Branchevejledning. om indretning af. daginstitutioner. dag. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Branchevejledning. om indretning af. daginstitutioner. dag. Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed"

Transkript

1 Branchevejledning om indretning af daginstitutioner dag Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed

2 Branchevejledning om indretning af daginstitutioner - 2. udgave Branchearbejdsmiljøråd Social & Sundhed 1

3 2

4 Indledning Branchevejledning om indretning af daginstitutioner er udarbejdet af Branchearbejdsmiljøråd Social & Sundhed. Denne 2. udgave er en gennemgribende revision af den oprindelige vejledning, som blev udgivet i Den har været til høring i Direktoratet for Arbejdstilsynet, hvis bemærkninger er indarbejdet i teksten. Branchevejledningen afløser den tidligere vejledning fra Branchesikkerhedsrådet for Social- og Sundhedsvæsenet (BSR 11), idet lovgrundlaget har undergået væsentlige ændringer, siden den første vejledning blev udsendt i Disse ændringer består hovedsageligt i, at Arbejdsministeriets tidligere bekendtgørelse nr. 321 om arbejdsstedets indretning samt bygningsreglementet fra 1982 er blevet erstattet af en ny bekendtgørelse fra Arbejdsministeriet om faste arbejdssteders indretning fra 1992 samt et nyt Bygningsreglement fra 1995, som begge indeholder realitetsændringer i forhold til de tidligere bestemmelser. Branchevejledningen oplyser om de regler, der gælder ved projektering og ombygninger af daginstitutioner. Derfor tages der udgangspunkt i bygningskrav, som har været gældende siden 1 april 1995, samt bekendtgørelse 1163 om arbejdsstedets indretning fra december 1992, som gennemfører bestemmelser fra EU-direktiv 654, der indeholder minimumbestemmelser om sikkerhed og sundhed for alle arbejdstagere. Der kan ikke dispenseres fra direktivbestemmelserne, jf. 66 i bekendtgørelsen. Vejledningen retter sig derfor ikke imod institutioner, som er opført eller taget i brug før 1 april Arbejdsmiljøloven gælder dog for arbejdet i alle daginstitutioner. I denne vejledning forstås derved daginstitutioner såvel vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, fritidshjem, skolefritidsordninger, fritids- og ungdomsklubber samt andre institutioner, hvor der sker pasning af børn. Spørgsmål om skovbørnehaver, busbørnehaver og andre utraditionelle dagpasningsforanstaltninger er ligeledes behandlet i vejledningen. Formål Myndighedskrav og vejledning om institutionsindretning tjener brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssige formål for børn og ansatte. Vejledningens formål er at orientere om de myndighedskrav, som gælder for daginstitutioners indretning. Det er hensigten med vejledningen at undgå, at ansatte og børn udsættes for unødvendige problemer og gener, der kan opstå ved fejl i byggeriet, samt at undgå at bygherren får unødvendige udgifter til afhjælpning af fejl og mangler, som kunne være forebygget i projekterings-/planlægningsfasen. Det er endvidere formålet med vejledningen klart at adskille egentlige myndighedskrav fra vejledning og rådgivning fra de forskellige myndigheder. Dette formål er søgt tilgodeset ved den tekstmæssige opsætning af vejledningen, hvor hjemmelsgrundlaget i lovgivning og bekendtgørelser er markeret med én typografi og vejledning og rådgivning med en anden typografi. For yderligere vejledning henvises efter de enkelte afsnit til relevant vejledningsmateriale, bl.a. en række At-meddelelser mv. At-meddelelser er Arbejdstilsynets vejledende retningslinjer, der oplyser, hvordan arbejdsmiljøloven kan efterkommes. At-anvisninger er vejledninger af mere teknisk karakter. De henvender sig til fabrikanter, importører, leverandører, rådgivende og projekterende. Målgruppe Vejledningen retter sig primært mod relevante forvaltninger inden for den kommunale sektor, samt sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg inden for daginstitutionsområdet. Endvidere henvender vejledningen sig til enhver - privat eller offentlig - der rådgiver og projekterer daginstitutioner. 3

5 Indhold Indledning 3 Formål 3 Målgruppe 3 Byggesagsbehandling 7 Yderligere vejledning 7 Indretning af daginstitutioner inden ibrugtagning 8 Lokaler, hvor der udføres arbejde regelmæssigt 9 Lovgrundlaget 9 Bygningsreglementet 1995 (BR 95) 9 Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 10 Yderligere vejledning 10 Brandforhold og flugtveje 11 Gulvareal, luftrum og loftshøjde i arbejdsrum hvor der udføres regelmæssigt arbejde 12 Lovgrundlaget 13 Bygningsreglementet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 13 Yderligere vejledning 13 Byggematerialer 14 Lovgrundlaget 14 Bygningsreglementet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 14 Yderligere vejledning 14 Gulve, vægge og lofter 15 Lovgrundlaget 15 Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 15 Yderligere vejledning 15 Lysforhold 16 Lovgrundlaget 16 Bygningsreglementet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 17 Yderligere vejledning 17 Temperatur 18 Lovgrundlaget 18 Bygningsreglementet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 18 Yderligere vejledning 18 Ventilation 19 Lovgrundlaget 20 Bygningsreglementet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 20 Yderligere vejledning 20 Støj og akustik 21 Lovgrundlaget 22 Bygningsreglementet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 22 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladsen 22 Yderligere vejledning 22 Inventar 23 Lovgrundlaget 23 Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 23 Yderligere vejledning 23 4

6 Køkkener 24 Yderligere vejledning 24 Børnetoiletter, garderober samt pusleog vaskerum 25 Lovgrundlaget 25 Bygningsreglementet Yderligere vejledning 25 Lokaler, hvor der udføres arbejde lejlighedsvis og kortvarigt 26 Toiletter, vaskerum og garderober for selvhjulpne børn 26 Fyrrum og teknikrum 26 Centraldepot og nærdepoter 26 Rengøringsrum 27 Teater og filmrum 27 Velfærdsfaciliteter til de ansatte 28 Toiletter 28 Spiserum 28 Håndvaske 29 Opbevaring af tøj 29 Omklædningsrum 29 Baderum 30 Hvileplads 30 Parkeringsmuligheder 30 Lovgrundlaget 31 Bygningsreglementet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 31 Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 18. december Yderligere vejledning 31 Handicapindretning 33 Lovgrundlaget 33 Bygningsreglementet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 33 Udenomsarealer, renovation 34 Lovgrundlaget 34 Bygningsreglementet Yderligere vejledning 34 Særlige regler for skovbørnehaver o.l. 35 Udflytterbørnehaver, byggelegepladser o.l. 35 Skovbørnehaver o.l. 35 Busbørnehaver 36 Lovgivning og anden litteratur 37 Adgangsforhold og gangveje 32 Lovgrundlaget 32 Bygningsreglementet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 32 Yderligere vejledning 32 5

7 6 Præmieret daginstitutionsbyggeri

8 Byggesagsbehandling Dette afsnit handler om, hvad der skal foretages, inden en ny - eller ombygget - institution tages i brug. Byggesagsbehandlingen foregår i tre trin: 1. byggeansøgning 2. byggetilladelse 3. ibrugtagningstilladelse Reglerne om byggesagsbehandling findes i byggeloven - Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 495 af 29. juni i byggeloven omfatter opførelse af ny bebyggelse, tilbygning til bebyggelse, ombygning af og andre forandringer i bebyggelse samt væsentlige ændringer i benyttelse af bebyggelse. Sådanne byggearbejder er omfattet af krav om byggesagsbehandling, jf. byggelovens 16. Bygningsreglementet fra 1995 (BR 95) gælder for byggeri, der er opført eller taget i brug den 1. april 1995 eller senere. Vurderingen af, om der er tale om en væsentlig benyttelsesændring efter byggeloven, er som udgangspunkt overladt til kommunalbestyrelsen som bygningsmyndighed. Det er dog ikke ensbetydende med, at kommunalbestyrelsen er frit stillet i sit skøn. Visse benyttelsesændringer må altid betragtes som så væsentlige, at de kræver en egentlig byggesagsbehandling. er tale om væsentlig ændret benyttelse af bygningen. Kommunen skal imidlertid være opmærksom på, hvilket antal børn, daginstitutionen er disponeret til, for at kunne sikre, at indeklima- og brandforhold fortsat er lovlige. For så vidt angår kommunens dispensationskompetence i forhold til bygningsreglementet samt hvilke benyttelsesændringer, der altid kræver byggesagsbehandling, henvises til By- og Boligministeriets Vejledning om kommunernes byggesagsbehandling i egne byggesager på daginstitutionsområdet. Yderligere vejledning By- og Boligministeriets Vejledning om kommunernes byggesagsbehandling i egne byggesager på daginstitutionsområdet. 12. oktober Bygge- og Boligstyrelsens [nu By- og Boligministeriet] vejledende redegørelse for anvendelsen af bygningsreglementets kap , stk. 2, om opholdsrum i dag- og døgninstitutioner, marts Det betyder fx, at en tidligere pedelbolig, der skal anvendes som daginstitution, skal opfylde lovgivningens krav til daginstitutioner, fx vedr. efterklangstider, ventilation og flugtveje. Det samme gælder anvendelse af undervisnings- og børnehaveklasselokaler til daginstitutionsformål. Bygningsreglementet varetager sundhedsmæssige hensyn og ikke pædagogiske hensyn, ligesom bygningsreglementet ikke omhandler forhold som normeringer i daginstitutioner. En driftsmæssig ændring i børnetallet eller personalenormeringen, varig eller midlertidig, kan således ikke selvstændigt begrunde en byggesagsbehandling, med mindre der samtidig 7

9 Indretning af daginstitutioner inden ibrugtagning I en daginstitution er der lokaler med forskellige funktioner og brugsbelastninger. Det er derfor afgørende, at man gør sig klart, at der er en sammenhæng mellem de krav, der stilles til lokalerne og deres anvendelse, inden de tages i brug. Dette afsnit er opdelt i Lokaler, hvor der udføres arbejde regelmæssigt Brandforhold og flugtveje Gulvareal, luftrum og loftshøjde i arbejdsrum, hvor der udføres arbejde regelmæssigt Byggematerialer Gulve, vægge og lofter Lysforhold Temperatur Ventilation Støj og akustik Inventar Køkkener Børnetoiletter, garderober samt pusleog vaskerum Lokaler, hvor der udføres arbejde lejlighedsvis og kortvarigt Velfærdsfaciliteter til de ansatte Adgangsforhold og gangveje Handicapindretning 8

10 Lokaler, hvor der udføres arbejde regelmæssigt Lokaler, hvor der regelmæssigt udføres arbejde er Grupperum Tilbudsrum fx alrum, værksteder, tumlerum og soverum Køkkener Børnetoiletter, garderober samt pusle- og vaskerum for børn, der normalt ikke er selvhjulpne, typisk vuggestue- eller børnehavebørn samt handicappede børn Kontor Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1995 (BR 95) , stk. 2 I bygninger, hvor der indrettes arbejdssteder, som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsrum indrettes i overensstemmelse med BR 95 kapitel (se nærmere på side 13 og 17), og der skal indrettes spiserum, wc-rum, baderum og vaskeplads, omklædningsrum samt udenomsrum i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel (se nærmere på side 31). Arbejdsstedet skal endvidere overholde kravene i Arbejdsministeriets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning vedrørende færdselsveje og -arealer, arbejdsrum, temperaturforhold mv., ventilation, belysning, vedligeholdelse og rengøring samt velfærdsforanstaltninger. Arbejdsstedet skal indrettes sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt ud fra både en enkeltvis og samlet vurdering af de forhold i arbejdsmiljøet, som på kort eller langt sigt kan have indvirkning på den fysiske eller psykiske sundhed. Nyindretning af arbejdssteder, herunder væsentlig ombygning, skal planlægges og gennemføres således, at hensynet til sikkerhed og sundhed i forbindelse med driften som helhed er tilgodeset. Bygninger med tilhørende arealer, arbejdsrum, bedriftsindretning, installationer mv., skal dimensioneres, indrettes og indbyrdes placeres således, at der kan etableres en forsvarlig arbejdsgang eventuelle farer og gener fra arbejdsprocesser, herunder udvikling af støv eller anden luftforurening, ekstreme temperaturer, støj, ildelugt mv. kan begrænses mest muligt, og unødige påvirkninger undgås bygninger, anlæg, installationer mv. kan anvendes, herunder rengøres, vedligeholdes og efterses mv., på forsvarlig måde for såvel dem, der udfører arbejdet, som andre på stedet der anvendes bygningskonstruktioner og materialer af en sådan beskaffenhed, at der opnås en efter rummenes anvendelse forsvarlig isolering mod fugt, varme og kulde samt tilfredsstillende lyd, klima og lysforhold der ikke anvendes bygningsmaterialer, der afgiver dampe 9

11 eller støv, som kan danne sundhedsskadelige eller generende koncentrationer i bygningen, eller som kan forårsage ophobning af generende eller farlige mængder af statisk elektricitet, der, hvor arbejdet kan medføre kraftig støvudvikling eller sundhedsskadelig forurening, ikke anvendes bygningskonstruktioner eller materialer, der kan opsamle forureningen, eller som er vanskelige at rengøre. Bygninger og bedriftsindretninger, herunder tekniske anlæg og installationer... skal være af forsvarlig konstruktion og indretning under hensyn til anvendelsen samt holdt forsvarligt ved lige. Der skal under hensyn til risikoen ved brand og andre ulykker være forsvarlig mulighed for flugt og redning af personer. Yderligere vejledning At-meddelelse nr om Regler for arbejdsstedets indretning, juni At-meddelelse nr om Faste arbejdsstedets indretning, juni At-meddelelse nr om Planlægning af arbejdsstedets indretning, december Der skal være forsvarlig adgang til arbejdspladsen og forsvarlig flugtmulighed herfra. Arbejdsrum skal være forsvarligt indrettet og placeret under hensyn til de processer, der skal foregå i arbejdsrummet, og således at unødige påvirkninger fra stoffer og materialer, stråling, ekstreme temperaturer, ildelugt, støj eller vibrationer mv. fra andre dele af arbejdsstedet og omgivelserne i øvrigt så vidt muligt er undgået. Arbejdspladser skal være forsvarligt placeret i arbejdsrummet. Gulve i opholdsrum og lignende må ikke ligge lavere end terrænet udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort for dette krav, hvis gulvet ligger over terrænet langs med mindst én vinduesvæg. (BR stk. 9). Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning Den enkeltes arbejdsplads skal være hensigtsmæssigt indrettet, herunder være så rummelig, at nødvendigt inventar, hjælpemidler og materialer kan anbringes indbyrdes forsvarligt og således, at alle funktioner, der er forbundet med arbejdet, kan udføres sikkert og med forsvarlige arbejdsstillinger og -bevægelser. 10

12 Brandforhold og flugtveje I Bygningreglementets kapitel 6, særligt kapitel 6.13 om daginstitutioner, og i bekendtgørelsen om faste arbejdssteders indretning er kravene til brandforhold/-sikring og flugtveje beskrevet. Herfra kan nævnes, at et hvert opholdsrum skal udgøre en selvstændig brandcelle. Døre, der adskiller opholdsrum fra andre rum, skal udføres mindst som BD-dør 30-M. Der skal normalt være to af hinanden uafhængige flugtveje, og dørene i flugtvejen skal altid åbne i flugtretningen. Udgange, der fungere som nødudgange, må ikke forsynes med dreje- eller skydedøre. Redningsåbninger skal altid kunne åbnes indefra uden brug af nøgle eller særligt værktøj. Der skal være uhindret adgang til åbningerne. I daginstitutioner skal der installeres vandfyldte slangevinder. I flugtvejene skal der være fri og uhindret passage, og de skal være markeret med passende skiltning. Det kan derfor ikke anbefales at placere f.eks. børnegarderober i gangarealer. Mærkatet angiver branddørstype, fx BD-30-M. Brandsikringskravene må i øvrigt vurderes i hvert enkelt sag, da mange forhold er af stor betydning. Generelt må det anbefales, at daginstitutioner, især for mindre børn, altid placeres med udgang direkte til terræn. 11

13 Gulvareal, luftrum og loftshøjde i arbejdsrum, hvor der udføres Generelt bør opholdsrum i daginstitutioner projekteres, så der er lokaler til de forskellige aktiviteter, som naturligt indgår i arbejdet med børn. Indretningen bør være fleksibel, hvilket gør det lettere på et senere tidspunkt at ændre indretningen, så den kan tilpasses andre aldersgrupper end dem, projekteringen oprindeligt var beregnet til. Institutioner skal indrettes, så arbejdsrum/opholdsrum har et gulvareal på mindst 7 m 2. Ved projektering af institutioner til vuggestue- og børnehavebørn skal der afsættes et frit gulvareal på mindst 3 m 2 pr. vuggestuebarn og mindst 2 m 2 pr. børnehavebarn i opholdsrummene, dvs. de rum der er beregnet til ophold for børn. Ifølge Bygge- og Boligstyrelsens vejledende redegørelse for anvendelsen af bygningsreglementets kap opgøres det frie gulvareal som nettoareal fra væg til væg. Det anbefales at der tages hensyn til fast inventar i beregningen. I denne beregning indgår alene antallet af børn. Da det også er arbejdsrum, skal der samtidig være 12 m 3 luftrum pr. medarbejder (mindst 8 m 3 luftrum ved effektiv ventilation). Disse regler benyttes til efterfølgende at kunne beregne det nødvendige luftskifte og ventilationsanlæggets dimensionering. Se senere afsnit om ventilation, side 19. luftrum pr. ansat, og såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftiget i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Desuden skal, som tidligere nævnt, gulvareal i opholdsrum/arbejdsrum være på mindst 7 m 2. Loftshøjden i institutioner skal være mindst 2,5 meter. I lokaler med gennemgående vandret loft måles loftshøjden fra gulvflade til loftsflade. I lokaler med et gennemgående skråloft måles loftshøjden som den gennemsnitlige loftshøjde. I denne beregning må ikke medregnes loftshøjder under 2,0 meter. Hvor lofthøjden er under 2 meter indgår gulvarealet ikke i kvadratmeterberegningen for vuggestue- og børnehavebørn. I lokaler med en anden udformning af loftsfladen end de her nævnte, kan der indrettes arbejdspladser overalt, hvor der under loftsfladen kan indlægges et skråloft, der lever op til kravene om gennemsnitsloftshøjde. Loftshøjden og det antal børn og voksne arbejdsrummet er beregnet til, har betydning, når lokalernes luftrum skal vurderes som grundlag for at beregne behovet for ventilation. Disse arealbestemmelser fremgår både af Bygningsreglementet (jf. nedenfor), Bygge- og Boligstyrelsens vejledende redegørelse for anvendelsen af bygningsreglementets kap og af Sundhedsstyrelsens Vejledning om hygiejne i daginstitutioner fra Der findes derimod ikke specificerede bestemmelser om volumen eller arealer til børn i fritidshjem, skolefritidsordninger eller klubber. For disse institutioner må bygherren i den konkrete situation vurdere, hvor stort gulvareal og luftrum skal være. Det er så kommunen, som skal godtgøre at institutionen er i orden med hensyn til brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, jf. byggeloven og arbejdsmiljøloven. Projekter til disse institutioner skal dog også leve op til Bygningsreglementets krav, dvs. 12 m 3 12

14 arbejde regelmæssigt Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1995 Kapitel 4.4.2, stk. 1. Arbejdsrum skal have et gulvareal på mindst 7 m 2, og rumhøjden skal være så stor, at arbejdet kan foregå på en betryggende måde. Rumhøjden skal dog mindst være 2,5 m. Kapitel 4.4.2, stk. 2. Arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12 m 3 for hver person, der er beskæftiget i rummet. Såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftigede i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan tillade rumindholdet nedsat, når der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog ikke under 8 m 3 pr. person. Opholdsrum i dag- og døgninstitutioner for pasning af børn skal mindst have et frit gulvareal på 3 m 2 pr. barn i vuggestuer og på 2 m 2 i børnehaver... Kapitel 4.4.2, stk. 3. Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt at indrette arbejdspladser. Ved beregningen skal endvidere tages hensyn til, om rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede genstande mv. Den del af rummet, der ligger mere end 4,0 m over gulvet, medregnes ikke ved beregningen af rumindholdet. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 24: Gulvareal, rumhøjde og rumindhold skal være afpasset efter arbejdets art, de tekniske hjælpemidler, materialer og inventar, der findes i arbejdsrummet, samt det antal personer, der normalt færdes eller opholder sig der. Yderligere vejledning At-meddelelse nr om Arbejdsrum på faste arbejdssteder, januar

15 Byggematerialer Der bør generelt vælges byggematerialer, inventar og indretning, der afgiver så lav forurening til rumluften som muligt. Byggematerialer kan afgive mange forskellige stoffer, herunder dampe fra organiske opløsningsmidler, der kan medføre irritation af slimhinder og andre ubehagelige symptomer. Der er derfor for en række stoffer fastsat grænseværdier for rumluftens indhold af sådanne forureninger af indeklimaet. Konkrete erfaringer viser, at både byggematerialer og inventar udover selve afgasningen kan give mange andre miljømæssige problemer. Man bør derfor under vurderingen af projektet og indretningen nøje undersøge, om de foreslåede løsninger senere kan give problemer, fx i forhold til indeklima, akustik og rengøring. Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1995 Kapitel Byggematerialer må ikke afgive gasser, dampe, partikler eller ioniserende stråling, der kan give anledning til utilfredsstillende sundhedsmæssige indeklimaforhold. Kapitel Mineraluldholdige materialer skal være overfladebehandlede eller på anden måde afdækkede, indkapslede eller forseglede på overfladen mod indeklimaet. Mineraluldsplader i nedhængte lofter skal være overfladebehandlede på alle sider og kanter. eller som kan forårsage ophobning af generende eller farlige mængder af statisk elektricitet. 29. Arbejdsrummets overflader må ikke afgive dampe eller støv til arbejdsrummet eller kunne give anledning til dannelse af statisk elektricitet, så de ansatte udsættes for sundhedsskadelige eller kraftigt generende påvirkninger. Yderligere vejledning At-meddelelse nr om Indeklima, januar At-meddelelse nr om Planlægning af arbejdssteders indretning, januar At-meddelelse nr om Arbejdspladsens indretning og krav til inventar på arbejdsstedet, august Væsentlige oplysninger om byggevarers indeklimaegenskaber kan også fås via den indeklimamærkningsordning, som er under opbygning i et samarbejde mellem Arbejdsmiljøinstituttet, Statens Byggeforskningsinstitut og DTI Byggeri. Byggevarer kan få tildelt et indeklimamærke, når produktets indeklimarelevante tidsværdi opfylder særlige krav bl.a. til den tid, der går, før et materiales afgivelse af forureninger til indeklimaet er nået ned under en acceptabel tærskelværdi. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 7. Nyindretning af arbejdssteder, herunder væsentlig ombygning, der kan sidestilles med nyindretning, skal planlægges og gennemføres således, at hensynet til sikkerhed og sundhed i forbindelse med driften som helhed er tilgodeset. Foruden kravene i henhold til kapitel 3-9 skal derved navnlig iagttages, at... 5) der ikke anvendes bygningsmaterialer, der afgiver dampe eller støv, som kan danne sundhedsskadelige eller generende koncentrationer i bygningen, Indeklimamærket suppleres med et certifikat, der giver nærmere oplysninger om byggevarens egenskaber. Indeklimamærkningsordningen har sekretariat hos DTI Byggeri, tlf.:

16 Gulve, vægge og lofter Gulve skal have en passende belægning samt passende fjedrende og varmeledende egenskaber, så de er behagelige at gå, stå og sidde på. Ved passende gulvbelægning forstås bl.a., at gulve kan renholdes effektivt faren for at skride på gulvet er søgt undgået statisk elektricitet er søgt undgået. Gulve skal være isolerede mod kulde og fugt. Det anbefales at indlægge gulvvarme i bade- og garderoberum, så gulve i sådanne lokaler lettere kan holdes tørre. Gulvvarme kan også anbefales, hvor børnene og ansatte i øvrigt benytter gulvet som siddeplads. Vægge, gulve og lofter skal være samlet, således at de er tætte og tilstrækkeligt isolerede og beklædt af hensyn til de akustiske forhold (se side 21). De skal også være lette at holde rene. Lovgrundlaget Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 26, stk. 1. Gulvet i arbejdsrummet og under de enkelte arbejdspladser skal så vidt muligt være i samme niveau og uden buler eller huller. Eventuelle niveauforskelle og huller skal være tydeligt markeret. Stk.2. Gulvbelægningen skal være tilpasset det arbejde, der udføres i arbejdsrummet, og have en under hensyn til arbejdets art passende hårdhed og skridsikkerhed. Hvor der er risiko for væsentlig væskespild eller behov for spuling, skal gulvet være indrettet hertil. 28, stk. 1. Overfladerne på gulve i arbejdsrum skal være af en sådan beskaffenhed, at de i fornødent omfang er afvisende over for forurening, og således at de kan rengøres effektivt på forsvarlig måde. Stk. 2. Overfladerne må ikke kunne bevirke unødig synsbelastning. Yderligere vejledning Sundhedsstyrelsens Vejledning om hygiejne i daginstitutioner, At-meddelelse nr om Arbejdsrum på faste arbejdssteder, august At-meddelelse nr om planlægning af arbejdssteders indretning, januar At-meddelelse nr om Arbejdspladsens indretning og krav til inventar på arbejdsstedet, august

17 Lysforhold Arbejdsrum skal have en belysning, som passer til arbejdet. I rum, hvor der foregår regelmæssigt arbejde, skal der være tilstrækkeligt dagslys. Dette krav vil normalt være opfyldt, når vinduesarealet ved sidelys svarer til mindst 10% af gulvets areal, eller ved ovenlys mindst 7%. Vinduesarealet skal forøges, hvis lysgennemgangen er formindsket, eller der er formindsket lysadgang til vinduerne. Vinduer skal placeres, så man kan se ud på omgivelserne. Lokalerne bør males i lyse farver. Belysningsstyrken skal være tilstrækkelig på arbejdets genstand. Det kan opnås enten ved almenbelysning (rumbelysning), ved særbelysning, ved dagslys eller ved en kombination af disse. Ofte vil det være hensigtsmæssigt at kombinere almenbelysning og særbelysning for at kunne dække forskellige belysningsbehov i et lokale. Lysets retning og hårdhed spiller en meget stor rolle for, hvordan form og karakter opfattes. en jævnt fordelt, diffus belysning får genstande til at virke udflydende og formløse. En rettet belysning tegner derimod skarpe skygger og fremhæver form og struktur stærkt. Normalt vil en mellemting mellem det hårde, rettede lys og det bløde, diffuse lys være at foretrække. Visse arbejdsopgaver stiller særlige krav, fx hvis arbejdet består i at vurdere overfladestrukturer. Dette behov skal valg af belysning tage hensyn til. En passende lysfordeling fremmes ved at anvende så lyse lofter som muligt. Blænding skal undgås. Blænding reduceres i lyse lokaler med afskærmede armaturer, der også belyser loftet. Reflekser og spejlinger kan have samme virkninger som direkte blænding. Spejling reduceres ved at undgå blanke overflader på borde, reoler m.m., ved at placere armaturer hensigtsmæssigt i forhold til arbejdsobjekter og ved at bruge mat papir samt antirefleksbehandlede dataskærme. Man skal være opmærksom på lyskildernes evne til at gengive farver korrekt. Lyset har i sig selv en farve. De rødlige farver (aftensol) betegnes normalt som varme, mens de mere blålige (middagssol) betegnes som kolde. Det vil som regel være en smagssag, hvad der foretrækkes. Glødelamper har normalt varme farver, mens lysstofrør og lignende efterhånden kan fås med den farve, man ønsker. Søg råd hos en sagkyndig i hvert enkelt tilfælde. Dansk Standard 700 Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler er vejledende ved en bedømmelse af, om den kunstige belysning er passende. 16

18 Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1995 Kapitel 4.4.2, stk. 5. Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og eventuelt afskærmes, så solindfald gennem dem ikke medfører overophedning i arbejdsrummene. Kapitel 4.4.2, stk. 6. Arbejdsrum skal forsynes med vindue, der er anbragt, så personer i rummet kan se ud på omgivelserne. Kapitel 4.4.2, stk. 7. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at kravet om dagslysadgang fraviges, når opfyldelsen vil betyde afgørende ulempe for virksomhedens drift, fx hvor produktionens art ikke tillader dagslys. Kapitel 12.9, stk. 1. Ved udførelse af belysningsanlæg søges energiforbruget og effektbehov begrænset mest muligt under hensyntagen til rummets udformning og anvendelse, herunder krav til belysningens kvalitet og driftstid. Kapitel 12.9, stk. 2. Belysningsanlæg skal udføres opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter. Kapitel 12.9, stk. 3. Belysningsanlæg skal udføres på grundlag af DS 700-serien Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 25. Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at de er velbelyste. vinduer og ovenlys skal være udført, placeret og eventuelt afskærmet således, at de ikke medfører blænding, overophedning eller generende kuldenedfald. Stk. 2. Der skal fra arbejdsrum være udsyn til omgivelserne gennem vinduer eller lignende. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvor arbejdets art ikke tillader dagslys. Bestemmelserne kan desuden fraviges helt eller delvis, hvis deres gennemførelse ville betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift. (dette kan fx være fotorum i en klub) 38. Belysningen på arbejdsstedet skal være af en sådan beskaffenhed, at arbejdet og færdslen kan foregå forsvarligt. 39. Der skal være en tilstrækkelig almen belysning i arbejdsrummet og passende særbelysning på den enkelte arbejdsplads, således at arbejdet kan foregå forsvarligt, herunder i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. 40. Den kunstige belysning skal med hensyn til lysfordeling, lysstyrke og lyskvalitet være afpasset efter arbejdets art og arbejdsrummets farver. Stk. 2. Belysningen må ikke i sig selv give anledning til en sundhedsskadelig påvirkning. Den skal være indrettet således, at den ikke giver blænding, generende reflekser eller medfører generende varme. Yderligere vejledning Sundhedsstyrelsens Vejledning om hygiejne i daginstitutioner, At-meddelelse nr om Indeklima, november At-meddelelse nr om Arbejdsrum på faste arbejdssteder, august At-meddelelse nr om Kunstig belysning på faste arbejdssteder, januar Dansk Standard 700. Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler. Godt lys på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøfondet Mere generel information om lyskvalitet, planlægning af belysningsanlæg og energiøkonomi kan desuden fås i en serie informationsbrochurer om god og energirigtig belysning, som er udarbejdet af Lysteknisk Selskab og DELTA Lys & Optik for Energistyrelsen i perioden Brochurerne fås ved henvendelse til Lysteknisk Selskab, tlf.:

19 Temperatur Daginstitutioner skal indrettes, så rumtemperaturen kan holdes på et passende niveau. Luftkvaliteten opleves ofte som bedst ved en temperaturer på 21-22º C. Det må frarådes at placere varmekilderne lige under eller i loftsfladen, da det giver en dårlig varmefordeling. Varmekilderne bør placeres under vinduespartierne for at opnå en god varmefordeling i rummet og for at undgå kuldenedfald og træk. Temperaturforskelle målt med termometer ved gulvfladen og i hovedhøjde bør være mindre end 4º C. Hvis temperaturen i hovedhøjde fx måles til at være 25º C, bør temperaturen ved gulvet ikke være mindre end 21º C. For at undgå overophedning af lokalerne bør vinduer og ovenlysvinduer placeres, så solindfaldet ikke bliver for stort. I modsat fald må der etableres solafskærmning. Hvis arbejdsrummet har vinduer med direkte sollys, vil det ofte være nødvendigt at begrænse temperaturstigninger, ved at etablere solafskærmning. 25º C Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1995 Kapitel 11.5, stk.1. Bygninger skal opføres, så der under normal brug af bygningerne i de rum, hvor mennesker opholder sig i længere tid, kan opretholdes sundhedsmæssigt tilfredsstillende temperaturer under hensyn til den menneskelige aktivitet i rummene. Kapitel 11.5, stk.2. Ved planlægning af byggeriet og ved valg af materialer, vinduesarealer, orientering og solafskærmning skal det sikres, at der opnås hensigtsmæssige temperaturforhold også i sommerperioden, og at gener ved direkte solstråling kan undgås. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 23. Arbejdsrum skal under hensyn til arbejdets art være forsvarligt isoleret mod udefra kommende fugt, kulde og varme samt mod støj og vibrationer. 25. Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at de er velbelyste. Vinduer og ovenlys skal være udført, placeret og eventuelt afskærmet således, at de ikke medfører blænding, overophedning eller generende kuldenedfald. 31. I arbejdstiden skal temperaturen i arbejdsrummene være tilpasset den menneskelige organisme under hensyn til de anvendte arbejdsmetoder og den fysiske belastning, som de ansatte udsættes for. Temperaturforholdene i arbejdsrummet skal være uden generende temperaturforskelle. Max. 4º C forskel fra gulv til hovedhøjde Yderligere vejledning At-meddelelse nr om Temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder, september At-meddelelse nr om Indeklima, november At-meddelelse nr om Arbejdsrum på faste arbejdssteder, januar º C DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima ISO 7730 Moderate Thermal Environments. 18

20 Ventilation Arbejdsrum i daginstitutioner skal kunne tilføres tilstrækkelige mængder frisk luft, uden at det medfører generende træk for de ansatte. Lufthastigheden bør ikke overskride 0,15 m/sekundet ved stillesiddende arbejde og 0,4 m/s ved stående og gående arbejde. formindskes. I børneinstitutioner bør der være en ventilation, der giver et luftskifte på mindst 2 gange i timen. Ventilationsanlæg skal udføres forsvarligt ud fra sikkerhedsmæssige, energimæssige (inkl. varmegenindvinding) og indeklimamæssige hensyn. Kanaler og anlæg skal kunne renses og vedligeholdes. Anlægget skal drives og vedligeholdes, så det holdes i en teknisk og hygiejnisk forsvarlig stand. Anlægget skal desuden være forsynet med en alarmindikator ved driftsvigt. I værkstedet i SFO er, klubber og lignende, hvor der anvendes maskiner og lignende, skal eventuel forurening (sundhedsskadeligt støv, ozon, røg o. lign.) fjernes med procesventilation (punktudsug). Procesventilation består af en udsugning, der fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles, uden at den kommer i kontakt med brugeren. Dette er nærmere beskrevet i Branchevejledning om risikomomenter i undervisning. Opholdsrum i daginstitutioner skal ventileres med et mekanisk ventilationsanlæg, der indeholder både indblæsning og udsugning. Indblæsning af udeluft og udsugningen skal være mindst 3 l/sekundet pr. barn og 5 l/sekundet pr. voksen samt 0,4 l/sekundet pr. m 2 gulvareal i opholdsrummet. Det er nødvendigt at kende til hvor mange børn og voksne, der maksimalt kan opholde sig i opholdsrummet, for at kunne beregne det samlede ventilationsbehov. For vuggestue- og børnehavebørn kan 3 m 2 og 2 m 2 reglen anvendes til fastsættelse af det maksimale børnetal i opholdsrummet (se side 12). Disse bestemmelser er fastlagt, bl.a. for at sikre, at CO2-indholdet i luftrummet kan holdes på et minimum, dog mindst under arbejdstilsynets grænseværdi, som betyder, at den kun kortvarigt (15-20 min.) og undtagelsesvis må overstige 2000 ppm. Hvis luftens indhold af kuldioxid overstiger 0,2% i mere end korte perioder, anses ventilationen for at være utilstrækkelig, og luftskiftet må øges eller antallet af personer 19

21 Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1995 Kapitel Opholdsrum i daginstitutioner skal ventileres med et ventilationsanlæg, der omfatter såvel indblæsningsanlæg som et udblæsningsanlæg. Indblæsningen af udeluft og udsugningen skal være mindst 3 l/sekundet pr. barn og 5 l/sekundet pr. voksen samt 0,4 l/sekundet pr. m 2 gulv. Denne ventilationsrate er under forudsætning af, at der er brugt lavforurenende byggematerialer i institutionen. Kapitel Ventilationsanlæg skal udføres i overensstemmelse med DS 447, norm for ventilationsanlæg. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 34. Hvert arbejdsrum skal have tilstrækkelig tilførsel af frisk luft uden generende træk. 35. Hvis det ikke kan hindres, at der ved en arbejdsproces sker udvikling af luftarter, støv eller lignende, der er sundhedsskadelige eller eksplosive, eller udvikling af røg, mikroorganismer, aerosoler, ildelugt eller anden generende luftforurening, skal der etableres en mekanisk udsugning, der så vidt muligt fjerner forureningen på det sted, hvor den udvikles. Samtidig skal der tilføres frisk erstatningsluft af passende temperatur. 36. Tilførsel af frisk luft ved mekanisk ventilation skal bestå af udeluft, der bliver mindst muligt forurenet fra nærliggende skorstene, afkastningsluft eller andre forureningskilder. Stk. 2. Den friske luft kan dog i begrænset omfang blandes med udsuget luft fra arbejdsrummet, forudsat at denne luft er renset og ikke stammer fra ventilationsanlæg omhandlet i 35. Yderligere vejledning At-meddelelse nr om Ventilation, november At-meddelelse nr om Indeklima, januar Branchevejledning om risikomomenter i undervisning. BSR 12. Arbejdsmiljøfondet Stk. 2. Hvis forureningen ikke kan fjernes effektivt på udviklingsstedet, skal arbejdsprocessen henlægges til et særligt rum, kabine eller lignende, hvor der ikke udføres andet arbejde, og som er udstyret med tilstrækkelig mekanisk ventilation. Stk. 3. Den udsugede luft må ikke føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler. Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte ventilationsanlæg skal være forsynet med en kontrolanordning, der angiver utilstrækkelig funktion. 20

22 Støj og akustik Støjniveauet bør være så lavt som muligt og så lavt, at unødig støjbelastning undgås. De akustiske forhold skal være tilfredsstillende. Man bør tage hensyn hertil, både når de forskellige arbejdsfunktioner placeres og ved valg af byggematerialer. Efterklangstid i opholdsrum må ikke overstige 0,6 sekunder i frekvensområdet Hz. I et arbejdsrum i en daginstitution vil det altid være en fordel, at rummets overflader kan dæmpe (absorbere) støj mest muligt. Herved undgås, at støjen reflekteres tilbage i rummet. Hvis lydrefleksionerne i et arbejdsrum ikke dæmpes tilstrækkeligt, bliver akustikken dårlig. Det generelle støjniveau vil stige, og støjen fra en given støjkilde vil påvirke personer, der opholder sig i lokaler, selv langt fra støjkilden. Desuden vil man få mindre glæde af støjafskærmende indgreb. Et rum med dårlig akustik føles ubehageligt at opholde sig i. Lydsignaler som samtale og lign. vil være vanskelige at opfatte på nogen afstand. Til at dæmpe lyd anvendes i reglen mineraluld, skumplast med åbne porer, træbeton og lign. materialer, der har en porøs struktur. Der skal foretages en samlet vurdering af akustikken i de enkelte rum, når der foretages ændringer. Inventar, gardiner, opslagstavler o.l. kan være med til at nedsætte støjproblemer. Et sammenhængende, nedhængt loft eller absorbenter, der anbringes foran en væg, giver god lydabsorption ved lave frekvenser. Når man vælger materialer, skal man også være opmærksom på, at materialerne skal kunne leve op til andre funktionskrav end de rent lydmæssige. Det gælder fx krav til hygiejne, holdbarhed, indeklima, brandfare mv. 21

23 Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1995 Kapitel 9.4. I opholdsrum i daginstitutioner skal der være en efterklangstid (T), hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet Hz ikke overstiger 0,6 sekund. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 20. Arbejdspladsen skal være placeret og indrettet, så den ansatte ikke påvirkes unødigt af støj fra andre arbejdspladser eller processer. Yderligere vejledning Sundhedsstyrelsens Vejledning om hygiejne i daginstitutioner, At-meddelelse nr om Indeklima, januar At-anvisning nr om Akustik i arbejdsrum, november At-meddelelse nr om Støj på arbejdspladsen, september Arbejdsrum skal være forsvarligt indrettet og placeret under hensyn til de processer, der skal foregå i arbejdsrummet, og således at unødige påvirkninger fra støj fra andre dele af arbejdsstedet og omgivelserne i øvrigt så vidt muligt er undgået. 27. Arbejdsrummet skal være indrettet, så de akustiske forhold under hensyn til arbejdsrummets anvendelse er tilfredsstillende. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 801 af 4. oktober 1993 om støjgrænser på arbejdspladsen 3. Ingen person må udsættes for en støjbelastning over 85 db(a) under arbejdet. Jf. i øvrigt 2 om definition. 4. Unødig støjbelastning skal undgås. Støjniveauet, herunder niveauet for infralyd og ultralyd, under arbejdet skal derfor holdes så lavt, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende. Måling og vurdering af indeklimaet kan bestilles hos Arbejdsmiljørådets Service Center på tlf , varenr

24 Inventar Stole, borde, pusleborde og lignende, der anvendes ved skiftende arbejdsopgaver eller af skiftende personale, skal kunne indstilles i fornødent omfang. Der bør ikke anvendes inventar af materialer, som kan afgive sundhedsskadelige gasser mv. til indeklimaet. Disse materialer er fx spån-, træfiber-, krydsfinerplader, formstøbt bøg og lign. Da de fx kan være syrehærdede, kan de indeholde formaldehydafgivende lim mv. Lovgrundlaget Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 30. Der skal på arbejdsstedet findes passende inventar, således at arbejdet kan udføres forsvarligt. Stk. 2. Stole, arbejdsborde og lignende, der anvendes ved skiftende arbejdsopgaver eller af skiftende personale, skal i fornødent omfang være indstillelige. Stk. 3. Inventaret skal være fremstillet af materialer, der ikke frembyder sundhedsfare. Udformning og materialer skal være af en sådan art, at inventaret kan renholdes effektivt på hensigtsmæssig måde over for de forureninger, det udsættes for. Yderligere vejledning At-meddelelse nr om Indeklima, januar At-meddelelse nr om Arbejdspladsens indretning og krav til inventar på faste arbejdssteder, august Branchevejledning om Ergonomi i daginstitutioner. BSR 11. Arbejdsmiljøfondet Sundhedsstyrelsens Vejledning om hygiejne i daginstitutioner,

25 Køkkener Hvor køkkenet bruges til at lave mad til 12 børn eller flere, som fx i vuggestuer, skal særlige forhold være opfyldt. Køkkenet må ikke være under 12 m 2. Eventuelt lager regnes ikke med. Der skal være god plads til inventar, køkkenmaskiner og depoter. Der skal være tilstrækkelig plads til, at den ansatte kan arbejde uden hindringer rengøre køkkenet og materialet hente råvare og anrette maden. Der skal være en effektiv ventilation over koge- og stegestederne. Væggene skal være vandfaste og kunne vaskes af i mindst 2 meters højde. Yderligere vejledning At-meddelelse nr om Ventilation, november At-meddelelse nr om Indeklima, januar Branchevejledning om Arbejdsmiljø i institutionskøkkener. BSR 11. Arbejdsmiljøfondet

26 Børnetoiletter, garderober samt pusle- og vaskerum Hvor både selvhjulpne og ikke selvhjulpne børn bruger børnetoiletter, er det både et arbejdsrum for de ansatte og et toilet, og skal således opfylde kravene til begge kategorier. Der skal være dagslysadgang i disse rum. Toilettet skal ventileres med en udsugning med en volumenstrøm på 10 l/s. Garderober, puslerum og børnetoiletter skal have en sådan størrelse, at de ansatte kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger. Der skal ligeledes være plads til pusleborde, der kan hæves og sænkes. Der bør være 2 WC er og 2 håndvaske med haner pr. 20 børn. Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1995 Kapitel 4.4.1, stk. 4. Mindst et af toiletrummene skal have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af børn i kørestol. Kapitel , stk. 3. Toiletter skal ventileres med en udsugning med en volumenstrøm på 10 l/s. Yderligere vejledning At-meddelelse nr om Indeklima, januar At-meddelelse nr om Arbejdsrum på faste arbejdssteder, januar Branchevejledning om Ergonomi i daginstitutioner. BSR 11. Arbejdsmiljøfondet Sundhedsstyrelsens Vejledning om hygiejne i daginstitutioner. 25

27 Lokaler, hvor der udføres arbejde lejlighedsvis og kortvarigt Bygningens form og dybde kan vanskeliggøre placeringen af alle lokaler ved ydervægge med mulighed for dagslysadgang. Normer og krav er mindre restriktive for arbejdsrum, hvor der kun er tale om lejlighedsvis og kortvarigt arbejde, og det bør der tages hensyn til i forbindelse med rummenes placering. Nedenstående rum kan henføres til denne kategori af arbejdsrum Toiletter, vaskerum og garderober for selvhjulpne børn Fyrrum og teknikrum Centraldepot og nærdepoter Rengøringsrum Teater- og filmrum Centraldepot og nærdepoter Centraldepot og nærdepoter bør placeres på en sådan måde, at modtagelse af varer ikke medfører unødvendig lang transport af byrder. I denne forbindelse skal gangveje og trapper være udformet, så sækkevogne og andre tekniske hjælpemidler kan anvendes efter hensigten. Disse rum bør have særskilt udluftning, hvis der opbevares beskæftigelsesmaterialer, malervarer og lime. Toiletter, vaskerum og garderober for selvhjulpne børn Toiletter, vaskerum og garderober for selvhjulpne børn kan indrettes uden dagslysadgang. Fyrrum og teknikrum Fyrrum og teknikrum skal indrettes i overensstemmelse med Bygningsreglementets bestemmelser i kapitel 12.2 alt afhængig af, hvilken opvarmningsform mv. man benytter sig af i den konkrete situation. 26

28 Rengøringsrum Rengøringsrum bør placeres hensigtsmæssigt og være så stort, at der er mulighed for at opbevare rengøringsartikler, og der skal være plads til udslagsvask og rengøringsvogn. Rengøringsrummet bør være aflåseligt, men er det ikke tilfældet, skal der være et aflåseligt skab i rengøringsrummet, hvor sundhedsskadelige rengøringsmidler kan opbevares. Rengøringsrummet skal være velventileret. Teater- og filmrum Teater- og filmrum tillades normalt indrettet i lokaler uden dagslysadgang, idet der dog kræves forskriftsmæssige udgangsforhold. Det er en forudsætning, at de kun bruges som teater-, film- og lysbilledrum og lignende. 27

29 Velfærdsfaciliteter til de ansatte Velfærdsfaciliteterne skal placeres i selve institutionen og hensigtsmæssigt i forhold til hinanden og arbejdsrummene. De er alene forbeholdt de ansatte. Ved indretning af velfærdsfaciliteterne skal der tages højde for eventuelle handicappede ansatte. Ved indretning af en institution skal der derfor indrettes mindst ét handicapegnet toilet med håndvask. Fælles for alle velfærdsrum er, at loftshøjden min. skal være 2,20 m. Toiletter Der skal være et tilstrækkeligt antal toiletter. Der skal som minimum være et toilet pr. påbegyndt 15 ansatte. Der skal indrettes særskilt toilet for mænd og kvinder, medmindre der er fuld adskillelse fra gulv til loft mellem de enkelte toiletter og mod forrummet. Gulvarealet i toiletrummet skal minimum være 1 m 2. Der skal være håndvask i toiletrummet eller forrummet. Adgang fra arbejdsrum til toilet skal ske gennem et forrum. Der må ikke være adgang direkte fra spiserum til forrum. Spiserum Spiserum skal forefindes, så de ansatte i pauser kan indtage deres måltid ugeneret. Spiserummet bør være lyst og velindrettet. Der skal være dagslysadgang, og vinduerne skal være anbragt på en sådan måde, at de ansatte kan se ud på omgivelserne. Vinduerne skal kunne lukkes op, ellers skal spiserummet ventileres effektivt på anden måde. Gulvarealet i spiserum skal være mindst 1 m 2 pr. person, der samtidig benytter rummet, dog mindst 7 m 2. De ansatte skal have adgang til at opvarme medbragt mad og drikke. Medbragte mad- og drikkevarer skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt, fx i køleskab. Spiserum skal være forsynet med håndvask. Der skal træffes passende foranstaltninger til at beskytte ikkerygere mod gener fra tobaksrøg. 28

30 Håndvaske Der skal være mindst en håndvask med varmt og koldt vand pr. påbegyndt 5 ansatte. Håndvaske, der er placeret i toiletrum eller aflåselige toiletforrum, medregnes ikke. Gulvarealet omkring håndvaske skal normalt have en bredde på 0,6 m og den fri afstand fra håndvasken skal mindst være 1,2 m. Omklædningsrum Omklædningsrum vil normalt kun være nødvendige i institutioner med vuggestuebørn, på byggelegepladser, samt skolefritidsordninger, fritidshjem og ungdomsklubber med dyrehold og specielle værkstedsfunktioner, som fx træ-, male-, keramik- og metalværksteder. Gulvarealet skal være på mindst 1 m 2 pr. ansat. Omklædningen skal kunne ske ugenert for hvert køn. Opbevaring af tøj Gangtøj og arbejdstøj skal kunne opbevares forsvarligt. Opbevaringen kan ske i garderobe eller omklædningsrum. Garderobe kan være garderobeskab eller stanggarderobe. En stanggarderobe skal være indrettet med mindst 20 cm stangplads pr. ansat. Hvis der ikke er et aflåseligt garderobeskab til hver ansat, skal der være en aflåselig taskeboks på mindst 25 x 30 x 50 cm pr. ansat. 29

31 Baderum På institutioner, hvor der er risiko for tilsmudsning som fx i institutioner med vuggestuebørn samt fritidshjem, skolefritidsordninger og klubber med særlige værkstedsfunktioner, skal der indrettes baderum. Det må dog anbefales, at der altid indrettes 1 brusebad i alle daginstitutionstyper. Badning skal kunne ske ugenert for hvert køn for sig. I disse institutionstyper skal der være mindst 1 brusebad pr. 10 ansatte. Gulvarealet i brusebad skal normalt mindst have en bredde på 0,6 m, og den fri afstand fra bruseren skal mindst være 1,2 m. Der skal være adgang til brusebadet direkte fra omklædningsrummet. Hvileplads Gravide og ammende skal have mulighed for at hvile sig liggende under passende forhold. Det skal træffes passende foranstaltninger til at beskytte ikkerygere mod gener fra tobaksrøg. Parkeringsmuligheder Det må anbefales, at der etableres aflåseligt cykelskur eller halvtag. Parkeringspladsen bør være belyst efter mørkets frembrud. 30

32 Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1995 Kapitel 4.4.3, stk. 1. Hvor spiserum skal indrettes på grund af arbejdets art, skal det placeres bekvemt i forhold til arbejdspladserne. (bemærkning) Efter arbejdsmiljølovgivningen skal spiserum i almindelighed indrettes, hvis der på arbejdsstedet er beskæftiget mere end 3 ansatte samtidig. Kapitel 4.4.3, stk. 2. Gulvarealet i spiserum skal være mindst 1 m 2 pr. person, der samtidig benytter rummet, dog mindst 7 m 2. Kapitel 4.4.3, stk. 4. Spiserum skal have dagslysadgang i fornødent omfang. Kapitel 4.4.4, stk. 1. Adgang fra arbejdsrum til wc-rum skal ske gennem et forrum. Kapitel 4.4.4, stk. 2. Spiserum må ikke have direkte adgang til wc-rum eller forrum til wc-rum. Kapitel 4.4.4, stk. 4. Der skal indrettes mindst 1 wc for hver 15 beskæftigede. Indrettes der urinaler for mænd, skal der kun indrettes wc for hver 20. mand. Antallet af urinaler skal i så fald være mindst 1 for hver 20. mand. Kapitel 4.4.4, stk. 7. Gulvarealet i wc-rum skal være mindst 1 m 2. Kapitel 4.4.5, stk. 1. Hvor baderum skal indrettes på grund af arbejdets art, skal der være mindst 1 brusebad for hver 10 beskæftigede. (bemærkning) Efter arbejdsmiljølovgivningen skal kvinder og mænd enten have adskilte baderum eller have mulighed for at benytte baderummet hver for sig. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning (uddrag) 43 stk. 1. På arbejdsstedet skal der til rådighed for de ansatte findes følgende faciliteter toilet, spiseplads, håndvask garderobe, eller hvis omklædning finder sted omklædningsrum stk baderum hvis arbejdet er tilsmudsende eller kan medfører risiko for forurening med materialer, der kan være smittefarlige....hvileplads når gravide kvinder eller ammende mødre skal have mulighed for at hvile sig. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 (Ikraftholdelsesbekendtgørelsen): Parkering af cykler og andre befordringsmidler skal kunne finde sted på hensigtsmæssig måde, medmindre de stedlige forhold umuliggør dette. Det må anbefales, at der etableres aflåseligt cykelskur eller halvtag. Parkeringspladsen bør være belyst efter mørkets frembrud. Yderligere vejledning At-meddelelse om Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdspladser, november Kapitel 4.4.5, stk. 2. Brusebade skal placeres i forbindelse med omklædningsrum, men være afskærmet fra omklædningsrummet og skal forsynes med forrum med plads til ophængning af tøj m.m. 31

33 Adgangsforhold og gangveje Gangveje skal være ryddelige og let passable. Derfor bør børnegarderober ikke placeres i gangvejene. Det har også stor betydning hvis fx alrum placeres på en sådan måde, at de ligger midt i bygningen. I institutioner til vuggestuebørn bør der være ramper ved indgangsdørene, for at lette adgangen med klap- og barnevogne. Der bør ligeledes være ramper i andre institutionstyper, som har børn, der er kørestolsbrugere. Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1995 Kapitel 4.2.1, stk. 2. Ved indgangsdør skal der være niveaufri adgang til enheder i bygningers stueetager og til eventuelle elevatorer. Umiddelbart uden for indgangsdøren skal der være en vandret, plan repos i samme niveau som gulv. Reposen skal have en størrelse på mindst 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselsside. Åbner døren udad, forøges bredden med yderligere 0,2 m langs bygningsfacaden. Eventuelle niveauforskelle mellem repos og terræn reguleres i adgangsarealet eller ved rampe. (bemærkning). Der må ikke være trin mellem niveauet (terrænet) uden for bygningen og enhederne i stueetagen samt eventuelle elevatorer. Løstliggende skraberiste vil være i strid med bestemmelsen. Bestemmelsen tillader ramper i stedet for vandret plan, men alene når det er nødvendigt på grund af niveauforskelle i terrænet. Ramper skal udføres efter kap Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 13 stk. 1. Der skal på arbejdsstedet være indrettet tilstrækkelige færdselsveje og -arealer af en sådan størrelse og beskaffenhed, at færdslen på stedet kan foregå uhindret samt uden fare for sikkerhed og sundhed og med anvendelse af tekniske hjælpemidler i fornødent omfang. 19 stk. 3. Der skal være forsvarlig adgang til arbejdspladsen og forsvarlig flugtmulighed herfra. Yderligere vejledning At-meddelelse nr om Udgangsforhold i forbindelse med faste arbejdssteder, januar

34 Handicapindretning Der skal i givet fald tages hensyn til handicappede arbejdstageres behov for særlig indretning af arbejdsstedet. Dette gælder især for døre, adgangsveje, trapper, bruserum, håndvaske, toiletter og de arbejdspladser, der benyttes direkte af handicappede arbejdstagere. Mindst et af toiletrummene skal have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af børn i kørestol. Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1995 Kapitel 4.4.1, stk.4. Mindst et af toiletrummene skal have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af børn i kørestol. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning 18. Der skal ved indretningen af arbejdsstedet i givet fald tages hensyn til handicappede arbejdstagere. 33

35 Udenomsarealer, renovation På afhentningsstedet skal beholder, stativ og lignende være placeret således, at håndtering kan ske i en hensigtsmæssig arbejdsstilling og med hensigtsmæssige arbejdsbevægelser og belastninger. Beholder, stativ og lignende skal derfor stå plant, stabilt og hensigtsmæssigt for afhentning af affald på standplads. Samtidig skal materiellet være placeret, så det er muligt frit og i oprejst stilling at komme helt hen til det. Endvidere skal materiellet være placeret i en sådan højde og på en sådan måde, at håndtering kan ske i en hensigtsmæssig oprejst kropsstilling, og således at gribefunktionen kan ske med begge hænder og tæt på kroppen. Lovgrundlaget Bygningsreglementet 1995 Kapitel 12.6, stk. 1. Renovationsanlæg skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt og med størst mulig hensyntagen til genbrugsfremmende affaldssystemer. Kapitel 12.6, stk. 3. Affaldsbeholdere, bokse mv. skal være placeret i samme niveau som tilkørsel for renovationsafhentning eller så affaldet nemt kan afhentes ved hjælp af teknisk egnet hjælpemidler. Yderligere vejledning At-anvisning nr om Manuel håndtering og transport af dagrenovation. 34

36 Særlige regler for skovbørnehaver, busbørnehaver o.l. Afsnittet Indretning af daginstitutioner inden ibrugtagning på side 8 handler om traditionelle daginstitutioner. Reglerne for skovbørnehaver, busbørnehaver o.l. omtales kort nedenfor. I forbindelse med etablering af skovbørnehaver, busbørnehaver og lignende pasningsordninger er det vigtigt at beskrive formålet klart i konceptet for disse pasningstilbud. Skovbørnehaver o.l. Skovbørnehaver o.l., hvor der ikke er faste opholdsrum, skal følge reglerne om skiftende arbejdspladsers indretning. Reglerne for skiftende arbejdssteder indeholder krav om, at arbejdsgiveren skal sikre, at forholdene er forsvarlige på arbejdsstedet, og at velfærdsforanstaltninger i forbindelse med arbejdet er i orden. De ansatte skal have adgang til toilet passende spiseplads håndvask, så vidt muligt forsynet med rindende vand, og hvis det af sundhedshensyn er nødvendigt at kunne rengøre sig i varmt vand, med adgang til passende mængder heraf forsvarlig opbevaring af tøj og personlige ejendele Faciliteterne kan indrettes i egnede lokaler i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet. Hvis det er tilfældet skal de følge kravene i denne vejlednings afsnit Velfærdsfaciliteter til de ansatte på side 28. Eller de kan indrettes i skurvogne eller andre flytbare enheder, der er egnede og forsvarligt indrettede. Afløbsfri toiletter skal have samme hygiejniske standard som toiletter med vandudskylning. Hvis en skurvogn eller lignende stilles til rådighed for flere end 4 personer, skal den opfylde kravene i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af skurvogne og lignende. Der gælder bl.a. at toiletrum skal have et gulvareal på mindst 1 m 2. Der skal indrettes et toiletrum for hver 15 personer. spiserum skal have et gulvareal, der udgør mindst 1 m 2 pr. person, der benytter det samtidigt, med et tillæg på 1 m 2 til det samlede gulvareal. Mad og drikke skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt, om muligt i køleskab, og der skal være mulighed for at varme mad, vand til kaffe og lignende. Spiserummet skal være forsynet med et vinduesareal svarende til mindst 10% af gulvarealet. Mindst ét vindue skal kunne åbnes. Der skal tillige være adgang til omklædning, hvis der som følge af arbejdets art foretages omklædning tørring af arbejdstøjet, hvis arbejdet medfører, at arbejdstøjet bliver vådt brusebad samt omklædning med adskilt opbevaring af gangtøj og arbejdstøj, hvis arbejdet er stærkt tilsmudsende 35

37 Udflytterbørnehaver, byggelegepladser o.l. Udflytterbørnehaver, byggelegepladser og lignende, hvor der er faste opholdsrum eller lignende, skal følge reglerne om faste arbejdspladsers indretning og bygningsreglementets regler for indretning af arbejdsrum. Her gælder bl.a. reglerne som er omtalt i denne vejlednings afsnit Lokaler, hvor der udføres arbejde regelmæssigt (se side 9) og afsnittet Velfærdsfaciliteter til de ansatte (se side 28). Busbørnehaver Hvis en bus skal bruges til andet end transport, skal den i princippet indrettes som en bygning, med de krav som bygningsreglementet stiller. Her gælder bl.a. reglerne, som er omtalt i denne vejlednings afsnit om Lokaler, hvor der udføres arbejde regelmæssigt (se side 9). I hvert enkelte tilfælde må det konkret vurderes, hvor meget bussen skal bruges til egentlig daginstitution. En bus, der anvendes som arbejdssted er omfattet af Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning, jf. bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning 2, stk. 4. Herefter skal arbejdspladser, der etableres i et transportmiddel indrettes med den fornødne rummelighed og inventar til, at arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning, 8. Bekendtgørelsens kapitel 4 fastsætter, hvilke velfærdsforanstaltninger der skal være til rådighed for de ansatte, og hvordan disse kan etableres. 36

38 Lovgivning og anden litteratur Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 5. oktober 1978 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 611 af 18. december 1985 om regler efter den tidligere arbejderbeskyttelseslovgivning, der med mindre ændringer forbliver i kraft efter Arbejdsmiljølovens ikrafttræden (Ikraftholdelsesbekendtgørelsen) Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr af 16. december 1992 om faste arbejdssteders indretning Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 290 af 5. maj 1993 om skiftende arbejdssteders indretning Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 775 af 17. september 1992 om indretning af skurvogne og lignende At-anvisning nr december 1991 om Akustik i arbejdsrum At-anvisning nr april 1992 om Skure o.l. med velfærdsfaciliteter At-anvisning nr om Manuel håndtering og transport af dagrenovation At-meddelelse nr juni 1994 om Regler for arbejdsstedets indretning At-meddelelse nr juni 1994 om Faste arbejdssteders indretning At-meddelelse nr januar 1989 om Udgangsforhold i forbindelse med faste arbejdssteder At-meddelelse nr september 1995 om Temperaturer i arbejdsrum på faste arbejdssteder At-meddelelse nr november 1996 om Ventilation på faste arbejdssteder At-meddelelse nr januar 1996 om Indeklima At-meddelelse nr november 1995 om Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder. At-meddelelse nr januar 1996 om Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-meddelelse nr december 1996 om Planlægning af faste arbejdssteders indretning At-meddelelse nr august 1996 om Arbejdsstedets indretning og krav til inventar på faste arbejdssteder At-meddelelse nr april 1996 om Rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder At-meddelelse nr december 1996 om Kunstig belysning på faste arbejdssteder At-meddelelse nr september 1995 om Støj på arbejdspladsen At-cirkulæreskrivelse nr. 1/1998 om Forhåndstilkendegivelser ved nybyggeri og større ombygninger Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 514 af 16. juni 1992 om embedslægeinstitutionernes opgaver i forhold til dag- og døgninstitutioner Sundhedsstyrelsens Vejledning om hygiejne i daginstitutioner Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 196 af 21. marts 1990 om brandværnsforanstaltninger i hoteller mv. forsamlingsbygninger, skoler, daginstitutioner, butikker og selskabshuse Statens Brandinspektions driftsmæssige forskrifter for daginstitutioner af 1. februar 1983 Bygningsreglement, Bygge- og Boligstyrelsen 1995 Bygge- og Boligstyrelsens [nu By- og Boligministeriet] vejledende redegørelse for anvendelsen af bygningsreglementets kap , stk. 2 om opholdsrum i dag- og døgninstitutioner, marts 1996 By- og Boligministeriets Vejledning om kommunernes byggesagsbehandling i egne byggesager på daginstitutionsområdet. 12. oktober 1998 Lov om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge nr. 438 af 14. juni 1995 Dansk Standards DS 700 Retningslinier for kunstig belysning i arbejdslokaler

39 Dansk Standard DS 447 Dansk Ingeniørforenings norm for ventilationsanlæg Dansk Standard DS 474 Norm for specifikation af termisk indeklima ISO Moderate Thermal Environments Børneinstitutioner for alle. Boligudvalget for bevægelseshæmmede januar 1989 Branchevejledning om Arbejdsmiljø i institutionskøkkener. BSR 11. Arbejdsmiljøfondet 1996 Branchevejledning om Ergonomi i daginstitutioner. BSR 11. Arbejdsmiljøfondet 1995 Branchevejledning om Risikomomenter i undervisning. BSR 12. Arbejdsmiljøfondet 1991 Gulvbelægning og indeklima. Arbejdsmiljøfondet 1983 Loft/vægbelægning og indeklima. Arbejdsmiljøfondet 1991 Måling og vurdering af indeklimaet. Arbejdsmiljøfondet

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13. Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.13 Velfærdsforanstaltninger på faste arbejdssteder August 2005 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.11 af november 1995 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger

Læs mere

Socialministeriet. <=sæ. xs Bygge- og Boligstyrelsen. Kommunernes Landsforening. «i. * o tå o DRD Københavns Kommune _..., Arbejdstilsynet KOMMUNE

Socialministeriet. <=sæ. xs Bygge- og Boligstyrelsen. Kommunernes Landsforening. «i. * o tå o DRD Københavns Kommune _..., Arbejdstilsynet KOMMUNE _...,,... - '-[.?':,,-.; ' \ :-:'. ' ' --: ; i i xs Bygge- og Boligstyrelsen Socialministeriet Arbejdstilsynet Kommunernes Landsforening «i. * o tå o DRD Københavns Kommune

Læs mere

Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen

Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen TEMA Storkøkken Arbejdsmiljøet kan smages i sovsen En vejledning om arbejdsmiljø i de store køkkener Ord og forkortelser Følgende definitioner og begreber bruges ofte i vejledningen: Faste arbejdspladser:

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.15 Arbejdspladsens indretning og inventar November 2008 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.14 af december 1998 og nr. 4.10.2 af november 1985 2 Hvad er en At-vejledning?

Læs mere

ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE

ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE ARBEJDSMILJØHÅNDBOG FOR DYREPASSERE Forord 1 Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne arbejdsmiljøhåndbog give et redskab til sikkerhedsorganisationen i zoologiske haver,

Læs mere

Om natten er der stille, men om dagen...

Om natten er der stille, men om dagen... TEMA Tekst Støj indsættes Regler og litteratur om arbejdsmiljø 1 Om natten er der stille, Branchevejledning om støj i dagtilbud og SFO Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed 2 Om natten er der stille

Læs mere

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg

At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3. Maskiner og maskinanlæg At-VEJLEDNING TEKNISKE HJÆLPEMIDLER B.1.3 Maskiner og maskinanlæg Vejledning om konstruktion og opstilling af maskiner og maskinanlæg, der ikke er omfattet af Maskindirektivet Maj 2004 Erstatter At-anvisning

Læs mere

Vejledning om brandsikkerhed ved større arrangementer

Vejledning om brandsikkerhed ved større arrangementer Vejledning om brandsikkerhed ved større arrangementer Brandforebyggelse Vejledning nr. 3 Vejledning om brandsikkerhed ved større arrangementer omfattet af tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse,

Læs mere

blå Den lille om industriel Procesventilation

blå Den lille om industriel Procesventilation Glimrende lille opslagsbog hurtig adgang til nyttig viden Af Jan Ove Jensen, Energichef, Haldor Topsøe A/S Den lille blå om industriel Procesventilation fra Dansk Energi giver generelt en nyttig viden

Læs mere

Indeklima og komfort GUIDE

Indeklima og komfort GUIDE GUIDE Indeklima og komfort 1 INDHOLD INDEKLIMA OG KOMFORT... 3 Symptomer på dårligt indeklima og komfort... 4 OPRETHOLDELSE AF TILFREDSSTILLENDE INDEKLIMA OG KOMFORT... 5 Termisk indeklima... 5 Komfortkrav...

Læs mere

Krav og anbefalinger til laboratoriebyggeri. September 2013

Krav og anbefalinger til laboratoriebyggeri. September 2013 Krav og anbefalinger til laboratoriebyggeri September 2013 KRAV OG ANBEFALINGER TIL LABORATORIEBYGGERI 3 INDHOLD FORORD 5 1 KRAV PRÆMISSER OG ANVENDELSE 6 1.1 FUNKTIONALITET, FORANDERLIGHED OG TOTALØKONOMI

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008 Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave marts 2008 Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser 2. udgave Marts 2008

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1. Løft, træk og skub At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.1 Løft, træk og skub September 2005 Erstatter 2. udgave oktober 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET

STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET BRANCHEVEJLEDNING OM STØJ, AKUSTIK OG ARBEJDSMILJØ PÅ KONTORER BAR Privat Kontor og Administration 02 STØJ OG AKUSTIK PÅ KONTORET FORORD "Støj og akustik på kontoret" henvender

Læs mere

Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner

Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Vejledning om hygiejneregler for køkkener i børneinstitutioner Januar 2009 ...2 1. Hvad handler vejledningen om?...3 2. Hvem retter vejledningen sig til?... 4 3. Baggrund og historik...4 4. Hvem har ansvaret?...4

Læs mere

Håndbog for bygningsmalere. Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen

Håndbog for bygningsmalere. Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen Håndbog for bygningsmalere Regler og retningslinjer på arbejdsmiljøområdet på byggepladsen Telefonliste Alarm 112 Politi 114 Arbejdstilsynet 70 12 12 88 ARBEJDSMILJØHUSET 44 85 02 20 Indholdet i denne

Læs mere

Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave

Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave Vejledning om Nye regler for gymnasielærere - 3. udgave (stx, hf, hhx, htx) December 2014 Vejledning om nye regler for gymnasielærere (stx, hf, hhx, htx) - 3. udgave Udgivet december 2014 Udgivet af Moderniseringsstyrelsen

Læs mere

6/2014. Branchevejledning om HÅNDTERING AF BLY I BYGNINGER

6/2014. Branchevejledning om HÅNDTERING AF BLY I BYGNINGER 6/2014 Branchevejledning om HÅNDTERING AF BLY I BYGNINGER Indhold InDhold Side Indledning... 7 Del 1 Hvor finder du bly... 8 Hvorfor er bly farligt?...10 Hvordan optages bly?...10 Forundersøgelser...

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer

At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3. Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer At-VEJLEDNING ARBEJDETS UDFØRELSE D.3.3 Forflytning, løft og anden manuel håndtering af personer Juli 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

At have sin egen bolig - sit eget hjem - er en central del af en normal tilværelse.

At have sin egen bolig - sit eget hjem - er en central del af en normal tilværelse. 1 Den overordnede danske handicappolitik har som målsætning at fremme det tilgængelige samfund hvor handicappede har mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre. At have sin egen bolig -

Læs mere

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2

At-VEJLEDNING. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 At-VEJLEDNING Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte At-vejledning F.3.2 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5

Læs mere

ergonomiske arbejdsmiljøforhold ved arbejde på militærfly

ergonomiske arbejdsmiljøforhold ved arbejde på militærfly Vejledning om BRANCHEARBEJDSMILJØRÅDET FOR SERVICE- OG TJENESTEYDELSER ergonomiske arbejdsmiljøforhold ved arbejde på militærfly Forord Mennesker er skabt til at bevæge sig og til at skifte mellem arbejde

Læs mere

At-VEJLEDNING. Køleanlæg og varmepumper. At-vejledning B.4.4

At-VEJLEDNING. Køleanlæg og varmepumper. At-vejledning B.4.4 At-VEJLEDNING Køleanlæg og varmepumper At-vejledning B.4.4 Oktober 2010 Erstatter januar 2005 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

Læs mere

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde

de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde kirkeministeriet kirkeministeriet vejviser til de vigtigste arbejdsmiljøopgaver i kirker og på kirkegårde Arbejdstilsynet har haft

Læs mere

Den lille blå. om ventilation

Den lille blå. om ventilation Den lille blå om ventilation 1 Indholdsfortegnelse Side Den lille blå om ventilation Forfatter: Claus M. Hvenegaard (Teknologisk Institut) Redaktionsgruppe: Jens Erik Pedersen (Teknologisk Institut), Arne

Læs mere

Miljø i byggeri og anlæg 2010

Miljø i byggeri og anlæg 2010 Miljø i byggeri og anlæg 2010 Universet, Meinungsgade, Nørrebro, København, JJW Arkitekter, Bygherre Københavns Kommune, Ølgård Rådgivende Ingeniører, entreprenør Omega Gruppen, 2009 Fritidshjem med blandt

Læs mere

Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb

Planlægning af nye arbejdspladser. Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Planlægning af nye arbejdspladser Vejledning om planlægning af indretning af nye arbejdspladser og af indkøb Industriens Branchearbejdsmiljøråd Postbox 7777 1790 København V E-mail: ibar@ibar.dk www.ibar.dk

Læs mere

Om akustik. Gode toner i arkitekturen

Om akustik. Gode toner i arkitekturen Om akustik Gode toner i arkitekturen > Kapitel 1 > Grundlæggende akustiske begreber Det ombyggede kraftvarmeværk på havnen i Århus huser i dag Filmbyen, hvor akustikken er reguleret med lydabsorberende

Læs mere