Slutrapport til Sundhedsstyrelsen

Transkript

1 Slutrapport til Sundhedsstyrelsen 2. udmøntning af Sundhedsstyrelsens satspulje Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Kompetencecentret, Ballerup Kommune Center for Beskæftigelse og Borgerservice Projektperiode: Juni 2011 Juni 2013 Projektejer: Kenneth Heigren, leder af Kompetencecentret Projektansvarlig: Bjørn Hother Pedersen Dato:

2 Indholdsfortegnelse: 1.0 Projektets sammenhæng Projektets målgruppe Projektets formål, delmål og succeskriterier Mål 1 samarbejde Mål 2 opkvalificering Kerneydelser i projektet Mål 3 Sundhedsadfærd og fastholdelse Rekruttering og fremmøde Mål 4 aktivitetsudvikling Ressourcer Drift og forankring 15 2

3 1. Projektets sammenhæng Nærværende projekt har udfoldet sig i Ballerup kommunes Kompetencecenter som er kommunens egen aktør indenfor beskæftigelsesområdet. Borgere uden for arbejdsmarkedet bliver henvist fra kommunens Jobcenter til Kompetencecentret som støtter borgerne i forskellige erhvervsafklarende forløb. Siden 2008 har Kompetencecentret arbejdet med at implementere en sundhedsindsats med udgangspunkt i KRAMS faktorerne, som en integreret del af de erhvervsafklarende forløb. Sundhedsindsatsen i Kompetencecentret er i projektperioden blevet kvalificeret og projektet har bidraget til et skærpet fokus på social ulighed i sundhed og været med til at sætte social ulighed i sundhed på den politiske dagsorden. Projektet har yderligere medvirket til at etablere et tættere samarbejde i kommunen mellem Job - og Kompetencecenter og Ballerup kommunes SundhedsHus. Dette samarbejde har skabt grobund for en tværfaglig sundhedsfremmende indsats i Ballerup kommune. 2. Projektets målgruppe Målgruppen for projektet har været kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 2 og 3. Fælles for størstedelen af målgruppen er, at de sjældent kun har et problem eller en lidelse, men ofte står over en kompleks række af udfordringer, sammensat af både sundhedsproblemer og sociale problemer. I det nedenstående er nævnt nogle af de karakteristika der kendetegner størstedelen af den gruppe borgere projektet har haft berøring med. Disse karakteristika er også typisk de væsentligste barrierer borgerne oplever i forhold til troen på, at de kan ændre på deres egen sundhedsadfærd og sundhedsvaner. Erfaringerne er indsamlet på baggrund af interviews med medarbejdere i Jobcenteret, medarbejdere i Kompetencecentret og borgerinterviews. Mange borgere lever alene eller i ustabile forhold og mangler fortrolige i deres netværk. Mange borgere har psykiske problemstillinger eller funktionelle lidelser, hvor der ikke kan påvises en specifik fysisk lidelse, som kan forklare smerter m.m. Det drejer sig om lidelser som stress, angst, depression, OCD, smerter, whiplash, fibromyalgi og kronisk træthedssyndrom. Mange borgere har fysiske skavanker af større eller mindre karakter og har et fysisk helbredsproblem. Mange er blevet opereret og oplever problemer herefter. Det kan f.eks. være efter operation for diskusprolaps. De fysiske skavanker stammer ofte fra tidligere arbejdsmæssige belastninger. Mange borgere er overvægtige og inaktive og fører generelt en uhensigtsmæssig livsstil. Mange borgere oplever et lille forsørgelsesgrundlag og nævner ofte økonomi som årsag til megen bekymring og usikkerhed. Mange borgere oplever en mindre god trivsel. Flere beskriver deres søvn som 3

4 dårlig, ofte mangel på overskud, energi og godt humør. Flere borgere har forskellige misbrugsproblemer i form af uhensigtsmæssig medicinering, alkohol, hash m.m. Mange borgere er gengangere på Kompetencecentrets projekter og beskriver at de har mistet tilliden til Jobcenteret og oplever deres hverdag som meningsløs og svær håndterbar. For mange borgere spiller sundhed en begrænset rolle i deres liv fordi de har en række andre problemer og udfordringer der fylder meget i deres hverdag. 3. Projektets formål, delmål og succeskriterier Formål: Projektets overordnede formål har været at skabe rammer og muligheder, der i tilknytning til den ordinære beskæftigelsesindsats kan fremme sundheden hos kontanthjælpsmodtagere ved at styrke den enkeltes ressourcer og handlekompetencer samt fysiske og sociale velbefindende. Delmål og succeskriterier For at realisere det overordnede formål skal følgende delmål opfyldes: Mål 1 - Samarbejde Samarbejdet mellem sundheds-, social-, og beskæftigelsesafdelingerne skal styrkes. Succeskriterium: Der etableres et fast samarbejdsforum, hvor repræsentanter fra Kompetencecentret og Ballerup kommunes SundhedsHus mødes mindst tre gange årligt med henblik på at lette, udvikle og vedligeholde samarbejdsflader i forhold til projektets målgruppe. Private aktører, foreningslivet og målgruppens personlige netværk skal i højere grad tænkes med i indsatsen på området. Succeskriterium: Der gennemføres mindst fem tiltag, hvor ikkekommunale aktører involveres. 4

5 Mål 2 - Opkvalificering Frontpersonalets kompetencer skal opkvalificeres. Succeskriterium: Alle frontmedarbejdere i Kompetencecentret deltager mindst én gang årligt i kurser eller uddannelsesaktiviteter, der har til formål at opkvalificere den sundhedsfaglige indsats. Eksisterende aktiviteter kvalificeres og videreudvikles ved hjælp af de resultater dette projekt når frem til. Succeskriterium: Projektet kan årligt dokumentere øget deltagelse i og effekt af de eksisterende sundhedsfremmende aktiviteter. Mål 3 Sundhedsadfærd, fastholdelse og forankring Målgruppen skal opleve at have forbedret deres sundhedsadfærd og fastholde nye sundhedsvaner udover selve projektperioden. Succeskriterium: Projektet kan dokumentere, deltagerne 3 mdr. efter start på forløb i Kompetencecentret har sundhedsvaner, der er påvirket positivt af projektdeltagelsen på følgende områder: selvvurderet helbred, sundhedsvaner (KRAMS), trivsel, øget viden om sundhed, øget oplevelse af handlekompetence, motivation for fastholdelse af vaner. De organisatoriske erfaringer og samarbejdsstrukturer fra projektet skal forankres, så udbyttet rækker videre end selve projektperioden. Succeskriterium: Ved projektperiodens udløb foreligger beskrivelse af, hvordan det tværfaglige organisatoriske samarbejde skal føres videre. Mål 4 - Aktivitetsudvikling Nye aktiviteter skal udvikles og afprøves ud fra de erfaringer omkring motivation og effekt, som dette projekt vil give. Succeskriterium: I løbet af projektperioden er mindst tre nye tiltag udviklet og afprøvet. 5

6 4. Mål 1 - Samarbejde Nedenstående figur viser projektets organisation og involverede aktører efter projektets start. Projektorganisationen og samarbejdsfladerne har dog ændret sig undervejs i projektperioden. Styregruppe: Leder af SundhedsHuset Leder af Kompetencecentret Jobcenterchef Centerchef for Social og Sundhed Projektleder Projektgruppe: Udviklingskonsulent fra SundhedsHuset Sundhedskonsulent fra SundhedsHuset Medarbejder fra Kultur & Fritid 2 Medarbejdere fra Kompetencecentret 2 teamledere fra Kompetencecentret Projektleder Interne og eksterne samarbejdspartnere SundhedsHuset Jobcenter Kultur & Fritid Brydehuset Fitness World Lokale idrætsforeninger CS Life Care (fitness) East Kildebride Badet (Svømmehal) Projektet har været organiseret med en styregruppe og en projektgruppe og en række interne og eksterne samarbejdspartnere. Sammensætningen af Styregruppen har ændret sig nogle gange undervejs i projektperioden. Centerchefen for Social og Sundhed skiftede stilling internt i kommunen og fratrådte derfor styregruppen. Jobcenterchefen stoppede og udgik derfor også af styrgruppen. I projektets sidste fase har styregruppen bestået af lederen af Kompetencecentret, lederen af SundhedsHuset og projektlederen. Det har 6

7 dog ikke haft de store konsekvenser for projektet, da det primære fokus har været samarbejdet mellem SundhedsHuset og Kompetencecentret. Dette samarbejde har udviklet sig positivt i projektperioden. Blandt andet har medarbejdere fra SundhedsHuset deltaget i og holdt oplæg under en opkvalificerende sundhedsambassadøruddannelse af kompetencecenterets medarbejdere og bygget bro til de forløb, tilbud og tiltag der foregår i SundhedsHuset. Projektgruppen har været sammensat af medarbejdere fra både Kompetencecentret og SundhedsHuset hvilket ligeledes har styrket kommunikationen og kendskabet til hinanden. Specielt har de forskellige fagligheder kunne komplimentere hinanden i forhold til at udvikle og evaluere på projektets sundhedsaktiviteter. Yderligere er flere af Kompetencecentrets sundhedstilbud rykket over i SundhedsHuset. SundhedsHuset har således fået en central rolle i forhold til at fastholde Kompetencecentrets deltagere i deres sundhedsadfærd efter deres forløb i kompetencecentret er afsluttet. En medarbejder i SundhedsHuset har ydermere været tilknyttet projektets evaluering og har ageret sparringspartner i forhold til at sikre projektets fremdrift. Den før omtalte sundhedsambassadøruddannelse har også bygget bro til kommunes misbrugsbehandlingsinstitution Brydehuset, som er et behandlingscenter for stofmisbrugere, alkoholikere og pårørende til misbrugere. Yderligere er der blevet etableret et samarbejde med en række lokale idrætsforeninger. Formidlingen til de lokale idrætsforeninger er sket i samarbejde med kommunes afdeling Kultur & Fritid. Der har vist sig at være en stor udfordring at få borgerne introduceret til de lokale idrætsforeninger. Dette hænger primært sammen med at borgerne generelt er så motionsuvante og ressourcesvage, at de ikke kan indgå i et foreningsmiljø. Projektet har ikke formået at undersøge, hvad der skal til for at foreningerne kan blive attraktive for borgerne eller hvilke andre slags foreninger der kunne være relevante. Medarbejderen fra Kultur & Fritid trak sig fra projektgruppen på grund af andre arbejdsopgaver og der er ikke blevet fulgt op på samarbejdet med de lokale foreninger. Der er blevet etableret et samarbejde med Fitness World og et lokalt fitnesscenter CS Lifecare. De to centre matcher borgernes forskellige behov og melder begge tilbage månedligt, hvor mange gange borgerne møder frem til træning. I den periode borgeren er tilknyttet Kompetencecentret får borgeren betalt sit fitnesskort. Når borgeren stopper sit forløb i Kompetencecentret, er der lavet en aftale om, at de kan overtage medlemskabet uden gebyr og til en rabatpris. Dette samarbejde har vist sig at være afgørende for om borgerne kommer i gang med at træne på egen hånd og formår at fastholde træningen efterfølgende. Projektet har også lavet en aftale med den lokale svømmehal. Borgere tilknyttet Kompetencecentret kan deltage gratis i varmtvandstræning en gang om ugen og hvis de udover dette benytter svømmehallen betaler Kompetencecentret for deres indgang. 7

8 5. Mål 2 Opkvalificering For at kvalificere sundhedsindsatsen i Kompetencecentret har et af projektets målsætninger været at opkvalificere medarbejdernes sundhedsfaglige kompetencer og kvalificere og udvikle projektets sundhedsaktiviteter. Opkvalificeringen af medarbejderne er sket igennem en sundhedsambassadøruddannelse for alle Kompetencecentrets medarbejdere. Medarbejderne giver i evalueringen af uddannelsen udtryk for, at det er lykkedes at skabe et fælles fundament at arbejde med sundhed ud fra og nævner at de har haft nemmere ved at arbejde med borgernes modstand over for sundhed på en ikke-formynderisk måde. Inddragelsen af medarbejderne i udformningen af sundhedsindsatsen har skabt ejerskab hos medarbejderne og medarbejderne er blevet medansvarlige for projektets målsætninger. Medarbejderne er i større eller mindre grad blevet rollemodeller og initiativtagere når det gælder sundhed. Flere nævner i evalueringen, at uddannelsen har været udfordrerne og har givet mulighed for personlig og faglig udfordring. Yderligere har uddannelsen og de opfølgende workshops fungeret som kommunikationskanal til dialog mellem ledelsen og medarbejderne, ligesom det har været af stor betydning at kunne holde medarbejderne ajour med projektets fremdrift og resultater. Det har dog ikke været alle medarbejdere, der har kunnet identificere sig med uddannelsens indhold og har haft lyst til at træde ind i rollen som sundhedsambassadører. Enkelte medarbejdere mener at borgerne typisk har mange andre problemer ud over uhensigtsmæssig sundhedsadfærd og at disse problemer bør prioriteres først. Nedenfor ses et overblik over indholdet i Kompetencecentrets sundhedsambassadøruddannelse og øvrig sundhedsfagliguddannelse af medarbejdere. Sundhedsambassadøruddannelse 30 undervisningstimer ved ekstern sundhedskonsulent Multiple-Choice test før og efter uddannelsen 4 opfølgende workshops Evaluering ved spørgeskema Temaer i undervisningen Det brede sundhedsbegreb Formidlerrollen, peer-education Kost, faglighed til praksis Motion, faglighed til praksis Alkohol, faglighed til praksis Rygning, faglighed til praksis Psykosocial sundhed, fastholdelse og motivation Tværfagligt samarbejde, tilknytning til øvrige sundhedsinstanser i kommunen Netværksdannelse Udarbejdelse af idé-katalog til sundhedsaktiviteter 8

9 Øvrig sundhedsfaglig uddannelse 2 medarbejdere har deltaget i Sundhedsstyrelsens vægtstoprådgiveruddannelse 1 medarbejder er blevet rygestopinstruktør 2 medarbejdere har uddannet sig i NADA-akupunktur 1 medarbejder har været på mindfulness-kursus 5.1 Kerneydelser i projektet Udover opkvalificeringen af Kompetencecentrets medarbejdere er nedenstående aktiviteter løbende blevet kvalificeret, videreudviklet og været kerneydelser i projektet. Sundhedsvejledning I sundhedsvejledningen arbejdes der med forandring af sundhedsvaner. Sundhedsvejlederen støtter og vejleder borgeren i en forandringsproces. Udgangspunktet er i borgeren og dennes liv. Udover støtten har borgeren mulighed for at få en række fysiologiske tests i form af kondital, kropskomposition, kropsalder og taljemål. Tilbuddet er centralt da borgerne ofte oplever en øget motivation for at starte en forandringsproces og bliver introduceret til projektets øvrige aktiviteter og SundhedsHusets aktiviteter. Der er mulighed for at få en opfølgning på vejledningen efter en måned og igen efter 3 måneder. Sundhedsvejledningen er således blevet et effektivt redskab til fastholdelse af ny sundhedsadfærd. Fitnesstræning Vi har i projektet tilbudt gratis fitnesstræning i den periode borgeren er tilknyttet et projekt i Kompetencecentret. Der har været mulighed for at træne forskellige steder, hvilket betyder at fitnesstræningen kan matche borgernes behov. Flere af projekterne afholder en ugentlig fælles træningsdag, hvor medarbejderne træner sammen med borgerne. Det er et krav at borgerne skal til sundhedsvejledning inden de kan modtage et fitnesskort, ligesom det er et krav at borgerne minimum skal træne 2 gange pr uge. Hver måned for Kompetencecenteret tilsendt en liste med deltagernes femmøde og det er således muligt at støtte deltagerne i at holde motivationen. Der er en stor del af borgerne der benytter dette tilbud og er fremmøde stabile i den periode de er tilknyttet Kompetencecentret. Størstedelen af borgerne fortsætter træningen efter de er stoppet i Kompetencecentret. Step By Step Step by step har været et vægtreduktionsforløb målrettet borgere med overvægt i sådan en grad, at det blandt andet har forhindret dem i at være tilknyttet arbejdsmarkedet. Forløbet har haft sundhed som det primære omdrejningspunkt og derefter haft et fokus på borgernes tilknytning til arbejdsmarkedet. Deltagerne i dette forløb beskriver at det har betydet meget for dem, at kunne tage ansvar for deres egen sundhed og kun fokusere på det i starten af deres aktiveringsforløb. Borgerne 9

10 er modsat projektets andre aktiviteter blevet direkte henvist fra Jobcenteret til Step by Step. Rekrutteringen har dog været problematisk, da kommunikationen angående inklusionskriterierne ikke har været tydelige nok. De borgere der har gennemført forløbet har profiteret af forløbet. Et lignende forløb er efter projektperioden blevet prioriteret i drift. Det nye forløb har også sundhed som omdrejningspunkt, men henvender sig til en bredere målgruppe. 6. Mål 3 Sundhedsadfærd og fastholdelse For at kunne dokumentere om projektdeltagernes sundhedsvaner er blevet positivt påvirket af at deltage i projektets aktiviteter har vi gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Alle borgere som er startet i et forløb i Kompetencecentret har som udgangspunkt udfyldt et spørgeskema, omhandlende deres sundhedsvaner og deres vurdering af projektets aktiviteter. Skemaet har de udfyldt i samarbejde med en medarbejder i Kompetencecentret. Det var dog ikke alle medarbejderne der fik det gjort til en rutine, at få udfyldt spørgeskemaet sammen med borgeren og det er derfor ikke alle borgere som har udfyldt spørgeskemaet. 3 måneder efter at borgerne har svaret på første spørgeskema, er borgerne blevet ringet op af projektlederen og blevet bedt om at svare på et opfølgende spørgeskema. 135 borgere har i perioden fra maj 2012 til april 2013 svaret på både første og andet spørgeskema. Mange af Kompetencecentrets medarbejdere udtrykker at de har haft stor glæde af at udfylde spørgeskemaet sammen med borgerne, da det lægger op til en naturlig dialog om sundhed og er en god måde at præsentere projektets sundhedstilbud på. Nedenfor ses udvalgte resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. (Hele spørgeskemaundersøgelsen kan findes i bilag 1) 10

11 Sundhedsvaner (KRAM) Kost: Spørgeskemaundersøgelsen viser en generel tendens i retning af, at borgerne er blevet mere tilfredse med deres kostvaner. 40 % af borgerne svarer i det første spørgeskema, at de forventer at opnå viden om sund kost og forbedre deres kostvaner. 63 % af borgerne vurderer, at de har en nogenlunde eller god tro på de kan forbedre deres kostvaner under deres forløb i Kompetencecentret. Mest markant er det, at 21 % af borgerne ved første spørgeskema var utilfredse eller meget utilfredse med deres kostvaner, hvorimod kun 9 % var utilfredse eller meget utilfredse med deres kostvaner efter andet spørgeskema. Rygning: 52 % af borgerne svarer at de ryger dagligt. Ud af disse ønsker 17 % at nedsætte deres tobaksforbrug. Lidt under 50 % af rygerne svarer, at de har en virkelig dårlig eller dårlig tro på at de kan forbedre deres rygevaner. Lidt over 50 % af rygerne svarer, at de har en nogenlunde, god eller virkelig god tro på at de kan forbedre deres rygevaner. 5 % af borgerne deltaget i SundhedsHusets rygestop tilbud. Alle borgerne er som udgangspunkt blevet tilbudt rygestopkursus. Alkohol: Over 85 % af borgerne ligger indenfor Sundhedsstyrelsens anbefalede antal genstande om ugen. Borgere med alkoholproblemer får et separat behandlingstilbud. Motion: 59 % af borgerne svarer i første spørgeskema, at de gerne vil forbedre deres motionsvaner. Mest markant er det, at borgere der svarer, at de aldrig er fysisk aktive er faldet fra 32 % i første spørgeskema til 9 % i andet spørgeskema. Størstedelen af borgerne er fysisk aktive mellem 2 og 3 dage om ugen. Ved første spørgeskema er 39 % af borgerne fysisk aktive 2 eller 3 dage om ugen og efter andet spørgeskema er 59 % fysisk aktive 1 eller 2 dage om ugen. Samlet set er der flere fysisk aktive borgere efter andet spørgeskema. En fælles tendens i forhold til områderne motion og kost er, at det er borgere der enten slet ikke dyrker motion eller ikke er tilfredse med deres kostvaner, der rykker sig i en positiv retning, mens dem der dyrker lidt motion eller er nogenlunde tilfreds med deres kostvaner, ikke rykker sig så meget. Selvvurderet helbred Størstedelen af borgerne vurderer både ved første og andet spørgeskema, at de har et nogenlunde helbred. Mest iøjefaldende er det, at 37 % af borgerne vurderer deres helbred til at være dårligt eller meget dårlig i første spørgeskema, hvorimod kun 9 % af borgerne vurderer deres helbred til at være dårligt eller meget dårligt i andet spørgeskema. I forhold til selvvurderet fysisk form viser det sig at 43 % af borgerne vurderer, at de er i dårlig eller meget dårlig fysisk form ved første spørgeskema, hvorimod 13 % af borgerne vurderer, at de er i dårlig eller meget dårlig fysisk form ved andet spørgeskema. 11

12 Trivsel/stress Andelen af borgere der svarer, at de enten lidt mindre en halvdelen af tiden eller lidt mindre af tiden, har følt sig glad og i godt humør, rolig og afslappet eller aktiv og energisk inden for de sidste 2 uger, er mindre ved andet spørgeskema end ved første spørgeskema. Spørgeskemaundersøgelsen viser altså at den generelle trivsel blandt borgerne er øget efter deres deltagelse i projektet. Det eneste parameter der ikke er forbedret er området søvn. Over 50 % er borgerne svarer både ved første og andet spørgeskema at de ikke er vågnet friske og udhvilet. Handlekompetence/motivation 77 % af borgerne svarer i første spørgeskema, at de har en nogenlunde eller stor motivation for at ændre sundhedsvaner. Specielt er det indenfor områderne motion, kost og stress at borgerne en nogenlunde eller stor tro på, at det kan lade sig gøre at forbedre deres sundhedsvaner. 71 % af borgerne vurderer at de har forbedret deres sundhedsvaner. Ud af de 71 % vurderer 64 %, at de har nogenlunde eller gode chancer for at fastholde deres nye vaner. 30 % svarer, at de ikke har forbedret deres sundhedsvaner. Ovenstående viser at størstedelen af borgerne har en motivation for at forbedre deres sundhedsvaner. For de borgere der har ændret deres sundhedsvaner viser spørgeskemaundersøgelsen at størstedelen også tror på at de kan fastholde deres nye sundhedsvaner. 6.1 Rekruttering og fremmøde Ovenfor er de vigtigste resultater fra spørgeskemaet beskrevet. For at kunne rykke borgernes sundhedsvaner har det selvfølgelig været afgørende at få rekrutteret borgere til projektets aktiviteter. I forhold til rekruttering af målgruppen har det været en fordel at sundhedsindsatsen har været integreret i beskæftigelsesindsatsen. Dette betyder, at projektet automatisk har haft berøring med de borgere der bliver henvist fra kommunens Jobcenter til Kompetencecentret og dermed har haft mulighed for at påvirke borgernes sundhedsvaner i en positiv retning. Kompetencecentrets medarbejdere har i den henseende været helt centrale i forhold til at motivere målgruppen, til at deltage i projektets aktiviteter. Men da ikke alle medarbejdere har prioriteret projektet lige højt 12

13 har rekrutteringen også været forskellig alt afhængig af den enkelte medarbejders engagement og interesse i projektet. Nogle medarbejdere nævner yderligere, at det har været en udfordring, at finde tid til at engagere sig i og følge op på projektets aktiviteter, da projektet ikke har været tids prioriteret i forhold til de daglige driftsopgaver på projekterne. I denne sammenhæng nævner medarbejderne, at målgruppen ofte skal holdes i hånden for at sikre fremmøde til aktiviteterne. At leve op til disse krav har været problematisk, når fokus på praktikpladser, fleksjob, ordinært arbejde m.m. har første prioritet. Yderligere har lovgivningen inden for beskæftigelsesområdet flere gange været underlagt politiske beslutningsprocesser, der har forkortet målgruppens forløb i Kompetencecentret. Dette har virket irrationelt, i forhold til at have tid nok til at arbejde med målgruppens sundhedsadfærd. På flere af Kompetencecentrets projekter er det trods disse udfordringer alligevel lykkedes at skabe en kultur og struktur omkring målgruppens deltagelse i projektets sundhedstilbud. På disse projekter er sundhed blevet en naturlig del af borgernes forløb og ikke noget borgeren som udgangspunkt har haft mulighed for at vælge fra eller til. For eksempel er fysisk aktivitet og fokus på sund kost blevet en del af forløbet på flere af projekterne. En af fordelene ved dette er, at borgerne i denne sammenhæng skaber netværk og fungerer som en social støtte for hinanden, når det handler om at fastholde nye sundhedsvaner. Projekterne har yderligere arbejdet med at involvere borgerne i udformningen af projektets sundhedsaktiviteter, ligesom at den enkelte borger i samarbejde med deres jobcoach eller sundhedsvejleder har været med til at nedsætte mål, i forhold til hvad der giver mest mulig mening for borgeren selv. Borgerne nævner, at det betyder meget for dem at have en målsætning/plan for deres forløb i Kompetencecentret og at det giver mening at sundhed er tænkt ind som en del af deres forløb. I nedenstående skema er projektets aktiviteter angivet og fremmødet til de forskellige aktiviteter. Sundhedsaktiviteter Målgruppe henvist fra Jobcenter til Kompetencecenter i løbet af projektets 2 års varighed Fitnesstræning Sundhedsvejledning Mindfulnesstræning/Yoga Kost i teori og praksis Fremmøde Ca. 675 borgere (tallet er et udtræk fra kommunens registre over hvor mange borgere der har været tilknyttet Kompetencecentret i projektperioden) Ca. 40 % af deltagerne i Kompetencecentret starter et forløb med fitnesstræning Ca. 25 % af projektets målgruppe deltager i en sundhedsvejledning. Mellem 5-10 deltagere pr gang. Har fungeret som en obligatorisk del af projekterne i Kompetencecentret 13

14 Varmtvandstræning og svømning i East Kildebride badet Motionscafé i SundhedsHuset Rygestopkurser i SundhedsHuset Akupunktur/ NADA-akupunktur Mellem 5 15 deltagere pr. gang (flere borgere kommer til aktiviteten hver uge i den periode de er tilknyttet Kompetencecentret) Mellem 5-20 deltagere pr. gang (flere borgere kommer til aktiviteten hver uge i den periode de er tilknyttet Kompetencecentret) Meget få fremmødte Mellem 6-8 deltagere pr. uge 7. Mål 4 - Aktivitetsudvikling Projektets aktiviteter er løbende blevet udviklet i forbindelse med sundhedsambassadøruddannelsen. Der er blevet opstillet fordele og ulemper op ved alle aktiviteterne og diskuteret hvordan rekrutteringen bedst mulig fungerer til de forskellige aktiviteter. Kompetencecentrets medarbejdere er blevet enige om en række faste sundhedsaktiviteter som nu kører videre efter projektet er afsluttet. Alle projekterne har fået en sundheds-informationstavle, hvor uge programmet over sundhedsaktiviteter er opslået. Yderligere er der udarbejdet et idé-katalog over forskellige sundhedsaktiviteter, som kunne være relevante at bruge på Kompetencecentrets projekter. Projektdeltagerne svarer ved interviews og i spørgeskemaundersøgelsen at de er tilfredse med de aktiviteter der er blevet udbudt i projektperioden. Nogle projekter bruger stadigvæk spørgeskemaet fra spørgeskemaundersøgelsen som et redskab til at bringe sundhed på banen i deres første samtale med en ny borger. Størstedelen af projektets aktiviteter er ydermere blevet rykket over i SundhedsHuset. Dette er en fordel, da borgerne således lærer SundhedsHuset at kende og bliver informeret om de øvrige tilbud der eksisterer i SundhedsHuset. Dette betyder at projektdeltagerne har mulighed for at fastholde deres nye sundhedsvaner når de stopper deres forløb i Kompetencecentret. Sundhedsindsatsen er yderligere en fast del af Kompetencecentrets personalemøder og der er lavet en aftale med SundhedsHuset medarbejdere om de deltager, hvis det er relevant. Dette betyder at fokus på Kompetencecentrets sundhedsindsats løbende bliver vedligeholdt. 8. Ressourcer Projektets udgifter til de forskellige projektaktiviteter har generelt svaret til det budgetterede. Der har dog været øget udgifter i forhold til sundhedsvejledninger og fitnesstræning. Projektet har undervejs ansøgt Sundhedsstyrelsen om at omfordele budgettet således at flere midler er gået til fitnesstræning og sundhedsvejledninger. Ansøgningen blev godkendt. I forhold til administrationen af projektet har specielt dokumentationsdelen været udfordrerne. At indsamle data kvalitativt i form af interviews og kvantitativt i form af spørgeskemaundersøgelse har krævet en del 14

15 ressourcer, hvilket i perioder er gået ud over den daglige kontakt til projektets praktiske og daglige gang. Ligeledes har bearbejdelsen af data fra interviews og spørgeskemaundersøgelse været svært at prioritere i projektets afslutningsperiode, da fokus har været på at forankre aktiviteter og videreføre projektet i drift. 9. Drift og forankring Social ulighed i sundhed har netop været tema for drøftelse i kommunens Innovationsudvalg og Sundhed - og forebyggelsesudvalg. I denne drøftelse blev blandt andet dette projekts resultater præsenteret. I den politiske aftale for 2013 hedder det, at ressourcerne skal prioriteres, så de i højere grad målrettes de borgere, der har størst behov. Behovet for at videreføre denne indsats er uden tvivl til stede og dette projekt har vist, at det kan lade sig gøre at bruge sundhed som middel til at rykke borgere uden for arbejdsmarkedet i den rigtige retning. Det er derfor også blevet besluttet at videreføre projektets aktiviteter i drift, blandt ved hjælp af den egenfinansiering Kompetencecentret har afsat til sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Projektlederen er blevet forlænget i seks måneder i SundhedsHuset og har blandt til opgave at videreudvikle projektet, sikre fremdrift og kommunikere projektets resultater og nødvendighed til politiske interessenter. Yderligere er der etableret et nyt projekt kaldet Min Vej som tager udgangspunkt i den enkelte borgers helbredsmæssige situation og fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen består af en koordineret individuel planlagt indsats af de vejledningsmæssige og sundhedsfaglige kompetencer i Ballerup Kommunes regi ved Kompetencecentret, Træning & Aktivitet (fysioterapi) og SundhedsHuset. Formålet er at skabe et reelt borgerrettet samarbejde mellem, i dette tilfælde tre decentrale institutioner, som kan sikre sygemeldte og kontanthjælpsmodtagere et helhedsorienteret tilbud. Projektet bygger videre på de erfaringer der blev indsamlet ved projekt Step by Step. 15