Idekatalog. Flere mennesker med handicap i arbejde. Det Centrale Handicapråds ekspertcamp februar 2012

Transkript

1 Idekatalog Flere mennesker med handicap i arbejde Det Centrale Handicapråds ekspertcamp februar 2012

2 Idekatalog Overordnede budskaber fra campen De overordnede budskaber/opfordringer fra campen var: Samarbejde og smidighed mellem virksomheder, det offentlige og personen med handicap er en forudsætning for at sikre, at flere personer med handicap får adgang til eller fastholdes på ordinære arbejdspladser. Virksomhederne skal i spil tidligt i processen samtidig med, at det skal være let for virksomhederne at få vejledning i forhold til ansættelse og fastholdelse af personer med handicap. Begrebet empowerment skal være tilgangen over for personer med handicap, og der skal sættes fokus på deres kvalifikationer. Der skal skabes flow i samarbejdet mellem forvaltninger og sektorer. Der skal sikres én indgang ved hjælp af koordinatorfunktioner. Brug af coach i forskellige udformninger går også igen i ideerne fra campen. De syv ideer fra campen Der blev skitseret syv ideer på campen. Ideerne blev udviklet inden for temaer. Temaerne var blevet formuleret på baggrund af deltagernes input til, hvilke problemer der er vigtigst at få løst for at styrke personer med handicaps beskæftigelse og selvforsørgelse. Nedenstående præsentation af de syv ideer indeholder hovedelementerne i hver ide i en bearbejdning, som sekretariatet efterfølgende har lavet. Tema: Bevægelse i retning mod arbejde og selvforsørgelse: Ide: Retten til valgmuligheder Ide: Ret til job Tema: Samarbejde på tværs af sektorer og myndigheder Ide: Grøn bølge

3 Tema: Hjælp til arbejdsgivere Ide: Videns- og ressourcepilot Ide: Skattefradrag som incitament Tema: Hjælp til arbejdsmarkedsparate med handicap Ide: Kompetencenetværket Tema: Kulturændring ønskes, men hvordan? Ide: VINSA-virksomheder 500 job På dette link kan du finde en liste over, hvilke deltagere, der udviklede hvilke ideer: Yderligere materiale Ud over ovenstående syv ideer fandt deltagerne yderligere 17 forslag, som kan være med til at sikre flere personer med handicap fastholdelse eller beskæftigelse på arbejdsmarkedet. De 17 forslag er formidlet fra campen i overskriftsform sidst i dette dokument. Oplægsholderne fremlagde også nogle konkrete forslag til indsatser, som kan være med til at få flere personer med handicap i arbejde. Oplægsholdernes forslag til indsatser kan findes på dette link: Baggrundsnotater fra campen kan ses på hjemmesiden på dette link: (Klik på Handicap og beskæftigelse med fokus på beskæftigelsesregionerne. ) Informationsmateriale om kompensationsordninger, regeringens handicapstrategi, forskellige projekter m.v. findes på Specialfunktionen Job og Handicaps hjemmeside

4 Retten til valgmuligheder Tema: Bevægelse i retning mod arbejde og selvforsørgelse Der indføres en ret til frit valg og mulighed for at stykke et forløb sammen, som er relevant for at kvalificere borgeren til beskæftigelse. Retten gælder for personer med handicap og nedsat arbejdsevne, som er motiverede for at få et arbejde. Tanken er, at pengene følger borgeren. Empowerment er en central grundtanke bag forslaget, der skal give selvbestemmelse og valgmuligheder. Den enkelte borger skal opleve en karriere i arbejdslivet og en bevægelse hen mod øget selvforsørgelse. Dette sker ikke nødvendigvis ved ansættelse på ordinære vilkår, men på en ordinær arbejdsplads. Tanken er, at der i stedet skal visiteres til beskæftigelse efter eget valg i det omfang, der kan indgås en aftale med en virksomhed. Forslaget skal sikre respekt for den enkeltes formåen i takt med personens muligheder for udvikling. Der skal stilles krav og forventninger til den enkelte, og man skal undgå omklamring og klientgørelse. Den enkelte person skal have ret til et frit valg af beskæftigelse, og det skal sikres, at borgeren gives muligheder for udvikling i sit arbejdsliv i samspil med virksomhederne. De job, der skabes, skal være reelle og bestå - også hvis den person, der oprindelig bliver ansat, går videre til et andet arbejde. Det er et succeskriterium, at der sker en bevægelse mod selvforsørgelse for den enkelte og en bevægelse mod større rummelighed og efterspørgsel af arbejdskraft med særlige behov på virksomhederne. Hvad skal der til for at realisere ideen? Da forslaget forudsætter et tæt samarbejde med virksomhederne, er det en forudsætning, at virksomhederne sikres en hurtig og effektiv support fra en fast kontinuerlig kontaktperson. Sagsbehandlingen skal forenkles, og der skal skabes muligheder for at arbejde på tværs af de enkelte sektorer. Der skal skabes overblik over borgerens situation, og det skal sikres, at borgeren får den rette stimulering og hjælp. Samtidig skal borgeren inddrages i processen. (På næste side kan du se den planche, som arbejdsgruppen skrev på campen.)

5

6 Ret til job Tema: Bevægelse i retning mod arbejde og selvforsørgelse Alle personer med handicap og nedsat arbejdsevne, som ønsker det, skal kunne få hjælp til at komme i job på en ordinær arbejdsplads via en håndholdt virksomhedsrettet indsats. Filosofien er, at der findes et job på en ordinær arbejdsplads til alle, forudsat at den nødvendige støtte og tilpasning gives. Ideen medfører, at der gives en håndholdt indsats ud fra princippet om Place, then train - det vil sige, at der startes med en konkret arbejdsplacering samtidig med, at det afklares, hvilken form for støtte eller tilpasning, der er brug for. Det er afgørende, at der gives tilbud, som giver personen mod og engagement. En jobcoach skal være indgangen til den nødvendige hjælp. Jobcoachen skal udstyres med en værktøjskasse af fleksible kompenserende ordninger. Ordninger, der både er arbejdsgiver- og arbejdstagerrelaterede. Jobcoachen skal ligeledes have en koordinerende funktion i forhold til de offentlige myndigheder. Der er ikke nødvendigvis behov for yderligere kompensationsordninger, men man kan forestille sig, at jobcoachen får en selvstændig kompetence til at sætte ordninger sammen, så der kan gives en indsats, som er fleksibel og individuelt tilpasset til den konkrete borger og virksomhed. Hvad skal der til for at realisere ideen? Der skal sikres rammer for en jobcoachordning, hvor jobcoachen tildeles en værktøjskasse indeholdende fleksible kompenserende ordninger til arbejdspladsen og den enkelte jobsøger. Jobcoachen skal ligeledes have en koordinerende funktion over for andre forvaltninger og sektorer. (På næste side kan du se et billede af den planche, arbejdsgruppen lavede på campen.)

7

8 Grøn bølge Tema: Samarbejde på tværs af sektorer og myndigheder Der skal indrettes arbejdsgange i alle dele af forvaltningen, så resultatet for borgeren bliver en grøn bølge. Ideen indebærer, at der skal etableres en lovfæstet pligt til partnerskaber mellem myndighederne (sundhed, uddannelse og beskæftigelse), ligesom der skal være pligt til fælles handleplaner på borgerniveau. En koordinatorfunktion skal hjælpe med at få flydende overgange og samarbejde mellem de forskellige sektorer (fx sundhed, social, uddannelse og arbejdsmarked), myndigheder og virksomheder. Det skal være løsningen og målet for borgeren, der styrer indsatsen, ikke faglige og økonomiske skel imellem forvaltninger. Der skal udarbejdes én handleplan i samarbejde med borgeren, som inkluderer alle de sektorer, der er nødvendige for at bane vejen til arbejdsmarkedet. Sektorerne skal være forpligtede til at samarbejde. Den koordinator, der har kontakten til borgeren, er ansvarlig for at skabe og sikre den grønne bølge. Det er et krav, at koordinatoren er handlekraftig og i besiddelse af de nødvendige kompetencer, billedligt set en Pippi Langstrømpe-model. Job-rotation, hvor man kan komme i interessent -lære hos en anden aktør, indgår i forslaget som et middel til at styrke koordinationen og samarbejdet på tværs af sektorer og interessenter. Hvad skal der til for at realisere ideen? For at gennemføre den grønne bølge, skal der være en ægte vilje fra ledelsernes side, og der skal skabes rum til at have fagligt stærke, robuste og strategisk tænkende Pippi - koordinatorer. Der skal ligeledes sikres lovfæstet pligt til partnerskab mellem myndighederne og pligt til fælles handleplaner på borgerniveau. (På næste side kan du se et billede af den planche, arbejdsgruppen lavede på campen.)

9

10 Videns- og ressourcepilot Tema: Hjælp til arbejdsgivere Der skal etableres en pilotfunktion, som kan støtte virksomheder og borgere til optimal fastholdelse og match. Pilotfunktionen er en offentligt støttet person, som varetager både virksomhedens og medarbejderens behov i konkrete situationer Det skal føre til, at arbejdsgiveren kan føle sig tryg ved at beskæftige personer med handicap uanset funktionsnedsættelsen. Pilotfunktionen er virksomhedsfokuseret og ubureaukratisk og skal kunne hjælpe både virksomheden og medarbejderen med at løse udfordringer, der måtte opstå i forbindelse med medarbejderens ansættelse eller fastholdelse på arbejdspladsen. Piloten skal ikke være ansat i virksomheden eller jobcentret, men det er indeholdt i ideen, at funktionen i et vist omfang er forankret i jobcentret. En af oplægsholderne på campen pegede på, at man i Tyskland har positive erfaringer med rådgivere ansat i arbejdsgiverorganisationerne, og hvor midlerne til rådgivernes løn kommer fra integrationsfagtjenesterne (det offentlige). (link til Pernilles oplæg). Tankerne bag ideen er i tråd med nogle af tankerne bag ideforslaget om VINSA-virksomheder 500 jobs (link til denne ide). Hvad skal der til for at realisere ideen? Der skal ske et skifte fra en offentlig social vejledning til en virksomhedsorienteret ordning. Det medfører, at der skal være opbakning til en omprioritering af de offentlige midler. (På næste side kan du se et billede af den planche, arbejdsgruppen lavede på campen.)

11

12 Skattefradrag som incitament Tema: Hjælp til arbejdsgivere Ideen går ud på at øge incitamentet for virksomhederne til at ansætte og fastholde medarbejdere med handicap ved anvendelse af et skattefradrag. Fradraget skal dække de faktiske udgifter, der kan være forbundet med at have personer med handicap ansat. Der skal så vidt muligt være tale om standardfradrag. Udgifter til inklusion af personer med handicap på arbejdsmarkedet skal ses som parallel til sædvanlige virksomhedsinvesteringer. Ideen er, at dette vil være mindre bureaukratisk og give en administrativ lettelse for små og mellemstore virksomheder. I komplicerede sager er det dog fortsat kommunen, der har ansvaret for at hjælpe med en konkret indsats. For at lette administrationen og behovet for kontrol er det tanken, at der skal defineres nogle fradragspakker som standarder. Ideen er inspireret af forholdene i Sverige. Den svenske ordning "Nystartsjobb" (link: omfatter skattefradrag til arbejdsgivere, der ansætter personer, som har været uden for arbejdsmarkedet fx på grund af sygdom eller har været ansat i Samhall (link: Fradraget sker i arbejdsgiverafgiften, som er et beløb, arbejdsgiveren betaler ud over den ansattes bruttoløn. Den svenske ordning vedrører således ikke kun personer med handicap eller nedsat arbejdsevne. Hvad skal der til for at realisere ideen? Der skal ske en ændring af ligningslovens regler, så virksomheden kan fratrække udgifterne til tilpasninger, som virksomheden har i forbindelse med ansættelse og fastholdelse af medarbejdere med handicap. Dette forudsætter en omprioritering af midler fra individuelle kompensationsordninger til virksomhedsfradrag. Sideløbende skal der iværksættes kompetenceudvikling hos virksomhederne, holdningsbearbejdning og spredes information om mulighederne. (På næste side kan du se et billede af den planche, som arbejdsgruppen lavede på campen.)

13

14 Kompetencenetværket Tema: Hjælp til arbejdsmarkedsparate med handicap Den bærende idé er, at netværk etableres og bruges målrettet som middel til at styrke arbejdsmarkedsparate med handicap i jobsøgningen og til at matche specifikke kompetenceprofiler til relevante jobs. Netværkene skal også bruges til at fremhæve eksempler på mennesker med handicap, der har en anderledes jobprofil. Grundtanken er, at der mangler rum for udveksling af erfaringer og inspiration om mulighederne for at kombinere job og handicap. Derfor lyder ideen på, at der skal etableres fora med inddragelse af nøglepersoner fra jobcentre og personer med handicap i og uden for arbejdsmarkedet. De gode historier skal fremhæves og blandt andet vise eksempler på, hvordan et handicap kan give personlige kvalifikationer, som kan bruges på arbejdsmarkedet. Dette forslag kunne eventuelt kombineres med etablering af mentorordninger i lighed med de ordninger, som findes for personer med anden etnisk baggrund. Link til ordninger: Hvad skal der til for at realisere ideen? Der skal skabes grobund for netværk, fx etableret via de sociale medier. Dette forudsætter ildsjæle, som vil være igangsættere og økonomiske midler til opstart og drift af netværk. Der skal etableres kontakt til virksomheder fx via erhvervsnetværk og til personer med handicap, som allerede er på arbejdsmarkedet. Der skal også etableres kontakt til jobcentermedarbejdere og andre, der har kontakt til personer med handicap, som er uden for arbejdsmarkedet. (På næste side kan du se et billede af den planche, som arbejdsgruppen lavede på campen.)

15

16 1.500 VINSA-virksomheder 500 job Tema: Kulturændring ønskes, men hvordan? Der skal sættes ambitioner for beskæftigelse af mennesker med handicap. Ideen går ud på, at de Vinsa-virksomheder (Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar) definerer 500 jobs, som kan udfyldes af mennesker med handicap med de rette kvalifikationer. Jobcentrene opfordres til at søge det rette match i forhold til jobsøgende med handicap. Succeskriteriet er at øge beskæftigelsesfrekvensen med to procent på to år. Målet er, at det skal være nemt for virksomheder at ansætte mennesker med handicap, og jobcentrene skal kunne efterkomme en efterspørgsel fra virksomheder på medarbejdere, som har nedsat funktions- eller arbejdsevne. Med virksomheder i VINSA-netværket (link til VINSA) som løftestang etableres et projekt med en udvidet hjælp fra kommunerne til virksomheder og direkte tilgængelighed til virksomhedsmentor. Jobcentrene har i dag begrænsede muligheder for at finde og matche arbejdstagere med handicap med arbejdsgivere, der ønsker at løfte et socialt ansvar. Det indgår i ideen, at der samtidig arbejdes på at tilrettelægge jobformidlingen på en måde, som giver bedre muligheder for at finde og matche arbejdsplads med arbejdstager, der har særlige behov i forhold til et job. Det bredere formål er, at der skabes en kulturændring hos de centrale aktører såsom virksomheder, borgere med handicap, jobcentre, kommuner og sundhedsvæsenet. Det skal blive god stil at ansætte personer med handicap. For at tilgodese efterspørgsel på arbejdskraft med særlige behov skal forbindelsen mellem jobcentre og virksomheder styrkes. Dette kan ske ved en jobcoach eller virksomhedsmentor, som bliver virksomhedens indgang til kommunen og hjælper virksomheden til at skabe ordinære job. En del af opgaven for virksomhedsmentoren er at hjælpe med CSR-arbejdet (Corporate Social Responsibility = virksomheders sociale ansvar) og de administrative opgaver, der kan være forbundet med at have en person med et handicap ansat. Dette vil især gavne små og mellemstore virksomheder, der ikke selv har ressourcer og overskud til dette. Nogle af tankerne bag ideen er i tråd med tankerne bag ideforslaget om Videns- og ressourcepilot. Hvad skal der til for at realisere ideen? Der skal etableres en udvidet tilgængelighed for virksomheder (én indgang) til en virksomhedsmentor på jobcentret. Der skal arbejdes med kommunens jobformidling, så det bliver muligt at finde og matche personer med handicap med egnede ledige job. Der skal informeres om initiativet til virksomhederne og borgere. (På næste side kan du et billede af den planche, som arbejdsgruppen lavede på campen.)

17

18 17 forslag til indsatser Udover de syv konkrete ideer fremkom 17 forslag til indsatser, som kan læses her i overskriftsform. Af tidsmæssige årsager havde deltagerne ikke mulighed for nærmere at beskrive og uddybe alle ideer. Sekretariatet har alligevel valgt at offentliggøre ideerne i deres overskriftsform, idet ideerne kan være med til at give et billede af og inspiration til, hvor der kan være et potentiale at gå videre med. Det er sekretariatets vurdering, at nogle af ideerne i et vist omfang er indeholdt i de syv konkrete forslag, som blev uddybet på dagen: 1. Det skal fremgå af service- og sundhedslovene, at der skal tages beskæftigelsesmæssige hensyn ind 2. Afskaf fortrinsadgangen 3. Ny arbejdsevnemetode o Adskilles fra dokumentation for førtidspension/fleksjob/revalidering o Fokus på (real) kompetencer og ressourcer 4. Bedre formidling/forståelige breve fra det offentlige til virksomheder (særligt små og mellemstore) 5. Hjælpemiddel skal (normalt) følge borgeren 6. Skab netværk mellem ledige med og uden nedsat arbejdsevne (med handicap, nedsat funktionsevne) 7. Løntilskud (personlig assistance) max. 2 satser uden tillæg (AER, ferie, osv.) 8. Kompensationslovens målgruppe bør vel følge Lov om aktiv beskæftigelsesindsats mht. 65 årsgrænse (det handler om forsørgelse) 9. Ændre sprogbrug hos alle. Store dagsordenssættende aktører skal gå foran og undgå stereotyper og at tale meget om handicap eller sygdom 10. Vær kreativ i forhold til at skabe nye jobs, der passer til målgruppen 11. Stil krav til de jobsøgende 12. Mindre fokus på rettigheder, der kan betyde, at handicappede opfattes som besværlige 13. Udbrede kendskab til støtteordninger 14. Total behovs- og borgerstyret indsats 15. Mere oplysning til virksomhederne 16. Samarbejde på tværs af kommunerne 17. Fradrag (skattefradrag) frem for refusion