Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis."

Transkript

1 Diagnostik og henvisning til psykologordningen af let til moderat deprimerede patienter i almen praksis. Læge Phuong Cao Læge Anne-Marie Vinter Læge Anette Byskov-Nielsen Vejleder Kaj Sparle Christensen, lektor, ph.d. 1

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Introduktion side 2.0 Metode 3.0 Resultater 4.0 Diskussion 1.1 Baggrund Formål Litteratur Spørgeskema Respondenterne Golden standard Respondenternes faglige baggrund Andel henvisninger til psykologordningen Respondenternes vurdering af psykolog tilgængeligheden Sammenfatning og diskussion af resultater Styrker og svagheder Perspektivering Konklusion Referenceliste (1-7) Bilag (a-h) 19 2

3 1. Introduktion 1.1 Baggrund Depression er en alvorlig og livstruende sygdom. Omkring % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet. Punktprævalensen i Danmark er fundet at være 3,3%. Det svarer til, at der til enhver tid er omkring voksne danskere med en klinisk depression 1. Det er vigtigt, at praktiserende læger er gode til at stille diagnosen og foranledige den rette behandling, da en overset depression kan få store personlige konsekvenser for patienten samt medføre et stort samfundsøkonomisk tab. Siden april 2008 har de praktiserende læger haft mulighed for at henvise patienter med let til moderat depression til psykolog via psykologordningen, hvis de vurderer, at patienten vil have gavn af samtaleterapi som led i behandling af depression. Ideen til denne opgave udsprang af, der i vores tværfaglige netværk, blev hentydet til en vis overdiagnosticering og derved fejlhenvisning til psykologordningen med offentligt tilskud. Ved gennemgang af litteraturen viste en stor rapport fra , at kun 33 % af de henviste faldt ind under henvisningskategorien let til moderat depression på tidspunktet for opstart af psykologbehandling. Dette er netop opfulgt af en rapport 3 over resultaterne af webbaseret monitorering af personer, som er henvist efter henvisningskategori 10 og opstartet i psykologbehandling, som viser, at kun 23 % opfylder ICD-10 kriterierne for let til moderat depression. Hvis vurderingen baseres på en MDI sum score er henvisningskriteriet opfyldt for 50 %. Ved gennemgang af relevant international litteratur har vi fundet, at årsagen til, at der henvises for mange falsk positive, kan skyldes den lave prævalens i almen praksis 4, hvor disse tests ikke egner sig til screening. Endvidere at praktiserende læger har svært ved at identificere de lette/milde depressioner, frem for de moderat og svære depressioner 5. Til diagnosticering og eventuelt efterfølgende henvisning til psykologordningen, findes Dansk selskab for almen medicins (DSAMs) kliniske vejledning Unipolar depression- diagnostik og behandling a samt Sundhedsstyrelsens (s) Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let til moderat depression og angst b. Rapporten fra viste endvidere, at 83 % af de responderende praktiserende læger tilbyder samtaleterapi, men i en nyere rapport fra ses, at henvisninger er steget kraftigt efter indførelsen af psykologordningen, samtidig med at ydelse 6101 (samtaleterapi) i almen praksis er faldende. Tillige ser man, af en rapport fra , at disse patienter opleves af de praktiserende læger som værende de mest tidskrævende og sværest at hjælpe. 3

4 1.2 Formål Formålet med vores opgave er at undersøge, om lægerne i almen praksis følger vejledning og retningslinje for både diagnostik og henvisning til psykologordningen. Om de tilkendegiver at kende og bruge disse, samt ved diagnostik om de benytter henholdsvis klinisk skøn og psykometrisk test, hvor MDI, som indeholder ICD -10 kriterierne, betragtes som Golden standard. Hypotesen er således, at de forkerte diagnoser og henvisninger kunne skyldes, at alment praktiserende læger udelukkende bruger deres kliniske vurdering, fordi de ikke har kendskab til eller gør brug af de kliniske vejledninger/retningslinjer. Endvidere om dette kan være afhængigt af anciennitet. Formålet med opgaven er tillige at undersøge, om der i de 4 dele af Region Midt er forskel på henvisningsraten, og om dette skyldes tilgængeligheden af psykologer eller intraregionelle forskelle i efteruddannelse/ mulighed for supervision. Hypotesen er, at der henvises flere i de områder hvor psykologtilgængeligheden er god. Derimod forventes de områder, hvor tilgængeligheden er dårlig, at der her udføres flere samtaler i almen praksis (graden af efteruddannelse er høj), samt at flere deltager i supervisionsgrupper. Endvidere at de læger med høj anciennitet henviser færre grundet større erfaring med samtaler og mere efteruddannelse. 4

5 2.0 Metode 2.1 Litteratur Via Morten Bondo Christensen, underviser på klinisk forskningstrænings-kurset, fik vi viden om en eksisterende rapport, lavet af bl.a. Kaj Sparle Christensen 2, som vi fandt via Google ved at søge på Kaj Sparle, rapport, psykolog og depression. Med rapporten som udgangspunkt har vi orienteret os i litteraturen, primært via kædesøgninger. Vi har fundet alle artikler på Pubmed ved at søge direkte på artiklernes overskrift. Hovedparten af artiklerne er meta-studier, der sammenfatter og vurderer kvaliteten af eksisterende litteraturstudier. Desuden har vi orienteret os i de danske retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen b samt DSAMs kliniske vejledning for unipolar depression a Spørgeskema. Vi har udarbejdet et spørgeskema i håbet om at belyse, hvorvidt læger i almen praksis kender og bruger DSAMs vejledning og opfylder henvisningskriterierne beskrevet i Sundhedsstyrelsens Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. Spørgeskemaet c er på 2 sider. Det besvares anonymt og er en blanding af stratificerende og direkte ja/nej spørgsmål. På side 1 spørges ind til lægens anciennitet, postnummer, kendskab til kliniske vejledninger og kendskab til faglige retningslinjer- og om de bruges. På side 2 spørges ind til hvilke psykometriske test der bruges, hvor stor en andel de henviser til psykolog samt den selvvurderede tilgængelighed til psykolog i det specifikke optageområde. Spørgeskemaet er sendt som brev via Post Danmark indeholdende en frankeret returkuvert med en besvarelsesfrist på 14 dage. Via kontakt til Region Midt Praksisadministration har vi modtaget en komplet nummereret liste med adresser på alle læger/lægehuse inddelt efter kommuner i hele Region Midtjylland. I alt 398 adresser. Fra listen har vi valgt at invitere de læger/lægehuse med lige numre, for på denne måde at være sikre på, spørgeskemaerne kom ud til hele regionen i alt 197 læger har modtaget et brev. De lægeklinikker med flere læger tilknyttet samme adresse har kun fået tilsendt et spørgeskema. Et antal på 11 stk. er uddelt direkte i vores egne fase 2 praksisser. Forskningsenheden for Almen Medicin har været så venlige at betale omkostningerne til papir, kuverter samt frimærker. 5

6 3. Resultater 3.1 Respondenterne Vi sendte i alt 208 spørgeskemaer ud med frankerede svarkuverter og en besvarelsesfrist på ca. 14 dage. Vi modtog i alt 123 spørgeskemaer retur, dermed en responsrate på 59,1 %. Vi måtte kassere 6 spørgeskemaer, da respondenterne ikke havde udfyldt postnumre. De øvrige 117 (56,3 %) spørgeskemaer var udfyldt til fulde og kunne inkluderes i undersøgelsen. Spørgeskemaerne er optalt og analyseret manuelt med systematisk kontroltælling af samtlige resultater. Til analyse af resultaterne blev respondenterne delt i grupper efter hhv. anciennitet d og postnumre e. Region Midt - 4 områder I spørgeskemaerne blev respondenterne bedt udfylde deres postnumre. Udfra dette har vi opdelt dem i 4 områder, da dette indgår i vores tolkning af resultaterne vedrørende psykologdækning, og andel henviste patienter til psykologordningen i Region Midt. Figur 1 NordVest(NV) Øst(Ø) SydVest(SV) Rundt Øst(RØ) : Sydvest : Nordvest : Øst : Rundt Øst Nedenstående histogram (fig. 2) viser respondenterne fordelt på postnumre. Til sammenligning er der fremstillet et histogram over lægeklinikker fordelt på postnumre i Region Midt. ( : Sydvest, : Nordvest, : Øst og : Rundt Øst) (fig. 3) 6

7 Figur 2 Figur 3 60 Histogram, Besvarelser fordelt på postnumre Postnumre på lægeklinikker i Region Midt Sydvest Nordvest Øst Rundt Øst 0 Sydvest Nordvest Øst Rundt Øst Af histogrammerne fremgår det, at fordelingen af respondenterne svarer til fordelingen af lægeklinikker i Region Midt. Anciennitet Udd. 1, er læger i klinisk basisuddannelse, introduktionsstilling og fase 1. Mens Udd. 2 er læger i henholdsvis fase 2 og 3. Figur Respondenternes anciennitet. Udd 1 Udd års års >20 års Af figuren ses at respondenterne langt overvejende er speciallæger, og at de 3 anciennitetsgrupper er forholdsvis lige store. 7

8 3.2 Golden standard Ud fra vores spørgeskema er det muligt at finde de læger, som i deres kliniske arbejde kender og bruger både DSAMs kliniske vejledning og s retningslinjer, samt angiver at bruge MDI og klinisk skøn ved diagnosticering af let til moderat depression. Som tidligere nævnt har vi valgt at kalde denne metode Golden standard. Af flowdiagrammet fremgår hvor mange af vores respondenter som hhv. kender og bruger vejledningerne. 117 respondenter 113 kender DSAMs vejledning 4 kender ikke DSAMs vejledning 82 Bruger DSAMs vejledning 31 bruger ikke DSAMs vejledning 4 bruger ikke DSAMs vejledning 79 kender 's retningslinjer 3 kender ikke s retningslinjer 29 kender 's retningslinjer 2 kender ikke 's retningslinjer 2 kender 's retningslinjer 2 kender ikke 's retninglinjer 77 bruger 's retningslinjer 2 bruger ikke 's retnings linjer 25 bruger 's retnignslinjer 4 bruger ikke 's retningslinjer 2 bruger 's retningslinjer Af de 82 respondenter som kender og bruger DSAMs vejledning, er der 77 (65,8 %) af alle respondenter som tillige kender og bruger s retningslinjer ved henvisning af patienterne til psykolog. Se bilag f for flowdiagram udelukkende på kendskab og brug af STTs vejledning. De 65, 8 % fordeler sig således i henhold til anciennitet. Figur 5 100% 80% 60% 40% 20% 0% Brug af vejledning og retningslinjer fordelt på anciennitet Udd 1 Udd års års > 20 års Andel, som gør Andel, som ikke gør Alle anvender både klinisk skøn og psykometrisk test i deres kliniske arbejde ved diagnostik af let til moderat depression - ikke alle angiver at bruge MDI. 8

9 Figur 6 72 anvender MDI 77 anvender psykometriske test og klinisk vurdering ved diagnostik 5 anvender anden Anden test = Beck, Hamiliton el Anden. 4/5 har > 20 års anciennitet. 1/5 har års anciennitet Af de 5 respondenter, som ikke bruger MDI men anden test, ses at det er de ældre speciallæger med anciennitet over 20 år, som anvender anden test. 72 ud af 117 respondenter (61,5 %) lever således op til vores Golden standard. Til trods for der kun er 47,5 % (19/40 d )af de med anciennitet over 20 år, som følger Golden standard, mod henholdsvis 63,9 % ( 23/36 d ) og 71 % (27/38 d ) i de to andre anciennitetsgrupper, er der ikke statistisk signifikant forskel på speciallægernes brug heraf, p= 0,55 (Pearson Chi 2 test). Hvis vi udelukkende ser på, hvordan vores 117 respondenter stiller diagnosen, uden at kigge på deres kendskab til vejledning og retningslinje eller deres anciennitet, da stilles diagnosen let til moderat depression som vist i fig. 7. Figur 7 Psykometriske test og/ el kun klinik 1% 13% Klinik + MDI Klinik + anden 86% Kun klinik 9

10 % 3.3 Respondenternes faglige baggrund Vi har spurgt respondenterne til deres efteruddannelse i psykoterapi, samt om de deltager i supervisionsgrupper. 74 g respondenter (63,3 %) har efteruddannelse eller deltager i supervisionsgruppe. De fordeler sig således på henholdsvis anciennitet (fig. 8) og område af Region Midt(fig. 9). Figur 8 Figur 9 100% 80% 60% 40% 20% Har du efteruddannelse i psykoterapi og/eller deltager du i supervisionsgruppe? 0% Udd års års > 20 års Har du efteruddannelse i psykoterapi og/eller deltager du i supervisionsgruppe? Ja Nej Ja Nej I Nordvest er der kun 43,5 % som har efteruddannelse og/eller deltager i supervision. Ad bilag h fremgår følgende - 18,8 % af vores respondenter deltager i supervisionsgruppe og har en efteruddannelse i psykoterapi. - 29,9 % af vores respondenter går udelukkende i supervisionsgruppe. - 14,5 % af vores respondenter har udelukkende en efteruddannelse i psykoterapi. De efteruddannede/supervisionsdeltagelse g+h. For de 63,3 %, som har en form for efteruddannelse eller deltager i supervisionsgruppe, viser det sig, at 29,7 % (22/74) har både efteruddannelse og forsat deltager i supervision. I gruppen (11-20 års anciennitet) er det 23,7 % (9/38) af samtlige respondenter. 10

11 Procentvis fordeling af henvisninger 3.4 Andel henvisninger til psykologordningen Figur 10 viser hvorledes de forskellige anciennitetsgrupper henviser til psykolog. Figur Henvisninger i forhold til anciennitet 0-25 % % % % Udd års års > 20 års Henvisninger ift anc. Udd års anc års anc >20 års anc 0-50 % 33% 61,1% 73,7% 87,5% >50 % 66% 38,9% 26,3% 12,5% Krydstabuleres antal henvisninger med respondenternes grad af efteruddannelse (inklusiv deltagelse i supervision) fordeler det sig således: Efteruddannelse Ja Nej I alt Andel henviste 0-25 % % % % I alt ,3 % (18/74) af dem med efteruddannelse/supervision henviser mere end halvdelen af deres patienter til psykolog sammenholdt med 30,2 % (13/43) i den gruppe uden efteruddannelse/supervision. p=0.49, således ikke statistisk signifikant (Pearson Chi 2 test). Der er ingen signifikant forskel på de 4 grupper, p= 0,24 (Pearson Chi 2 test), men nøjes vi med at se på dem, som henviser færrest, er der en trend i retning af, at dem med efteruddannelse/supervision tilhører den gruppe, p= 0,09 (Pearson Chi 2 test). 11

12 Procentvis fordeling af henvisninger Figur 11 viser hvorledes henvisningsprocenten fordeler sig i forhold til respondenternes postnumre/hvor i regionen de driver klinik. Figur Henvisningsprocent i forhold til postnummer Sydvest Nordvest Øst Rundt øst 0-25 % % % % Det bemærkes, at alle de respondenter, der henviser % af deres patienter med diagnosen let til moderat depression, er praktiserende i Øst, jvf

13 3.5 Respondenternes vurdering af psykologtilgængeligheden Figur 12 viser hvorledes respondenterne i de 4 områder af Region Midt vurderer psykologtilgængeligheden i deres område, skelnet mellem god (thumbs up) eller dårlig/ved ikke (thumbs down). Figur 12 Sydvest Nordvest Øst Rundt Øst % 57% 63% 57% 40% 43% 37% 43% Der er 59,8 % respondenter som synes, at psykologtilgængeligheden i deres område er god. 40,2 % finder den dårlig/ved ikke. Lavest er vurderingen i området NV og RØ, hvor 43,5 % finder tilgængeligheden dårlig/ved ikke. 63,3 % i området Øst finder psykologtilgængeligheden god. 90 % af respondenterne i området SV henviser 0-50 % af deres Let til moderat depressive patienter e, og 60 % vurderer at der er god psykologtilgængelighed i området. De er overvejende selv efteruddannede og/eller deltagende i supervision. 69,5 % i området NV henviser 0-50 % e af deres Let til moderat depressive patienter, hvor 56,5 % vurderer, at der er god psykologtilgængelighed i området. De er de dårligst efteruddannede/ ikkedeltagende i supervision. 10 % af respondenterne i området Øst henviser % af deres let til moderat depressive patienter. Det er det eneste område i undersøgelsen, hvor respondenterne angiver at henvise så stor en gruppe af deres patienter i denne kategori. 63 % vurderer, at der er god psykologtilgængelighed i området. De er efteruddannede/deltagende i supervision på niveau med kollegerne i RØ. I området RØ angiver 91,4 % e af respondenterne at henvise 0-50 % af deres let til moderat depressive patienter, og 57 % vurderer, at der er god psykologtilgængelighed i området. 68,6 % af dem er efteruddannede. 13

14 4.0 Diskussion 4.1 Sammenfatning og diskussion af resultater Respondenternes fordeling i Region Midt er svarende til klinikkernes fordeling i regionen (figur 2+3). Speciallægernes anciennitet er fordelt på 3 lige store grupper, og derfor vurderer vi, at resultaterne i undersøgelsen er sammenlignelige grupperne imellem. Deres svar viser som følger: 61,5 % lever op til Golden standard. 57,5 % af lægerne med mere end 20 års anciennitet kender og bruger både DSAMs vejledning og s kriterier. Af disse er der 82,6 %, der anvender MDI d. Til sammenligning er der 100 % i gruppen 0-10 års anciennitet, som kender og bruger vejledning og retningslinje, der anvender MDI d. 63,25 % har efteruddannelse og/ eller deltager i supervisionsgruppe g. Dårligst i NV, hvor 43,5 % har efteruddannelse og /eller deltager i supervisionsgruppe (fig. 9). Af de efteruddannede/supervisonsdeltagende kollegaer henviser 24 % mere end 50 % af deres let til moderat depressive patienter. Af læger uden efteruddannelse/supervision henviser 30 % mere end halvdelen af deres patienter. Efterudannede/superviserede læger har trend i retning af at henvise færre patienter. Læger med over 20 års anciennitet henviser færrest af deres let til moderat depressive patienter. 38,9 % af læger med 0-10 års anciennitet henviser mere end halvdelen af deres patienter, hvilket er den største gruppe af speciallæger, der henviser så stor en andel. Læger med års anciennitet er den gruppe, der er bedst efterudannede/superviserede (74 % g ), samtidig med er de også den største gruppe, som lever bedst op til Golden standard (71 % d ). Kun 26,3 % af dem henviser mere end halvdelen af deres patienter (fig 10). 59,8 % af respondenterne finder psykologtilgængeligheden god. I Øst vurderes psykologtilgængeligheden bedst, og her henviser 38,8 % af alle lægerne mere end halvdelen af deres patienter e. I NV, hvor man er dårligst efteruddannet/superviseret henviser 30 % af lægerne mere end halvdelen af deres patienter e. I RØ er man bedst efteruddannet/superviseret, og her henviser kun 8,6 % af lægerne mere end halvdelen af deres patienter e. RØ og NV vurderer psykologtilgængeligheden ens. 14

15 Vi har i vores opgave arbejdet med en selvdefineret Golden standard, som vi i gruppen mener er den bedste måde, hvorpå man korrekt diagnosticerer patienter med let til moderat depression. Denne indebærer kendskab og brug af både s kriterier og DSAMs vejledning samt anvendelse af MDIskema og klinisk skøn. Man kan kun følge s kriterier korrekt, hvis man samtidig også bruger DSAMs vejledning til bl.a. somatisk differentialdiagnostisk udredning. Vi mener ikke, det er nok kun at bruge ICD- 10 kriterierne, da de ikke er fyldestgørende nok til at vurdere sværhedsgraden af en depression. Man kan anvende flere anerkendte diagnostiske tests, men vi mener, MDI- skemaet er det bedste, da det både giver mulighed for en mere nuanceret diagnosticering i henhold til ICD-10 kriterierne og mulighed for at vurdere og monitorere sværhedsgraden af depressionen. Det er samtidig en tidsbesparende undersøgelse, da det er patienten selv, der scorer de forskellige symptomer. Ved udelukkende monitorering er HAM-D17 en mere præcis og detaljeret test, men også væsentlig mere tidskrævende da det er lægen der vurderer og scorer symptomerne. Over 60 % lever op til vores Golden standard, hvilket burde give 60 % korrekt diagnosticerede patienter på henvisningstidspunktet og ikke kun 23 % 3. Dette kan måske tyde på, at de praktiserende læger alligevel ikke følger Golden standard til fulde. At de ikke tolker vejledningen og retningslinjen ens, dvs ikke er undervist i brug af disse. Deres motivation for henvisninger kan være betinget af andre faktorer, såsom patienternes forhold vedrørende f.eks. økonomi, motivation, netværk eller egenomsorg. De praktiserende læger kan også føle sig mere pressede til at henvise på patientens opfordring, selv om patienten ikke opfylder kriterierne. En anden forklarende årsag kan være fejldiagnosticering/fejltolkning af MDI, hvor der kun lægges vægt på sum score og ikke ICD-10 kriterierne, således der bliver en overdiagnosticering. Derudover er det differentialdiagnostisk svært at skelne depression fra f.eks. en akut belastningsreaktion eller stress. Ingen af vores resultater har vist nogen statistisk signifikans, men det tyder på, at lægerne med mere end 20 års anciennitet er den gruppe, hvor færrest anvender MDI d. De henviser færre på trods af samme grad af efteruddannelse og/eller supervision, som den gruppe af læger med 0-10 års anciennitet. En af forklaringerne kan være, at de vægter deres mavefornemmelse højere. Psykologordningen er relativ ny, hvorfor de ikke har været vant til at henvise og i stedet behandlede patienterne selv, hvilket de måske fortsat gør. Modsat henviser læger med 0-10 års anciennitet flere til psykologordningen, da det næsten altid har været en behandlingsmulighed for dem. En anden årsag kan også være manglende erfaring og usikkerhed med diagnosticeringen, som derved øger tendensen til at henvise. En stor del af lægerne er efteruddannede/i supervisionsgrupper og dette mest i Øst. Dette kan skyldes en større tilgængelighed for efteruddannelse, hvor kurser oftere er placerede i Silkeborg og Aarhus. Trods ingen signifikans kan man i undersøgelsen se, at det tenderer mod vurderingen af god psykologtilgængelighed giver en høj henvisningsrate. Det ser ud til, at psykologtilgængeligheden pr. indbygger er størst i Øst i forhold til Vest 7. 15

16 4.2 Styrker og svagheder Spørgeskemaundersøgelsen er et tværsnitsstudie og har dermed karakter af at være beskrivende. En ulempe ved tværsnitsstudier er risikoen for selektionsbias, som opstår hvis forskelle i besvarelser fra respondenter afviger fra besvarelser fra ikke-respondenter og giver anledning til systematiske fejl. Til trods for anonymitet og frankerede svarkuverter var der et frafald på omkring 44 %, hvilket åbner muligheden for, at de personer, der ikke indgik i undersøgelsen, ville have svaret anderledes og dermed ændret udfaldet, f.eks. efteruddannelsesniveauet og psykologtilgængeligheden i SV. Måske har nogle læger undladt at svare på grund af et manglende kendskab til de retningslinjer, vi har undersøgt. Alle data er dobbelt indkodet af den samme person. Vi havde tilstræbt en population på cirka 200 læger. Den faktiske studiepopulation er 117. Den konkrete målpopulation er almen praktiserende læger i Region Midt. Den eksterne målpopulation er almen praktiserende læger i Danmark. Undersøgelsens eksterne validitet er til stede, da resultaterne må antages at være repræsentative og generaliserende. Den interne validitet kan derimod være truet af informationsbias. Respondenterne kan have følt sig pressede til at svare det, der er det mest socialt acceptable ifølge golden standard ( social desirability bias ). Der kan også være tale om recallbias, da man måske ikke kan huske, hvor stor en del af sine letmoderate depressive patienter, man henviser til psykolog. Endvidere kan den interne validitet også være truet af confounding. Dette kan være i forbindelse med diagnosticering af let til moderation depression, hvor det kan være svært at differentiere fra andre tilstande som bl.a. akut belastningsreaktion, angst eller hypothyreose, da symptombilledet er meget lig hinanden. Det anvendte spørgeskema er ikke valideret. Det blev lavet og sendt ud som det allerførste i selve opgaveprocessen. Vi har ikke opdaget egentlige fejl i spørgeskemaet men har efterfølgende flere gange tænkt, udformningen kunne have været mere målrettet vores hypotese, og at nogle spørgsmål skulle have været mere præciserende. Det ville f.eks. have været yderst interessant at vide, hvorvidt de praktiserende læger bruger MDI sum score i diagnosticering af depression. Bl.a. vedrørende spørgsmålet om vurderet psykologtilgængelighed kan det diskuteres, hvorledes man fortolker ordet tilgængelighed. Nogle vil forstå det som ventetiden, andre opfatter det som det faktisk antal af psykologer. Derudover har vi heller ikke givet respondenten mulighed for udelukende at angive brug af psykometrisk test som en del af diagnosticeringen. Undersøgelsens population er lille, hvilket giver mulighed for, at studiet har lav statistisk styrke, og at estimaterne kan være behæftede med en vis usikkerhed. 16

17 4.3 Perspektivering Vi kan kun gisne om, hvordan undersøgelsen ville have set ud, hvis vi i spørgeskemaet havde spurgt ind til brugen af sum score ved henvisning til psykolog. I spørgeskemaundersøgelsen angiver 61,5 % at følge Golden standard, men jf. Sparle et al 3, kan man få en mistanke om, at de ikke bruger vejledningen og kriterierne korrekt. Rapporten viser, at hvis henvisningskriteriet i stedet er baseret på MDI sum score, er henvisningskriteriet opfyldt for 50 % af patienterne. I takt med at vi henviser flere til psykolog, og antallet af 6101-ydelser er faldet, bør man sætte fokus på efteruddannelse indenfor psychiatria minor, eftersom der er læring i vedligeholdelse af sine evner indenfor psykoterapi og korrekt diagnosticering. Man kan også stille flere krav på selve henvisningen, således de kan risikere at blive afvist. Lægen vil på den måde blive gjort opmærksom på mangler/uopfyldte kriterier i henvisningen. 5.0 Konklusion Efter analyse af spørgeskemaerne udsendt til vores kollegaer i Region Midt, har vi fundet, at 61,5 % anvender Golden Standard, i det de henviser til psykologordningen med baggrund i kendskab og anvendelse af DSAMs vejledning og s retningslinjer. 61,5 % anvender både klinisk skøn og MDI til diagnostik, men det står os uvist, om de benytter sum score til diagnosticering. Vi fandt, at færrest af de kollegaer med lang anciennitet lever op til dette. Dog ingen signifikant forskel mellem anciennitetsgrupperne. Vi fandt ingen signifikant forskel i andel henviste patienter med let til moderat depression mellem respondenterne, men undersøgelsen tyder på, at læger med anciennitet over 20 år henviser færre. Hos de kollegaer som har efteruddannnelse i psykoterapi og/eller er i supervisonsgruppe, fandtes en trend i retning af at de henviser færre, end de som ikke har efteruddannelse/er i supervision. Læger med års anciennitet er den gruppe, der er bedst efterudannet/superviseret, samtidig med er de også den gruppe, som lever bedst op til Golden standard. I Øst, hvor psykologtilgængeligheden vurderes bedst, henvises flere patienter til psykologordningen, dette dog ikke signifikant flere end i Nordvest, hvor tilgængeligheden vurderes dårligst. Tak til vejleder Kaj Sparle Christensen for vejledning med blandt andet statistiske beregninger. 17

18 6.0 Referenceliste 1) 2) Christensen KS, Fjeldsted R. Evaluering for ordning med psyklologbehandling af personer med let til moderat depression. Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, ) Christensen KS et al. Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling. Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, ) Mitchell et al. Clinical diagnosis of depression in primary care: a meta-analysis. Lancet ) Mitchell et al. Can general practitioners identify people with distress and mild depression?. Journal of Affective Disorders, ) Christensen KS, Fjeldsted R. Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende psykologbehandling af personer med lette til moderat svære depressioner i Fyns og Århus Amter. Forskningsenheden for Almen Praksis i Århus, ) side 13 18

19 7.0 Bilag a) Klinisk vejledning for almen praksis. Unipolar depression. Diagnostik og behandling. DSAM, (http://www.dsam.dk/files/9/depression_med_links.pdf ) b) Faglige retningslinjer for henvisning til psykolog. For patienter med let til moderat depression og angst. Sundhedsstyrelsen, 2012.( c) Spørgeskema Kære kolleger. I forbindelse med uddannelsen til speciallæge i almen medicin, skal vi i fase 2 lave et forskningstræningprojekt. Herning den Vores opgave går ud på at afdække, hvordan praktiserende læger stiller diagnosen Let til moderat depression før henvisning til psykologordningen. Vi beder derfor om jeres hjælp med dette spørgeskema. Returner venligst i medsendte svarkuvert. Hvem er du? Sæt kryds Uddannelseslæge (KBU, Intro eller fase 1) Uddannelseslæge (fase 2-3) Speciallæge med 0-10 års anciennitet Speciallæge med års anciennitet Speciallæge med >20 anciennitet Angiv venligst dit postnummer Postnr. 19

20 Jeg har efteruddannelse i psykoterapi? Jeg deltager i en supervisionsgruppe? Ja Nej DSAMs kliniske vejledning: Unipolar depression. Diagnostik og behandling (2010) Har du kendskab til ovennævnte vejledning? Ja Nej Bruger du ovennævnte vejledning? FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG For patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst ( 2012) Har du kendskab til ovennævnte retningslinjer? Bruger du ovennævnte retningslinjer ved henvisning til psykolog? Ja Nej Til at stille diagnosen Let til moderat depression, hvad bruger du overvejende? Ja Nej Anvender kun klinisk vurdering. Psykometriske test og klinisk vurdering. Hvis du bruger psykometriske test, hvilke bruger du da? Ja Nej MDI Hamiltons (HAMD) Becks (BDI) Anden 20

21 Hvor stor en andel af dine patienter med diagnosen Let til moderat depression, henviser du til psykologordningen? Sæt kryds 0-25 % % % % Hvordan vurderer du tilgængeligheden til psykologer i dit område? Sæt kryds God Dårlig Ved ikke Med venlig hilsen Lægerne Anne-Marie Vinter, Phuong Cao & Anette Byskov-Nielsen Svar udbedes senest den

22 d) Udd.1 (1 respondent) Udd. 2 (2 respondenter) Kender du DSAMs vejledning 1 kender 1 Bruger DSAm 1 Kender 1 Bruger Kender du DSAMs vejledning 2 kender 2 Bruger DSAm 2 Kender 2 Bruger 1 Bruger MDI 2 Bruger MDI 0-10 års anciennitet (36 respondenter) Kender du DSAMs vejledning 35 kender 1 kender ikke DSAMs vejl 26 Bruger DSAm 9 Bruger ikke DSAM Bruger ikke DSAM 24 Kender 2 Kender Ikke 8 Kender 1 Kender ikke 1 kender 23 Bruger 1 Bruger Ikke 2 Bruger MDI 6 Bruger 2 Bruger ikke 1 bruger MDI 1 bruger 23 Bruger MDI 1 bruger MDI 5 Bruger MDI 1 Bruger Anden 1 bruger MDI 1 bruger kun klinik 1 bruger MDI 22

23 11-20 års anciennitet (38 respondenter) Kender du DSAMs vejledning 38 kender 28Bruger DSAm 10 Bruger ikke DSAM 28 Kender 9 Kender 1 Kender ikke 28 Bruger 8 Bruger 1 Bruger ikke 1 Bruger anden test 27 Bruger MDI 1 Bruger anden 6 Bruger MDI 2 Bruger Anden 1 bruger MDI >20 års anciennitet (40 respondenter) Kender du DSAMs vejledning 37 kender 3 kender ikke DSAMs vejl 25 Bruger DSAm 12 Bruger ikke DSAM 3 Bruger ikke DSAM 24 Kender 1 Kender Ikke 12 Kender 1 Kender 2 Kender Ikke 23 Bruger 1 Bruger Ikke 1 bruger anden 11 Bruger 1 Bruger ikke 1 Bruger 2 bruger anden 19 Bruger MDI 4 Bruger ander 1 Bruger MDI 9 Bruger MDI 2 Bruger Anden 1 bruger anden 1 Bruger MDI Kender og bruger DSAMs vejledning fordelt på anciennitet. Hvis respondenten kender DSAM s vejledning, bruges den da? Ja Nej I alt Udd. 1 1 (100 %) 0 (0%) 1 Udd. 2 2 (100 %) 0 (0%) års 26 (74,3%) 9 (25,7%) års 28 (73,7%) 10 (26,3%) 38 >20 års 25 (67,6%) 12 (32,4%) 37 Total Der er 67,6 % af de med anciennitet over 20 år, som vælger at bruger DSAMs vejledning, sammenlignet med hhv 74,3 % og 73,7 % af de med anciennitet mindre eller lig med 20 år. Ingen statistisk signifikant forskel, p= 0,4. 23

24 e) Postnumre: Sydvest Antal: 10 respondenter. Psykologdækningen Efteruddannelse/supervision Øvrige I alt (%) God % Dårlig/ Ved ikke % 100 % *Nr refererer til følgende gruppeinddeling. Antal henvisninger Gr. 1 Gr.2 Gr. 3 Gr. 4 I alt (%) 0-25 % % % % % % % Total 100 % Postnumre: Nordvest Antal: 23 Psykologdækningen Efteruddannelse/supervision Øvrige I alt (%) God ,5 % Dårlig/ Ved ikke ,5 % 100 % *Nr refererer til følgende gruppeinddeling. Antal henvisninger Gr. 1 Gr.2 Gr. 3 Gr. 4 I alt (%) 0-25 % ,43 % % ,00 % % ,43 % % % Total 100 % Postnumre: Øst Antal: 49 Psykologdækningen Efteruddannelse/supervision Øvrige I alt (%) God ,27 % Dårlig/ Ved ikke ,73 % 100 % 24

25 *Nr refererer til følgende gruppeinddeling. Antal henvisninger Gr. 1 Gr.2 Gr. 3 Gr. 4 I alt (%) 0-25 % ,49 % % ,73 % % ,57 % % ,00 % Total 100 % Postnumre: Rundt Øst. Antal: 35 Psykologdækningen Efteruddannelse/supervision Øvrige I alt (%) God % Dårlig/ Ved ikke % *Nr refererer til følgende gruppeinddeling. Antal henvisninger Gr. 1 Gr.2 Gr. 3 Gr. 4 I alt 0-25 % ,71 % % ,71 % % ,60 % % % Total 100 % Vurdering af psykologtilgængeligheden versus andel af henviste? Postnr Sydvest God Dårlig 0-25 % % % % 0 0 Total 6 4 Postnr Nordvest God Dårlig 0-25 % % % % 0 0 Total

26 Postnr Øst God Dårlig 0-25 % % % % 4 1 Total Postnr Rundt Øst God Dårlig 0-25 % % % % 0 0 Total I alt God Dårlig 0-25 % % % % 4 1 Total f) s retningslinjer. 117 respondenter 110 kender 7 kender ikke 104 bruger 6 bruger ikke 7 Bruger ikke 10 Bruger anden 94 Bruger MDI 1 Bruger Anden 4 Bruger MDI 1 Bruger kun klink 4 Bruger Anden 3 Bruger MDI 26

27 g) Har du efteruddannelse i psykoterapi og/eller I alt Ja Nej deltager du i supervisionsgruppe? Udd (33%) 2 (67%) 0-10 års (61%) 14 (39%) års (74%) 10 (26%) >20 års (58%) 17 (42%) Total 74 (63,2%) 43 (36,8%) h) Hvilken form benyttes af de 74 resp? Psykoterapi Supervision Begge Udd (100%) års 4 (18,2%) 13 (59,1%) 5 (22,7%) års 7 (25%) 12 (42,9%) 9 (32,1%) >20 års 6 (26,1%) 9 (39,1%) 8 (34,8%) Total 17 (23%) 35 (47,3%) 22 (29,7%) 27

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling

Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Rapporten er udarbejdet af: Kaj Sparle Christensen, lektor, ph.d. Marie Mortensen, ph.d.-studerende, MSPH

Læs mere

Foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget

Foretræde for Sundheds- og Ældreudvalget Redegørelse for de metodologiske problemer ved rapporten Opfølgning på Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer for henvisning til psykologbehandling Resumé De undersøgelser og metoder, der ligger til

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis

Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Psykiatri i almen praksis Psykometriske test ved psykiatriske lidelser i almen praksis Af Kaj Sparle Christensen Med DSAM s kliniske vejledninger for diagnostik og behandling af demens (1), unipolar depression

Læs mere

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014

Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 Kommunale tilbud til mennesker med ondt i ryggen 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Gigtforeningen Udarbejdet af Christian Brüggemann og Rikke Korsgaard Januar 2015 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

360 graders evaluering

360 graders evaluering 360 graders evaluering Metoden egner sig til bedømmelse af uddannelseslægens kompetencer indenfor kommunikation, samarbejde, leder/administrator/organisator og professionel. Dette er roller, der kræver

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet

Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet Evalueringsrapport Q-cirkler: Pilotprojektet Formål Evalueringens formål er at undersøge deltagernes oplevelser af Q-cirkler et pilotprojekt i Region Sjælland med henblik på udbytte og potentiale med særligt

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C

Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 fe.aarhus@alm.au.dk www.alm.au.dk/fe Oktober

Læs mere

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Resumé Psykologbehandling er den behandlingsform, som har bedst dokumenteret effekt

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning

Vurdering af epidemiologiske undersøgelser. Epidemiologisk forskning Vurdering af epidemiologiske undersøgelser Epidemiologisk forskning Mogens Vestergaard Institut for Epidemiologi og Socialmedicin Aarhus Universitet mv@soci.au.dk At belyse en videnskabelig hypotese ved

Læs mere

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression

Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013

Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters ventetid for at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 Rapport over undersøgelse af lægehenviste klienters at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer oktober 2013 1 Ventetidsundersøgelse I oktober 2013 sendte Dansk Psykolog Foreningen en undersøgelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Fælles Medicinsk Ambulatorie M - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af

Læs mere

Kommunal træning 2014

Kommunal træning 2014 Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2013

Kommunal træning af ældre 2013 Kommunal træning af ældre 2013 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen September 2013 Projektnummer:

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012

Seksuel chikane blandt sygeplejersker i 2012 Ja (n=245) fra en kollega (n=9) fra en leder (n=0) fra underordnede (n=0) fra en læge (n=45) fra klienter/patienter (n=187) fra pårørende (n=15) fra en anden (n=14) Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer juni 2013

Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer juni 2013 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 348 Offentligt Rapport over undersøgelse af udviklingen i ventetiden for lægehenviste til at komme til behandling ved en psykolog med ydernummer

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 78 PATIENTOPLEVETKVALITET 3 Svarprocent: 6% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til psykologbehandling for let til moderat depression og angst

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til psykologbehandling for let til moderat depression og angst REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Tilrettet - OK-Nyt Praksis nr. 017-12 Tillægsaftale vedr. satspuljemidler til

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 69 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 53% Patientoplevetkvalitet 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen

Genoptræningen. Rapportering 2012. Udarbejdet: Marts 2013. Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Genoptræningen Rapportering 2012 Udarbejdet: Marts 2013 Udarbejdet af: Tina Riegels, Lillian Hansen, Helene Larsen Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Kvalitetsudviklingstiltag på baggrund af Test rapport

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

RLTN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN Tillægsaftale vedr. satspuljemidler Følgende aftale er indgået mellem Regionernes

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Center of Excellence Silkeborg

Center of Excellence Silkeborg Center of Excellence Silkeborg Fremtidens Diagnostik Diagnostisk Center i Silkeborg Ulrich Fredberg Lancet Neurol. 2009 Mar;8(3):235-43. Effect of urgent treatment of transient ischaemic attack and minor

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri

Børne- og Ungdomspsykiatri Danske Regioner Juni 2014 Børne- og Ungdomspsykiatri Pakkeforløb til udredning Afklarende samtale Basis udredningspakke Standard udredningspakke Udvidet udredningspakke Indledning Formålet med pakkeforløb

Læs mere

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET:

SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: SVARRAPPORT AUDITPROJEKTET: ØREPROBLEMER HOS FØRSKOLEBØRN Et kvalitetsudviklingsprojekt vedrørende praktiserende lægers diagnostik af øresygdomme specielt med henblik på tympanometri. Audit om ØREPROBLEMER

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 6.253 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 48% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 8.637 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 53% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

Kommunal træning af ældre 2012

Kommunal træning af ældre 2012 Kommunal træning af ældre 2012 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Oktober

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS)

Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Dansk Selskab for Fysioterapi 28. februar 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Fysioterapi til patienter med Amyotrofisk Lateral Sclerose (ALS) Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for

Læs mere

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM

Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Bilag: Kræftpakker 1.halvår 2012, data trukket 27. august fra InfoRM Indholdsfortegnelse: Side 1: Forklaring til tabellerne Side 3: Region Midtjylland samlet Side 7: Regionshospitalet Horsens Side 9: Hospitalsenhed

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 22.799 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 51% FORORD 01 I denne rapport modtager regionen afrapportering på undersøgelse af den patientoplevede kvalitet

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Michelle Christine Nielsen Svarprocent: 53

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Michelle Christine Nielsen Svarprocent: 53 MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Michelle Christine Nielsen Svarprocent: 53 Læsevejledning Her er dine resultater fra målingen af patientoplevet kvalitet i speciallægeklinik, som blev gennemført

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Øre Næse Hals Klinikken, Esbjerg Svarprocent: 53

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Øre Næse Hals Klinikken, Esbjerg Svarprocent: 53 MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Øre Næse Hals Klinikken, Esbjerg Svarprocent: 53 Læsevejledning Her er dine resultater fra målingen af patientoplevet kvalitet i speciallægeklinik, som blev gennemført

Læs mere

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Morten Ring ApS. Svarprocent: 72

MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET Morten Ring ApS. Svarprocent: 72 MÅLING AF PATIENTOPLEVET KVALITET 2017 Morten Ring ApS. Svarprocent: 72 Læsevejledning Her er dine resultater fra målingen af patientoplevet kvalitet i speciallægeklinik, som blev gennemført i perioden

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis

Behandling af stress, angst og depression i almen praksis Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted

Evaluering af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted af Animerede enkeltlyde, dialoger og udtaleværksted I. Baggrund... 2 II. Formål... 2 III. ens udformning... 2 III.1. Succeskriterier... 2 III.2. Indsamling af data... 2 IV. Resultater... 3 IV.1 Respondenter

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER

SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER SEPTEMBER 2015 EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING I PRAKSISSEKTOREN FOR SÆRLIGT UDSATTE PERSONGRUPPER EVALUERING OG PERSPEKTIVERING AF TILSKUDSORDNINGEN TIL PSYKOLOGBEHANDLING

Læs mere

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning

Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt Rapport Kræftens Bekæmpelse Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt - En spørgeskemaundersøgelse vedrørende patienter og pårørendes erfaringer og oplevelser Maj 2009 Patientstøtteafdelingen 1 Indledning

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Patienterne har ordet

Patienterne har ordet Patienterne har ordet Undersøgelse i børne- og ungdomspsykiatriske ambulatorier Region Midtjylland, 2007-08 Center for Kvalitetsudvikling på vegne af: Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE)

MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) MIDTTRAFIK 2010 UNDERSØGELSE AF TILFREDSHEDEN MED DEN SIDDENDE PATIENTBEFORDRING (PERSONALE) INDHOLD 01 02 03 04 05 06 07 08 09 Indledning Dataindsamling Deltagernes baggrundsdata Sammenfatning Læsevejledning

Læs mere

De sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem?

De sårbare patienter. - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? De sårbare patienter - Kender vi dem? - Er vi enige om, hvordan vi behandler dem? - Og hvad med det sårbare system? En sårbar patient med kronisk sygdom er dysreguleret Eller en patient der ikke kan gennemføre

Læs mere

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis

Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis NOTAT DSR Analyse Konsultationssygeplejerskernes arbejdsområde og vilkår ansat i en almen lægepraksis Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i perioden fra den 11-29. august 2008 gennemført en undersøgelse af konsultationssygeplejerskers

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling

Læs mere

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3

Brugertilfredshed på aktivitetscentrene daghjem 2012. 1. Indledning... 2. 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1 Kvalitet inden for givne rammer... 3 1.2 Undersøgelsens fokusområder og opbygning... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 5 2.1 Hvad betyder tallene i tabellerne?...

Læs mere

NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016

NOTAT. Spørgeskemaundersøgelse om psykiatri 2016 NOTAT Ergoterapeutforeningen Nørre Voldgade 90 DK-1358 København K Tlf: +45 88 82 62 70 Fax: +45 33 41 47 10 cvr nr. 19 12 11 19 etf.dk Den 19. maj 2016 Side 1 Ref.: nbl E-mail: nbl@etf.dk Direkte tlf:

Læs mere