mm, bør efterisoleres til nedenstående

Læs mere

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport.

Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. 15. januar 2013 Ejendom 2 Eksempel på en tilstandsrapport hvor sælger måtte give et afslag i salgsprisen på grund af en afskrækkende tilstandsrapport. Boligen er opført i 1968 og er i 1 plan. Boligarealet

Læs mere

Udvendig efterisolering af letbetonvægge

Udvendig efterisolering af letbetonvægge Energiløsning etageejendomme Udvendig efterisolering af letbetonvægge UDGIVET DECEMBER 2013 - REVIDERET DECEMBER 2014 I halvtredserne, tresserne og halvfjerdserne blev en del mindre etageejendomme opført

Læs mere

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset. Svampeundersøgelse Lokation: XX Baggrund Den 27/03-2013 har Ole Borup fra Termo-Service.dk foretaget skimmelundersøgelse i ovennævnte bolig. Undersøgelsen blev foretaget efter aftale med XX. Undersøgelsen

Læs mere

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet : Skønsmandens erklæring 8043 Oversigt over klagepunkter: Pkt.1 Dæk mod krybekælder er ikke udført korrekt. Dampspærre er placeret på undersiden af isolering (den kolde side). Følgeskader i form af lugtgener

Læs mere

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller

Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger. Eva B. Møller Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Eva B. Møller SBi-anvisning 240 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2012 Titel Efterisolering af småhuse byggetekniske løsninger Serietitel

Læs mere

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef

Skimmelsvampe i boliger. v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Skimmelsvampe i boliger v/ Ole Bønnelycke, sekretariatschef Hvad omfatter Byggeskadefonden? Offentligt støttede boligbyggerier efter 1986: Byggerier ca. Boliger ca. Almene familieboliger 3.800 85.000 Ældreboliger

Læs mere