(U)tryghed i Gørlev Kruize, Peter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "(U)tryghed i Gørlev Kruize, Peter"

Transkript

1 university of copenhagen (U)tryghed i Gørlev Kruize, Peter Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA): Kruize, P. (2010). (U)tryghed i Gørlev: Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne i Gørlev. (s. 1-25). Det Juridiske Fakultet: Museum Tusculanum. Download date: 18. aug

2 Københavns Universitet Det Juridiske Fakultet (U)tryghed i Gørlev Resultater af spørgeskemaundersøgelse blandt borgerne i Gørlev Juni 2010 Peter Kruize

3 Forord Denne rapport er en del af et større forskningsprojekt med titlen Hjemmerøverier og utryghed i lokalsamfundet. Dette projekt består af tre empiriske dele: - Analyse af politianmeldte hjemmerøverier - Spørgeskemaundersøgelse blandt beboere i lokalsamfund, hvor der er sket et hjemmerøveri - Semistrukturerede interviews med beboere i lokalsamfund, hvor der er sket et hjemmerøveri. Spørgeskemaundersøgelsen skal gennemføres i tre lokalsamfund. Gørlev by er den første i rækken. Projektet slutter i januar 2011 men vi synes, at borgerne i Gørlev har krav på en foreløbig analyse af spørgeskemaundersøgelsens resultater og har derfor lavet denne rapport. Det er ikke en endelig analyse af resultaterne, men giver et indblik i respondenternes bekymring for kriminalitet i almenlighed og for boligindbrud/hjemmerøverier i særdeleshed. Projektet er et samarbejde mellem Annalise Kongstad og Peter Kruize begge ansat ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet og er økonomisk støttet af Justitsministeriets forskningspulje og Det Kriminalpræventive Råd. Ved indpakning og uddeling af spørgeskemaer i Gørlev har vi fået hjælp af Aliana Escobar Sørensen. Lea Fuglsang har tastet spørgeskema-oplysninger ind i computeren og har læst korrektur på rapporten. Vi vil gerne takke alle borgere i Gørlev, som har deltaget i undersøgelsen. Juni 2010, Peter Kruize 2

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Gørlev by Hvorfor Gørlev? Gørlevs historie Spørgeskemaundersøgelsen Indhold Lokal support Respons og profil respondenter Kriminalitet og bekymring Boligindbrud og hjemmerøveri i Gørlev by Konklusioner Litteratur Bilag 1 Spørgeskema (u)tryghed i lokalsamfund Bilag 2 Pressemeddelelse

5 1. Indledning De fleste mennesker føler sig trygge i eget hjem. Når dette sted bliver invaderet af uvedkomne, skaber det utryghed. Forskning viser, at nogle ofre for boligindbrud viser en reaktion, som kan sammenlignes med reaktionen hos voldtægtsofre. De kan ikke holde tanken ud om, at fremmede har gennemrodet deres ejendele, og de føler trang til at gøre rent og i værste fald smider ting væk for at slippe for minder om, at gerningsmanden har været der. Dette stemmer overens med fund i en svensk undersøgelse (Brå, 2009), som viser, at de personer, der inden for det sidste år har været udsat for integritetsforbrydelser som fx indbrud, vold, trusler eller personrøveri, er de mest utrygge. Det må derfor formodes, at ofres følelser af utryghed forstærkes, når indtrængningen i deres hjem sker, når de selv er hjemme, og hvis indtrængningen medfører trusler og/eller vold i forbindelse med fratagelse af ejendele og værdier. At blive udsat for eller truet med vold i eget hjem bryder med en basal forståelse i vores samfund om, at man kan være tryg i sit eget hjem. Det må endvidere formodes, at omkringboende vil opleve bekymring eller angst for, at noget tilsvarende kan ske for dem. Vores projekt fokuserer på de følger, som hjemmerøverier har for beboerne i lokalsamfundet. Følger i form af personlig (u)tryghed, syn på (lokal)samfundet samt reel og symbolsk adfærd til at forebygge mod at blive det næste offer. For at undersøge, hvordan et hjemmerøveri påvirker et lokalsamfund, inddrages tre mindre bysamfund i projektet. De tre byer er valgt ud fra følgende kriterier: Geografi. Vi vil begrænse os til lokalsamfund på Sjælland. Begrundelsen herfor er projektøkonomisk. Samtidig ser vi ingen store metodemæssige argumenter mod denne afgrænsning, da det under alle omstændigheder ikke er muligt at foretage en repræsentativ udvælgelse. Karakter og størrelse. Lokalsamfundet skal have en vis sammenhængskraft, det vil sige, at området ikke skal være større, end at beboere kan formodes at have et vist kendskab til hinanden. Desuden bør der findes en del fælles faciliteter og fælles mødesteder, som fx en lokal dagligvarebutik. Tidsafstand til hjemmerøveriet. Der vil blive valgt lokalområder, hvor det er henholdsvis kort og længere tid siden, hjemmerøveriet er blevet begået. Hermed vil det kunne belyses, om konsekvenserne af hjemmerøveri er forbigående eller mere vedvarende. Hjemmerøveriets grovhed. Der bliver valgt hjemmerøverier, hvor gerningspersoner har anvendt vold (slået, sparket eller bundet), men ikke så groft, at ofret er afgået ved døden. ffervalg. fre(t) har ingen kendskab til gerningspersonen i forvejen. 4

6 2. Gørlev by 2.1 Hvorfor Gørlev? Den 28. januar 2010 bliver Midt- og Vestsjællands Politi orienteret om et hjemmerøveri i Gørlev. I den lokale presse beskrives røveriet som følgende: Røvere bandt kvinde med gaffatape En 44-årig kvinde blev torsdag middag udsat for hjemmerøveri i Gørlev. To mænd bandt hende med gaffatape. To mænd begik torsdag middag røveri mod en 44-årig kvinde på Vinde Helsingevej i Gørlev, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. De trængte ind i hendes hjem, bandt hende fast med gaffatape og gik derefter på rov i husstanden, hvor det lykkedes røverne at stjæle noget it-udstyr samt nogle smykker. Hun blev befriet af sin mand Mændene forsvandt fra stedet i ukendt retning i en gul Citröen Berlingo. Den 44-årige kvinde blev efterfølgende fundet og befriet af sin mand. Kvindens mand var taget i byen for at købe ind, og da han efter en lille time kom hjem, lå hun bagbundet. Hun er ikke kommet fysisk til skade ved røveriet og kunne beskrive de to røvere for politiet. En slank og en tyk mand på fri fod Den ene er etnisk dansk, cirka 30 år, slank af bygning, mørkhåret med bakkenbarter. Iført sort trøje med rullekrave, sorte bukser med lynlås på tværs af låret. Han var iført handsker med afklippede fingre. Den anden beskrives som cm høj, kraftig af bygning, korte ben, iført sort trøje og mørke bukser. Politiets teknikere er på vej til stedet for at samle yderligere spor i sagen. Vidner med oplysninger, der kan hjælpe politiet, bedes ringe 114. Kilde: Dette røveri opfylder alle udvælgelseskriterierne, hvilket også Gørlev by gør. Gørlev ligger mellem Kalundborg og Slagelse og er en by med indbyggere (2009). Gørlev Kommune var indtil 1.januar 2007 en kommune i Vestsjællands Amt. Kommunen bestod af hovedbyen Gørlev samt de større landsbyer: Svallerup, Bjerge, Kirke Helsinge, Mullerup, Drøsselbjerg og Reersø. Efter kommunesammenlægningerne hører Gørlev under Kalundborg kommune. Gørlev by har adskillige (dagligvare)butikker i gaderne omkring Torvet. I denne del af byen er bebyggelsen tættest, med en del ældreboliger. Lidt længere væk fra byens centrum findes adskillige villakvarterer. Gørlev skole er den lokale kommuneskole for elever fra Gørlev og nærmeste omegn. To uger før den planlagte uddeling af spørgeskemaer i Gørlev kunne vi læse i lokalpressen, at det hjemmerøveri, som vi havde hæftet os ved, aldrig har fundet sted. Der er tale om en falsk anmeldelse. Dette har ikke ændret vores plan om at gennemføre undersøgelsen i Gørlev by. Det er der to grunde til. For det første har borgerne i Gørlev levet to måneder i den overbevisning, at der har været et hjemmerøveri i deres by. g hvis det har påvirket deres tryghed og adfærd, så har den begivenhed allerede sat sit spor. For det andet var forberedelsen i sin afsluttende fase, og det ville derfor have været dyrt at aflyse Gørlev som undersøgelsesby. 5

7 Hjemmerøveri var pure opspind Borgere i Gørlev syd for Kalundborg var skræmte efter et hjemmerøveri, som nu viser sig at bygge på en løgn. To er sigtet for falsk forklaring. Borgerne i Gørlev kan ånde lettet op over, at den lille by syd for Kalundborg alligevel ikke har været hjemsøgt af hjemmerøvere. En kvinde anmeldte i januar, at hun var blevet overfaldet af røvere i sit hjem, mens hendes mand var ude at købe ind. Røverne havde bagbundet hende med gaffatape og røvet edb-udstyr og smykker. Men nu viser politiets efterforskning, at der ikke har været røvere i huset - og heller intet er røvet. To personer sigtes nu for falsk forklaring, og den ene har tilstået, oplyser Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi. Politiet vil af hensyn til det lille lokalsamfund ikke nærmere oplyse, hvem de sigtede er. Men borgerne var opskræmte, og den frygt kan vi nu mane i jorden, siger Carsten Andersen. Kilde: 2.2 Gørlevs historie Der er to vigtige begivenheder i Gørlevs historie. Den første er anlæggelsen af stationen i Med baneanlægget opstod en vis bebyggelse øst for og omkring stationen med hotel og valgmenighedskirke. Den anden vigtige begivenhed er oprettelsen af Gørlev Sukkerfabrik i Hermed indtræder en vækstperiode for Gørlev by. Bygninger med tilhørende klynge af funktionærboliger dominerer fortsat den sydøstlige del af byen. Rollen som stations- og erhvervsby med stigende befolkningstal gav grundlag for udvikling af handel og service, bankfilialer, biograf, skoler, plejehjem, apotek, forsamlingshus, hoteller, missionshus, mejeri og andre aktiviteter. Mange af disse bygninger ligger stadig i den centrale bydel. Her er også tilføjet nye bebyggelser i en tilpasset arkitektur. 1 Stationen blev nedlagt i 1971, godsbanen Høng-Gørlev i 1994 og sukkerfabrikken i Gørlev Sukkerfabrik udgør et komplet industrimiljø med produktionsbygninger, roebane, direktør-, funktionær- og arbejderboliger samt barakker til sæsonarbejderne. Fabriksbygningerne er opført i røde mursten, overvejende med jernvinduer i rundbuestil og tage beklædt med tagpap. Dertil kommer en række hvide siloer til opbevaring af sukker. Fabrikken har kun gennemgået få ændringer siden opførelsen i Sukkerfabrikken i Gørlev Sukkerfabrikken blev grundlagt i 1912 af en kreds af landmænd med godsejeren Carl Lawaetz i spidsen. I 1934 blev fabrikken overtaget af De Danske Sukkerfabrikker A/S (senere: Danisco Sugar). mkring 1950'erne var Gørlev Sukkerfabrik landets største med ca roedyrkere tilknyttet fra hele Sjælland og Jylland. I sæsonen beskæftigede fabrikken over 700 arbejdere. I forbindelse med fabrikken blev der anlagt et omfattende banenet, som var fuldt udbygget i 1920'erne. Med den smalsporede roebane kunne man hente sukkerroerne lokalt og bringe roeaffaldet tilbage til gårdene, hvor det blev anvendt som husdyrfoder. I 1922 fik fabrikken en banestrækning til Mullerup Havn. Herfra afskibedes de færdige sukkerprodukter, og samtidig modtog man kul til fabrikkens drift og til roebanens lokomotiver. Fabrikken ejede havnen i perioden ca , men brugen af den aftog med tiden, da omlæsningen blev for dyr. Efter 1960 blev roebanerne nedlagt til fordel for lastbil- og traktortransport, som var hurtigere og billigere. Danisco lukkede Gørlev Sukkerfabrik i år Kilde: 1 6

8 3. Spørgeskemaundersøgelsen 3.1 Indhold Spørgeskemaet indeholder spørgsmål vedrørende angst/bekymring for kriminalitet i almindelighed samt spørgsmål med fokus på trygheden i selve hjemmet. Tryghed, bekymring og angst for kriminalitet er begreber, som ikke bare kan måles. I vores spørgeskema har vi så vidt muligt brugt eksisterende operationaliseringer af disse begreber. Dermed opnår vi resultater, der kan sammenlignes med andre forskningsresultater. Spørgeskemaet (se også bilag 1) består af tre dele: Baggrundsinformation med spørgsmål om borgernes person og deres sociale og kulturelle tilknytning til byen. Kriminalitet og bekymring med spørgsmål om bekymring om kriminalitet og offererfaringer i forbindelse med boligindbrud og hjemmerøveri. Kriminalpræventive tiltag med spørgsmål, som er direkte rettet mod borgernes tekniske sikring af deres bolig og adfærd i almindelighed. 3.2 Lokal support På forhånd var der etableret kontakt med Gørlevs lokale politi via landbetjent Svend Erik Autzen. Desuden er Svend Erik byrådsmedlem for Venstre. Politiet er inddraget for at få lokal opbakning og fordi der bliver spurgt om borgernes sikring af deres hjem. Lokal opbakning har vi også søgt ved kontakt med bageren i Super Brugsen. Der er aftalt, at respondenterne kan indlevere spørgeskemaet hos bageren, og at de som tak vil få et stykke wienerbrød eller en kage. I alt har 185 respondenter benyttet denne mulighed til at aflevere skemaet. Beboere advarer hinanden om tyve To forskere fra Juridisk Fakultet på Københavns Universitet deler i disse dage et spørgeskema ud i Gørlev. De undersøger om, borgerne føler sig trygge ved at bo i et mindre bysamfund. Vi skal rundt til omkring husstande, hvor vi håber, at én i familien vil svare på spørgsmålene. Vi skal også bruge et par frivillige, der vil deltage i et interview, fortæller sociolog Peter Kruize. prettet sms-kæde Sammen med magister i psykologi, Annalise Kongstad, undersøger han, om du har oplevet et indbrud, føler dig utryg ved at gå på gaden, når det er mørkt, og om du har sikret dig mod de lyssky og langfingrede. En af dem, der har tænkt sig at sætte sine krydser i svareboksene, er Jan Erik Johansson. Sammen med beboerne på den vej, han bor på, har han oprettet en sms-kæde, så de kan advare hinanden, hvis de ser eller oplever noget mistænkeligt. Der har dog ikke været brug for den siden, den blev oprettede for et par år siden. Der er jo langt til politiet i Kalundborg, så der kan man ikke forvente hjælp med det samme. Det skaber lidt utryghed, men så er det godt, man har et godt naboskab, forklarer han. Kilde: Til sidst har vi inddraget lokalaviser til at informere Gørlevs indbyggere om vores projekt. Der er med vilje ikke sagt noget om, at hjemmerøveri har været anledning til vores valg af Gørlev. Vi har sendt tre lokale aviser en meddelelse om vores projekt (se også bilag 2). På selve dagen, hvor skemaerne blev uddelt, talte vi med en journalist fra Sjællandske og Ugeavisen. Sjællandske har omtalt vores projekt to gange en gang før 7

9 uddeling og dagen efter uddeling af spørgeskemaer. Ugeavisen har skrevet om projektet dagen efter uddeling. 3.3 Respons og profil respondenter Der er uddelt ca spørgeskemaer. Vi havde trykt spørgeskemaer, og havde 23 skemaer tilbage efter uddeling. Der er imidlertid en mindre del af skemaerne, som er delt ud til erhvervsadresser og en gang i mellem gik der lidt kaos i koordineringen, så enkelte husstande har fået 2 skemaer i brevkassen. Vores bedste bud er, at ca skemaer er delt ud til private husstande. I alt har vi fået 414 spørgeskemaer retur: 185 skemaer er indleveret ved bageren og 229 er sendt med posten. Svarresponsen ligger dermed på godt 40 procent. Der er ingen forskel i respondenternes profil i forhold til om de har indleveret ved bageren eller sendt med posten, bortset fra spørgsmålet om arbejde. 40 procent af respondenterne, der har indleveret skema ved bageren har arbejde, mens tilsvarende procenttal er 52 for respondenterne, der har benyttet postvæsenet. Vi har bedt den person i husstanden, som er over 18 år og som først har fødselsdag, om at udfylde spørgeskemaet. Responsen viser, at kvinder klart er overrepræsenteret: af de 414 skemaer er der 267 udfyldt af kvinder (64 procent) og 147 af mænd (36 procent). Denne overrepræsentation gælder alle aldersgrupper, men specielt den ældste kategori: over 75 år. Dette skyldes formentligt, at kvinder oftere overlever deres mand end omvendt. Tabel 3.1 er en oversigt over respondenternes alder og køn. Tabel 3.1 Alders- og kønsfordeling af respondenterne i Gørlev by Mænd Kvinder I alt Procent år ,9 % år ,8 % år ,0 % år ,8 % år ,9 % år ,5 % 75 år eller ældre ,1 % I alt ,0 % Det ser ud til, at den yngre generation er underrepræsenteret blandt respondenterne. For at kunne være sikkert på det, må vi sammenligne med befolkningssammensætningen i Gørlev by. De tal har vi ikke fundet, men Gørlev skoledistrikt kommer næste overens med Gørlev by, og en opgørelse fra Kalundborg Kommune bekræfter, at den yngste aldersgruppe (18-24 år) er underrepræsenteret og at pensionister (65 år eller ældre) er overrepræsenteret blandt respondenterne (se tabel 3.2). Det viser sig i øvrigt, at pensionisterne står for en større del af befolkning i Gørlev by end i gennemsnits Danmark. Tabel 3.2 Aldersfordeling i forhold til Gørlev skoledistrikt og Danmark Respons Gørlev skoledistrikt* Danmark** antal procent antal procent procent år 12 2,9 % år 208 9,6 % 10,8 % år ,5 % år ,6 % 68,1 % 65 eller ældre ,6 % 65 eller ældre ,8 % 21,0 % I alt ,0 % I alt ,0 % 100,0 % * Befolkningsprognose , Kalundborg kommune; ** Statistikbanken (Danmarks Statistik) 8

10 Fire ud af ti respondenterne er opvokset i Gørlev by eller nærmeste omegn, mens 60 procent af respondenterne kan betragtes som tilflyttere. På grund af den store andel af pensionister er det ikke overraskende, at en betydelig del af respondenterne ikke er i arbejde. Ca. 40 procent af respondenterne er pensionister og en ud af seks respondenterne er uden arbejde. mkring en ud af tre af dem, der arbejder, arbejder i Gørlev, mens to ud af tre arbejder i en anden by (se også tabel 3.3). Tabel 3.3 Arbejdssted Mænd Kvinder I alt Procent Arbejder i Gørlev ,0 % Arbejder i en anden by ,7 % Arbejder ikke ,7 % Pensionist ,6 % I alt ,0 % Lokal tilknytning De fleste respondenter følger med i, hvad der foregår i byen ved at læse lokalaviser og at se lokal-tv. Den lokale binding er imidlertid mindre, når det gælder at være sammen med andre borgere fra byen. Mindre end halvdelen af respondenterne deltager i lokalsamfundet i form af aktiviteter eller en snak med medborgere. Tabel 3.4 Elementer af lokal tilknytning Meget Til dels Ring Lokale aktiviteter 37,9 % 35,7 % 26,3 % Lokalavis 77,8 % 18,4 % 3,9 % Lokal TV 74,6 % 21,5 % 3,9 % Lokal snak 41,1 % 49,8 % 9,2 % På basis af disse fire tilknytningselementer er der lavet en ny variabel. Hver faktor kan score 1 (stærk tilknytning), 2 (til dels tilknytning) eller 3 (ring tilknytning). Ved at tælle disse tal op og dele med fire er der konstrueret en variabel lokal tilknytning med en minimal score på 1 og maksimal på 3. Efterfølgende er denne variabel delt i to: stærk lokal forankring (score 1 til 1,5) og mindre stærk lokal forankring (score 1,75 til 3). I analysen af respondenternes syn på boligindbrud og hjemmerøveri bliver denne variabel anvendt. Syn på byen De fleste respondenter oplever Gørlev som et trygt sted at være og føler at borgerne kender og hjælper hinanden. Men dette billede begynder at hælde lidt, når vi tager svarene på spørgsmål omkring kriminalitetsudvikling og liv i byen i betragtning. Tabel 3.5 Syn på Gørlev N (delvis) enig Hverken enig/uenig (delvis) uenig Byen er et trygt sted at være ,3 % 17,7 % 13,0 % Færre sociale aktiviteter i byen ,3 % 41,0 % 19,7 % Kender og hjælper hinanden ,9 % 24,7 % 10,3 % Fremtid som levende by ,1 % 29,9 % 21,0 % Kriminalitet er vokset i byen ,2 % 32,9 % 6,9 % Mindre liv i byen ,8 % 27,2 % 18,0 % 9

11 4. Kriminalitet og bekymring I en national offerundersøgelse fra 2008 (på basis af telefoniske interviews) bliver der spurgt om, hvor ofte respondenten tænker på risikoen for at blive offer for kriminalitet. Dette spørgsmål bliver tolket som en angst for kriminalitet målestok. Dem der næsten hele tiden eller ofte tænkte på risikoen for, at de kunne blive udsat for kriminalitet, anses for at være dem, der er angste for kriminalitet (Balvig & Kyvsgaard, 2009, s. 72). I 2008 svarede 19 procent af de adspurgte danskere, at de næsten hele tiden eller ofte tænker på risikoen for at bliver offer for kriminalitet. Vi har stillet det samme spørgsmål i Gørlev. Her svarer 28 procent, at de tænker næsten hele tiden eller ofte på risikoen for at bliver offer for kriminalitet. Det er markant flere end i den nationale offerundersøgelse. Det kan til dels forklares af overrepræsentation af kvinder blandt respondenterne i Gørlev. Kvinder har mere angst for kriminalitet end mænd. Men det kan ikke forklare hele forskellen. Ser vi på mænd og kvinder separat (se tabel 4.1), så er der stadig flere respondenter, der er angste for kriminalitet i Gørlev end i offerundersøgelsen fra gså andelen, der af og til tænker på risikoen for at blive offer for kriminalitet, er betydelig større i Gørlev end i den nationale offerundersøgelse. Det er oplagt at konkludere, at borgerne i Gørlev har et højere niveau af angst for kriminalitet, men der kan også være metodiske grunde til denne forskel. Det kan være, at folk er mindre tilbøjelige til at sige, at de ofte tænker på offerrisikoen i et telefonisk interview. Det kan også være, at der er forholdsvis mange bekymrede borgere, der har sendt spørgeskemaet retur, og at de 60 procent nonrespons følger sig mindre angste for kriminalitet. Lige som i den nationale offerundersøgelse har respondenternes alder ingen stor indflydelse på angstniveauet for kriminalitet (Balvig & Kyvsgaard, 2009, s ). Tabel 4.1 Tænker på risikoen for at blive offer for kriminalitet Gørlev Danmark (2008)* Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Næsten hele tiden 3 % 5 % 4 % 2 % 4 % 3 % fte 19 % 27 % 24 % 14 % 18 % 16 % Af og til 45 % 45 % 45 % 23 % 26 % 24 % Sjældent 26 % 19 % 21 % 35 % 35 % 35 % Aldrig 8 % 5 % 6 % 27 % 17 % 22 % * Balvig & Kyvsgaard (2009), Tabel 9.1, s. 72. En tredje metodiske forklaring af forskellene mellem Gørlev og den nationale offerundersøgelse kan være tidspunktet for måling. Den nationale offerundersøgelse er fra 2008, mens spørgeskemaundersøgelse i Gørlev er fra Denne hypotese finder støtte i tryghedsmålingerne af Trygfonden. Måling 2009 viser, at danskerne er påfaldende mere utrygge for kriminalitet: Det er en særdeles markant udvikling over en kort årrække. Så markant, at vi satte gang i en kontrolundersøgelse i august 2009, halvanden måned efter hovedundersøgelsen. Den bekræftede imidlertid tendensen. (Trygfonden, 2009, s ). Tabel 4.2 viser, at utryghed blandt Gørlev-respondenterne er nogenlunde på højde med Tryghedsmåling 2009 for så vidt angår at blive overfaldet eller slået. Specielt når vi tager den overrepræsentation af kvinder 10

12 blandt Gørlev-respondenterne i betragtning. Utryghed for at blive udsat for et indbrud er derimod markant højere blandt Gørlev-respondenterne end i Tryghedsmåling Nu er vi tilbøjelige til at tro, at tidsfaktoren spiller en vigtig rolle her. Tryghedsmåling 2009 viser, at 23,2 procent af respondenterne føler sig utrygge i forhold til risikoen for at blive udsat for indbrud. I 2007-måling var det ca. 13 procent og i kontrolmålingen allerede 27 procent. Der har de seneste år været en stor mediedækning af indbrud i Danmark (fra ca indbrud i 2006 til næsten indbrud i 2009), og dette kan være en del af forklaringen på, at bekymringsniveauet for netop denne type forbrydelse er steget. Tabel 4.2 Meget eller ret utryg i forhold til risikoen for følgende: Gørlev Danmark (2009)* Mænd Kvinder I alt 2009-måling Kontrol måling For at blive overfaldet eller slået 19,9 % 26,7 % 24,3 % 15,2 % 20,6 % For at blive udsat for et indbrud 47,6 % 50,4 % 49,4 % 23,2 % 27,0 % For at blive udsat for et hjemmerøveri 28,7 % 45,2 % 39,4 % At gå alene efter mørkets frembrud 16,6 % 46,4 % 35,7 % 13,6 % 14,3 % * Trygfonden 2009, Figur 1.5, s. 22; Figur 1.4, s. 17 (2009-måling) og Figur 3.1, s 70 (kontrol måling). En undersøgelse blandt respondenter af Idényts villapanel 2 viser, at frygten for indbrud og hjemmerøveri står øverst på listen af bekymringer for kriminalitet blandt villaejere: 61 procent af respondenterne svarer, at de er bekymret for bolig-indbrud, medens halvdelen er bekymret for hjemmerøverier (Idényt, 2009, tabel 1). Det er iøjefaldende, at næsten 40 procent af Gørlev-respondenterne følger sig utryg for at blive udsat for et hjemmerøveri. Der er stor forskel mellem kvinder og mænd på dette punkt (45 versus 29 procent). Det er et meget højt procenttal når vi sætter det i forhold til den reelle risiko for at blive udsat for et røveri i eget hjem. Her spiller det (falskanmeldte) hjemmerøveri måske en rolle. Er hjemmerøveri kommer så tæt på, at borgerne i Gørlev (dermed) frygter denne type forbrydelse? Det ser ud til, at vi kan besvare ovenstående spørgsmål med et delvist ja. I spørgeskemaet er der også spurgt, om respondenten har kendskab til, om der har været røveri i beboernes eget hjem i Gørlev. Det viser sig (se tabel 4.3), at dem der har kendskab til, at der har været hjemmerøveri i Gørlev, er mere utryg herfor end dem der mener, at der ikke har været sådan et forbrydelse i byen. Dem der ikke ved om der har været et hjemmerøveri i Gørlev indtager en mellemposition. Tabel 4.3 Sammenhæng mellem kendskab og angst for hjemmerøveri Kendskab til hjemmerøveri i Gørlev Utryg for at blive udsat for et hjemmerøveri Ja 50,0 % Nej 28,5 % Ved ikke 38,0 % Ca. en fjerdedel af respondenterne i Gørlev er bekymret for, at en nærstående person skal bliver udsat for kriminalitet. Yderligere en fjerdedel er ret sjældent bekymret for dette, mens ca. halvdelen ikke har denne bekymring. Angst for kriminalitet påvirker livskvaliteten af ca. halvdelen af respondenter i Gørlev. Påvirkningen er for det meste i lille udstrækning, mens 3 procent af respondenterne siger, at denne 2 Det er uklart, hvordan panelet er sammensat, men på grund af den anvendte metode må det nok antages, at den viser et mere ekstremt billede end en repræsentativ undersøgelse ville have gjort. 11

13 bekymring påvirker deres livskvalitet i stor udstrækning. Det sker fx ved at afholde sig fra en aktivitet en tur i biografen eller mødes med andre mennesker på grund af angst/bekymring for kriminalitet. Bekymring for kriminalitet hænger ikke nødvendigvis sammen med det faktuelle niveau af kriminalitet. Respondenterne i Gørlev er blevet spurgt, om de mener, at kriminaliteten er steget, faldet eller er uforandret inden for de sidste tre år. Når vi ser på udviklingen af anmeldte straffelovsforbrydelser, er der tale om en betydelig stigning: fra anmeldte straffelovsovertrædelser i 2007 til overtrædelser i 2009 (Statistikbanken, Danmarks Statistik). Det vil sige, en stigning på 10 procent. Mere end halvdelen af respondenterne i Gørlev mener, at kriminaliteten er steget noget i Danmark de sidste tre år. Et realistisk billede i forhold til anmeldte straffelovsovertrædelser. Tabel 4.4 Kriminalitetsudvikling i Danmark de seneste tre år Antal Procent Stiger meget ,6 % Stiger noget ,7 % Uforandret 61 14,7 % Falder noget 6 1,4 % Falder meget - - Ved ikke/ikke udfyldt 23 5,6 % I alt ,0 % Der viser sig en sammenhæng mellem det billede respondenterne har af kriminalitetsudviklingen og hvor bekymrede de er for at blive udsat for kriminalitet. Jo mere respondenten tror, at kriminaliteten er steget meget, des mere angst har respondenten for kriminalitet (eller omvendt). Tabel 4.5 giver et overblik. Tabel 4.5 Syn på kriminalitetsudvikling og risikobevidsthed N Tænker på risikoen for at blive offer for kriminalitet Hele tiden/ofte Af og til Sjældent/aldrig Kriminalitet er steget meget % 23 % 21 % Kriminalitet er steget noget % 59 % 57 % Kriminalitet er uforandret 96 6 % 18 % 22 % 12

14 5. Boligindbrud og hjemmerøveri i Gørlev by Boligindbrud og hjemmerøveri har det til fælles, at ubudne gæster kommer ind i en persons private hjem. Indbrud forekommer oftest, når folk ikke er hjem. Ved et røveri bliver der netop søgt konfrontation med beboerne, hvorved det adskiller sig fra et indbrud; bortset fra de indbrud som udvikler sig til et røveri idet gerningsperson(er) bliver forstyrret ved hjemkomst af beboerne. I Gørlev by har 22 respondenter været udsat for boligindbrud de sidste 12 måneder. Det svarer til 5,3 procent af respondenterne. g da der kun er en respondent pr. husstand, må det betyde, at 5,3 procent af husstandene i Gørlev by har været udsat for boligindbrud på årsbasis. Men denne konklusion holder kun, hvis respondenterne er repræsentativ for hele byen, og det er de formentlig ikke. 5,3 er et meget højt procenttal. Gennemsnitligt bliver knap 2 procent af de danske husstande udsat for boligindbrud på årsbasis. 3 Ved siden af de 22 respondenter, der har haft indbrud indenfor de seneste 12 måneder, er der 43 respondenter, som har haft indbrud indenfor de seneste 5 år. Det vil sige ca. to gange så mange udsatte for boligindbrud i en periode, der er 4 gange længere. Nu er antallet af boligindbrud steget markant de sidste par år, men sådan en stor forskel kræver en anden forklaring. Den kan vi finde i begrebet telescoping. Telescoping peger på, at mennesker er tilbøjelige til at rykke oplevelser, der har gjort stort indtryk, frem i tiden. Så selv om indbruddet måske er sket for 1½ år siden, føles og huskes det som om det ikke er ret længe siden, hvorfor respondenten svarer ja til, at det er sket indenfor de seneste 12 mdr. Det er et kendt fænomen ved offerundersøgelser (se også fx Van Dijk, 1992). Så i alt 65 af de 414 respondenter (15,7 procent), det vil sige 1 ud af 6, har en personlig erfaring med boligindbrud. Der er også spurgt, om respondenten personligt kender beboere i Gørlev, som har været udsat for indbrud. Det viser sig, at tre ud af fire respondenten kender nogen, der har været offer for boligindbrud. Dette procenttal ligger højest for dem med en stærk social binding i Gørlev. Røveri i eget hjem er et sjældent fænomen og derfor er der ikke spurgt om personlig erfaring med denne forbrydelse. Derimod er der spurgt om respondenten personligt kender beboere i Gørlev, som har været offer for et hjemmerøveri. En ud af tre respondenten svarer bekræftende på dette spørgsmål. gså her gælder, at dette procenttal ligger højere for dem med en stærk social binding i Gørlev end dem med mindre binding. Tabel 5.1 Hvor tæt er boligindbrud og hjemmerøveri på respondenterne? Stærk binding Mindre binding I alt Antal Procent Personlig relation til udsatte for boligindbrud 87,6 % 62,0 % ,8 % Personlig relation til ofre for hjemmerøveri 40,2 % 26,3 % ,5 % Udover at være personligt udsat for boligindbrud eller personligt kendskab til forurettede af boligindbrud/ hjemmerøveri, er der spurgt til, hvorvidt boligindbrud/hjemmerøveri er et samtaleemne i Gørlev. De fleste 3 I 2009 blev der anmeldt ca boligindbrud til politiet, og der er ca husstande i Danmark (kilde: Post Danmark). Det giver et indbrudsrisiko på 1,9 procent. 13

15 respondenter mener, at denne problematik en gang i mellem er genstand for samtale blandt borgerne. Der er en sammenhæng mellem lokal binding og svaret på dette spørgsmål (se tabel 5.2). Tabel 5.2 Boligindbrud/hjemmerøveri samtaleemne i Gørlev? Stærk binding Mindre binding I alt Antal Procent fte 23,1 % 8,2 % 74 17,9 % En gang i mellem 63,8 % 47,9 % ,2 % Nej 3,4 % 10,3 % 24 5,8 % Ved ikke/ikke udfyldt 9,7 % 33,6 % 75 18,1 % I alt ,0 % Kriminalpræventive tiltag Der er forelagt respondenterne to sæt af spørgsmål vedr. kriminalpræventive tiltag i forbindelse med deres bolig. Det første sæt spørgsmål sigter efter teknisk sikring, mens det andet sæt spørgsmål retter sig mod respondenternes adfærd i forhold til at sikre deres hjem mod ubudne gæster. Der er spurgt, om respondenternes husstand har eller ikke har bestemte former for teknisk sikring. Yderligere er der spurgt, om de overvejer at anskaffe denne form for sikring. Hvis husstanden har den form for sikring, er der spurgt, om den er anskaffet inden for et år eller for mere end et år siden. Idéen bag disse supplerende oplysninger er, at dem, der overvejer at anskaffe denne form for sikring eller har købt det fornyeligt, er påvirket af den aktuelle situation med boligindbrud og/eller hjemmerøveri. Tabel 5.3 viser, at ca. 1 ud af 3 husstande har ekstra sikring af låse og/eller døre. Ca. 1 ud af 6 husstande har en tyverialarm. For begge former for sikring gælder, at ca. en tredjedel har anskaffet denne form for sikring inden for det sidste år. En betydelig del (næsten 20 procent) af respondenterne siger, at de overvejer at anskaffe ekstra sikring på låse/døre eller en tyverialarm. Godt 60 procent af husstandene har udendørsbelysning, men det er ikke nødvendigvis opsat mod indbrud/hjemmerøveri, for det er i almindelighed vel rart at have udendørs-belysning. En form for sikring, der specielt kan være gavnligt for at undgå hjemmerøveri er en dørspion, som giver mulighed for at se, hvem der ringer på (en ofte anvendt metode til at skaffe adgang til ofrenes bolig ved et røveri). Denne sikring er markant mindre udbredt blandt husstande i Gørlev end de to ovenfor nævnte. Andre tiltag rettet mod hjemmerøveri overfaldsalarm og panikværelse er sjældne fænomener i husstande i Gørlev. At have været udsat for boligindbrud ser ud til at have øget brugen af ekstra sikring af døre/låse og installering af tyverialarm. Husstande, der har været udsat for boligindbrud, har mere end to gange så ofte en tyveri-alarm installeret end de husstande, der ikke har oplevet et indbrud. 14

16 Tabel 5.3 Teknisk sikring af privat bolig i Gørlev by Har denne form af sikring I alt Anskaffet < 1 år vervejer denne form af sikring Har været udsat for boligindbrud Ekstra sikring låse/døre 31,9 % 9,9 % 18,8 % 46,2 % Udendørsbelysning 60,4 % 10,6 % 7,2 % 58,5 % Dørspion 8,4 % 1,4 % 6,3 % 4,6 % Tyverialarm 14,8 % 5,1 % 14,7 % 33,8 % Vagtordning 5,8 % 1,9 % 7,0 % 7,7 % Kameraer i huset 0,7 % 0,2 % 8,9 % - verfaldsalarm 3,1 % 1,4 % 5,8 % 4,6 % Panik/sikret værelse 1,2 % 0,7 % 2,2 % 1,5 % I undersøgelsen af Idényts villapanel er der spurgt om en del af de samme tekniske tiltag som i vores spørgeskemaundersøgelse i Gørlev. Tabel 5.4 viser, hvordan disse to undersøgelser forholder sig til hinanden. Resultaterne fra Gørlev og Villapanelet ligner hinanden meget. En forskel er dog, at flere respondenter i Gørlev overvejer at anskaffe sig en form for sikring end villaejerne. Dette kan skyldes ordlyden af spørgsmålet. Vi har i Gørlev spurgt, om respondenten overvejer at anskaffe denne form for sikring, mens respondenterne i Villapanel blev spurgt, om de vil anskaffe den i løbet af det næste år. Tabel 5.4 Teknisk sikring af privat bolig i Gørlev by i forhold til villaejere i Danmark Har denne form af sikring vervejer denne form af sikring Gørlev Villapanel Gørlev Villapanel Ekstra sikring låse/døre 32 % 27 % 19 % 12 % Tyverialarm 15 % 12 % 15 % 5 % Vagtordning 6 % 7 % 7 % 3 % Kameraer i huset 1 % 3 % 9 % 4 % verfaldsalarm 3 % 2 % 6 % 1 % Vi forventer, at teknisk sikring af boligen hænger sammen med respondenternes færden i byen. For at undersøge om der er en sammenhæng og hvordan dette ser ud, er de seks former for teknisk sikring sammenlagt i et variabel, hvormed vi måler, hvor mange former for sikring husstanden har anskaffet. Denne nye variabel er delt op i tre svarkategorier: ingen sikring, 1-2 former for sikring og 3-6 former for sikring. Det viser sig, at dem, der har angst for kriminalitet, bor i et hus med flere former for teknisk sikring end dem der ikke har angst for kriminalitet. Teknisk sikring giver åbenbart ikke sindsro på dette punkt (hvilket vi heller ikke havde forventet). Respondenter, der har været udsat for indbrud, har mere sikring end dem uden offererfaring. g til sidst viser det sig, at dem med en stærk lokal binding har flere former for teknisk sikring end dem med en mindre stærk binding. Det hænger formentligt sammen med en stærkere bevidsthed om, hvad der forgår i byen, blandt dem med mest lokale binding. 4 4 Sammenhængen er også testet ved hjælp af t-testen. Ved alle tre variabler er der tale om en statistisk signifikant sammenhæng med antal former for teknisk sikring. Respondenter med angst for kriminalitet har gennemsnitligt 1,48 former for sikring mod 1,18 for respondenter uden angst. Ved offererfaring er gennemsnittet 1,57 versus 1,21 og ved lokal binding 1,38 versus 1,05. 15

17 Tabel 5.5 Sikringsniveau af privat bolig og respondenternes profil Angst for kriminalitet Udsat for boligindbrud Lokal binding Ja Nej Ja Nej Stærk Mindre Ingen teknisk sikring 25,4 % 29,0 % 18,5 % 29,8 % 25,7 % 32,2 % 1-2 former af sikring 54,4 % 61,3 % 63,1 % 58,7 % 60,1 % 58,2 % 3-6 former af sikring 20,2 % 9,7 % 18,5 % 11,5 % 14,2 % 9,6 % Den anden type af kriminalpræventive tiltag, der er spurgt ind til, er respondenternes adfærd i forhold til sikring af deres bolig. Spørgsmålet er, om de udfører nogen bestemte handlinger for at mindske risikoen for boligindbrud/hjemmerøveri. Derudover er der spurgt til, om de er begyndt med denne adfærd indenfor det sidste år eller det har været en vane i en længere periode. Næste alle respondenter låser døren om natten og har gjort det altid. Aftaler med naboer ved ferie og tændt lys, når man ikke er hjemme, er også for de fleste af respondenterne en vane. At låse døren om dagen når man er hjem sker ved 2 ud af 3 respondenter. Her er der sket en markant ændring det sidste år. Næsten 20 procent af respondenterne siger, at de er begyndt hermed det sidste år. Tilsvarende mønstre ses i forhold til at holde øje med, hvem der færdes i lokalsamfundet. Disse adfærdsændringer peger i retning af, at borgerne i Gørlev er blevet mere opmærksomme på risikoen for boligindbrud og/eller hjemmerøveri. Idényts villapanel har været i mediernes fokus på grund af omfanget af villaejeres våbenbesiddelse med henblik på beskyttelse: 2 procent af respondenterne siger, at de har et skydevåben mens 6 procent har bevæbnet sig med køller, peberspray eller lignende (Idényt, 2009, tabel 6). gså vores undersøgelse i Gørlev viser, at anskaffelse af et våben forekommer; i mere eller mindre det samme omfang som registeret ved Villapanelet. Når vi ser nærmere på, hvem der har anskaffet sig et våben, viser det sig, at mænd oftere end kvinder har et våben, og at aldersklasse år er overrepræsenteret i forhold de andre aldersklasser. Når vi kombinerer alder og køn er resultatet, at 8 ud af 58 mænd i aldersklassen år (13,8 procent) har anskaffet sig et våben til at sikre sit hjem. Tabel 5.6 Adfærdssikring af privat bolig Har denne form af adfærd I alt Ændring < 1 år Har været udsat for boligindbrud Låser døren om natten 94,9 % 1,4 % 95,4 % Låser døren om dagen, også når hjem 66,7 % 19,1 % 72,3 % Tænder lys, når ikke er hjem 67,1 % 12,8 % 84,6 % Aftale med naboer ved ferie osv. 78,3 % 5,6 % 87,7 % Åbner ikke døren sent om aften 52,9 % 9,9 % 56,9 % Har anskaffet et våben 5,1 % 1,4 % 4,6 % Mere opmærksom hvem der færdes i byen 70,5 % 23,2 % 80,0 % At have været udsat for boligindbrud ser ud til at have begrænset indflydelse på adfærd, men dem der har været udsat for boligindbrud forsøger lidt oftere at værne om deres bolig, når de ikke er hjem (tændt lys, aftale med naboer). 121 af de 414 respondenter (29 procent) har fået sikring eller ændret deres adfærd på grund af en speciel begivenhed. I langt de fleste tilfælde er denne begivenhed indbrud. Det kan være indbrud ved respondenten selv, men også i nabolaget eller ved familie/bekendte. Enkelte respondenter peger på hærværk (på bilen) 16

18 som begrundelse for deres boligsikring. Til sidst er der få respondenter, som siger, at de er påvirkede af medieindslag. 17

19 6. Konklusioner I dette afsluttende kapitel opsummerer vi kort de mest iøjefaldende konklusioner. Som sagt, skal resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen indgå i en mere omfattende analyse af (u)tryghed i lokale samfund, men det her er de første delkonklusioner med hensyn til Gørlev. Respons Ca. 40 procent af husstandene i Gørlev by har deltaget i undersøgelsen. Der er en overrepræsentation af kvinder blandt respondenterne. Det samme gælder for ældre. Det er dermed tvivlsomt om responsen må anses for repræsentativ for hele Gørlev by. Formentlig er respondenterne generelt mere bekymret for kriminalitet og deres hjem end dem, der ikke har deltaget i undersøgelsen. Bekymring for kriminalitet De fleste respondenter ser Gørlev som et trygt sted at være og et sted, hvor borgerne kender og hjælper hinanden. Men dette billede ændres lidt i forhold til kriminalitet. 28 procent af respondenterne i Gørlev har angst for kriminalitet (nationalt billede: 14 procent). Kvinder har mere angst for kriminalitet end mænd. Bekymring for indbrud/hjemmerøveri Ca. halvdelen af respondenterne i Gørlev frygter boligindbrud (nationalt billede: ca. en fjerdedel). Der er ingen forskel mellem kvinder og mænd på dette punkt. Ca. 40 procent frygter hjemmerøveri. Der er markant flere kvinder, der er bekymrede for hjemmerøverier end mænd. Kendskabet til det faktum at der har været hjemmerøveri i Gørlev ser ud til at øge bekymringsniveauet. Teknisk sikring Ca. 1 ud af 3 husstande har ekstra sikring på låse og/eller døre. Ca. 1 ud af 6 husstande har en tyverialarm. For begge former for sikring gælder, at ca. en tredjedel har anskaffet denne form for sikring inden for det sidste år. En betydelig del af respondenterne siger, at de overvejer at anskaffe ekstra sikring på låse/døre eller en tyverialarm. Dette peger i retning af, at borgerne i Gørlev er mere opmærksomme på risikoen for boligindbrud end tidligere. Husstande, der har været udsat for boligindbrud, har mere end to gange så ofte en tyverialarm installeret end de husstande, der ikke har oplevet et indbrud. Dem, der har angst for kriminalitet, bor i en bolig med flere former for teknisk sikring end dem der ikke har angst for kriminalitet. Teknisk sikring giver ikke sindsro på dette punkt. Respondenter, der har været udsat for indbrud har mere sikring end dem uden offererfaring. Respondenter med en stærk lokal binding har flere former for teknisk sikring end dem med en mindre stærk binding. Præventiv adfærd Næste alle respondenter låser døren om natten og har gjort det altid. Aftaler med naboer ved ferie og at tænde lys, når man ikke er hjemme, er også for de fleste af respondenterne en vane. At låse døren om dagen når man er hjem sker ved 2 ud af 3 respondenter. Her er der sket en markant ændring det sidste år. Næsten 20 procent af respondenterne siger, at de er begyndt hermed det sidste år. Det gælder også for at holde øje med, hvem der færdes i lokalsamfundet. Disse adfærdsændringer peger også i retning af, at borgerne i Gørlev er mere opmærksomme på risikoen for boligindbrud og/eller hjemmerøveri end hvad de har været tidligere. 18

20 Litteratur Balvig, Flemming & Britta Kyvsgaard (2009) fferundersøgelserne Københavns Universitet/Justitsministeriets Forskningsenhed, Brå (2009) m utsatthet, trygghet och förtroende. Brottforbyggande rådet. Dijk, J.J.M. van (1992) Als de dag van gisteren: ver de betrouwbaarheid van het slachtofferverhaal. Justitiële verkenningen, 18(3), Hede, Anders, Jørgen Goul Andersen & Jacob Andersen (2009) Danskernes tryghed på verdenskrisens og bandekrigenes tid. Tryghedsmåling 2009, Trygfonden. Idényt (2009) Villaejerne forskanser sig i hjemmet. 19

University of Copenhagen. (U)tryghed i Gørlev Kruize, Peter. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. (U)tryghed i Gørlev Kruize, Peter. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen (U)tryghed i Gørlev Kruize, Peter Publication date: 2010 Document Version gså kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA): Kruize, P. (2010).

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Nærværende notat skal forud for DKR s knivkampagne 2012-13 præsentere den foreliggende viden om knive i nattelivet. For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

tryg heds indeks københavn 2014

tryg heds indeks københavn 2014 tryg heds indeks københavn 2014 Indhold Forord... 5 Sådan har vi målt... 6 Københavnerne fastholder tryghedsniveauet fra sidste år... 7 Amager Vest... 13 Amager Øst... 16 Bispebjerg... 19 Brønshøj-Husum...

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater:

Tekstslide Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Målgruppe: Vejning af data og materialets sammensætning: Offentliggørelse af resultater: Naboskab til alle Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 25. - 29. juni 2015 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Der er gennemført 1.006

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Faktapapir om hæleri. 6. november 2015. Sagsbehandler: AVO

Faktapapir om hæleri. 6. november 2015. Sagsbehandler: AVO Faktapapir om hæleri 6. november 2015 1.0 Hvad er hæleri, og hvordan straffes det? Hæleri er en kriminel handling, som knytter sig til salg, køb, modtagelse, transport og opbevaring af genstande, der stammer

Læs mere

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. 16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Undersøgelse om danskernes mobilvaner

Undersøgelse om danskernes mobilvaner t Undersøgelse om danskernes mobilvaner Danmarks Radio 2. dec 2015 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Frekvenser... 3 2. Kryds med køn... 24 3. Kryds med alder...

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO

HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO HOLBÆK KOMMUNE SOM STED AT BO BORGERPANELUNDERSØGELSE HIGH LIGHTS JANUAR 2017 Indhold Rapporten er inddelt i: Om undersøgelsen.. Side 2 Om resultat og rapport Side 3 Sammenfatning. Side 4 Holbæk by som

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV

DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV DIGITAL ARV EN UNDERSØGELSE AF DANSKERNES DIGITALE ADFÆRD SAMT DERES HOLDNINGER TIL OG INTERESSE FOR DIGITALE SPOR OG ISÆR DIGITAL ARV Rapporten er udarbejdet for Landsforeningen Liv&Død i samarbejde med

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007 university of copenhagen University of Copenhagen Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet råd og vejledning Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau

Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen FOA Fag og Arbejde Sektion for Analyse og Kommunaløkonomi 24. april 2008 Det siger FOAs medlemmer om vold på arbejdspladsen Dette papir indeholder resultater af en spørgeskemaundersøgelse blandt FOAs medlemmer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange

Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA Kampagne og Analyse 3. maj 2012 Det siger FOAs medlemmer om gode ideer på arbejdspladsen de vil meget gerne deltage i at udvikle nye ting og arbejdsgange FOA har i perioden 28. november 2011 til 5.

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold.

2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. 04-11-2015 Vold i psykiatrien 2 ud af 3 af FOAs medlemmer ansat i psykiatrien har været udsat for trusler inden for det seneste år. Mere end hver fjerde har været udsat for vold. Det viser en undersøgelse,

Læs mere

Forhold til kolleger og ledelse

Forhold til kolleger og ledelse 16. marts 2016 Forhold til kolleger og ledelse Mere end 9 ud af 10 FOA-medlemmer har et godt forhold til deres kolleger, og næsten 2 ud af 3 medlemmer oplever, at de får støtte og hjælp fra deres kolleger.

Læs mere

Det Kriminalpræventive Råd. Nabohjælp. -tryghed i dit nærmiljø. Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd. Nabohjælp. -tryghed i dit nærmiljø. Det Kriminalpræventive Råd Det Kriminalpræventive Råd Nabohjælp -tryghed i dit nærmiljø Det Kriminalpræventive Råd Gode naboer Gode - trygge naboer naboer - trygge naboer Mange mennesker føler, at naboernes opsyn med deres bolig

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2007. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø. Projektnummer: 53946 RAPPORT Unges holdninger til EU 2007 Projektnummer: 53946 Rapporteringsmåned: Marts 2007 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø TNS Gallup METODENOTAT BAGGRUND TNS Gallup har for

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Kriminalitet og tryghed 2012

Kriminalitet og tryghed 2012 Analyserapport :3 Kriminalitet og tryghed Ann-Kathrine Ejsing Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport :3 Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

SkoleKom brugerfeedback 2012

SkoleKom brugerfeedback 2012 SkoleKom brugerfeedback 2012 Resultat af spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejdere i grundskolen September 2012 Indhold 1 SkoleKom-facts... 3 2 Brugerundersøgelsens omfang... 5 1 Resume... 6 2 Brugernes

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Vidste du, at det omvendte er næsten lige så usandsynligt?

Vidste du, at det omvendte er næsten lige så usandsynligt? Vidste du, at det omvendte er næsten lige så usandsynligt? Slå angsten ud af hovedet Det Kriminalpræventive Råd Slå angsten ud af hovedet Mange ældre mennesker er bange for kriminalitet. Det er ikke så

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Kriminalitet og tryghed i Eriksminde. Maj 2016

Kriminalitet og tryghed i Eriksminde. Maj 2016 Kriminalitet og tryghed i Eriksminde Maj 2016 FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen er første trin i det indbrudsforebyggende projekt, som Eriksminde i perioden 2016-2018 gennemfører i samarbejde

Læs mere

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Oversigtsfigur for afsnit/underopdelinger... 8 Uddybende forklaring

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen

Danskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund

Læs mere

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING

Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse

Når butikkerne lukker, vil husstandene i gennemsnit foretage 2,3 indkøbsture pr. uge og i gennemsnit køre 4,1 km i bil i forbindelse Notat Projekt: Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Dato: 6. december 013 Udarbejdet af: Emil Foged og Jonas Herby Butikslukninger fører til øget kørsel i bil Konklusion Butikslukningerne frem mod

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

Fem minutter i tolv. Om forholdet mellem politi og befolkning umiddelbart før politikredsreformen 1. januar Flemming Balvig & Lars Holmberg

Fem minutter i tolv. Om forholdet mellem politi og befolkning umiddelbart før politikredsreformen 1. januar Flemming Balvig & Lars Holmberg Fem minutter i tolv Om forholdet mellem politi og befolkning umiddelbart før politikredsreformen 1. januar 2007 Af Flemming Balvig & Lars Holmberg Januar 2008 Københavns Universitet / Rigspolitiet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:

Tryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold: Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder

Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder FOA Kampagne og Analyse December 2012 Det siger medlemmer af FOA om jobsikkerhed mv. i en undersøgelse fra DR Nyheder DR Nyheders analyseafdeling har i perioden 29. oktober 2012 til 4. november 2012 gennemført

Læs mere

Hus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård

Hus/villa/parcelhus Række/klynge/kædehus Gård Er du bekymret for indbrud i din bolig? Meget bekymret 16% 96 11% 10 16% 5 13% 8 Bekymret 41% 244 41% 36 41% 13 37% 23 Kun lidt bekymret 37% 222 44% 38 41% 13 45% 28 Slet ikke bekymret 5% 31 3% 3 3% 1

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper

Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Medlemsundersøgelse om opskoling til social- og sundhedsassistent og social- og sundhedshjælper Forbundet af Offentligt Ansatte November 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ...1 BAGGRUND OG FORMÅL...2 FORMÅL...2

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler

Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler Medlemsundersøgelse hos Yngre læger om vold og trusler Vi har spurgt alle medlemmer i Yngre Læger dvs. lige omkring 12. læger. Af de 12. har vi modtaget 2.978 besvarelser. Af de 2.978 besvarelser har 1.338

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

ANALYSE AF ANNONCEHAJERS SALGSMETODER

ANALYSE AF ANNONCEHAJERS SALGSMETODER ANALYSE AF ANNONCEHAJERS SALGSMETODER DANSK TELE SUPPORT A/S - DANMARKS STØRSTE ANNONCEHAJ Annoncehajer er et stort og vedvarende problem for dansk erhvervsliv. Håndværksrådets hotline modtager dagligt

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere