Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 433 GJ Fjernvarme, 7224 kwh el, 504 m³ varmt vand

Transkript

1 SIDE 1 AF 13 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Strandvejen 223 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 2900 Hellerup BBR-nr.: Energikonsulent: Jakob Madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: JDM Rådgivende Ingeniør ApS Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug, muligheder for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke flerfamiliehuse. Energimærke Udgift inkl. moms og afgifter: kr./år Lavt forbrug Forbrug: 4675 GJ fjernvarme Oplyst for perioden: GJ fjernvarme: 31/12/09-31/12/10 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenterne, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år, rent temperaturmæssigt. Højt forbrug Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet "Energikonsulentens bygningsgennemgang" Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. Skønnet investering Tilbagebetalingstid 1 Reduktion af varmtvandsforbrug samt udskiftning af cirkulationspumper og efterisolering af ledninger i varmtvandsanlægget 433 GJ Fjernvarme, 7224 kwh el, 504 m³ varmt vand kr kr. 2.3 år 2 Udskiftning af pumper i varmefordelingsanlægget 7819 kwh el kr kr. 2.6 år 3 Reduktion af koldtvandsforbrug 700 m³ vand kr kr. 4.4 år 4 Udskiftning af lavenergipærer i udebelysning til LED-pærer 659 kwh el 1320 kr kr. 4.7 år 5 Hulmursisolering af gavle i "Esperance Alle" 6 Indvendig efterisolering af brystninge i "Blidahlund" 73 GJ Fjernvarme, 54 kwh el 132 GJ Fjernvarme, 99 kwh el 7520 kr kr. 9.7 år kr kr år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider mv. for installationer og for bygningen som helhed.

2 SIDE 2 AF 13 Det kan forekomme, at et forslag sparer penge, men ikke energi - fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger. De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet, hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme: kr./år Samlet besparelse på el: kr./år Samlet besparelse på vand: kr./år Besparelser i alt: kr./år Investeringsbehov: kr. Alle beløb er inklusive moms. Hvis alle forslag gennemføres, vil det forbedre husets energimærkning til karakteren: D Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særligt attraktivt at gennemføre energiforbedringer. Hvis man fx isolerer samtidigt med at man lægger nyt tag, kan energibesparelsen i nogle tilfælde betale både for isolering og det nye tag. Og det er naturligvis praktisk at få gennemført energiforbedringer, når der alligevel er håndværkere i huset. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med større ombygninger. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering:

3 SIDE 3 AF 13 Besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. 7 Efterisolering af varmefordelingsledninger i "Esperance Alle" 36 GJ Fjernvarme 3630 kr. 8 Efterisolering af etageadskillelser over uopvarmede kældre 342 GJ Fjernvarme, 299 kwh el 9 Udvendig efterisolering af ydervægge 1397 GJ Fjernvarme, 1503 kwh el 10 Efterisolering af tag på "Esperance Alle" 144 GJ Fjernvarme, 107 kwh el kr kr kr. 11 Udskiftning af 1-strenget varmeanlæg i "Blidahlund" til et 2- strenget og nye radiatorer placeret langs ydervægge 141 GJ Fjernvarme kr. 12 Udskiftning af resterende termoruder i vinduer til moderne lavenergiruder 221 GJ Fjernvarme, 97 kwh el kr. 13 Efterisolering af kældergulve i opvarmede kælderrum 5.5 GJ Fjernvarme 560 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Ejendommen består af 7 bygninger: - bygning 1: Strandvejen bygning 2: Maglemosevej 2 - bygning 3: Blidahlund 2 og Maglemosevej 4 - bygning 4: Blidahlund bygning 5: Blidahlund bygning 6: Blidahlund bygning 7: Esperance Alle 1-5 Bygning 1-6 "Blidahlund" er opført i Bygninger er med 3 etager samt fuld kælder som generelt er uopvarmet. Bygning 7 "Esperance Alle" er opført i Bygningen er med 4 etager hvor tagetagen afviger fra de øvrige etager. Der er fuld kælder hvoraf en mindre del er opvarmet. Det beregnede energiforbrug til opvarmning er GJ pr. år og ligger 14% over det oplyste fjernvarmeforbrug som er på GJ pr. år. Årsagen til det lave faktiske forbrug kan skyldes et større varmetilskud fra personer og apparater end antaget ligesom også brugeradfærden har stor indflydelse på det faktiske varmeforbrug. Af rapporten fremgår det, at der kan foretages rentable energiforbedringer ved at reducerer vandforbruget, efterisoelre ledninger i varmtvandsanlægget, efterisolere brystninge og hulmure samt ved udskiftning af cirkulationspumper. Dernæst er der en række større projekter der kan igangsættes ifm. en hovedrenovering af ejendommen. Af nogle besparelsesforslag fremgår det, at tilbagebetalingstider er mere end 10 år, hvilket kan virke demotiverende. Tilbagebetalingstider er dog stadig mindre end investeringers levetider, hvilket gør, at besparelsesforslag er rentable. Alle beløb angivet i rapporten er inkl. moms.

4 SIDE 4 AF 13 Det er vigtigt, at der inden igangsætning af energibesparende forslag, udarbejdes et projekt eller foretages en dimensionering af de ønskede ændringer, som sikrer en korrekt udførelse. Forkert udførte besparelsesforslag kan give sig til kende i alvorlige byggetekniske svigt på både kort og lang sigt eller udeblivelse af energibesparelser. Der føres driftsjournal over varmeanlægget. Fremover kan driftsjournaler downloades på Med driftsjournaler følges anlæggets drift måned for måned og evt. udsving vil opdages lettere og unødvendige varmeudgifter kan undgås. Driftsjournaler vil blive gennemgået af energikonsulenten ved den 5 årige bygningsgennemgang, med henblik på at bidrage til en optimal drift af varmeanlægget. På større ejendomme, over m², er det et krav, at der føres driftsjournal over varmeanlægget, jf. Bekendtgørelse nr. 61 af 27. januar 2011 om energimærkning af bygninger. Energimærkningen er foretaget iht. retningslinier i håndbog for energikonsulenter 2008, version 3. Energimærkningen er udført i programmet EK-pro, version 4. Følgende er stillet til rådighed for udarbejdelse af energimærket: - Ejeroplysningsskema - Årsopgørelse for el, vand og varme - Varmefordelingsregnskab - Bygningstegninger med planer-, snit, og facadeopstalter. Dog er tegningsmateriale for "Esperance Alle" mangelfuldt - Driftsjournaler for varmeanlægget Det opvarmede areal er opmålt til m² hvorimod arealet til beboelse i BBR-meddelelsen er angivet til m². Forskellen skyldes, at der er fælleslokaler i kælderen i "Esperance Alle" som er opvarmede og derfor talt med i det opvarmede areal. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Tag og loft På "Blidahlund" er tage udført med gitterspær og en taghældning på ca. 10. Etageadskillelse mod gitterspærsloftet er isoleret med ca. 200 mm isoleringsgranulat. Taget på "Esperance Alle" er fladt og med en lille hædning. Opbygningen er ukendt men antages at være med ca. 50 mm isolering. Terrassedæk over 2. sal er formodentligt et betondæk. Isoleringsforhold er ukendte men skønnes at være med 50 mm. Forslag 10: Det eksisterende tag på "Esperance Alle" efterisoleres med op til 300 mm trædefast isolering hvorpå der lægges ny tagpap. Stern og taggennemføring må føres tilsvarende op i det nye tag. På loftet i "Blidahlund" udlægges yderligere 150 mm isoleringsgranulat så den samlede tykkelse bliver ca. 350 mm. Forinden skal det sikres, at "dampspærren" i loftet er tilstrækkelig intakt, så der undgås fugt og kondens i tagopbygningen. Ved at efterisolerer som angivet, vil isoleringskrav i BR10 være opfyldt. Ydervægge

5 SIDE 5 AF 13 Ydervægge i "Blidahlund" er murede og massive og i varierende tykkelse fra ca cm. Brystninge under vinduer er med reduceret tykkelse, ca. 24 cm og med et hulrum og en træbeklædning indvendig. Nordfacade i "Esperance Alle" er muret og massiv og ca. 35 cm tyk. Gavle er iht. tegninger udført med 35 cm. hulmur. Gavle vurderes at være uisolerede. Sydfacade er udvendig med en skalmur. Der er ingen oplysninger om bagmuren, som dog jf. tegninger kan være udført i 19 cm gasbeton. Ydervægge i taglejligheder vurderes iht. tegninger at være 19 cm gasbeton. Forslag 5: Gavle i "Esperance Alle" efterisoleres ved indblæsning af isoleringsgranulat i hulrummet. Hulmursisolering er en billig og effektiv medtod til efterisolering hvis der er hulmur. Forslag 6: Brystninge i "Blidahlund" efterisoleres ved at nedtage den indvendige beklædning. Der opsætte ca. 100 mm isoleringsbats og der monteres en dampspærre hvorefter der monteres en ny pladebeklædning. Pladebeklædning skal være med forstærkning, så der efterfølgende kan monteres radiatorer. Forslag 9: Udvendig efterisolering af ydervægge med f.eks mm isolering som fastgøres på ydervægge og efterfølgende pudses. Bedst vil det være, hvis vinduer samtidig flyttes med ud i den nye facade, så kuldebroen omkring vinduer brydes og der sikres et bedre solindfald. En udvendig facadeisolering giver bygningen et andet arkitektonisk udtryk pga. den pudsede overflade. En udvendig facadeisolering er normalt kun relevant ifm. en hovedrenovering af ejendommen, hvor der samtidig foretages en udskiftning af vinduer. Der er ikke taget stilling til om hvorvidt der gælder restriktioner for ejendommen som kan forhindre en udvendig facadeisolering. Det fremgår at besparelsesforslaget ikke er rentabelt, idet der samlet set er for store udgifter hertil, herunder bl.a. til stillads m.m. Skal facader på et tidspunkt pudses op, fuger i murværk fornys og vinduer skiftes, skal det kraftigt overvejes samtidig at foretage en udvendig facadeisolering, idet merprisen for opsætning af facadebatts da kun vil udgøre en mindre del af den samlede entreprise. I den nævnte situation vil merudgiften til opsætning af facadebatts være tjent hjem på omkring 20 år hvilket gør det til en god forretning. En udvendig efterisolering vil sammen med de øvrige rentable besparelsesforslag hæve ejendommen til energiklasse "C". Med den stigende fokus på CO2-udledning, må en ejendom med en god energiklasse fremover forventes at være mere attraktiv ifm. køb/salg. Find flere oplysninger om udvendig facadeisolering, herunder udførende entreprenører, på Vinduer, døre, ovenlys mv. Vinduer i "Blidahlund" vurderes generelt at være fra 1994 og er med termoruder. Det vurderes,

6 SIDE 6 AF 13 at ca. halvdelen af termoruder er udskiftet til lavenergiruder. Vinduer vurderes generelt at være tætte selvom der lokalt kan opleves træk fra vinduer. Hovedtrappedøre er med kun 1 lag glas og er utætte. Vinduer i "Esperance Alle" er fra omkring 2004 og er med energiruder. Vinduer vurderes at være tætte. Hovedtrappedøre er med kun 1 lag glas og er utætte. Forslag 12: Termoruder i eksisterende vinduer udskiftes til nye lavenergiruder med et markant lavere energitab. Udover et reduceret varmeforbrug, vil der ved ophold omkring vinduer i kolde perioder, opleves en forbedret komfort pga. af et mindre kuldenedfald. Hovedtrappedøre mod det fri udskiftes til nye isolerede døre eller døre med lavenergiruder. Gulve og terrændæk Etageadskillelser over kældre er betondæk hvorpå der er lag trægulve på strøer. Der er ingen oplysninger om isoleringsforhold. Adskillelser vurderes at være uisolerede. Forslag 8: Etageadskillelser over uopvarmede kælderrum efterisoleres med 100 mm som f.eks. Rockwool Silkbatts, som fastgøres under etageadskillelsen i kælderen. Lokalt omkring ledninger og armaturer må en reduceret isoleringstykkelse accepteres. Silkbatts har en pæn filtoverflade som ikke behøver yderligere behandling. Alternativt kan benyttes almindelige isoleringsbatts som efterfølgende dækkes til nedefra med gipsplader. Dette er en dyrere løsning, men beskytter isoleringen og giver isoleringen en længere levetid. Ud over varmebesparelsen, må der forventes et forbedret komfortniveau i ovenliggende lejligheder idet gulve vil opleves varmere. Kælder Kælderydervægge mod jord er ca cm. beton. Vægge er uisolerede. Kældergulve er beton, antageligt direkte på jord. Forslag 13: Ved en evt. ophugning af kældergulve i opvarmede rum, bør der graves ud og efterisoleres med ca. 300 mm polystyren inden nye gulve støbes. Ved ovennævnte efterisolering, vil isoleringskrav i nugældende bygningsreglement, BR10, være opfyldt. Ventilation Ventilation Der er alene naturlig ventilation via oplukkelige vinduer og døre samt via aftrækskanaler. Der er regnet med et naturligt luftskifte på 0,3 l/sm².

7 SIDE 7 AF 13 Varme Varmeanlæg Varmeforsyning er fjernvarme via 2 isolerede Reci varmevekslere. Der er en fælles varmecentral i Blidahlund 2 som varmeforsyner alle 7 bygninger via jordledninger. Varmt vand Varmtvandsproduktion sker i en fjernvarmeforsynet varmtvandsbeholder på l. Beholder er en Reci fra 1989 som er isoleret med ca. 100 mm. Beholder er placeret i varmecentralen og forsyner de øvrige bygninger via præisolerede plastledninger i jord. I "Blidahlund" er der øvre fordeling på det varme vand. Ledninger i tagopbygningen er med ca mm isolering. Ledninger i kældre er med kun ca. 10 mm isolering. Stigstrenge i lejligheder er uisolerede. Der er ikke registreret indreguleringsventiler på cirkulationsledninger. Cirkulationspumpe er en Smedegaard fast indstillet på trin 4, 650W. I "Esperance Alle" er der nedre fordeling. Varmtvandsledninger i kælder er med ca. 15 mm isolering. Stigstrenge i lejligheder er ført skjult og antages at være uisolerede. Der er indreguleringsventiler på cirkulationsledninger, type STAD. Cirkulationspumpe er placeret i varmecentralen og er en Smdegaard på 300W. Idet der i alle bygninger generelt ikke benyttes armaturer med lavt vandforbrug eller vandsparefunktion, er der regnet med et årligt varmtvandsforbrug på 250 l/m². Forslag 1: Varmtvandsledninger i kældre efterisoleres med mm på den eksisterende isolering, for at reducerer varmetabet fra ledninger. Uisolerede stigstrenge i boliger efterisoleres med blot 10 mm, for at forhindre et stort varmetab, som særligt om sommeren alligevel ikke kan nyttiggøres. Hvis der er plads til mere vil mm være en fordel. Hvor ledninger er skjult i rørkasser må en efterisolering finde sted når rørkasser alligevel er åbne. Cirkulationspumper udskiftes til 2 mindre selvregulerende pumper som f.eks. Grundfos Magna. Pumper skal være med isoleringskapper. Der er ikke registreret indreguleringsventiler i varmtvandsanlægget i "Blidahlund", hvilket formodentligt vil være nødvendigt for at ovennævnte pumpe er tilstrækkelig. Dette vil desuden sikre, at der er varmt vand i alle stigstrenge og at ventetiden på det varme vand er minimal. Alle armaturer udstyres med vandspareperlatorer og brusehoveder udskiftes til typer med et lavt vandforbrug, som nævnt under afsnittet "Vand". Herved kan varmtvandsforbruget skønsmæssigt reduceres til 200 l/m² pr. år og energiforbruget til produktion af varmt vand reduceres. Udgiften til vandspareperlatorer m.m. er alene medtaget under afsnittet "Vand". Fordelingssystem

8 SIDE 8 AF 13 I "Blidahlund" er opvarmning generelt via radiatorer, placeret langs indervægge. Varmefordelingsanlægget er 1-strenget med øvre fordeling. Hoved- og fordelingsledninger i tagkonstruktionen er med ca mm isolering. I kælder er ledninger med kun ca. 10 mm isolering. Der er indreguleringsventiler på returledninger. Pumper er en Smedegaard på 950W, fast indstillet på trin 3 og en selvreguerende Grundfos UPE på 1.550W. Pumper er koblet i paralleldrift. I "Esperance Alle" er opvarmning er generelt via radiatorer, placeret under vinduer langs ydervægge. Varmefordelingsanlægget er 2-strenget med nedre fordeling. Hoved- og fordelingsledninger i kælderen er med mm isolering. Der er indreguleringsventiler på returledninger. Hovedpumpe er placeret i varmecentralen og er en Grundfos UPS, fast stillet på trin 1 på 175W. Varmefordelingsledninger mellem bygninger er præisolerede plastrør, ført i jord. Forslag 7: Efterisolering af varmefordelingsledninger i kælderen i "Esperance Alle" med mm, for at reduceret et unødvendigt varmetab til kælderen. Forslag 11: I "Blidahlund" udskiftes det eksisterende 1-strengede varmefordelingsanlæg, med øvre fordeling, til et nyt 2-strenget anlæg med nedre fordeling. Nye hovedledninger føres langs kælderydervægge. Afgreninger føres op langs facader og der opsættes nye radiatorer under vinduer. Dette vil give en langt bedre varmekomfort i lejligheder. Nye varmefordelingsledninger i kældre isoleres med mm. Der opnås en besparelse på varmeforbruget idet fremløbstemperaturen i varmeanlægget generelt kan sænkes. Udover varmeangivelsen angivet i besparelsesforslaget, vil der opnås en yderligere besparelse på ca. kr ,- som en følge af en bedre afkøling af fjernvarmevandet. Ved efterisolering af brystninge, jf. forslag 6, på hvilke der opsættes nye radiatorer, er en besparelse på ca. kr ,-. Nå pumpe i varmefordelingsanlægget skiftes til mindre pumper, opnås en besparelse på elforbruget på kr ,-. I alt en samlet besparelse på skønnet ca. kr ,- Automatik Der er en Danfoss klimastat for udekompensering af fremløbstemperaturen i varmeanlægget samt med automatisk sommerstop. Der er generelt termostatventiler på radiatorer. Pumper varme Forslag 2: 3 eksisterende varmefordelingspumper udskiftes til 2 nye selvregulerende pumper som f.eks. Grundfos Magna. En nærmere dimensionering må finde sted samtidig med udskiftning af varmefordelingsanlæg. Pumper skal være med isoleringskapper. El

9 SIDE 9 AF 13 Belysning Belysning på trapper og i kældre er en blanding af glødepærer og lavenergipærer som aktiveres via trappeautomater og columbustryk. Udebelysning er armaturer med lavenergipærer som aktiveres via skumringsrelæ. Forslag 4: Lavenergipærer i udebelysning skiftes til LED-pærer som har et markant mindre energiforbrug og en væsentlig længere levetid. Da LED-pærer giver et anderledes lys, kan der forsøgsvis skiftes pærer i udvalgte armaturer. Hårde hvidevarer I fælles vaskerier er registreret nyere Nortec vaskemaskiner og ældre Nyborg vaskemaskiner. Maskiner er kun tilsluttet det kolde vand. Tørretumblere er ældre og er el-forsynede. Der er normalt en krone at spare pr. vask ved at tilslutte det varme vand til vaskemaskiner fremfor at bruge dyr el på opvarmning af det kolde vand. Det bør undersøges hvor hyppigt maskiner benyttes og derefter lade leverandøren foretage en præcis beregning af besparelsen, og evt. komme med informationer om evt. forholdsregler ved en tilslutning af det varme vand. Ved udskiftning af vaskemaskiner, skal det sikres, at nye maskiner er forberedt for varmtvandstilslutning. Ved udskiftning af tørretumbler bør det undersøges hvor stor besparelsen er ved at benytte en tørretumbler som er gasforsynet, hvilket er billigere end forsyning med dyr el. Forinden bør det undersøges hvor hyppigt tørretumbleren benyttes. Vand Vand Det årlige vandforbrug er ca m³. Der benyttes generelt ikke armaturer med lavt vandforbrug eller vandsparefunktion. Ca. 2/3 af WC er vurderes at være med 2 skyl. Øvrige WC er er ældre modeller med kun 1 skyl og et stort vandforbrug. Forslag 3: Der monteres vandspareperlatorer på alle armaturer og brusehoveder udskiftes til typer med lavt vandforbrug. WC'er med kun 1 skyl udskiftes til nye med 2 skyl. Herved forventes skønsmæssigt en besparelse på det kolde vand på ca. 700 m³ pr. år. Der forventes ligeledes en besparelse på det varme vand, se besparelsesforslag under "Varmt vand". Udgiften til vandspareperlatorer m.m. er alene medtaget i nærværende besparelsesforslag. Besparelsen kan dog svinge meget som en følge af brugeradfærd m.m.. Det kan desuden anbefales, at etablere bi-målere på både det kolde og det varme vand, hvilket normalvis vil motivere den enkelte beboer til at spare på vandet. Udgift til opsætning af bi-målere er ikke medtaget i besparelsesforslaget.

10 SIDE 10 AF 13 Der bør holdes øje med muligheden for at foretage regnvandsopsamling og benytte regnvandet i vaskemaskiner i vaskeriet. Da regnvand ikke indeholder kalk, er det meget skånsomt overfor vaskemaskiner og der skal desuden ikke bruges så meget vaskemiddel. Regnvandsinstallationen er relativ simpel at udføre, idet rørinstallationer alene skal føres til vaskerier. Opsamlingsanlæg til regnvand er imidlertid stadig under udvikling, så der er mange forhold der skal undersøges før et opsamlingsanlæg sættes i værk. Vedvarende energi Solvarme Der er ikke solvarmeanlæg på ejendommen. Pga. af den billige fjernvarme, er det ikke rentabelt at etablere solvarmeanlæg. Der kan imidlertid være andre grunde til at vælge et solvarmeanlæg, f.eks. ønsket om et grønt image. I den forbindelse vil det være smartest at etablere et solvarmeanlæg, hvis taget alligevel skal skiftes eller hvis der skal skiftes varmtvandsbeholder i varmecentralen, idet der da skal vælges en beholder med en ekstra solvarmespiral. Varmepumpe Der er ikke varmepumpeanlæg i ejendommen. Pga. af den billige fjernvarme, er det ikke rentabelt at etablere varmepumpeanlæg. Der foregår imidlertid megen udvikling med varmepumper. Derfor kan der opstå nye situationer eller løsninger hvor varmepumper kan være interessante. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1933 År for væsentlig renovering: Varme: Supplerende opvarmning: Fjernvarme (GJ) Ingen Boligareal i følge BBR: m² Erhvervsareal ifølge BBR: 0 m² Opvarmet areal: m² Anvendelse ifølge BBR: 140 Etagebolig Kommentar til BBR-oplysninger: Opmålte værdier stemmer rimeligt overens med arealer angivet i BBR-meddelelsen.

11 SIDE 11 AF 13 Energipriser Anvendt energipris inkl. afgifter: Varme: kr./gj Fast afgift på varme: kr./år El: 2 kr./kwh Vand: 65 kr./m³ Sådan opgøres varmeregningen Der foretages varmefordelingsregnskab af Clorius på baggrund af individuel varmemåling. Der korrigeres for lejligheder med termisk udsat beliggenhed. Der foretages ikke bi-måling af det kolde og det varme vand i de enkelte lejligheder. I varmeudgiften, angivet på forsiden, er indregnet en afkølingsafgift på ca. kr ,-, som en følge af en utilstrækkelig afkøling af fjernvarmevandet. De enkeltes lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx. i varmecentralen. I ejendommen er der forskellige typer at lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter. Type Areal i m2 Gennemsnitlig årlig energiudgift Lejligheder på 51 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 55 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 71 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 74 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 77 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 80 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 83 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 84 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 88 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 91 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 102 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 105 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 106 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 108 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 111 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 113 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 114 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 115 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 124 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 128 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 146 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 147 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 153 m² iht. BBR kr.

12 SIDE 12 AF 13 Lejligheder på 154 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 164 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 171 m² iht. BBR kr. Lejligheder på 186 m² iht. BBR kr.

13 SIDE 13 AF 13 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsningerne og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Energikonsulent: Jakob Madsen Firma: Adresse: Drejøgade 37, 3. th København Ø jdm@jdm-ing.dk Telefon: JDM Rådgivende Ingeniør ApS Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.