Barnets rejse fra børnehave b tilpasning, danning og demokrati Hvilken rolle kan æstetik og skønlitteratur. den 28. november 2012

Transkript

1 Barnets rejse fra børnehave b til skole tilpasning, danning og demokrati Hvilken rolle kan æstetik og skønlitteratur have i børnenes b danning den 28. november 2012 Stiftelsen Bergensklinikkerne Stig Broström Aarhus Universitet itet Institut for Pædagogik P og Uddannelse

2 Overgang, danning, demokrati, skønlitteratur Hvordan bidrar skjønnlitteratur, teater og musikk til samfunnsengasjement og kritisk tenking hos barn og unge? Hvilken rolle spiller de ulike kulturuttrykkene, i og utenfor skolen, i unge menneskers bestrebelser på å tilegne seg og egne seg til verden? Og hvordan gjør de oss bedre rustet til å håndtere samtidige og fremtidige omskiftninger og utfordringer?

3 Overgangen fra børnehave b til SFO og skole

4 Økt fokus på overgangen Rammeplanen for barnehagens indhold og opgaver, Barnehageloven Veileder, 2008: Fra eldst til yngst, samarbeide og samanheng mellom barnehage og skole Kunnskapsdepartementet Stortingsmeldingen nr 41 Kvalitet i barnehagen, våren 2009 Brenna-udvalget, 2010 foreslår plikt til samarbeid mellom barnehage og skole i

5 En god skolestart Forskning om skolestart viser, at børn som finder sig tilrette og får en god skolestart er meget mere tilbøjlige til at opleve skolesucces, end børn som ikke finder sig tilpas i skolestarten Thompsen 1975; Ladd & Priece Tilsvarende vedvarer faglige, sociale og emotionelle problemer i skolestarten langt ind i skoleforløbet og efterfølgende i livet Belsky & MacKinnon 1994; Cowan et al. 1994; Dunlop 2000; Taylor 1998.

6 Problemer i overgangen International forskning viser, at overgangen fra børnehave til skole kan være udfordrende, et kulturchock - og for nogle børn traumatisk Specielt socialt udsatte børn er ved overgang til skolen i risikozonen Hovedproblemet er mangel på kontinuitet - diskontinuitet Løsningen er at skabe kontinuitet at etablere sammenhæng og helhed Broström 2002; Shore 1998; Wagner, 2003; Napier, 2002

7 Administrativ og strukturel kontinuitet Diskontinuitet når børnehave og skole ikke er under samme administration, nationalt og kommunalt Behov for et overordnet lederforum: - Nationalt - Den kommunale myndighed - Skole- og børnehaveledelse De skal alle stille krav om og sikre mulighed for samarbejde Neumann 2002, Griebel & Niesel 2007

8 Fysisk diskontinuitet mellem børnehave og skole Skolen repræsenterer et større og mere komplekst fysisk miljø kontinuitet gennem besøg,lege på skolen inden skolestart

9 Social og kontekstuel diskontinuitet Skift til ny kontekst Broström 2003, 2002; Fabian barnet skifter identitet: fra legebarn til elev - fra ældst til yngst - nye kamerater og voksne - færre voksne, mindre støtte, flere krav Pienta 2004 Casetudie af 4 børn situeret og kontekstuel læring Løsning»

10 Social og kontekstuel kontinuitet Før skolestart Praktiske besøg på skolen Mental forholden sig Sætte sit mærke (ex udsmykning) Efter skolestart: Genkendeligt fysisk rum, ex fortællestol Anvendelse af spor, kuffert Tydelig fælles pædagogik, planlægningsmetode Dannelse af klasserne sker under hensynstagen til børnenes kammeratskaber og venskaber

11 Social og kontekstuel kontinuitet Børnene har en prøve skoledag De får en skoleven Stig Broström & Jette Schytte: OVERGANGEN mellem børnehave, SFO/fritidshjem og skole. Dansk Pædagogisk Forum

12 Kommunikations-diskontinuitet mellem børnehave og skole Kommunikations diskontinuitet manglende kendskab til hinandens pædagogik, forskelligt syn på fagbegreber Broström et al 2000 Forældre, førskolelærere, SFO-lærere og lærere kommuniserer kun i begrænset omfang Førskolelærerne har et utidssvarende syn på skolen (her sidder børn ned hele dagen læring er lig med arbejde) Lærerne ser børnehaven som pasning og ikke som læring (care og ikke educare)

13 Filosofisk-pædagogisk diskontinuitet Kontinuitet: Udvikling af fælles læreplaner, en sammenhængende pædagogik Udviklingspsykologi + Didaktik Udvikling + Læring (fælles læringsbegreb) Omsorg, opdragelse + Undervisning Leg, æstetisk aktivitet + Fag Tilbud, frihed, autonomi + Forpligtethed og disciplin Form + Indhold

14 Pædagogisk kontinuitet: Et fælles f læringsbegrebl Læring er en social proces, hvor individet er aktiv deltager, men samtidigt er det individet der lærer sig Læring sker via en social interaktion, en bevægelse fra det interpersonelle til det intrapersonelle, - fra det ydre til indre Vygotsky, 1978 Tilegnelse- og (social) konstruktion Leontjev, 1977; Piaget, 1969; Bruner, Den sociale interaktion skal være præget af intersubjektivitet, en gensidig anerkendende væremåde, en symmetrisk dialog, konflikt og flerstemmighed Wertsch, 1985; Baktin, 1991:Olga Dyste

15 Diskontinuitet i synet påp skoleparathed Børnehavens begreb om skoleparathed: Positive forventninger, aktiv deltager, lyst til at lære, fokuseret opmærksomhed Skolens begreb om skoleparathed: Koncentration over tid, sidde stille, ikke forstyrre, kendskab til tal og bogstaver

16 Kontinuitet i synet på skoleparathed Behov for at være kompetent: at vide, kunne og ville noget (handlekompetence) Behov for selvbestemmelse, være selvstændigt, - at ville selv Behov for tilknytning, at være sammen med andre, og for selv at have omsorg for andre Et begyndende læremotiv, metakognition Leontjev, 1977; Vygotsky, 1978; Enerstvedt

17 Kontinuitet i pædagogikken Forældresamarbejde, møder i børnehaven og i skolen, også vedr. skoleparathed Lærere og pædagoger afholder konferencer om børnene og om deres skoleparathed Kulturrejser: Lærere og pædagoger besøger hinandens praksis, observerer Fælles studiekredse, møder om pædagogikken, sammenhæng i læringsindholdet, et fælles skolestartbegreb, læringsbegreb osv. En pædagog fra børnehaven - eller SFO - følger med børnene ind i skolen Børnehave og skole udvikler en fælles overgangspædagogik med vægt på anvendelse af skønlitteratur, æstetik og narrativitet

18 En teoretisk og praktisk overgangspædagogik G Børnehaverne i distriktet samler de store børn til projektarbejde på skolen inden skolestart Børnehavens pædagoger og skolens lærere udvikler sammen en overgangspædagogik og planlægger og gennemfører en fælles praksis

19 Overgangspædagogikken skal: - være meningsfuld, bidrage til trivsel, glæde og mestring af livet; her-og-nu pædagogikp dagogik - være skoleforberedende Hvilken rolle spiller skønlitteratur i børnehavens b pædagogik? p

20 Læsningens funktion Læsning og oplæsning af god skønlitteratur bidrager til at børn: tilegner sig sprog og forudsætninger for læsning - skoleparathed skaber identitet og opnår mening i deres liv - danning får behandlet livsspørgsmål og problemer, en helende funktion - terapi

21 Skønlitteratur - skoleparathed Forskning om oplæsning viser, at oplæsning styrker sproget og forudsætninger for læsningl Et review af undersøgelser viser, at der er sammenhæng mellem sprogstimulering i 0-6 års-alderen og børns læseforudsætninger Vibeke Grøver Aukrust, 2005 Sammenhæng mellem oplæsning, leg og tegning og børns egen fortælleevne Amning, 2003; Pelegrinni & Galda, 1998; Silvén, 2003 Sammenhæng mellem hvor ofte børn deltager i oplæsning og deres senere kundskab om skriftsprog ved skolestart The Bristol Study of Language Development, 1983

22 Oplæsning af skønlitteratur Kriterier for den gode børnebog? kontekstuelt? Give mulighed for, at barnet kan identificere sig med hovedpersonen Præsentere nogle bipersoner og antihelte, der appellerer til barnet, da dette perspektivskift giver mulighed for refleksion Give mulighed for empatisk indlevelse Udfordre børnene med nyt og fremmed, således at barnet får mulighed for at skaffe sig nye forståelser Hjælpe børnene til at skabe mening og sammenhæng i deres liv»»

23 Danning i skønlitteraturen Mening og sammenhænge i livet: Fortællinger tvinger os ikke, men ansporer os ofte til at tænke nærmere over moralske størrelser som for eksempel valg, ansvar og frihed. - danning Bredsdorff og Kjeldgaard 2008

24 Uddannelse - danning Uddannelse er erhvervelse af nødvendige (neutrale) kundskaber og færdigheder for at fungere i givne sammenhænge: skole, arbejdsliv, samfund Danning er evnen til aktivt og værdiorienteret at forholde sig til verden, at kunne træffe selvstændige, forpligtende og personlige valg samt tage ansvar altså at bruge sine kunnskaber i praksis Barnet i børnehaven træffer valg og tager ansvar, når det viser empati overfor andre børn inkluderer andre børn i leg vil omsætte viden og holdninger til handlinger -legetøj til flygtninglejr,

25 Danning Danning forstået som alsidig udvikling, barnets medvirken og demokrati er indskrevet i lovgrundlaget og udtrykt i Lov om endring av barnehageloven Barnehageloven 2010 Barnehagen skal i samarbeid og forståelse med hjemmet ivareta barnas behov for omsorg og lek, og fremme læring og danning som grunnlag for allsidig utvikling

26 Skønlitteraturens dannelsespotentiale Skønlitteraturens dannelsespotentiale aktiveres når læseren går ind i fiktionen. I kraft af skønlitteraturens særlige virkemidler kan læseren være emotionelt tilstede i det fiktive univers, i de fiktive personer og i forløbet Men læseren må samtidig have bevidsthed om sin placering uden for fiktionen (det er bare noget vi leger) Læseren er både inde i fiktionen og samtidig uden for den Penne, 2002

27 Skønlitteraturens dannelsespotentiale At være i fiktionen og samtidigt være udenfor muliggør en selvobjektivering Her kan barnet overskride det, som det umiddelbart ved og kan og dermed blive fortrolig med det fremmede En selvfordobling, hvor barne-læseren ikke bare træder i forhold til sig selv, men også til sin tænken over sig selv som tænkende væsen Teodor Litt: Danning er den tilstand ved mennesket, som sætter det i stand til at bringe så vel sig selv som sit forhold til verden i orden. Mortensen, 1999: Litt,1963

28 Skoleparathed gennem oplæsning Den gode oplæser Oplæseren kender historien, har tænkt over både helheden og delene Oplæseren har øvet sig og læst historien højt mange gange for et øvepublikum Oplæseren magter at betone oplæsningen, lave stemmeskift der passer til de enkelte figurer og personer uden at overdramatisere Oplæsning fanger børnene ind i fiktionen Oplæseren giver plads til børnenes kommentarer - Dialogisk oplæsning

29 Dialogisk læsning I 1988 beskriver Whitehurst en særlig form for læsning Interaktiv læsning af billedbøger Oplæseren stiller spørgsmål om bogen undervejs i oplæsningen og børnene stiller spørgsmål

30 Sproget i dialogisk Første oplæsning oplæsning Introduktion: titel, forfatter; gætte på hvad bogen handler om, skaber opmærksom lytten (Slaughter, 1993) Oplæsning uden afbrydelser Pædagogen stiller (genkaldelses)spørgsmål til bogen samt spørgsmål der går ud over teksten (fx har I også prøvet at være sure?)

31 Sproget i dialogisk oplæsning Anden oplæsning Børnene opfordres til at deltage aktivt, komme med afbrydelser og indfald. Dialog om indhold, ord, illustrationer osv. Pædagogen stiller åbne hv-spørgsmål: i forhold til specifikke ord i teksten: Hvad er det elefanten har fået øje på? tekstnære spørgsmål: Hvad skal far og Jeppe have med, når de kører rundt i verden? Åbne spørgsmål: Hvad skete der så? Forståelses- og tolkningsspørgsmål: Hvorfor er elefanten glad nu?

32 Sproget i dialogisk oplæsning Tredje oplæsning Her opfordres et af børnene til at resumere bogens handling. Et andet fortæller om hvad han/hun har lært; et tredje barn om hvad hun synes om bogen Også kropslige aktiviteter, fx vise hvordan musikerne spillede på instrumenter eller mime et billede fra bogen Herefter indsættes en forside-mærkat i barnets bøger jeg kender -bog Opfølgende kreative-æstetiske aktiviteter: fortælle, tegne/male og lege og skrive

33 Dialogisk læsning l med børnb Børns ekspressive ordforråd øges; kommunikative og narrative færdigheder; evne til samtale om litteratur Whitehurst et al. 1988, Whitehurst et al 1994 Fonologisk opmærksomhed, at kunne skifte fokus fra hvad et ord betyder til hvordan det lyder Akademiske ord Whitehurst, Epstein et al. 1994

34 Dialogisk læsning l samt leg og æstetisk aktivitet Forskning viser, at rolleleg, voksnes fællesleg med børn og genfortælling og egen historiefortælling og efterfølgende æstetisk-narrativ virksomhed som fx at tegne, male og lege har indflydelse på børns kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger Levy: Løven, heksen og garderoben Rammeleg Broström, 1995; Æstetisk leg Gunilla Lindqvist 1995;, Scripted play / Play World Andersen, 2005 og Baumer, Ferholt & Lecusay, 2005

35 Æstetisk virksomhed Mennesket lærer ifølge Bruner gennem: Intellektuel virksomhed og æstetisk virksomhed Æstetiske virksomheder og læreprocesser er narrativ konstruktioner af virkeligheden leg, drama, male- og tegne, teater, sang, fiktionslitteratur, historiefortælling og meget andet Bruner 1999

36 Narrativ virksomhed At lege, tegne og fortælle osv. er at konstruere, at fremdrage noget, og overse andet og skabe et plot Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det gengivet det narrativt Narrative ytringer skaber mening dvs. læring og identitetsskabelse Tre narrative mønstre: Begyndelse, midte, afslutning Balance, uro, ny balance Fortællingens elementer (personer, handling, mål, scene osv.) Bruner, 1999; Broström, Jensen de Lopez & Løntoft, 2012; Broström, 2012

37 Læsningens funktion - terapeutisk Læsning har en helende funktion Den ægyptiske historikeren Hekataios fra det 3. århundrede før Kristus betegner biblioteket for Sanatorium for sjælen eller Stedet, der heler sjælen Fra begyndelsen af 1900-tallet så amerikanske psykiatere boglæsning som terapi, og taler om terapeutisk boglæsning biblioterapi Bruno Bettelheim Eventyrets fortryllelse

38 Læsningens funktion - terapeutisk Læsning har en helende funktion The Reader Organisation og projektet Get into Reading (stiftet af Jane Davis i 2002) driver i samarbejde med praktiserende læger og den nationale sygesikring mere end 200 litterære læsegrupper for psykisk syge og demente patienter i Liverpool og i det sydvestlige England Litteraturen giver deltageren i læsegruppen et redskab til at se sig selv indefra og udefra. De fiktive karakterers hensigter og adfærd bliver en slags spejling for personens eget liv, etiske overvejelser og handlinger

39 Helhed og sammenhænge nge i børnenes liv En overgangs-pædagogisk praksis Brug af skønlitteratur i pædagogikken

40 Børnehaver i projektarbejde på skolen Oplæsning af god børnelitteratur På baggrund af historien gennemføres litteratursamtaler og filosofiske samtaler Børnene tegner og maler Børnene konstruerer egne lege på baggrund af deres litteraturoplevelser eller pædagog og børn leger sammen Børnene viser deres lege og dramatiseringer Efter legeforløbet gennemfører børn og pædagoger lærings dialoger Broström, Frandsen & Vilhelmsen, 2004; Broström, 2005

41 Personlig og professionel kontinuitet - Projektarbejde på skolen Oplæsning hun kender historien, har tænkt over både helheden og delene hun har øvet sig og læst historien højt mange gange for et øvepublikum hun magter at betone oplæsningen, lave stemmeskift der passer til de enkelte figurer og personer uden at overdramatisere hendes oplæsning fanger børnene ind i fiktionen, så de ikke unødigt afbryder - men hun giver plads til børnenes kommentarer og er i stand til på en venlig måde at reducere længden af børnenes indlæg

42 Personlig og professionel kontinuitet - Projektarbejde på skolen Litteratursamtale Var der noget i historien, som du godt kunne lide? Var der noget, som du ikke kunne lide? Var der noget, som du undrede dig over? Var der noget i historien som du kunne genkende fra andre historier? Chambers, 1994

43 Personlig og professionel kontinuitet - Projektarbejde på skolen Litteratursamtale om Den frygtelige fisk LIDE at den døde, for den slugte mennesker den ville sikkert sluge flere mennesker at menneskerne kom ud og så ikke mere at drengene dræbte fisken at moren og de tre søskende kom ud IKKE LIDE at katten blev slugt at fisken skulle skamme sig at menneskerne blev spist, men de blev ikke tygget på jeg synes det var rigtigt synd for katten

44 Personlig og professionel kontinuitet Var der noget du undrede dig over? - Projektarbejde på skolen det var mærkeligt, at de glemte at fisken var derude at moderen og døtrene glemte at fisken var der den var lige så hurtig som en racerbil jeg undrede mig over, at fisken var så stor at der var en der stikkede op af vandet (fiskens halefinne) at drengene ikke angreb bagfra man kan jo ikke trække vejret inde i sådan en stor fisk

45 Personlig og professionel kontinuitet - Projektarbejde på skolen Tegning og leg påp baggrund af Fyrtøjet

46 Tak for mig