De nationale test og elever i læsevanskeligheder. Vejledning til lærere til elever i læsevanskeligheder

Transkript

1 De nationale test og elever i læsevanskeligheder Vejledning til lærere til elever i læsevanskeligheder Vejledningen er skrevet af Skolestyrelsen i samarbejde med: Juliane Øhlenschlæger Vendelboe og Stella Steengaard (Ordblindeforeningen) Mia Finnemann Schultz (Dansk Videncenter for Ordblindhed) Kirsten Friis Larsen (Nationalt Videncenter for Læsning) Lis Pøhler (Pædagogisk konsulent. Rådgiver for skolestyrelsen) Version 1. Redigeret 16. april 2009

2 Forord Denne vejledning rådgiver om de overvejelser lærere kan gøre sig før, under og efter gennemførelsen af de nationale test. Vejledningen henvender sig primært til lærere til elever i læsevanskeligheder og er rettet mod lærere i samtlige fag, der gennemfører nationale test. Vejledningen er første version af et dynamisk dokument, som vil blive justeret på baggrund af erfaringer og tilbagemeldinger fra gennemførelsen af de nationale test i pilotfasen i foråret Vejledningen er en del af flere inspirationsmaterialer og vejledninger til brug for lærere og ledere i forbindelse med de nationale test. Materialerne ligger samlet på Tak til Juliane Øhlenschlæger Vendelboe og Stella Steengaard (Ordblindeforeningen), Mia Finnemann Schultz (Dansk Videncenter for Ordblindhed), Kirsten Friis Larsen (Nationalt Videncenter for Læsning) og Lis Pøhler (Pædagogisk konsulent. Rådgiver for Skolestyrelsen) som har bidraget til, at denne vejledning er blevet til. Skolestyrelsen 2

3 Indhold 1. INDLEDNING PLANLÆGNING AF TESTEN NÅR DU FORBEREDER ELEVEN FRITAGELSE FOR DELTAGELSE I DE NATIONALE TEST GENNEMFØRELSE AF TESTEN HJÆLPEMIDLER Muligheder for hjælp indbygget i testen Hjælpemidler og anden form for støtte VURDERING AF TESTRESULTATER PRAKTISKE RÅD Hvis eleven har anvendt oplæsningsprogram / får oplæst teksten Hvis eleven har anvendt ordbøger Hvis eleven har anvendt lommeregner TRE CASES OM ELEVER I LÆSEVANSKELIGHEDER Anne, 6. klasse, test i dansk/læsning Bo, 6. klasse, test i matematik Emma, 6. klasse, test i Dansk/læsning BILAG BILAG 1 NOTATIONSARK: NATIONALE TEST FOR ELEVER MED SÆRLIGE BEHOV BILAG 2 PROFILOMRÅDEBESKRIVELSE I DANSK/LÆSNING BILAG 3 PROFILOMRÅDEBESKRIVELSE I MATEMATIK

4 1. Indledning De nationale test giver et øjebliksbillede af en elevs faglige standpunkt i et specifikt fag eller fagområde. Gennemførelse af testen skal afspejle hverdagens pædagogiske praksis jf. BEK nr af 24/10/2006, 6. Det betyder blandt andet, at elever, som i dagligdagen anvender hjælpemidler, skal have adgang til at anvende disse ved aflæggelse af test. Hjælpemidler kan i bred forstand være såvel tekniske hjælpemidler, software, personlig assistance som ekstra tid. Det må derfor forventes, at kun en meget lille del af eleverne skal fritages for deltagelse i testene. Anvendelsen af hjælpemidler kan få indflydelse på elevens testresultater. I denne vejledning vil disse forhold blive nærmere belyst. Vejledningen er delt i tre hovedafsnit: Planlægning af testen, hvor du kan finde råd og vejledning om de overvejelser, du skal gøre dig inden afvikling af testen for eleven i læsevanskeligheder. I dette afsnit finder du ud over en beskrivelse af de muligheder, som er indbygget i testen, også beskrivelse af nogle af de hjælpemidler, som ofte anvendes. Der er endvidere vejledning om, hvordan du kan forberede eleven til testen. Gennemførelse af testen, hvor du får råd og vejledning om, hvad du kan gøre under testafviklingen for at hjælpe eleven i læsevanskeligheder. Du kan som bilag finde et notationsark, som du kan bruge undervejs i forløbet, og som kan danne grundlag for skole-hjem-samarbejdet og arbejdet med elevplanen. Vurdering af testresultater, hvor du bliver præsenteret for tre cases med testresultater fra elever i læsevanskeligheder. Nogle elever kan have særlige behov for hjælp inden for flere områder eller fag, og det kan derfor være en fordel for dig at orientere dig i alle tre cases. I de tre cases er der beskrivelser af, hvilke tiltag læreren har valgt at iværksætte på baggrund af testresultaterne, samt eksempler på, hvordan forældrene er blevet informeret om dette. Det er vigtigt at understrege, at det blot er eksempler. I dette afsnit finder du endvidere forslag til, hvordan du kan give tilbagemelding til forældrene. 4

5 2. Planlægning af testen Læreren skal overveje, hvordan testen skal gennemføres, så eleven får de mest optimale arbejdsforhold, og elevens hjælpemidler medtænkes. Når testen tilrettelægges, kan det overvejes: Om testen skal gennemføres med en hel klasse, gruppevis eller for enkelte elever, således at der i højere grad kan tages hensyn til den enkelte elevs behov Om flere lærere medvirker til testens gennemførelse. I alle klasser - såvel i klasser uden ekstra støtte som i klasser med støtte i klassen - kan det være en fordel, at der er en ekstra person til stede, som specifikt støtter elever med særlige behov, så de kan få hjælp, så snart behovet opstår Dine forventninger til, hvordan den enkelte elev med særlige behov vil klare de enkelte profilområder inden for hvert fag. I notationsarket kan du markere, hvilke hjælpemidler eleven anvender i dagligdagen og undervejs i forløbet notere med henblik på efterfølgende refleksioner om den fremtidige undervisning. Dette forarbejde vil desuden både kvalificere og lette tolkningen af testresultaterne At tjekke om de tekniske hjælpemidler fungerer og eventuelt aftale støtte fra skolens itsupport. Om alle aftaler er indgået med involverede lærere og egnet lokale/ egnede lokaler er bookede og klargjort Hvordan forældrene informeres om præmisserne for testens afholdelse, herunder om brug af hjælpemidler og andre støttemuligheder. 2.1 Når du forbereder eleven Eleven skal være tryg ved situationen og have de relevante informationer. Hvor meget og hvor detaljeret, den enkelte elev skal forberedes, må afgøres i den enkelte situation. Situationen kan være uvant for både lærer og elev eleven er måske vant til at få hjælp til at klare opgaver i skolen, og læreren er måske vant til at forklare, uddybe og i det hele taget støtte eleven i den daglige undervisning. Rollen som underviser og som testvejleder er forskellig. Læreren bør indgå klare aftaler med eleven om, hvordan eleven kan bede om hjælp og evt. få pauser undervejs, inden testen startes. Eleven er som regel vant til at få øjeblikkelig respons på opgavebesvarelser, når der bruges it. Det sker ikke i de nationale test; når eleven har besvaret en opgave, vises den næste opgave på skærmen uanset om eleven har svaret rigtigt eller forkert. Det er vigtigt, at eleven ved, at der ikke er mulighed for at orientere sig i opgaverne før besvarelse. Hvis eleven ikke besvarer opgaven, men bare klikker på Svar/ Gå videre, så bliver opgaven registreret som forkert besvaret, og næste opgave vil blive lettere. Brug demotesten Hvis eleven anvender hjælpemidler i dagligdagen, kan eleven prøve at gennemføre demotesten med disse. Det er vigtigt, at eleven ved: At opgaverne i en demotest ikke bliver lettere, når man svarer forkert Hvordan en besvarelse kan ændres, inden næste opgave vælges At nogle opgaver er så lange, at man skal scrolle for at se svarmulighederne At det kan være fornuftigt at prøve at gætte, når man ikke er sikker på svaret. Læreren kan fx forklare opbygningen af testen og besvarelse af opgaverne på følgende måde for eleven, når demotesten gennemgås for eleven: Kig på skærmen. 5

6 Hvor står spørgsmålet? Hvor kan du finde svarmulighederne? Hvilke svarmuligheder har du? Hvilket svar, tror du, er det rigtige? Hvordan tror du, at du skal markere det? Når du har svaret på spørgsmålet, skal du klikke på Svar/Gå videre. Læg mærke til, hvad der så sker den første opgave forsvinder, og du får ikke at vide, om du har svaret rigtigt eller forkert. Når hele testen er afsluttet, får jeg et resultat af testen, som jeg vil tale med dig om. Nu skal du prøve at besvare den næste opgave. Vis mig, hvordan du vil gøre. Når eleven viser, at han/hun har forstået testsystemet, så kan eleven prøve at besvare den næste opgave forkert, så eleven lærer, hvordan han/hun kan ændre sit svar. Nu har du sat x et i den forkerte boks. Hvordan tror du, at du kan flytte det til den rigtige boks? 2.2 Fritagelse for deltagelse i de nationale test For nogle elever er det ikke meningsfuldt at gennemføre nationale test som led i evalueringen af elevens udbytte af undervisningen i faget eller fagområdet. Fritagelse sker ud fra følgende fire begrundelser: 1. Fysisk/psykisk funktionsnedsættelse, jf. bkg. nr. 1157, 6, stk Utilstrækkelige danskkundskaber, jf. bkg. nr. 1157, 6, stk Fritaget for undervisning i faget, jf. bkg. 1373, Undervises ikke i faget, jf. folkeskolelovens 33, stk. 4 Det er skolens leder, som efter samråd med eleven og dennes forældre - på baggrund af en pædagogisk psykologisk vurdering - kan fritage eleven for deltagelse i testen, og det er skolens leder, som skal sikre, at elevens udbytte af undervisningen bliver evalueret på anden vis. Der skal således fastlægges metoder til evaluering, der træder i stedet for de nationale test. Da testene er adaptive, det vil sige tilpasser sig hver enkelt elevs niveau, og eleven kan anvende alle de hjælpemidler, som anvendes i dagligdagen, vil det kun undtagelsesvist være nødvendigt at skulle fritage en elev fra deltagelse i testene alene på grund af læsevanskeligheder. 6

7 3. Gennemførelse af testen Nærmere vejledning til igangsætning af testen findes i brugervejledningen, som ligger på Undervejs i testforløbet kan læreren følge de enkelte elevers test på skærmbilledet på lærerens computer. I starten af testen er der en rød markering ud for hver eneste elev, fordi eleven endnu ikke har besvaret tilstrækkeligt mange opgaver til, at der kan foretages en vurdering af elevens faglige niveau. Læreren kan følge, hvor langt eleven er i sin besvarelse af testen, da farvemarkeringen skifter fra rød over gul til grøn. Hvis læreren stopper elevens test, mens eleven er i det røde felt, registreres det, at eleven endnu ikke har gennemført den obligatoriske test i faget eller fagområdet. Testen kan fortsættes på et andet tidspunkt. Hvis læreren stopper elevens test, mens eleven er i det gule felt, så kan testresultatet bruges som pejlemærke for elevens færdigheder i det pågældende fag eller fagområde. Testen kan i dette tilfælde genoptages på et senere tidspunkt. En elev, som afslutter testen i det gule felt, registreres som havende gennemført den obligatoriske test. Hvis eleven når op i det grønne felt, er der besvaret et tilstrækkeligt antal opgaver til, at testresultatet vurderes som validt. Efter afslutning er det ikke muligt at genoptage testen. Husk endvidere på forhånd at beslutte, hvordan notater og observationer under afviklingen af testen indsamles. Notationsarket kan evt. benyttes. 3.1 Hjælpemidler Nogle hjælpemidler vil være hensigtsmæssige i forhold til flere former for vanskeligheder. Der fokuseres i denne sammenhæng alene på hjælpemidler, som ofte anvendes til elever i læsevanskeligheder. Elever i læsevanskeligheder vil ofte have gavn af elektroniske hjælpemidler især oplæsningsprogrammer og elektroniske ordbøger. For nogle elever vil en personlig hjælp være at foretrække, for andre elever kan det være nødvendigt at supplere den elektroniske hjælp med en personlig hjælp. Vær opmærksom på, at hvis eleven anvender oplæsningsprogrammer eller får læst teksten højt af en voksen, vil nogle af testresultaterne ikke nødvendigvis være retvisende for elevens faglige niveau. Endvidere må det forventes, at elevens svarhastighed, når der bruges hjælpemidler, alt andet lige vil være lavere end for elever, som ikke anvender hjælpemidler. Hvis eleven hyppigt anvender ordbøger ved besvarelsen, må det også forventes, at svarhastigheden er betydeligt nedsat. Der er dels hjælpemuligheder indbygget i selve testsystemet, dels muligheder for at anvende almindelige it-baserede og andre hjælpemidler herunder støtte fra en hjælpelærer eller lignende Muligheder for hjælp indbygget i testen Selve testens konstruktion giver læreren mulighed for at vælge: At give eleven pauser undervejs i den enkelte test. Eleven kan få flere pauser af forskellig varighed, ved at læreren afbryder og genoptager testen. At afbryde testen for en enkelt elev, selv om der endnu ikke er gået 45 minutter. Hvis elevens status er rød, skal testen gøres færdig på et senere tidspunkt (ved at genoptage evt. genbooke), hvis der skal kunne beregnes et resultat. 7

8 At give eleven mere tid til testen. Den ekstra tid kan gives ad flere omgange. At opfordre eleven til at svare det, som eleven mener er det rigtige, også selvom eleven ikke er helt sikker. Hvis eleven finder opgaven helt umulig at besvare, så springes opgaven over ved at trykke på Afgiv svar/gå videre. Herved bliver den næste opgave lettere og måske bedre svarende til eleven niveau. Eleven skal også vide, at der ikke kan vendes tilbage til tidligere stillede opgaver. At hjælpe eleven med opgaveløsning. Dog skal du være opmærksom på, at hvis du hjælper eleven med at svare korrekt på en opgave, bliver den næste opgave sværere og måske over elevens niveau Hjælpemidler og anden form for støtte Brug af oplæsning i dansk/læsning Elever i læsevanskeligheder vil ofte have gavn af elektroniske hjælpemidler især oplæsningsprogrammer og elektroniske ordbøger. For nogle elever kan det være nødvendigt at supplere den elektroniske hjælp med en personlig hjælp. For andre elever vil en personlig hjælp være at foretrække. Hvorledes hjælp til oplæsning påvirker testresultatet inden for hvert af de tre profilområder (sprogforståelse, afkodning og tekstforståelse) er forskelligt. Dette uddybes i afsnittet om vurdering af resultaterne for dansk/læsning. Da opgaverne kommer i blandet rækkefølge, og da det ikke fremgår af skærmbilledet, hvilket profilområde opgaven hører under, vil du ikke kunne instruere eleven om at anvende hjælpemidler forskelligt til de enkelte opgaver alt efter profilområde. Dette må du håndtere ved vurderingen af resultaterne. Brug af oplæsning i dansk som andet sprog Elever, der har dansk som andetsprog, og som bruger megen energi på at afkode tekst, kan have brug for oplæsning for at kunne fokusere på områderne ordforråd og sprogbrug. Elever med automatiserede læsefærdigheder læser selvfølgelig teksterne selvstændigt. Brug af oplæsning i engelsk I testen i engelsk til 7. klasse indgår både engelsk og dansk tekst. Du skal sikre dig, at eleven kan skifte mellem engelsk og dansk oplæsning. Oplæsning af tekster i engelsk vil ikke påvirke testresultatet. Brug af oplæsning i andre fag Eleven vil af og til støde på opgaver med illustrationer, der ikke kan læses op af elektroniske programmer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, hvis der i testlokalet er en, som kan bistå med oplæsning af tekst, når den elektroniske oplæsning ikke fungerer. Oplæsning af teksterne vil ikke påvirke testresultatet. Personlig hjælp Eleven må få hjælp fra de voksne, som er til stede i lokalet, i det omfang læreren finder det nødvendigt. Af hensyn til den senere vurdering af testresultaterne vil det være hensigtsmæssigt at notere undervejs i forløbet, hvordan hjælpen er givet, og om hjælpen har nyttet. Husk at informere 8

9 eventuelle andre voksne, som er til stede i lokalet, om, hvordan de skal forholde sig under testforløbet, herunder også hvad og hvordan de skal notere, hvilken hjælp de må yde, og hvordan de kan svare på elevens spørgsmål. Hjælpen kan fx være: Hjælp til at orientere sig på opgavesiden. Notér, hvad eleven har brug for hjælp til. Guide til svar på opgaven. I afsnittet om brug af oplæsning er konsekvenserne af denne form for hjælp beskrevet. Holde øje med tegn på, at eleven har brug for pause. Oplæsning af opgaveteksten og svarmuligheder. Hvis eleven får direkte hjælp til besvarelsen, fx fordi eleven er gået i stå i sin opgaveløsning, påvirker hjælpen elevens besvarelse. Det skal der tages højde for ved vurderingen af resultaterne. Endvidere bør det registreres, hvilken type hjælp eleven har modtaget. Hvis den voksne direkte svarer på en af opgaverne eller nærmest lægger det korrekte svar i munden på eleven, registreres svaret som korrekt, hvorfor den efterfølgende opgave bliver sværere. Det vil derfor være mere hensigtsmæssigt, hvis eleven opfordres til at gætte. 9

10 4. Vurdering af testresultater Test kan bruges til hurtigt og effektivt at afprøve elevens faglige niveau. De nationale test giver en pålidelig vurdering af elevens og klassens faglige niveau i tre områder af det enkelte fag. Testene giver feedback til læreren om, hvordan klassen og de enkelte elever klarer sig. De giver en indikation af, hvad eleven kan, og hvor der er grundlag for forbedringer. Men der er grænser for, hvor meget man kan finde ud af med en test. Der er derfor risiko for at komme til fejlagtige konklusioner, hvis læreren ikke er meget omhyggelig med grundlaget, på hvilket analysen foretages. Testresultater giver ikke entydige svar på, hvorfor noget går godt og andet galt, ligesom testresultatet heller ikke giver svar på, hvordan den efterfølgende undervisning skal tilrettelægges. 4.1 Praktiske råd Når de nationale test er afsluttet, vil læreren dels have mulighed for at danne sig et overblik over elevernes besvarelser i en samlet oversigt, dels have mulighed for at gennemgå hver enkelt elevs individuelle testforløb. Vær opmærksom på, at sidstnævnte kan være overordentligt tidskrævende. En rutineret bruger kan gennemgå en almindelig folkeskoleklasses testresultater på under en time. Hvis man skal gennemgå hver enkelt elevs besvarelse af testopgaver og reflektere herover, vil det tage ca. dobbelt så lang tid at gennemgå testen, som det har taget eleven at besvare opgaverne. Pas derfor på informationsfælden; det kræver prioritering at bruge tiden på en fornuftig måde og ikke bruge for meget tid på at kigge på opgaver. Testens resultater skal i øvrigt holdes op imod de vilkår, testen er afviklet under. Det kan derfor være en fordel, hvis der før og under testafviklingen er gjort notater om overvejelser og iagttagelser. Notationsarket kan anvendes til dette. Læreren kan gå ud fra, at testen har været afviklet under optimale former, når der har været ro i lokalet, computere og tekniske hjælpemidler har fungeret upåklageligt, og eleven har været i ro med sig selv og sine omgivelser. Eventuelle forstyrrende faktorer ved testafvikling kan der orienteres om ved tilbagemelding til eleven og hjemmet, da de kan have påvirket elevens testresultat. Vilkårene for testaflæggelse skal inddrages, når elevens testresultater vurderes. Anvendelse af visse hjælpemidler kan bevirke, at dele af testresultatet kan være usikkert eller misvisende. Anvendes hjælpemidler, er det elevens færdigheder i faget eller fagområdet ved brug af hjælpemidler, der er udtrykt i testresultatet. Der kan orienteres om anvendelse af hjælpemidler ved skole-hjem-samtaler, hvor testresultaterne omtales Hvis eleven har anvendt oplæsningsprogram / får oplæst teksten Hjælp til oplæsning af tekst påvirker i de fleste fag ikke testresultaterne. Dette beskrives i afsnittet om hjælpemidler og anden form for støtte. Hvis eleven får hjælp til oplæsning i dansk/læsning, påvirker det elevens resultater i profilområderne på følgende måde: Profilområde 1: Sprogforståelse Formålet med sprogforståelse er at få et billede af elevens ordkendskab og forståelse af faste vendinger. Elever med afkodningsvanskeligheder vil alt andet lige klare opgaverne om ordkendskab og forståelse af faste vendinger dårligere end deres faglige niveau forudsiger, hvis de ikke får oplæst opgaverne. Brugen af oplæsningsprogram kompenserer for denne vanskelighed. Læreren kan derfor tage testresultatet for eleven, der har brugt oplæsningsprogram, som udtryk for elevens ordkendskab og forståelse af faste vendinger. 10

11 Profilområde 2: Afkodning Hvis opgaverne oplæses, vil testresultatet ikke fortælle så meget om elevens afkodningsfærdigheder, og denne del af testresultatet skal derfor altid anvendes med forbehold. Som hovedregel bør afkodningen også evalueres på anden vis. Elevens afkodningsfærdigheder kan evalueres på anden vis fx ved brug af en ordlæseprøve. Læreren skal endvidere være opmærksom på, at elevens besvarelseshastighed alt andet lige vil være lavere end for elever, som ikke anvender oplæsningsprogrammer. Profilområde 3: Tekstforståelse Direkte oplæsning af opgaveteksten ændrer ikke opgavens sværhed, og derfor skal der heller ikke tages højde herfor ved vurdering af testresultatet. Hvis eleven har anvendt oplæsningsprogram eller modtaget anden hjælp til oplæsning til opgaver i dette profilområde, har eleven netop fået mulighed for at besvare opgaverne og dermed vise sine kompetencer inden for tekstforståelse uden at blive hæmmet af manglende afkodningsfærdigheder. Læreren må som tidligere nævnt forvente, at eleven besvarer opgaverne langsommere end elever, som ikke anvender hjælpemidler Hvis eleven har anvendt ordbøger Hvis eleven anvender ordbøger, påvirker det hverken testresultaterne i engelsk eller andre fag. Læreren skal dog være opmærksom på, at elevens besvarelseshastighed alt andet lige vil være lavere end for elever, som ikke anvender ordbøger Hvis eleven har anvendt lommeregner Ved nogle af opgaverne i matematik er det markeret, at eleven ikke bør anvende lommeregner. Hvis eleven alligevel har anvendt lommeregner, så viser resultaterne noget andet end det, som opgaven skulle vise. 11

12 4.2 Tre cases om elever i læsevanskeligheder Da der indgår læsning i alle testene, bør elevens læsefærdigheder altid tages i betragtning ved testafviklingen og ved vurderingen af elevens færdigheder i et givet fag. Det vil være bedst, hvis elevens læsefærdigheder er beskrevet og drøftet i lærerteamet inden afvikling af andre test, således at det sikres, at eleven tilbydes de nødvendige hjælpemidler ved testafviklingen. I det følgende gives tre eksempler på, hvordan tre forskellige elevresultater i testene dansk/læsning og matematik kan vurderes. Eksemplerne er i denne sammenhæng konstrueret således, at der sættes fokus på elever, som på et eller flere profilområder klarer sig under alderssvarende niveau. I skemaet herunder er testenes tre profilområder præsenteret. Gråt felt med (-) markerer, at elevens præstation er under alderssvarende niveau; hvidt felt med + markerer, at præstationen er på eller over alderssvarende niveau. Ved de tre eksempler er det forudsat, at testens klassetrin svarer til elevens alderssvarende klassetrin (fx at elever i 6. klasse har fået læsetesten til 6. klasse). Test Profilomr 1 Profilomr 2 Profilomr 3 Hjælpemidler Anne Dansk/læsnin g Sprogforståelse + Afkodning (-) Tekstforståelse (-) Oplæsningsprogr am Bo Matematik Tal og algebra + Geometri + Mat. i anvendelse (-) Oplæsningsprogr am Emm a Dansk/læsnin g Sprogforståelse (-) Afkodning + Tekstforståelse (-) Nej Elevens resultater i de nationale test skal udleveres til forældrene, og den besluttede opfølgning på resultaterne skal fremgå af elevplanen. Hvis eleven har gennemført testen ved brug af hjælpemidler, vil det være hensigtsmæssigt at informere hjemmet herom såvel skriftligt på resultatudskriften til hjemmet som mundtligt, fx i forbindelse med skole-hjem-samtaler. Det er væsentligt at sammenholde elevens testresultater med andre evalueringsresultater og generel viden om elevens faglige og alsidige udvikling. Herudfra kan udpeges, hvilke områder der skal arbejdes med, og hvordan der kan følges op på disse indsatsområder. I de tre eksempler indgår eksempler på, hvordan formidlingen af testresultater til hjemmet kan suppleres i relation til de tre elevers testresultater. 12

13 4.2.1 Anne, 6. klasse, test i dansk/læsning Anne har vanskeligheder i læsning især på afkodningsområdet. Dette har man på skolen delvist afhjulpet ved at lade Anne anvende oplæsningsprogram i forbindelse med den daglige undervisning. Hun bruger derfor også oplæsningsprogram under testen. Problemet med at bruge oplæsningsprogram ved testen er, at når det rent teknisk afhjælper afkodningsproblemer ved at læse teksten højt, er nogle opgaver samtidigt løst. Testresultatet for profilområdet afkodning må derfor suppleres med andre test, hvorimod testresultaterne for de to andre profilområder kan tages som udtryk for Annes faglige niveau på disse områder. Endvidere må det forventes, at Annes svarhastighed er lav, fordi anvendelse af hjælpemidler som fx oplæsningsprogrammer er tidskrævende og nedsætter svarhastigheden. Testresultatet viser, at Anne i et vist omfang har vanskeligheder med tekstforståelse, men tilsyneladende ikke med sprogforståelse. Annes gode resultat i sprogforståelse tyder på, at hun har et alderssvarende ordforråd, og der derfor er grund til at forvente, at hun har gode muligheder for at forstå ordvalget i tekst, når hun får læst den op. Det er bemærkelsesværdigt, at Anne trods anvendelse af oplæsningsprogram ikke kan besvare tekstforståelsesopgaverne på et alderssvarende niveau. Der er således grund til at undersøge nærmere, hvad årsagerne hertil kan være, og hvad læreren kan gøre for yderligere at understøtte Annes læseudvikling. Læreren vælger derfor at iværksætte initiativer, der giver en uddybning af hendes forudsætninger. Opfølgende afklaring Inden Annes dansklærer iværksætter yderligere undersøgelser af Annes læsekompetencer, kigger han nøjere på testresultaterne for de to profilområder (sprogforståelse og tekstforståelse), hvor testresultaterne kan anvendes. Testresultatet for profilområdet afkodning skal som tidligere nævnt tages med forbehold og erstattes af andre evalueringsværktøjer. Det anfører dansklæreren på de udskrevne testresultater til hjemmet. Læreren taler med skolens læsevejleder eller den kommunale læsekonsulent om dette. Læreren søger at få et billede af Annes tekstforståelse ved at undersøge hendes evne til meddigtning, forestillingsevne o. lign. ved at bruge spørgsmål som: Hvad tror du? Hvad nu hvis? På den måde får Anne mulighed for at vise ham, hvordan hun danner indre billeder, forstår den indre sammenhæng i en skønlitterær tekst eller kan relatere oplysninger fra en fagtekst til den viden, hun har i forvejen. Læreren har tidligere anvendt skrevne tekster som udgangspunkt for samtalen. Det har vist sig at være en god idé at læse teksten højt, da læreren hermed sikrer sig, at Anne bruger kræfter på at fokusere på indholdet og ikke på at afkode teksten. I profilområdet tekstforståelse lægger læreren mærke til, om der i Annes besvarelsesprofil er påfaldende forskel på niveauet ved besvarelsen af: Opgaver, der fokuserer på at identificere en eller to konkrete informationer i teksten og opgaver, som fokuserer på at danne inferens, indre billeder eller på at bestemme tekstens tema. Opgaver, der er konstrueret, så der i teksten er indsat parenteser, hvor Anne skal vælge ét blandt fire mulige ord (cloze-test), og opgaver, som er konstrueret, så Anne skal vælge ét svar blandt fire eller fem svarmuligheder (multiple choice). Her får læreren et indtryk af, hvilke opgavetyper, tekstgenrer og tolkningsniveauer Anne mestrer bedst, og hvor hun har de største huller i sin viden. Han tjekker i oversigten, hvilke typer opgaver Anne er blevet stillet, og hvordan hun har besvaret disse. Der er ikke nogle mønstre, der er særligt fremtrædende i Annes besvarelse, så forklaringerne skal findes i andre sammenhænge. Pædagogiske konsekvenser 13

14 Læreren ved, at Anne har vanskeligheder med afkodning, men at hun har en god sprogforståelse. Derfor burde et oplæsningsprogram være en god løsning som hjælpemiddel. Resultaterne af profilområdet tekstforståelse tyder på, at Anne har vanskeligheder med at forstå sammenhængende tekst. Annes tekstforståelse må ligesom hendes kompetencer inden for afkodning udredes nærmere. Læreren taler med skolens læsevejleder eller den kommunale læsekonsulent om dette. Dansklæreren informerer Annes øvrige lærere om, at hun måske har vanskeligheder med tekstforståelse. Det er derfor nødvendigt, at hele lærerteamet drøfter Annes eventuelle behov for støtte, så det sikres, at Anne får optimale læringsbetingelser til sin læsning i alle fag. Annes resurser inden for sprogforståelse gør, at hun bør have en god basis for at lære de enkelte fags særlige sprog og sprogbrug. Annes øvrige lærere skal være særligt opmærksomme på at sikre sig, at hun rent faktisk har forstået, hvad der er blevet sagt, og at hun er klar over, hvad en given opgave går ud på. Lærerne må endvidere forvente, at mange af de tekster, som anvendes til resten af klassen, er for svære for Anne, selv om hun får dem læst højt af computeren. Desuden skal lærerne være opmærksomme på, at Anne arbejder langsomt, dels fordi hun springer en del opgaver over, hvilket kan betyde hun har vanskeligheder med at forstå tekst, og dels fordi hun bruger oplæsningsprogram som hjælpemiddel. Forslag til bemærkning på resultatudskriften til hjemmet Følgende tekst er et forslag til bemærkning til hjemmet vedrørende testen i læsning: Som vi tidligere har talt om, har Anne store vanskeligheder med afkodning, og hun er allerede tildelt og bruger kompenserende it-hjælpemidler. Til testen har Anne også anvendt disse hjælpemidler. Hun benytter i øjeblikket oplæsningsprogram (CD-ORD6), og derfor vil resultatet fra profilområdet afkodning ikke kunne fortælle noget om Annes kompetencer inden for afkodning. Disse er allerede afdækket på anden måde. Anne har en alderssvarende sprogforståelse, men testresultaterne tyder på, at hun har svært ved at forstå tekster. Vi vil derfor i alle fag være opmærksomme på Annes tekstforståelse og undervise hende i, hvordan hun læser de enkelte fags tekster. Alle Annes lærere er informeret, og der vil i alle fag blive taget særlige hensyn, så Anne får hjælp til at forstå både det, der er skrevet, og det, der bliver sagt. Vi går desuden i gang med at styrke Annes brug af elektroniske hjælpemidler, herunder ordbøger i fagene. Hun skal således bruge både dansk/dansk-, engelsk/dansk- og tysk/dansk-ordbog. Jeg erindrer lige om, at vi har aftalt at mødes den xx.xx.20xx kl. xx i klasselokalet, hvor I og vi kort samler op på Annes læseudvikling i den seneste periode. Jeg sørger for at få informationer fra faglærerne inden mødet. 14

15 4.2.2 Bo, 6. klasse, test i matematik Bo klarer sig sædvanligvis godt i matematik, men har lidt problemer med at sidde stille og koncentrere sig. Han afleverer sine hjemmeopgaver til tiden, og de er generelt på et ganske højt niveau. Bo får rigtig god hjælp fra hjemmet, og matematik er et af hans yndlingsfag i skolen. Årgangsteamet taler ofte om Bo dels på grund af hans urolige adfærd, dels på grund af hans vanskeligheder med at læse og skrive. Testresultaterne i matematik viser helt som forventet, at Bo klarer sig meget fint i både tal og algebra og i geometri, mens resultatet i matematik i anvendelse er klart under det niveau, som læreren har forventet. Når Bo arbejder ved computeren fx i forbindelse med den nationale test, har han betydeligt lettere ved at koncentrere sig, end når der er tale om almindelig klasseundervisning. Opfølgende afklaring Bos lærer bestemmer sig for at se nærmere på besvarelserne af opgaverne i matematik i anvendelse for at spore eventuelle mønstre i besvarelsen. Hun ser på, om der er opgaveemner, som Bo klarer særligt godt eller skidt. Det er ikke tilfældet. Bo løser opgaverne inden for de forskellige opgaveemner, når de ikke indeholder lange og komplicerede forklaringer. Bo springer tilsyneladende opgaver over, når der er tale om teksttunge opgaver, eller når der er tale om opgaver, hvor der i teksten anvendes matematiske begreber. Læreren sammenligner herefter Bos præstationer i tal og algebra med præstationerne i matematik i anvendelse. Sammenligningen viser, at de opgaveemner i tal og algebra, som Bo har sværest ved, også går igen i matematik i anvendelse, hvilket ikke overrasker læreren. Samtidig viser sammenligningen, at der er opgaveemner i tal og algebra, som Bo klarer fint, men som han klarer mindre godt, når de samme opgaveemner dukker op i matematik i anvendelse. Bos præstation i matematiktesten og specielt i profilområdet matematik i anvendelse tyder på, at han har svært ved at opfylde de læsemæssige krav, der stilles og at hans vanskeligheder ikke skyldes, at han i den almindelige undervisningssammenhæng har svært ved at koncentrere sig. Pædagogiske konsekvenser Bo har lige fået CD-ORD6 til brug i undervisningen, og da Bo samtidigt er meget interesseret i it, har det resulteret i, at Bo er blevet meget mere optaget af undervisningen og mere koncentreret i timerne. Bos matematiklærer beslutter at lade Bo anvende oplæsningsprogrammet mest muligt i matematik, således at det ikke er læsningen, der forhindrer han i at løse opgaverne. Læreren beslutter endvidere at vie de matematiske begreber særlig opmærksomhed med henblik på at støtte Bo i arbejdet med teksttunge opgaver. Forslag til bemærkning på resultatudskriften til hjemmet Følgende tekst er et forslag til bemærkning til hjemmet vedrørende testen i matematik: Testresultaterne viser, at Bo klarer sig meget flot i både tal og algebra og i geometri, men også at Bo har store vanskeligheder med de opgaver i matematik i anvendelse, hvor der er megen tekst, og hvor der indgår matematiske udtryk og begreber i den løbende tekst. Bo har lige fået et program til undervisningen i dansk, der kan omsætte tekst til syntetisk tale. Det vil vi forsøge også at benytte i matematikundervisningen og ved fremtidige test på computeren. Hvis han skal bruge hjælpemidlet effektivt, kræver det, at han bruger det dagligt, og det vil derfor hjælpe ham, hvis I opfordrer ham til også at bruge det hjemme. Vi kan tale mere om, hvordan oplæsningsprogrammet fungerer til næste skole-hjem-samtale d. xx.xx. Der vil jeg også kunne give jer adresserne på nogle netsteder med it-matematikopgaver, som Bo kan øve sig på. 15

16 4.2.3 Emma, 6. klasse, test i Dansk/læsning. Testresultatet viser, at Emma har klaret opgaverne i profilområdet afkodning på et alderssvarende niveau, mens opgavebesvarelserne i profilområderne sprogforståelse og tekstforståelse tyder på vanskeligheder. Det ser altså ud til, at hun har en sikker forståelse for sammenhængen mellem lyd og bogstav. Hastigheden på dette profilområde er også på alderssvarende niveau, så det tyder på automatiserede afkodningsfærdigheder. Læreren må derfor gå ud fra, at Emma kan læse det, der rent faktisk står på linjen, men at hun har vanskeligheder ved at forstå henholdsvis betydningen af enkeltord og faste vendinger (profilområde sprogforståelse) og sammenhængende tekst (profilområdet tekstforståelse). Opfølgende afklaring Da resultatet for afkodningen er på niveau med landsgennemsnittet, er der som udgangspunkt ikke brug for yderligere afdækning af Emmas kompetencer på dette profilområde, med mindre det gode testresultat er overraskende. Hvis dette er tilfældet, kan læreren se, om der kan spores et mønster i elevens besvarelser. Måske viser det sig, at de opgaver, Emma har fået, næsten alle placerer sig inden for et eller to emneområder? Emmas kompetencer inden for sprogforståelse og tekstforståelse skal afdækkes nærmere. Det er vigtigt, at lærernes forventninger tilpasses Emmas forudsætninger for at følge med i alle tekstbårne fag. Hvis Emma også har særlige forudsætninger i sprogforståelse, bør lærerne planlægge aktiviteter, der er båret af mundtlige instruktion under hensyntagen til disse. Læreren kan starte med at kigge Emmas opgaver i profilområdet sprogforståelse igennem for at spore et eventuelt mønster i besvarelsen. Opgaveemnerne for dette profilområde dækker hhv. navneord, udsagnsord, tillægsord, homonymer og faste vendinger. Det er ikke givet, at Emma har fået opgaver inden for alle opgaveemnerne. Det kunne overvejes om: Emmas besvarelse af opgaver i faste vendinger er anderledes end besvarelse af opgaver, der kun handler om forståelse af enkeltord. Den usikre besvarelse af profilområderne sprogforståelse og tekstforståelse kunne give anledning til en hypotese om, at faste vendinger vil volde Emma vanskeligheder. Emmas besvarelse af opgaver med navneord er anderledes end ord fra de andre ordklasser. Navneord er ofte mere konkrete og vil derfor af nogle elever opleves som lettere at besvare. Desuden må det forventes, at Emma har set mange navneordsopgaver tidligere i undervisningen. Læreren har brug for at få et billede både af Emmas aktive ordforråd, hvor hun benævner forskellige genstande og begreber, og af hendes passive passive ordforråd, hvor hun identificerer forskellige ord i fx billeder eller ordforklaringer. Desuden skal læreren have viden om, hvordan hun kategoriserer ord og begreber i over- og underkategorier. Skolens talehørelærer kan hjælpe med at sammensætte og eventuelt gennemføre - en sådan testning. Emmas tekstforståelse skal også beskrives nærmere. Skolens læsevejleder, en specialundervisningslærer eller den kommunale læsekonsulent kan hjælpe med dette. Læreren kan prøve at kigge på Emmas besvarelse af opgaver inden for dette profilområde. Læreren kan fx lægge mærke til, om der i hendes besvarelsesprofil er forskel på: Læsning af skønlitterære tekster og fagtekster Opgaver, der fokuserer på at identificere en eller to konkrete informationer i teksten og opgaver, som fokuserer på at danne inferens, indre billeder eller på at bestemme tekstens tema Opgaver, der er konstrueret, så der i teksten er indsat parenteser, hvor Emma skal vælge et blandt fire mulige ord (cloze-test), og opgaver, som er konstrueret, så Emma skal vælge et svar blandt fire eller fem svarmuligheder (multiple choice). 16

17 Læreren kan tjekke, om Emma har fået opgaver inden for alle opgavetyper, tekstgenrer og tolkningsniveauer, og at opgaverne er nogenlunde lige svære. Under alle omstændigheder bør et testresultat som Emmas give anledning til bekymring for hendes læseudvikling. Pædagogiske konsekvenser Hvis en yderligere udredning viser, at Emmas afkodningsfærdigheder faktisk er på et alderssvarende niveau, så vil en computer med oplæsningsprogrammer osv. ikke være nogen støtte for hende. Derimod kan digitale tekster være en fordel for tekstforståelsen, idet læreren kan sætte sine støttende kommentarer, spørgsmål og læsevejledning ind i den løbende tekst. På denne måde kan Emma tilbydes den nødvendige støtte til at forstå indholdet af og perspektiver i tekster. Emma har endvidere brug for hjælp til udvidelse og nuancering af ordforråd, og her kan det være en hjælp at have hurtig og nem adgang til forskellige elektroniske ordbøger og leksika. Der er dog ikke nogen let og færdig løsning på, hvordan ordforrådet styrkes i den daglige undervisning. Det er helt afhængigt af samspillet mellem Emmas personlige, sproglige og kognitive forudsætninger og det lærings- og undervisningsmiljø, hun skal udvikle sig i. Det må forventes, at Emma har eller vil få vanskeligheder i de fleste skolefag, hvis hun ikke får hjælp til udvikling af sin sprogforståelse og tekstforståelse. Alle Emmas lærere bør derfor informeres om dette testresultat. Opsamlingen på den nationale test og de efterfølgende udredninger bør indeholde forslag til foranstaltninger og overvejelser om, hvordan Emma kan blive undervist i fagenes særlige ordforråd og fagsprog. Emmas læsevanskeligheder kan ikke begrænses til danskfaget. Forslag til bemærkning på resultatudskriften til hjemmet Følgende tekst er et forslag til bemærkning til hjemmet: Jeg vedlægger til orientering kopi af den supplerende læseudredning, som er blevet foretaget, da vi havde set resultaterne fra den nationale test i læsning. På baggrund af den har skolen efter aftale med jer - bevilliget tre timers støtte om ugen i dansktimerne med virkning fra 1. april i år. Klassens øvrige lærere er naturligvis informeret om dette. Støttetimerne anvendes til holddeling af klassen i en periode på foreløbig seks uger. Speciallæreren har et hold på fire elever fra klassen heriblandt Emma. I holdtimerne arbejder hele klassen med individuelle læse-og skriveaktiviter. Som aftalt lægger speciallæreren i den første periode vægt på at Emma skriver tekster, hvor nogle af de nye ord, hun støder på i læseteksterne, indgår. De tre dansktimer om ugen, hvor jeg har klassen samlet, arbejder vi med en roman, hvor vi sætter fokus på læseforståelsen og arbejder med nogle af de grundlæggende begreber til tekstanalyse. Eleverne vælger selv, om de vil have romanen som lydbog, så de kan høre den på mp3-afspilleren, eller om de selv vil læse den. Eleverne skal hver især lave opgaver med fokus på læseforståelse i relation til denne roman. Jeg aftaler individuelt med hver enkelt elev, hvilke opgaver de laver. Som allerede aftalt afholder vi en ekstra skole-hjem-samtale den xx.xx.20xx kl. xx-xx, hvor vi fortæller om de iagttagelser, speciallæreren har gjort i perioden. Herefter tager vi stilling til, hvordan de tre ugentlige timer skal anvendes resten af skoleåret. 17

18 Bilag 18

19 Bilag 1 Notationsark: Nationale test for elever med særlige behov Elevens navn: Dato for testens gennemførelse: Fag Klasse Fag Klasse Dansk/læsning Biologi Matematik Geografi Engelsk Fysik/kemi Dansk som andetsprog Særlige forhold, som har betydning for vurdering af elevens testresultat, fx Arbejdsro i lokalet Computer og hjælpemidlers funktionsduelighed Personlige forhold på testdagen Anvendte hjælpemidler Inden testen præciseres, hvilke hjælpemidler, der er stillet til rådighed, fx o Ekstra tid: 15 min. o Oplæsningsprogram: CD-Ord6 o Personlig assistance: Stine Hansen, speciallærer. Under testen iagttages: Om eleven rent faktisk anvender hjælpemidlet Hvis hjælpemidlet anvendes, noteres det, hvordan hjælpemidlet virker herunder også hvordan eventuel personlig assistance har fungeret, og hvad der er ydet hjælp til. Efter testen vurderes iagttagelser, og den pædagogiske konsekvens af disse noteres. Ekstra tid Er stillet til rådighed Iagttagelser under testen Konsekvens af dette Pause Oplæsningsprogram Personlig assistance Ordbøger Lommeregner Lærerens navn: 19

20 Bilag 2 Profilområdebeskrivelse i dansk/læsning Læsning er et element i alle fag, derfor har testen i dansk/læsning en særlig betydning på tværs af alle fag. I dansk/læsning testes følgende områder inden for faget: Sprogforståelse omfatter færdigheden i at forstå sprogets indhold, fx i billeder, samt sproglig korrekthed. Det kan eksempelvis lade sig måle ved arbejde med synonymer og evnen til at forestille sig, hvad der er underforstået i teksten. Man kan være dygtig til sprogforståelse uden at kunne læse skrevne ord. Afkodning omfatter færdigheden i at identificere skrevne ord og bogstaver. Afkodning afprøves ofte ved at lade eleven finde det billede blandt fire, der modsvarer ordet, der skal afkodes. Man kan også afprøve afkodning med andre opgavetyper, fx ordkædeopgaver, hvor eleven ser en sammenskrevet kæde af ord og skal adskille ordene ved at sætte streger imellem dem. Man kan være en dygtig afkoder uden at kunne forstå tekstens indhold og mening. Tekstforståelse omfatter færdigheder i at læse sammenhængende tekster. Tekstforståelse kobler færdigheder i afkodning og sprogforståelse. Med tekstforståelse menes både opfattelse af meningen, evnen til at reflektere over teksten og evnen til at læse mellem linjerne. Det drejer sig fx om genrekendskab og evnen til at kunne skelne ældre tekster fra nye. 20

21 Bilag 3 Profilområdebeskrivelse i matematik Profilområdet tal og algebra omfatter færdigheder i at kende til hele tal, decimaltal og brøker mv. Der afprøves genkendelse og behandling af problemer, der kan løses med de fire regningsarter. Her indgår fx færdigheder i regning og procentregning samt kendskab til sammenhængen mellem tal og tegning i aflæsningen af en graf. Profilområdet geometri omfatter viden om forskellige geometriske figurer og deres egenskaber samt færdigheder i at arbejde hermed. Der afprøves eksempelvis måling og beregning af afstand, flade, rum og vægt. Her indgår fx færdigheder i at finde rette vinkler, beregning af en kasses rumfang, kendskab til spejlinger og symmetri. Profilområdet matematik i anvendelse omhandler elevens færdigheder i at anvende matematik i forskellige sammenhænge. Der afprøves, om eleven kan vælge mellem og benytte de fire regningsarter i en konkret sammenhæng, hvor matematikken anvendes i kontekst (fx købmandsregning eller procentregning ved rabatkøb). Der afprøves desuden, om eleven kan anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk. Dette profilområde omfatter således problemstillinger fra de to andre profilområder med et praksisorienteret perspektiv, herunder elevens matematisk-faglige læsefærdigheder. 21