5. Undervisning om kondomer - Hvad mener du om kondomer?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5. Undervisning om kondomer - Hvad mener du om kondomer?"

Transkript

1 5. Undervisning om kondomer - Hvad mener du om kondomer? Forfatter: Hans Olsson Her kommer vi med forslag til øvelser, der kan bruges i arbejdet med eleverne. Indimellem kommer vi med flere forslag til samme tema. Man kan selvfølgelig også finde på flere forskellige slags øvelser, der hvor vi ikke er kommet med forslag. Flere af temaerne fungerer godt både som fire hjørner -øvelse, gruppediskussion eller andet. Dette er en smagsprøve på, hvad man kan gøre. Vælg det, som passer til jer, lav det om og læg til i øvelserne, så det virker lige netop for jer og de grupper I arbejder med. Vi håber, at vore forslag kan inspirere jer til at finde på øvelser selv, som I kan arbejde med. I øvelserne forekommer der navnog aldersangivelse. Ændre navn og alder, så de passer til jeres gruppe, og bland dem, så der er en god afveksling af personer. Indimellem kan det dog være en god idé at lade yngre elever reagere på og tænke over eksempler med ældre og omvendt. Husk på ikke at bruge navne, som findes i gruppen. En del af øvelserne er de såkaldte vurderingsøvelser. Vurderingsøvelser kan virke misvisende enkle. Men de kræver grundig forberedelse. Hvis man ikke tidligere har arbejdet med vurderingsøvelser, anbefaler vi, at man tager et kursus i metoden, eller at man læser om det og øver sig på kolleger eller laver prøver med elever. Der findes alt fra endagskurser til ugelange kurser, se f.eks. kommunen, hvor du bor. Andre øvelser er diskussionsspørgsmål. De er opdelt i forskellige rubrikker, men en del spørgsmål overlapper hinanden og kan i en diskussion ikke adskilles på den forenklede måde, som vi har gjort i dette afsnit. Mange af diskussionsspørgsmålene kan bruges som opfølgningsspørgsmål i en samtale eller som afslutning på vurderingsøvelserne. 5. Metoder Om vurderingsøvelser Grundlæggende for vurderingsøvelser er, at der ikke findes noget indlysende svar, som man skal finde frem til. Vurderingsøvelser er til for at åbne for en samtale eller en refleksion. Ved hjælp af dem kan man finde sit eget standpunkt, lære at lytte til og respektere andres meninger. Deltagerne skal forklare eller argumentere for deres egne standpunkter ikke imod andres. Tanken er ikke at man først og fremmest skal få gang i hede debatter for og imod, hvor det gælder om at overbevise de andre om, hvilken opfattelse der er bedst. Samtaler med spørgsmål til hinanden er selvfølgelig i orden. Og lederen (eller de andre deltagere) kan stille afklarende spørgsmål til eleverne, så de kan øve sig i at udvikle deres standpunkter. De afklarende spørgsmål kan hjælpe eleverne med at opdage ulogiske ræsonnementer eller hvilke konsekvenser, deres vurderinger får. Spørgsmålene/udtalelserne i vurderingsøvelserne skal ikke kendes der skal ikke bare være et rigtigt svar. Det er jo lige netop en vurderingsøvelse, ikke en test om viden. Undgå derfor udtalelser som f.eks. Halvdelen af alle 17-årige har haft samleje. Øvelserne skal heller ikke bruges til under hyggelige former at finde ud af, hvad eleverne gør, eller hvordan de opfører sig. Man får ganske vist masser af information og viden om ungdommen gennem øvelserne men det skal ikke være formålet i sig selv. Altså ingen kontrol af hvor mange, der har haft samleje eller har haft en kønssygdom eller andre lignende erfaringer. Hvis man ønsker at vide dette, bør man bruge

2 spørgeskemaer, som eleverne kan besvare anonymt. Det er selvfølgelig normalt, at eleverne som afslutning på de forskellige øvelser fortæller om egne erfaringer, hvilket også er velkomment vi stræber jo efter en åben og tryg atmosfære. Men så sker det frivilligt og i en sammenhæng. Som leder bør man dog være opmærksom på, at eleverne ikke fortæller noget, som de måske vil fortryde, når de har fortalt det. En vigtig forudsætning for vurderingsøvelserne er, at man deltager af egen fri vilje. Ingen skal derfor tvinges til at være med. Det er dog meget sjældent, at der er nogen, der ikke ønsker at deltage. Hvis det sker, må vedkommende kigge på i stedet. Erfaringen viser, at han/hun snart vælger at deltage. Frivilligheden gælder også spørgsmål fra lederen man behøver ikke svare/argumentere, hvis man ikke har lyst. Da det handler om vurderinger, kan det indimellem ske at nogle deltagere skifter mening i løbet af øvelsen efter at have hørt de andre argumentere for deres valg, f.eks. i de fire hjørner. Hvis man ønsker at skifte hjørne, er man velkommen til at gøre det. Man kan skifte flere gange, hvis man hører nye argumenter, som man er enig i. Formålet med øvelserne er jo ikke at finde frem til sin endelige opfattelse, men at afprøve tankerne, lytte og tage stilling. Man kan også spørge deltagerne, når alle hjørner har argumenteret for deres valg, om der er nogen, der ønsker at skifte hjørne. Nogen gange er det bedre at formulere udtalelser med kan og lignende ord i stedet for bjergfaste udtalelser, der låser samtalen eller muligheden for at tage stilling. F.eks. virker formuleringen porno kan være god seksualoplysning bedre end porno er god seksualoplysning. Derimod er det vigtigt, at formuleringerne er tydelige og ikke kan misforstås. Udtalelser/øvelser skal også være realistiske. En god tommelfingerregel er, at man som leder skal kunne forestille sig at deltage i den øvelse, man planlægger. Der er forskellige opfattelser om, hvorvidt ledere selv skal deltage i øvelserne eller ej. Generelt set mener jeg ikke, at lederen bør deltage i selve øvelsen, da det kan påvirke deltagernes stillingtagen. Det afhænger af, hvad det handler om, og hvilken øvelse det drejer sig om. Ved de fire hjørner er det ofte uhensigtsmæssigt, da der er nok at skulle holde styr på allerede, så man har brug for at koncentrere sig om at lede øvelsen. Ved spørgsmål fra gruppen om lederens opfattelse bør man selvfølgelig svare for at vise, at man er i rummet på samme vilkår som de andre. Den voksne skal ikke gemme sin opfattelse men pointere, at der er tale om personlig stillingtagen. Hvis vi ønsker af eleverne, at de er personlige, bør vi som lærere også være det til gengæld, hvilket ikke betyder, at man skal fortælle alt. Man skal trække sine grænser og sige, at det vil man holde for sig selv. Det viser også, at det er tilladt for eleverne. Denne grænse kan ændres alt efter, hvilken gruppe man arbejder med eller i forhold til ens egne erfaringer af at arbejde med sex og samliv. Som med andre metoder, gælder det bare om at øve sig og blive bedre. Man kan også mislykkes nogen gange. Udtalelser blev utydelige, spørgsmålene var ikke relevante i gruppen osv. Det hører med! Da det er en dynamisk metode, er den ikke særligt forudsigelig. Og det er lige præcis det, der gør den så god i forhold til vurderingsspørgsmål. Nogle grundregler, når man skal forberede vurderingsøvelser:

3 Spørg efter meninger, ikke handlinger. Selv om mange af øvelserne er handlingsorienterede, så spørger man efter, hvordan man tror/mener, at man skal handle. Ingen indlysende rigtige eller forkerte svar, pas på værdivurderinger. Tydeligt sprog; undgå negativitet, hvis det er muligt. Hold et fornuftigt tempo unge kommer hurtigt til at kede sig. Tilgangsmåde: Stil opfølgende spørgsmål eller afklarende følgespørgsmål. Sørg for at opmuntre gruppen, men undgå at rose enkelte personer, som f.eks. hvor er du klog - det kan få de andre til at føle sig mindre kloge. Frivillighed både i forhold til at deltage og til at komme med kommentarer til lederens spørgsmål. Fordel ordet og spørgsmålene, så alle deltagerne får mulighed for at tale. 5. Metoder Katrin Byréus har skrevet bogen Du har hovedrollen i dit liv, der beskriver vurderingsøvelser, og hvordan man kan lede dem. I Röda tråden handbok i sexualitet og samlevnad (udgivet af Lafa, Stockholms lens landsting) giver Katrin Byréus også en kort beskrivelse af vurderingsøvelser, og heri findes der også forslag til flere vurderingsøvelser. John Steinberg, der var en af dem, som introducerede vurderingsmetodikken i Sverige, har skrevet flere bøger, bl.a. Värderingar för talet. 1 Vi kommer her med en kort beskrivelse af de vurderingsøvelser, der forekommer i denne artikel. Fra stol til stol Stil stole op i en rundkreds i rummet. Der skal være en stol mere end der er deltagere. Lederen, som også sidder i rundkredsen, siger/ læser en udtalelse op. Dem, som er enige i udtalelsen, rejser sig og bytter plads med de andre, der også har rejst sig. Hvis man ikke er enig eller ikke er sikker, bliver man siddende. Hvis der kun er én, som rejser sig, går han/hun hen til den tomme stol. Derefter beder man to-tre stykker om at argumentere for, hvorfor de byttede eller ikke byttede plads. Det er altid godt at indlede øvelsen med et eller et par enkle, legende udtalelser som f.eks.: Odense er et godt fodboldhold (men kun hvis man arbejder på Fyn skift ellers til det lokale hold og sport!), Det virker som om, det er sjovt at springe med faldskærm eller Livet ville være trist uden musik. En anden måde at bruge Fra stol til stol-øvelsen på er ved at udføre en ja-nej-måskeøvelse. Man lægger lapper på gulvet med JA, NEJ og MÅSKE. Så læser man en udtalelse op. Deltagerne stiller sig ved den lap, der bedst stemmer overens med deres opfattelse. De skal tale med to-tre andre, der har stillet sig ved den samme lap, og bagefter skal nogle fra hver gruppe argumentere for deres stillingtagende. Sørg for, at deltagerne bevæger sig rundt i rummet og forlader den lap, de stod ved, inden næste påstand læses op. Ellers er der stor chance for, at de bliver ved den lap, som de senest stod ved. Stå på række Læg lapper, der er nummereret fra 1 til 6, på gulvet. Et og seks er hinandens modsætninger. Der skal være et lige antal lapper, så deltagerne tvinges til at tage stilling for eller imod men i forskellig grad. Det kan f.eks. være et af de spørgsmål, der findes blandt øvelserne neden for: Det er pinligt at købe kondomer. Hvis man stiller sig på 1, 2 eller 3, mener man, at det er pinligt i 1 Litteraturhenvisningerne i denne artikel er her skrevet i en svensk kontekst. For yderligere dansk læsning om vurderingsøvelser kan henvises til bedreseksuelundervisning.dk under Værdier og Vurderingsøvelser.

4 varierende grad hvor 3 er lidt, og 1 er meget pinligt. Hvis man stiller sig på 4, 5 eller 6 mener man stort set, at det er nemt, men med visse reservationer på 4 eller 5. Lad deltagerne snakke sammen et øjeblik med dem, der står nærmest, om hvorfor de valgte, som de gjorde. Spørg derefter en eller flere ved hver lap. Præcis som med ja-nej-måske skal deltagerne forlade deres lapper, inden næste påstand læses op. 5. Metoder Fire hjørner Lederen læser situationen/dilemmaet op, og giver siden de fire handlingsalternativer, der bliver repræsenteret af de forskellige hjørner i lokalet. Et af hjørnerne bør være et såkaldt åbent hjørne, der ikke har en i forvejen formuleret svarmulighed. Altså tre givne svarmuligheder samt et åbent hjørne, hvor dem der ikke er enige med nogle af de tre givne, kan stille sig. Når lederen gennemgår svarmulighederne, bør han/hun vise med hele kroppen, hvilket alternativ der hører sammen med hvilket hjørne, dvs. han/hun går hen og fortæller, hvilken svarmulighed, der er her. Gentag spørgsmålet/dilemmaet og svarmulighed. Bed derefter deltagerne om at tænke sig om et øjeblik og så placere sig ved den mulighed, som de mener stemmer bedst overens med deres mening. Derefter skal de tale sammen i nogle minutter om, hvorfor det valgte, som de gjorde. Hvis der er nogen, der står alene i et hjørne, bør lederen lede øvelsen derfra, da det kan føles udsat at være alene om en mening. Lederen taler med denne, så vedkommende også får mulighed for at argumentere for sin holdning. Derefter skal en eller flere fra hver svarmulighed fortælle om den samtale, de har haft med hinanden. Man kan variere opfølgningen ved bl.a. at springe den fælles samtale over og i stedet direkte bede nogle stykker fra hvert hjørne om at argumentere for deres valg. Lister og rangordner Liste- og rangordensøvelser kan udføres på forskellig vis. Enten arbejder deltagerne enkeltvis med en liste, ellers kan man i fællesskab i hele gruppen skabe en liste først, som siden rangordnes enkeltvis eller i små grupper. Her beskrives, hvordan man starter enkeltvis: Deltagerne skal i nogle minutter arbejde alene med et spørgsmål, som lederen stiller, f.eks. Hvad er den bedste måde at skaffe kondomer på? Deltagerne skriver forslag på de måder, han/hun kommer på og rangordner dem. En fremfører først det bedste, en anden fremfører det næstbedste osv. Derefter deles deltagerne ind i små grupper, der fortæller hinanden, hvordan de har rangordnet. En elev ad gangen fortæller, uden at de andre må afbryde. Den lille gruppe kan senere diskutere et kort øjeblik. Det er ofte en god idé at afslutte i en stor gruppe, med hvordan man rangordner. Indimellem kan det være en god idé at hjælpe deltagerne på sporet ved at komme med nogle forslag, inden de selv begynder på listen. Slå dog fast, at det kun er forslag, som de ikke selv behøver at tage med. Øvelserne

5 Fire hjørner: Den halve pakke er brugt op En fyr (pige) er til fest eller på diskotek. Her møder han en partner, som han virkelig godt kan lide. Han følger ham/hende hjem forældrene er ikke hjemme. Han vil virkelig gerne have sex. De kommer hjem. Mens den anden er på toilettet, kigger han i sengebordet og opdager en ti styks pakke kondomer. Han åbner pakken og ser, at der kun er tre kondomer tilbage. Hvad tænker han? han bliver mistænksom og tænker, at han/hun har mange partnere at han/hun er ansvarlig, fordi han/hun bruger kondomer han er ligeglad åbent hjørne Alternativt spørgsmål på ovenstående historie: Hvad gør han? har sex og bruger kondom kysser og krammer, men har ikke samleje går hjem, da det virker som om den anden har haft flere partnere, og han ønsker ikke at være en i rækken åbent hjørne Fire hjørner: Ingen kondomer! To personer, der synes rigtigt godt om hinanden, er begyndt at ses. De har kendt hinanden i nogle uger, er forelskede, og nu skal de have samleje for første gang. Så opdager de, at de ikke har nogle kondomer. Hvad tror du, at de gør? de satser på, at ingen af dem har en kønssygdom og har samleje alligevel de afbryder det hele, for det vil være for svært at afstå fra selve samlejet de foreslår eller viser, at de kan tilfredsstille hinanden uden at have samleje åbent hjørne Fire hjørner: Ny partner Hvad tror du, at en person gør, som har en ny partner, og som tror, at de vil have sex med hinanden næste gang de mødes? tager selv kondomer med håber på, at partneren tager kondom med satser, risikoen er alligevel så lille åbent hjørne Fire hjørner: Forældre finder kondomer En far (mor) rydder op på sin 15-årige datters værelse. Han tager bare lige, det der ligger på gulvet og smider snavset tøj til vask. Da han tager et par bukser op, falder der et kondom ud af lommen. Hvad tror du, at han gør? taler med sin datter og spørger, om hun har sex lader som om, han ikke har set kondomet siger det, som det var, at han faldt over det, og at han er glad for, at hun beskytter sig åbent hjørne Man kan også ændre denne til en samtale/diskussion, hvor der stilles ovenstående spørgsmål eller: Hvad tror du, der sker? Man kan lade eleverne formulere de fire hjørner selv (hvoraf der er et åbent hjørne, så tre i praksis) til spørgsmålet Hvad tror du, der sker?

6 Stå på række: Sex og kondomer Det er ok at have så meget sex, som man selv vil, så længe man beskytter sig med kondom? Enig - ikke enig (1-6) Stå på række: Købe kondomer At købe kondomer i en butik eller kiosk er meget pinligt - fuldstændigt normalt, det er som at købe en liter mælk (1-6) Stå på række: Godt at have med sig? 1) Det er godt at en pige har kondomer på sig, når hun går på diskotek, hvis hun skulle møde en, hun har lyst til at have sex med. helt enig - overhovedet ikke enig (1-6) 2) Det er godt at man har kondomer på sig, når man går på diskotek, hvis man møder en, som man har lyst til at have sex med. helt enig - overhovedet ikke enig (1-6) Hvis man bruger varianten med man i stedet for pige eller fyr, kan man følge øvelsen op med at spørge, om der gælder det samme for både piger og drenge, om det adskiller sig, hvordan og hvorfor, og hvad de synes om det. 3) En variant af spørgsmålet kunne være denne udtalelse (som også findes under Fra stol til stoløvelsen): En pige, som har kondomer med sig, når hun går på diskotek, risikerer at få et dårligt rygte. helt enig - ikke enig (1-6) 4) Man kan også variere det til fyre: En fyr, som har kondomer med sig, når han går på diskotek, er en ansvarlig fyr. helt enig - ikke enig (1-6) Fra stol til stol: Forslag til udtalelser Her præsenteres en række udtalelser, der handler om kondomer. Et udvalg af dem kan bruges sammen med andre udtalelser om seksualitet og samliv. Det er godt, hvis udtalelser om kondomer kommer i flere situationer, også selvom kondomer ikke er hovedtema. De kan bruges som indledning til flere runder. Vær opmærksom på, at det ikke er tanken at bruge alle påstande på samme tidspunkt. Så bliver eleverne trætte. Seks til otte udtalelser ad gangen skulle være nok. Vælg udtalelser, der passer til den aldersgruppe, du arbejder med. Visse udtalelser skal muligvis omformuleres en smule for at passe. Det er let at få fat i kondomer. Det er pinligt at købe kondomer i en butik. Det er pinligt, hvis ens forældre finder kondomer på værelset. Det er naturligt at bruge kondom, når man har samleje. Det er svært at vide, hvad man skal gøre ved kondomet bagefter. Det er godt altid at have kondomer med sig, når man er til fest/på diskotek.

7 Det er nemmere for fyre end for piger at foreslå, at man skal bruge kondom. Det er godt for fyre at øve sig på at bruge kondom, når de onanerer. Det er ansvarligt at tage kondomer med, når man går ud, f.eks. på diskotek. Det er nemmere for to fyre, som vil være sammen, at bruge kondom. En fyr, som har kondomer med sig, når han går på diskotek, risikerer at blive anset som en fyr, man skal passe på/en dårlig person. En pige, som har kondomer med sig, når hun går ud, er en god pige. En fyr, som har kondomer med sig, når han går ud, er en god fyr. En pige, som har kondomer med sig, risikerer at få et dårligt rygte. At have ubeskyttet sex i udlandet er væsentligt mere risikofyldt end at have det i Danmark. Fyre har mere usikker sex end piger. Det er ok at have samleje med en, der er hiv-positiv, hvis man beskytter sig med kondom. Det er fyrens ansvar, at der bruges kondom ved samleje. Det er svært at få en kønssygdom. Det er bare uheldigt, hvis man får en kønssygdom. Det er pigens ansvar, hvis hun bliver gravid mod sin vilje. Det er værd at risikere at få en kønssygdom for et knald uden kondom. Man kan ikke skyde skylden på nogen andre, hvis man får en kønssygdom. Man skal fortælle sin partner, hvis man har en kønssygdom. Man bør blive testet, hvis man har haft sex uden kondom. Det er mere seriøst mellem to personer, hvis man har sex uden kondom. Det er skamfuldt at få en kønssygdom. Dem der får en kønssygdom, kan kun bebrejde sig selv. De fleste ser ned på dem, der har haft en kønssygdom. Man anses som billig, hvis man fortæller at man har en kønssygdom. Det ville være pinligt at skulle fortælle, at man har fået en kønssygdom. Man kan fortælle sine bedste venner, at man har fået en kønssygdom. En del af udtalelserne kan laves om til de såkaldte uafsluttede sætninger, som eleverne selv skal afslutte. Eksempel: Den bedste måde at skaffe kondomer på er... Hvis en kammerat har usikker sex, ville jeg... Hvis en kammerat har fået en kønssygdom, ville jeg... Mange synes det er pinligt at købe kondomer, fordi... Hvis min far fandt kondomer på mit værelse, tror jeg at... Uafsluttede sætninger kan også gøres mundtligt. Man sidder i en rundkreds, og lederen læser starten af en sætning op, som deltagerne skal afslutte. De må godt slippe, hvis de ikke vil eller kan svare. Slå fast, at det skal gå hurtigt, og at det ikke behøver være så gennemtænkte svar. Det virker tit godt, hvis man tager et par omgange med de samme sætninger. Spørgeskema Hvilke spørgsmål har eleverne til hinanden om kondomer? Hvad vil de gerne vide om hinandens opfattelser?

8 Spørgeskemaer kan være sjove at lave, fordi eleverne er nysgerrige efter, hvad deres venner tænker og føler. Så er et anonymt spørgeskema godt at lave gerne i flere klasser for at øge anonymiteten. Øvelsen tager dog lidt tid. Lad eleverne formulere spørgsmål, som de gerne vil stille deres klassekammerater om kondomer. Forsøg at få dem til formulere spørgsmål, hvor svaret kan afkrydses, eller hvor det er nemt at skrive svaret. Dette for at gøre det nemmere at sammenligne resultatet. Eksempel: Har du revet den af med kondom på (hvis du er en fyr)? Hvor mener du, det er nemmest at skaffe kondomer? Har du nogensinde købt et kondom? En variant er, at eleverne enkeltvis formulerer nogle spørgsmål først og siden sammenligner dem gruppevis eller gør det direkte i gruppen. Man kan sige til grupperne, at de skal bidrage med fem til ti spørgsmål. Det er rigeligt. Spørgeskemaet må ikke blive for omfattende. Flere grupper vil højst sandsynligt have formuleret enslydende spørgsmål. Slå dem sammen. Lederen indsamler spørgsmålene og sætter dem sammen til et senere tidspunkt måske allerede samme dag, hvis det er muligt. Det kan være af interesse at angive køn på spørgeskemaet for at se, om der er forskelle. Det kan ske, at man skal omformulere spørgsmålene lidt, hvis de er svære at forstå. Derefter skal eleverne svare på spørgeskemaet. Lederen sammenligner svarene. Resultatet diskuteres i klassen. Hvor kan man få fat på kondomer? Spørg gruppen, hvor man kan få fat på kondomer. Lav en liste enten i hele gruppen eller i små grupper. Diskuter derefter, om disse steder er ok at gå til, hvor det føles ok at gå hen, mindre godt osv. En måde at følge op på listen er ved at lade eleverne individuelt eller i små grupper rangordne stederne: Et et-tal til det bedste sted at skaffe kondomer, et to-tal til det næstbedste osv. Opfølgningsspørgsmål: Er der andre steder end dem, der er kommet op i diskussionen, hvor det burde være muligt at få kondomer? Diskussion: For hvem er det ok? Er det ok for en fyr at have kondomer med sig? Hvis ikke, hvorfor? Hvornår er det ok, hvornår er det ikke? Hvem er det, som synes det? Er der forskelle mellem fyre og piger? Om man er hetero- eller homoseksuel? Er det ok for en pige at have kondomer med sig? Hvis ikke, hvorfor? Hvornår er det ok, hvornår er det ikke? Hvem er det, som synes det? Er der forskelle mellem fyre og piger? Ovenstående diskussionsspørgsmål kan man afprøve i forskellige sammenhænge: dels i kønsspecifikke grupper, dels i blandede grupper. En drengegruppe kan diskutere drengespørgsmålet, en anden drengegruppe kan diskutere pigespørgsmålet og tilsvarende i pigegrupper. Så kan man også i gruppen diskutere, om der er forskelle på, hvordan man ræsonnerer i forhold til køn og spørgsmål (dvs. når fyre diskuterer fyre, eller når fyre diskuterer piger osv.) Man kan også lave dette om til en de fire hjørner-øvelse: Hvordan opfattes en fyr, som har kondomer på sig? At han er ansvarlig At han er en som boller rundt/er upålidelig At han vil beskytte sig selv Åbent hjørne

9 Man kan ændre køn og alder alt efter den gruppe, man arbejder med. Her kan man gøre på samme måde, som der blev foreslået oven over, dvs. sige, at det handler om en fyr eller en pige i forskellige gruppesammensætninger. Disse spørgsmål findes også som udtalelser under Fra stol til stol-øvelsen. Hvad kan man gøre? Løs et samfundsproblem Giv eleverne til opgave at løse et samfundsproblem. Del dem ind i arbejdsgrupper. Giv en baggrund som man kan udbygge mere, hvis man vil. Nye alarmerende rapporter viser, at kønssygdomme øges kraftigt blandt teenagere og de tyveårige. I arbejder i folketinget og har fået til opgave at komme med et forslag på, hvad man kan gøre for at vende udviklingen. Hvad kan man gøre for at øge brugen af kondomer blandt unge? Hvad kan man gøre, for at få unge mennesker til at dyrke sikker sex? Lad eleverne arbejde i mindre grupper. Kampagne Man kan gå videre med et par af de forslag, som eventuelt kom op i foregående øvelse, f.eks. i en kampagne. Eller gøre kampagnen til et særskilt tema, der løber over flere lektioner. Brug i så fald samme indledning som oven over, men sig i stedet I har fået til opgave at lave en kampagne, der skal øge brugen af kondomer blandt unge. Hvordan skal en sådan kampagne se ud? Hvad skal den indeholde? Hvem/hvilke målgrupper? Hvordan kan budskabet formuleres på en god måde for målgruppen? Adskiller det sig i forhold til hvilke unge, man vil nå (hvor de bor, interesser...)? Hvad skal indgå i en kampagne? Hvad koster det? Opgaven er at lave en kampagne, der kan bruges i flere fag, som f.eks. dansk, samfundsfag, matematik, projektarbejde, som en del af sex- og samlivsundervisningen eller uafhængigt af den. Situation: Hvad tænkte de? Rashid er 17 år og går i gymnasiet. I fritiden spiller han fodbold, og han er ret dygtig. Nu skal hans hold med i en fodboldturnering i en anden by. Sidste aften da turneringen er forbi, går han og nogle fra holdet ud. På pubben møder de nogle piger, som de begynder at tale med. Rashid bliver meget fascineret og interesseret i en af dem Frederikke. Hun er interesseret i bjergbestigning og faldskærmsudspring, arbejder som aerobicinstruktør og er 35 år. Efterhånden som aftenen går, bliver Rashid mere og mere tiltrukket af Frederikke, og det ender med, at han følger hende hjem, og de har hed sex. De brugte ikke kondom. Hvad tænkte Rashid, som ikke brugte kondom? Hvad tænkte Frederikke, som ikke brugte kondom? Hvad ville de sige til deres venner, hvis de spurgte? I dette eksempel er det ikke umuligt, at der kommer reaktioner på og diskussioner om aldersforskel en del kan synes, at det er ulækkert", andre at det er fedt. Aldersforskellen er dog interessant ud fra et andet perspektiv i dette eksempel: Spiller det nogen rolle i forhold til hvem, der har ansvar for at beskytte sig? Diskussion: Hvem har ansvaret? Hvem har ansvar for, at der bruges kondom? Hvorfor? Hvis en pige og en fyr har sex med hinanden? Hvis to fyre har sex sammen? Situation: Hvad siger de til hinanden? Peter har fulgt en pige hjem, Paula. De kender ikke hinanden, og det er første gang, at de ses. De er begge meget ophidsede og begynder at have sex. Efter et stykke tid tager Peter et kondom frem,

10 men Paula tager det fra ham, og smider det væk med en gestus, der viser, at hun ikke vil bruge det. Hvad siger Peter så? Hvordan fortsætter samtalen? Skriv deres replikker. Tegn evt. gerne taleboblerne, og del dem ud til eleverne. Diskussion: Hvornår skal man foreslå kondom? Diskuter, hvornår det er det rigtige tidspunkt at sige, at man vil bruge kondom? Hvorfor kan det være så svært at foreslå, at man skal bruge kondom? Giv forslag til, hvad man kan sige for at foreslå, at man skal bruge kondom. Arbejd gerne i grupper. Reklameplakat/slogan Det sidstnævnte kan også gøres, så grupperne er reklamefolk, der skal lave reklame for at få folk til at bruge kondomer. Hvordan skal sådan en plakat se ud/radioreklame lyde? Hvordan skulle sloganet lyde? Man kan forestille sig at udforme budskabet, så det henvender sig dels til fyre og piger, der har sex med det andet køn, dels til fyre, der kan lide at have sex med fyre. Diskussion: Hindringer mod at anvende kondom Det er vigtigt at man vender og drejer grunde til, at man måske ikke bruger kondom, selvom man har tænkt sig, at man vil gøre det. 1) Improviser sammen i hele gruppen ud fra følgende spørgsmål: Hvordan kan det være, at man ikke bruger kondom? Lav en liste på tavlen over alle de grunde, I kan komme på. 2) Del den store gruppe i mindre grupper med fire til fem personer i hver. De små grupper skal diskutere, hvad man kan gøre for at overvinde besværlighederne. Hvad kan man selv påvirke? 3) Lad alle grupper fortælle om deres tanker, gruppe for gruppe. Bed dem også om at fortælle det, som tidligere grupper allerede har nævnt. 4) Spørg hele gruppen, om der er noget af det, der er kommet frem, som de gerne vil diskutere mere. Man kan også arbejde i omvendt rækkefølge: Start med at lade eleverne liste mulige grunde i små grupper i løbet af 5-10 minutter. Skriv derefter deres lister op på tavlen (eleverne kan eventuelt også gøre det selv). Alt skal skrives op, også det som andre grupper har taget op. Hvis flere grupper er kommet på de samme grunde, er det interessant at notere det og tale om det. En opfølgning: Lad eleverne rangordne forhindringerne i små grupper: Hvad er den største forhindring/den største besværlighed, den næststørste osv. Sammenlign de forskellige lister og diskuter rangordningerne. Man kan også i små grupper diskutere det, der er kommet frem ud fra følgende spørgsmål: Passer det? Hvornår passer det ikke? Hvad er myte, og hvad er sandt? Hvad kan man selv påvirke? Det sidstnævnte gælder især for gymnasiet. Som en hjælp til lederen: Mulige grunde til at man ikke bruger kondom, der kan komme op. Hvis de ikke kommer op, må du gerne nævne dem og spørge, hvad de mener: 5. Metoder havde glemt dem de var for langt væk... var i jakken/bukserne/skuffen... turde ikke foreslå pinligt at købe for kåd/ophidset

11 pinligt at spørge om partneren har han/hun var så flot han/hun så fuldstændig sund ud han/hun var jo spejder/kristen... hvorfor skulle lige præcis han/hun have en sygdom han/hun er jo så ordentlig, så... (blandt voksne kan det f.eks. være han/hun læser jo til læge, så han/hun kan vel ikke være smittet ) tør ikke foreslå, for så kan det være, at han/hun ikke længere vil, og jeg vil så gerne man er så forelsket, at man ikke tænker over, at han/hun kan være smittet med en kønssygdom det skete bare ville ikke ødelægge stemningen for at sætte kondom på bange for at miste rejsningen flere forslag... List og diskuter: Fordele og ulemper ved kondom Lav en liste med fordele og ulemper ved kondom. Det kan gøres enten i hele gruppen eller i små grupper. I hele gruppen: Lav en liste på tavlen eller på en notesblok. I små grupper: Del et ulinjeret papir i to dele, hvor fordelene skrives på den ene halvdel og ulemperne på den anden. Diskuter for- og bagdele Inddel i mindre grupper. Lad de små grupper vælge tre ulemper. Diskuter disse, og hvad man kan gøre ved dem, eller hvorfor det er så svært at gøre noget ved dem. Vis siden hele gruppen, hvordan diskussionen gik. Også her kan der laves en rangordningsøvelse. Man kan f.eks. rangordne de tre største ulemper. Sæt de tre største fordele i rangorden. Hvis man vil, kan man lade et par grupper diskutere/rangordne ulemper og et par grupper fordele. Praktisk øvelse: Købe kondomer Giv eleverne som opgave eller lektie, om man vil at købe kondomer. Man kan aftale med nogle steder, hvor de kan købe løse kondomer for en aftalt, billig pris. Man kan også gøre det lettere for eleverne ved at give dem penge i forvejen. Kondomlinjen Dette er en øvelse, der er blevet brugt både i Sverige så vel som i Tanzania og Zambia. Formålet er at få deltagerne (eleverne) til at tænke over og diskutere, hvordan det går til at bruge kondom og i hvilken rækkefølge tingene sker. Man kan arbejde med øvelsen i hele gruppen eller som gruppearbejde. Først beskriver vi øvelsen som arbejde i hele gruppen, siden som gruppearbejde. Hele gruppen Forbered øvelsen ved at skrive alle de forskellige momenter ned, der indgår i det at bruge kondom. Et moment pr. lap/kort. Øvelsen forudsætter altså, at man allerede har en partner, hvilket man i instruktionen bør sige til gruppen, omtrent sådan her: Forestil jer, at to personer er begyndt at ses. De kan godt lide hinanden. Nu skal de have sex og samleje med hinanden.

12 Antallet af kort, som man bruger i øvelsen kan tilpasses, alt efter hvor stor gruppen er. Man kan også lade deltagerne gå sammen to og to, hvis kortene ikke rækker til alle. Man kan også have et par deltagere som observatører, som bagefter kan fortælle, hvad de har set. Det sidste gælder først og fremmest gymnasieelever. Øvelsen kan laves med forskellige aldersklasser, men så skal den eventuelt tilpasses. Momenter: blive enige om at bruge kondom anskaffe kondomer kramme, kysse, kæle ophidset rejsning finde kondomerne frem åbne pakken rulle kondomet en smule ud for at finde ud af, hvilken vej den skal rulles på trykke luften forsigtigt ud af den lille beholder længst ude på kondomet efterlade plads i toppen til udløsningen trække forhuden hvis man har forhud en smule tilbage rulle kondomet på hele vejen ned samleje orgasme/udløsning holde i kondomet ved penisroden trække penis ud tage kondomet af smide kondomet væk rejsningen lægger sig kramme, kysse, kæle Sådan gør du: Forklar deltagerne, at de vil få lapper/kort, hvor der står et moment i forbindelse med det at bruge kondom. Deltagerne skal forsøge at stille sig i den rækkefølge, som de mener at lapperne/kortene skal være. De skal samarbejde for at komme frem til resultatet. Bland lapperne, og del dem tilfældigt ud til deltagerne. Bed dem stille sig op i den rækkefølge, som de mener at de forskellige momenter sker i. Når de mener, at de er klar, kan du bede dem om at kontrollere en sidste gang, så de kan ændre det, hvis de vil. Når de er helt færdige, skal du bede deltagerne om at se på den rækkefølge, som de har stillet sig i: Hvordan gik det at lave øvelsen? Er der nogen, der mener at han/hun selv står på en forkert plads? Er der nogen, der mener, at der burde være i en anden rækkefølge? Var der nogen lapper/kort, der blev diskuteret om, hvor de skulle være? Eksempel på andre opfølgningsspørgsmål: Vælg nogle momenter ud, og tag dem op ud fra et fyre-/pigeperspektiv. Er der forskelle for fyre og piger? På hvilken måde spiller det en rolle, om det er fyren eller pigen, som gør det, der står på lappen?

13 Eksempel a) Lappen Anskaffe kondomer. Hvem bør anskaffe dem? Hvem er det nemmest for? Hvor? Eksempel b) Lappen Blive enige om at bruge kondom. Hvornår skal eller kan man blive enige om at bruge kondom? Hvem bør tage det op? Hvem bør sørge for, at der er kondomer? Er det fyren eller pigen, som skal tage det op?r Er der nogen lapper, som skal kunne findes flere steder? Eksempel: Rejsningen lægger sig. Den lap skal kunne findes dels efter rulle kondomet på, dels efter orgasme/udløsning eller efter tage kondomet af. Hvad tænker de omkring rækkefølgen? Bliver man enige om at bruge kondom, eller forudsætter man ganske enkelt, at den anden tager ansvar for det? Er der forskel på, om det er nogen man er sammen med (har et fast forhold til), om det er nogen man har mødt tilfældigt eller skal have sex med for første gang. Gruppearbejde Det kan være nemmere at lave denne øvelse som gruppearbejde. Gør sådan her: Del ind i grupper, så de er 4-5 personer i hver mindre gruppe. Hver gruppe skal lægge lapperne i den rækkefølge, som de mener, de skal ligge i. Bed hver gruppe om at sætte den rækkefølge op, som de mener der skal være, på væggen/tavlen. Diskuter sammen de eventuelle forskelle, der er mellem grupperne. Samme opfølgningsspørgsmål kan i øvrigt bruges. Situation: Hvad var det, der skete? Johan er 18 år og har haft en kæreste i et år. I starten brugte de kondomer, men siden gik de sammen til lægen og blev testet for kønssygdomme. Efter det stoppede de med at bruge kondom og brugte p-piller i stedet for de var jo begge sunde og raske. I sommerferien tager Johan og et par venner til Grækenland for at sole sig og feste. Efter et par dage i Grækenland møde Johan en pige, som han godt kan lide men har virkelig ikke tænkt sig at have sex med hende, da han jo har en kæreste i Danmark. Men hvordan det end sker, så ender de i seng sammen. Johan får dårlig samvittighed bagefter, og de har ikke sex mere end denne ene gang. Nogle uger efter at han er kommet hjem, føler han, at det svider, når han tisser. Han tror, at han har fået en kønssygdom. Han er bekymret for, at han måske også har smittet sin kæreste. Hvad skal han gøre? Tillægsspørgsmål: En af Johans bedste venner er med på rejsen. Han ved, at Johan har haft sex med en pige i Grækenland. Hvad mener du, at han skal gøre? Hvis man vil lave en fire hjørner-øvelse, kan de fire svarmuligheder på spørgsmålet Hvad skal Johan gøre? være: gå hen og blive testet i smug, uden at kæresten finder ud af det sige det, som det er til kæresten begynde at bruge kondom, når de har samleje åbent hjørne. Metoder Situation: Utro i Grækenland med en fyr! Man kan lave en variant på foregående øvelse om rejsen til Grækenland: Johan er 18 år og har haft en kæreste i et år. I starten brugte de kondomer, men siden gik de sammen til lægen og blev testet

14 for kønssygdomme. Efter det stoppede de med at bruge kondom og brugte p-piller i stedet for de var jo begge sunde og raske. I sommerferien tager Johan og et par venner til Grækenland for at sole sig og feste. Efter et par dage i Grækenland møder Johan en fyr. Han har i et stykke tid vidst, at han godt kan lide fyre. Men han har aldrig haft sex med en fyr, og han er nysgerrig og småforelsket og han er jo så langt væk hjemmefra. De ses et par aftner, og til sidst ender de i seng sammen. Johan får dårlig samvittighed bagefter, og de har ikke sex mere end denne ene gang. Nogle uger efter at han er kommet hjem, føler han, at det svider, når han tisser. Han tror, at han har fået en kønssygdom. Han er bekymret for, at han måske også har smittet sin kæreste. Hvad skal han gøre? Tillægsspørgsmålet kan også omformuleres: Johans ven, der var med på rejsen, ved, at Johan har haft sex med en fyr i Grækenland. Hvad mener du, at han skal gøre? Som en fire hjørner-øvelser kan man forestille sig følgende svarmuligheder på spørgsmålet: Hvad tror du, at Johan gør? : bliver testet i smug fortæller kæresten, at han har været utro men siger, at det var med en pige gør det forbi for at slippe for at fortælle det åbent hjørne Diskussion: Hiv-positiv to situationer To personer omkring de tyve har set hinanden i et stykke tid. De synes vældig godt om hinanden og begynder mere og mere at se sig som et par. De har kælet, krammet og kysset hinanden, men de har stadig væk ikke haft samleje. Efter et par måneder fortæller den ene, at han/hun er hiv-positiv. Det kommer som en stor overraskelse for partneren. Hvad tror du, at partneren tænker eller gør? Hvordan tror du, at den hiv-positive har det? Her kommer en variant af ovenstående historie: To personer omkring de tyve har set hinanden i et stykke tid. De er forelskede i hinanden og begynder at betragte sig som et par. De har haft sex mange gange, og når de har haft samleje, har de brugt kondom. Efter et par måneder går de ned og bliver testet sammen. Det viser sig, at den ene er hiv-positiv. Hvad tror du, der sker? Hvad tænker eller gør den hiv-negative? Den hiv-positive? Hvordan tror du, at de har det?. Metoder Fire hjørner: Lykkes ikke med kondomer En gruppe fyre sidder og snakker om sex. Alle siger, at det er naturligt at bruge kondom. Man vil jo ikke smittes eller gøre en pige gravid. Men en af fyrene synes, at det er besværligt at bruge kondom. Hver gang han har prøvet, har han mistet rejsningen og tør derfor ikke længere bruge kondom. Hvad tror du, at han gør? siger det, som det er til vennerne tier stille (det er for pinligt) spørger, om de har oplevet nogen besværligheder i forhold til kondomer åbent hjørne

15 Praktisk øvelse: Lugt, føl og prøv det At komme til at åbne, føle ved og tage et kondom på bør altid indgå i undervisningen. Der kan opstå lidt fjolleri, fnisen og grineri, men det må man tage med. Der er forskellige måder at arbejde på for at gøre eleverne bekendte med kondomer. En del skoler og ungdomsklubber arrangerer en såkaldt kondomstafet, hvor eleverne deles op i hold, og hvor hver enkelt deltager på holdet skal sætte et kondom på en penisattrap. Det hurtigste hold vinder. Hvis man vælger den metode, anbefaler vi, at man inden da i fred og ro har ladet alle eleverne åbne et kondom og føle og mærke, hvordan det ser ud. 2 Neden under giver vi jer to andre forslag: Kondomdemonstration og kondomrejse, der har cirka samme indhold. Hvis I arbejder med forskellige slags kondomer, så brug den kondominformation, som findes på bedreseksualundervisning.dk under Fakta. Kondomdemonstration En kondomdemonstration kan foregå sådan her: Giv kondomer til alle elever, et eller to hver. Sig, at de skal vente lidt med at åbne kondomerne. Bed dem om at undersøge pakken: Hvornår er udløbsdatoen? Kan de se flere tal? De tal, der ikke er udløbsdatoen, er badgenummeret. Med hjælp af badgenummeret kan RFSU spore fra hvilket parti, kondomerne kommer fra, hvilket kan være godt, hvis der er fejl med kondomet. Tal om, hvordan man skal opbevare et kondom. Bed eleverne føle efter, og finde det lille hak på pakken det er der, man skal åbne. Hakket findes for at det skal være lettere at åbne, så kondomet ikke gør i stykker, når man åbner pakken (eller i kampens hede flår den op!). Takket være hakket er det nemt at vide, hvor man skal åbne kondomet, også når det er mørkt. Åbn kondomet. Vær forsigtig med neglene ridser i gummiet er en normal grund til at kondomet går i stykker. Bed dem om at kontrollere kondomet, føle på det. Hvordan føles det på ydersiden? På indersiden? Lugter det? Hvordan? Vis bagefter, hvad man gør, når man skal rulle et kondom på: Start med at vise, hvad man gør for at finde ud af, hvilken vej kondomet skal rulles på: Rul kondomet op en lille smule, så kan man føle, om man ruller det den rigtige vej. Hvis man forsøger at rulle det den forkerte vej på penisen, går kondomet i stykker. Det er højst sandsynligt en af de mest almindelige grunde til at kondomet går i stykker og så går det oftest i stykker allerede mens, man ruller det på, ikke under selve samlejet. Pres forsigtigt luften ud af den lille beholder længst ude på kondomet. Hvis man har forhud, skal man trække den tilbage, sætte kondomet over glansen og rulle det forsigtigt på. Efter udløsningen er det vigtigt, at man trækker sig forsigtigt ud og eventuelt holder om penisroden/der hvor kondomet slutter, så kondomet ikke glider af eller spermen render ud. Kondomet skal smides i papirkurven. Det må absolut ikke smides i afløbet. Så kan det stoppe. Desuden er toilettet ikke godt, hvis man ikke ønsker at nogen skal se kondomet risikoen er stor for, at det flyder oven på, i stedet for at blive skyllet ud. Diskuter, hvad man 2 Ved en praktisk øvelse med kondomer kan det anbefales at lægge øvelsen sidst i timen eller op ad en pause, da kondomet fedter, og ad den grund kan der opstå et behov for at vaske hænder umiddelbart efter øvelsen.

16 kan gøre med kondomet. (Man kan pakke det ind i papir, stoppe det ned i en gammel mælkekarton...) Anbefal eleverne i at øve sig i at sætte et kondom på derhjemme. Det er nemt for fyre, der onanerer, at prøve. Kondomrejsen Sammen med gruppen eller klassen skal man lave en kondomrejse. Det vil sige, man følger de forskellige momenter på kondomets vej: Anskaffelse: hvor, hvornår, hvordan, hvilke problemer, hvilken slags kondomer, hvor mange? Opbevaring: hvor opbevarer man dem? Forberedelse: hvordan ved man, hvad man skal gøre? Tilgængelighed: hvor har man dem, så de er ved hånden? Foreslå kondom: hvad siger man? Finde kondomet frem og sætte det på: hvor, hvornår, hvordan? Kondomet når man har sex? Hvad gør man med det bagefter? 5. Metoder Love Story et rollespil på tavlen En nem måde at lave rollespil er ved at lave det på tavlen sammen med eleverne. Man starter ved at give dem forudsætningerne ved som i dette tilfælde at tegne to personer på tavlen. Efterhånden som historien udvikles, kan man have behov for at tegne flere personer eller pile og lignende. Tændstikfigurer er helt fine. Lederen skal altså drive rollespillet fremad ved at give nye forudsætninger, stille opfølgende spørgsmål til eleverne eller helt nye spørgsmål. En Love Story handler om en kærlighedshistorie mellem to personer. Hver har to venner. Hovedpersonerne er forelskede i hinanden men har endnu ikke sagt noget. Hvordan skal de få kontakt? Hvor mødes de? Hvad sker der så? Hvor langt går de? I dette tilfælde drives historien helt frem til det første samleje. Hvordan bestemmer de sig for at have sex? Hvordan foreslår de at bruge kondom? Er der nogen modstand? Positivt svar? Senere kan man lave endnu en Love Story om to fyre, som er forelskede i hinanden. Hvordan skal de få kontakt? Hvordan ved de, at de føler på samme måde? Hvilke venner støtter dem? Hvordan bestemmer de sig for at bruge kondom? Osv. Love Story kan også laves i en heteroseksuel variant. Og senere i en homoseksuel variant. Måske for at se, om historien udspiller sig på forskellig vis. Omvendte kærlighedshistorier For rigtigt at komme til bunds i mekanismerne i udelukkelsespædagogik, skal man kunne skabe historier med omvendte roller. Er det muligt for at mænd og kvinder at opføre sig på en anden måde? Hvordan oplever vi sådanne omvente måder at være på? Analyse af medier Det er nemt at finde eksempler på den udelukkelsespædagogik, som vi kort har beskrevet. Her kan man analysere både dame- og mandeblade. Diskuter om dette afspejler virkeligheden, hvordan beskrives mænd/kvinder? Hvilke adfærd er risikofremmende i det, der anses som mandligt/kvindeligt? Analyserne kan laves som en diskussion ved hjælp af stof og materiale fra

17 medierne. Hvordan beskrives seksualiteten i pornografien? Er den også risikofremmende? Giver den et sandt billede af mænd og kvinders seksuelle liv? 5. Metoder Risikosituationer Giv situationer, der indebærer en risiko, som eleverne kan diskutere eller lave rollespil over. Hvordan siger man nej, hvis man ikke har lyst? Hvor skaffer man kondomer i en akut situation? Hvordan skal man foreslå, at man bruger kondom? Tænk på andre situationer, der kan indebære en risiko. Diagnostisk test Mest for sjov og det plejer eleverne at synes, at det er. Lad eleverne eller nogle af dem på skift lave en test om klassens kondomkundskaber. Lav det f.eks. i form af afkrydsningsspørgsmål. Men kontroller gerne spørgsmålene, så der ikke forekommer fjollede spørgsmål. Sjove ja, men helt useriøse spørgsmål er gode at fjerne. Kært barn har mange navne En sjov øvelse er at tale om de kælenavne, der findes for kondomer. Det er også med til at afdramatisere kondomer og gøre dem nemmere at tale om. Det er også en øvelse, der stimulerer den sproglige fantasi og påviser sprogets muligheder. Men det viser også, at det der er tabubelagt, kan blive nemmere at tale om gennem omskrivelser og kælenavne. Man kan f.eks. indlede lektionerne om kondomer med dette. En måde at tale om det, er ganske enkelt at finde frem til dem i fællesskab på tavlen eller at lade eleverne gøre det i mindre grupper, hvorefter de skrives op på tavlen. Skriv kondom midt på tavlen og skriv kælenavnene op rundt om ordet. Uanset arbejdsgangen kan man senere tale om nogle af kælenavnene: Hvor kommer det fra? Hvordan er det opstået? Hvad betyder det? Her kan man godt tillade sig at komme med kvalificerede bud, hvis man ikke er sikker! Man kan også diskutere, hvilke kælenavne man synes, virker bedre end andre, hvilke der er sjovest, hvilke man kan bruge i hvilke sammenhænge osv. En anden variant er at vælge nogle af ordene nedenunder. Eleverne kan siden selv tænke over enkeltvis eller i par, hvordan de er opstået, hvorfor kondomet har fået disse kælenavne. De kan svare på løst papir. Her er nogle eksempler: gummimand, gummi, dut, rubberman, knaldhætte, nathue, pikhylster, regnhætte, sok, nærkampsok Metoder Rollespil og rollebyt Mange af de foreslåede øvelser kan også laves som rollespil. Rollespil er en god metode til at øve sig i forskellige situationer og prøve at formulere forskellige meninger og følelser. Man kan lave rollespil, hvor man skitserer roller og situationer: Hvornår skal man tage op, at man vil bruge kondom? Hvordan foreslår man at bruge kondom? Hvad er problemerne? Hvad gør man, hvis partneren ikke vil bruge kondom? Man kan bytte rolle, så drenge og piger bytter roller og spiller hinandens problemer, og så eleverne kommer til at spille roller som homoseksuel eller hiv-positiv osv. Formålet er, at man skal forstå, hvordan rollerne tvinger os til at handle på en bestemt måde. Men også for at man kan identificere sig med andre.

18 Vi har ikke givet konkrete forslag til rollespil, da det er en metode, der kræver en del øvelse. Hvis man allerede arbejder med metoden, kan man sikkert se, hvad man kan gøre med øvelserne i denne artikel. Man kan også lade eleverne finde på mulige rollespilsemner. Udvikle? To personer har haft samleje efter en fest for et par uger siden. De brugte ikke kondom. Nu er en af dem bekymret for, om han/hun måske har fået en kønssygdom og vil testes. Skal han/hun tale med den anden? Hvad skal han/hun sige til den anden? En ven fortæller dig, at han aldrig bruger kondom. Han er ligeglad med, om han boller en pige tyk, siger han. Det er ikke hans problem, men hendes. Du bliver både forbavset og forskrækket

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter

At smittet med. Arbejdsopgave. Sex & Samfund anbefaler. Beskrivelse. 30 minutter At smittet med kønsvorter (HPV) Arbejdsopgave Tidsforbrug 30 minutter Forberedelse Kopiering af artiklerne 2.4.A At blive smittet med kønsvorter (HPV) og 2.4.B Fakta om kønsvorter (HPV) eller deling af

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse

Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse Spørgeskema Undervisningsmiljø 4. 9. klasse 25. august 2005 Før du går i gang med at udfylde skemaet, skal du læse følgende igennem: Tag dig tid til at læse både spørgsmål og svarmuligheder godt igennem.

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan.

At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Kommunikation At Tale Når du taler, er det ligesom en bold, du sender af sted. Du skal tænke på, hvor den skal hen, - hvem, der skal have den, - og hvordan. Hvis du har været til en vild fest, er det sikkert

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?

Opgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være? Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel

Børnerapport 3 Juni 2007. Opdragelse 2007. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Børnerapport 3 Juni 2007 Opdragelse 2007 En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Kære medlem af Børne- og Ungepanelet Her er den tredje børnerapport fra Børnerådet til dig. Rapporten handler

Læs mere

Bilag 6: Transskription af interview med Laura

Bilag 6: Transskription af interview med Laura Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,

Læs mere

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende

I den bedste mening. Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening Sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende I den bedste mening sådan håndterer du dine omgivelser som jobsøgende De fleste mennesker oplever det en eller flere gange i løbet

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

dig selv og dine klassekammerater

dig selv og dine klassekammerater Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE

INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE INDSKOLING TRIVSEL TIL ALLE Børns Vilkår er en privat, humanitær organisation, der siden 1977 har arbejdet for alle børn i Danmark med særlig fokus for de børn, som har det svært. Organisationen arbejder

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen.

Vær frisk og veludhvilet. Når du skal læse, er det vigtigt at du er frisk og har sovet nok, og at det ikke er blevet for sent på dagen. LÆSERÅD FOR BØRN Gennemgå de 26 læseråd med dit barn. Efter hvert punkt snakker I om hvordan det kan anvendes i forbindelse med læsning. Lyt til hinanden, og bliv enige før I går videre til næste punkt.

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018)

ELEVUNDERSØGELSE 8./9. klasse (2018) Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 20/10), tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 23/11)tildeles eleven spørgsmål om matematik.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen?

Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Navn: Hvad er en gruppe, og hvorfor er det vigtigt at være en del af gruppen? Dato: Kapitel 7: Øvelsesark 1 Side 1 af 2 I kapitel 7 i Børnenes lærebog ser vi på, hvad det betyder at være en del af en gruppe,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse

Kjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min

Læs mere

Digitale Sexkrænkelser

Digitale Sexkrænkelser Digitale Sexkrænkelser AT FORTÆLLE OM DET OG BEDE OM HJÆLP LEKTION #4 Et undervisningsmateriale udviklet af Digitale Sexkrænkelser At fortælle om det og bede om hjælp INTRODUKTION 3 FORMÅL 3 LÆRINGSMÅL

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt.

Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. Undervisningsmiljøvurdering (UMV) 40 elever (20 fra hver årgang) Tilfældigt udvalgt. På Nøvlingskov vil vi gerne skabe trivsel og gode rammer for undervisning, fællesskab og efterskoleliv. Derfor har vi

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse En af de andre spillere trækker et quiz-kort til dig fra bunken og læser højt for dig. Svarer du rigtigt, må du rykke 1 felt frem. En af de andre spillere trækker et Er-Det-Normalt?-kort

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Du skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten

Du skal se en film om emnet familie o. Drengen i kufferten Du skal se en film om emnet familie o Drengen i kufferten Du skal lære o At tale på dansk om emnet familie. o At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmene. o At læse og forstå tekster om emnet familie

Læs mere

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet

Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Prævention på spil Brætspil om prævention, sexsygdomme og uønsket graviditet Tidsforbrug 1 time. Materialer Arbejdsark til øvelsen: Spilleplade, dilemmakort og spørgsmålskort. En terning til hver gruppe.

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL

Kærester. Lærermanual Sexualundervisning KÆRESTER LÆRERMANUAL Kærester Lærermanual Sexualundervisning 1 Kompetenceområde og færdigheds- og vidensmål Dette undervisningsmateriale, der er velegnet til sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab for 7. -9. klassetrin,

Læs mere

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3

Prøve i Dansk 1. Skriftlig del. Læseforståelse 1. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Prøve i Dansk 1 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 1 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 1: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Hjælpemidler: Ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14

Konflikthåndtering mødepakke. konflikthåndtering. Velkommen! B3_1_Dias side 1/14 konflikthåndtering Velkommen! _1_Dias side 1/14 Formålet med mødet At lære om konflikter At få nogle redskaber til at håndtere konflikter At prøve at bruge redskaberne til at håndtere nogle forskellige

Læs mere

Nej sagde Kaj. Forløb

Nej sagde Kaj. Forløb Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Hjælp dit barn med at lære

Hjælp dit barn med at lære Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Skal bleen af så lad den blive på

Skal bleen af så lad den blive på Skal bleen af så lad den blive på Det er en stor ting, når bleen skal af. Det kræver, at barnet er parat, og at du som forældre støtter og roser dit barn. Men hvornår ved du, at dit barn er parat, og hvordan

Læs mere

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt

Jeg kender Jesus -3. Jesus kan alt Jeg kender Jesus -3 Jesus kan alt Mål: Målet er, at børnene ved, at Jesus kan alt. Jesus er Herre over enhver situation og kan gribe ind i enhver situation. Der er ikke noget, der er håbløst, når Jesus

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder

Rollespil it support Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i grundmodulet. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henriette og Jesper, som er i konflikt med hinanden.

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE

TEMA: VENSKAB. Elevmateriale TEMA: VENSKAB ELEVMATERIALE TEMA: VENSKAB Elevmateriale HOLD NU KÆFT OG LYT! Om lidt kommer en af dine klassekammerater og fortæller dig noget fra sit liv. Hvad skal jeg gøre? DU SKAL NU PRØVE AT VÆRE EN GOD LYTTER. DET GØR DU VED

Læs mere

Løgnen. Nyborg Friskole

Løgnen. Nyborg Friskole Løgnen af Nyborg Friskole SC. 1. EXT. PÅ BADEVÆRELSET - SOMMER - DAG Mie (17) er på badeværelset. Mie har taget en gravidtetstest. Vi ser Mie vente. Efter at have nølet i lang tid. Man ser nærbillede af

Læs mere

Børnehave i Changzhou, Kina

Børnehave i Changzhou, Kina Nicolai Hjortnæs Madsen PS11315 Nicolaimadsen88@live.dk 3. Praktik 1. September 2014 23. Januar 2015 Institutionens navn: Soong Ching Ling International Kindergarten. Det er en børnehave med aldersgruppen

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008

REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette

Læs mere

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018

ELEVUNDERSØGELSE 6. klasse 2018 Nr. Spørgsmål Svarkategorier Kommentar Filter: Hvis elevens fødselsdato (1-31) er et lige tal (fx 0/10)tildeles eleven spørgsmål om dansk, hvis det er et ulige tal (fx 3/11), tildeles eleven spørgsmål

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole

Max s Håndvaskeskole Lærerens manual. Max s Håndvaskeskole Max s Håndvaskeskole Lærerens manual Max s Håndvaskeskole Sæt kryds ud for de aktiviteter, hvor man bør vaske hænder bagefter og forklar hvorfor. Før du spiser Når du har været på toilettet Når du har

Læs mere

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen.

Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Svarskema Undervisningsmiljøundersøgelsen Guldborgsund Ungdomsskole Tallene i skemaet er i % og er resultatet af besvarelser fra 34 hold i almenundervisningen. Enkelte punkter er ikke besvaret og enkelte

Læs mere

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse.

Dit barn skal stadig undervises i at læse, så det bliver en bedre og hurtigere læser, og dit barn skal øve sig i at læse. ~ 2 ~ Læsefolder til forældrene i 3. og 4. klasse Kære forælder I 3. og 4. klasse er dit barn godt i gang med at læse og skrive. Barnets læsning vil i løbet af 3. og 4. klasse udvikle sig, så barnet læser

Læs mere

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie

Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Du må se min, hvis jeg må se din! Illustration: Vibeke Høie Numselege - hvor går grænsen? Det er helt normalt, at børn mellem to og fem år undersøger hinandens kroppe og leger numselege. Men hvor går grænsen

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Børnepanel Styrket Indsats november 2016

Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Børnepanel Styrket Indsats november 2016 Indhold Introduktion og læsevejledning... 1 Samarbejde mellem skole og døgntilbud... 2 Inklusion i fællesskaber udenfor systemet... 2 Relationsarbejdet mellem barn

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8% beelser: 744 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,8% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3% beelser: 597 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 93,3% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere