Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Meta Mariehjemmet. Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

Transkript

1 Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2014 Meta Mariehjemmet Tilsynsrapport udarbejdet af Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow Velfærdsstaben

2 2 Indhold Tilsynets Konklusion Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Hvad undersøges i Tilsynet på Meta Mariehjemmet Beboernes tilfredshed med deres bolig Hjælpen til personlige opgaver... 4 Meget tilfredse beboere Hjælpen til praktiske opgaver... 5 Beboere er meget tilfredse Træning i hverdagen... 5 Tilfredse beboere ) Dialogen... 7 Meget tilfredse med dialogen ) Beboernes samlede tilfredshed ) Dialogmøde... 9 Bilag: Begrebsafklaring... 10

3 3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Meta Mariehjemmet har den 13. august 2014 et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser af beboernes oplevelser, er tilsynets konklusioner: Hjælpen er ud fra beboernes perspektiv generelt meget tilfredsstillende. (Se begrebsafklaring side 10) Der er overvejende overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståelige indhold. (Se begrebsafklaring side 9) Udviklingspotentialer: 1) Hvordan sikrer personalet, at rehabilitering af beboerne, bliver efter den enkelte beboers ønske om selvbestemmelse og kvalitet i livet? 2) Hvordan sikrer personalet, at beboerne oplever selvbestemmelse og kvalitet i forbindelse med valg af mad og drikke? 3) Hvordan sikrer personalet, at beboerne undgår oplevelsen af, at en medarbejder taler ned til beboeren? 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven, 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. (Serviceloven, 151). Tilsynenes nærmere indhold og proces er politisk godkendt og vedtaget af Seniorudvalget i februar Hvad undersøges i 2014 I 2014 udføres de kommunale tilsyn ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen på udvalgte punkter fra kvalitetsstandarden. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. De udvalgte undersøgelsespunkter er borgernes generelle oplevelse af hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. Konsulenten undersøger mere specifikt beboernes oplevelser af dialogen med personalet. Borgerens oplevelse bliver vurderet i forhold til kvalitetsmålet om dialog fra kvalitetsstandarden: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold Økonomi- og indenrigsministeriet har i 2013 startet en tilfredshedsundersøgelse på landsbasis, som bl.a. omfatter spørgepunkter for beboere i plejeboliger. Spørgsmålene i denne tilfredshedsundersøgelse ligner i høj grad de spørgsmål, som det kommunale tilsyn i Vejle allerede har undersøgt i de sidste par år. Tilsynet vil i 2014 til 2017 delvis bruge denne tilfredshedsundersøgelses spørgepunkter. Herved kan tilsynsundersøgelserne udnyttes både til at udføre tilsynsopgaven, virke til læring og udvikling, være en tilfredshedsundersøgelse samt derudover give mulighed for at sammenligne tilfredshedsvurderingerne med landsgennemsnittet og andre kommuners tilfredshedsresultater.

4 4 For at følge ministeriets undersøgelser, vil tilsynet i også undersøge beboernes oplevelse af deres bolig, beboernes generelle tilfredshed med at bo på centeret samt beboerens vurdering af eget helbred. Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulenten ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: Modtager ikke denne hjælp, meget tilfreds, tilfreds, både tilfreds og utilfreds, utilfreds, meget utilfreds, ved ikke. Se nærmere i begrebsafklaring side 10. Tilsynskonsulenten har ved tilsynet fokus på læring og udvikling mere end på fejlfinding. Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side Tilsynet på Meta Mariehjemmet Tilsynskonsulenten har besøgt alle 4 boenheder på Meta Mariehjemmet. 4 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget. 2 kvinder og 2 mænd er medvirkende og har en alder fra 64 år til 92 år. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 1 af de 4 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet deres eget helbred som godt. 1 beboer vurderer at have et dårligt helbred. De 2 øvrige medvirkende beboere vurderer deres helbred som værende både godt og dårligt. 1 Tilsynskonsulenten har desuden under tilsynsbesøget samlet faglige observationer i relation til interviewenes temaer dog primært vedrørende kvalitetsmålet om dialog. De foreløbige resultater fra interviewene med beboerne samt tilsynets observationer er gennemgået på tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med tilstedeværende personale og forstander. På dette dialogmøde har personalet formuleret deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes tilfredshed med deres bolig Alle 4 deltagende beboere er meget tilfredse med deres bolig. Beboerne siger f.eks. om deres lejligheder: Den er helt vidunderlig, den er jo ikke så stor, men jeg behøver jo ikke mere plads, er udmærket, lys, venlig og pæn, er da god nok. Konklusion På baggrund af deltagende beboeres udtryk for tilfredshed bliver konklusionen, at boligerne ud fra beboernes oplevelse er meget tilfredsstillende. 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Meget tilfredse beboere Alle deltagende beboere vurderer, at de generelt er tilfredse med denne hjælp. 3 beboere vurderer endog at være meget tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. 1 I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier har været: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 5 De medvirkende beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på Meta Mariahjemmet ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er god, udmærket, den synes jeg godt om, jeg er meget glad for den måde, de kører det på. Beboerne fortæller også om deres tilfredshed ved at fortælle, at personalet er flinke alle sammen, de er søde og hjælpsomme, hver gang jeg be r om hjælp. Beboerne begrunder deres tilfredshed ved at nævne, at hjælpen fra personalet altid er tilgængelig, de siger eks.: det er bare at trykke på knappen, så kommer de. kan få hjælpen lige når jeg ønsker det, også om natten. Jeg får al den hjælp, jeg be r om. Deltagende beboere begrunder også deres tilfredshed ved at sige: fordi, de gør alle de ting, som jeg ikke selv kan, fordi de altid er villige til at hjælpe mig på den måde, som jeg gerne vil have det. Konklusion De fleste deltagende beboere er meget tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. Konklusionen er derfor ud fra beboernes perspektiv meget tilfredsstillende. 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelse af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelse af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres oplevelse af maden, de får på centeret. Beboere er meget tilfredse Alle 4 deltagende beboere giver udtryk for, at være meget tilfredse med hjælpen både til rengøring og til tøjvask. De medvirkende beboere siger eksempelvis om denne hjælp. Det er også rigtig godt, den er udmærket, fin. 3 af de interviewede beboere er meget tilfredse med den serverede mad og 1 beboer er tilfreds med maden. De tilfredse beboere fortæller at maden er alle tiders. Det er lige som at bo på et 5 stjernes hotel. Jeg har endnu ikke fået noget, som jeg ikke kunne lide. Udmærket. God, alt for god. Udmærket. En beboer fortæller at det noget dejligt mad, de får. Han nævner også: Vi får dog nogen gange noget, som ikke er kogt færdig, det er for svært at tygge det er kun i enkelte tilfælde. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er maden og hjælpen til praktiske opgaver generelt meget tilfredsstillende. Konklusionen begrundes med, at alle deltagende beboere vurderer at være tilfredse med denne hjælp og de fleste beboere er meget tilfredse. 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen. Tilfredse beboere 2 af de 4 beboere er tilfredse med personalets hjælp til og mulighederne for at kunne holde sig i gang. 1 beboer er meget tilfreds med denne hjælp, 1 beboer oplever ikke at få denne hjælp.

6 6 Beboerne fortæller om, hvordan de holder sig i gang ved selv at gå ture, gå ned i den fælles dagligstue og snakke med de andre eller ved at træne i træningslokale med fysioterapeut. Ved at cykle sammen med fysioterapeut uden for, ved at træne med fitnessinstruktør, ved stolegymnastik. Ved at spille petanqe, spille golf 21 (noget med 2 kugler og 3 pinde). En beboer laver selv øvelser med elastikbånd, som hun har fået i fitnesscenteret. Og videre fortæller beboerne: Vi har en masse spil, som vi kan spille sammen. Vi har et puslespil, som vi kan gå til og fra, det er sjovt, vi kan hjælpe alle sammen, de besøgende må også hjælpe med puslespillet. Vi kan gå til banko, har gudstjeneste, vi har foredrag. Vi hygger sammen. Vi får også besøg af et sangkor fra Give. Vi skal have en pårørendefest og det er gratis for både beboere og pårørende. 2 forskellige beboere fortæller, at da de flyttede ind på Meta Mariehjemmet var de faste kørestolsbrugere. Efter træningsindsats på hjemmet er de nu begge i stand til at gå med rollator og de kan også begge 2 gå lidt uden støtte. Den ene af de 2 beboere fortæller: Jeg sad i kørestol, da jeg flyttede ind i nov Personalet sagde, nu skal du prøve at gå, det har de sagt flere gange. Og til sidst lykkedes det at gå alene med rollator. Og nu for nylig kan jeg gå helt selv. Inde på sygehuset fik jeg ellers at vide, at jeg aldrig ville kunne komme til at gå igen. Tilsynet vurderer de 2 beboeres oplevede optræning som udtryk for, hvordan personalet på Meta Mariehjemmet har udnyttet mulighederne for at have fokus på en positiv udvikling uanset funktionsevne, idet der er fokuseret på ressourcer frem for begrænsninger. En flot efterfølgelse af kvalitetsmålet om beboernes oplevelse af træningsindsats. Om personalets hjælp til at vedligeholde funktioner En beboer som generelt er tilfreds med hjælpen, nævner også et eksempel på, hvad han ikke er helt tilfreds med. Han fortæller om en medarbejder, som han egentlig er glad for, men som også nogle gange vil bestemme, denne medarbejder respekterer ikke altid, hvad jeg gerne vil have af hjælp, siger beboeren. En dag hvor beboeren fik hjælp til morgentoilette af denne medarbejder, spørger beboeren om medarbejderen vil give ham barbermaskinen, som ligger lige der, hvor medarbejderen står. Nej det ville medarbejderen ikke og beboeren forklarer: og jeg fik at vide, det skulle jeg selv. Det var en magtdemonstration, jeg kunne da godt gå hen efter barbermaskinen, men hvorfor gav han mig den ikke bare, så jeg selv kunne barbere mig? En anden dag, hvor beboeren også fik hjælp af denne medarbejder til bad. Da bad beboeren medarbejderen om at holde bruseren, mens han selv ville vaske sig forneden. Det sagde medarbejderen nej til. Beboeren siger: Det var også en magtdemonstration. Personalet fortæller til dialogmødet: Vi har meget fokus på rehabilitering. Men alting med måde. Beboerne skal gøre det, som de selv kan, for at de kan bevare deres funktioner. Men det handler meget om, hvordan personalet siger det. Når medarbejderen står lige ved siden at barbermaskinen, så ville det være naturligt at række barbermaskinen til borgeren. På Meta Mariehjemmet har de meget fokus på, at beboerne skal opleve selvbestemmelse og kvalitet i livet. Forstanderen konkluderer, at de må arbejde med rehabilitering på andre måder. Tilsynet vurderer denne beboeroplevelse som manglende efterfølgelse af Meta Mariehjemmets værdi om, at beboerne skal opleve selvbestemmelse og kvalitet i livet. Det er også manglende efterfølgelse af Vejle kommunes kvalitetsmål om, at beboeren skal opleve, at måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om, hvordan livet skal leves. Forstanderen på Meta Mariehjemmet har allerede før tilsynsbesøget taget hånd om denne beboers oplevelse og handlet meget ansvarligt. Forstanderen følger fortsat op med både den pågældende medarbejder og den pågældende beboer.

7 7 Udviklingspotentiale 1. Hvordan sikrer personalet, at rehabilitering af beboerne, bliver efter den enkelte beboers ønske om selvbestemmelse og kvalitet i livet? Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere generelt er meget tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen. 4) Dialogen Beboernes oplevelser af dialogen med personalet er undersøgt ved, at tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om, hvordan de oplever snakken med personalet. Dialogen er også undersøgt ved, at konsulenten har lavet faglige observationer omkring dialogen. Dialogen er vurderet i forhold til kvalitetsmålet fra Vejle Kommunes kvalitetsstandard: Borgeren skal opleve en imødekommende, ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. Meget tilfredse med dialogen 1 beboer er tilfreds og 3 beboere er meget tilfredse med snakken, de har med personalet. De tilfredse beboere beskriver dialogen som god, udmærket, meget fin. Beboerne fortæller om deres tilfredshed med dialogen ved at fortælle, at personalet De snakker pænt til mig, de snakker meget, meget fint til mig, de er høflige, venlige og hjælpsomme, jeg kan spørge dem om alt og få råd og vejledning. 2 beboere giver spontant udtryk for, hvordan personalet taler ligeværdigt til beboerne. De siger: der er ikke nogen, som snakker ned til mig. De snakker ganske almindeligt, der er ingen finhed der. De er ikke overlegne, de er ganske almindelige. Det betyder alt. Jeg kan ikke holde ud, at snakke med nogen, som er overlegen, så bliver jeg mundlam. Her er de ganske almindelige, søde og rare alle sammen. Tilsynet vurderer disse 2 udtalelser, som eksemplariske eksempler på efterfølgelse af kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende og ligeværdig dialog. Et eksempel på ikke ligeværdig dialog En beboer, som generelt er tilfreds med dialogen nævner også: Der er en, som kan være strid, uh ha, hun snakker ned til mig. Men så får hun det også at vide. Så må jeg ikke dit og så må ikke dat, så må jeg ikke drikke æblejuice. Personalet forklarer på dialogmødet, at en beboer kan være hjerneskadet og kan derfor have brug for struktur. Hvis en beboer eksempelvis skal tabe sig, kan personalet forsøge at sige, at det ikke er godt med for meget æblejuice. Personalet kan være nødt til at sætte nogle grænser, for at følge beboerens ønske om at tabe sig. Tilsynet vurderer denne beboeroplevelse som manglende efterfølgelse af Meta Mariehjemmets værdi om, at beboerne skal opleve selvbestemmelse og kvalitet i livet. Det vurderes også som manglende efterfølgelse af Vejle kommunes kvalitetsmål om, at beboeren skal opleve en ligeværdig dialog. Udviklingspotentiale 2) Hvordan sikrer personalet, at beboerne oplever selvbestemmelse og kvalitet i forbindelse med valg af mad og drikke? 3) Hvordan sikrer personalet, at beboerne undgår oplevelsen af, at en medarbejder taler ned til beboeren?

8 8 Tilsynets observationer af dialogen mellem personalet og beboerne bekræfter, at beboerne på Meta Mariehjemmet kan opleve en dialog, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. Eksempelvis kommer en beboer ved hjælp af en rollator gående ned af gangen sammen med tilsynskonsulenten. En medarbejder kommer til og stiller sig i øjenhøjde med beboeren. Lægger hånden på beboerens skulder og siger: Nu skal du vise hende(tilsynet), hvad du har lært. Beboeren viser så, at hun kan gå alene. Beboeren fortæller efterfølgende hendes oplevelse af dialogen med denne medarbejder: Vi har en sjov omgangstone. Vi snakker rigtig godt med hinanden, vi siger alt til hinanden. Humoren gør, at jeg ikke bliver ked af det og så keder jeg mig heller ikke. I fællesstuen spiser beboerne den fælles middagsmad. Beboerne sidder 3 5 ved hvert af de 6 borde. Her sidder en medarbejder ved hvert bord. Her observerer tilsynet flere eksemplariske eksempler på, hvordan personalet udnytter fællesmåltidet til at efterfølge kvalitetsmålet om dialog. Før maden serveres stikker en medarbejder hovedet ned til en beboer, så de er i øjenhøjde, smiler til beboeren og siger: God dag, nævner navnet på beboeren og siger videre nå, du har fået den ternede skjorte på i dag. En anden medarbejder støtter fysisk en beboer med at blive sat til rette ind til bordet, medarbejderen spørger flere gange i en omsorgsfuld tone, om det er sådan, borgeren vil have det, om det er ok, om det er godt nok. Begge disse små observationer vurderer tilsynet som anerkendende, omsorgsfulde og ligeværdige dialoger. Da maden bliver serveret, bliver den enkelte beboer spurgt, hvad de vil have af den serverede mad. Personalet spørger høfligt eksempelvis, vil du også have det? Hvor mange kartofler. Skal du også smage waldorfsalaten? Værsgo. Osv. Tilsynet vurderer, at personalet serverer maden på en høflig måde, personalet ser og hører den enkelte beboer, viser anerkendelse ved at nævne den enkelte beboers navn, når de taler til beboeren og viser respekt for beboernes ret til selvbestemmelse med hensyn til, hvad de ønsker at spise og drikke. Ved de forskellige borde er der fælles snakke om fælles emner og oplevelser. Ved flere borde snakker de om sidste søndags fælles udflugt til Løveparken. Personalet ved de enkelte borde viser, at de udnytter det fælles måltid til at få alle beboerne omkring deres bord bliver medinddraget i den fælles dialog. Konklusion På baggrund af de samlede udtalelser fra de medvirkende beboere, vurderer konsulenten ud fra tilsynets vurderingskriterier, at beboerne generelt er meget tilfredse med dialogen med personalet. Ifølge tilsynets observationer kan beboerne opleve en dialog, som er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve en imødekommende, en ligeværdig og åben dialog med et klart og forståeligt indhold. Beboerne har enkelte oplevelser af en dialog, som ikke er i overensstemmelse med kvalitetsmålet om dialog. 4) Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om, at vurdere hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Meta Mariehjemmet. Alle 4 beboere er tilfredse. 3 af de 4 er endog meget tilfredse. Beboernes samlede vurdering af, hvordan det er at bo på Meta Mariehjemmet: - Det er fantastisk - Udmærket - Det er godt - Det er fint, fint det hele

9 9 5) Dialogmøde Tilsynsbesøget bliver afsluttet med et dialogmøde. I mødet deltager forstanderen og 5 medarbejdere fra Meta Mariehjemmet samt tilsynskonsulenten. Personalets kommentarer fra dialogmødet er skrevet ind i ovenstående tekst.

10 10 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune , er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Beboer Hjælp og pleje Indsatskatalog Definition/forklaring Her menes en beboer på et plejecenter eller et friplejehjem i Vejle. For at blive beboer på et plejecenter/plejehjem i Vejle, skal borgeren ud fra en helhedsvurdering være visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune på baggrund kriterierne: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Indsatskatalog 2014 er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Kvalitetsstandarden for ældreområdet Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Kvalitetsstandarden for Ældreområdet (også kaldet Seniorområdet) omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Kvalitetsstandarden er politisk besluttet. Disse kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer, om tilsynenes samlede resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Ældreområdet. Tilsynskonsulentens vurdering kvalificeres ved centerlederens og personalets medtolkninger på de fælles dialogmøder. Personlige opgaver Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Tilfredshed Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandarden 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandarden 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandarden 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandarden Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere ved Indsatskatalog. Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere ved Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog I tilsyn 2013 spørges der til borgerens oplevede tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og aftalt plan for hjælp. Ud fra tilsynets succeskriterier, er nedenstående tilfredshedskategorier opstillet. Tilsynets overordnede succeskriterier, at alle deltagende beboere generelt er tilfredse med den undersøgte hjælp og med det borgeroplevede kvalitetsmål. Vurdering af tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende beboere. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp

11 11 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Når tilsynskonsulenten er i tvivl om, hvorvidt beboeren er i stand til at udtale sig om tilfredshed med den modtagne hjælp, besvares spørgsmålet med ved ikke. Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert af tilsynets 6 undersøgelsesområder. Disse konklusioner vurderes primært i forhold til kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse Tilfredshedsgraden har 6 svarmuligheder: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og centerledernes medtolkninger og medvirken i fælles delkonklusioner af tilsynets tilfredshedsvurderinger. Vurderingen af tilfredshed kan blive yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer og vurderer tilsynskonsulenten, om de undersøgte forhold samlet er: 1) Meget tilfredsstilende (De fleste deltagende beboere udtrykker, at de generelt er meget tilfredse med hjælpen) 2) Tilfredsstillende (Alle deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste deltagende beboere udtrykker at være generelt tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af deltagende beboere udtrykker, at de generelt er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport vurderer tilsynskonsulent på baggrund af de enkelte centres samlede konklusion, om de undersøgte forhold samlet for alle tilsynsbesøgte centre er: 1) Meget tilfredsstillende (Den samlede konklusion er for de fleste centre meget tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Den samlede konklusion for alle centre er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Ikke alle, men de fleste centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Delvis tilfredsstillende (Mindre end halvdelen af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 6) Meget utilfredsstillende (Mindre end 20 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) Træning Kvalitetsmål I tilsynsundersøgelser 2013 menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog ½Vejle Kommunes kvalitetsmål for Ældreområdet/Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget. Kan ses på kommunens hjemmeside:

12 12 Tilsynsrapport for Meta Mariehjemmet Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2014