Madkampkursus. Vordingborg. Madkampkursus, Vordingborg 16. november 2016

Transkript

1 Madkampkursus Vordingborg

2 Program for dagen

3 Formål for Madkundskab årets fokus Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på baggrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed. Stk. 2. Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider. Stk. 3. Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og bæredygtighed.

4 Læremidler til MADKAMP Består af: Elevhæft Lærervejledning To plakater Medieunivers live fra Madkamp

5 Læremidler og undervisning Kategorisering v. Thomas Illum Hansen, laerermiddel.dk Undervisningsmidler Tekster Redskaber Typer/kategorier Didaktiske læremidler Semantiske læremidler Funktionelle læremidler Kendetegn Mening Facilitering Didaktisk design Mening båret af tegn. Tyder tegnsammenhænge Sprogets udtryks betydning Facilitering af læring og undervisning Eksempler Grundbog Tematiske emnemateriale fx Bælgfrugter og bæredygtighed Mælk og mælkeprodukter Kål og madkultur Smagens Dag Fødevarer bælgfrugter Redskaber Kogebøger Opskrifter Tv-udsendelser (skilte i trafikken) Tavle It-udstyr Indikatorpapir Papirvarer Analyse Redidaktisering Didaktisering Didaktisering

6 Kategorier af læremidler Kategorisering v. Thomas Illum Hansen, laerermiddel.dk Didaktiske læremidler (Undervisningsmidler) Er læremidler, der er produceret med henblik på at blive brugt i undervisningen i et bestemt indhold og har derfor indlejret didaktik, for at fremme elevers læring. Det er typisk lærebogssystemer, men kan fx også være pædagogisk tilrettelagte pc-spil. Didaktiske læremidler er præget af, at der er en intention om, hvad eleven skal lære og hvordan. Typisk giver de også bud på, hvordan undervisningen skal tilrettelægges. Semantiske læremidler (betydningsbærere) Er alt det, der inddrages betydningsmæssigt til at bringe indhold ind i undervisningen, men uden en indbygget didaktik Det kan fx være en film, litteratur, anskuelsesgenstande, webtekster. Funktionelle læremidler (redskaber) Er det, der bruges som redskaber til at håndtere indhold, men som ikke er didaktiske eller semantiske i sig selv: fx den traditionelle tavle, interaktive, elektroniske tavler, pc ere og mobiltelefoner.

7 Elevdeltagelse De lærende Traditionel tilgang til madkundskabsundervisningen Modtagere af fagligt stof. Eleverne skal udvise viden og færdigheder. Deltagerorienteret madkundskabsundervisnings Kyndige aktører, idemagere og undervisere. Fortolker ideer og afprøver. Nøgleordet er valg. Læreren Leder og motiverer. Er fokuseret på læringsudbytte i relation til fagets slutmål Facilitatorer, interaktionsvejledere, dialogpartnere i forhold, til videnstilegnelse og udvikling af retter. Indhold Lukket i forhold til emnet Åbent indhold, hvor der kan diskuteres og forhandles om betydninger og forståelser. Inspiration: Venka Simovska i: Sundhedspædagogik i sundhedsfremme s. 33. Gads forlag 2012

8 Centrale begreber i Madkamp Kreativitet Innovation Entreprenørskab Elevdeltagelse eleverne arbejder undersøgende, analytisk og eksperimenterende

9 Læring erkendelsesformer i Madkamp Oplevelsesmæssig Undersøgende Analytisk Eksperimenterende Sansemæssig og æstetisk Håndværksmæssige Teoretiske (Virksomhedsformer) Se:

10 Læremidlet: Bælgfrugter og Bæredygtighed

11 Elevhæftets 5 temaer: Lærervejledningen Tema 1: Kender du bælgfrugter Tema 2: Bæredygtighed Hvad er det? Tema3: Alverdens Bælgfrugter Tema 4: Bælgfrugter og proteiner Tema 5: Eksperimenter med bælgfrugter Kompetenceområde og mål tilhørende færdigheds og videns mål/områder Omsatte læringsmål Tegn på læring Vejledning til workshop

12 Læringsrummet Faglokalet: Plakater fra årets materiale Mindmap fælles Opskrifter Fagpersoner på besøg Billeder af elevernes processer Udstilling af produkter med bælgfrugter Inddragelse af uderum, nethandel, skolehave i vindueskarmen, live fra Madkamp (madkamp.nu) Supermarked Net supermarked Landbrug?? Skolehaver Skolehaver på køkkenbordet -

13 Forløb 4-6 uger inspiration til arbejdet 1 Med udgangspunkt i Tema 1 foretages undersøgelser, analyser og sansemæssige oplevelser med bælgfrugter, der stimulerer elevernes nysgerrighed for emnet. Evt. ideer og forundringsspørgsmål til det videre arbejde noteres på klassens mindmap. 2 Med udgangspunkt i Tema 2 tilegnes viden om begrebet bæredygtighed. Der arbejdes med undersøgelser, analyser og sansemæssige oplevelser, og der eksperimenteres med eksempler på bæredygtige retter. Fokus på: Hvad har eleverne erfaret, og hvad ved de i forhold til bælgfrugter-og bæredygtighed. Udvælg sammen med eleverne de workshop og baggrundsteori fra elevhæftet, der støtter elevernes nysgerrighed. 3/4 Erfaringer fra undersøgelser og analyser af bælgfrugter og bæredygtighed sættes i fokus i forhold til smag, grundmetoder og madteknikker. Workshops og baggrundsteori fra elevhæftet indgår sammen med mindmap og idekatalog. 5/6 Dannelse af interessegrupper, der undersøger og eksperimenterer med bæredygtige retter med bælgfrugter for at fremlægge for klassen til udvælgelse klassens valg eleverne begrunder, formidler og diskuterer. Afprøvning af det udvalgte hvilke færdigheder og hvilken viden skal tilegnes. Diskussion og dialog hvordan kan valgene kvalificeres. Læreren rådgiver, faciliterer og udfordrer eleverne udvikler ideer. Videreudvikling af retter samt fokus på materiale og præsentationsform, der skal understøtte de valgte produkter. Her skal inddrages digitale produktioner i form af fx billedserie eller videoklip, der skal anvendes til procesplanen.

14 Jacob Christensen Ph.D. i Madkamp Positiv sammenhæng imellem intentionerne Madkamp og elevernes læringsudbytte. Madkampdidaktikken er ny for mange elever, den bidrager positivt til deres motivation for faget Konkurrenceelementet motiverer de fleste elever + positiv effekt på læringsudbytte Sammenhænge mellem læring og arbejdet med smag bidrager til læringsudbytte. Mindre grupper af elever har ikke gavn af at deltage i Madkamp De endelige resultater kommer med Ph.D.-afhandlingen afleveres februar Fagdidaktisk perspektiv på faget Madkundskab. Innovation, deltagelse, konkurrence og smag Didaktiske elementer som på forskellig vis og i forskellig grad appellerer til forskellige elever Den endelige Ph.D.-afhandling analyserer og fremskriver perspektiver på fagdidaktik, som kan give anledning til didaktisk refleksion blandt praktikere i faget madkundskab.

15 Læring i madkundskab Madkamp 2017 er målrettet 2 kompetenceområder og mål: Fødevarebevidsthed Madlavning - med færdigheds- og vidensmål indenfor områderne: Råvarekendskab Bæredygtighed og miljø Kvalitetsforståelse og madforbrug Madlavningens mål og struktur Smag og tilsmagning

16 Bælgfrugter biologi og proteiner

17 Bælgfrugter Bælgfrugter (ærteblomstfamilien): bønner ærter linser jordnødder Bælgfrugter samarbejder med knoldbakterier, der er i stand til at downloade luftens kvælstof/nitrogen Kvælstofoptaget betyder at bælgfrugter opbygger et stort proteinlager

18 Bønner Fx kidneybønner, brune bønner, hvide bønner, pintobønner, limabønner, pralbønner og mungbønner

19 Linser Fx brune, sorte og røde

20 Ærter Fx marvært, flækkede ærter, slikærter og sukkerærter

21 Jordnødder

22 Bæredygtigt skal også glæde og ernære Hvis jeg ikke får min bøf mangler jeg proteiner. Se bare på Palæo Profeterne. en mand spiser kød bønner det er vist noget for de religiøse! Der er vist noget om at man ikke får de rigtige proteiner hvis man ikke spiser kød nok. Ærlig talt så er gule ærter ikke lige mig. Det der bønnehejs det smager jo ikke godt. Kan man overhovedet dyrke den slags her i landet? Det er vist ikke bæredygtigt.

23 Proteiner Protein: første rang, livsnødvendig! Essentielle aminosyrer: skal tilføres via kosten Et protein kan indeholde op til 20 forskellige aminosyrer Animalske proteiner Vegetabilske proteiner

24 Nyeste forskningsfelt Tarmbakterier vil helst indtage kulhydrater (kostfibre) Ved højt proteinindtag må tarmbakterierne spise protein Affaldsstoffer fra bakteriernes omsætning af protein har nogle uheldige/skadelig virkninger: kræftfremkaldende stoffer psykiske lidelser fx ADHD Man kan godt fortsætte med stor mængde kød, hvis man samtidig spiser store mængder grove grønsager Kilde: Videnskabens verden, 7. september dr.dk

25 Giver det proteiner nok? Kvaliteten af proteiner afgøres af kombinationen af essentielle aminosyrer (dem vi ikke selv kan lave i kroppen). De essentielle aminosyrer (8-9 stykker) De to væsentlige at bemærke er: LYSIN og METHIONIN De er ujævnt fordelt i vegetabilske fødevarer, der ellers er stærke på proteinindhold Alle animalske produkter har god og jævn fordeling af de essentielle aminosyrer = høj biologisk kvalitet

26 Laveste fællesnævner I tarmen står en lille mand og sorterer når vi skal optage aminosyrer fra den mad vi har spist. Han er betonkommunist og vil kun lade alle komme ind i den mængde som den lavest repræsenterede findes i. Det vil sige, at når hvede har et lavt indhold af lysin(kategori 2) men fint af alle andre, bestemmer lysin indholdet hele optaget. 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Serie 3 Kolonne1 Serie 1

27 Giver det proteiner nok? Kvaliteten af proteiner afgøres af kombinationen af essentielle aminosyrer De to væsentlige at bemærke i forhold til vegetarisk kost er: LYSIN og METHIONIN De er ujævnt fordelt i vegetabilske fødevarer, der ellers er stærke på proteinindhold

28 Laveste fællesnævner I tarmen står en lille mand og sorterer, når vi skal optage aminosyrer fra den mad vi har spist Han vil kun lade alle komme ind i den mængde som den lavest repræsenterede findes i 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Serie 3 Kolonne1 Serie 1

29 Korn og nødder Methionin Lysin

30 Bælgfrugter og kartofler Lysin Methionin

31 Så hvis vi nu spiser en kombination i et måltid = proteinkomplettering De gule ærter er rige på lysin (3. søjle) og passer lige ned i havrens lave søjle Mens havrens methionin (4 søjle) passer lige til de gule ærters lave søjle

32 Kombinationer og variationer er nøglen Proteinrige 12-15% Ærter Bønner Mælkeprodukter generelt Kød Proteinforsvarlige omkring 10% Rugbrød Hvedemel Hvidkål

33 Prøv bare at se Tofu og risnudler Rice and Dahl

34 php?foodid=568&1 Hvide bønner Oksekød

35 Fremtiden?? På Science KU er der stort fokus på anvendelse af bønner og linser 2016 er The year of pulse Globaliseringen får os til at kigge verden rundt for god inspiration Og så kan vi i øvrigt også selv - med eller uden bønner

36 Nice to know need to know

37

38 Relevante hjemmesider: ny_nordisk_hverdagsmad.pdf

39 Proteiner i bælgfrugter

40 Formål med MADKAMP Madkamp har til formål at styrke madkundskabsfagets position og faglighed i den danske grundskole. Gennem eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer kan eleverne styrke fællesskabet i klassen og udvikle deres faglighed. En høj grad af elevdeltagelse skal sammen med innovative arbejdstilgange skabe øget motivation hos eleverne og give dem lyst til at deltage, eksperimentere og udvikle samt bringe dem indsigt i forhold vedrørende mad og måltider.

41 Formål med MADKAMP - fortsat Undervisningsforløbet til Madkamp 2017 har til formål, at eleverne gennem aktiv deltagelse tilegner sig viden, færdigheder og holdninger i relation til bælgfrugter og bæredygtighed. Gennem praktiske, teoretiske og æstetiske læreprocesser skal eleverne opnå indsigt i fødevaren bælgfrugter og blive i stand til at forstå og forholde sig til begrebet bæredygtighed. Indsigten og færdighederne skal anvendes til at arbejde innovativt med at udvikle retter med forskellige bælgfrugter. Der skal desuden sættes fokus på formidling af elevernes tilegnede færdigheder, oplevelser, erfaringer og forståelse gennem sproglige fremstilling Når et madkundskabshold har gennemført et læringsforløb i Madkamp, kvalificerer man sig til at kunne deltage i konkurrencen om at blive Danmarks bedste madkundskabshold.