Radioavisen fra Øje til Øre

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radioavisen fra Øje til Øre"

Transkript

1 Radioavisen fra Øje til Øre Et speciale om oplæsningen af Radioavisen fra og om hvordan udviklingen bedømmes retorisk. Speciale i Retorik Thea Feveile Sejr Hansen Retorik, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Vejleder: Jette Barnholdt Hansen Oktober 2012

2 Indholdsfortegnelse Indledning med problemformulering 1 Motivation 4 Disposition 5 Metode i analysen 6 Specialets teoretiske og metodiske grundlag 9 Retorik i Radioavisen 13 Forventninger og krav til Radioavisen 18 Fra monopol til multimedie Radioavisens historie 20 Public service-aftaler 22 Radioavisen som sprogligt ideal 24 Radioavisens genre 29 Den demokratiske radioavis 30 Mundtlighed som vilkår for vellykket oplæsning 33 Mundtlighedskriterierne 36 Melodik 37 Dynamik 38 Motorik 39 Artikulation 40 Klang 40 Praat 41 Analyse: Fra Den talende avis til Og så tager vi et ordentligt hop 42 År 1936: Den talende avis 42 År 1948: Den a-me-ri-kan-ske udenrigsminister Mar-shall 47 År 1956: Invasionen af Ungarn 52 År 1977: En lynaktion og en hurtig oplæsning 57 År 1993: En forstening, et fossil som er genopstået 62 År 2010: Og så tager vi et ordentligt hop 67

3 Konklusion på oplæsningens udvikling 71 Hvordan skal udviklingen bedømmes? 74 En subjektiv og æstetisk vurdering 75 En situationel og funktionel vurdering 77 Kritikerne findes stadig 82 Perspektivering 83 Konklusion: Radioavisen fra øje til øre 85 Litteraturliste Bilag Bilag 1: Transskriptioner af de seks analyserede radioaviser inkl. udregning af antal ord pr. helsætning. Bilag 2: Anvendt lydskrift. Bilag 3: Graf og værdier for ord pr. minut. Bilag 4: Graf og værdier for gennemsnitlig pauselængde. Bilag 5: Graf og værdier for antal ord pr. helsætning. Bilag 6: Praat-script til udregning af ord pr. sekund og ord pr. minut. Bilag 7: Praat-script til udregning af gennemsnitlig pauselængde. NB Der anvendes nyt komma Forside: illustrationen er taget fra

4 Indledning med problemformulering Pressens Radioavis blev sendt for første gang i Nyhedsprogrammet blev sendt én gang i døgnet og var som navnet antyder redigeret af folk fra den trykte presse. Senere blev Pressens Radioavis til Radioavisen under Danmarks Radio som senere blev til DR, og i dag sendes nyhederne mindst en gang i timen. Meget har ændret sig for danskernes foretrukne nyhedsmedie 1 de sidste 86 år også sprogligt. Nyhedsudsendelser fra 60 erne og 70 erne lyder markant anderledes end de udsendelser vi hører i dag. I de ældst bevarede udsendelser fra 30 erne genkendes endnu mindre. Ikke kun ordvalget er iørefaldende anderledes, også det paraverbale 2 har ændret sig. Sprogforsker Jørn Lund fortæller at han som barn lagde mærke til den andagt der var i stuen, når Pressens Radioavis blev sendt. Han troede at det hed Præstens Radioavis fordi det var så højtideligt (jubilæumsudsendelse, min). I dag er der ikke samme behov for stilhed og opmærksomhed under Radioavisen nyhederne kan jo høres igen på DR s hjemmeside, læses i avisen, ses på tv eller slås op på nettet hvor man også selv kan gå i dybden og indsamle yderligere information. Ellers fås breaking news på sms. Én ting har dog ikke ændret sig. Radioavisen skal stadig læses op på en forståelig og meningsunderstøttende måde. Det er nemlig ikke muligt for lytteren at bede oplæseren om hverken at gentage eller forklare sig. Der er heller ikke mulighed for, som på skrift, at læse et ord eller en sætning igen. Hvis ordene ikke fanges i første omgang, risikerer lytteren at være fortabt. Og det er ikke ligegyldig information lytteren går glip af, da Radioavisen er en vigtig del af samfundsborgerens menings- og beslutningsgrundlag. Det er derfor vigtigt at oplæsningen henvender sig til øret frem for øjet, så informationerne fanges i første forsøg. Radioavisen er det eneste program der stadig eksisterer fra Statsradiofoniens tilblivelse i 20 erne, og det er med sin timelige dækning af inden- og udenlandske nyheder og begivenheder et fælles referencepunkt. Hvis talehastigheden øges, stavelser går tabt og trykkene lægges forkert, som det ifølge Skyum-Nielsen sker i det øvrige talesprog 3, risikerer informationerne og 1 Ifølge DR s egen hjemmeside er Radioavisen på P1 det nyhedsprogram der tiltrækker flest lyttere. 2 Onsberg anser den sproglige kommunikation som en helhed der består af det verbale (indholdet), det paraverbale (det lydlige) og det nonverbale (kropssproget) (Jørgensen, 219). Det paraverbale er den lydlige oplevelse af en ytring og karakteriseres af mundtlighedskriterierne: artikulation, klang, melodik, dynamik og motorik. 3 Se Vellyden i Godt Dansk. Også Onsberg mener at talesprogets tempo er øget de senere år (Jørgensen 2009, 228). 1

5 meningen at gå tabt og forståeligheden mindskes. 4 Problemet synes at være reelt. Ifølge DR s 2. halvårsrapport fra 2011, er både klager over sproget og klager over at det ikke er muligt at høre hvad der bliver sagt gengangere. 5 Skyum-Nielsen mener at denne udvikling er direkte skadelig for vores evne til at kommunikere. I Godt Dansk som er et produkt af forskningsprojektet Mediesproget Nu skriver han: Artikulationen og udtalen skal holde et ordentligt niveau. Det gør den, som fremgået, ikke i dagens Danmark, generelt. Og faktisk ser vores kollektive dårligdomme ud til at besvære forståeligheden i umanerlig høj grad. Det talte dansk forstås masser af gange slet ikke (...) Man savner tit kvalitet a la Ghita Nørby, Søren Pilmark og Tue Abelskov, tak! (427f). Men er udviklingen virkelig så grel? Forstår man ikke hvad der bliver sagt? Og selv hvis man gør, er der så områder hvorpå der kan sættes ind for at hjælpe lytteren endnu mere? For at svare på det, har jeg lavet en analyse af seks udvalgte radioaviser fra 1936 til Radioavisen anses for at være normidealet for talesproget 6, og mediesproget generelt danner vores primære fælles referencefelt (Skyum-Nielsen 2008, 426). Derudover skriver Blom, ph.d. ved forskningsprojektet Mediesproget Nu, at public service-medierne [er] den vel nok stærkest normdannende instans for den mundtlige sprogudvikling i Danmark (Svendsen, 22). Også DR er bevidst om den sproglige status og ansvar de har. DR s sprogpolitik fra 2009 indledes med: Som Danmarks største mediehus og udbyder af public serviceydelser har DR altid været en vigtig normsættende faktor for dansk sprogbrug, både i rollen som sprogbevarer og som sprogfornyer. Derudover har Radioavisens sprogbrug sandsynligvis været influeret af udviklingen i det øvrige talesprog. 7 En analyse af oplæsningen af Radioavisen kan derfor i nogen grad ses som udtryk for hvordan talesproget generelt har udviklet sig. Med sit sproglige ansvar må man formode at Radioavisens oplæsere gør sig ekstra umage med at formidle hensigtsmæssigt, og hvis der findes forringelse af forståelsesmulighederne her, er det sandsynligvis et generelt problem. 4 Jeg skelner her mellem forståelse og forståelighed. Forståelighed er de muligheder oplæsningen tilbyder modtageren i forståelsesarbejdet, mens forståelse er resultatet af det arbejde og lytterens udbytte. At bedømme forståelsen ville kræve perceptionsundersøgelser og indblik i forståelsesprocessen. Jeg er her kun interesseret i de lydlige elementer der skaber mulighederne for at oplæsningen forstås. 5 Alle rapporter over indkomne klager er tilgængelige på dr.dk. 6 Thøgersen skriver i sin indledning til Talesprog i radioavisen : I Danmark udgør radioavisen et særligt ophøjet normideal for talesproget. (185) 7 Denne observation laver Thøgersen også i sin artikel (211). 2

6 Ved at analysere hvordan den udvikling der allerede har fundet sted ser ud, er det muligt at give et kvalificeret bud på hvilken retning udviklingen går og hvor der evt. skal sættes ind. 8 Der er i øjeblikket flere forskningsprojekter, bl.a. på KU og AU (forskningsgruppen LARM) samt SDU (forskningsprojektet Mediesproget Nu 9 ), der beskæftiger sig med radioen som (nyheds)medie, ligesom der er skrevet flere specialer på andre studieretninger om emnet. Særligt resultaterne fra Skyum-Nielsens 10 Mediesproget Nu og fra LARMforskeren Jacob Thøgersens artikel Talesprog i radioavisen er relevante for dette speciale. Resultaterne peger i samme retning, men vurderingen af udviklingens betydning er meget forskellig. Skyum-Nielsen konkluderer at der er tendens til øget tempo (speedsnak), udeladelse af stavelser (stavelseskannibalisme) og for mange tryk (trykkesyge). 11 Thøgersens konkluderer ligeledes i sin artikel at oplæsningen med tiden får et øget tempo samt færre og kortere pauser som til sammen fører til mindre klar adskillelse af stavelserne (Thøgersen, 25). 12 Skyum-Nielsen mener at udviklingen er ødelæggende for forståeligheden og for bevarelsen af dansk talesprog, mens Thøgersen konkluderer at udviklingen er udtryk for at oplæsningen nærmer sig et mere uformelt talesprog (185), men det stadig er her det bedste talesprog findes (211). Forskerne er enige om udviklingstendenserne i Radioavisen, men ikke om konsekvenserne. På baggrund af Skyum-Nielsens og Thøgersens forskning, havde jeg forud for min analyse nogle klare forventninger til hvilke resultater jeg ville finde. Hvordan disse skulle vurderes var dog mindre klart, og jeg besluttede mig derfor for at lave en retorisk analyse af Radioavisens funktion som udviklingen kunne holdes op imod. Den grundliggende antagelse i dette speciale er at en bedømmelse af en ytrings hensigtsmæssighed ikke er valid medmindre ytringens funktion og situationelle vilkår tages i betragtning. Det er klart at forståeligheden 8 Spørgsmålet om hvorvidt en udvikling kan eller bør standses eller ændres vender jeg tilbage til i diskussionen. 9 Mediesproget Nu er del af et større forskningsprojekt om public service som i 2006 fik tildelt 5 mio. kroner af Radio- og tv-nævnet (Svendsen, 242). 10 Skyum-Nielsen er cand.mag. i dansk og retorik. 11 Alle tre tendenser er nævnt i Vellyden (genoptrykt) i Godt Dansk som er et resultat af Mediesproget Nu. 12 Thøgersen undersøger ikke antallet og placeringen af tryk, men forholder sig udelukkende til talehastighed, grundtonehøjde, pausering og stavelsestab. 3

7 er en del af dette, men det kan efter min overbevisning ikke udgøre hele bedømmelsesgrundlaget. En anden vigtig pointe i dette speciale er at [t]alesproget i radio og tv [er] afgørende for borgernes muligheder for at opfange og forstå programmernes indhold (Svendsen, 144). Det paraverbale bidrager til indholdssiden, hvilket betyder at oplæsningen af Radioavisen bidrager til Radioavisens deliberative funktion. Det er derfor ikke ligegyldigt hvordan nyhederne læses op. Retorisk oplæsning beskæftiger sig (...) ikke kun med hvad tekster betyder, men i høj grad også hvordan de gør det og med hvilken effekt på læseren, oplæseren og tilhørerne (Jørgensen, 244). Som retoriker er jeg altså både interesseret i hvordan de paraverbale træk i oplæsningen udvikler sig og om denne udvikling er hensigtsmæssig i forhold til Radioavisens funktion og retoriske situation. Ligesom retorikken er både deskriptiv og normativ, har mit speciale også en både deskriptiv og normativ tilgang til analysen og den efterfølgende diskussion og konklusion. Min problemformulering for dette speciale er således: Ved anvendelse af retorisk teori, herunder særligt mundtlighedskriterierne, vil jeg analysere hvordan oplæsningen af Radioavisen har udviklet sig fra Med afsæt i en retorisk genreanalyse der afdækker Radioavisens funktion og dens retoriske situation, vil jeg vurdere hvor hensigtsmæssig denne udvikling er i forhold til forståeligheden og Radioavisens funktion. Motivation Jeg har de sidste tre år beskæftiget mig indgående med retorisk stemmebrug og oplæsning, bl.a. i praktik på Det Kongelige Teater hos Lisbeth Holdt Jørgensen, som underviser på en stor dansk radio- og tv-station samt på retoriks overbygning hvor jeg har taget stemmebrugsprofilen. I februar 2012 så jeg TV! TV! TV! på DR2 som handlede om oplæsning, det anvendte talesprog i medierne og hvilke sprognormer der har gjort sig gældende gennem tiden. Denne udsendelse var så spændende at jeg begyndte at søge mere information om emnet. Dette førte til at jeg bl.a. stødte på de forskningstiltag jeg allerede har nævnt samt DR s jubilæumsudsendelse fra Størstedelen af både forskningstiltag og DR-udsendelser beskæftiger sig primært med hvad der er sket gennem tiden og mindre med hvorfor eller hvordan denne udvikling skal forstås og vurderes. 4

8 Så vidt jeg ved, er der endnu ikke forsket i oplæsningen af Radioavisen ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. Det betyder at der ikke findes en decideret retorisk analyse af udviklingen i Radioavisens retoriske situation og dennes indflydelse på det paraverbales udvikling. Det er heller ikke undersøgt hvilken betydning udviklingen har for forståeligheden samt hvordan det paraverbale bidrager til at Radioavisen udfylder sin deliberative og formidlende funktion. Mediesproget Nu gør det i nogen grad, men her har især Skyum-Nielsen, som jeg også vil vise i diskussionen, en normativ, uvidenskabelig tilgang til hvad god oplæsning er, og der tages ikke højde for hvad der kan have påvirket udviklingen eller hvilken funktion Radioavisen har udover at være et sprogligt forbillede. En anden personlig motivation er at mange af de tekster der anvendes i faget oplæsning på retorik er knyttet til skønlitteraturen, og der mangler en indføring i hvordan man tilgår oplæsningen af mere faglitterært stof. Det der er særligt interessant for mig er at få en dybere forståelse for mundtlig retorik som persuasiv kommunikationsform. Der ligger et retorisk projekt i at vurdere hvordan det paraverbale påvirker forståeligheden og i hvordan vi som retoriske kritikere bedømmer det lydlige aspekt i mundtlig kommunikation ud fra andet og mere end subjektive æstetiske vurderinger. Det er mit håb at dette speciale ikke kun ses som et teoretisk akademisk projekt, men også som en empirisk analyse med vurderinger og anbefalinger der kan anvendes i stemmetrænerens arbejde med nyhedsjournalister og i den retoriske kritikers arbejde med mundtlige ytringer. Disposition Mit speciale falder i fem hoveddele: Retorik i Radioavisen, Radioavisens genre, redegørelse for hvordan mundtlighed skaber forståelighed, selve analysen af Radioavisens paraverbale udvikling og en diskussion af om udviklingen er hensigtsmæssig. Mit grundlag for at vurdere om Radioavisens udvikling er hensigtsmæssig er som sagt at sammenholde mine analyseresultater med Radioavisens retoriske situation og funktion. I første del vil jeg dels redegøre for hvordan oplæsningen af Radioavisen er en intentionel retorisk ytring med en klar retorisk situation og for hvordan oplæsning og mundtlighed er en central del af retorikkens område. Anden del består af en genreanalyse med afdækning af Radioavisens funktion for øje. Genreanalysen anvendes også som en metode til at vise den historiske udvikling i 5

9 Radioavisens retoriske situation og afsløre hvilke forventninger og forståelsesrammer vi møder Radioavisen med på både det indholdsmæssige og det sproglige plan. I tredje del redegør jeg for hvordan mundtlighed adskiller sig fra skriftlighed og hvilken sprogbrug der egner sig til oplæsning. Jeg gennemgår derefter mundtlighedskriterier: artikulation, klang, melodik, dynamik og motorik (Fafner, 140f), og viser hvordan de er betydningsbærende. Mit andet analyseredskab Praat, et softwareprogram til akustisk analyse, præsenteres også kort. I selve analysen vil jeg behandle hver af de seks valgte udsendelser separat inden de sammenlignes, da [s]ynkronien er (...) en forudsætning for diakronien (Fafner, 62). I delkonklusionerne opsummeres resultaterne for den enkelte udsendelse sammenholdt med de foregående inden jeg til sidst foretager en samlet konklusion på oplæsningens udvikling fra 1936 til I femte og sidste del før konklusionen vil jeg diskutere om oplæsningens udvikling er hensigtsmæssig i forhold til Radioavisens funktion som fælles referencepunkt og sprognormsættende faktor. Metode i analysen Grunden til at jeg har valgt Radioavisen frem for TV-avisen er at oplæsningen her er isoleret og ikke suppleres (eller forstyrres) af mimik og gestik som den gør på tv. Radiooplæserens eneste redskab i formidlingsøjeblikket er stemmen, og det er derfor muligt at beskrive og bedømme det paraverbale i oplæsningen isoleret. Den ældst bevarede radioavis er fra 1936 og er derfor den tidligste af de udsendelser der er medtaget i min analyse af oplæsningsstilen i Radioavisen. Den nyeste udsendelse der er taget med her er fra 2010 og er en af de seneste udsendelser i LARM s arkiv CHAOS, som jeg har fået adgang til i forbindelse med dette speciale. Af plads- og tids-hensyn har jeg begrænset mig til seks udsendelser med en samlet varighed på ca. 1,5 time. Jeg har forsøgt at lade der være nogenlunde lige lang tid mellem de valgte udsendelser, så det bliver tydeligt hvornår ændringerne finder sted. De seks udsendelser er:

10 Udsendelserne er med tilladelse fra Statsbiblioteket vedlagt på en cd. Som det fremgår, er ikke alle årtier mellem 1936 og 2010 repræsenteret, og der er ikke præcis lige lang tid mellem de valgte udsendelser. Jeg har prioriteret de udsendelser der allerede er transskriberet og lagt over i det computerprogram jeg har anvendt i analysen, Praat. Det har bl.a. bevirket at der er stor tidsafstand fra optagelsen fra 1956 til den fra 1977 (21 år). Det skaber en videnskabelig usikkerhed som er svær at undgå i en opgave af denne art, og mine resultater skal snarere ses som tendenser i oplæsningsudviklingen end som endelige konklusioner. Hertil kommer at der er andre oplæsere på samme tid som lyder anderledes end de nyhedsoplæsere jeg har analyseret. Jeg har forsøgt at tage højde for dette ved forud for mine analyser at lytte til adskillige andre radioaviser fra de repræsenterede perioder for at sikre mig at de valgte udsendelser er repræsentative for deres tid både i stil og kvalitet. For at lette sammenligningen har jeg valgt kun at analysere mandlige nyhedsoplæsere på P1 og at udelade alle interviews, montager og vejrudsigter. De udsendelser hvor der er flere nyhedsoplæsere, har jeg valgt den oplæser der har de længste oplæsningspassager. De fleste af de udsendelser der indtil for nyligt kun har eksisteret analogt er bevaret pga. deres historiske indhold. Det har derfor været svært at finde ældre udsendelser der ikke var dramatiske. De udvalgte udsendelser handler dog primært om begivenheder i udlandet, og oplæseren må formodes at kunne lægge en personlig distance til stoffet der gør at oplæsningen ikke påvirkes og varierer betydeligt fra den oplæsningsstil der ellers er gældende på det pågældende tidspunkt. Jeg har først foretaget en auditiv analyse ved at lytte til de seks udsendelser flere gange og kategorisere mine resultater under de fem mundtlighedskriterier som Fafner oplister og definerer i sin Retorik. Jeg vil supplere hans definitioner med definitionerne i Dansk Sprog. Mundtlighedskriterierne anvendes til at beskrive den lydlige oplevelse af en oplæsning: artikulation, klang, dynamik, melodik og motorik. Mundtlighedskriterierne befinder sig fonetisk set på forskellige niveauer, og (...) overlapper hinanden; det er fx svært at tale om frasering uden også at tale om pauser. Samlet set er de dog nyttige at have i hovedet, for de skærper sansen for at sproget udtryksside kan være medbetydende, og for det der gør det talte sprog forståeligt (Jørgensen, 245). Efterfølgende har jeg efterprøvet 7

11 mine resultater i Praat som er et signalbehandlingsprogram der er særligt velegnet til akustisk analyse og behandling af talelyd. 13 I dette softwareprogram er det muligt at måle talens intensitet (db), tempo, pauser (antal og længde), tonehøjde (Hz) og meget mere og få det vist i bl.a. oscillogrammer, spektrogrammer og ortografier. Jeg har valgt at bruge Praat fordi det er et anerkendt og hyppigt brugt værktøj i LARM til at visualisere og verificere auditive analyser. Praat kan generere præcise målinger som kan indsættes i grafer der illustrerer udviklingen af et bestemt træk ved talen. Det tager dog noget tid til at sætte sig ind i programmets mange funktioner, og jeg anvender derfor kun Prat til at måle frekvens, se udsving i tonegangen og intensiteten i lydbølgerne. Jeg har fået hjælp af Jacob Thøgersen, lektor ved Nordisk Forskningsinstitut ved KU og medlem af LARM, til at skrive et praat-script (en kode) som kan udregne gennemsnitslængden for pauserne i løbet af oplæsningen. Derefter lavede jeg en graf i Excel over gennemsnitspauselængden i hver udsendelse. Det samme har jeg gjort med taletempoet hvor jeg vha. et andet praat-script har analyseret antallet af ord pr. sekund. Jeg har udelukket alle pauser fra udregningen, og tallet er derfor udtryk for hvor mange ord der ville blive sagt hvis der var en konstant talestrøm. 14 Derefter har jeg ganget resultatet fra udregningen med 60 (sek. pr. minut) og sat tallet for hver udsendelse ind i en graf. Denne graf kommer dermed til at vise det gennemsnitlige antal af ord pr. minut. Den sidste graf som viser udviklingen for antallet af ord pr. sætning har jeg lavet manuelt ved at optælle antallet af ord og dele det med antallet af sætninger for de analyserede dele. Transskriptioner af de analyserede dele samt de to anvendte praat-scripts er vedlagt. Udsendelserne analyseres kronologisk, og følges af en delkonklusion hvor den aktuelle udsendelse sammenlignes med de(n) tidligere. Der lægges i sammenligningen vægt på de mest karakteristiske og tydeligste ændringer i forhold til det hidtil observerede. I min analyse arbejder jeg med den illusion at udsendelserne læses op af den samme oplæser, altså en radioavisens stemme (Thøgersen, 189) for at lette sammenligningen. Ligesom Thøgersen tager jeg også forbehold for at nyhedsoplæseren sandsynligvis ikke taler på samme måde privat. Mine konklusioner kan derfor ikke overføres direkte på 13 Citat fra John Tønderings introduktion til programmet 14 Denne udregningsmetode er mere usikker end hvis der blev målt antal stavelser pr. sekund. I min udregningsmetode får i og grænseovergange samme vægt. Til gengæld indeholder manuskripterne nogenlunde lige mange lange og korte ord, og målingerne er foretaget på længere udsendelser og ikke kun på enkeltstående sætninger. Dette burde opveje en stor del af usikkerheden. 8

12 talesproget. En analyse af Radioavisens sprogbrug og udtale kan dog vise sig nyttig i forhold til at forstå det øvrige talesprog fordi Radioavisens sprogbrug er imitatio-værdig. Min tese er at Radioavisens funktion og de forventninger og krav der stilles er afgørende for en redelig vurdering af udviklingens hensigtsmæssighed. Ingen ytring er nemlig god eller dårlig, hensigtsmæssig eller uhensigtsmæssig i sig selv den er det i forhold til den situation den indgår i og i forhold til om den udfylder sin funktion. I diskussionen inddrager jeg Skyum-Nielsens og Thøgersens forskningsresultater som jeg sammenholder med mine egne. Derefter diskuterer jeg hvad bedømmelsesgrundlaget for en mundtlig ytring bør bestå af og hvad der fremadrettet kan gøres i arbejdet med oplæsning for at der hverken gås på kompromis med forståeligheden eller med det hensigtsmæssige. Specialets teoretiske og metodiske grundlag I min tilgang til at analysere oplæsningen af Radioavisen vil jeg anvende nogle bestemte begreber og teorier inden for mundtlig retorik. Forud for analysen af de seks radioudsendelser, vil jeg analysere hvordan Radioavisen er retorisk og hvilken genre den tilhører. Dette gør jeg med udgangspunkt i forståelsen af at det paraverbale er medbetydende og bidrager til indholdssiden (Jørgensen, 193). Oplæsning og stemmebrug er en vigtig del af den danske retoriktradition som blev grundlagt af Jørgen Fafner. Jeg vil derfor anvende Fafners Retorik som teoretisk udgangspunkt. Det er vigtigt først at gøre det klart hvad der menes med oplæsning i dette speciale. Oplæsningen af Radioavisen er i modsætning til oplæsning af skønlitteratur knyttet til nuet, og oplæsningen er derfor bundet til talesituationen. Samtidig er forfatter og oplæser ofte den samme, og fortolkningsarbejdet er et andet end ved oplæsning af litterære tekster. Oplæsningen i denne opgave har dermed mange ligheder med talesproget og den fri tale. Med denne definition af oplæsning, vil jeg nu redegøre for Fafners begreb intentionel mundtlighed som vil være centralt i specialets første del. Kernen i Fafners retorikbegreb er den hensigtsbestemte tale (57). Der er fremdeles tale om hensigt, når man vil udtrykke sig over for andre, vil delagtiggøre dem i oplevelser, man har haft, herunder når man vil læse noget op, som har grebet en, og som man ønsker skal gribe andre (56). Det kerneretoriske begreb persuasio (det at overbevise) findes således også i intentionelle ytringer som forklaring, genfortælling og oplæsning. Fafner skelner dog og lader persuasio dække over den snævre forståelse af begrebet (at overtale/ overbevise), mens den brede persuasio 9

13 erstattes af intentionel mundtlighed som han karakteriserer som retorikkens væsenskerne (58). Mundtlighed er et iboende element i tale såvel som i skrift, og denne iboende mundtlighed i tekster forløses bl.a. ved oplæsning, da oplæsningen kan skabe ny erkendelse: At der ved universitetsundervisningen lægges ret stor vægt på oplæsningen kan begrundes i, at denne klarest fremmer en stillingtagen til de hermeneutiske problemer. Det sætter fremførelsen ind i et humanistisk perspektiv og skaber et værn mod overfladisk og virtuos stemmeteknik (Fafner, 80). Fafner angiver her at oplæsningen skal holde sig inden for visse fortolkningsrammer for at være adækvat. Fafner har en hermeneutisk tilgang til retorikken; sproget er udtryk for en verdensopfattelse, og med sproget formes en bestemt virkelighed. Form og indhold, tanke og ord, indgår her i en reversibel proces, og den interne dynamik mellem de fem forarbejdningsfaser, særligt inventio, elocutio og actio, tydeliggøres. Fafner mener at vi altid møder en tekst med nogle forventninger og forforståelser som former vores afkodning af en ytring. Vi forstår altså noget nyt på baggrund af det vi allerede ved. En stor del af de forforståelser og forventninger vi har er fælles, og ytringer kan derfor skabe fællesskab ved tage udgangspunkt i noget fælles. Dette er både en central pointe i Fafners retorikopfattelse og i dette speciale. Fafner definerer mundtlighed som et hermeneutisk begreb. Netop på baggrund af denne opfattelse af at sproget former virkeligheden, har jeg valgt at inddrage Vatz i min karakteristik af Radioavisens retoriske situation. Oprindelig var det Bitzer der satte den retoriske situation på dagsordenen i 1968 med artiklen The Rhetorical Situation. I Bitzers optik opstår den retoriske situation først, og derefter er det op til retor at levere et passende svar ( a fitting response ). Den retoriske situation består af tre konstituerende elementer; det påtrængende problem, publikum og de tvingende omstændigheder. Det påtrængende problem skal kunne løses ved en retorisk ytring. Publikum er dem der kan gøre noget ved problemet, mens de tvingende omstændigheder er de aspekter eller vilkår der skal tages i betragtning i den retoriske ytring. Vatz går mere socialkonstruktivistisk til tanken om den retoriske situation og vender Bitzers teser om. 15 Vatz mener ikke at den retoriske situation kalder på et svar, men at det er retoren der vælger at tale og i kraft af sproget former situationen (157). Vatz lægger vægt på retorens valg og fravalg i forbindelse med italesættelsen af et problem eller en sag. Netop valg og fravalg er udtryk for et fortolkningsarbejde og er en del af Radioavisens retoriske vilkår i formidlingssituationen. 15 Bitzers teori er også blevet kritiseret og korrigeret af mange andre teoretikere, bl.a. af Campbell og Jamieson i deres Form and Genre. 10

14 I min analyse af hvordan Radioavisen er retorisk inddrager jeg også Onsbergs kapitler Fremførelse og Oplæsning fra Retorik. Teori og Praksis (Jørgensen & Villadsen) som understøttende for oplæsningens medbetydende funktion. I den mere uddybende analyse af Radioavisens retoriske situation, funktion og de forventninger og forforståelser den mødes med, anvender jeg Campbell og Jamiesons genreteori fra Form and Genre (1978) og Rhetorical Hybrids: Fusions of Generic Elements (1982). Da jeg både er interesseret i at se på de enkelte udsendelsers paraverbale træk og på den udvikling der er sket over en længere tidsperiode, er det nødvendigt at lave både synkrone og diakrone analyser. Den genrekritiske metode gør det muligt at anskue genren både synkront og diakront, netop fordi der både ses på det konkrete i det generelle og det generelle i det konkrete (Kjeldsen, 63). Grundlæggende anser Campbell og Jamieson genrekonceptet for at være en økonomisk måde at analysere den indbyrdes afhængighed der er mellem en diskurs form, indhold og retoriske situation: The concept of genre is an economical way of acknowledging the interdependence of purpose, lines of argument, stylistic choices, and requirements arising from the situation and the audience (1982, 146). Genreteorien bygger videre på den retoriske situation ved også at se på ytringens funktion. Genrer er kort sagt grupperinger af ytringer der deler situationelle, indholdsmæssige og stilistiske karakteristika, eller med Campbell og Jamiesons ord; De diskurser der former en genre anvender lignende indholdsmæssige og stilistiske strategier for at navigere i situationer som af retorerne opfattes som værende ens (egen oversættelse, 1978, 20). De tre elementer kan også findes hver for sig i andre genrer, men det er den særegne konfiguration, den interne dynamik mellem de tre elementer, der gør at genrer adskiller sig fra hinanden (1978, 21). I henhold til min problemformulering vil jeg fokusere på de stilistiske karakteristika, nemlig stilen og sprogbrugen i Radioavisen. Genre: situationelle krav indholdsmæssige karakteristika stilistiske karakteristika Model 1: Genrer udgøres af den dynamik der er mellem en gruppe ytringers situationelle krav og indholdsmæssige og stilistiske karakteristika. 11

15 Genrer er ikke bare klassificering, men også en måde at analyse på (1978, 23). Retoriske ytringer er påvirkede af tidligere lignende ytringer og vil påvirke efterfølgende ytringer, og på den måde indskriver alle retoriske ytringer sig i en historisk tradition. Det er med afsæt i denne tanke jeg vil anvende genreanalysen til at afdække hvilke faktorer der har præget Radioavisens sproglige normer gennem tiden. Ved at anvende genreanalysen afdækkes Radioavisen historiske, retoriske vilkår samt de sproglige forventninger der er og har været til den. Endelig belyser den særegne konfiguration Radioavisens funktion. Netop denne afdækning af situation og funktion danner et grundlag for en vurdering af oplæsningens hensigtsmæssighed. I min vurdering til sidst vil jeg også anvende Foss genreanvendelse. Her appliceres genrens (Radioavisens) generelle karakteristika nemlig på det konkrete artefakt (den nyeste af de analyserede radioaviser), og afhængigt af hvor godt artefaktet svarer til de genrekrav og -forventninger der er, er det muligt at bedømme hvor vellykket artefaktet er. På den måde sikrer man at bedømmelsen sker på ytringens præmisser og ikke på baggrund af kritikerens personlige præferencer. Genreanvendelsen kan også bruges til at forstå hvorfor en ytring møder negativ kritik, og dermed bliver det måske muligt at forklare hvorfor Radioavisens sprog kritiseres. Jeg støtter mig undervejs til Kjeldsens kapitel Retorisk Genreanalyse i Retorikkens Aktualitet (Klujeff & Roer) som giver et sammendrag af nyere retorisk genreteori. Derudover inddrager jeg Jamiesons Framing the News hvor hun redegør for hvordan form og indhold ikke kan adskilles. Sproget har en medbetydende rolle og ingen ytring kan dermed kaldes objektiv. 12

16 Retorik i Radioavisen Siden Aristoteles definerede retorik som kunsten at finde de overbevisende momenter frem i enhver sag (Aristoteles, 23), har persuasio været et af retorikkens nøglebegreber. Det er måske ikke umiddelbart tydeligt hvordan Radioavisen er persuasiv og relevant at undersøge i et retorisk speciale, da Radioavisen synes at være oplysende og forklarende frem for persuasiv og argumenterende. Men ifølge Onsberg er tekster der er født retoriske ikke nødvendigvis persuasive i snæver forstand, de skal derimod være intentionelle og situationelle (Jørgensen, 18). 16 Jeg vil her vise hvordan oplæsningen af Radioavisen er netop intentionel og situationel og dermed retorisk. Derudover vil jeg vise at Radioavisen er deliberativ, da den skaber grundlag for fælles handling og er en grundpille i demokratiet. Det vil jeg vise ved at fokusere på den intentionelle mundtligheds evne til at skabe fællesskaber og til at formidle en bestemt forståelse af en sag. Men først må det præciseres hvad der menes med intentionel og situationel retorik. Jeg vil fokusere på Fafners begreb intentionel mundtlighed og på hvordan oplæsning er udtryk for oplæserens intentioner og virkelighedsopfattelse. Begrebet persuasio dækker som antydet ovenfor over mere end de danske oversættelser at overbevise eller overtale. Fafner, skriver i sin karakterisering af persuasio-begrebet: I aristotelisk forstand persuaderer jeg altså ikke blot, når jeg overtaler, tilskynder og besnakker mine medmennesker. Jeg gør det også, når jeg ganske sagligt vil forklare dem noget, fordi jeg jo nødvendigvis må give min forklaring en eller anden form, og fordi jeg blandt samtlige mulige formninger antagelig vælger den, som jeg finder mest hensigtsmæssig (50). En af Radioavisens hovedfunktioner er, som jeg vil vise i min genreanalyse, netop at forklare sagligt. Oplæsningen af Radioavisen bliver dermed en måde at persuadere på.. Fafner mener dog at denne aristoteliske definition af retorikkens område bliver for bred (51), da alle sproglige og stilistiske valg i aristotelisk forstand bliver et retorisk anliggende. Han inddeler derfor persuasio i et snævert og et bredt persuasiobegreb. Det brede persuasiobegrab kalder Fafner intentionel mundtlighed, og det dækker over både direktiv og konativ sprogbrug samt informativ og referentiel sprogbrug fordi disse sproglige handlinger alle søger at påvirke publikum (56). For så vidt som 16 Ordet tekst bruges her om både mundtlige og skriftlige ytringer. Grundtesen er de tilhører samme sproglige funktion og at skriften også er mundtlig (Fafner, 58). 13

17 peitho i bred forstand må omfatte den talendes vilje og evne til overhovedet at nå sin tilhører, må den jo ligge bag enhver sproglig henvendelse, også den forklarende (51). Intentionel mundtlighed dækker altså over opfattelsen af at vi som regel vil noget med vores tale, at den med andre ord så godt som altid har noget persuasivt ved sig i ordets allervideste og mest udtyndende betydning (56). Fafner går så vidt som til at bestemme at [r]etorik er hensigtsbestemt tale (57) fordi der vha. retorikken formidles en bestemt forståelse eller fortolkning af en sag eller opfordres til en konkret handling. 17 Oplæsningen af Radioavisen kan siges at være retorisk fordi den er hensigtsbestemt; den søger at oplyse om og forklare hvad der sker i samfundet. Intentionel mundtlighed indebærer også et fortolkningsarbejde og en etablering af et fællesskab mellem oplæser og lytter. Dette aspekt af mundtligheden er vigtig at få med her for at forstå de øvrige dele af specialet, særligt min diskussion, og for at forstå det grundlag som en retorisk ytring bør bedømmes ud fra. Med Fafners intentionelle mundtlighedsbegreb gøres retorikken til en hermeneutisk videnskab hvor sprog anses for at være erkendelsesskabende og hvor forståelse og fortolkning er uløseligt forbundet. Den sproglige formulering og den mundtlige realisering af sproget er tæt knyttet til tankearbejdet bag formuleringerne, idet sproglige valg og fravalg er udtryk for indholdsmæssige valg og fravalg. Mundtlighed skal altså ikke forstås som isoleret i den sidste forarbejdningsfase, actio, men som en legemliggørelse af stilen (leksis, elocutio) og dermed i realiteten som indeholdt i denne (Fafner, 59). Da mundtligheden findes i stilen, findes den også i tekster hvorfra den forløses i oplæsning, heraf begrebet iboende eller immanent mundtlighed (58), og får en overbevisende funktion. "Enhver ved, i hvor høj grad argumenters kraft beror på mundtligheden. Hvor mening og tone kommer i konflikt, er det tonen, der sejrer, for "tonen er alt"" (Fafner 1997, 18f). Det paraverbale (tonen) er overbevisende fordi det er meningsunderstøttende og formidlende. Således gælder det også for oplæsningen af Radioavisen. Det paraverbale er det der kan forklare eller afsløre den fortolkning og det verdenssyn der ligger bag en tekst, og form og indhold bliver dermed to sider af samme sag. Fafner går så vidt som til at mene at [v]i forstår ikke en tekst helt, før vi har lyttet til dens tonefald (Fafner 2005, 67). Jeg mener nu godt at en tekst kan erkendes ved stillelæsning, men citatet giver et indblik i hvor stor en betydning Fafner tillægger mundtligheden for retorikken. For Fafner og andre der arbejder med mundtlig retorik er det en vigtig pointe at det paraverbale har en stor persuasiv kraft. 17 Handling forstås her også som erkendelses-, holdnings- og menings-dannelse, jvf. Jørgensen,

18 Oplæseren foretager en række valg i forhold til det paraverbale og anvender fx tryk og pauser til at fremhæve visse ord frem for andre. Det paraverbale bliver således en måde at påvirke publikum på. Oplæsningen bliver desuden et udtryk for oplæserens egen forståelse af sagen og afsløres af det valgte tempo, trykfordelingen, melodikken, artikulationen og klangen. Den realiserede oplæsning er dermed en realiseret fortolkning der videregives. Denne sammenhæng mellem tekst, fremførelse og mening understreger at forarbejdningsfaserne er internt forbundne og afhængige, særligt inventio, elocutio og actio. Elocutio anses for at være legemliggørelsen af tanken (Fafner, 62f), mens talen som sagt er legemliggørelsen af stilen. I denne retorikopfattelse er mundtlighed således et iboende træk ved teksten allerede fra tankestadiet, og dét at læse en tekst højt er epistemisk, altså erkendelsesskabende. Men for at den fortolkning som oplæseren har foretaget bliver til en erkendelse hos publikum, må oplæser og publikum være del af samme fællesskab. Consubstantiality, som groft oversat betyder fællesskab, går nemlig forud for identifikation og overbevisning: You persuade a man only insofar as you can talk his language by speech, gesture, tonality, order, image, attitude, idea, identifying your ways with his (Burke, 55). 18 For at sikre en adækvat oplæsning der forstås og accepteres, må oplæseren altså skabe et sprogligt fællesskab med sit publikum på såvel indholds- som udtryksniveau. En anden stor tænker, Gadamer, anvender på lignende vis Vicos retoriske begreb sensus communis, som er udtryk for fælles værdier og alment accepterede sandsynligheder, holdninger og meninger, i sin forklaring af hvordan der opnås fælles erkendelse (Gadamer, 17). Gadamer mener at forståelse er udtryk for de forventninger og den forudforståelse publikum og retor har af hvad teksten er herunder hvilken genre den tilhører og dermed hvilken funktion den har (Jørgensen, 78). Kun i det øjeblik sensus communis imødekommes, kan en fortolkning anerkendes og godkendes som adækvat. Udgangspunktet for en accepteret oplæsning er altså at der skabes fællesskab mellem retor og publikum, 19 og den strategiske dimension [at få teksten til at trænge igennem], som rummes i enhver oral interpretation er en simpel følge af fremførerens samhørighed med 18 Kernebegreberne identification og consubstantiality har begge til formål at skabe fællesskab mellem retor og publikum forud for retorisk handling (se s ). 19 Generelt gælder at man i argumentation altid må tage udgangspunkt i noget som publikum (modtager) allerede anerkender. Man må etablere et fælles udgangspunkt med tilhørerne og derefter forbinde dette udgangspunkt med den sag man taler for (Kock, 69). 15

19 publikum (Fafner, 57). Oplæseren af Radioavisen må derfor basere sin oplæsning på et fælles sprog- og værdigrundlag. Dette fællesskab danner nemlig udgangspunktet for om og hvordan lytteren forstår de nyheder der formidles og for hvordan lytteren påvirkes til at handle. Opsummerende er oplæsningen af Radioavisen altså intentionel fordi den vil forklare og oplyse lytteren om noget, hvilket giver lytteren et beslutningsgrundlag som samfundsborger. Som al anden mundtlig kommunikation er oplæsningen af Radioavisen udtryk for en fortolkning af den sag der tales om, og denne fortolkning videregives til publikum i det fælles rum som oplæser og lytter deler. Radioavisen er som født retorisk tekst ikke kun intentionel, men også situationel. En ytrings retoriske situation afdækker de forhold ytringen er skabt under (Bitzer, 5). Den retoriske situation består i sin grundform af et eller flere påtrængende problemer (exigences), publikum (audience) og tvingende omstændigheder (constraints). 20 Bitzers model er blevet kritiseret og nuanceret af mange andre retorikere, bl.a. Vatz der som nævnt i teoriafsnittet vender Bitzers teser om. En retorisk situation opstår først når den er fortolket og når retor vælger at lade denne fortolkning komme til udtryk i en sproglig ytring. Retor former selv sin situation, og hans virkelighedsopfattelse kommer til at ligge til grund for ytringen: [W]e learn of facts and events through somone s communicating them to us. This involves a two-part process. First, there is a choice of events to communicate (...) The facts or events communicated to us are choices, by our sources of information (Vatz, 156). Den anden del af processen er at give stoffet en sproglig form, der bidrage til meningen og understøtte retors forståelse (Vatz, 157). Denne opfattelse er Charlotte Jørgensen enig i: Sproglige udtryk lægger visse rammer (frames) ned over virkeligheden (Jørgensen, 81). Det er altså et tekstligt vilkår at individet vælger den sprogdragt meningen skal iklædes, og sprogbrugen bliver udtryk for individets forståelse af indholdet. Form og indhold knyttes endnu en gang tæt til hinanden. Jeg vil her plædere for at en kobling af Bitzers og Vatz s syn på den retoriske situation kan være givtig for forståelsen af hvordan Radioavisen overordnet er situationel. Jeg bruger her Bitzers skabelon, men med Vatz indvendinger. 20 Oversættelserne er fra Kjeldsens Retorisk genreanalyse, s

20 Radioavisens påtrængende problem er at der hele tiden sker begivenheder eller hændelser som påvirker samfundet og/ eller individet. Disse skal i et demokrati som Danmark formidles til befolkningen. Det primære publikum er den del af den danske befolkning der har mulighed for at handle og påvirke de begivenheder der berettes om. Da de udsendelser jeg har analyseret alle er fra P1, er det sandsynligt at det faktiske publikum primært er danskere over 40 med en høj uddannelse og en særlig interesse for nyheder. 21 Radioavisens tvingende omstændigheder er at udsendelsen skal passe ind i et fastlagt program og derfor har begrænset tid til rådighed. Det gør at ikke alle begivenheder kan inkluderes, og at de nyheder der inkluderes ikke kan belyses fra alle sider eller redegøres for i dybden. Derudover er Radioavisens redaktion underlagt krav om at sende et vist antal udsendelser i døgnet, som oftest en gang i timen, og tiden til research og formulering af nyhederne er derfor også sparsom og vil ofte afspejle journalistens egen umiddelbare forståelse af begivenhederne. Oplæsningen i de konkrete udsendelser er desuden situationelt bestemt af nu et og må afspejle de situationelle vilkår der gør sig gældende på det konkrete tidspunkt: Hvad enten oplæsningen er levende eller medieret, har den det samme kommunikative nu som talen. Her forenes indhold og form i situationens interaktion mellem værk, oplæser og tilhørere ikke for lidt siden, ikke om lidt, men nu (Jørgensen, 249). Radioavisen er således født retorisk fordi den er situationel og intentionel. Derudover er den også deliberativ. Oplæsningen af Radioavisen er udtryk for en hermeneutisk fortolkning idet der foretages valg og fravalg på flere planer. Dels af de begivenheder der skal inkluderes (inventio), dels af det sprog der skal anvendes (elocutio) og endelig af den måde hvorpå teksten skal læses op (actio). Via de sproglige valg og den lydlige realisering kan der skabes et fælles rum med publikum og en fælles virkelighedsopfattelse. Efter at have karakteriseret Radioavisen som retorisk, vil jeg nu se nærmere på Radioavisens funktion og de forventninger Radioavisen mødes af. Som skrevet møder vi nemlig ytringer med en fælles forståelsesramme og en forventningshorisont som gør os i stand til at forstå ytringen. Disse kan en genreanalyse afdække. 21 Disse oplysninger stammer fra Kulturministeriets Karakteristika for det danske radiomarked

21 Forventninger og krav til Radioavisen Genrebegrebet hjælper os med at pejle de retoriske behov og forventninger i en given situation og [kan] endda give retningslinjer om disposition, argumentation og sprog (Jørgensen, 113). En genreanalyse kan desuden give en forståelse af de situationelle vilkår som den enkelte udsendelse er underlagt og af de ydre faktorer der kan tænkes at have påvirket oplæsningens udvikling. Ved at indsætte udsendelserne i en historisk forståelsesramme med de eksplicitte og implicitte normer, forventninger og krav der har været til Radioavisens sprogbrug gennem tiden, får man som kritiker nemlig en mere indgående forståelse af Radioavisens retoriske situation og af hvordan den har udviklet sig. Genrer hjælper os med at finde ud af, hvordan vi skal kommunikere i bestemte situationer. Fordi retoriske genrer opstår i situationer, der har ensartede strukturer og elementer, responderer retorer på ensartede måder (Kjeldsen, 68). Denne opfattelse findes også hos Campbell og Jamieson som skriver at de ser genres as dynamic fusions of substantive, stylistic, and situational elements and as constellations that are strategic responses to the demands of the situation and the purposes of the rhetor (1982: 146). En genreanalyse kan altså afdække hvilke sproglige valg der er hensigtsmæssige i forhold til den retoriske ytrings situation og funktion. Jeg har valgt at inddrage genreanalysen fordi det er en metode til at afdække hvorfor en udvikling har fundet sted og ud fra den overbevisning at [t]he critic who ignores genre risks clouding rather than clarifying the rhetoric he [sic] is attempting to explain (Jamieson 1973: 169). Genrebegrebet er som vist stærkt forbundet med den retoriske situation og anvendes til at afdække de indholdsmæssige, stilistiske og situationelle elementer og deres interne dynamiske forhold. Netop denne dynamik er vigtig at inkludere for at forstå hvordan forholdet mellem de tre konstituerende elementer ændrer sig fra situation til situation og dermed fra nyhedsudsendelse til nyhedsudsendelse. Min genreanalyse skal altså ikke forstås som en klassificering for klassificerings skyld, men som et afsæt til analysen og perspektiveringen. Genreperspektivet sætter altid et konkret analyseobjekt ind i en større sammenhæng (Kjeldsen, 74), og [h]vis kritikeren ikke forstår, hvilken genre en ytring tilhører, bliver det svært at vurdere ytringen (Kjeldsen, 72f). 18

22 En genre er kendetegnet ved at der forekommer ensartede ytringer i genkommende situationer samtidig med at disse adskiller sig fra andre ytringer og klassificeringer. 22 På Radioavisens egen hjemmeside står der at Radioavisen er kendt for hver time, hver dag, hele året rundt at sende redelig og troværdig information ud til befolkningen. De udsendelser jeg har analyseret er således ikke enkeltstående ytringer. De indgår i en lang række af nyhedsudsendelser i en længere tradition for nyhedsformidling i DR. Samtidig adskiller Radioavisen sig, som jeg vil vise senere i dette afsnit, i kraft af sin form og sit indhold fra andre radioprogrammer. I kraft af mediet og sin lange tradition for nyhedsformidling adskiller Radioavisen sig fra andre nyhedsleverandører. Radioavisen har til enhver tid været underlagt public service-forpligtelser og nogle sproglige normer som har formet det indholdsmæssige såvel som det udtryksmæssige. Disse har med tiden udviklet sig, men er altid til stede, og det er denne udvikling der skaber genrens dynamik. En genreanalyse tager som nævnt i teoriafsnittet udgangspunkt i tre konstituerende genreforhold; 1) situationelle krav, 2) indholdsmæssige og stilistiske karakteristika og 3) den særegne konfiguration (Campbell, 20). Den særegne konfiguration afspejler genrebegrebets dynamik og understreger at genrer ikke skal ses som statiske størrelser eller kasser hvori ytringer af samme type kan klemmes ned i ud fra princippet hug en hæl og klip en tå. Genreanalysen er derimod et yderligere værdifuldt perspektiv fordi den heightens an awareness of the interrelationship between substantive and stylistic elements in discourse (Campbell, 27). Den form for genreanalyse jeg vil anvende her kalder Foss for genreanvendelse. Det er en deductive procedure that involves application of a generic model to particular artifacts in order to assess them (Foss, 141). En genreanvendelse gør det altså muligt at vurdere oplæsningens hensigtsmæssighed i forhold til genren og til situationens. Da genreanalysen netop laves med en bedømmelse af oplæsningen af Radioavisen for øje, synes det oplagt at bruge Foss genreanvendelse. De situationelle krav og de indholdsmæssige karakteristika afdækkes i det historiske afsnit og til dels af gennemgangen af DR s public service-forpligtelser. De stilistiske karakteristika dækkes af afsnittet om Radioavisen som sprogligt ideal. Disse tre sammenkobles i redegørelsen for Radioavisens særegne konfiguration. 22 Jamieson (1973): Genre, a word borrowed from the French, signifies a distinct species, form, type, or kind. Isolation of genres implies that significantly similar characteristics inhere in works of the same type regardless of author and period of production. A genre of rhetoric contains specimens of rhetoric which share characteristics distinguishing them from specimens of other rhetorical genres (162). 19

23 Fra monopol til multimedie Radioavisens historie En vigtig pointe i den retoriske genreteori og i det den danske retoriktradition er at situation, indhold og stil ikke kan adskilles. Oplæsningen af Radioavisen er derfor påvirket af den samtidige udvikling af radioen som medie og Radioavisen som program. En kort indføring i Radioavisens historie kan skabe den fornødne forståelse for hvilke vilkår oplæsningen har haft. Afsnittet er sammenstykket af information fundet primært på DR s hjemmeside (dr.dk), i Professor Ib Poulsens Skriftlig Radio 23, Den Store Danske Encyklopædi (DSD) på nettet og danmarkshistorien.dk som administreres og skrives af forskere fra Aarhus Universitet (AU). 24 Radioen vandt for alvor indpas i Danmark i 1920 erne, i 1925 oprettedes Statsradiofonien, det senere DR, og i 1926 blev den første udgave af Pressens Radioavis sendt (dr.dk). Pressens Radioavis, som Radioavisen hed indtil 1964, blev sendt hver aften, og udsendelsen bestod udelukkende af oplæsninger af dagens nyhedstelegrammer. Indtil 1926 blev nyhederne kun formidlet via trykte medier som aviser, ugeblade og tidsskrifter, og nyhedsdækningen var også efter 1926 domineret af den skriftlige tradition fordi det var pressen der ansatte både redaktører og oplæsere for at undgå fald i bladsalget (DSD). Radioavisen var i begyndelsen oplæsning af aviserne i helt bogstavelig forstand, og Radioavisen skulle først og fremmest være en avis uden radiofonisk spræl og skriftsproget blev den helt dominerende udtryksform (Poulsen 1988, 85). Den tidligste indikation af at oplæsningen blev omskrevet og tilpasset det mundtlige medie er fra 1962, 25 altså to år før DR overtog drift og redigering af Pressens Radioavis. Det virker dog rimeligt at forvente at tilpasningen til det mundtlige medie er sket løbende. Ikke desto mindre har Radioavisens manuskripter fra 1926 til 1964 været redigeret og oplæst af journalister ved den skrevne presse og var derfor underlagt skriftsprogets normer og tilpasset øjet frem for øret i lang tid. Dette høres også tydeligt i de to første udsendelser jeg har analyseret fra 1936 og Derudover var der ikke andre danske mundtlige nyhedsformidlere før Statsradiofonien/ 23 Ib Poulsen fungerede i en årrække også som sprogkonsulent i DR radioafdeling. 24 Jeg har også søgt information via andre kilder såsom DR s egne programmer, Berlingske, Wikipedia, Kulturministeriets hjemmeside og akademiske opgaver og projekter som har bekræftet oplysningerne i det følgende afsnit. Jeg har valgt disse tre hovedkilder, da de samlet set giver det mest dækkende overblik over Radioavisens historie. 25 I et interview til Berlingske Tidende i 2006 fortæller tidligere oplæser og sprogprismodtager Ole Emil Riisager at han i 1962 omskrev de telegrammer han modtog. 20

24 DR s monopol blev brudt i 1984, og det var derfor alene DR der satte rammerne for udviklingen (AU). Den sproglige udvikling er derfor sket i overensstemmelse med den funktion DR tillagde sproget i radioen. Oplæsningen i radioens første årtier er sandsynligvis også præget af andre omstændigheder såsom at der ikke var så mange radioudsendelser, og Pressens Radioavis havde derfor mere tid til rådighed end Radioavisen har i dag hvor der er en stram programplan der skal følges. I starten af Radioavisens levetid ejede kun et lille udsnit af befolkningen en radio 26, da de var dyre at anskaffe sig, 27 og radioens og Statsradiofoniens potentiale blev stadig udforsket i 20 erne og 30 erne. Efterhånden blev radioen billigere, der kom flere typer udsendelser, og i 1940 havde over 80 % af de danske husstande en radio (DSD og dr.dk). Efter Anden Verdenskrig blev Pressens Radioavis sendt både morgen og aften, og i 1951 blev P2 oprettet samtidig med at Statsradiofonien sendte tv for første gang (AU). I 50 erne skete der således en markant stigning i udbuddet af radio- og tv-udsendelser, hvilket bidrog til en stadig større tilstedeværelse af mundtlige medier. Statsradiofonien skiftede i 1959 navn til Danmarks Radio hvilket markerede skiftet til at være en selvstændig offentlig institution (dr.dk). I 1964 skete der den markante ændring for Pressens Radioavis at den blev overtaget af Danmarks Radio, skiftede navn til Radioavisen og derefter blev produceret i samme hus som bl.a. TV-Avisen (dr.dk). Denne flytning betød at nyhedsredaktionen nu var samlet og at det var radio- og tv-journalister der varetog produktionen af Radioavisen. I 1984 blev DR s radiomonopol brudt, da der blev åbnet for etableringen af lokalradioer, TV2 brød i 1988 DR s tv-monopol, og Radioavisen, TV-Avisen, DR update mm. samledes i 1998 under DR Nyheder (AU). Efterhånden som radio og tv fik flere kanaler og monopolerne blev brudt, har DR og Radioavisen skullet konkurrere både internt og eksternt om lytterne og seerne. Sendetiden for et utal af indenog udenlandske kanaler (både på tv og radio) er i dag udvidet til at dække hele døgnet. Dette kombineret med at mange radio- og tv-kanaler sendes via internettet gør at udbuddet af programmer og informationstilbud næsten er blevet uoverskueligt. Samtidig har internettet i løbet af 00 erne vokset sig så stort at den nyhedsopsøgende lytter eller seer ikke længere er afhængig af sendetidspunktet. De fleste aktuelle nyhedsudsendelser, 26 Ifølge dr.dk havde Statsradiofonien licensbetalende lyttere ved udgangen af Det svarer til ca. 4 % af befolkningen som ifølge Danmarks Statistik var på i Fanø Ugeblad angiver prisen til at være kr. i

25 heriblandt Radioavisen, er tilgængelige hvor som helst og når som helst. Vores kultur har udviklet sig til en multimediekultur med uendelige nyhedstilbud, og mediebranchen beskæftiger i dag tusindvis af mennesker. Radioavisens redaktion på P1 alene består i dag af 60 medarbejdere der leverer en Radioavis i timen med de sidste nyheder fra ind- og udland (dr.dk). Radioavisen er med tiden gået fra at have monopol på mundtlig nyhedsformidling styret af den skrevne presse til at blive en integreret del af DR s nyhedsredaktion og sende nyheder timeligt i et multimedielandskab hvor mange forskellige kanaler og medier tilbyder seneste nyt. Udover de historiske situationelle vilkår, har også de indholdsmæssige krav der er blevet stillet til Radioavisen haft indflydelse på udviklingen af oplæsningen af Radioavisen. Public Service Statsradiofonien har siden sin grundlæggelse haft en stærk tilknytning til staten, og udsendelserne, herunder Radioavisen, skulle være for alle og tjene samfundet. DR blev oprettet som en public service-institution ud fra den betragtning, at lytning til radio er et offentligt gode som alle bør have adgang til, når de har betalt deres licens (AU). Baggrunden for licensbegrebet er ifølge DR at holde DRs programmer og tjenester fri af politisk indblanding, og fri af reklamer og kommercielle interesser. Og uden licensen (...) kunne [DR] ikke sikre uafhængige nyheder i radioen, på TV, Tekst-TV og dr.dk hver dag året rundt. Fra Statsradiofoniens fødsel og til i dag er et af de grundlæggende krav til DR altså at både indhold og sprog skal være lettilgængeligt og letforståeligt og ikke fremme bestemte politiske interesser. På den måde etablerer Radioavisen et større fællesskab som jeg tidligere redegjorde for er en forudsætning for at det der formidles bliver forstået og accepteret af publikum. Som følge af dette grundlæggende krav om upartiskhed opstår der en forventning om at Radioavisen også selv skal forholde sig neutralt og oplysende til de begivenheder den formidler. Oplysning er et andet krav der er blevet stillet til DR fra begyndelsen og frem til i dag. I den nyeste public service-kontrakt står der at licensen skal bruges på programmer der interesserer, informerer og uddanner seerne og lytterne (DR s Årsrapport 2008, 104). I 1926 satte Radiospredningsloven rammerne for Statsradiofoniens virke, og heri blev der lagt vægt på at indholdet i radioen var af alsidig, kulturel og oplysende art (statensnet.dk og AU). Public service-forpligtelserne, som 22

26 formuleret i 1926-loven, blev i den første periode i 1920 erne og 30 erne i høj grad forstået som et spørgsmål om at medvirke til en kulturel højnelse af befolkningen ud fra en temmelig traditionel elitistisk kulturopfattelse (statensnet.dk). Selvom det kulturelle sættes i fokus, er DR s opdragende rolle fra starten fremtrædende, og i radioens barndom i 1920'erne og frem til midten af 1930'erne gjaldt der et traditionelt dannelsesideal som målestok for programindholdet (AU). Disse krav om at DR skal indtage en oplysende og opdragende rolle må forventes at have smittet af på sproget og Radioavisens samlede funktion. Men i 50 erne sker der en ændring: Nogenlunde samtidig med at der kom flere kanaler og DR begyndte at sende tv, fik public service-begrebet mere karakter af, at udsendelserne skulle være i samfundets og offentlighedens tjeneste (AU). DR orienterer sig fra 50 erne altså mere i retning af hvad lytterne rent faktisk interesserer sig for frem for hvad de bør interessere sig for. Dannelsesfunktionen ændrer karakter til i højere grad at være i folkets tjeneste. I 1973 blev informations- og ytringsfriheden føjet til listen over DR s public service-forpligtelser, og i 1987 blev kvalitet, mangfoldighed, saglighed og upartiskhed føjet til listen over krav (Svendsen, 143). Samtidig fik lytter- og seermålinger i stigende grad indflydelse på programtilrettelæggelsen (AU). Ophævelsen af monopolet ændrede endnu engang DR s fokus som herefter i endnu højere grad blev rettet mod lyttertal og konkurrencedygtighed. Min tese er at dette øgede fokus på lytternes interesser og hverdag kan have haft indflydelse på oplæsningsstilen. I 2003 begyndte DR at indgå 4-årige public service-kontrakter som dækker alle deres forpligtelser i forhold til indhold, rammer og sprog (AU). Public service betyder i praksis at DR s programmer skal være i folkets tjeneste, hvilket ses af 10 i kontrakten for : Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. 28 I den moderne public service-kontrakt trækkes der altså tråde tilbage til de oprindelige værdier som blev formuleret i 1926 (alsidighed, kultur og oplysning), 1973 (informations- og ytringsfrihed) samt 1987 (saglighed og upartiskhed). I den nyeste public service-kontrakt 28 Ordlyden er uændret i den nyeste public service-kontrakt ( ) punkt 3. 23

27 for gentager den daværende kulturminister, Per Stig Møller, disse fokuspunkter for DR s og dermed bl.a. Radioavisens funktion: Vi har brug for DR for at have en dansk tv- og radiostation, som er forpligtet på alsidighed, mangfoldighed, upartiskhed, på dansk demokrati og kultur. Vi har brug for DR, der er forpligtet på danske nyheder og på at informere os danskere om, hvad der sker i verden. Vi har brug for en station, som netop ved at være uafhængig af reklamer og tv-pakker kan være forpligtet på kvalitet. Selvom det er DR som institution der skrives om, så gælder mange af kravene specifikt for Radioavisen ( danske nyheder ). Siden 1926 har Radioavisen skullet opfylde et af de vigtigste krav der stilles til DR s indhold, nemlig at levere relevante oplysninger og nyheder til alle danskere på en uafhængig og upartisk måde. Det skal dog tilføjes at kravet om upartiskhed [hverken] udelukker vinkling eller stillingtagen i det enkelte program på et oplyst grundlag (Svendsen, 146). Samtidig er indholdet gået fra at være opdragelses- og dannelsesfokuseret til at være i folkets tjeneste og fokuseret på lytternes interesser. Radioavisen som sprogligt ideal Efter en gennemgang af de situationelle krav og indholdsmæssige karakteristika følger nu udviklingen i de stilistiske karakteristika med fokus på sproget og oplæsningsstilen. 29 Som gennemgangen af kravene til indholdet viser, så er der en forventning om at Radioavisen er upartisk, oplysende og saglig. I en interviewundersøgelse fra 1987 mener [o]ver halvdelen [af de adspurgte] at radioavisen giver bedre informationer end tv og aviserne, og halvdelen mener at radioavisen er den mest troværdige nyhedskilde. (Poulsen 1988, 13). Disse forventning til korrekthed findes også i forhold til det sprog der anvendes i Radioavisen. Når man er i Radioavisen tager man gråt jakkesæt på sprogligt talt, har en informant fra DR udtalt (Thøgersen, 187) eller Man tager sit sproglige søndagstøj på som sprogforsker Frans Gregersen karakteriserer nyhedsoplæsningen (Kampen for sproget). Der er en bestemt tradition for hvordan Radioavisen læses op: Fordi [radioavisoplæseren] er vant til at høre radioavisen oplæst på en særlig måde, i et særligt tempo osv., er denne implicitte norm overgribende. Sagt på en anden måde, uanset hvilken person der læser radioavisen op, er de underlagt deres samtids normer for disse 29 Fafner definerer talerens konstante problemkredse som det stemmemæssige og det sprogligt-stilistiske. Dette afsnit vil primært beskæftige sig med det sidste, mens analysen vil se nærmere på hvordan dette realiseres i oplæsningen. 24

28 stilistiske træk (Thøgersen, 189). Oplæsningen bliver således både genredefineret og genredefinerende (ibid). Dette gør at der via imitatio opstår en bestemt nyhedsoplæsningsnorm Det er den jeg vil forsøge at karakterisere i det følgende. DR har en lang tradition for at forholde sig til eget sprogbrug og sikre at både sprogbrug og udtale har levet op til de forventninger og standarder der er blevet sat gennem tiden. Det har de bl.a. fordi [p]ublic service-virksomheder har en særlig pligt til at anvende det danske sprog. Denne opgave har vital betydning for bevarelsen af dansk sprog og kultur. Talesproget i Radio og tv og lydkvaliteten er i øvrigt afgørende for borgernes muligheder for at opfange og forstå programmernes indhold (Svendsen, 144). Dette ansvar er DR sig bevidst. Deres sprogpolitik fra 2009 indledes med: Som Danmarks største mediehus og udbyder af public service-ydelser har DR altid været en vigtig normsættende faktor for dansk sprogbrug, både i rollen som sprogbevarer og som sprogfornyer. Public service indebærer altså også et sprogligt ansvar fordi DR s sprogbrug ikke bare er imitatio-værdig internt, men også normsættende for dansk sprogbrug generelt. I 1940 nedsatte Statsradiofonien et sprogudvalg som skulle bedømme radiosproget og fremme god og rigtig udtale (Lund, 474), og i 1942 skrev Ulla Albeck Farlige Ord som er en vejledning til korrekt udtale i radioen. 30 Andenudgaven fra 1948 blev udgivet i samarbejde med Statsradiofonien og fungerede som rettesnor for oplæserne. I tiden efter krigen var der i det hele taget stor opmærksomhed på sproget som del af den danske identitet (Lund 31, 433). De højere sprogkrav der blev stillet til speakere og journalister i radioen skyldes at DR indtil 1980 erne med sit monopol var en vigtig fælles sproglig referenceramme (Lund, 472). Den store opmærksomhed der siden Statsradiofoniens begyndelse har været på radiooplæsernes sprog kan forklares med at for mangfoldige mennesker udgør pressen en meget væsentlig del af deres læsestof; de læser deres avis, de hører måske Pressens Radioavis, men den tid, de har til overs til eller anvender på anden læsning er begrænset. Derfor, netop derfor, er det af stor vigtighed, at det sprog, som på denne måde indpodes i en læser eller en lytter, er modersmålet i 30 Albecks bog er meget normativ og primært et opslagsværk over ord om hvis udtale der kan herske tvivl. I modsætning til Dansk Stilistik, er Farlige Ord ikke nær så udførlig af sin beskrivelse af sproget og det paraverbales funktioner. 31 Jørn Lund er sprogforsker og tidligere sprogkonsulent ved DR. Hans bidrag til Dansk Identitetshistorie er en omfattende indføring i de sproglige strømninger der har påvirket sproget i DR. 25

29 korrekt form. (...) Pressens betydning for sprogets udvikling er stor og større end mange almindeligvis forestiller sig (Melchior 1959, 14f). Ud over krav om korrekt ordvalg og sprogbrug findes der også krav til udtalen. Bang skriver i 1962 at: speakerne har en særlig pligt til at være pletfri på det sproglige område. Hundredetusinder betaler deres li cens for at høre på dem, og lytterne har krav på, at sproget i radio og TV behandles med intelli gens og konse kvens (Heger, 58). 32 Lytterne har altså i kraft af deres betalte licens krav på at nyhedsoplæserne er bevidste om korrekt trykfordeling og udtale fordi de er sproglige forbilleder. Disse få citater giver et indblik i de skrappere krav der allerede tidligt blev stillet til DR s journalister og nyhedsformidleres sprogbrug og udtale. I 1965 nedsatte Danmarks Radio endnu et sprogudvalg. Dette udvalg adskilte sig fra det tidligere ved at normerne nu var til debat, de var løsere og ikke længere implicitte (Lund, 474f). Den anbefalede form hævdes at være den mest effektive, den, der er mest upåfaldende, og dermed den, der bedst bærer budskabet lige igennem, skriver Lund (475). Opfattelsen af hvad der er korrekt sprog og udtale bliver mere dynamisk med dette ideal om transparens. Udtaleidealet nærmer sig med sin opblødning af normer og øgede tolerance over for udtalevariationer talesproget, der netop er præget af foranderlighed. Det fjerner sig samtidig fra de normative og skriftsnære anbefalinger som bl.a. Albecks Rettesnor for Udtale af dansk Rigssprog gav (Albeck, 4). Sprogudvalget døde en stille død i 70 erne, men det betød ikke at udtale og sprogbrug i Radioavisen ikke stadig forventedes at have en høj standard. I 1985 tilknyttedes professor Erik Hansen DR som sprogkonsulent, og sammen med Jørn Lund udgav han fra 1985 til 1996 Sprogbrevet (Lund, 475), et internt sprogligt månedsbrev hvor DR s sprogbrug og udtale blev diskuteret. Det var mere deskriptivt end normativt idet ikke én udtale vurderedes som værende den eneste rigtige (Larsen, 19). Derimod anerkendtes (rigs)sprogets udvikling, løbende forandring og en naturlighed i udtalen, og de tvivlsspørgsmål det medførte blev taget op af de to sprogkyndige redaktører. De sprogbreve jeg har læst synes dog, i modsætning til Larsens vurdering, at være overvejende normative og give meget nøje instruktioner i hvad der er korrekt og passende og hvad der er forkert. Fx rettes ungarnsk selvom det er en fornuftig og regelmæssig form til ungarsk fordi det andet altså er forkert. I samme sprogbrev anbefales drab og dræbes frem for likvidere, henrette og myrde fordi ordene er præcise, 32 Jeg har ikke kunnet finde citatet hos Bang det angivne sted og må derfor referere til Heger. 26

30 saglige og neutrale (Sprogbrevet 41, 1989). Med Sprogbrevet fortsætter DR altså med at holde de ansatte sprogligt i ørerne, men der er nu en accept af sproglige variationer og mindre stive normer. Opfattelsen af hvad der er korrekt sprog og udtale udvikler sig bl.a. fordi rigsmålet udvikler sig. Spørgsmålet om hvad der er sprogligt-stilistisk korrekt berører nemlig beherskelsen af rigsmålet (Fafner, 123). Som det fremgår af Albecks Farlige Ord s undertitel: en Rettesnor for rigtig Udtale af dansk Rigssprog har Radioavisens sprog som udgangspunkt skullet være i overensstemmelse med rigsmålet. Rigsmål eller rigsdansk er ikke en konstant størrelse, men forstås som udgangspunkt ofte som den udtale der ikke er præget af dialekt eller sociolekt. Radioavisens oplæsere måtte ikke tale med dialekt fordi man mente at dialekter støjer, og sproget må ikke støje (Kampen om Sproget). Ved at gøre rigsmålet til rettesnor sikredes sprogets transparens. Heger sammenfatter nogle forskellige definitioner af rigsdansk og konkluderer at rigsdansk skaber et fælles udgangspunkt der ikke ekskluderer eller fremmedgør en bestemt gruppe. Denne sammenfatning støtter teorien bag intentionel mundtlighed, nemlig at sprog skaber fællesskaber (jvf. side 15). Hegers opsummering inkluderer desuden rigsmålets imitatio-status: Fælles for alle disse forslag er vel at der er tale om et relativt gangbart sprog, et standardsprog der anerkendes af næsten alle. Heraf følger at det er anvendeligt overalt i landet og at det kan anvendes (og bør anvendes?) i radio og fjernsyn. Og det er det sprog de fleste der stræber mod at lære sig en ny udtale sigter imod. Otto Jespersen mente at kunne definere rigsmålet som deres sprog, på hvis udtale man ikke kan høre, fra hvad egn af Danmark de stammer. Hertil bør vel føjes at man heller ikke må kunne høre fra hvilket sociale miljø de stammer (42). På baggrund af denne definition giver det ikke mening at tale om moderne københavnsk rigsmål, dvs. dansk som det tales af yngre mennesker fra de socio-økonomiske mellemlag i det storkøbenhavnske område sådan som det er defineret i Retorik. Teori og Praksis (245). Rigsdansk er jo netop ikke regionalt bestemt. Definitionen angives for at beskrive [d]en sproglige norm for behandlingen af de enkelte talemomenter (245). 33 Det der tilsigtes er sikkert et så vidt muligt neutralt udgangspunkt (et sprog der ikke er dialektog sociolekt-præget) fordi det skaber transparens og er i overensstemmelse med den opfattelse der er i retorikken om at fællesskab går forud for overbevisning. Ved at sætte 33 Talemomenterne kaldes også mundtlighedskriterierne og dækker over de paraverbale træk der karakteriserer talen: artikulation, klang, dynamik, motorik og melodik. Disse defineres nærmere forud for analysen. 27

31 rigsmålet som standard for mundtlighedskriterierne, angives der et forholdsvis neutralt udgangspunkt der gør det muligt at sammenligne verbale udtryk og bedømme hvad der er mest hensigtsmæssigt. Rigsmålsbegrebet er egnet til normative vurderinger fordi det anses for at være et bedre dansk, mere konservativt end de gængse talesprog og hensigtsmæssigt for forståeligheden, da det kan forstås af unge som gamle fra alle egne af landet. Når en stemme ikke kan bestemmes som tilhørende en bestemt region eller samfundsgruppe, så bliver den i højere grad en fælles stemme. Et ords rigsmålsudtale er den udtale der kan findes hos mennesker fra alle egne af landet og som ikke er hyppigere hos mennesker med lav social status end mennesker med høj social status (42). Rigsmål bliver således en konstruktion, da der næppe er noget menneske der helt ublandet taler rigsdansk. Da rigsmålet ikke er en statisk størrelse, er sproget i Radioavisen det heller ikke, og der vil også være afvigelser fra rigsmålet i den enkelte oplæsers sprog. I nyere tid, nemlig i 2001 og 2009, har DR udgivet to sprogpolitikker: DR i offensiv for sproget og Sprogpolitik for DR som begge viser DR s bevidsthed om deres sociale ansvar som forbilleder i forhold til sprogbrug og som licensbetalt institution. I udgaven fra 2001 står der at DR har som public service-virksomhed en særlig opgave i forhold til udvikling og vedligeholdelse af det danske sprog og til en omhyggelig omgang med sproget og dets virkemidler. Vi er Danmarks største daglige sprogværksted. Kravene til Radioavisen er dog mere konservative og strenge: Landsdækkende nyhedsudsendelser og programpræsentation formidles på basis af et klart og tydeligt, alment forståeligt dansk uden brug af en markant dialekt eller fremmed accent, som kan virke forstyrrende for forståelsen af indholdet. Idealet om transparens fra 1965 er igen fremtrædende. I 2008 ansatte DR Martin Kristiansen som sprogkonsulent, og i 2009 skrev han DR s nyeste sprogpolitik (dr.dk). Den er mere generel end den foregående, men fokuserer stadig på DR s ansvar som sprogligt opdragende: DR [har] altid været en vigtig normsættende faktor for dansk sprogbrug, både i rollen som sprogbevarer og som sprogfornyer. Hver gang DR s medarbejdere formulerer sig på skrift eller i tale i radio, TV eller på nettet, sker det med hele Danmarks befolkning som potentiel målgruppe. Det er et privilegium, der samtidig indebærer et ansvar, som DR er sig bevidst (Sprogpolitik 2009). Som noget nyt kobles indholdet og manuskriptskrivningen til oplæsningen og udtalen: Navnlig når det gælder DR s egne medarbejdere, bør kravet til et ortografisk og grammatisk korrekt dansk med omhu for diktion, udtale og vokalfarve være højt. En sjusket sprogbrug har en negativt afsmittende virkning på den indholdsmæssige 28

32 troværdighed (ibid). Vigtigheden af at tale korrekt forstærkes af den samfundsopdragende rolle DR tager på sig: Men nok så vigtigt vil DR påtage sig et medansvar for den samfundsopgave, der består i at gøre nye og utrænede brugere af det danske sprog, fx børn og indvandrere, til aktive og kompetente sprogbrugere. Derfor er stavelseskannibalisme, forkert vokalfarve og mudrede konsonanter ikke kun et problem i forhold til de af landets læserbrevsskribenter, der interesserer sig for sprogbrugen i DR (ibid). I modsætning til sprogpolitikken fra 2001 behandles Radioavisen ikke særskilt, og de forkerte udtaler uddybes eller defineres ikke yderligere. Der skitseres heller ikke en plan over hvor og hvordan de skal kommes til livs. Derfor er det svært at identificere om DR mener at de sproglige problemer også gælder for Radioavisen eller om der sættes særligt ind over for det sproglige arbejde i Radioavisen. Gennem hele Radioavisens historie har der været forventninger om at Radioavisens sprogbrug og udtale var (eller burde være) udtryk for det på tidspunktet mest korrekte talesprog. Men hvor det tidligere især var vigtigt i forhold til den opdragende rolle og forbilledlige status DR havde, er korrekt sprogbrug og udtale i nyere tid også af afgørende betydning for forståelsen og for den indholdsmæssige troværdighed. Dog skal oplæsningen stadig være transparent og forbilledlig, for ifølge Blom er public service-medierne den vel nok stærkest normdannende instans for den mundtlige sprogudvikling i Danmark (Svendsen, 22). I modsætning til resten af DR hvis rolle karakteriseres som både sprogbevarer og sprogfornyer (Sprogpolitik 2009), så skal Radioavisen kun være sprogbevarer, men der skal tages hensyn til sprogudviklingen (jubilæumsudsendelsen). Radioavisen skal hellere være konservativ end innovativ i sin sprogbrug. Radioavisens genre Jeg har nu redegjort for de situationelle krav og de indholdsmæssige og stilistiske karakteristika der tilsammen danner den særegne konfiguration der udgør Radioavisens genre. Genren kan opsummerende siges at være konfigureret af kravene om at Radioavisen flere gange dagligt skal bringe relevante, aktuelle, saglige, upartiske nyheder til alle danskere. Dette skal gøres i et sprog som er forståeligt, sagligt, upartisk, korrekt og ikke sprogfornyende samt under overholdelse af de public service-forpligtelser som DR har indgået. Kort sagt skal både sprog og indhold opfylde retorikkens stildyder virtutes elocutionis (Fafner, 127): det skal være korrekt (puritas), gennemsigtigt og forståeligt 29

33 (perspicuitas) samt hensigtsmæssigt og passende frem for alt (aptum). Den fjerde stildyd ornatus (sproglig udsmykning) er mindre fremtrædende her, men gælder i den forstand at sproget skal være gennemarbejdet og lyde smukt. Det ses også af at flere nyhedsoplæsere har modtaget Sprognævnets sprogpris. 34 Det vigtigste er dog stadig at oplæsningen er hensigtsmæssig (Fafner, 128). Disse krav til både sprog og indhold har i højere eller mindre grad været til stede siden 1926, men vilkårene for at opfylde dem har ændret sig. Genrer er, som Campbell og Jamieson også understreger flere gange, dynamiske. Genreforventningerne kan derfor ændre sig og gør det med stor sandsynlighed løbende fordi visse elementer i den retoriske situation ændrer sig fra ytring til ytring. I forbindelse med Radioavisen vil det påtrængende problem og publikum langt hen ad vejen være de samme, og det vil oftest være de tidsbestemte tvingende omstændigheder der ændrer sig. Nogle af de ændringer der er særligt interessante her er skiftet fra da Radioavisen blev redigeret af den skrevne presse til den kom til at høre under DR. Dette kan tænkes at have påvirket mundtligheden i nyhedsmanuskripterne. Derudover markerer brydningen af monopolet skiftet til et marked præget af konkurrence. Sådan et skifte gør at DR i højere grad må tænke på konkurrencedygtighed og attraktivitet for at fastholde lytterne. Sprogpolitisk sker der nogle markante skift i 1940 og 1948 hvor DR hhv. nedsætter det første sprogudvalg og udgiver den første udtalevejledning. Derudover i 1965 hvor et nyt sprogudvalg med mindre stramme sprognormer nedsættes og i 1996 hvor Hansen og Lund skriver det sidste sprogbrev. Sprogpolitikken fra 2001 og 2009 samt ansættelsen af en sprogkonsulent er de seneste interessante tiltag i DR s sprogarbejde. Den demokratiske Radioavis Som nævnt indledningsvis til dette genreafsnit, så kan afdækningen af genrens konfiguration også føre til en karakteristik af Radioavisens funktion. At sende oplysende, saglige og forståelige nyheder til danske borgere, er ikke bare en funktion i sig selv, men fungerer i et større perspektiv som en vigtig og grundlæggende del af demokratiet. Public service-journalistiks funktion er at tjene demokratiet, samfundet eller individet (Svendsen, 48). Individet hjælpes med at tage beslutninger på et oplyst grundlag og bliver dermed en kvalificeret vælger og samfundsaktør. Public service-journalistik skal tjene det hele 34 Det gælder bl.a. Ole Emil Riisager som er oplæser i den analyserede udsendelse fra 1993 i dette speciale. 30

34 menneske, der både træffer politiske valg, økonomiske valg, kulturelle valg og sociale valg (Svendsen, 51), og denne opgave kræver en høj grad af saglighed og troværdighed. Public service-journalistik både uddanner og mobiliserer og adskiller sig fra kommercielt tabloidiseret journalistik, der underholder med store mængder royalt stof og petit nyheder (Svendsen, 51). Hvis ikke de væsentlige nyheder altid er med til både de unge, de gamle og småbørnsfamilierne samt til både højt og lavt uddannede, så mister public service sin raison d etre som sammenholdsfaktor i det demokratiske samfund (Svendsen, 73). Radioavisens funktion er som en sammenholdsfaktor at tjene det danske samfund og dets borgere ved at oplyse og uddanne på en for alle lettilgængelig og nærværende måde. Rammerne for denne funktion er som vist ovenfor at både sprog og indhold er sagligt, upartisk, forståeligt og korrekt. Radioavisens form og indhold kan, som det også fremgår af genreteorien, ikke adskilles. I den sproglige udformning forenes sagen man ønsker at tale om og som endnu kun eksisterer i tanken (res) med ordet (verba). Elocutio er processen hvori en sag realiseres og vinkles ved ord- og stilvalg: Elocutio gav rent teknisk anvisninger af den sproglige udformning af inventio med henblik på formålstjenstlighed (aptum), grammatisk korrekthed (puritas), tankemæssig klarhed (perspicuitas) og kunstnerisk skønhed (ornatus) (Fafner, 30). Samtidig peger elocutio frem mod fremførelsen og betyder i sig selv jeg fremfører (ibid). Den sproglige udvikling som her er gennemgået har således direkte indflydelse på oplæsningen som analyseres i det følgende. Det er flere gange forsøgt at adskille form og indhold og kortlægge hvor stor en betydning det paraverbale har for i forhold til det verbale og det nonverbale. 35 Jeg ser ligesom Jørgensen, Kock og Rørbech med stor skepsis på sådanne opgørelser der bevidst adskiller indhold og udtryk fra hinanden. (...) Tingene hænger sammen (42f). På Radioavisens redaktion er man også bevidst om at udtrykket har betydning for om indholdet forstås, og for at forståeligheden er afgørende for Radioavisens konkurrenceevne og attraktivitet. Jens Holme, Radioavischef i DR siger i Radioavisens jubilæumsudsendelse: Vi tænker langt mere på at få fat i lytterne. Det er ikke en pligt at høre Radioavis. Man hører den kun hvis man forstår det der bliver sagt (49.58 min.). Erkendelsen af at formen bidrager til indholdet og at indholdet dikterer en bestemt (hensigtsmæssig) form leder også til overvejelser om hvorvidt Radioavisen kan være objektiv idet både valget af sprog og de nyheder der skal inkluderes i en udsendelse 35 Bl.a. Mehrabian (1972), Argyle, Alkema og Gilmour (1972) og Argyle (1975) 31

35 kræver et fortolkningsarbejde og en stillingtagen til hvad der er vigtigt. I dette arbejde inddrager oplæseren den fælles forventningshorisont og fælles forforståelser som lytter og oplæser møder teksten med (jvf. afsnittet Retorik i Radioavisen). Så uanset det demokratiske ideal om upartiskhed og objektivitet, så er vilkåret for nyhedsformidling at det baseres på såvel oplæsers som lytters forhåndsviden og forhåndsforståelse af verden: Even small wording changes can alter judgments in significant ways if the audience has prior knowledge that is readily activated (Jamieson 1997, 43). Disse valg og fravalg i forbindelse med udvælgelsen af nyheder, den sproglige udformning og oplæsningsstilen er udtryk for en fortolkning af hvad der er aktuelt, relevant, korrekt og sagligt, og disse valg danner ramme om nyhedsformidlingen eller vinkler nyhederne på en bestemt måde. Salience and selection emphasize that framing includes not only what is made prominent but also what is left out, treated as secondary, tertiary, or less (Jamieson 1997, 45). Formuleringer i nyhedsoplæsningen kan give associationer til andre hændelser eller aktivere publikums forudforståelser: Framing provides context that in turn activates prior knowledge. The activated knowledge in cooperation with the text produce an understanding of the text that neither alone can supply. Framing then serves as an explicit context within which texts are interpreted (and through these interpretations judgments rendered), and information recalled (42). Radioavisens indhold og form er altså udtryk for en (ofte) fælles verdensopfattelse og kan i sin natur aldrig være fuldstændig upartisk og demokratisk, hvilket dog ikke udelukker at det kan og bør efterstræbes. For at det ikke her skal lyde som om lytterne ukritisk tager vinklinger eller framings til sig, vil jeg samtidig påpege at netop lytternes forudforståelser og egne erfaringer gør dem i stand til selv at kreere alternative forståelsesrammer for indholdet: This view underestimates the intellectual skills of the news consumers who are capable of using cognitive shortcuts heuristics to arrive at accurate conclusions and are willing to construct their own frames in opposition to those offered in the news (49). Dette gør også at der kan være flere måder at forstå et budskab på. Min analyse af oplæsningen i Radioavisen vil derfor udelukkende koncentrere sig om de muligheder for forståelse oplæsningen faciliterer og ikke den faktiske perception eller forståelse. 32

36 Mundtlighed som vilkår for vellykket oplæsning Udover de krav og forventninger der er til Radioavisens sprog og indhold, findes der også en række grundlæggende krav til sprogets mundtlighed for at en oplæsning kan kaldes hensigtsmæssig og tilpasset talesituationen. En mere uddybende karakteristik af mundtlighed er derfor nyttig her før analysen som skaber grundlag for min efterfølgende vurdering af oplæsningens udvikling. Mundtlighed er en af de vigtigste forudsætninger for at oplæsningen gøres nærværende, vedkommende og forståelig og dermed for at oplæsningen lykkes i situationen. Af netop denne grund indtager mundtlighed en central plads i dette speciale. Mundtlighed er ikke bare relevant for den retoriske situation som vist i afsnittet om retorik i Radioavisen, men også for ytringens funktion som bl.a. er at skabe fællesskab. I både Fafners og Ongs mundtlighedsbegreber er den grundlæggende ide at mundtlighed er en social handling der skaber fællesskab mellem retor og publikum (Ong, 136f). Den største forskel på de to teoretikere er at Fafner også anser mundtlighed for at findes i skriftlige tekster, mens Ong holder mundtlighed og skriftlighed skarpt adskilt og fokuserer på forskellene mellem de to. Derudover ser Ong primært på sprog som lyd, mens Fafner anser sprog for at være udtryk for intentioner. Forud for analysen, som også inkluderer en analyse af manuskriptet, vil jeg i dette afsnit uddybe Ongs opfattelse af sekundær mundtlighed samt de vigtigste forskelle på tale- og skriftsproget. Et godt talemanuskript tager nemlig hensyn til talesproget selvom det er en skreven tekst, og manuskriptet bør ligeledes bedømmes på dets mundtlighed (J. B. Hansen, 53). Men først lidt om Ongs sekundær mundtlighed som er den mundtlighed der findes i radio og tv: The eletronic age is also an age of secondary orality, the orality of telephones, radio, and television, which depend on writing and print for its existence (Ong, 3). Men derudover har den sekundære mundtlighed striking resemblance to the old in its participatory mystique, its fostering of communal sense, its concentration on the present moment, and even in its use of formulas (136). Den mundtlige kommunikation som leveres gennem radioen har altså nogle andre situationelle vilkår end primær mundtlighed, men ligner i sin funktion og udformning meget den primære mundtlighed. De vigtigste forskelle er at taler og publikum ikke er til stede på samme tid og sted ved sekundær mundtlighed, og at kendskabet til skrift går forud for kommunikationen. Det der læses op er et skrevet manuskript, og Ong mener at mange skriftlige kulturer er blevet så vant til skriften at det ikke længere er muligt at forestille sig mundtlighed der ikke tager 33

37 udgangspunkt i skriften selv en mundtlig fremstilling kan blive refereret til som tekst (Ong, 10-15). Som nævnt i Retorik i Radioavisen, så er mundtligheden en egenskab ved teksten som bidrager til forståelsen. Ongs forskning viser hvordan en tekst bør konstrueres for at give mundtligheden de bedste vilkår for at blive realiseret. En af Ongs centrale teser er at nærværet er en egenskab ved talen. Sprog er lyd, og lyd kræver kraft og liv. Man kan se, lugte og røre et menneske, men for at kunne høre det, må det være i live. Tale bliver dermed udtryk for en dynamisk og ofte intentionel handling (Ong, 32f). Når et menneske kan høres, er vedkommende inden for rækkevidde og vil som regel noget med sin tale. Talen bliver dermed intentionel. Samtidig er talen flygtig og kan ikke fastholdes for nærmere undersøgelse på samme måde som et visuelt objekt som skriften kan (ibid), og det er ikke muligt som i en skriftlig manifestation at gå tilbage og læse et ord eller en sætning igen (39). Heri ligger også forskellen på den sanselige oplevelse af tale og tekst; skriften sanses med øjet, mens talen opfattes af øret (Jacobsen, 189). Publikum er i mundtlige situationer underlagt korttidshukommelsens begrænsninger, og lytteren bruger først og fremmest sin koncentration på at fortolke for at få fat i de overordnede linjer i kommunikationen (J. Hansen, 53). Det gør at der ikke er mulighed for den samme detaljegrad og økonomi med sproget. Manuskriptet til en Radioavis bør derfor angive indholdet i store træk frem for i detaljer som stiller større krav til koncentrationen og langtidshukommelsen end lytteren kan honorere. Hvis man ønsker at formidle en mere kompleks tankerække anbefaler Ong at tanker formuleres, så de kan huskes, memorable thoughts (34). Disse tanker kan hjælpes på vej af sproglige greb som gentagelser, antiteser og allitterationer. Sproget er som vist i Retorik i Radioavisen stærkt knyttet til tankeverdenen samt den opfattelse af omverdenen der præsenteres i talen, og etableringen af fællesskab og nærvær bliver en vigtig del af den relation der skabes i mundtlige kommunikationssituationer. Ong gennemgår som sagt også andre karakteristika ved mundtligheden som jeg finder relevante i forhold til at forstå hvad der kræves af oplæsningen af Radioavisen. Disse skal ikke forstås som absolutte, men som tendenser og som rettesnore for den der ønsker at gøre en tekst velegnet til oplæsning. I modsætning til skriften, er talen additiv frem for underordnede, dvs. der tilføjes mere end der uddybes. Fx starter flere sætninger med og, og der er flere helsætninger (37). Talesproget tager hensyn til taleren (og lytteren), mens skriftsproget tager hensyn til syntaksen: Written discourse develops more elaborate and fixed grammar than oral discourse does because to provide meaning it is 34

38 more dependent simply upon linguistic structure, since it lacks the normal full existential contexts which surround oral discourse and help determine meaning in oral discourse somewhat independently of grammar (38). Talesproget underlægges således ikke de samme grammatiske krav og lingvistiske strukturer som skriftsproget fordi talesproget er forankret i og forstås i situationen, og man kan sige at talesproget derfor er mere dynamisk og fremdriftsorienteret. Det ses også af Ongs videre karakteristik som konkluderer at talesproget er samlende frem for analytisk (der er flere epiteter, klicheer og faste vendinger) (38). En situation gøres i talesproget mere sort/ hvid end nuanceret eller neutral (43ff) hvilket netop hjælper lytteren til hurtigt at afkode ytringens indhold. Talesproget er som nævnt også redundant og fyldigt, hvilket hjælper både taler og lytter med at holde fokus og kan forhindre tøven og interfererende pauser (39f). Det bidrager sammen med den føromtalte fremdrift der er i talesproget til at talesproget er tættere på den menneskelige lifeworld og gør ytringen mere nærværende og vedkommende. I talesproget indgår ting og personer oftere i narrativer eller handlinger der appellerer til lytterens indre øje, og statistik, lister og manualer optræder meget sjældent (42f). Det kan have den funktion at det fastholder lytterens opmærksomhed og gør noget abstrakt konkret og letforståeligt. Ong selv sætter det abstrakte og hypotetiske der egner sig til skriftsproget over for det situationelle aspekt der kendetegner talesproget og som gør det nærværende (49f). Selv i tilfældet med Radioavisen som er sekundær mundtlighed er talen stærkt knyttet til situationen fordi lytterne i en vis forstand er til stede og fordi indholdet, nyhederne, er så stærkt knyttet til det aktuelle. I Fafners karakteristisk af mundtlighed lægger han stor vægt på mundtlighedens hermeneutiske egenskab. Hos Ong er dette aspekt nedtonet, men nævnes når talesproget karakteriseres som homeostatisk (stabilt) fordi kun den aktuelle, relevante viden bevares, mens unødvendig viden langsomt glemmes (46). Det der vurderes som irrelevant udelades, hvilket er det samme som der sker i en hermeneutisk proces. Opsummerende kan mundtlighed ved hjælp af sproglige greb siges at være nærværende, redundant, konkret, forenklende, fremdriftsorienteret og udtryk for en hermeneutisk udvælgelsesproces. Disse observationer kan suppleres med mere konkrete anbefalinger fra Dansk Sprog ( ). Talesproget bør af hensyn til hukommelsen primært bestå af helsætninger frem for ledsætninger, og helsætningerne skal helst være korte, ligesom forfelterne også helst skal være korte. Derudover er det i højere grad accepteret at anvende klichéer, faste vendinger og fyldord fordi det netop styrker hukommelsen, giver tid til fortolkning og skaber fællesskab ved at tage udgangspunkt i den 35

39 fælles sprogbrug. Ved at bruge aktive verber frem for passive gøres sproget handlings- og fremdriftsorienteret. Talesprogets nærvær gør også at talesproget i højere grad taler til følelserne hos lytterne, og appelformen patos findes derfor oftere i mundtlige ytringer end i skriftlige (Ong, 45f). Der er nemlig ikke den samme objektive distance mellem taler og indhold som findes i skriftlige ytringer. Patos findes desuden i det forhold at man i stemmen kan analysere talerens sindstilstand og holdninger uanset hans verbale valg. Til en sådan analyse anvendes mundtlighedskriterierne som jeg nu vil gennemgå. Mundtlighedskriterierne Tekstens fremførelsesstil er på én gang karakteriseret ved sin artikulation, sin dynamik, sin melodik, sin motorik og sin klang (Fafner, 142). Disse fem udgør mundtlighedskriterierne 36 og er retoriske analyseværktøjer der anvendes til at beskrive og analysere talens stil på det paraverbale plan; kort sagt, den lyd vi hører ved talen. De bruges desuden til at redegøre for hvordan det paraverbale er medbetydende og meningsbærende og dermed for hvordan det lydlige støtter indholdet (Fafner, 141). I Dansk Sprog angives den mest hensigtsmæssige brug af mundtlighedskriterierne i oplæsning som det der passer til teksten: Det enkelte stykke kræver eller aktualiserer efter sit indhold nogle bestemte indstillinger eller grader for det enkelte udtrykselement. Disse indstillinger kan skifte mange gange ned gennem en tekst (203). Mundtlighedskriterierne skal derfor ikke opfattes som statiske størrelser hvor kun ét tempo eller én bestemt grad af artikulation er rigtig. Kriterierne må bedømmes i forhold til tekstens indhold, og ikke mindst i forhold til talesituationen som set ovenfor hvor det blev klart at mundtlighed er situationel. Mundtlighedskriterierne arbejder således på to planer: de er dels oplæserens værktøjer der hjælper ham med at arbejde med delkomponenter i oplæsningen og dels analytikerens og kritikerens værktøjer, da mundtlighedskriterierne gør det muligt at analysere og vurdere bestemte isolerede træk ved en mundtlig ytring. Mundtlighedskriterierne kan som nævnt i det indledende teoriafsnit ikke adskilles fuldstændig fra hinanden, men idet det lydlige inddeles i delelementer, bliver det muligt for kritikeren at forholde sig til aspekter af det samlede lydlige indtryk. Samtidig giver mundtlighedskriterierne et fagsprog med definerede termer, måleenheder (db, Hz, ord/ 36 Mundtlighedskriterierne kaldes også talemomenterne eller udtrykselementerne. 36

40 minut etc.) og skalaer 37 hvormed det er muligt at foretage en konkret analyse og kritik som kan forstås af andre forskere inden for samme felt. Dette gør mundtlighedskriterierne anvendelige i en komparativ analyse. I Dansk Sprog angives udtrykselementernes tvedelte funktion også: Ved hjælp af udtrykselementerne kan man på en nuanceret måde karakterisere nogle helt afgørende træk i talte teksters lydlige præg (202), og [s]ansen for hensigtsmæssig og tekstrigtig fremførelse kan skærpes meget hvis man samtaler om forskellige måder og afprøver en række valgmuligheder (203). De fem mundtlighedskriterier er oprindeligt skabt af Fafner, og han vil derfor være mit udgangspunkt i den følgende gennemgang, hvor jeg supplerer med de beskrivelser der gives i de noget nyere Dansk Sprog samt Retorik. Teori og Praksis. Hvor andet ikke er angivet, henvises der til Fafner. Mundtlighedskriterierne gennemgås i denne rækkefølge: Melodik Dynamik Motorik Artikulation Klang Melodik Melodik er udtryk for stemmens grundtone (F 0 ), toneleje og tonegang (146ff). Melodikken måles i Hz og er altså udtryk for talens frekvens, dvs. stemmelæbernes antal svingninger pr. sekund. Under melodik afgøres det om en stemme er høj eller dyb og om der varieres mellem mange eller få forskellige toner i løbet af oplæsningen. Melodik er således både udtryk for noget medfødt (grundtonen) og for stemmebrugerens evne til at modulere op og ned i toneleje. Fafner skriver at melodik kan sammenlignes med musikkens toner og refererer til Jørgen og Viggo Forchhammers forsøg på at gengive sprogets tonegang med noder. Han indvender derefter at [m]ed et moderne elektronisk apparatur kan man uden tvivl opnå både interessante og nyttige resultater, men i praktisk taleundervisning kan de [noderne] højst tjene til illustration (149). Det moderne elektroniske apparatur jeg vil anvende til at opnå interessante og nyttige resultater er som nævnt indledningsvis Praat. 37 Artikulation måles ofte på en skala fra overdistink til slap, klang fra overkomprimeret til underkomprimeret, taletempo fra hurtigt til langsomt osv. 37

41 Variation i melodikken, både i løbet af en enkelt sætning og fra sætning til sætning, kan gøre en oplæsning levende og nærværende (Jacobsen, 213). Det er dog vigtigt at melodikken passer til indholdet og at der tages hensyn til det semantiske. Fx. er det på dansk almindeligt at gå ned i toneleje lige før et punktum, mens man holder tonelejet stabilt hvis udsagnet er et spørgsmål (Jørgensen, 248). Melodikken er det der skaber sammenhæng i oplæsningen. Melodikken kan give oplæsningen et præg af legato (glidende overgange), og hvis melodikken er monoton kan oplæsningen lyde staccato (hakkende overgange). Det staccato præg vil ofte hænge sammen med dynamikken. Jeg har valgt at placere frasering under melodikken fordi Frasering er måden ord og grupper af ord forbinder sig på (Jørgensen, 146f). Man taler desuden om fraseringsbuer de steder hvor ord forbinder sig tæt med hinanden (ibid). I Dansk Sprog og Retorik. Teori og Praksis placeres frasering under artikulation, og den kunne også placeres under dynamikken. Jeg synes det virker oplagt at placere fraseringen her, da den betegner de lydlige buer der binder meningsenheder sammen og som tit er bestemt og modulation af tonegangen. Fraseringen er i mine øjne (eller rettere ører) tæt knyttet til den melodik der lægges ned over teksten og til de op- og nedtoner der karakteriserer en teksts sætningskonstruktioner i og med at fraseringen angiver hvornår der er ophold i sætningen og hvornår der er punktum. Fraseringen afgøres af det semantiske indhold og er en måde hvorpå oplæseren kan signalere tekstens typografi. Dette er også Poulsens anbefaling i hans undersøgelse fra 1987: For at kompensere for skriftens typografi og den hjælp den kan give, er det væsentligt, at man under fremførelsen bl.a. ved hjælp af pausering og frasering fortæller lytterne hvordan teksten er sekventeret (Poulsen 1991, 89). For at sikre en god frasering anbefaler Skyum-Nielsen at manuskripter i gennemsnit holdes til 15 ord pr. sætning og at ingen sætninger kommer over de 25 ord (95). Dynamik Dynamik angiver både oplæsningens styrke (volumen), trykfordeling og rytme (143). De tryk der noteres under dynamik er ofte emfatiske tryk, dvs. tryk som fremhæver et ord i forhold til de ord der omgiver det (Jacobsen, 211f), og det vil det også være her. De emfatiske tryk bliver idet de fremhæver visse ord betydningsbærende, men kan også have en række andre funktioner som fx at holde publikums opmærksomhed, markere indholdsskift og dramatisere indholdet, så det bliver nærværende (Blom, 172). Da dansk er et accentuerende sprog, orienterer vi os ud fra trykkene, og forholdet mellem trykstærke og 38

42 tryksvage stavelser skaber rytme i sproget (Jørgensen, 247f). Trykkene bliver derfor vigtige vejvisere for lytteren der ikke har tekstens typografi eller mulighed for genlæsning at støtte sig til. Dynamikken anses for at være styrende for visse af de øvrige kriterier: Stavelsesdynamikken (...) anviser de punkter i kæden, accenterne, ud fra hvilke vi opfatter og vurderer såvel de motoriske som de melodiske momenter (143). Trykkene og rytmen har en overordnet betydning for hvordan den mundtlige fremstilling lyder, da trykstærke stavelser ofte har en højere frekvens end de tryksvage (ibid), og da mange tryk i en sætning vil være motiverende for et lavere tempo (154). Rytme kan virke næsten hypnotiserende på tilhørerne og har dermed også en emotiv betydning. Mange retoriske stilfigurer bygger netop på rytmen, fx anaforer, epiforer og trikoloner, og tryk har dermed både en æstetisk og en betydningsbærende funktion. Motorik Under motorikken bedømmes dels den hastighed hvormed stavelser, ord og sætninger siges samt antallet og længden af pauser. Både tempo og pauser kan være betydningsbærende og give indholdet ny mening eller forstyrre den oprindelige mening. Et højt taletempo stiller krav til at lytteren hurtigt kan afkode hvad der bliver sagt. Det kan især være vanskeligt hvis indholdet er komplekst eller hvis det vækker store følelser. Omvendt kan en hurtig oplæsning understøtte indholdet ved at give lytteren en følelse af at det der omtales er dynamisk, dramatisk, handlingsmættet og nærværende. Dette bruges fx ved dækning af sportsbegivenheder. Fafner anbefaler at sagprosaen læses op med et nogenlunde ens tempo i modsætning til den mere emotive prosa (157). Pauserne kan bruges til at tillægge visse ord mere betydning: Pauser isolerer det der står udenom, og fremhæver herved både det der kommer lige før og lige efter (Jacobsen, 210). Pauser kan også være emotive, idet betydningen af det sagte bundfælder sig og vækker genklang i pauserne. Motorikken er i høj grad bestemt af dels tekstens indhold og af de øvrige mundtlighedskriterier som det også blev vist under dynamikken. Vejrtrækninger, som jo normalt tages i en pause, er det der binder motorikken og melodikken sammen via fraseringen. Fraseringsbuer strækker sig nemlig over meningsenheder og markeres både tonalt og motorisk af små pauser. Fafner gætter på at efterhånden som sproget udvikler sig mod at indeholde flere tryksvage stavelser, sættes tempoet op (155) Fafner angiver selv at dette er et skøn og at der ikke er foretaget undersøgelser af om taletempoet rent faktisk stiger (157). 39

43 Artikulation Artikulationen betegner den måde hvorpå sproglyde, både enkeltlyde og stavelser, formes, og at tale velartikuleret betyder at både enkeltlyde og stavelser er præcist dannede og tydeligt adskilt (Jacobsen, 203). Artikulationen kan karakteriseres som enten distinkt eller utydelig og slap. Artikulationen formes af læber, kæbe, tunge og ganesejl (Jacobsen, 204), og disses indstillinger kan være afgørende for forståeligheden, da en forkert indstilling kan forårsage vokal- og konsonantforvirring. Derudover dækker artikulationen vurderingen af om alle stavelser udtales eller sløjfes. Ligesom det er noteret under de øvrige kriterier, så er mundtlighedskriterierne internt forbundne, og stavelsestab hænger ofte sammen med et øget tempo (Jacobsen, 209). Jerndorff skriver allerede i 1912 at [j]o hurtigere og lettere Talen er, desto mere sløjfer vi, jo langsommere og vægtigere vi taler, desto mindre må vi sløjfe (3). Nogle ofte anvendte ord udtales efterhånden aldrig fuldt ud i talesproget, fx give (gi ), have (ha ) og kunne (ku ). Hvis alle stavelser alligevel udtales, må det passe til situationen og stilen, da det ellers vil virke stift og skriftsprogligt. Udtalen skal således dels sikre at forståeligheden ikke forstyrres eller sløres og samtidig passe til situationen. Det er derfor svært at opsætte universelle regler for den rette udtale. Klang Det er klangfarven, der bevirker, at to toner med samme frekvens og samme styrke lyder forskelligt. Forskellen bestemmes af overtonerne eller deltonerne (158). Klangen afgøres af indstillingerne i resonansrummene; svælg, mund, næse og kraniets øvrige hulrum og er det der adskiller stemmer fra hinanden. Som hovedregel bør man tilstræbe den friest mulige svingning og resonans i de nævnte rum: Den fulde brug af hulrummene lægger til klangen og gør stemmen fyldigere og mere overtonerig, sonor (Jacobsen, 213). Hver sproglyd er karakteriseret ved sine resonansfrekvenser eller formanter som dannes i ansatsrøret (Rørbech, 131f). Klangen er med sin tilknytning til taleorganerne uløseligt forbundet med artikulationen (ibid). Det er klangen der afslører stemmens kompressionsgrad og afgør om stemmen kan karakteriseres som overkomprimeret (hvis stemmelæberne er for anspændte) eller underkomprimeret (hvis stemmelæberne lukker for meget luft gennem glottis). Klang er som regel knyttet til den samlede tekst: En tekst kan meget vel skifte klang og gøre det mere eller mindre motiveret, men oftest vil den i alle sine dele, fra øverst til nederst, være præget af en helhedsklang (159). Fafner knytter desuden klangbegrebet til tonefald, kropsholdning og følelser (160). Klangen afhænger 40

44 altså også af talerens sindstilstand og betyder meget for den glæde eller det ubehag, vi som lyttende kan opleve ved en bestemt persons stemme (Skyum-Nielsen, 404). Det kan indvendes at klangbegrebet i oplæsning af sagprosa sandsynligvis ikke er lige så følelsesstyret som den er i skønlitterære oplæsninger. Jeg vil derfor primært bruge klangbegrebet til at vurdere om nyhedsoplæseren virker nærværende og lader til at være grebet af sit stof. Praat De visuelle resultater som Praat som videnskabeligt værktøj kan generere skal understøtte, visualisere og verificere mine auditivt baserede observationer og konklusioner. Programmet bruges her primært til at illustrere hvornår der er pauser i talen og hvor lange disse pauser er. Mine to scripts gør det desuden muligt at få præcise målinger af hvor mange ord der siges i minuttet og hvad gennemsnitslængden på pauserne er. Emfatiske tryk er svær at vurdere på baggrund af det oscillogram som Praat viser. Oscillogrammet viser nemlig primært styrken af lufttrykket mod mikrofonen, altså volumen som ikke er det samme som emfatiske tryk. Jeg skal ikke udelukke at programmet kan anvendes til måling af tryk, men så er det en funktion jeg ikke kender til. Jeg forsøgte at måle maximum, minimum og gennemsnitligt pitch vha. Praat, men vurderede at de resultater jeg fik ikke skabte et tilfredsstillende grundlag at bedømme oplæsningens melodik på, da de er udtryk for ekstremerne og ikke for de gennemsnitlige udsving i tonegangen. Målinger af klang og artikulation kan programmet ikke hjælpe med, og de bliver derfor kun vurderet på baggrund af min auditive analyse. 41

45 Analyse: Fra Den talende avis til Og så tager vi et ordentligt hop Transskriptioner af alle udsendelser med udregninger af gennemsnittet af antal ord pr. sætning er vedlagt som bilag. Det samme gælder en oversigt over den anvendte lydskrift. Henvisninger til udsendelserne er markeret med parentes og en tidsangivelse for hvor i udsendelsen henvisningen findes. År 1936: Den talende avis Denne udsendelse udgør det samlede bevarede materiale fra 1936 og består af syv sætninger der sammenlagt varer 43 sekunder. Der er altså ikke andre udsendelser fra samme år at sammenligne med, og det er dermed en begrænset materialemængde jeg baserer min analyse på. På den bevarede optagelse er der en del baggrundsstøj og enkelte udfald som forstyrrer den auditive analyse og praat-analyserne, og denne analyse er derfor den mest usikre. Det er dog et interessant udgangspunkt for den samlede vurdering af udviklingen gennem tiden. Melodik Oplæsningen lyder monoton og uden store udsving i tonegangen. Men som det ses af praat-udskriftet herunder, bruger oplæseren faktisk en stor del af sit register, og oplæsningen svinger mellem 81 Hz ( grænsebyen ) og 195 Hz ( spanske ). Det er i øvrigt et forholdsvist lyst toneleje for en mandlig oplæser, da mænd i gennemsnit har en F 0 på ca. 110 Hz (Lindblad, 166). Den monotoni der høres kan i stedet skyldes at det er den samme frasering der gentages. Der sættes an på nogenlunde samme tone, tonen løftes inden en pause, hvis sætningen endnu ikke er færdig, og falder jævnt frem til sætningens afslutning. Denne gentagne frasering gør at oplæsningen lyder uvarieret. Afslutningerne på sætningerne er meget dybe taget i betragtning hvor lys oplæserens F 0 er. Det høres især ved fejllæsningen hvor oplæseren afslutter sætningen med Irùn og derefter tilføjer i samme toneleje for at indikere sætningens afslutning grænsebyen imod nord (0.35). Oplæseren anvender melodikken til at markere hvornår en meningsenhed fortsætter og hvornår den er slut. Fx løftes ordet legionærer fordi det efterfølges af bisætningen der støttedes af tanks og artilleri. 42

46 Praat-udskrift 1: Tonelejet et lyst, og der er store udsving i tonegangen i Dynamik Skift i volumen og placering af tryk bidrager ligeledes til lytterens indtryk af hvor varieret en oplæsning er. Volumen i denne oplæsning er konstant og ligger på et passende styrkeniveau. Det lyder dog somme tider som om oplæseren anstrenger sig for at tale højt. Det skyldes muligvis et forsøg på at kompensere for at optageudstyret på daværende tidspunkt ikke var af særlig god kvalitet og at der var en del sendestøj der skulle overdøves. Som det ses af oscillogrammet ovenfor, så aftager volumen når oplæseren nærmer sig en pause. Der bruges kun få emfatiske tryk, og det er derfor svært at identificere nyhedens nøgleord med det samme. Efter at have hørt udsendelsen nogle gange, noterede jeg mig at nogle tryk var lidt kraftigere end de øvrige: hovedbegivenhederne, fortroppen, legionærer og tanks. Derudover lagde jeg mærke til emfatiske tryk på tidsangivelser: i dag, daggry, formiddag og hidtil, ord som jeg ikke vurderer at der er en særlig grund til at fremhæve. Det emfatiske tryk på er i dag synes heller ikke at have en formidlende funktion. De emfatiske tryk synes derfor ikke at være brugt til at understøtte formidlingen. 43

47 Motorik Tempoet er indledningsvis hurtigt: Godaften, her er Pressens Radioavis siges på ca. halvandet sekund (målt i Praat), altså med en frekvens på ca. 200 ord i minuttet. 39 Efterfølgende er der en fire sekunder lang pause, hvilket føles som enormt lang tid især i forhold til det tempo der er lagt ud med. Tempoet daler efterfølgende til ca. 135 ord i minuttet. 40 Gennemsnittet for hele oplæsningen ligger på 160 ord/ minut. 41 Der bliver holdt lange pauser undervejs på 2-4 sekunder, hvor informationerne får lov at bundfælde sig. Et enkelt sted er pausen dog meningsforstyrrende, da den sidste del af sætningen afskæres fra den første: det af oprørstropperne med stor kraft foretagne angreb på Irún (...) grænsebyen imod nord. Pausen er på ca. 4 sekunder og altså tilsvarende de pauser der holdes for at markere et punktum. Pausen bliver derfor forstyrrende for lytteren som selv skal finde ud af om grænsebyen mod nord hører til den foregående sætning, er en sætning for sig eller begyndelsen på en ny sætning. Nyhedsoplæserens fejllæsning tyder på manglende kendskab til manuskriptet. Artikulation Oplæserens artikulation er distinkt, næsten overartikuleret. Tempoet er lavt nok til at alle stavelserne får plads i det lydlige rum. F.eks. høres alle stavelser i er i dag det af oprørstropperne foretagne angreb og i syvhundrede marokkanske legionærer. Og her høres alle enkeltlyde: ved daggry, tanks og artilleri og i formiddag. Derudover høres r erne i borgerkrig og artilleri. Det eneste sted hvor udtalen bliver lidt utydelig er ved fejllæsningen grænsebyen imod nord. Her er det svært at høre om der bliver sagt imod eller mod, og nord udtales uden stød. Oplæseren har en god fornemmelse for vokalernes udtalesteder, og alle vokaler udtales med præcision og fri klang. Det er særligt a erne der er åbne og lange som i [spanske] og [tanks]. E et i angreb trækkes lidt, hvilket også påvirker tempoet ord/ 1,5 sek. x 60 sek./ min. = 200 ord/ min. 40 Hovedbegivenheden i den spanske borgerkrig er i dag det af oprørstropperne med stor kraft foretagne angreb på Irún = 18 ord/ 8 sek. Det svarer til 135 ord/ min. 41 Denne angivelse samt de angivelser der fremkommer i de følgende udsendelser er foretaget ved hjælp af det omtalte praat-script. Mit script udregner kun antal ord pr. minut i de perioder hvor der tales (pauser udelades altså), og antallet af ord pr. minut er derfor højere end hvis taletempoet var udregnet som antal ord der siges delt med antallet af minutter udsendelsen varer. 44

48 Klang Som sagt lyder oplæseren som om han til tider anstrenger sig for at tale højt. Stemmen lyder da overkomprimeret, og resonansen mindskes. Ellers virker klangen fri. Oplæseren virker ikke specielt berørt af tekstens indhold, men agerer som om han bare skal videregive en information. Pressens Radioavisen består på dette tidspunkt af oplæste telegrammer som ikke er omskrevet til talesprog, hvilket kan forklare oplæserens tilsyneladende manglende engagement. Det lyder som om oplæseren opfatter sin rolle som værende en talende avis frem for en der kan engagere og videreformidle en forståelse af begivenhederne i den spanske borgerkrig. Oplæserens fejllæsning tyder også på manglende engagement og forståelse for teksten eller som nævnt på manglende forberedelse. Analyse af manuskriptet I netop denne udsendelse er det vigtigt at skelne i mellem om sproget lyder gammeldags og svært tilgængeligt fordi det er fra en anden tid eller om det er fordi det rent faktisk er svært tilgængeligt og skriftsprogligt. Jeg vurderer at det primært er det sidste. Manuskriptet er præget af tunge sætningskonstruktioner med indskudte sætninger, ledsætninger og passive verber. Dette høres allerede i udsendelsens første sætning: Hovedbegivenheden i den spanske borgerkrig er i dag det af oprørstropperne med stor kraft foretagne angreb på Irún, grænsebyen imod nord. Sætningen egner sig ikke til det mundtlige rum, men viser tidens manglende forståelse og tradition for mundtlige medier. Journalisten som læser op kommer fra den skrevne presse og har næppe hverken træningen eller manuskriptet til at levere en nærværende og let forståelig oplæsning. Brugen af verbalsubstantiv og kancellisløjfe 42 ( af oprørstropperne med stor kraft foretagne angreb ) gør sætningen informationskompakt og abstrakt (Jacobsen, 19 og 177). Manuskriptets form gør det svært for oplæseren at formidle indholdet på en måde, så lytteren instinktivt forstår nyheden. Derfor stiller formen også store krav til lytterens opmærksomhed og evne til at afkode sætningen. Delkonklusion Det mest markante træk ved denne oplæsning er de tunge sætningskonstruktioner. Oplæseren har svært ved at omdanne de skrevne sætninger til en velfungerende og levende oplæsning. Han lyder ydermere monoton og uengageret fordi fraseringen og pauserne er 42 Kancellisløjfe = nominalhelhed med overudfyldt beskriverplads. Se Dansk Sprog, s

49 uvarierede og klangen til tider er overkomprimeret. De emfatiske tryk lægges heller ikke kun på nøgleordene. Dette kombineret med fejllæsningen tyder på manglende forståelse af indholdet, og det bliver derfor svært for oplæseren at videregive en forståelse. Det hermeneutiske arbejde er ikke foretaget forud for oplæsningen, og den kan derfor kke kaldes adækvat. Pauserne giver dog lytteren en chance for at forstå indholdet alligevel, og tempoet er lavt nok til at enkeltlyde og stavelser udtales distinkt og præcist. Denne distinkte udtale af størstedelen af enkeltlydene bidrager til indtrykket af at oplæsningen er distanceret og meget skriftsproglig. Samlet set er formidlingen i højere grad tilpasset øjet frem for øret, både i sætningskonstruktionen og i oplæsningsstilen. 46

50 År 1948: Den a-me-ri-kan-ske udenrigsminister Mar-shall Den næste optagelse er 12 år yngre og af lidt bedre lydkvalitet. Der er dog stadig lidt baggrundsstøj. Anden Verdenskrig er slut, og Statsradiofonien sender igen Pressens Radioavis fra Danmark. Denne er sendt fra kortbølgesender til danskere i udlandet, men det er svært at sige om og hvordan det har indflydelse på oplæsningen. Det analyserede stykke varer indtil min. hvor en anden radioavis begynder. Melodik Denne oplæsers F 0 er lidt lavere end den som oplæseren fra 1936 havde. Tonelejet varierer mellem ca. 61 Hz ( 350 millioner kroner ) og 199 Hz ( konsolideringen ). Udsvingene i toneleje sker dog ikke så ofte, og fraseringen er ikke særlig varieret, og samlet set lyder denne oplæsning mere monoton end den fra Ansatstonerne til et nyt emne er markant lysere end tonelejet i den øvrige oplæsning, fx konsolideringen (0.55). "Grønlandsforskeren og forfatteren Peter Freuchen kom i går hjem" (2.37) starter, som det ses i praat-udskriftet nedenfor, også på en markant lysere tone end de sætninger der er kommet før den og indikerer altså et emneskift. Tonegangen følger tegnsætningen ved at tonelejet sænkes frem mod et punktum og efterfølges af en pause. Oplæseren bruger altså melodikken til at markere hvornår en sætning eller en nyhed er slut og hvornår en ny begynder. Men oplæseren anvender ikke fraseringsbuer, hverken små eller store 43, til at binde ordene sammen i meningsfulde dele, og melodikken bliver derfor staccato frem for legato. Særligt de indskudte sætninger kunne læses mere hensigtsmæssigt op. I stedet markeres hvert komma og hver ledsætning med en optone (^): Det oplyses ^ at de berømte kryolitlejer ^ snart er udtømt ^, og man tror ikke på andre forekomster ^ af dette vigtige mineral ^ der indgår i fremstillingen af aluminium (2.55). Oplevelsen af oplæsningen som staccato-præget hænger sammen med de taktfaste tryk, det lave tempo og den overdistinkte artikulation. 43 Onsberg skriver at der kan være mindre fraseringsbuer inde i de større, og [d]et er først og fremmest det semantiske indhold der afgør fraseringen. En sætning kan altså sagtens bestå af flere fraseringsbuer (Jørgensen, 247). 47

51 Praat-udskrift 2: Ansatstonen er lysere end endelsestonen. Der er lange pauser i Motorik Denne oplæsning er den langsomste af de udsendelser jeg har analyseret. Taletempoet ligger på 147 ord pr. minut, og pauserne er meget lange. Der er en tydelig adskillelse af ordene, og mellem sætningerne holdes der 1-2 sekunders pause. Mellem de forskellige nyheder er der endnu længere pauser på 3-5 sekunder, hvilket også ses på praat-udskriftet ovenfor som viser overgangen fra indslaget om Knud Bach og indslaget om grønlandsforskeren Peter Freuchen. Nyhedsoplæseren giver sig god tid til at udtale hvert enkelt ord, fx "varer" (1.52), og hver enkeltlyd, hvilket jeg vil komme nærmere ind på under artikulation. Der er to fejllæsninger som begge klares med en kort pause: Efter befrielsen blev han idømt flere års fængsel for sin virksomhed i (...) sammenhæng med tyskerne (2.22). Sætningen er ikke særlig mundret eller velskrevet, så hans tøven er forståelig. Oplæseren viser overskud ved at holde en pause indtil han kan fortsætte en meningsfuld oplæsning. Den anden fejllæsning sker ved Et minde fra landbrugsk, øh, krisens år og håndteres næsten umærkeligt let ved den lille pausemarkør øh. 48

52 Dynamik Den meget taktfaste oplæsning er noget af det mest bemærkelsesværdige ved denne oplæsning. Der er mange emfatiske tryk, hvilket bidrager til den staccato-betonede oplæsningsstil, og derudover lægges der næsten lige meget vægt på de trykstærke stavelser. Dette bidrager også til opfattelsen af oplæsningen som monoton. Ensformigheden i trykkene er særligt tydelig her, og rytmen er næsten gennemført daktylisk (trykstærk tryksvag tryksvag): Der oplyses intet om samtalens indhold. Intensiteten ved hvert tryk kan næsten ses i oscillogrammet og tonegangen herunder. Den efterfølgende del af sætningen har også mange emfatiske tryk, dog ikke i et fast metrisk mønster: men man lader forstå at den har tjent til en meningsudveksling. Her ses trykkene tydeligst i den illustrerede tonegang. Denne faste diktion fortsætter i resten af udsendelsen. Oplæserens volumen ligger på et behageligt niveau, og han lyder ikke som om han anstrenger sig for at tale højt. Der er dog ikke megen variation i styrken, hvilket tyder på manglende indlevelse og differentiering i indholdet. Fx læses nyheden om Knud Bachs død op på samme måde som fundet af store rejefelter i Diskobugten i Grønland. Praat-udskrift 3: De emfatiske tryk er kraftige og uvarierede i

53 Artikulation Oplæseren har en meget distinkt artikulation hvor der gives plads til alle stavelser og næsten også alle enkeltlyde. Han siger fx også med udtalelse af det bløde g. Udtalelsen af den amerikanske udenrigsminister Marshall er også meget karakteristisk, dels pga. den tydelige adskillelse af hver enkelt stavelse og dels pga. de åbne a er: [αmerikanskǝ]. Denne udtale er noget anderledes end den udtale der er i dag: [αmrikȧnskǝ]. I men man lader forstå udtales lader også med blødt d og hele endelsen i stedet for det mere mundrette og nutidige [la] eller [laɹ]. Også vokalerne udtales meget distinkt: der siges "dollars" (ca.1.30) med [α] i stedet for [ɔ] som man ville sige i dag. Ligeledes udtales presset med et tydeligt e. Det lave tempo gør at der gives plads til alle sådanne enkeltlyde, nogle gange også for meget plads som fx ved de føromtalte varer : [vα:ɹ] eller ved Grønlands [østkøst]. Det langsomme tempo og den tydelige artikulation gør det let for lytteren at følge med og opfatte hvad der bliver sagt, men kan også risikere at gøre lytteren en smule utålmodig, da det trækker den naturlige fremdrift ud af sproget og i stedet gør det monotont og staccato. Klang Der er en god, fri klang og en hensigtsmæssig kompressionsgrad i oplæsningen. Stemmen virker ikke presset, og der gives plads til resonansen. Særligt i vokalerne høres resonansens frie klang; e forveksles ikke med a eller æ i presset, og a erne udtales som åbne a er [a]. Der er en seriøsitet og højtidelighed omkring oplæsningen, og det lyder som om oplæsningen bliver målet i sig selv. Formidlingen af indholdet træder i baggrunden, og stemmen og oplæsningsstilen fylder meget af det samlede indtryk. Oplæseren er dybt koncentreret om sit stof, og han tager sit publikum og sin rolle alvorligt, men han formidler ikke. Han virker ikke engageret og grebet af sit stof. Analyse af manuskriptet Sætningerne er blevet mere mundrette i forhold til den ældre Radioavis. De er kortere, har flere aktive verber og korte forfelter. De indeholder dog stadig en del passive verber og lange sætninger. Gennemsnitligt er der 18 ord pr. sætning, men der findes også særligt i indslaget om Grønland sætninger på ord. Den første fejllæsning viser også at der i manuskriptudformningen ikke altid er taget lige meget højde for hvor mundtlige sætningerne er. Udsendelsen lyder stadig meget langt fra den radioavis der høres i dag, 50

54 men her i modsætning til udsendelsen fra 1936 skyldes det mere udtalen end konstruktionen af manuskriptet. Man kan godt høre at det stadig er folk fra den skriftlige presse der er oplæsere og at der i denne periode er et øget fokus på korrekt udtale; Albecks Farlige Ord er genudgivet og DR s første sprogudvalg er nedsat. Delkonklusion Tempoet er utroligt langsomt, langsommere end i udsendelsen fra 1936, og pauserne er ligeledes meget lange. Statsradiofonien har monopol på landsdækkende radio, og der er endnu ikke andre kanaler at vælge i mellem. Samtidig er programfladen stadig ikke udfyldt, og nyhederne sendes kun om aftenen. Oplæseren har al den tid han skal bruge, der er ikke det samme arbejdstempo som i dag hvor nyhederne sendes en gang i timen og lytterne er tvunget til at følge oplæserens tempo hvis oplæseren ønsker at høre Radioavisen. Dette kombineret med den distinkte artikulation, den hyppige brug af emfatiske, næsten taktfaste, tryk og de lange sætninger gør oplæsningen højtidelig, stiv og meget lidt lig talesproget. Radioen er det eneste lydbaserede nyhedsmedie, og selv 22 år efter Statsradiofonien kom til lader det ikke til at oplæserne eller arbejdsformen på redaktionen er tilpasset de krav til mundtlighed oplæsning i radioen stiller. I stedet er nyhedsoplæsningen en forlængelse af det skrevne medie. Det er stadig primært telegrammer der læses op. Lydkvaliteten sætter også sine begrænsninger og kan være noget af det der motiverer den meget langsomme og tydelige udtale.. Den korrekte udtale og den omhyggeligt placerede, men kun lidt engagerende klangen understøtter opfattelsen af at Radioavisen tages meget alvorligt. Det sprogligt korrekte smitter af på indholdet og gør at det også opfattes som værende sagligt og korrekt. 51

55 År 1956: Invasionen af Ungarn Denne udsendelse er 8 år yngre end den foregående fra Hele nyhedsudsendelsen varer 26 minutter, men jeg har valgt kun at se på hovednyheden, nemlig Ruslands invasion af Ungarn. Min analyse slutter derfor ved min. Melodik Oplæserens grundtone er temmelig dyb og når helt ned på 36 Hz undervejs ( har Budapest Radio været tavs ). Fordi den analyserede del er så lang, er det svært at afgøre maksimum og minimum pitch, men mit bud er at oplæsningen svinger mellem ca. 30 og 150 Hz ( klokken seks tredive er på 143 Hz som noget af det højest målte). Som man kan se af praat-udskriftet nedenfor, så er grundtonen lavere end i de to foregående udsendelser. Der er ikke store udsving i tonegangen, og fraseringsbuerne synes heller ikke særligt varierede. Dette gør at oplæsningen virker monoton. Mange af sætningerne ender på samme måde og på en tone mellem 36 og 50 Hz hvilket er så lavt at det kan karakteriseres som knirk (Lindblad, 148). Heller ikke undervejs i sætningerne varieres melodikken betydeligt, og der er kun få vellykkede fraseringsbuer der binder meningsdelene sammen. Dette gør oplæsningsstilen mere staccato end legato. Det dybe toneleje giver en dyster og sørgmodig stemning som passer godt til nyhedens indhold, nemlig invasionen af Ungarn. Det er tydeligt tonalt markeret hvornår sætningerne afsluttes. 52

56 Praat-udskrift 4: Grundtonen er meget lav, og der er få udsving i tonegangen i Motorik Pauserne i denne udsendelse er meget lange. Mellem præsentationen af udsendelsens overskrifter og det første nyhedsindslag holdes der syv sekunders pause, hvilket er den længste pause i samtlige af de radioaviser der er inkluderet her. Der holdes tydelige pauser mellem hver sætning, nogle pauserne varer helt op til to sek. Før referatet af begivenhederne som de er blevet refereret i formiddagens løb (1.33) holdes der fem sekunders pause. Mellem de forskellige telegrammer om invasionen holdes der 2-4 sekunders pauser for at signalere et skift. Tempoet holdes nogenlunde konstant og er vha. praat-scriptet målt til ca. 170 ord i minuttet hvilket er noget hurtigere end de 147 ord pr. minut der var i

57 Praat-udskrift 5: Der er nogle lange pauser i oplæsningen fra Dynamik De emfatiske tryk lægges ikke lige så taktfast som i udsendelsen fra 1948, men de er stadig tydelige og hyppige. Variationen kunne være større, så nøgleordene stod tydeligere frem. Alene i de første sætninger, ser trykkene således ud: Situationen i Ungarn synes uoverskuelig i øjeblikket efter at de russiske militærstyrker i morges gik til kamp over hele landet. Ministerpræsident Imre Nagy og hans ministre skal være blevet arresteret, og ifølge Moskva Radio er der i formiddag blevet dannet en ny kommunistisk regering i Ungarn" (1.03). De mange tryk giver oplæsningen et præg af staccato som det også sås i gennemgangen af melodikken. Artikulation Der er en meget distinkt artikulation hvor alle stavelser og mange enkeltlyde udtales. Mange af de konsonanter vi i dag udelader (blødt d, g, t og r) udtales tydeligt her. Fx udtales russiske militærstyrker som [styɹkɔ], den hidtidige kommunistiske leder Rákosi 54

58 blev [styɹded] og der blev [sαgt]. I det sidste eksempel udtales g et tydeligt som g og ikke som k (som det gør i dag) og t et er aspireret og forveksles derfor ikke med et d. R et udtales også tydeligt i De ungarske [styɹkɔ] måtte overgive sig inden middagstid og den ungarske hær har måttet overgive sig til de russiske [styɹkɔ] (1.17). På dette tidspunkt indledte sovjetrussisk artilleri og infanteri støttet af mere end tusind tanks (1.45) udtales distinkt med tydelig adskillelse af ordene og meget præcis vokalplacering. Det er tydeligt at oplæseren gør sig umage for at udtale ordene korrekt og tydeligt hvilket giver oplæsningen en næsten højtidelig stemning, ligesom de to foregående. Emnet er også meget dramatisk, så det er på sin vis passende at oplæsningen giver udtryk for alvor og seriøsitet. Der kunne dog godt være lidt mere legato i fraseringen, altså sammenbinding af ordene, uden at det ville ødelægge den distinkte udtale. Klang Klangen virker fri, men en anelse mere komprimeret end i de foregående to udsendelser. Der er stadig god resonans som giver plads til de åbne a'er og en korrekt vokalplacering. Oplæserens dyne toneleje og langsomme tempo er med til at gøre oplæsningen dyster og seriøs, hvilket klangen også bidrager til. Oplæseren virker mere engageret og optaget af sit stof end de to foregående oplæsere, men det at læse korrekt op synes stadig at være en opgave eller et mål i sig selv, og det overskygger hensynet til at levere en nærværende og levende formidling. Oplæseren har kun få fejllæsninger (fx ved 5.45), og han giver sig tid til at referere begivenhederne og give et overblik over de telegrammer og radioudsendelser der er blevet sendt fra og om Ungarn. Klangen passer til indholdet og appellerer til lytterens følelser ved at være dyster og seriøs. Oplæseren virker grebet af sit stof. Analyse af manuskriptet Gengivelsen af hvad der er blevet sagt i Budapest Radio fungerer virkelig godt fordi det er udtryk for spontant talesprog. Samtidig er beskederne fra Ungarn meget følelsesladede, og det mundtlige medie gør appellerne nærværende. Det der gjorde størst indtryk på mig var oplæsningen af en appel bragt i Budapest Radio: Der blev sagt: Det haster, og I kender alle forholdene. Vi taler til verdens forfattere, videnskabsmænd og kunstnere. Hjælp hele den ungarske befolkning. Hjælp os, hjælp os. Derefter spilledes den ungarske nationalsang. Pludselig klokken otte ti blev udsendelserne afbrudt efter at man havde hørt en knasende lyd i radioen. Siden har Budapest Radio været tavs (2.44). Grunden til at 55

59 denne nyhed stadig virker nærværende er sandsynligvis at det situationelle nu er bevaret i det mundtlige medie. Det der synes nærværende for oplæseren, synes nærværende for lytteren også her 56 år senere. Det samme gør sig sjældent gældende på skrift. Nærværet skabes ikke kun af indholdet, men også af de korte sætninger som skaber fremdrift i sproget. Gentagelsen af hjælp os er ny i forhold til det jeg har fundet i det øvrige analysemateriale og bidrager, som nævnt i afsnittet om mundtlighed, til følelsen af nærvær. Her ses det også hvordan korte forfelter og aktive verber aktiverer følelser og etablerer en følelse af fællesskab: Hjælp os. De Forenede Nationer er for langsomme. Stil straks russerne over for et ultimatum ellers ødelægger de hele vort land (3.54). I stedet for at læse telegrammer op, gengiver oplæseren de radiomeldinger der har været, og oplæsningen bliver derfor mindre tung og skriftsproglig end de to tidligere udsendelser. De mange citater og referencer har dog den ulempe at det er svært for øret at adskille kilderne, og der mangler noget metakommunikation. Gentagelsen til sidst om at meddelelsen er udsendt af det engelske udenrigsministerium fungerer godt fordi lytteren på den måde får en ekstra chance for at blive klar over hvem der er afsender. Der er i gennemsnit 18 ord pr. sætning, ligesom i udsendelsen fra 1948, men flere af sætningerne er på ord og en enkelt er på 50 ord. Sætningerne kunne godt blive kortere for at gøre det lettere for lytteren at opfatte. Delkonklusion Tempoet er hurtigere end i de foregående udsendelser, men til gengæld er pauserne længere. De emfatiske tryk er mindre iørefaldende, og oplæsningen lyder mindre staccato, men dog stadig staccato pga. den uvarierede melodik og frasering. Artikulationen er distinkt og korrekt, og stemningen seriøs og højtidelig. Det at læse korrekt op lader stadig til at at blive prioriteret lige så højt som formidlingen af oplæsningstekstens indhold, og der mangler derfor noget engagement fra oplæserens side. Det langsomme, højtidelige og seriøse passer dog bedre til indholdssiden her end det gjorde i udsendelsen fra Manuskriptet er blevet mere mundtligt og passer efterhånden til radiomediet. Dog er mange sætninger stadig for lange. 56

60 År 1977: En lynaktion og en hurtig oplæsning Denne udsendelse sendes 21 år efter udsendelsen om invasionen af Ungarn. Pressens Radioavis hedder nu Radioavisen. Radioavisens form er ændret, sådan at én nyhedsoplæser starter med kort at præsentere dagens overskrifter og vejrudsigten, og derefter er der en anden journalist der tager over. Jeg har valgt at koncentrere mig om nyhedsoplæseren Lars E. Christiansens (LEC) indslag om gidselaffæren i Mogadishu. Lydfilen indeholder flere nyhedsudsendelser, og indslag starter derfor først efter min. på den vedlagte cd og varer til hvor en anden journalist tager over. Melodik LEC har en dybt grundtone og kun få udsving i tonegangen som det ses af praat-udskiftet nedenfor. Frekvensen ligger mellem ca. 60 Hz ( lynaktion ) og 150 Hz ( mellemlandingen ). Punktummer og bisætninger er dog tydeligt tonalt markeret ligesom der er en fin legato i fraseringen der hjælper lytteren med at orientere sig i oplæsningen. I en lang sætning med mange bisætninger som den følgende, er det særligt vigtigt at oplæseren paraverbalt understøtter det verbale. Skift i melodikken markeres med / : De vesttyske specialenheder der er særligt uddannet til aktioner mod terrorister / for eksempel i fly / ankom med et særfly sent i aftes til Mogadishu (26.08). LEC markerer også de øvrige indskudte sætninger i indslaget og gør det er let for lytteren at følge med. Tonegangen frem til et punktum er faldende til et meget dybt toneleje (nedenfor ender LEC på 59 Hz på forbundsgrænseværn ) og varierer ikke undervejs i oplæsningen. Lytteren har derfor svært ved at skelne mellem punktummer og det der kunne være afslutningen på indslaget. Denne insisteren på at runde alle sætninger helt af, som var det afslutningen på hele indslaget, gør at oplæsningen bliver tung og ensformig, næsten monoton. De mange tonale indikationer på afslutning trækker tempoet og fremdriften ud af oplæsningen. Eksempler på dette kan høres her: og er nu i det somaliske politis varetægt (26.48) og i slutningen af indslaget i sætningerne: Den begyndte i torsdags, da flyet med ferierejsende var på vej fra Mallorca til Frankfurt (28.05) og Ellers havde det været meningen at gennemføre aktionen allerede på Cypern (28.30). 57

61 Praat-udskrift 6: Der er en lav grundtone og kun få tonale udsving i Dynamik Nyhedsoplæseren taler med meget lav volumen, hvilket ikke er specielt hensigtsmæssigt når han samtidig har en meget dyb stemme, da det gør det svært at høre. Mængden og placeringen af de emfatiske tryk varieres i højere grad end i de tidligere udsendelser og ligge primært på nøgleordene: Ved aktionen i nat blev tre af terroristerne dræbt, og en fjerde hårdt såret (25.46). Trykkene lægges bl.a. på de talord der angiver antallet af terrorister (tre og fjerde) og på de ord der beskriver terroristernes tilstand (dræbt og såret). I den efterfølgende sætningen er der også mange tryk, men der er indholdsmæssig sammenhæng mellem de ord der fremhæves: De toogfirs passagerer er fireogfyrre mænd, enogtredive kvinder og syv børn. Oplæsningen får i kraft af de forholdsvis mange emfatiske tryk præg af at være staccato selvom fraseringen langt hen ad vejen lykkes. 58

62 Motorik Tempoet i den udsendelse overgås kun af tempoet i udsendelsen fra Der siges i gennemsnit 192 ord i minuttet, og det er til tider svært at følge med hvis man som lytter ikke koncentrerer sig om hvad der bliver sagt. Tempoet føles dog ikke umiddelbart højt, hvilket muligvis skyldes at artikulationen er distinkt og tydeligt adskiller stavelserne. Derudover er der pauser undervejs på 1-2 sekunder som er placeret rigtigt og er meningsunderstøttende, fx i opremsningen af lufthavne som vist nedenfor. Gennemsnitspauselængden er dog kun på 0,5 sek. Der er mange tal i manuskriptet, hvilket normalt anbefales at udelades fra mundtlig kommunikation fordi det er abstrakte størrelser, men LEC udtaler dem langsomt, så tallene høres. Tempoet i de sætninger der indeholder tal er sandsynligvis lavere end 192 ord/minut. Der er en enkelt fejllæsning som gør at pausen bliver meningsforstyrrende: det skete ved en lynaktion i Mogadishu Lufthavn i Somalia kort efter midnat (...) foretaget af en særlig enhed fra det vesttyske forbundsgrænseværn (25.30). Pausen er uheldig fordi sætningen kunne være slut. Hvis LEC tonalt havde markeret at sætningen fortsatte, kunne meningen være reddet. Praat-udskrift 7: Pauserne adskiller ordene i opremsningen i

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse

ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse ÆK i praksis Retorik I 14/05/12 01.03 Lasse Hvad er retorik? Matematik, filosofi etc. fra samme periode. Omtumlet fag. På den ene side ophøjet, som en dannelse, anden side mistro til retorik, med dårligt

Læs mere

Det internationale område

Det internationale område Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets

Læs mere

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE

RETORIK. Jørgen Fafner. Jørgen Fafner RETORIK KLASSISK OG MODERNE 46304_om_retorik_r2 29/12/04 12:33 Page 1 Foto: Scanpix Jørgen Fafner, f. 1925, professor i retorik ved Københavns Universitet 1970-95. Fafner har arbejdet med både teori og praktisk analyse, fx i Strofer

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

LearningTech vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet

LearningTech vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet vejledning til peer review-procedure til redaktion og medlemmer af kritikerpanelet er et forskningsbaseret tidsskrift med fokus på læremidler, didaktik og teknologi. Læremidler defineres som: Medier og

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Digital Retorik. Wrap-up

Digital Retorik. Wrap-up Wrap-up 07-05-2014 1 Den retoriske situation Ifølge Lloyd F. Bitzer: De 3 konstituerende elementer: -Exigence (det påtrængende problem) -Audience (publikum) -Constraints (de tvingende omstændigheder) HUSK:

Læs mere

Ramme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering. Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet

Ramme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering. Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet Ramme: Ny læreplan i retorik. Fokus: Retorisk kritik Spotlys: Vurdering Lisa Villadsen Lektor, ph.d. Københavns Universitet lisas@hum.ku.dk Fra vejledningen: Eleverne skal lære at foretage retorisk kritik

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Mundtlighedens genrer

Mundtlighedens genrer Mundtlighedens genrer Debat Diskussion Samtale Fortælling Foredrag Tale Tydelige indlæg,... At have forskellige synspunkter,... Få personer, spontanitet,... Mundtlig fremstilling af fx et eventyr eller

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER

DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER DEBAT PÅ SOCIALE MEDIER - OM ARGUMENTATION ONLINE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om debatten på sociale medier. Vi kommer omkring - argumentation og kommunikation Hvad kendetegner argumentation?

Læs mere

Workshop i mundtlig retorik

Workshop i mundtlig retorik Workshop i mundtlig retorik Dagens program Kl. 16.00-16.15 Kl. 16.15-17.00 Kl. 17-17.30 til? Kl. 17.45-18-30 Kl. 18.30-19.00 Kl. 19.00-19:45 Kl. 19:45-20.15 Registrering og finde lokaler Lidt om actio.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen

Delma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2006 Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel vejledning til den større

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea

L Æ R E R V E J L E D N I N G. Kom til orde. Kørekort til mundtlighed. Hanne Brixtofte Petersen. medborgerskab i skolen. Alinea L Æ R E R V E J L E D N I N G Kom til orde Kørekort til mundtlighed Hanne Brixtofte Petersen medborgerskab i skolen Alinea Medborgerskab og mundtlighed I artiklen Muntlighet i norskfaget af Liv Marit Aksnes

Læs mere

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.

Evalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog. . bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde

Læs mere

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse.

Studieplan. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Termin August 2010 Juni 2011 Herningsholm Erhvervsskole, Ikast. Uddannelse. Studieplan Termin August 2010 Juni 2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole, Ikast Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HHX Retorik C - valgfag Kate Overgaard Hold Retorik 10 Oversigt over planlagte undervisningsforløb

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Var nyhederne bedre i gamle dage?

Var nyhederne bedre i gamle dage? 127 / Thea Feveile Sejr Hansen ISSN-nummer: 2245-9855. Thea Feveile Sejr Hansen Var nyhederne bedre i gamle dage? En retorisk stemmeanalyse af Radioavisens sproglige udvikling og en kritik af den til stadighed

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.

LÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Net: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul FIP Retorik

Net: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul FIP Retorik Net: MulernesLegatskole Bruger: mulegaest24 Kode: mul12345 FIP Retorik Program 9.30-10.00: Kaffe 10.00-10.15: Velkomst og præsentation 10.15-11.00: Gennemgang af den nye vejledning v. Sune Weile 11.00-12.00:

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren.

Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Kulturudvalget 2010-11 KUU alm. del Bilag 161 Offentligt Preben Sepstrup Kommunikation & Medier Kommentar til Kulturministerens svar på Mogens Jensens (S) spørgsmål nr. 150 til Kulturministeren. Baggrund

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

guide til store skriftlige opgaver

guide til store skriftlige opgaver gyldendal Mette Kirk Mailand guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO Guide til store skriftlige opgaver SRP, SRO og DHO af Mette Kirk Mailand 1. udgave, 1. oplag 2012 2012 Gyldendal A/S, København

Læs mere

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier

INTERN UDDANNELSE. Kommunikation og medier INTERN UDDANNELSE Kommunikation og medier Kommunikation Kommunikation er en situation, hvor en afsender bringer et budskab videre til en modtager, som så i større eller mindre grad forventes at reagere

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases

Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?

ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå? ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.

Dagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde. Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse

KOLLABORATION. Vejledning til elevnøgle, klasse Vejledning til elevnøgle, 6.-10. klasse I denne vejledning vil du finde følgende: Elevnøgler forklaret i elevsprog. Vejledning og uddybende forklaring til, hvordan man sammen med eleverne kan tale om,

Læs mere

Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver

Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Side: 1/5 Smag på læsningen - oplæsning og smagsprøver Forfattere: Lisa Hansen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Essay Kompetenceområder: Læsning, Fortolkning Introduktion: Denne aktivitet bygger

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010

Synopsis og proces. Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Synopsis og proces Linda Greve Aabenraa Statsskole 7. dec. 2010 Din største synopsisudfordring Synopsis og proces Struktur giver overblik I skal formidle jeres niveau af viden Dagsorden for i dag Lidt

Læs mere

NA-grupper og medicin

NA-grupper og medicin DK Service pamflet 2205 NA-grupper og medicin Dette er oversat World Board godkendt Service materiale Copyright 2010 Narcotics Anonymous Alle rettigheder forbeholdes Som beskrevet i I perioder med sygdom,

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn

At vurdere websteder. UNI C 2008 Pædagogisk IT-kørekort. af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn At vurdere websteder af Eva Jonsby og Lena Müller oversat til dansk af Kirsten Ehrhorn Trykt materiale, f.eks. bøger og aviser, undersøges nøje inden det udgives. På Internet kan alle, der har adgang til

Læs mere

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år

Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2010-2011 Institution Herningsholm Erhvervsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX, Ikast

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012

Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Årgang 11/12 Side 1 af 9 Årsplan for 4.klasse i dansk 2011-2012 Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere