Strategi for udnyttelse af økologi som tværgående virkemiddel

Transkript

1 Forslag til Natur- og Landbrugskommissionen: Strategi for udnyttelse af økologi som tværgående virkemiddel Økologisk Landsforening Oktober 2012 Forslag At Natur- og Landbrugskommissionen til fulde udnytter økologisk fødevareproduktions potentielle bidrag som natur- og miljøpolitisk redskab og som højværdiproduktion, til et globalt økologisk marked i vækst. Det anbefales, at økologi, som tværgående virkemiddel, fremmes inden for rammerne af kommissionens syv pejlemærker, ved at kommissionen udformer en Strategi for økologi som tværgående virkemiddel, som indeholder initiativer på tværs af de syv pejlemærker. Begrundelse Natur- og Landbrugskommissionen skal skabe optimale forhold for såvel vækst som Danmarks natur og miljø. Det kræver markant nytænkning og forbedringer af generelle rammebetingelser, sådan som kommissionen lægger op til. Samtidig kræver formålet om konkurrencedygtighed og ægte grøn vækst, at Danmark fremmer strategiske fødevare- og landbrugs-sektorer, hvor Danmark har konkurrencemæssige forspring. Det gælder især produktion af højværdiprodukter på markedsområder, som forventes at være i vækst globalt i de kommende år. Økologisk fødevareproduktion er en strategisk sektor, hvor Danmark har en styrkeposition og international anerkendelse, på et marked der topper 360 mia. kr. årligt globalt og stadig vokser, trods den økonomiske krise. Men økologi er også mere end højværdifødevarer. Økologisk produktion er et natur- og miljøpolitisk redskab. Økologisk landbrug øger biodiversitet, bidrager i høj grad til beskyttelse af landets drikkevandsressourcer og vandmiljøer, og er en udviklingsdynamo i forhold til såvel dyrevelfærd som klimaindsatsen. Økologisk landbrug har ikke løst alle problemer inden for disse områder. Men man kan med rimelighed konstatere, at økologisk produktion er et eksempel på et tværgående virkemiddel, som Natur og Landbrugskommissionen, jf. kommissoriet, skal fremme. Samtidig er et økologispor ifølge regeringsgrundlaget en af to udviklingslinjer i landbruget, som skal fremmes. Men spørgsmålet er, hvordan strategiske sektorer og tværgående virkemidler kan håndteres og fremmes i kommissionens arbejde. I forhold til økologi forslår Økologisk Landsforening 1

2 at kommissionen udformer en Strategi for Økologi som tværgående virkemiddel, der kan fungere på tværs af de syv pejlemærker, som kommissionen har fremhævet som de helt centrale. Frem for et ottende pejlemærke, der heder økologi, anbefales en form for matrixtankegang, hvor en strategisk sektor udnyttes og styrkes på tværs. Strategien for Økologi som tværgående virkemiddel vil adskille sig fra Fødevareministeriets Økologisk Handlingsplan 2020 ved at indeholde initiativer, som Omfatter andre ministerielle ressortområder og tværministerielle samarbejder. Indeholder konkrete samspil med det kommunale niveau, især kommunernes arbejde for beskyttelse af natur og vandressourcer. Afspejler kommissionens udfordring af traditionelle rammer, herunder Fødevareministeriets eksisterende ordninger og tidshorisonter. En strategi for økologi, som tager udgangspunkt i kommissionens syv pejlemærker, vil også have langt større synergi til kommissionens samlede vision og anbefalinger for fremtidens natur og landbrug. En bedre fremtidssikring af økologi og økologiske initiativer. 2

3 Illustration af mulighederne og forslag til tværgående strategi for økologi En strategi for økologi vil omfatte nogle få, effektfulde økologiinitiativer i hvert af de syv pejlemærker og indsatsområder. Følgende eksempler foreslås og bruges som illustration af hvilke form for initiativer, der kunne indgå i en tværgående Strategi for Økologi som virkemiddel: Pejlemærke 1 Moderne og intelligent natur- og miljøregulering Miljøregulering er kompleks for alle landmænd, men økologiske landmænd oplever i dag en yderligere kompleksitet, når et yderligere lag af økologisk regulering lægges ind over eksisterende miljø-, husdyr- og fødevareregulering. Det hæmmer eksperimenterende adfærd, innovation og arbejdsglæde. Og det hæmmer omlægning til økologi, fordi økologisk produktion opleves som et ekstra lag af papirarbejde. Der er mulighed for, at økologisk drift i fremtiden opleves som en administrativ lettelse, som venter landmænd, som dropper sprøjtegift, sænker gødskningsniveauer, arbejder med et alsidigt, kulstoffikserende sædskifte mv. Økologisk Landbrug løser ikke alle udfordringer med N-udvaskning, påvirkning af biodiversitet eller klimaet. Men det må være et mål at økologiske landmænd, i den grad at deres nuværende driftsform sikrer visse natur-, miljø- og klimamål, kan opleve en administrativ lettelse i forhold til dokumentation og kontrol. De skal ikke have mere kontrol på forhold, som dækkes af økologikontrol. Visionen om en målrettet regulering, som bygger på størst mulig fleksibilitet og udnyttelse af landmandens evne til at finde egne løsninger, kræver, at landmanden besidder den nødvendige viden og håndværksmæssige kunnen til at finde løsninger på komplekse klima-, natur- og miljøudfordringer. Økologisk landbrug udnytter en del håndværk i dag sædskifte, kulstofbinding, kvælstoffiksering m.m. som også kan udnyttes i de konventionelle landmænds redskabskasse i overholdelse af udledningstilladelser. Dertil har den økologiske branche udviklet frivillige redskaber såsom Klimakataloget og Klimahandlingsplaner som har vist markante resultater ved at give landmænd klar indsigt i, hvilke tiltag batter i klimaindsatsen, og hvor meget. Administrative lettelser for landmænd, der frivilligt vælger økologisk drift: I forbindelse med præcisering af forskellige udledningstilladelser (næringsstoffer, klimagasser, pesticider m.m.) for områder med meget forskellige jordtyper og vandmiljøforhold identificeres nogle områder, hvor der er jordtyper og anvendelseskrav (sprøjtegiftfri dyrkning, N- tildelingsniveau mv.), hvor økologisk landbrug i kraft af økologikrav kan defineres som Green by definition/green by design. I så fald vil økologiske landmænd, eventuelt med enkelte supplerende tiltag i følsomme områder, slippe for yderligere indberetninger, 3

4 dokumentation og kontrol i forbindelse med overholdelse af udledningsbegrænsninger. Det vil være en stor administrativ lettelse for økologiske landmænd og en motivation for omlægning til økologi. I modsat fald vil økologiske producenter igen opleve nye dokumentationskrav for udledningstilladelser som en større belastning. Udnyttelse af økologisk erfaringer og redskaber, når konventionelle landmænd får friere rammer: Det anbefales, at økologiske dyrkningsmetoder, hvor der allerede i dag er dokumenterede resultater for forbedret biodiversitet, binding af kulstof, eller reduceret udledning af næringsstoffer eller klimagasser, udbredes som redskaber i alle landmænds redskabskasse, når de skal finde egne løsninger for at overholde udledningsbegrænsninger. Det anbefales dertil, at innovative, nye redskaber i økologisk landbrug, herunder klimahandlingsplaner, som har reduceret udledning af klimagasser med 26 % på økologiske landbrug, støttes økonomisk under det næste danske landdistriktsprogram ( ), og indgår som fleksibelt redskab til understøttelse af alle danske landmænds klimamæssige håndværk, samt dokumentation på effekten på udledninger af klimagasser. Det vil give landmænd en stor frihed til tilrettelæggelse af klimaindsatsen ud fra konkrete gårdanalyser og anvendelse af et klimakatalog med mulige klimainitiativer på gårdniveau. Det kan overvejes, om ikke alle landmænd skal have det videngrundlag for deres klimaindsats, og dermed om udarbejdelse af en gårdspecifik klimahandlingsplan burde være obligatorisk. Nye naturredskaber i samspil med nye, friere rammer og økonomiske incitamenter for landmandens naturindsats: Endelig anbefales, at Økologisk Landsforening med fleres erfaringer med motivation til øget naturtiltag på økologiske bedrifter medtages i kommissionens arbejdet med fremme af danske landmænds naturhåndværk. Motivation til naturtiltag kræver viden og mulighed for at bringe det i spil på egen bedrift samt gennem f.eks. fælles naturplaner landmænd imellem, og konkret rådgivning om etablering af de enkelte naturtiltag. Det er dertil vigtigt, at landmændene ikke risikere at miste støtte eller underkendelse af areal ved krydsoverensstemmelse eller sværere VVM-godkendelse. Samtidig er det vigtigt, at landmændene ikke bliver stillet dårligere økonomisk. F.eks. kunne arealstøtte går til hele bedriftens jord og ikke kun den dyrkede jord. Det kunne kombineres med kommende krav om x % natur på bedriften (greening-krav fra EU), hvor landmænd selv har indflydelse på, hvor naturtiltagene anlægges. Det ville lette den administrative arbejdsgang væsentligt, da konstant og dyr opmåling af nettoareal ikke længere er nødvendig. 4

5 Pejlemærke 2 Plads til naturen Økologisk drift medfører en 30 % øget biodiversitet i landbrugsdriften. Derfor vil et øget økologisk areal være af betydning for den del af naturen, der er forbundet med agerlandet. Samtidig kan omlægning til økologisk drift på landbrugsarealer i og omkring Nationalparker og Natura 2000 arealer reducere negative påvirkninger af disse sammenhængende højværdi-naturarealer. På landbrugsbedrifter vil en enkeltbetalingsstøtte baseret på matrikel-arealet, frem for dyrkningsarealet, fjerne incitamenter for landmænd til at fjerne f.eks. levende hegne og mindre biotoper. Danmarks mange naturplejekrævende arealer kan spille sammen med en vækstdagsorden, hvis naturpleje foregår i samspil med produktion af økologiske højværdifødevarer. Naturpleje bliver en del af varernes historie, og -værdi. Det er afgørende for, at naturpleje kan hænge sammen økonomisk. Økologisk omlægning fremmes i og omkring Danmarks nationalparker og omkring Natura 2000 arealer: Der gennemføres en målrettet indsats for at fremme frivillig omlægning til økologisk drift på landbrugsarealer i og omkring Danmarks Nationalparker og Natura arealer. Initiativet koordineres med et bredere initiativ Lokalt samarbejde om målrettet økologisk omlægning, et samarbejde mellem organisationer, virksomheder, lodsejere og lokale myndigheder beskrevet under pejlemærke 4 Ny integreret planlægning og forvaltning. Samspil mellem naturpleje og produktion af økologiske højværdi-kødprodukter: Afgræsning af de mere end ha naturplejekrævende arealer i Danmark fremmes ved en integreret strategi, som udnytter mulighed for salg af økologiske højværdi-kød produkter fra afgræssende dyr. Et landsdækkende initiativ for markedsdreven naturpleje bør omfatte en udviklings- og rådgivningsindsats, der skaber velfungerende produktionskæder, herunder en målrettet produktudviklings- og afsætningsindsats for kød fra naturpleje arealer. Indsatsen vil også kræve en offensiv landsdækkende formidling over for økologisk landmænd af afgræsningsmuligheder på naturplejekrævende arealer; samt en rådgivningsindsats i naturpleje. Indsatsen vil også kræve en offentlig betaling for naturpleje services. 5

6 Pejlemærke 3 Miljø og klima For at skabe yderligere incitamenter til begrænsning af udledninger af klimagasser, ammoniak og næringsstoffer anbefales en ny incitamentsstruktur, der understøtter landmandens handlinger (se notat vedr. Samspil mellem udledningsbaseret regulering og tilskudssystemet, Økologisk Landsforening, oktober 2012). Ordningen for basis-miljøkrav i forbindelse med enkeltbetaling, samt basiskrav for modtagelse af miljøstøtte under landdistrikts-programmet tilrettelægges således, at mismatch i forhold til økologikrav undgås. Dertil behandles alle landmænd, som opfylder supplerende miljøkrav, lige, således at markedsorienterede landmænd (som f.eks. økologer), som anpriser deres varer på baggrund af miljøpraksis og henter en merpris på markedet, ikke straffes med reduceret miljøstøtte. Dermed undgås, at miljøordninger modvirker markedsindsatsen. Samtidig styrkes muligheden for, at den offentlige del af markedet bedre kan understøtte indsatsen for dansk natur-, miljø-, og klimaet. - Miljøtilskud under landdistriktsprogrammet indrettes således, at basiskrav til ordninger bygger på økologikrav. Økologiske landmænd kvalificerer sig, pga. krav til økologi, per automatik til en basis-miljøstøtte svarende til det, der kendes som Ekstensivt Landbrug i dag, hvor der er krav til fravalg af sprøjtegift, laver N-tilførsel m.m. Det vil styrke samspil mellem økologi - en markedsdrevet produktion - og incitamenter til miljø- og klimavenlig adfærd. Samtidig vil det sikre en enkel administration og dokumentation for de økologiske producenter, som kun skal forholde sig til supplerende top-up tiltag for natur, miljø eller klima. Offentlige udbud styrkes som motor for økologisk omlægning i landbruget: Miljøministeriet udarbejder, i samarbejde med Finansministeriet og Fødevareministeriet, en redegørelse for, hvordan kvalitets- og bæredygtighedskrav, herunder krav til økologi, i langt højere grad kan indarbejdes i offentlige udbud, samt hvilke alternativer til total-leverandørløsninger der kan skabe bedre adgang for mindre og mellemstore udbydere af fødevarer; og endelig hvilke ændringer på EU-plan der vil øge muligheder for, at offentlige indkøb kan understøtte produktion af fødevarer, hvor produktionen medvirker i beskyttelse af natur og vandressourcer. 6

7 Pejlemærke 4 Ny integreret planlægning og forvaltning Ved vedtagelsen af VK-regeringens Grøn Vækst-aftale i 2009, blev økologisk landbrug fremhævet som et særligt eksempel på grøn vækst, hvor vækstdagsordnen og en række grønne mål kunne fremmes på samme tid. For at vise hvordan Grøn Vækst kunne fungere i praksis lokalt, udarbejdede Økologisk Landsforening og en række større fødevarevirksomheder (Arla, Friland/Danish Crown, Urtekram, Thise Mejeri og Naturmælk) en strategi for fremme af lokalt samarbejde om målrettet brug af økologisk omlægning til opnåelse af kommunale mål om beskyttelse af natur og drikkevandsressourcer. I dag omfatter samarbejdet i projektet Lokal Grøn Vækst 12 kommuner, som sammen med Økologisk Landsforening, samt økologiske fødevarevirksomheder, lokale landboforeninger og andre interessenter, arbejder for at fremme frivillig omlægning til økologisk drift i områder, som kommuner har udpeget som særligt vigtige for beskyttelse af naturen eller drikkevandsressourcer. Indsatsen, som koordineres af Økologisk Landsforening, omfatter også et målrettet samarbejde med Syddjurs kommune om at fremme omlægning til økologi på landbrugsarealer i og omkring nationalparken Mols Bjerge. Det eksisterende lokale samarbejde i 12 kommuner om målrettet brug af økologisk omlægning til beskyttelse af natur og drikkevandsressourcer udbredes til hele landet: Pilotprojektet Lokal Grøn Vækst er et samarbejdet mellem organisationer, kommunerne, fødevarevirksomheder, arealforvaltere og lodsejere, der omfatter en lokal kortlægning af arealer, hvor en frivillig omlægning af landbrugsarealer til økologisk drift vil medvirke positivt i lokale mål for beskyttelse af drikkevandsressourcer eller sårbar natur. Kommunerne og organisationerne henvender sig derefter i fællesskab til lodsejere i de udpegede områder. Lodsejerne tilbydes gratis omlægningstjek, hvor landmanden kan få et overblik over, hvordan netop hans gård vil se ud som økologisk landbrug driftsmæssige udfordringer og håndværk, økologiske krav i mark og stald, økonomi, markedsforhold m.m. Omlægningstjek er et meget effektivt redskab, der motiverer til omlægning ad frivillighedens vej, ved at give landmanden et solidt overblik og beslutningsgrundlag. Initiativet, med arbejdstitel Lokalt samarbejde om målrettet økologisk omlægning, bør gøres landsdækkende som et tilbud til alle kommuner. Indsatsen kan finansieres via Økologifremmeordningen via overførsel af uforbrugte midler under Landdistriktsprogrammet 7

8 Pejlemærke 5 Teknologiudvikling Økologisk produktion har i høj grad behov for ny teknologi, tilpasset den økologiske produktionsform og krav. Ny teknologi skal styrke miljøeffekt, øge effektivisering, kvalitet og konkurrencedygtighed samt bidrage til opnåelse af den økologiske sektors mål om at skabe en klimaneutral fødevareproduktion. Økologisk jordbrug importerer ikke kunstgødning, som er baseret på ikke-fornybare ressourcer og meget stort energiforbrug, og har derfor særligt behov for recirkulering af næringsstoffer fra byerne. Udvikling af teknologi målrettet økologisk produktion og målsætninger: Initiativer målrettet udvikling af ny teknologi skal i højere grad prioritere udvikling af ny teknologi til økologisk produktion, også med henblik på produktion til den voksende økologiske produktion globalt. Der er især behov for intelligente IKT-systemer til skånsom og akkurat jordbehandling og dyrkning, men også teknologiske højdespring på udnyttelse af CO 2 - neutral energi til trækkraft, eftersom den økologiske branche har et ambitiøst mål om udfasning af al fossil energi senest i Der skal desuden skabes bedre grundlag for genanvendelse af grønt affald i biogasanlæg, med særlig fokus på retur af næringsstoffer til økologisk landbrug. Andre teknologibehov i økologisk produktion findes i strategi for økologiforskning (ICROFS 2012). 8

9 Pejlemærke 6 Professionalisering og differentiering Udvikling og afsætning af økologiske fødevarer er i dag Danmarks bedste eksempel på en produktdifferentiering mod højværdi-fødevareproduktion, der samtidig giver betydelige miljømæssige afkast for samfundet. Det er ikke sket af sig selv. En organisering af de økologiske virksomheder store som små i én samlet organisation med fælles afsætningsfunktion har været med til at skabe verdens stærkeste marked for økologiske varer, og en helt unik markedsadgang for vækstlaget af meget små økologiske virksomheder, som ellers vil have svært ved at komme ind på butikkernes hylder. 25 års samarbejde mellem branchen, detailhandelen og Fødevareministeriet har samtidig gjort statens Ø-mærke til Danmarks stærkeste miljømærke og det økologimærke, som har højeste forbrugerkendskab og tillid: henholdsvis 96 % og 90 %. Ø-mærkets styrke i dag er, at det fungerer som one-stop-shopping og en let overskuelig genvej for forbrugerne til en række værdier miljø, dyrevelfærd, fravær af unødvendige kemi og tilsætningsstoffer. Værdien af det økologiske brand er enorm, og mærkets høje troværdighed gør det til en platform, der kan bygges videre på med nye parametre som f.eks. klima eller nye naturkrav som alternativ til en forvirrende jungle af fødevaremærker på enkelte parametre. Alligevel peger bl.a. en økologisk vidensyntese (FVM, november 2008) og handlingsplaner (2011, 2012) på produktudvikling og differentiering som en væsentlig barriere for markedsudvikling og lønsomhed i økologisk produktion. I økologisk primærproduktion er der også behov for innovation i samarbejder og indsatser til fremme af økologisk generationsskifte, etablering af yngre, økologiske landmænd (et af kommissionens fokuspunkter jf. kommissoriet) og tilvejebringelse af nye kapitalressourcer til udvikling af økologiske landbrug og virksomheder. Styrket markedsadgang og produktudvikling i mikro- og små økologiske virksomheder: Produktdifferentiering og markedsadgang for den nye underskov af mikro- og små økologiske fødevareproducenter styrkes ved udbygning af succesen med rejseholdet Økologisk Fødevarerådgivning. Rejseholdet har skabte 170 nye produkter i samarbejde med mikro- og små økologiske virksomheder de seneste tre år, og hjulpet flere primærproducenter i omstilling til færdigvareproduktion, med styrket værditilvækst til følge. Rejseholdet skal tilknytte gastronomiske, emballerings- og afsætningskompetencer til virksomhedernes produktudvikling. Arbejdet med markedsadgang og produktudvikling skal forankres i et afsætningsmiljø med dybt kendskab til det marked, som virksomhederne satser på, dvs. hvilke produktkvaliteter der matcher forbrugernes ønsker både på hjemme- 9

10 og eksportmarkeder. Initiativet skal desuden fremme flere vertikale produktudviklingssamarbejder, hvor nye, unikke råvarekvaliteter fra økologisk landbrug udnyttes i den videre forarbejdning og markedsføring. Denne rådgivning skal også bringe en yderligere danske styrkeposition i spil det nye nordiske køkken ved at udbygge rejseholdets samarbejde med flere af landets topkokke om styrket synergi mellem økologi og ny nordisk hverdagsmad. Initiativet muliggør en stærk co-branding af økologi og ny nordisk hverdagsmad såvel på hjemmemarkedet som eksportmarkeder. Et aktuelt eksempel er Ny Nordisk Smag i Irma, som er et samarbejde mellem Irma, Økologisk Landsforening og 18 økologisk producenter. Initiativet skal sikre udvikling af et stort antal nye produkter for relativt få midler; medvirke til en øget værditilvækst og jobskabelse i økologisk landbrug og i landdistrikterne, ligesom flere mindre landbrug bliver konkurrencedygtige via diversificering og produktion af flere råvarer af højere kvalitet. Styrket investering i etablering og udvikling af økologiske produktioner: Det anbefales, at Skatteministeriet, i samarbejde med Fødevareministeriet, udarbejder et katalog over skattepolitiske tiltag, der vil lette økologisk generationsskifte, fremme etablering af yngre økologer samt fremme investering i økologisk gård- og virksomhedsudvikling. Der anbefales f.eks. gode fradragsmuligheder for investeringer fra private borgere eller virksomheder i investeringsfonde, som udelukkende låner midler til certificerede økologiske landbrug og virksomheder, samt evt. andre aktører der medvirker i naturbeskyttelse eller grøn vækst i landdistrikterne. Statsfinansierede kautionsmuligheder for yngre, økologisk landmænd, der etablerer sig, eller økologiske producenter, der har finansieringsbehov i forbindelse med omlægning eller udvikling af produktioner. Dertil anbefales en startpakke (løntilskud i form af grønne jobs-ordning) for yngre, økologisk uddannede landmænd, der etabler partnerskab med ældre, konventionelle landmænd om omlægning til økologi; eller indgår i generationsskifte på en økologisk gård eller etablering af nye produktioner på et økologisk landbrug, f.eks. hvor en planteavler etablerer kødproduktion, eller en mælkeproducent starter grøntproduktion. 10

11 Pejlemærke 7 Innovation og forskning Økologi drives frem af nye viden. Der er behov for en forsknings-, udviklings- og innovationsindsats, som tager udgangspunkt i de økologiske målsætninger, produktionsmetoder og forbrugerkrav. Økologiforskning øger økologiens bidrag til samfundet til miljø-, klima- og naturforbedringer. Forskning er også politikernes og myndighedernes uvildige dokumentation på økologiens bidrag på disse vigtige udfordringer. Endelig er økologisk praksis og forskning en udviklingsafdeling for det øvrige landbrug, hvor økologiforskning har bidraget med nye løsninger for dyrkning uden sprøjtegift; reduceret brug af antibiotika (og dermed reduceret resistensdannelse); alternative strategier til giftige bejdsemidler i kornproduktion; bedre dyrevelfærd; dyrkning af gamle kornsorter som basis for produktudvikling m.m. Alene den forskning inden for økologi, der udvikler viden om sædskifte, som forebygger ukrudt og skadegørere samt optimerer næringsstofudnyttelse og biodiversitet, kommer i høj kurs, hvis EU som ventet stiller krav om sædskifte som en af greening -mekanismerne i landbrugsreformen. I dag anvendes 3,7 % af den offentlige fødevareforskning på økologisk fødevareproduktion - ikke meget, når der i regeringsgrundlaget peges på økologisk produktion som et af to hovedudviklingsvej i landbruget, og målet er at fordoble det økologiske areal til 15 % allerede i Det økologiske forskningsprogram udløber helt i Et stærkt nyt økologiforskningsprogram: For at styrke den økologiske fødevareproduktions konkurrencedygtighed og bidrag til samfundets miljø-, natur- og sundhedsmålsætninger skal der igangsættes et nyt økologiforskningsprogram med udgangspunkt i ICROFS oplæg til Forsknings- og Udviklingsstrategi 2012 for økologi. Programmet vil sikre en praksisnær forskning i økologiske produktionssystemer, nye løsninger for miljøet, dyrenes trivsel og sundhed, klimaet, teknologi og nye samarbejdsformer. Ligesom økologiforskning kan bidrage til udvikling af nye råvare-kvaliteter, fjernelse af barrierer til omlægning, øget effektivitet, og mere konkurrencedygtige økologiske landbrug og virksomheder. Landbrugets fonde understøtter i højere grad forskning og innovation i økologi: Som led i at landbrugets fonde generelt øger finansiering af økologisk forskning og innovation styrkes Fonden for Økologisk Landbrug, med henblik på at fremme innovation og udvikling af dyrkningspraksis og markedsorientering i økologisk produktion. Især den form for innovation i økologisk jordbrug, der foregår via eksperimenterende arbejde på gårdniveau, ofte i samspil med forskere den såkaldte græsrodsforskning skal fremmes. Denne 11

12 effektive strategi for afprøvning af mange nye idéer, som senere afprøves forskningsmæssigt, skal udbygges. 12