^^^^ ^ W^^nl. ^ t^x^'^x^

Transkript

1 r-^^^'' Cå

2 ayk å

3 ^^^m ^ t^x^'^x^ ^^^^ ^ W^^nl

4 1.R LERCHES BOGBINDERI SKAGEN ^ ^0^0 0^'

5

6

7

8

9

10 MEMOIRER OG BREVE UDGIVNE AF JUUUS CLAUSENogPFrJ^IST. EN KJØBENHAVNSK GROSSERERS UNGDOMS- ERINDRINGER OPTEGNELSER AF MARCHS CHRISTIAN BECH CYLDENDALSKB BOGHANDEL NORDISK FORLAG KØBENHAVN

11 UDCIVNB AFJUUU5 CLAUSS^f OC P.PR.RIST

12 TRYKT I 900 EKSEMPLARER LANOgÆRS BOGTRYKKERI KØBENHAVN

13 INDLEDNING GROSSERER, Tømmerhandler M. C. Bech efterlod sg ved sn Død den 23. Oktober 1875, 88 Aar gammel, et mægtgt Manuskrpt med Ttel : Mt Lvs Hstore samlet og skrevet Aarene 1864 tl 1869 af Marcus Chrstan Bech.'' Manuskrptet, der er nedskrevet med Forfatterens egen Haand, udgør over 400 Sder stort Kvartformat med en smuk, meget llle og tæt Skrft. Det er kun den Del af dsse Optegnelser, der vedrører Forf.s Ungdomshstore, der frembyder særlg Interesse, og derfor ogsaa kun den, der offentlggøres, og det endda beskaaren Form. Forf. har kke kendt Begrænsnngens Kunst og har heller kke havt Brug for den; th han skrver kke for Publkum, og paa hans gamle Dage gav Lvet ham god Td. Paa ældre Folks Vs er hans Fortællemaade bred og vdtløftg, han bruger mange Ord for at meddele en Enkelthed og nænner kke at forbgaa selv en nok saa rnge Tng, som hans kraftge Hukommelse har opbevaret. Det har derfor været nødvendgt at forkorte og beskære saaledes, at kun det kommer frem, der har vrkelg Interesse for hans Eftertd. Bogen gver et meget oplysende og karakterstsk Bllede af hvorledes Lvet formede sg for en velstaaende, kjøbenhavnsk Grosserersøn Slutnngen af det 18. og Begyndelsen af det 19. Aarhundrede ( ). Netop da han var bleven voxen, blussede Natonalfølelse og Fædrelandskærlghed op høje Flammer, alle unge Mænd vlde være med tl at værge Landet. I Kjøbenhavn er alle de unge Handelsmænd, Kontorster og Kræmmersvende, alle Studenter og Kunstnere ndragne den mltære Tjeneste som Menge, Konstabler og Bombarderer, Underoffcerer eller Offcerer Danske Artllerbatallon, Borgervæbnngen, eller Studenterkorpset. Da Flaaden Lvjægerne saa var ranet og Hæren havde vst sn Afmagt, skøndt Folket hverken manglede Mod eller god Vlle, kom Slappelsen, der affødte ensdg Mltarsme, og et sandt Raser efter at bære Unform; men denne Penge-Ulykkens Td fk hver Mand nok at gøre med at værne Hus og Hjem, Forretnng og Levebrød. Alt dette stempler dsse Ungdomserndrnger, for hvs Offenlggørelse Udgverne brnger Forfatterens Efterladte en T»'=- Udg.

14

15 -y-^-^^e^h^ GROSSERER JØRGEN BECH

16

17 EFTER Opfordrng, maaskee ogsaa af ndre Lyst, tldeels foraarsaget ved den Uvrksomhed jeg er kommet ved at maatte holde Sengen, formedelst et ldet Stød eller Skraben paa mt venstre Been, og tl hvlken jeg endnu tl Dato 8. Marts 1864 tvende Maaneder er lænket, uden ellers at lde det mndste af nogen Sygdom, vl jeg her, støttet paa mn særdeles gode Hukommelse, søge at samle og nedskrve Erndrngerne fra mn Barndom ndtl nu mn høye Alderdom. Dette kan kun forstaaes som Erndrnger om Tng, der er passeret endeel om mg personlg mn Levetd, dog ogsaa de Tdsbegvenheder, under hvlke jeg levede, og saaledes næsten udelukkende vl komme tl at handle om mg selv og mne Allernærmeste. Jeg maa saaledes begynde med mne Forældre, med hvlke jeg paa faae Aar nær bestandg var samlet og e forlod deres Huus, førend jeg ved at ndtræde Ægteskab dannede mg et eget Hem. Mn Fader var, som det alletder heed. Søn af en Bonde; om jeg erndrer ret fra Mors Lmforden eller Thyland; og fødtes en Landsby, som heed Bech, den 25É5 October 1731, og blev kaldqt Jørgen Thomsen eller Thomasen Bech. Dette Fornavn Thomasen" lod han senere falde og kaldte

18 sg kun Jørgen Bech, Naar og af hvlke Grunde han antog dette Navn, er mg aldeles ubekendt, og har e nogensnde været omtalt for mg. Han kom en Alder af omtrent 12 Aar 1743 her tl København og erndrede de store endnu dengang e opbyggede Brandtomter efter Stadens overgangne store Ildebrand, hvorved den største Deel af Staden afbrændte og ødelagdes.^) I st 19É Aar kom han Teneste hos en Supercargo det kongelge Asatske Compagne, som Skrver eller Medhælper paa en Rese tl Chna, som tog sn Begyndelse Aaret ) En Rese tl Chna medtog de Aarnger en Td af 2 å 3 Aar, da Seladsen dertl var meget større og langvargere end som den senere blev, efterat den berømte Verdensomseler Cook havde omselet Jorden og vst, hvorledes de bestandg staaende Passatvnde kunde benyttes, hvorved Seladsen meget betydelg formndskedes. Fader fortalte, at der førend Passatvndenes Benyttelse regnedes 3000 Mle tl Cap, og derfra tl Chna ogsaa 3000 Mle. Han afselede herfra med et af Asatsk Compagnes Skbe, ført af Capt. Lder Bder Hollman, som Aaret 1750 strandede paa svenske Kysten 1) Den store Ildebrand, hvortl hentydes, var 1 Slutnngen af October ') Jørgen Bech ( ), hvs Forældre boede Sæby eller denne Bys Nærhed, kom efter Forældrenes Død først Handelslære hos den bekendte rge kjøbenhavnske Grosserer Jacob Sewern, der var født Sæby ( ). Efter at have endt sne Rejser tog han 1760 Borgerskab som Detalhandler og 1765 som Grosserer fk han Sæde Søretten og 1775 blev han deputeret Borger blandt Stadens 32 Mænd, hvs Formand han senere blev. I de paafølgende Aar fk han mangfoldge Hædershverv, saasom 1784 Drektør for Stadens Brandkasse blev han R. af Dbg. Om hans Gftermaal og Prvatlv fortælles Bogen. Han blev regnet for en af Kjøbenhavns bedste og soldeste Borgere og var en høj Grad agtet og afholdt Mand.

19 ved Gothenborg, og kom hem gen Decbr. samme Aar; Foraaret 1751 afselet med et andet Skb, som ved Storm og Uver kom tl Skade Spanske Søen og maatte tye nd tl Bergen Norge for at repareres. Dette Havare havde vel e kunnet opholde Skbet saa længe, men da næsten alt ombord var losset, saavel af Inventarum som ogsaa af Ladnngen Pakhusene, hændte den Ulykke, at Staden Bergen næsten aldeles blev ødelagt ved en voldsom Ildebrand, hvorved det fra Skbet lossede tldeels ogsaa brændte og ødelagdes. Der hengk altsaa en lang Td, nden alt anskaffet, og det behøvende gen blev først efter over et halvt Aar var Altng klart tl at fortsætte Resen tl Chna. Noget efter døde Capt. Hollman, og Oberstyrmanden Beckman overtog Commandoen af Skbet som Captan, og ankom lykkelg tl Canton Chna. Her, hvor det Asatske Compagne havde sne egne Bygnnger med Contorer og Pakhuse, blev losset, og senere Ladnngen ndtaget, ) Efter ndtagen Ladnng afgk Compagneskbet tl Europa og ankom lykkelg og vel tl København efter Fraværelse af over tvende Aar, formodentlg Aaret I st 24É2 Aar, den 13lf December 1756 ndgk han Ægteskab med Jomfru Anna Elsabeth Felstrupy som var født Haderslev den 24de Jun 17292) altsaa var hun 2V2 Aar ældre end han og begyndte at handle her Staden; og var hans 1) Et kortere Stykke, omhandlende Faderens Erndrnger om Knesernes Levevs, er forbgaaet. 3) Hun var adopteret af Kammerbud Hans Hansen, hvs Navn hun bar.

20 første Handel med Menneskehaar, som han tldeels lod opkøbe Jyllland ved sn derhavende Famle.^) Dengang vare Frseurer og Parykmagere rgtg Flor formedelst den herskende almndelge Mode af Parykker for Herrerne og umaadelge Toure og Frsurer for Damerne, hvlken Mode var ndført fra Frankrg. Denne Handel var ham meget fordeelagtg,og senere tog han Borgerskab somtheeog Porcellanshandler samt Handel med chnesske og ostndske Produkter, og leede et Huus Nyhavn Nr. 18, Solen" kaldet, efter en over Døren sddende forgyldt Sol. 2) Boutkken var Stuen samt Contoret, og beboede han de øvrge Etager med Famlen, der 1757 var blevet forøget med en Datter, Ane Mara kaldet. I 1758 blev han gen Fader tl en Datter, som blev døbt Mare Helene, men hvlken e blev ældre end 4 Maaneder, da hun døde Febr I dette Aar den Ilte Jun blev Huset Solen" Nr. 18, hvor han hdtl havde boet tl Lee, ham tlskødet af Hr. Ncola Jonge for den Summa 3000 Rdlr. dansk Courant. Da hans Handel stedse udvdede sg, antog han tl Compagnon af samme en særdeles handelskyndg Mand ved Navn Behrends^) Aaret 1764, som Følge Contract skulde boe hos ham, og antog han da Frmaet Jørgen Bech & Co,, efterat han havde taget Borgerskab som Grosserer og Tømmerhandler. At Behrends havde ndsat en Captal Handelen, sy- 1) Han havde én Broder og tre Søstre I Jylland. ) Nuv. Nr. 41. Solen* (o: et Kompas) sddej- endnu over Gadedøren. 8) Danel Hendrk Barentz (saaledes er hans vrkelge Navn Ifølge velvllg Meddelelse af Grosserer J. Behrens).

21 nes rmelgt, og da han var Ungkarl eller maaske rettere Pebersvend, flyttede han tl Fader. I Aug bortkaldte Gud hans Kone fra ham og Datteren Ane Mara, som da kkun var 10 Aar gammel, og blev Fader altsaa Enkemand st 36te Aar. Hvorlænge han vedblev at boe Solen" er mg ubekendt, men sandsynlgt tl hans Datter kke allene var confrmeret, men endog forlovet med Stnr Jens Holbechy senere Grosserer og Major;) og havde hun Bryllup med ham d. 30. Aug st 19l! Aar. Fader overlod da Boutk og Handelen Solen" tl sn Svgersøn og købte da Gaarden Toldbodgade. Her vare Pakhuse og stort Gaardsrum, og blev Handelen vst meget større ved det erhvervede gode Locale. Her Faders Gaard boede en Mand ved Navn Restorff, forhen Secretar prvé de son Excellence le Comte de Rahery men nu Postmester. 2) Dsse vare den Td e kongelge, men prvate, og saaledes havde han paataget sg Routen tl Lolland og retour, og var selv personlg med at føre samme, hvergang Posten afgk herfra tl Naskov, eller retournerede. Han havde været bosat Naskov med Kone og 3É Døttre. Af dsse blev En gft med en Købmand Felstrup,^) Moder tl den for faae Aar sden afdøde Etatsraad Felstrup tl Sndnggaard I 1) Grosserer Jens Holbech, Major det borgerlge Infanter, døde 1811, 68 Aar gammel, gft 1775 med Ane Mara Bech, der døde 1795, 39 Aar gammel. 2) Rasmus Restorff, død 1786, var Prvatsekretær hos Lehnsgreve Otto Ludvg Råben tl Chrstansholm, senere Postmester. Han var gft med Marane Gjørdng, død 1789, 58 Aar gammel. 8) Slotsforvalter paa Hørsholm Hans Fjelstrup, gft med Sopha Amala Restorff. Han døde 1775.

22 6 Jylland. En ægtede Grosserer Å, L, Schmdty^) og den ældste, der var født paa Lolland, blev senere mn Moder, med hvlken han havde forlovet sg under sn Enkemandsstand, og varede denne Forlovelse lang Td, ndtl han 1782 faldt en Sygdom og lod sg ve paa Sengen tl sn Forlovede den 28 Jun Han havde formodentlg tænkt at gøre hende noget vel, fald han døde som hendes Mand. Mn Moder heed Berthe Emerence. Hun var født 4. Jul 1756, altsaa 26 Aar, da hun ndtraadte Ægteskabet. Hun maa have været en særdeles smuk Jomfrue, som hun endnu da jeg kunde dømme derom holdt sg særdeles godt, afgav en meget vakker Dame og saae vel ud tl sn sldgste Alder. Mne Forældre vare gfte 3É Aar, førend de fk Børn. Det første var mn afdøde Søster, der blev født den 8É Ma 1785, og det næste var mn egen Person, der første Gang saae Dagens Lys den 2den November 1787, og var der en Forskel af 2V2 Aar vor Alder. Jeg vl naturlgvs Løbet af mn Beskrvelse om mg og mt Levnetsløb ofte, ja meget ofte komme tlbage tl mn Famle og Forældre samt Søster, der heed Marane Elsabeth,^) Mn Fødsel var saaledes den 2den November 1787 om Eftermddagen, efterat Moder hele Dagen havde været beskeftget med at lave Kød- og Rullepølser, th det var den saakaldte Slagtertd. Hun overstod Barselsengen vel, og omendskøndt 1) Grosserer Albrecht Ludvg Schmdt, død 1821, gft med Frederkke Chrstltne Restorr, død *) Denne Søster Marane Elsabeth ( ), om hvem der nedenfor fortællet meget, blev 1805 gft med Søoffceren Lorents Lorch ( ).

23 jeg, Drengen, var kun meget llle, mager og spnkel ntet Under, da Forældrene vare temmelg gamle, nemlg resp. 56 og 31 Aar var jeg dog sund og velskabt. I Daaben blev jeg baaret af Madame Svendsen, og Huen holdtes af mn Moders Søster, Mad. Schmdt, og blev jeg døbt med Navnet Marcus Chrstan, og opkaldet efter afdøde Supercargo Svendsen, Fadderne vare Købmand Molbech, Fedler, Apotheker Grønlund, Bogholder Åhmer, Grosserer Buntzen og Mægler Schøtt. Jeg har senere hørt, at Faders Venner, som bragte ham deres Lykønsknnger, yttrede, at han lge saa godt kunde dree Halsen om paa Drengen, da han e kunde forvente at leve og see ham blve tl noget. Ja! lad os nu see," skal Fader have svaret, og han fk da rgtg seet, at Drengen blev tl Mand og Borger, og vuggede han sn Sønnesøn, tl han blev 2 Aar gammel. Saaledes kan her det gamle Ordsprog anvendes: Mennesket spaaer, men Gud raa'er." Af mn første Barndom kan jeg ntet erndre tl mt femte Aar; dog maae undtages mn herlge og kerlge Barnepge, som heed Ane, der først forlod mne Forældres Huus efter mn Confrmaton for at ndtræde Ægtestand, og saa naturlgvs mn Søster, samt Faders Svgersøn Molbechs tre Børn, en Søn og to Døttre, som vare ældre end jeg, deres Onkel. Dermod fra mt sjette Aar, 1793, staaer næsten alt hvad der passerede mg, lyst for mn Hukommelse, saavelsom Erndrngerne om hvad der fore-

24 8 gk med og omkrng mg. I mt sjette Aar vare Forældrene paa Balparé paa Chrstansborg Slot, og v Børn førtes af Pgen Ane, forsynet med Bllet op paa Rddersalens Galler, hvor v saae Kong Chrstan VII dandse Menuet, og den øvrge kongelge Famle. Især erndrer jeg de store Candelabre af Sølv, som tllgemed Lysekroner oplyste Rddersalen. Jeg kom dette Aar tl at gaae en Pgeskole, som holdtes af en Skpperenke, der boede Nyhavn, hvor der dog var fere Smaadrenge. I Skolen var og saa mn Søster og Cousnerne, tvende Jfr. Molbech. Her lærte jeg at læse og skrve samt at synge, for det meste Arer og Sange samt Chor af danske Syngespl som Høstgldet", Peters Bryllyp", Chnafarerne** og andre. Det var kun lde bevendt med mn Sang; th dengang havde jeg slet ngen Gehør, og skelnede e det mndste, om der blev sunget falsk eller rgtgt. Dermod holdt jeg meget af at tegne eller rgtgere at oversmøre endeel Paprer; saaledes afmaledes Portraterne af de berømteste Mænd af den franske Revoluton som Robesperre, Marat, og det gullotnerede Kongepar samt Dauphnen. Da jeg var omtrent fem Aar, 1792, var jeg meget syg af de naturlge Kopper, som dette Aar grasserede meget stærkt. Jeg var meget besat af dsse, Td berøvet sær Ansgtet, og var en otte Dages Synet. Jeg fk samme gen og blev efter nogen Td gen rask, men mt Ansgt var aldeles spoleret af Kopperne, dog havde jeg ngen dybe Flensnnger

25 I 9 samme. Kort efter blev Marane ogsaa angrebet af Kopperne, men meget rngere Grad end jeg, og havde hun kkun 2 smaa Kopar havde begge to Forveen havt Skarlagensfeber, Ansgtet. V Mæslnger og Kghoste, saa v havde havt og lykkelgen overstaaet alle Børnesygdommene. Mt ellers ret gode Drengeansgt blev forskrækkelgt skamferet af Kopperne; men det var den Td og meget senere e saa paafaldende at være koparret, th saa mangfoldge Mennesker vare det, som ogsaa mn kære Fader, der havde havt Kopperne 1738, hvlke Ar nu vare mndre Grad. De tabte sg eller voxede ud, efterhaanden som man blev ældre. I mt syvende Aar, d. 26^ Febr afbrændte Chrstansborg Slot aldeles tl Grunden, og Kongefamlen flyttede tl Palaerne paa Amalenborg. Jeg saae vel e Branden nærved, men Sknnet af Ilden oplyste hele Staden; og kan jeg godt mndes den store Beklagelse, der almndelg yttredes over dette store Tab. Da jeg næsten stedse tumlede mg ude Gaarden og Pakhusene mellem Contorbetenterne og Arbederne, var jeg særdeles localseret med alt hvad der hørte tl Eendommen, og vl her beskrve samme. Gaarden Toldbodgade Nr. 87^) var en meget gammel Bygnng, og dens hele Indretnng e synderlg beqvem. Forhuset tl Gaden, og det hele alt Gaarden, blev allene benyttet af Fader. Stuen bestod af en stor Sal paa 3 Fag, et Cabnet paa 2de Fag, samt et mndre Værelse, der brugtes 1) Nuv. Nr. 15. tl Ret-

26 10 rade, ^) med Udgang tl Køkkentrappen. Denne Stueetage benyttedes aldrg, undtagen naar der var Selskab, og naar et saadant var samlet, kom mn Søster og jeg nd og maatte kysse alle de tlstedeværende ældre Damer paa Haanden, hvlket v just kke var meget for. Selskabet samlet, meldte Teneren, at der var serveret, og da toge Herrerne Damer tl Bords med Fader Spdsen, gk parvs op ad Trappen tl anden Etage og nd Salen, hvor Bordet var dækket tl nogle og tyve Personer. Paa 2^ Sal vare vore daglge Værelser. Denne Etage bestod af en Stue paa to Fag, den røde Stue kaldet, lgefor Trappen, der var stor og stærk med et svært, stærkt Gelænder og store, runde Ballustre af Fyr. Hele Trappen var panelet, saavel paa Sderne som paa Loftet. Tl høre var Salen paa tre Fag, Chnesersalen kaldet. Den var malet med F- ganske panelet fra Loft Gulv tl og gurer af Chnesere, deres Bygnnger og Haver med Palmetræer og Thebuske. Herfra gk en Dør tl mne Forældres Sovekammer med et tl Fag Gaarden. De laae hver sn Topseng med nedhængende Srtses Gardner. Lgefor Sengene var et stort Mahogne-Skab, Sølvskabet kaldet, der naaede næsten tl Loftet, med Skuffer forneden tl Lnned, og foroven med Rækker tl Sølvtøet, der e var ubetydelgt. Dørene tl dette Skab vare allene næsten 1) Ordet bruges næppe her Betydnng af W. C, men den oprndelge Betydnng af et Sted, hvortl man kan træklce sg tlbage. Denne Betydnng var et godt Stykke op det 19. Aarh. den almndelge (se Carl Bernhards Novelle»Børneballet" første Udg. 1836:,De fk hende bragt nd Damernes Retrade", anden Udg forandret tl»damernes Værelse").

27 11 3 Alen høe, yderst tykke, og Nøglen dertl kan jeg erndre var stor og stærk. Tlvenstre af den røde Stue var Daglgstuen paa 3 Fag, der benævnedes den gule Stue, hvorfra en Dør tl Pgernes Kammer og ved dette var et stort Køkken paa 2 Fag, der havde en Dør ud tl Hovedtrappen. Paa første Repose paa samme op mod Qvstetagen havde Fader et perlemalet Skab, hvor hans frserede og velpudrede Parykker hængte, og hvor han hver Aften ophængte den om Dagen brugte, og beklædte tldeels skaldede Hoved med en hvd st graae og Bomuldshue. Hans Servante bestod af et Fad, der tllgemed Haandklæde blev stllet paa Trappen op tl Skabet, hvor han udtog den Paryk, som han vlde benytte den Dag. Trappen førte op tl Qvstetagen, der bestod af 2 Værelser tl Gaden. I det første var en Alkove, hvor jeg sov allerede flere Aar, bragt Seng af mn kære Barnepge Ane, der førend hun forlod mg enten sang et Vers af en Psalme eller fremsagde en Bøn, Fadervor, for mg. Der var endnu et større Værelse tlvenstre af Trappen, hvor Moder havde Porcellan og Glas, og en Dør tlhøre førte tl Loftet, der blev benyttet tl Pulterkammer, og paa hvlket der var tre store perlemalede Skabe, fulde af Lnned og Gangklæder. Ned ad Hovedtrappen paa anden Repose var en lav Dør, der førte nd tl Portkammeret tlvenstre, og tl høre Sdehuset op ad tre Trappetrn tl en smal Corrdor, hvortl stødte et Værelse med Seng, hvor 2É Contorbetente laae. Derfra kom man tl Trappen Sdehuset, og ved samme et

28 12 stort Værelse paa 3É Fag, der vendte ud tl Baggaarden med Udsgt over endeel Haver, der hørte tl Llle Strandstræde. Dette benyttedes af de stedse Huset værende 2 Contorster, og lgefor Trappen var /. Bech & Co.s Contor, der var rummelgt med Vnduer, 3 Fag tl Forgaarden og 3 tl Baggaarden; var altsaa belggende Mellembygnngen. Fra Contoret tlhøre var et meget stort Værelse, der var kun svagt belyst af et halvt Vndue, og benyttedes samme tl Contorets Archv. Dsse Værelser Mellembygnngen vare de, der vare beboede af Faders Svgerforældre, forhen omtalte Postmester Restorff, der afgk ved Døden 1787, og hans Enke; og her var det, hvor Bedstemoder, da Seur Jørgen Bech og hendes Datter, der vare klædte Maskeradedragt med Masker for Ansgtet for at deeltage de af Grev Struensee sn Td ndførte Maskerader, efter længe ganske taus at have betragtet dem, slog Hænderne sammen og udbrød de Ord; Gud fre os for Ildebrand", og uden vdere at yttre et Ord vendte dem Ryggen og gk nd den næste Stue. Fra denne gk en Trappe ud Baggaarden, og lgefor Stuen var der tvende mndre Værelser, der benævnedes Theekamrene", hvor Oplaget af alle Sorter Thee vare samlede, fra den meget kostbare Kaserthee tl Thé de boeuf, egentlg The-bohée, den allersmpleste. I det nderste af dsse Kamre opbevaredes de fneste Kryderer som Caneel, Cardemomme, Muscatblommer, Muscatnødder, Pment, Indgo, Succader ved Nytaarstden, og mange andre Specerer. I og fra dsse

29 Prncpalen sad et mndre Sdeværelse, der ved Trappeopgangen var adsklt fra det større Gontor. I Forgaarden var et grønmalet Spaler-Lysthuus, omsluttet af fre smaa Lndetræer lge under det Vnfdue I dybe Kamre var der stedse en fortrnlg, fn 13 krydret Lugt. Forgaarden var stor og rummelg, og gennem en stor Port kom man tl Baggaarden. I Porten var tlhøre et stort Pakrum, der kaldtes Romsdalen, hvorpaa store Stykfade og Oxehoveder Oplaget var af Sprtuosa- Varer som Rom, Cognac, Genever, spanske Brændevne etc. samt chnessk Soya paa Tønder, som ogsaa Foustager med syltet Ingefær. Baggaarden var ogsaa temmelg stor. Her var det saakaldte gamle Pakhuus, bestaaende af et stort Underrum og to Lofter ovenpaa, der vare fulde af Sukkere, raae Gaffe, Rs, Fgen og Rosnferdnger. Endvdere var her et stort Brændeskuur Sdebygnngen med et over samme ragende Lndetræ med en ganske god Krone, en Sandkste langs med Pakhuuset, og Latrnerne langs med de paa denne Sde tlstødende Haver fra Strandstræde. Jeg maae endnu anføre et stort Værelse tlhøre Mellembygnngen under Gontoret, hvor dette Fortden havde været, og hvor af Gontoret, hvor jeg senere fk mn Plads; men dette Lysthuus brugtes paa mn Td tl Hønsehuus, ndtl det hele maatte vge for et af Fader opført 4-Etages høt grundmuret Pakhuus Aaret 1794, der ndtog hele Forgaardens Længde. Alle Gaardens Bygnnger som og det gamle Pakhuus vare af Bndngsværk. Under Forhuset tl Gaden

30 14 var hele Kælderen benyttet tl Oplag af Vne, og store Stykfade samt Oxehoveder ndeholdt de forskellge Slags røde og hvde Vne. Dette Vnlager bestyredes egentlg af en dertl lønnet Vnkyper; dog blev der daglg solgt og tappet en stor Deel af Pakhuusforvalteren. Jeg har været meget vdtløftg med Beskrvelsen af Faders Eendom, der efter de Tder var en fortrnlg Købmandsgaard; men da jeg mn tdlgste Alder færdedes denne, staaer alt saa tydelgt for mg mn Erndrng, at det har moret mg meget at beskrve den. Jeg var kun lden af Væxt, spnkel og mager, men forresten meget lvlg og let af Humeur og e forknyt; og fra smaa af var jeg foruden mn Søster omgvet af Legekammerater. I Særdeleshed Søn kom mn Fætter, Jens Peter Schmdt^ yngste af Onkel Schmdt,^) ofte hem tl mg, hvor v da for det meste legede Gaarden og paa Pakhusene. V gk ofte ud at spadsere med nu Stuepgen, mn fortræffelge Barnepge Ane, Om Søndagen tog Fader mg ofte ud med sg, tldeels for at gøre Besøg hos Bekendte. Jeg var kkuns en lden Pog, da jeg gk med ham paa Børsen, begge Bankerne, Courant- og Specebanken, samt mange andre Steder. Engang Vntertd, da Isen havde lagt Bro over Vandet tl Chrstanshavn, gk v, som saa mange andre, ned ved Nyhavns Hoved, hvor Overgangen var og spadserede nok saa herlgt paa Isen, 1) Se Sde 6. Den senere Grosserer Jens Peter Schmdt, Kaptajn Lvjægerkorpsct, død 1826, 36 Aar, blev gft 1. med Julane Cathrne Vogt, død 1821, Datter af Parykmager Vogt, og 2. med Svgernden Anna Luce Vogt.

31 15 da jeg faldt gennem den og blev aldeles gennemvaad ndtl Knæerne. Fader faldt e, og havde jeg formodentlg bortfernet mg noget fra ham. Da v vare nærmest Chrstanshavns Opgangen, gk han med mg tl en Hosekræmmer, hvor jeg fk et Par nye Strømper, og Skotøjet blev tørret. Jeg befandt mg vel og syntes godt om de nye Strømper. Paa Tømmerpladsene gk jeg oftere med ham. Tl Stadsvstter var jeg paa den Td klædt meget stadselg en blaae chnessk Atlaskes Trøje med hvd nedhængende Krave, Nankns Benklæder og et rødt Taftes Skerf med Fryndser omkrng, alt fra Chna. End ydermere bar jeg Haanden en chnessk Parasol eller Paraplue af tyndt Voxdug med mange couleurte Strber. Mt allerede dengang lange blonde Haar bølgede ned over Skuldrene paa mg, saa jeg afgav ngen daarlg pyntet Person. I mt ottende Aar 1795 om Foraaret forlod jeg Pgeskolen Nyhavn og ndtraadte som Elev den For oprettede Skole af Secretar Schouboe^^) der efter ham blev kaldt det Schouboeske Insttut. Han var gft med en Datter af Bedemand Sandrue^ og var hun et særdeles smukt Fruentmmer. Da Bedemanden e syntes om Partet, og Schouboe længe havde fret, uden Haab at erholde hans Samtykke tl Ægteskabet, besluttede han at bortføre sn Kæreste, hvlket han ogsaa fuldførte og lod sg ve tl 1) Kopst Hof- og Stadsretten og Tmelærer Frederc Chrstan Schouboe ( ) oprettede 1794 en prvat Latn- og Handelsskole samt Pensonat efter moderne Anskuelser. Den fk stærk Tlgang og mange kendte Mænd er udgaaede fra den. Han blev 1814 Raadmand og Byskrver Koldng, men optog atter 1824 Skolevrksomheden Kbhvn. Han blev 1790 gft med Bolette Sandrue ( ), fra hvem han blev sklt, og var senere gft to Gange.

32 16 hende. Skolen var Llle Grønnegade,^) og havde Schouboe leet et Locale lgeover for Svgerfaderen for at chcanere denne. Jeg kom Forberedelsesklassen, sad ved en llle Pult. Nu var ogsaa kommet nd Skolen en Dreng, der heed Wesvogt Nelsen (den nu nyelg afdøde Conferenceraad og Høesteretsassessor). 2) Skoletden var Formddag fra Kl. 9 tl 12, og om Eftermddagen fra 3 tl 5. Der spstes hemme strax efter 12, var at Fader, der hver Dag gk paa Børsen Kl. kommen hem Kl. IV2) Forenng med de Huset boende tvende Contorbetente. Marane og jeg vare e sddende ved Bordet, men stode foran Couvertet, og skftedes v hver Dag at bede en kort Bordbøn, førend Maaltdet tog sn Begyndelse. Jeg kom godt ud af det Skolen, var vst tem- læste Lecterne melg opmærksom Tmerne, og godt gennem hemme med den kære Moder. Mn gode Hukommelse gorde, at jeg snart lærte dsse, og medbragte jeg altd om Løverdagen gode Charakterer om Fld og Fremgang, der som oftest belønnedes af Fader med en To- eller Freskllng. Dermod var Opførselen kke altd saa god Skolen, da jeg var munter og lvlg og gorde Splopstreger med de andre Drenge. Mn Sdekammerat Nelsen var en tør, suur og treven Dreng og blev ofte drllet af Classens Drenge. Saaledes havde han medbragt et Porcellans Skrvertø med Blæk- og 1) Nuv. Ny Adelgade. «) Johan Chrstan Wesvogt Nelsen ( ), Søn af Hofnspektør Mogens Nelsen, Han blev 1804 Student fra Schouboes Insttut og var fra 1826 tl 1856 Assessor I Højesteret Konferensraad.

33 17 Sandhuus, dette sdste tl venstre, men medens han saae ned paa Papret, hvorpaa han skrev, byttedes Sandhuset med Blækhuset, og da han vlde benytte det første, tog han Blækhuset og slog over sn Skrft; han blev rasende vred, og der blev stor Staahe Classen. Skrvermesteren kan jeg erndre var en afskedget tydsk Underoffcer, en hø, bredskuldret Karl med Knebelsbarter, der det han gk op og ned af Gulvet commanderede os: Kopf n de Hohe"*; geråde st"; og Armene ved Lesten af Pulten«, Pngerne lgeut e Blæk po«. Naar nogen havde forseet sg, blev han stllet op ved Døren med en Lneal Haanden og en Paprshue paa Hovedet, og maatte e røre sg af Stedet. Her maatte han staae et Qvarteer eller længere Td, og blev gort dygtg Nar tl af os andre. Jeg kom aldrg tl at staae Skldvagt og stod mg godt med Lærerne. En Eftermddag, den 5te Jun, da v Kl. 3 var kommet Classerne og havde læst noget, blev der stort Oprør samme formedelst en stærk Ildebrand, der var udbrudt paa Holmen den saakaldte Dellehave Bygnngerne ud mod Canalen, og begyndte at grbe fat Husene paa den anden Sde af Holmens Canal. Skolen blev hævet, og Lærerne maatte følge Dscplene hem. V bleve samlede efter de Qvarterer v boede, og alle v, som havde hemme Bredgaden, Nyhavn og deromkrng, fk en af dem med os med streng Befalng, at v strax skulde gaae hem og e opholde os paa Gaderne. Ved at passere langs med Husene af Kongens Ny-

34 18 torv, saae jeg store Flammer fare over Canalen fra Dellehaven. Hemkommen var der og- Bygnngerne saa stor Forstyrrelse, og Fader havde begvet sg tl Raadstuen, da han var en af de 32 Mænd. Dette var tl Begyndelsen Københavns store Ildebrand 1795, som vedvarede de trende Dage, den 5., 6. og 7. Jun og ødelagde en Deel af samme. Der kom Ild St. Nkola Krketaarn, og da dette var faldet, brændte Krken aldeles, og forplantede Ilden sg paa hele Qvarteret rundt om samme, nemlg Hvelvngen, Høbrostræde, den nordostlge Deel af Østergade, Gammelstrand og vedblev lge op tl Vesterport; alt paa venstre Sde af Amagertorv, Wmmelskaftet op tl Gammeltorv, det dengang der staaende Raadhuus mellem Nygade og Frederksberggaden, og alle mellemlggende Tvergader op tl Nørreport. Hele Veen fra det kongelge Theater og tl venstre afbrændte, saa at man paa Kongens Nytorv saae Murene af det forrge Aar afbrændte Chrstansborg Slot. Ikkun een Gaard stod og knesede urørt, enten Badstuestræde eller Hyskenstræde, og blev ved Eerens Rundhaandethed reddet af Matroser, der under Ilden rundt om den bedækkede samme med Selduger, som delgen bleve besprøtede. Brandvæsenet kunde e standse Ilden, da Sprøterne snart bleve ubrugelge, og reddedes kun den øvrge Deel ved Nedrvnngen af de nærmeste Bygnnger. Vnden var nemlg Øst tl Syd og temmelg stærk. Det vedblev at brænde den 5., 6. og 7. Jun, da Ilden blev standset ved at nedrve de nærmest ved samme staaende Huse.

35 19 Der var kke nogen Skolegang længere Td, men jeg havde meget travlt hemme med at gaae et heelt Isenkramlager af Legetø gennem, der under Ilden blev ndflyttet paa Lofterne det nye Pakhuus fra Isenkræmmer Wnther paa GI. Amagertorv.^) Tl de flere tusnde brandldte og huusvlde Famler, saavel de fattge som de mere formuende, blev øjeblkkelg opført en stor Teltler paa Nørrefælled, hvor de brandldte Famler strax ndflyttede. Denne Ler ndeholdt regelmæssge Gader og Torve, og fandtes der alle mulge Slags Haandværker-Boutkker, Slagtere, Bagere og en detal-handlende«et stort Offceerstelt prangede Mdten, og flere rundt omkrng tl Offcerer og Menge af Borgercorpserne, som bestandgen vare placerede rundt om Leren for at opretholde Orden blandt de mange Mennesker Forenng med Poltet og Vægterne, der sang Klokkeslettene, samt varetog deres øvrge Forretnnger som saadanne. Jeg var oftere derude med Forældrene og aflagde Besøg hos Bekendte blandt de Brandldte, samt hos Borgeroffcererne; Særdeleshed vare v der, naar senere Major Åndresens Compagne af borgerlge Artllere havde Vagt derude. Åndresen var Compagne med Onkel Schmdt, og var deres Handelsfrma: Åndresen & Schmdt.^) Paa samme Td som Leren oprettedes, bleve tvende store Blokskbe, casserede Lneskbe, lagte ud mellem den saakaldte Røde Pæl og Toldboden, 1) Isenkræmmer Martn Hansen Wnther ( ) boede Amagertorv Nr. 5. (GI. Nr.) 2) Grosserer og Major Peter Andresen ( ).

36 20 for lgeledes at fyldes med Brandldte, sær af de fattgste Famler. Der blev gort store Indsamlnger af Penge tl de Brandldte, og flere gave dem Mddagsmad, som vare paa Blokskbene. Dsse Skbe vedbleve at være beboede længere Td; th Fader gav dem ogsaa et Mddagsglde 1797, jeg troer det var Moders Fødselsdag d. 4 Jul, og vare v Alle derude ombord for at controllere det gvne Maaltd, der bestod af Kødsuppe, Kødet med Peberrod, et Suurbrød og V2 Flaske godt 01 tl hvert Indvd saavel store som smaae. Kommen fra Borde kan jeg erndre, v om Aftenen saae en Forestllng hos en Franskmand Perre, der bestod Cosmoramaer og optske Tng. Theatret var Fru De Machéres^) Palas, Hørnet af Dronnngens Tvergade og Bredgaden, der hvor nu Hotel Phønx* pranger. Dsse Perres Forestllnger var meget besøgte og overordentlg gode. Senere vare v der endnu et Par Gange, da det nteresserede os Børn saa saare meget, og vare dsse Forestllnger de første af den Slags, som vare gvne København. Da det var Mdsommertd, gorde Leren og Blokskbene særdeles Nytte, og da det lakkede mod Vnteren, flyttede Beboerne af dsse nd en Mængde smaa Bygnnger, der mdlertd Løbet af Sommeren vare opbyggede paa forskellge Steder Staden. Saaledes var hele Slotspladsen foran det afbrændte Slot med Gader fra Høybroe tl Cancellet opbygget med Bndngsværks-Huse, end- 1) Elsabeth Sophe Desmerceres f. Komtesse Frs var Enke efter Gehemeraad Desmercéres, der havde købt Palaset ved Aarhundredets Mdte.

37 21 ogsaa nd Kelder-Etagens Fag Vnduer, der formedelst deres Tykkelse af 6 Alen afgave et godt Værelse. Lgeledes en stor Mængde Huse paa en Skbsbygmester Larsen tlhørende Plads, belggende ved Toldboden Amalegaden. Dette Parte Bygnnger troer jeg endnu forefndes der, sandsynlgt endeel forandret fra den Td af, og ere beboede, ) Lgeoverfor Faders Gaard Toldbodgaden var en hø svær Muur, hvor fornden var en stor Plads, der hørte tl gamle Qvæsthuus, dengang Canalcompagnet, og som gk gennem Toldbodgaden, omkrng Hørnet af St. Annæplads og lge tl Qvæsthuusgaden. Denne hele Stræknng af Muuren var lgeledes blevet bebygget med smaa Huse tl de Brandldte, og benyttedes dsse flere Aar efter Branden, ndtl den større Deel af Brandtomterne paa nye bleve opbyggede. Der var dsse Aarnger megen Commerce Toldbodgaden, som ellers havde været saa stlle og rolg. Paa Mdten af denne nu bebyggede Muur var en Port med Indgang tl den lgefor vore Vnduer lggende store Plads, der benyttedes af Canalcompagnet, der var paa gamle Qvæsthuus, tl Oplagssted af Tømmer, Muursteen, og blandt andet var der 2 å 3 meget store Kalkgruber, der om Vnteren var fulde af Vand, som naar de vare belagte med ls, benyttedes af mg tl Gldebaner, og senere øvede jeg mg der med at løbe paa Skøter, først paa det ene Been og sden paa de tvende. 1) Adskllge af dsse ntermstske Bygnnger blev staaende her paa Larsens Plads tl over Mdten af 19. Aarh. og kaldtes Llle Kjøbenhavn«. (Se Blledet Klæstrups Fra det forsvundne Kjøbenhavn«, I, PI. 43).

38 22 Nogle Dage efter Ildebranden begyndte Skolen gen, og flere af Drengene bleve enge om henmod Efteraaret og v Kl. 5 forlode Skolen, da det næsten var mørkt, at patroullere de afbrændte Gader for at paasee Orden samme. Det var et nobelt Indfald, men det forpurredes snart af Lærerne, da de kom tl Kundskab derom. Mn Gudmoder, Mad. Karen sal. SvendseUy^) Enke efter Supercargo Marcus Chrstan Svendsen^ efter hvem jeg var opkaldt, der døde 1787, og som var Compagnon Faders Handel under Frmaet J. Bech & Co,, havde et Lyststed Landsbyen Bagsværd, hvor v fra Barnsbeen ofte kom, næsten hver Søndag; dette Lyststed var e som Nutdens Lyststeder, det var kkun en En- Etages Bygnng med en rummelg Qvstetage. Stuetagen ndeholdt 2 store Værelser og 2 endog meget smaa Stuer, hvoraf den ene vendte ud mod Gaarden med Udsgt tl Landeveen, gennem en Staktport med Laage, med et Fag Vnduer, bag hvlket Mad. Svendsen stedse var sddende. Den anden llle Stue gk ud tl Haven, der var meget stor med mange ældre Frugttræer, og da Stedet laae paa Hørnet af Bagsværd By og Landeveen tl Kollekolle, var den omgvet med et Steengerde, hvorpaa Lndetræer, og et Plankeværk, der løb langs med en Sdeve tl den store Gaard og Lyststed Aldershvle" ved Bagsværd Søe. Qvstetagen bestod af 2 store Værelser. I det tl venstre af Trappen var Mad. Svendsens Sovekammer, og det tl høre var mne For- 1) Madam Karen Svendsen døde 1816 over 80 Aar gammel.

39 23 ældres; foruden var der tvende mndre Gesteværelser. Hos Mad. Svendsen var jeg, som ovenfor berørt, fra mn spædeste Alder kommen med Forældrene hver Sommer og næsten regelmæssg hver Uge, det hendes Wenervogn afhentede os Løver- efterat Fader havde dag Eftermddag, og kørte v, expederet Posten, undertden tdlg Kl. 6, men for det meste kun Kl. 8, og forbleve der om Søndagen; undertden kørte v ogsaa tdlg nd Mandag Morgen. Det var en stor Fornøelse for Marane og mg, naar v alle fre vare komne Chasen, og Peder Poss, Kudsk og Avlskarl, smeldede paa de tvende sorte, velnærede og stærke Heste, og de begyndte at trave ned ad Toldbodgaden over St. Annæpladsen ned ad Amalegaden langs med Reberbanen og ud af Østerport. Der var 2V4 Ml tl Bagsværd, og dsse tlbagelagdes gerne IV2 l'a Tme, th v vare godt kørende. Jeg kan erndre, at Fader, hvergang v toge tl Bagsværd, stedse medtog tvende temmelg store Pakker Papr, som han ved Ankomsten strax leverede tl Mad. Svendsen, der øeblkkelg gk op med dem og bevarede dem hendes Sovekammer. Senere erfarede jeg, at dsse Pakker alene ndeholdt Vexler, der af Frmaets mangfoldge Correspondenter vare ndsendte som Remsser tl samme. I Forgaarden var der den ene Ende af en Ladebygnng ud tl Landeveen ndrettet et e stort, men meget net Værelse, der var meubleret, og derblandt tvende Splleborde. Her splledes L'hombre, som Mad. Svendsen holdt meget af, naar der ngen

40 24 flere Fremmede vare, om Eftermddagen mndre godt Ver af hende, Cancelleraad Colbørnsen^) en særdeles Omgangsven af Mad. Svendsen, og som ofte om Løverdagen kørte med os derud og Fader. Undertden spllede Moder med som den Ferde. V Børn saae tl, og lærte jeg allerede dengang Spllet, som v senere med Faders tltagende høe Alder ofte de lange Vnteraftener spllede, og skftede v gerne med L'hombre og Mad. Svendsen førte hvad man kalder et Styrvolt. meget selskabelgt Huus og havde et stort Bekendtskab. Om Sommeren var derude to store Mddagsselskaber, hvortl nogle og tyve Personer ndfandt sg. Der gaves mange og meget fne Retter samt udmærkede Vne. Maden tllavedes af et ældre Fruentmmer, som af alle kaldtes Moster og bestyrede hele Huusvæsenet, og som stedse vste sg som mn særdeles Velyndernde. Foruden dsse større Selskaber var der ofte mndre, der bestod af flere af de Bagsværd om Sommeren boende Famler. I Efteraaret 1796 flyttede Schouboes Insttut fra Llle Grønnegade, da Localet nu var for ldet, tl Gothersgade en stor gammel Gaard, som dengang laae lgeoverfor Indgangen, en Jerngtterport, tl Kongens Have, som gk ned tl over Halvdelen af Stykket mellem nuværende Konprndsessegade og Adelgade, hvlket store Stykke af Haven heelt ned tl Søl vgaden blev parcelleret ud og solgt tl 1) Cancellraad, kgl. Bogholder Hans Martn Colbjørnsen død 1836, 79 Aar g.

41 25 Byggepladse. Dsse Bygnnger danne nu Kronprndsessegaden. 1) Gaarden tlhørte en Jøde Meyer og leedes vst det Hele af Schouboe, som selv beboede Stuen tl Gaden. I For-, Sde- og Baghuset vare Skolelocalerne. Mn Classe kom paa 2^ Sal Baghuset. Flere Gange om Ugen, efter Skolens Ophør Kl. 12, gk endeel af os Drenge nd Kongens Have gennem Jernporten, der den Td oplukkedes af en gammel Karl, som heed Adam, ledsaget af en Lærer, den senere Oberstleutenant ved Lvcorpset, Professor, Drecteur for Gymnastkken, Rdder etc. Vvat Vctora Francscus Nachtgally et snurrgt Fornavn, der var fremkommet ved, at da hans Fader, der var Skrædder, fk denne Søn, sn Glæde udbrød Vvat Vctora Francscus" han heed selv Frantz.^) Da han senere skulde døbes, og Præsten læste dsse ualmndelge Navne, adspurgte han Skrædderen, om det vrkelgen var hans Menng, at Drengen skulde have dsse Navne, hvortl Faderen meget alvorlgen svarede, at det var hans Vlle. Nachtgall bortkastede de tvende Fornavne, og var han den første Student, der blev demtteret fra Schouboes Insttut, og stod som Nr. 1 øverst paa den et stort Værelse for de studerende Classer anbragte store Træ- 1) Kongen havde 1795 skænket Byen et Stykke af Rosenborg Have fra Gothersgade tl Sølvgade tl Bebyggelse og Gadeanlæg. Sommeren I 1800 begyndte man at anlægge Grunde, Havemuren blev nedrevet og Gaden (Kronprnsessegade) afstukken. Den nærmeste Del af Dronnngens Tvergade, som dannede en cul de sac, der kaldtes Sorte Chrstans Krog«efter et der lggende Beværtnngssted, blev forlænget ud tl den ny Gade, der 1804 blev aabnet for Færdselen.») Vvat Vctorus Francspus Nachtegall ( ) blev 1794 Student fra Schouboes Insttut. Han oprettede 1799 den første Gymnastkskole Europa, og det er hans Fortjeneste, at Gymnastk blev ndført Hæren saa vel som Skolerne.

42 26 tavle, der var sortmalet med mange Rubrkker, hvor Navnene af dem, der bleve demtterede fra Skolen, efter Aarstallet bleve ndførte med deres fulde Navn. Den var næsten udfyldt, da jeg forlod Skolen 1803, da den aarlg demtterede en stor Deel Studenter. Nachtgall nteresserede sg allerede dengang for de saakaldte Turnøvelser. Paa de mere aabne Pladser Haven nddeelte han os Parter for at prøve Kræfter med hverandre, trække Toug fra begge Ender, løbe rundt om et bestemt Sted et Par hundrede Alen, saa længe som mulgt, og den, der holdt længst ud, var Seerherre. Det var morsomt at see en Snees Drenge løbe efter hverandre, og hvor efter kortere eller længere Td den ene efter den anden frafaldt Løbet ndtl den sdste; Løbet blev e forceret, men smaat Luntetrav. Der blev slaget Kolbytter; staaet paa Hovedet; alt Slags Boldspl som Langbold, Sut Hul og flere andre Lege. Senere anskaffede v os Geværer og Sabler og bleve ndøvede Marscher og Evolutoner, Geværgreb med vdere. Flere Gange maatte v vse vore Kunster for Kronprndsen, der ofte spadserede Haven med sn Søster Lovse Augusta^ naar de traf paa os, og de syntes godt om hvad v udførte. Prndsen roste og takkede os, samt opmuntrede os at vedblve dsse Øvelser. Alt blev anført af Nachtgall, der var meget opmærksom paa enhver af os. Han besad ogsaa blandt os Drenge en særdeles stor Populartet, som Velvlle, Venskab og Yndest jo nu kaldes af Mængden. Efter en god Tmes Forløb

43 I I 27 Haven gk v hem, og var det kkun de flttge da de Dscple, der deeltoge dsse Fornøelser, andre maatte strax hem at læse paa Lecterne. Dsse herlge Fornøelser fortsattes ogsaa om Vnteren, hvor v gede og skøtede paa Isen 2 store Vandbeholdnnger, der fandtes paa det Terran, der blev udlagt tl Kronprndsesse-Gaden. Et Reservor var mellem Gothersgade og Sorte Chrstans Krog" Dronnngens Tvergade, hvor en perlemalet Port med Laager afgav Indgang tl Haven, og en lgnende Vandbeholdnng var paa Stykket derfra tl Sølvgaden. Sneemænd og Sneejomfruer opførtes, og Sneeboldkastnng Parter arrangeredes stedse af vor Velynder Nachtgall. Dsse Toure Kongens Have vedvarede, saalænge Skolen forblev Gothersgaden. I Classen hvor jeg var, sad jeg e mere ved Sden af Wesvogt Nelsen, dermod ved en norsk Dreng Anker, paa hvlken der altd blev raabt, naar det bankede paa Døren: Anker, det banker luk op.«skraaes for Skolen boede en Urtekræmmer Nels Ørsted. Dennes Boutk blev stærkt besøgt af Drengene, der for deres Skllnger købte Rosner, Mandler og Fgener og sær syltede Tamarnter, der var en Yndlngsspse, der serveredes paa graat Klatpapr. Jeg købte kkun af dsse, da der var nok at erholde hemme af de andre Sorter Pakhusene. Noget vdere ualmndelgt foregk der kke Skolen dette Aar, naar undtages, at der engang holdtes en saakaldet Skoleret, tl Exempel for de andre, over trende Dscple, der vare øverste

44 28 studerende Classe og havde begaaet flere slette Streger Drk og Ldderlghed, og som nu, med deres Forældres Vlle, skulde lde offentlg Straf. Secretar Schouboe arrangerede saaledes en høtdelg Skoleret, hvortl alle Eleverne samledes, samt endeel af dsses Fædre. Efter en holdt Tale bleve de trende unge Herrer afstraffede med Rs Salen, og efter endt Straf holdtes gen en Tale ndeholdende gode Formannger. Hvorvdt dsse frugtede er mg ubekendt, men jeg tog mg det alvorlgt og lovede ved mg selv at holde mg dem efterrettelge saa meget som det stod mn Magt. Skolen forblev nok 3 Aar Gothersgade. Naar v af og tl havde Frdag, benyttedes Eftermddagen tl længere Udflugter paa Nørrefælled, hvor v morede os med Langboldspllet. Ved October Flyttetd 1798 blev Insttuttet forflyttet tl Hørnet af Tugthuusporten ) og Store Hellggeststræde, hvlken store Gaard Schouboe havde købt, da der udfordredes saa meget større Locale som Skolens Dscpelantal bestandgen blev større, og vare v vst dengang eller bleve kort derefter over 300 Dscple saavel de studerende som Handelsdasserne. Her begyndte jeg at læse Latn med Schouboe og læste med ham Donatus, Aurora samt Badens latnske Grammatk. Men da Fader holdt for, at jeg skulde tl Handelen, ophørtes med Latnen, og jeg kom trede Handelsclasse. Omendskøndt jeg havde hvad man kalder et godt Hoved, let») Det Stykke af nuv. Nels Hemmngsens Gade, der lgger mellem WalkendorlTsgade (Store Hellggeststræde) og Graabrødretorv.

45 29 I Nemme og en god Hukommelse samt [var] meget lærvllg og jeg tør sge flttg og opmærksom, bestemte Fader mg tl Handelsstanden, og hans Tanker vare, at jeg Fremtden skulde arbede med ham paa det dengang store Contor og senere overtage Handelen efter ham. Jeg kan aldeles kke fortænke ham, at han vlde have mg ved Contoret; dog er det mn Overbevsnng, at naar jeg havde vedblevet Studerngerne, var jeg blevet en dygtg Student og havde bragt det vdt med mne erhvervede Kundskaber. Handelen nteresserede mg nok; dog var jeg ngenlunde oplagt dertl, og jeg følte senere, at jeg havde været bedre stllet som Vdenskabsmand. I trede Handelsclasse begyndtes nu alvorlgen paa Sprogene, Tydsk og Fransk, og var den kære Moder sdste Sprog, som hun kunde meget godt, tl stor Nytte ved at overhøre og gennemgaae de mg opgvne Lecter saavel Fransk og Tydsk, som hun vel e forstod noget synderlgt tl. Ved stedse at overhøre mg her flere Aar, lærte hun saameget, at hun senere med stor Fornøelse kunde læse tydske Bøger og forstaae dem. Jeg stod mg ogsaa godt Classen og blev snart Dux for samme. Fader havde allerede flere Aar Forenng med Onkel Schmdt, Major Wasserfall^) og flere holdt Loge Theatret, og denne var stedse Nr. 13 anden Etage, og forud abonneredes hvert Aar hos Theatercassereren Prntzlau.^) Mn Søster og jeg 1) Vstnok Grosserer Peter Wasserfall ( ). «) Theaterkasserer Frederk Clrstan Prntzlau ( ), senere Chef for Theatrets Sekretarat og Justtsraad.

46 30 skftedes at komme»paa Comoeden", og det første jeg saae paa Theatret var en stor Opera, som heed ^Venskab paa Prøve**, og var kkun Sang fra Begyndelsen tl Enden, og for rgtg at nyde denne vare v alle en Aften en leet Loge paa Galleret, hvorfra Musk og Sang tog sg bedst ud. Denne næsten hver Aften et Par Maa- Opera blev gvet neders Td.^) Mne Forældre havde mange Bekendte og Omgangsvenner, hos hvem de ofte bleve nvterede saavel Mddags- som Aftenselskaber; og som det var Skk og Brug dengang bleve v Børn ogsaa ndbudte tl Aften, hos Famlerne. Hos Onkel Schmdt og Faders Svgersøn, kaldet Onkel Molbech vare v stedse med som ogsaa hos Mad. Svendsen. Af andre Famler, hvor v Børn vare med, morer det mg at anføre følgende, som jeg kan erndre : Grosserer Andresen, Major Bentzen, Etatsraad Borch, Grosserer Andreas Collstropy Justtsraad Engelbrechty Etatsraad Fsker, Grosserer Fedler, Bogholder Herforth, Hørkræmmer Thøger From, Mægler Howtz, Bankdrecteur Rasmus Krketerpy Grosserer Kreutzfeldt, Raadmand Læssøe, Supercargo Lassen, Kammerraad Kellermanny Grosserer Mads Mortensen, Sognepræst Rørbye, Conferentsraad Reersen, Capt. Vnhdl. Peterseny Commerceraad TopsøCy Justtsraad Posth, Generalfskal Wwet, Major WasserfalL ^) Her busker Forf. fejl. Da han noterer dette Tbeaterbesøg sn Dagbog ud for 1798, maa det bave været «/o 1797, da det franske Syngestykke.Venskab paa Prøve* opførtes for 41. og eneste Gang denne Salson. Da det splledes torate Gang»\xq 1775, var det altsaa 23 Aar om at naa 40 Opførelser.

47 31 Hos Raadmand Læssøe^) havde jeg første Gang en ny fn Trøe paa. I dsse Selskaber spllede næsten altd de Ældre å Thombre og et dengang fra Hoffet Mode kommet Spl, hertl bragt fra Det største Frankrg, som kaldes Lou" [Loup]. Tab ved de mndre Borde var for det meste Kortpengene, som for hvert Spllebord betaltes med 2 Rdl., hvlken samlet Sum skulde tlfalde Tenerne, men jeg formoder med temmelg Grund, at dsse vel betaltes deraf, men den største Deel blev nok taget tl Indtægt af Værten. De samlede Børn spllede Commercespl, og sluttede der sg tl os en Deel af de yngre Selskabet. Levemaaden var hos de fleste 1 å 2 Retter Mad og Kage med tlbørlg Vn og stadg Punsch. Mddagsselskaberne bestode jevnlgen af 6 Retter Mad, meget splendde. Jeg erndrer, at der seldent blev gvet Champagne, men ellers flere fne Vne. Ved mne Forældres Gestebudde blev Champagnen aldrg serveret, undtagen tl Mad. Svendsens Fødselsdag d. 16. Januar. Engang paa denne Dags Glde kan jeg erndre, at jeg Forenng med en anden, norsk Dreng ved Navn Musæus havde drukket temmelg meget, saa jeg nær havde snublet med det fulde Glas, da jeg skulde nd tl det store Bord Chnesersalen og klnke med mn Gudmoder, Mad. Svendsen, Ved hvert Mddagsselskab dengang var det Skk, at Vognene kom Kl. 6 og kørte tldeels hele Selskabet bort, for deres Pynt at aflægge Vstter hos andre Bekendte. Alle mødte gen Kl. 8 for 1) Raadmand Hermann Læssøe død 1817, 74 Aar g.

48 32 at blve Deeltager ved et Spllebord. Hemme var der et Spllebord, Thombre en quatre, hvor der splledes meget høt, og de Deeltagende der vare Major Wasserfally Onkel Schmdt, Oberberder Schæffer^) og mn Insttutbestyrer Schouboe; der crculerede mange Sølvpenge paa Bordet, som lagdes dertl ndrettede Huller Spllebordet, som var [af] de massve Ibenholts Lucca-Borde, jeg nu er Besddelse af, da jeg købte dem paa Auctonen efter mn sal. Moder Der passedes de mndre Sølvmøn- dette Parte e saa nøe paa ter og nogle faldt paa Gulvet. Dette havde jeg bemærket, og naar Spllet var forb, var jeg e seen med at undersøge om der var revet nogle ned. For det meste fandt jeg 2, 4, 8 Skllnger, som jeg dog tlbød Herrerne, som tabte paa Gulvet; dog toge de e mod dem, men sagde, jeg maatte gerne beholde dem. Engang ved et andet Spllebord, hvor Præsten Rørbye^) spllede Thombre, stod Fader bag ved og saae paa ham, da han engang kaskerede, og syntes, at Casquen var saa daarlg, at han sagde tl Rørby e: Gv han sg Gud Vold og kast den"; Præsten saae endnu engang Kortene efter og udbrød: Ne, saa mn Salghed om jeg gør*. Han splte og vandt Casquen, vendte sg om tl Fader og sagde: Saae Du det. Papa!" Jeg begyndte dette Aar at splle Voln under 1) Kgl. Overberder Frederch Chrstan Schaffer ( ), han havde faaet Penge sne to Gftermaal og ejede Søllerødgaard. *) Jargen Hattng Rørbyc ( ) var fra 1799 resd. Kapellan tl Ncolaj Krke Kbhvn. Efter Krkens Brand 1795 betjente dens Præster sg af Hellggejttes Krke.

49

50 X s u -g LU.^ 03 ^ uj "* U u Z UJ UJ Is 09 ^ ^V«.«*,. J,''>«l'F»-

51 X oq C: z fe < ^ Ss s fe 5S

52 I

53 33 Velednng af en Lærer, der heed Greul, Denne Undervsnng vedblev et Par Aar; men om mn [Lærer e forstod det rgtgt, eller mn Ulyst der- (tl, foraarsaget ved mn dengang totale Mangel paa Gehør, da jeg e engang kunde stemme Volnen rgtg, saa bragte jeg det e synderlgt vdt. Med megen Fld bragte jeg det dog saa vdt, at jeg kunde splle adskllge Stykker, ja endog en Sonate med en anden Dreng, Jacob From, senere Agent og Grosserer, Søn af Hørkræmmer Thøger From.^) Mn Søster, der havde faaet et Claveer fra Lbeck, vedblev dermod at nyde Undervsnng derpaa, og husker jeg det første Stykke, hun nogenlunde kunde godt, var: La Batalle de Prague**, et dengang meget yndet Claveerstykke. Marane saae ofte hendes Vennder hos sg, og beundrede jeg sær med blandt dsse Lne Bang, Datter af Professor, Etatsraad Bang paa Frederks Hosptal, senere gft Rtmester Bechmann,^) Hun var saa smal Lvet som en Gedehams; det formodedes bestandg, at denne smukke Talle var frembragt ved tæt snøret Snørlv, men jeg kan bevdne, at det var aldeles Natur. Mn Søster vedblev at være en slank, velvoxen Pge, og udvklede hun sg efterhaanden tl den vrkelg smukke Pge, hun senere blev. I mn nærværende Alder havde jeg særdeles Lyst tl at bruge mne Hænder, og Fretmerne, 1) Agent Bertram Jacob From, død 1857, var Søn af Hørkræmmer, Grosserer Thøger Dyssel From ( ). 8) Ncolne Ingeborg Bang, død 1832, 47 Aar g.. Datter af Lægen Etatsraad Frederk Ludvg Bang, blev gft med Rtmester, senere Toldkasserer Glckstadt og Justtsraad Valdemar Fremmng Bechmann, død 1837, 54 Aar g.