Center for Skole og Dagtilbud

Transkript

1 Center for Skole og Dagtilbud

2

3 Center for Skole og dagtilbud 1. Centerets formål, primære opgaver og politiske udvalg Centeret står for drift af 0 6 års dagtilbud og klubområdet, støttepædagogområdet, undervisning af børn og unge fra børnehaveklasse til og med 10. klasse på kommunens folkeskoler og i ungdomsskolen samt sundhedstjenesten og tandplejen. Centerets primære opgaver er at arbejde med børn i alle alder, med børns sundhed, læring, trivsel og udvikling. Herudover administreres og udvikles skolefritidsordninger, Ungdomsskole og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) En stor opgave i centeret er arbejdet med fortsat inklusion samt at sikre, at der ved tidlig forebyggende indsats kan inkluderes flere børn i de kommende år Centeret er organiseret i afdelingerne: Skoleafdelingen med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Dagtilbudsafdelingen Sundhedstjenesten Tandplejen Børne- og skoleudvalget omhandler skole og dagtilbud Social- og Sundhedsudvalget omhandler Sundhedstjenesten og Tandplejen 2. Strategi og resultatmål Her beskrives centrets strategi: Finansielle mål: Beskrivelse af mål Måltal afvigelse i forhold til det periodiserede budget max +/- 3 % Ikke-finansielle mål: Beskrivelse af mål Der skal foregå en tidlig indsats i forhold til børn med særligt behov. Pædagogisk skal der skabes den bedste ramme for udvikling hos børn, der har brug for en særlig målrettet pædagogisk indsats. Der skal arbejdes med tidlig sproglig opmærksomhed. Der arbejdes på at få flere hurtige sikre læsere i Egedal Kommune. I samme periode er antallet af usikre/svage, dårlige læsere blevet reduceret. Elevernes kvalifikationer i matematik og naturfag er blevet forøget. I samme periode bliver antallet af fagligt usikre/svage elever reduceret. Det skal sikres, at elevernes mulighed for bevægelse og læring øges. Dette sker ved, at fysisk aktivitet og sund kost sættes på dagsordenen indenfor rammerne af skolens virksomhed. Der etableres samarbejde med de lokale idrætsforeninger Ledere og medarbejdere opstiller klare og entydige spilleregler for det sociale samspil i den enkelte klasse og på skolen, så alle trives og undgår mobning. Der inkluderes i almenundervisningen, når eleven har udbytte af det. Måltal 1

4 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Tabel 1 Driftsbudget for Center for skole og dagtilbud fordelt på løn, øvrige udgifter og Beløb i 1000 kr. 1) 2) forslag forslag forslag forslag Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31 maj (i -priser) Tabel 2 Driftsbudget for Center for skole og dagtilbud fordelt på udvalg Beløb i 1000 kr. 1) 2) forslag forslag forslag forslag Social og Sundhedsudvalget Børne og Skoleudvalget Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31 maj (i -priser) Tabel 3 Driftsbudget for Center skole og dagtilbud fordelt på rammer Beløb i 1000 kr. 1) 2) forslag forslag forslag forslag Sekretariat Ledelse, sundhed og tandpleje Skoler - Sekreteriat og ledere Distrikt Ølstykke Distrikt Stenløse Distrikt Ganløse Distrikt Smørum Ungdomsskolen/SSP PPR Dagtilbud - Sekretariat og ledere Daginstitutioner område Smørum Daginstitutioner område Ganløse/Slagslunde Daginstitutioner område Ølstykke Daginstitutioner område Stenløse/Veksø Selvejende institutioner Private institutioner Område Klub Egedal Dagplejen Støttepædagog korps Sundhedstjenesten Tandplejen Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31 maj (i -priser) stigningen fra til er begrundet i øgede udgifter til elevkørsel, privatskoleelever og inklusion i skolerne. 2

5 stigningen fra til er alt overvejende begrundet i et stigende antal børn i alderen 0 år til skolestart, som resulterer i et større behov for institutionspladser, som med et uændret serviceniveau vil medføre øgede udgifter. En konsekvens af det øgede udgifter til daginstitutionspladser er at der også er en stigning i indtægterne fra forældrebetaling. Stigningen i budgettet på Skoler Sekretariat og leder er væsentligst begrundet i at der er kommet flere privatskolelever og at der i forbindelse med budget er fjernet en negativ demografipulje på ca. 10,6 mio. kr. 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Antallet af børn i alderen fra 0 år til skolestart. 2. Serviceniveauet for dagpleje og daginstitutioner 3. Antallet af skoleelever og børn, der anvender SFO 4. Serviceniveauet for skoler og SFO 5. Antal børn, som går i fritids- og aftenklub 6. Serviceniveauet for klubber Forudsætninger Antallet af børn i alderen fra 0 år til skolestart har stor betydning for kommunens udgifter og indtægter i forbindelse med institutionsdrift, da ca. 70 % af børnene fra 0 år til 2 år 10 mdr. og 90 % af børnene fra 2 år og 11 mdr. til skolestart går i enten kommunal eller privat institution, hvis budgetter dannes ud fra princippet, at pengene følger barnet. Antallet af børn fra 0 år til skolestart er stigende de kommende år. Serviceniveauet for daginstitutioner dannes ud fra en beregnet bruttodriftsudgift pr plads, som beregnes ud fra en personaletildeling (lønbudget), budget til pædagogiske materialer og aktiviteter, samt udgifter til ejendomsdrift. Desuden medgår udgifter til ressourcepædagoger (støttepædagoger) i de samlede udgifter til den kommunale daginstitutionsdrift. Antallet af skoleelever i skoledistrikterne er udgangspunkt for, hvor mange klasser, der skal være i distriktets skoler og antallet af børn fra 0 til 3. kl, som anvender SFO er udgangspunkt for, hvor mange SFO-pladser, der budgetteres med. Serviceniveauet for skoler dannes ud fra den politisk besluttede klassekoefficient på 27, som afgør, hvor mange klasser der dannes, det politisk godkendte ugentlige undervisningstimetal for de relevante klasser, undervisningsprocenten, som er udtryk for, hvor stor procentdel af lærernes arbejdstid der er direkte undervisning, ressourcer til inklusionsarbejde, holdtimer, og særlig tildeling til elever i specialklasser. Ca. 80 % af børn i alderen fra 4. til 7. klasse går i Fritids- og aftenklub. Serviceniveauet for klubber dannes ud fra en beregnet bruttodriftsudgift pr plads, som beregnes ud fra en personaletildeling (lønbudget), budget til pædagogiske materialer og aktiviteter, samt udgifter til ejendomsdrift. Desuden udfører klubpædagogerne en del af deres arbejde som understøttende undervisning i skolen. I klubberne følger pengene også barnet, således at det budget klubberne får og reguleres til, er direkte afhængigt af det faktiske antal medlemmer. 3

6 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn og øvrige udgifter Løn: Som det fremgår af grafen, er lønforbruget nogenlunde ligeligt fordelt over året, dog med et større forbrug i april, hvor der udbetales særlig feriegodtgørelse og august, hvor der på skoleområdet udbetales nogle arbejdsbestemte løntillæg. Øvrige udgifter: Periodiseringen af øvrige udgifter afspejler, at der medio og ultimo året sker mellemkommunal afregning for bl.a. privatskoler. Figur 2 Forventet indtægtsniveau Indtægter: Periodiseringen af indtægter tager højde for, at der sker mellemkommunal afregning for bl.a. specialklasselever medio og ultimo året. Øvrige indtægter er primært forældrebetaling for dagpleje, daginstitutioner, SFO og klubber, som fordeler sig nogenlunde jævnt over året. 4

7 3.4 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig Søgning til privatskole. Antal elever, der kræver særlige ressourcer, for at kunne inkluderes i skolen. Antal elever med særlige behov, der ikke kan inkluderes i skolen. Der er sket en stigning i antallet af privatskoleelever fra 2014 til 2015 og Det skal sikres af der flyttes midler fra det specialiserede område til almenområdet til den nødvendige støtte til inklusion. Der er sket en lille stigning i antallet af elever med et så særligt behov at de ikke kan inkluderes. 4 mio. kr. Svært, da forældrene har frit valg. Hver elev der inkluderes skal have mindst 360 undervisningstimer i støtte, svarende til kr. CSD Centeret CSD Centeret CSD Centeret 4. Anlægsbudget 4.1 Anlægsbudget Tabel 4 angiver de planlagte anlægsinvesteringer for. Tabel 4 Anlægsbudget fordelt på anlægsrammer Beløb i 1000 kr. 1) 2) forslag forslag forslag forslag Legepladspulje daginstitutioner Ny institution i Smørum Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. xx (i -priser) Legepladspuljen anvendes til at finansiere udgifter i forbindelse med at udbedre de sikkerhedsmæssige fejl og mangler på institutionernes legepladser i forbindelse med det årlige legepladseftersyn. Hvis der er flere penge i puljen, end nødvendigt for at udbedre de sikkerhedsmæssige forhold, anvendes de til at opgradere nedslidte legeredskaber for. Ny institution i Smørum er endnu ikke planlagt, ud over at der er forelagt en rapport fra eksternt konsulentfirma, som opridser de forskellige muligheder der er, for at opgradere det samlede institutionsområde i Smørum i forbindelse med en ny institution. Yderlige projektering og detailplanlægning skal ske i løbet af /. 4.2 Risici Aktivitet Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Skadesomfang Hvis der er flere og større sikkerhedsmæssigt uforsvarlige forhold på legepladserne, end puljen kan dække, kan det være nødvendigt at institutionerne selv bidrager af egne midler til pædagogiske materialer og aktiviteter. Der skal foretages en nøje prioritering. CSD- Centeret og områdelederne. 5

8 4.3 Periodiseret anlægsbudget Figur 3 Periodiseret anlægsbudget Legepladspulje: Anlæg på legepladspuljen falder som periodiseret og vist på grafen. Periodiseret anlægsbudget Legepladspulje Udgiften falder normalt i medio året, når de sikkerhedsmæssige forhold på legepladserne er udbedret, og i slutningen af året, når der samles op på eventuelt senere opståede skader. 6

9 Center for Skole og dagtilbud CSD Sekretariat 1. CSD Sekretariatets primære aktiviteter Sekretariatet varetager fælles administrative opgaver for Centeret 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal afvigelse i forhold til det periodiserede budget max +/- 3 % Udmøntning af budgetlagt effektivisering på 3,7 mio. Kr. Skal gå i nul. Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål Den overordnede, fælles administration skal udføres effektivt. Måltal 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser ramme CSD Sekretariats bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser ramme CSD Sekretariats driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for Sekretariat fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) 2) forslag forslag forslag forslag Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) Der er budgetlagt med ca. 2,8 mio. kr. til løn, ca. 0,5 mio. kr. til kompetenceudvikling på daginstitutionsområdet og en ikke udmøntet effektivisering på ca. -3,7 mio. kr. Tabel 2 Driftsbudget for Sekretarait fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Sekretariat Dagtilbud fælles Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Antal ansatte Sekretariatets udgift er løn, hvorfor antallet af medarbejdere og deres lønniveau er afgørende for udgifternes størrelse. 7

10 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr. Løn: Periodisering af lønbudgettet afspejler forbrugsmønsteret i 2015, hvilket skønnes at være realistisk. Øvrige udgifter: Periodiseringen af øvrige udgifter afspejler ligeledes forbruget i 2015, hvor udgifterne er nogenlunde ligeligt fordelt over året. Da øvrig eudgifter på sekretariatet stort set kun er kompetenceudvikling afspejler det større forbrug i august og ultimo året, at det typisk er på det tidspunkt, at der modtages regninger for den kompetenceudvikling, som købes hos ekstern leverandør. Indtægter: Der budgetlægges ikke med indtægter på sekretariatet. 3.4 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. 4.Driftsbudget for Sekretariat 4.1 Sekretariatet Aktivitetsbudget for Sekretariat Tabel 3 viser aktivitetsbudgettet for sekretariat Tabel 3: Aktivitetsbudget for Sekretariatet Udviklingen i mængden budget forslag forslag forslag forslag Sekretariat Dagtilbud fælles Udviklingen i enhedsprisen i kr. Sekretariat Dagtilbud fælles Udviklingen i kr. Sekretariat Dagtilbud fælles ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) 8

11 Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 3 1. Antal medarbejdere Forudsætninger for budgettet er beskrevet under 3.1, Primære drivere og forudsætninger Periodiseret budget for Sekretariat Figur 2 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr. Sekretariat Dagtilbud fælles 9

12 10

13 Center for Skole og dagtilbud Skoler Sekretariat og ledere 1. Skoler Sekretariat og ledere primære aktiviteter Skoler Sekretariat og leder varetager rådgivning of vejledning af skoler, SFO og Unge Egedal gennem administrative- og pædagogiske konsulenter og, aflønner distriktsskoleledere, organiserer fælles tiltag på skoleområdet i form af uddannelser og projektinitiering, varetager overordnet planlægning af skoleåret, samt opkræver forældrebetaling for SFO 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal afvigelse i forhold til det periodiserede budget max +/- 3 % Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål At de overordnede rammer for skolernes arbejde er klare og tydelige. At skolerne arbejder aktivt med at understøtte strategien: Trivsel, læring og dannelse. At der opkræves korrekt forældrebetaling for SFO. At levere data til andre afdelinger/centre i det omfang, der er brug for det. Måltal 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser ramme Skoler Sekretariat og ledere s bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser ramme Skoler Sekretariat og ledere s driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for Skoler - Sekretariat og ledere fordelt på løn, øvrige udgifter og Beløb i 1000 kr. 1) 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) til løn, øvrige udgifter og indtægter er stort set uændret fra til 2012, hvilket muliggør et uændret serviceniveau. Den samlede stigning i udgiftsbudget fra til skyldes, at en tidligere budgetteret negativ demografipulje på skole- og SFO-området på ca. 10,6 mio. kr. er fjernet. Indtægtsbudgettet er forældrebetaling for SFO. 11

14 Tabel 2 Driftsbudget for Skoler - Sekreteriat og ledere fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Sekretariat Skoler fælles Administration og Ledelse Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Antal medarbejdere i afdelingen, samt antal distriktsskoleledere 2. Antal medarbejder i støttefunktion 3. Betaling til og fra andre kommuner Lønnen til administrative medarbejdere, konsulenter og distriktsskoleledere er en væsentlig del af lønudgiften. Under rammen er der budgetteret med 3,7 mio. kr. til flyvere, som er en medarbejdergruppe, som bistår skolerne i arbejdet med særlige indsatsområder, eller skolerne bevilges et beløb fra flyverkorpset, så de selv kan løse en særlig opgave. Der afregnes mellem kommuner for brug af pladser i andre kommuner. Der er budgetlagt med en udgift på ca. 9,25 mio. kr. til betaling og 8,8, mio. som indtægt fra andre kommuner. Der er budgetteret med en udgift på ca. 24,8 mio. kr. til dette formål. 4. Betaling til statslige og private skoler 5. Befordring af elever Der er budgetlagt med ca. 6 mio. kr. til dette formål 6. Indtægter fra forældrenes betaling Der er budgetlagt med ca. 45 mio. kr. i indtægter. for SFO 7. Betaling til efterskoler og ungdomskostskoler 8. Ungdommens Uddannelsesvejledning Der er budgetlagt med ca. 8,8 mio. kr. til dette formål. Der er budgetlagt med ca. 3,9 mio. kr. til dette formål. Ungdommens Uddannelsesvejledning varetages af et 60 selskab, som er oprettet sammen med Frederikssund kommune. 3.3 Periodiseret budget for Skoler Sekretariat og ledere Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr. Løn: Periodiseringen af lønbudgettet følger forbrugsmønsteret fra 2015, og er, som det fremgår af 12

15 ovenstående graf, jævnt fordelt over året. Øvrige udgifter: Øvrige udgifter er periodiseret ud fra det forventede forbrug, hvor en meget sto del falder medio året, hvor der sker mellemkommunal betaling og betaling for privatskoler, efterskoler m.v. Indtægter: Er dels forældrebetaling for SFO, dels betaling fra andre kommuner, som benytter skoletilbud i Egedal Kommune. 3.4 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Antal elever i privatskole Da forældrene har frit skolevalg, er det altid forbundet med en vis usikkerhed, hvor mange forældre, er vælger privatskole til deres barn. Udgiften til privatskole er ca kr. pr. år pr. elev. At gøre egne skoler så attraktive, at forældrene vælger disse. CSD-Centeret og skolerne. 4.Driftsbudget for Skoler Sekretariat og ledere 4.1 CDS Centeret Aktivitetsbudget for Skoler Sekretariat og ledere Tabel 3 viser aktivitetsbudgettet for Skoler Sekretariat og ledere Tabel : Aktivitetsbudget for Skoler - Sekretariat og ledere Udviklingen i mængden budget forslag forslag forslag forslag Sekretariat Skoler fælles Ung Egedal Udviklingen i enhedsprisen i kr. Sekretariat Skoler fælles Ung Egedal Udviklingen i kr. Sekretariat Skoler fælles Ung Egedal ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 3 1. Klasser, elever og serviceniveau Forudsætninger for budgettet er beskrevet under 3.1, Primære drivere og forudsætninger. 13

16 4.1.2 Periodiseret budget for Skoler Sekretariat og ledere Figur 2 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr. Sekretariat Skoler fælles Ung Egedal Periodiseret budget for Skoler Sekretariat og ledere Figur 3 Forventede indtægter pr. aktivitet i kr. Skoler fælles 14

17 Center for Skole og dagtilbud Distriktsskole Ølstykke 1. Distriktsskole Ølstykke s primære aktiviteter Undervisning og udvikling af elever i skole og skolefritidsordning (SFO) samt øvrig drift af skolerne. Distriktsskolen skal understøtte indsatsen for at integrere elever med særlige behov på en måde, så det imødekommer disse særlige behov og under hensyntagen til at alle elever får størst muligt udbytte af at være i skole. Skolen arbejder fortsat med implementering af medielæringsstrategien og det overordnede strategiske mål: Trivsel, læring og dannelse. 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal afvigelse i forhold til det periodiserede budget max +/- 3 % Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål Der arbejdes der på at få flere hurtige sikre læsere i Egedal Kommune. I samme periode er antallet af usikre/svage, dårlige læsere blevet reduceret. Elevernes kvalifikationer i matematik og naturfag blevet forøget. I samme periode bliver antallet af fagligt usikre/svage elever reduceret. Det skal sikres, at elevernes mulighed for bevægelse og læring øges. Dette sker ved, at fysisk aktivitet og sund kost sættes på dagsordenen indenfor rammerne af skolens virksomhed. Der etableres samarbejde med de lokale idrætsforeninger Ledere og medarbejdere opstiller klare og entydige spilleregler for det sociale samspil i den enkelte klasse og på skolen, så alle trives og undgår mobning. Der inkluderes i almenundervisningen, når der eleven har udbytte af det. Måltal 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser ramme Distriktsskole Ølstykke s bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser ramme Distriktsskole Ølstykke s driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for Distrikt Ølstykke fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) for budgetår og overslagsår er for skoler det samme, men budgetreguleres hvert år medio året på baggrund af antal klasser og elever. Fald i budgettet fra til er på grund af færre klasser og elever. Der er tilført midler til forbedring af muligheden for at styrke inklusionsindsatsen. 15

18 Tabel 2 Driftsbudget for Distrikt Ølstykke fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Distriktsskole Ølstykke Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Antal klasser En væsentlig del af skolernes lønbudget dannes på baggrund af antallet af klasser, da det årlige undervisningstimetal pr. klasse omregnes til et antal årsværk for lærere med en undervisningsprocent på 47,6. For specialklasser beregnes der et særskilt lønbudget. Foruden den klassebaserede tildeling af lærerressourcer tildeles der ressourcer til specialundervisning ( 20.2), holdtimer, inklusion og vikarer. Distriktsskole Ølstykke er for budgetlagt med 59 normalklasser 0-9 kl., kl. og 1 specialklasse. 2. Antal elever Der er budgetlagt med elever i 0. til 9. klasse, samt 120 elever i 10. kl. Den gennemsnitlige klassekoefficient for 0. til 9. klasse er 21,7. til undervisningsmidler og IT tildeles pr. elev. 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr. Løn: Periodisering af lønbudget afspejler forbrugsmønsteret i 2015, hvilket skønnes at være realistisk. I april udbetales særlig feriegodtgørelse og i august udbetales nogle arbejdsbestemte tillæg. Øvrige udgifter: Periodiseringen af øvrige udgifter afspejler ligeledes forbruget i 2015, hvor udgifterne er nogenlunde ligeligt fordelt over året, dog med en vis udgiftsstigning ultimo året, hvilket er udtryk for, at der i løbet af året udvises en vis tilbageholdenhed med anskaffelser, indtil man er sikker på, at budgettet holder, og hvis der på det tidspunkt er ikke anvendte midler, foretages der supplement af bl.a. IT-materiel og øvrigt inventar. Indtægter: Der budgetlægges ikke med indtægter på skolerne. 16

19 3.4 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Ved inklusion skal der sikres økonomi til den nødvendige støtte. Midler fra det specialiserede område skal flyttes til normalområdet. 4. Driftsbudget for Distriktsskole Ølstykke 4.1 Distriktsskole Ølstykke Aktivitetsbudget for Distriktsskole Ølstykke Tabel 3 viser aktivitetsbudgettet for Distriktsskole Ølstykke Tabel 3: Aktivitetsbudget for Distriktsskole Ølstykke Udviklingen i mængden budget forslag forslag forslag forslag Distriktsskole Ølstykke Udviklingen i enhedsprisen i kr. Distriktsskole Ølstykke Udviklingen i kr. Distriktsskole Ølstykke ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 3 1. Klasser, elever og serviceniveau Forudsætninger for budgettet er beskrevet under 3.1, Primære drivere og forudsætninger Periodiseret budget for Distriktsskole Ølstykke Figur 2 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr. Distriktsskole Ølstykke 17

20 18

21 Center for Skole og dagtilbud Distriktsskole Stenløse 1. Distriktsskole Stenløse s primære aktiviteter Undervisning og udvikling af elever i skole og skolefritidsordning (SFO) samt øvrig drift af skolerne. Distriktsskolen skal understøtte indsatsen for at integrere elever med særlige behov på en måde, så det imødekommer disse særlige behov og under hensyntagen til at alle elever får størst muligt udbytte af at være i skole. Skolen arbejder fortsat med implementering af medielæringsstrategien og det overordnede strategiske mål: Trivsel, læring og dannelse. 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal afvigelse i forhold til det periodiserede budget max +/- 3 % Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål Der arbejdes på at få flere hurtige, sikre læsere i Egedal Kommune. I samme periode er antallet af usikre/svage, dårlige læsere blevet reduceret. Elevernes kvalifikationer i matematik og naturfag blevet forøget. I samme periode bliver antallet af fagligt usikre/svage elever reduceret. Det skal sikres, at elevernes mulighed for bevægelse og læring øges. Dette sker ved, at fysisk aktivitet og sund kost sættes på dagsordenen indenfor rammerne af skolens virksomhed. Der etableres samarbejde med de lokale idrætsforeninger Ledere og medarbejdere opstiller klare og entydige spilleregler for det sociale samspil i den enkelte klasse og på skolen, så alle trives og undgår mobning. Der inkluderes i almenundervisningen, når eleven har udbytte af det. Måltal 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser ramme Distriktsskole Stenløse s bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser ramme Distriktsskole Stenløse s driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for Distrikt Stenløse fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) for budgetår og overslagsår er for skoler det samme, men budgetreguleres hvert år medio året på baggrund af antal klasser og elever. Stigning i budget fra til og overslagsår er begrundet i ændret elevtal, samt at forbedre muligheden for at styrke inklusionsindsatsen. 19

22 Tabel 2 Driftsbudget for Distrikt Stenløse fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Distriktsskole Stenløse Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Antal klasser En væsentlig del af skolernes lønbudget dannes på baggrund af antallet af klasser, da det årlige undervisningstimetal pr. klasse omregnes til et antal årsværk for lærere med en undervisningsprocent på 47,6. For specialklasser beregnes der et særskilt lønbudget. Foruden den klassebaserede tildeling af lærerressourcer tildeles der ressourcer til specialundervisning ( 20.2), holdtimer, inklusion og vikarer. Distriktsskole Stenløse er for budgetlagt med 84 normalklasser 0-9 kl. og 17 specialklasseelever. 2. Antal elever Der er budgetlagt med elever 0. til 9. klasse. Derudover er der budgetlagt med 17 specialklasselever. Den gennemsnitlige klassekoefficient for normalklasser er 22,91. til undervisningsmidler og IT tildeles pr. elev. 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr. Løn: Periodisering af lønbudgettet afspejler forbrugsmønsteret i 2015, hvilket skønnes at være realistisk. I april udbetales der særlig feriegodtgørelse, og i august udbetales der nogle arbejdsbestemte tillæg. Øvrige udgifter: Periodiseringen af øvrige udgifter afspejler ligeledes forbruget i 2015, hvor udgifterne er nogenlunde ligeligt fordelt over året, dog med en vis udgiftsstigning ultimo året, hvilket er udtryk for, at der i løbet af året udvises en vis tilbageholdenhed med anskaffelser, indtil man er sikker på, at budgettet holder, og hvis der på det tidspunkt er ikke anvendte midler, foretages supplement af bl.a. IT-materiel og øvrigt inventar. Indtægter: Der budgetteres ikke med indtægter på skolerne. 20

23 3.4 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Ved inklusion skal der sikres økonomi til den nødvendige støtte. Midler fra det specialiserede område skal flyttes til normalområdet Driftsbudget for Distriktsskole Stenløse 4.1 Distriktsskole Stenløse Aktivitetsbudget for Distriktsskole Stenløse Tabel 3 viser aktivitetsbudgettet for Distriktsskole Stenløse Tabel 3: Aktivitetsbudget for Distriktsskole Stenløse Udviklingen i mængden budget forslag forslag forslag forslag Distriktsskole Stenløse Udviklingen i enhedsprisen i kr. Distriktsskole Stenløse Udviklingen i kr. Distriktsskole Stenløse ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 3 1. Klasser, elever og serviceniveau Forudsætninger for budgettet er beskrevet under 3.1, Primære drivere og forudsætninger Periodiseret budget for Distriktsskole Stenløse Figur 2 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr. Distriktsskole Stenløse 21

24 22

25 Center for Skole og dagtilbud Distriktsskole Ganløse 1. Distriktsskole Ganløse s primære aktiviteter Undervisning og udvikling af elever i skole og skolefritidsordning (SFO) samt øvrig drift af skolerne. Distriktsskolen skal understøtte indsatsen for at integrere elever med særlige behov på en måde, så det imødekommer disse særlige behov og under hensyntagen til at alle elever får størst muligt udbytte af at være i skole. Skolen arbejder fortsat med implementering af medielæringsstrategien og det overordnede strategiske mål: Trivsel, læring og dannelse. 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal afvigelse i forhold til det periodiserede budget max +/- 3 % Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål Der arbejdes på at få flere hurtige, sikre læsere i Egedal Kommune. I samme periode er antallet af usikre/svage, dårlige læsere blevet reduceret. Elevernes kvalifikationer i matematik og naturfag blevet forøget. I samme periode bliver antallet af fagligt usikre/svage elever reduceret. Det skal sikres, at elevernes mulighed for bevægelse og læring øges. Dette sker ved, at fysisk aktivitet og sund kost sættes på dagsordenen indenfor rammerne af skolens virksomhed. Der etableres samarbejde med de lokale idrætsforeninger Ledere og medarbejdere opstiller klare og entydige spilleregler for det sociale samspil i den enkelte klasse og på skolen, så alle trives og undgår mobning. Der inkluderes i almenundervisningen, når eleven har udbytte af det. Måltal 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser ramme Distriktsskole Ganløse s bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser ramme Distriktsskole Ganløse s driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for Distrikt Ganløse fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) for budgetår og overslagsår er for skoler det samme, men budgetreguleres hvert år medio året på baggrund af antal klasser og elever. 23

26 Tabel 2 Driftsbudget for Distrikt Ganløse fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Distriktskole Ganløse Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Antal klasser En væsentlig del af skolernes lønbudget dannes på baggrund af antallet af klasser, da det årlige undervisningstimetal pr. klasse omregnes til et antal årsværk for lærere med en undervisningsprocent på 47,6. For specialklasser beregnes der et særskilt lønbudget. Foruden den klassebaserede tildeling af lærerressourcer tildeles der ressourcer til specialundervisning ( 20.2), holdtimer, inklusion og vikarer. Distriktsskole Ganløse er for budgetlagt med 31 normalklasser 0-9 kl. 2. Antal elever Der er budgetlagt med 713 elever i 0. til 9. klasse og 23 specialelever. Den gennemsnitlige klassekoefficient for normalklasser og elever er 23,0. til undervisningsmidler og IT tildeles pr. elev. 3.2 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr. Løn: Periodisering af lønbudgettet afspejler forbrugsmønsteret i 2015, hvilket skønnes at være realistisk. Det forventede lavere forbrug i marts er forbundet med den usikkerhed, at der de foregående år er tilført distriktsskolen refusioner for flex-job svarende til et helt år i marts måned. For at dette også skal være gældende i forudsættes, at der fortsat er beskæftiget medarbejdere i flex-job. I april måned udbetales særlig feriegodtgørelse og i august udbetales der nogle arbejdsbestemte tillæg. Øvrige udgifter: Periodiseringen af øvrige udgifter afspejler ligeledes forbruget i 2015, hvor udgifterne er nogenlunde ligeligt fordelt over året, dog med en vis udgiftsstigning ultimo året, hvilket er udtryk for, at der i løbet af året udvises en vis tilbageholdenhed med anskaffelser, indtil man er sikker på, at budgettet holder, og hvis der på det tidspunkt er ikke anvendte midler, foretages der supplement af bl.a. IT-materiel og øvrigt inventar. Indtægter: Der budgetlægges ikke med indtægter på skolerne. 24

27 3.4 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Ved inklusion skal der sikres økonomi til den nødvendige støtte. Midler fra det specialiserede område skal flyttes til normalområdet. 4.Driftsbudget for Distriktsskole Ganløse 4.1 Distriktsskole Ganløse Aktivitetsbudget for Distriktsskole Ganløse Tabel 3 viser aktivitetsbudgettet for Distriktsskole Ganløse Tabel 3: Aktivitetsbudget for Distriktsskole Ganløse Udviklingen i mængden budget forslag forslag forslag forslag Distriktskole Ganløse Udviklingen i enhedsprisen i kr. Distriktskole Ganløse Udviklingen i kr. Distriktskole Ganløse ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 3 1. Klasser, elever og serviceniveau Forudsætninger for budgettet er beskrevet under 3.1, Primære drivere og forudsætninger Periodiseret budget for Distriktsskole Ganløse Figur 2 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr. Distriktsskole Ganløse 25

28 26

29 Center for Skole og dagtilbud Distriktsskole Smørum 1. Distriktsskole Smørum s primære aktiviteter Undervisning og udvikling af elever i skole og skolefritidsordning (SFO) samt øvrig drift af skolerne. Distriktsskolen skal understøtte indsatsen for at integrere elever med særlige behov på en måde, så det imødekommer disse særlige behov og under hensyntagen til at alle elever får størst muligt udbytte af at være i skole. Skolen arbejder fortsat med implementering af medielæringsstrategien og det overordnede strategiske mål: Trivsel, læring og dannelse. 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal afvigelse i forhold til det periodiserede budget max +/- 3 % Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål Der arbejdes på at få flere hurtige, sikre læsere i Egedal Kommune. I samme periode er antallet af usikre/svage, dårlige læsere blevet reduceret. Elevernes kvalifikationer i matematik og naturfag blevet forøget. I samme periode bliver antallet af fagligt usikre/svage elever reduceret. Det skal sikres, at elevernes mulighed for bevægelse og læring øges. Dette sker ved, at fysisk aktivitet og sund kost sættes på dagsordenen indenfor rammerne af skolens virksomhed. Der etableres samarbejde med de lokale idrætsforeninger. Ledere og medarbejdere opstiller klare og entydige spilleregler for det sociale samspil i den enkelte klasse og på skolen, så alle trives og undgår mobning. Der inkluderes i almenundervisningen, når eleven har udbytte af det. Måltal 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser ramme Distriktsskole Smørum s bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser ramme Distriktsskole Smørum s driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for Distrikt Smørum fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) for budgetår og overslagsår er for skoler det samme, men budgetreguleres hvert år medio året på baggruen af antal klasser og elever. Stigning i budget fra til og overslagsår er begrundet i ændret elevtal, samt at forbedre muligheden for at styrke inklusionsindsatsen. 27

30 Tabel 2 Driftsbudget for Distrikt Smørum fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Distriktsskole Smørum Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Antal klasser En væsentlig del af skolernes lønbudget dannes på baggrund af antallet af klasser, da det årlige undervisningstimetal pr. klasse omregnes til et antal årsværk for lærere med en undervisningsprocent på 47,6. For specialklasser beregnes der et særskilt lønbudget. Foruden den klassebaserede tildeling af lærerressourcer tildeles der ressourcer til specialundervisning ( 20.2), holdtimer, inklusion og vikarer. Distriktsskole Smørum er for budgetlagt med 72 normalklasser 0-9 kl. og et specialklasseafsnit. 2. Antal elever Der er budgetlagt med elever 0. til 9. klasse samt 76 specialklasselever. Den gennemsnitlige klassekoefficient for normalklasser (0. til 9) er 22,5. til undervisningsmidler og IT tildeles pr. elev. 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr. Løn: Periodisering af lønbudgettet afspejler forbruget i 2015, hvilket skønnes at være realistisk. I april udbetales særlig feriegodtgørelse og i august udbetales nogle arbejdsbestemte tillæg. Øvrige udgifter: Periodiseringen af øvrige udgifter afspejler ligeledes forbruget i 2015, hvor udgifterne er jævnt fordelt over året. Indtægter: Der budgetlægges ikke med indtægter på skolerne. 3.4 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. Ved inklusion skal der sikres økonomi til den nødvendige støtte. Midler fra det specialiserede område skal flyttes til normalområdet. 28

31 4.Driftsbudget for Distriktsskole Smørum 4.1 Distriktsskole Smørum Aktivitetsbudget for Distriktsskole Smørum Tabel 3 viser aktivitetsbudgettet for Distriktsskole Smørum Tabel 3: Aktivitetsbudget for Distriktsskole Smørum Udviklingen i mængden budget forslag forslag forslag forslag Distriktsskole Smørum Udviklingen i enhedsprisen i kr. Distriktsskole Smørum Udviklingen i kr. Distriktsskole Smørum ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 3 1. Klasser, elever og serviceniveau Forudsætninger for budgettet er beskrevet under 3.1, Primære drivere og forudsætninger Periodiseret budget for Distriktsskole Smørum Figur 2 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr. Distriktsskole Smørum 29

32 30

33 Center for Skole og Dagtilbud Dagtilbud Sekretariat og ledere 1. Dagtilbud Sekretariat og ledere primære aktiviteter Dagtilbud Sekretariat og ledere varetager rådgivning og vejledning af daginstitutioner og klubber gennem pædagogiske konsulenter, aflønner områdeledere for daginstitutioner, klub og fagplejen, organiserer fælles tiltag på institutionsområdet i form af uddannelse og projektinitiering, koordinere opgaver i forbindelse med frokostordning i daginstitutioner samt opkrævning af forældrebetaling og udbetaling af fripladstilskud og søskenderabat for dagpleje, daginstitutioner og klubber. 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal afvigelse i forhold til det periodiserede budget max +/- 3 % Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål At dagpleje, institutions- og klubområdet lever op til gældende lovgivning. At dagpleje, institutions- og klubområdet arbejder aktivt med at understøtte kommunens strategisk og operationelle mål på området. At der opkræves korrekt forældrebetaling for institutionsbrug, og at visitationssystemet styres og holde opdateret. At levere data til andre afdelinger/centre i kommunen i det omfang, der er brug for det. Måltal 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser ramme Dagtilbud Sekretariat og lederes bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser ramme Dagtilbud Sekretariat og lederes driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for Dagtilbud-sekretariat og ledere fordelt på løn, øvrige udgifter og Beløb i 1000 kr. 1) 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) 31

34 Tabel 2 Driftsbudget for Dagtilbud - Sekretariat og ledere fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) 010 Sekretariat Dagpleje Dagtilbud fælles Daginstitutionsområde Ganløse Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) 3.2 Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere 1. Antal børn i dagpleje, institution og klub Forudsætninger Afdelingen opkræver forældrebetaling for børn i dagpleje, daginstitutioner og klubber samt udbetaler fripladstilskud og søskenderabat. Der er budgetlagt med indtægter for: 130 dagplejebørn 688 børn 0 til 2 år 10 mdr. og børn 2 år 11 mdr. til skolestart 1947 ubbørn 3.3 Periodiseret budget for Dagtilbud Sekretariat og ledere Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr. Løn: Periodisering af lønbudgettet afspejler forbrugsmønsteret i 2015, hvilket skønnes at være realistisk. Øvrige udgifter: Periodiseringen af øvrige udgifter afspejler ligeledes forbruget i De ekstraordinært store udgifter ultimo året er begrundet i, at der foretages mellemkommunal afregning for pladser på det tidspunkt. Indtægter: Indtægtsbudgettet er periodiseret ud fra mønsteret i De ekstraordinært store indtægter ultimo året er begrundet i, at der foretages mellemkommunal afregning for pladser på det tidspunkt. 3.4 Risici Område Beskrivelse Beløb Forebyggelse Ansvarlig 1. At udgiften til økonomiske fripladser og Udgiften til søskenderabat og økonomiske fripladser beregnes som en procentdel Da både indtægtsgrænser for økonomisk CSD-Centeret og CASøkonomi. 32

35 søskenderabat stiger af de samlede indtægter fra forældrebetaling, svarende til sidste års (2015) procentdel. Hvis forældrenes indtægt er lavere end forudsat i denne beregning, betyder det større udgifter end forudsat, og det samme gælder, hvis andelen af børn med ret til søskenderabat bliver større end forudsat. friplads og regler for søskenderabat er fastsat ved lov, kan der ikke iværksættes forebyggende foranstaltninger for at undgå en eventuel stigning i udgifterne. Derfor følges der op på dette i forbindelse med de kvartalsvis budgetopfølgninger. 4.Driftsbudget for Dagtilbud Sekretariat og ledere 4.1 CSD Centeret Aktivitetsbudget for Dagtilbud Sekretariat og ledere Tabel 3 viser aktivitetsbudgettet for Dagtilbud Sekretariat og ledere Tabel 3: Aktivitetsbudget Dagtilbud Sekretariat og ledere Udviklingen i mængden budget forslag forslag forslag forslag Sekretariat Dagpleje Dagtilbud fælles Daginstitutionsområde Ganløse Udviklingen i enhedsprisen i kr. Sekretariat Dagpleje Dagtilbud fælles Daginstitutionsområde Ganløse Udviklingen i kr. Sekretariat Dagpleje Dagtilbud fælles Daginstitutionsområde Ganløse ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) Forudsætninger for aktiviteter jf. tabel 3 1. Antal børn i dagpleje, daginstitutioner og klub. Forudsætninger for budgettet er beskrevet under 3.1, Primære drivere og forudsætninger. 33

36 4.1.2 Periodiseret budget for Skoler Sekretariat og ledere Figur 2 Forventede udgifter pr. aktivitet i kr. Sekretariat Dagtilbud fælles Periodiseret budget for Skoler Sekretariat og ledere Figur 3 Forventede indtægter pr. aktivitet i kr. Dagtilbud fælles 34

37 Center for Skole og dagtilbud Institutionsområde Stenløse 1. Institutionsområde Stenløse s primære aktiviteter At skabe rammer for at børnene kan trives, lære og udvikle sig ud fra egne forudsætninger under vejledning og inspiration fra kompetente medarbejdere. At børnene i trygge rammer kan opleve værdien af fællesskab som en vigtig forudsætning for egen udvikling. At forældrene oplever, at deres børn har en meningsfuld og udbytterig hverdag i institutionen. Institutionen arbejder fortsat med implementering af medielæringsstrategien og det overordnede strategiske mål: Trivsel, læring og dannelse. 2. Resultatmål Finansielle: Beskrivelse af mål Måltal afvigelse i forhold til det periodiserede budget max +/- 3 % Ikkefinansielle: Beskrivelse af mål Der skal foregå en tidlig indsats i forhold til børn med særligt behov. Pædagogisk skal der skabes den bedste ramme for udvikling hos børn, der har brug for en særlig målrettet pædagogisk indsats. Måltal Der skal arbejdes med tidlig sproglig opmærksomhed. 3. Driftsbudget 3.1 Driftsbudget Nedenfor er fagområdets driftsbudget præsenteret. Tabel 1 viser ramme Institutionsområde Stenløse s bevilling fordelt på løn, øvrige udgifter og indtægter, mens tabel 2 viser ramme Institutionsområde Stenløse s driftsbudget fordelt på de styringsrelevante budgetniveauer, specificeret ved organisatoriske områder/primære områder. Tabel 1 Driftsbudget for Daginstitutioner område Stenøse/Veksø fordelt på løn, øvrige Beløb i 1000 kr. 1) 2) Løn Øvrige udgifter Udgifter totalt Indtægter totalt Nettobevilling i alt ) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) Det mindre fald i budgettet fra til, og stigningen fra og i overslagsårene er begrundet i børnetallet. tet lægges efter princippet, at pengene følger barnet. tet reguleres derfor flere gange i løbet af året i forbindelse med budgetopfølgninger, således at der er overensstemmelse mellem budget og antallet af indskrevne børn. 35

38 Tabel 2 Driftsbudget for Daginstitutioner område Stenløse/Veksø fordelt på aktiviteter Beløb i 1000 kr. 1) 2) Det korrigerede budget er pr. 31. maj (i -priser) 2) Daginstitutionsområde Stenløse Nettobevilling i alt Primære udgifts- og indtægtsdrivere og deres forudsætninger Primære drivere Forudsætninger 1. Antal børn Institutionen budgetlægges ud fra et forventet behov for institutionspladser i området. I er der budgetlagt med 252 børn 0-2 år og 10 mdr. og 436 børn fra 2 år 11 mdr. til skolestart. 2. Serviceniveau tet består af de børnerelaterede udgifter løn og pædagogiske materialer og aktiviteter og øvrige udgifter. Lønbudget og budget til pædagogiske materialer og aktiviteter beregnes pr barn, og reguleres kvartalsvis i overensstemmelse med det faktiske antal indskrevne børn. Lønbudget pr barn 0 til 2 år 10 mdr. er kr. pr år og for 2 år 11 mdr. til skolestart kr. pr. år. til pædagogiske materialer og aktiviteter er kr. pr. år. Øvrige udgifter som er administration, energi, renovation og rengøring budgetteres pr. institution, og er ikke børnetalsafhængigt. Institutionens ugentlige åbningstid på 51,5 timer indgår som en forudsætning for fastlæggelse af serviceniveau og dermed beregning af udgifter pr. plads. 3.3 Periodiseret budget Figur 1 Forventet udgiftsniveau for løn, øvrige udgifter og indtægter i kr. Løn: lønforbruget forventes at blive, som grafen viser, og er periodiseret ud fra, hvordan det var i Variationen over året viser, at der sker en vis tilpasning af personalet ud fra det variable børnetal, som er kendetegnet ved, at der med udgangen af april måned sendes en hel årgang i SFO. Det ekstraordinært store lønforbrug i april skyldes, at der udbetales særlig feriegodtgørelse Øvrige udgifter: Fordeler sig nogenlunde jævnt hen over året, og er periodiseret ud fra forbrugsmønsteret i Det kendetegner institutionsområdet, at der udvises en vis tilbageholdenhed med anskaffelser hen over året, og at der sidst på året foretages bl.a. nødvendig opgradering af inventar og pædagogisk IT, hvis der er penge til det. Indtægter: Institutionerne har ingen budgetlagte indtægter. 36