TeMA! Cloud TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB FEBRUAR

Transkript

1 FEBRUAR TeMA! Cloud 2 Med Cloud Computing træder it ind i de voksnes rækker 3 Automation gør industrien livskraftig 4 Robot giver ny maskinfabrik overskud hurtigt 5 Scalability from controller into Cloud 6 FLSmidth konkurrerer med verdens bedste sig selv 7 Continental Tire fik vildtvoksende omkostninger under kontrol gennem asset management 9 Soft PLC en fleksibel og robust løsning 10 Automationsstrategi skal ses fra flere sider 11 DAu s første år i Dansk Industri 12 Banedanmark laver en komplet fornyelse af sine signalsystemer 14 Fokus på fremtidens industrielle teknologier 15 Indkaldelse til repræsentantskabsmøde 15 Kom til ROCOND 12 i Aalborg 15 DAu konference 7. marts TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB

2 side 2 Tidsskrift for dansk automationsselskab FEBRUAR Med Cloud Computing træder it ind i de voksnes rækker Af Ernst Madsen, BSc. EE, Specialist, PS IT, Novo Nordisk A/S Er Cloud Computing eller Services blot det næste buzz-word i en evig række af smarte ord og forkortelser indenfor it verdenen? Eller er det blot en genoplivning af tidligere tiders EDB centre, hvor virksomheder afleverede bilag og fik kørt deres regnskaber? Nej, det er det bestemt ikke. Det er derimod mere lig med næste generation af Application Service Provider, ASP, huse, der aldrig rigtigt slog an, fordi de var for tidligt ude, og der manglende tillid til Internet og remote infrastrukturer. Cloud Computing er et tydeligt bevis på at it verdenen er ved at blive moden og voksen. Nu kan der opbygges et standardiseret, virtuelt og fleksibelt it system, der driftes af eksperter. Eller med andre ord: Virksomheder kan købe den computer service, de har behov for og kun betale for de ydelser, der leveres. Dvs. at egen specieltilrettede hardware, software og it driftsafdelingen erstattes af professionelle it centre, der leverer standard ydelser via nettet, typisk til mange samtidige slutkunder. Herved kan der opbygges en top professionel infrastruktur vedligeholdt af specialister. I princippet er der ingen ny hardware eller software involveret, men megen standardisering og kørsel på standard software fremfor brugerdefinerede løsninger. En ækvivalent er levering af elektricitet. Servicen kommer her ud af stikkontakten i den mængde, der er behov for. Ingen slutbruger bekymrer sig om elværkers tilpasning til øjebliks forbruget der er bare altid den rette mængde til rådighed og der afregnes efter forbrug. Virksomheder kan nu fokusere på kerne kompetencer og trække på it Services, der skaleres op og ned efter behov. Og sikkerhed og oppetid er designet til 24/7 365, da der oftest er langt flere om at betale for fail safe systemer. Opgraderinger og versionsskift sker med stor ekspertise uden slutbruger skal sætte sig ind i systemteknologier, der ville kræve store ressourcer at vedligeholde lokalt. Stordrift muliggør høje kompetence og sikkerhedsniveauer man tilbydes standardfaciliteter, der er velafprøvede world wide. Typiske eksempler på Cloud Computing systemer er f. eks. Googles Gmaill eller MS Hotmail. Der er dog visse barrierer for brug af Cloud Computing i den offentlige og private sektor. Der er love og regler, der skal iagttages, når man implementerer en Cloud løsning. Og den aktuelle lovgivning er nok ikke helt i tidsmæssig synchronisme med Cloud udviklingen. F.eks. er det i et dansk selskab IKKE tilladt at lagre regnskabsdata udenfor Danmark. Ligeledes er der for persondata restriktioner om at holde strengt styr på opbevaring af data. Man kommer ikke uden om, at der efter ethvert potentielt valg af applikation til udflytning til Cloud konceptet skal foretages en grundig risikovurdering. Desuden skal der udformes Service Level Agreements i ekstremt gennemtænkte opsætninger. Bare det at opsætte regler for, hvad der skal ske, hvis Service Provider går konkurs kan måske være bremsende for udviklingen af denne teknologi, der har mange fordele. Hvad kan man så ikke med Cloud Computing? Man kan endnu ikke køre applikationer, der kræver realtid i processtyrings domænet. Men der er dog udbud af services på overvågningssystemer, der ikke har det helt store krav om realtid eller hurtigt scantid på måleværdier. En spændende udvikling er i gang, og i en global verden vil der med disse tiltag yderligere komme optimering på energiudnyttelser. Driften allokeres dynamisk til den del af verdenen, hvor strømmen er billigst lige netop nu. Lignende optimering vil nok foregå med driftsmandskab så man starter med driftsfolk i østen og følger solen videre frem over Østeuropa og videre til USA. For os herhjemme bliver det en udfordrende tid. Vi skal være innovative og bruge vores tid på implementering af integreret IT, der fremmer funktionalitet og forretning, i stedet for at vi vedligeholder urentable lokale små-systemer. ISSN Udgiver: Dansk Automationselskab Sekretariat: DI ITEK Hannemanns Allé København S Telefon dau@dau.dk Redaktion: Henrik Valentin Jensen, DI ITEK Layout: Fru Nielsens Tegnestue Tryk: Kailow Graphic A/S DAu s bestyrelse: Leif Tångberg (formand Chairman) Tångberg Pro-Consult Frank Faurholt (næstformand og ansv. redaktør) Siemens A/S Per Larsen ABB A/S Torsten Olsen (kasserer) Haldor Topsøe Ernst Madsen Novo Nordisk A/S Allan P. Kjær COWI A/S John Brorup Festo A/S Leif Poulsen NNE Pharmaplan A/S Kasper Agerbæk Beckhoff Automation ApS Per Thyme Rockwell Automation A/S Flemming Schou Rockwool International A/S John Ammentorp Rambøll Hassan Yazdi FLSmidth Automation

3 FEBARUAR Tidsskrift for dansk automationsselskab side 3 Automation gør industrien livskraftig Ny dansk forskning ser på, hvordan automation kan redde fremstillingsvirksomhedernes konkurrenceevne Af professor Jan Rose Skaksen, AIM og CBS Har industriproduktion en fremtid i Danmark, eller skal Danmark være et servicesamfund? Set i lyset af krisen er det et meget aktuelt spørgsmål, som det næppe er muligt at give et endegyldigt svar på. Man kan dog konstatere, at selvom serviceproduktion lægger beslag på den største del af beskæftigelsen, så består 2/3 af eksporten fortsat af industrivarer. Det er dog også en kendsgerning, at industriproduktion fylder mindre og mindre i Danmark. I dag er andelen af beskæftigede under 15 pct. Tilbage i 60erne var mere end 25 pct. af de beskæftigede ansat indenfor industrien i starten af 80erne var denne andel faldet til ca. 20 pct. Derefter fastholder industrien stort set sin position frem til midten af 90erne, hvorefter den igen begynder at falde. Faldet siden midten af 90erne er delvist et resultat af en stor outsourcing bølge til lande, hvor lønomkostningerne er lavere end i Danmark. Lønomkostningernes afgørende betydning i forhold til de lande vi konkurrerer med fremgår af den seneste rapport fra Det Økonomiske Råd. Siden midten af 90erne er lønnen vokset med ca. 25 pct. Og ifølge en undersøgelse fra Danmarks Statistik i 2008, har lønomkostningerne haft afgørende betydning for 60 pct. af de virksomheder, der har flyttet produktion til udlandet. Lønomkostningernes store betydning for udflytningen af produktion til andre lande gør det særdeles interessant at se på mulighederne indenfor automation. Det skyldes, at automation er teknologi, der direkte sparer på brug af arbejdskraft. Man kan faktisk sige, at automation og international outsourcing har meget tilfælles, idet begge tiltag i høj grad er motiveret ud fra en intention om at spare dansk arbejdskraft. Der er dog den forskel, at automation fastholder aktiviteten i Danmark, mens outsourcing kan være første skridt til, at virksomheden helt forlader Danmark. 15 pct. øget produktivitet gennem automation Industriens Fond har besluttet at støtte et projekt AIM der skal se på mulighederne for, at automation kan sikre danske virksomheders konkurrenceevne. Projektet foregår som et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aalborg Universitet, Teknologisk Institut, virksomheden Eltronic og Copenhagen Business School. Et vigtigt bidrag fra projektet bliver at udarbejde et interaktivt benchmarking værktøj, som skal hjælpe den enkelte virksomhed med at afklare, hvordan yderligere automation vil påvirke virksomhedens produktivitet, omstillingshastighed, antal fejl, lagerbeholdning mm. Projektet skal desuden bidrage til at skabe opmærksomhed omkring mulighederne ved automation. Det meste af projektet vil basere sig på virksomhedsdata, og der forestår derfor en stor opgave i de kommende måneder med at indsamle data. I forbindelse med projektet er der dog blevet lavet en første analyse, der anvender branchedata for en række lande. Analysen er publiceret på projektets hjemmeside Det dokumenteres i analysen, at automation har en signifikant effekt på produktiviteten. Det fremgår også, at på kort sigt giver automation en tendens til, at beskæftigelsen falder, hvilket er fuldt forventeligt, da et væsentligt formål med automation er at spare arbejdskraft. Til gengæld viser det sig, at på længere sigt vil automation sikre arbejdspladser. Det skyldes, at automation er med til at sikre konkurrenceevnen og dermed markedsandele. Det er vigtigt at understrege, at der i analysen naturligvis er taget højde for, at lande såvel som brancher er meget forskellige. Som en illustration af mulighederne ved automation er der lavet et benchmarking eksperiment, om hvor meget effekten ville være, hvis en branche automatiserer ligeså meget som det land, der er mest automatiseret i den pågældende branche. Det viser, at produktiviteten i fremstillingssektoren i Danmark (målt som vægtet gennemsnit) kunne øges med ca. 15 pct, hvis de forskellige brancher automatiserer som i de meste automatiserede lande. Det gælder på trods af, at Danmark er godt med indenfor flere brancher fx metal- og maskinindustrien. På kort sigt vil beskæftigelsen tendere mod at falde med 7 pct, men til gengæld vil beskæftigelsen tendere mod at vokse med 5 pct. på lang sigt i forhold til udgangspunktet. Resultatet af analysen er klar. Yderligere automation ville kunne bidrage væsentligt til at genskabe den danske fremstillingssektors konkurrenceevne.

4 side 4 Tidsskrift for dansk automationsselskab FEBRUAR Robot giver ny maskinfabrik overskud hurtigt Hvad gør man som lille nystartet maskinfabrik, når man får en forespørgsel på bearbejdning af emner i en CNC-drejebænk? Man køber en fleksibel, danskudviklet robot. Sådan gjorde Nymann Teknik i Hobro, og blot et år efter udvider firmaet nu produktionsarealet med 700 kvadratmeter med plads til større vækst og flere robotceller. Hans investor og medstifter Jan Rømsgaard har 40 års erfaring med robotter og automation i teglindustrien. Det var ham, der foreslog, at Nymann Teknik skulle investere i en robot fra Universal Robots. - Den koster i indkøb kun mellem en tredjedel og en fjerdedel af en almindelig dansk årsløn, og på den måde giver robotten et ekstra dækningsbidrag. Det giver gode muligheder for at beholde ekspertisen og produktionen i Danmark, vurderer Jan Rømsgaard. Af Thomas Visti, salgsdirektør Universal Robots Der er store smil og pæne, sorte tal på bundlinjen hos Nymann Teknik i Hobro. Hemmeligheden er danskudviklet automation. En stilfærdig UR5-robot fra Universal Robots er i fuldt sving timer hver eneste dag. Den fodrer en CNC-drejebænk med stålemner og løser forskellige bearbejdningsopgaver fleksibelt UR-robot. Den er overskuelig og intuitiv at programmere til at løse nye opgaver uden at man skal være programmør. - Robotten giver luft til en ung virksomhed som min. Den tjener en pæn sum hjem til den månedlige drift, så vi allerede i første regnskabsår kan præstere overskud på bundlinjen. Det fortæller Morten Nymann, direktør i Nymann Teknik, som han stiftede sammen med tre investorer i De små robotter er fremtiden her i Danmark. De stjæler ikke arbejde. Tværtimod skaber de arbejde til danskere, pointerer Morten Nymann. Maskinfabrikken består nu af en håndfuld medarbejdere. Kvalitetskontrollen af de færdigproducerede emner står Nymann Tekniks medarbejdere for. Derfor kører robotten udelukkende de timer dagligt, hvor der er medarbejdere til stede på fabrikken. Lokale industrikunder Nymann Teknik har til huse i Hobro i Himmerland i det vestlige Danmark. Virksomheden producerer forskellige emner af rustfrit stål. Kunderne er blandt andet fra pumpeindustrien og vindmølleindustrien. De fleste er fra samme region som Nymann Teknik. - Mange i industrien foretrækker at få produceret lokalt, fordi det er med til at sikre en høj kvalitet og stor leveringssikkerhed. Med robotten fra Universal Robots kan vi producere til priser, der kan matche det, som det samlet set kan komme til at koste at lægge opgaverne ud til Østen, konstaterer Morten Nymann. Billig at installere Nymann Teknik besøgte en forhandler af Universal Robots i Bjerringbro, KSN Industri, og fik demonstreret UR-robotten i en forsøgsopstilling. Ikke mindst den enkle programmering, og at robotten let kunne passes ind forskellige steder, uden den skulle skærmes ind som traditionelle robotter skal, overbeviste Morten Nymann om, at det var en rigtig investering. Forhandleren har kun én gang været ude hos Nymann Teknik. Det var for at levere robotten. Siden har robotten kørt upåklageligt, og bliver af virksomheden betegnet som nøjsom og driftsikker. Den er udstyret med to pneumatiske gribere samt adaptere dertil. - Vi pakkede bare robotten ud af kassen og satte strøm til. Efter halvanden time havde vi programmeret det første program, og efter i alt syv timer var robotten i gang med at producere. I løbet af få måneder var den tjent hjem. Mine medarbejdere har lært sig selv at programmere robotten, fortæller Morten Nymann. Robot fra Universal Robots. Virksomheden har hovedsæde i Odense og beskæftiger godt 40 medarbejdere. www. universal-robots.com

5 FEBARUAR Tidsskrift for dansk automationsselskab side 5 Det, at den er godkendt til at køre uden afskærmning, har stor betydning for Nymann Teknik. - Det gjorde det billigt at installere den. Det sparer plads, at man kan lave simpel opspænding, og det letter betjeningen, at man nemt kan skifte værktøjer. Samtidig er det let at observere, hvis der sker fejl, forklarer Morten Nymann. Robot giver nye automationsmuligheder Thomas Andersen fra KSN Industri konstaterer, at UR-robotterne har skabt et helt nyt marked for automation, hvor helt andre opgaver nu kan automatiseres. - Før kunne vi ikke tilbyde en rentabel robotløsning til at fodre drejebænke med forskellige emner. Til opgaver som hos Nymann Teknik er der ingen alternativer til robotterne fra Universal Robots. For løsninger med andre typer robotter bliver som minimum dobbelt så dyre i anskaffelse, og til den pris ville investeringen ikke kunne svare sig for Nymann Teknik, siger Thomas Andersen, el-projektleder i KSN Industri. Scalability from controller into Cloud By Stefan Hoppe, President OPC Europe, stefan.hoppe@opcfoundation.org OPC foundation Europe s president in this article explains how the OPC standard is interoperable towards the cloud During SPS/IPC/Drives-2011 Microsoft demonstrated how to move data from the PLC controlling wind turbines into the Microsoft Azure Cloud: As middleware solution Microsoft s StreamInsight complex event processing technology is able to receive OPC- UA data for high speed online analysis of patterns before moving data into further Windows Azure Platform and SQL Azure. In this scenario the event-driven applications analyzed the produced energy of wind turbines with consumed energy of home scenarios before moving data into cloud. Such a deployment becomes relevant in scenarios where event data needs to be collected from globally distributed assets or equipment such as Smart Grids, connected cars, environmental monitoring or oil platforms event data is already born in the cloud, like clickstream data event-processing results need to be consolidated and made globally available. This real world scenario will be extended and shown on Microsoft booth at Embedded World in Nürnberg, Germany in february this year. New generation technology OPC Unified Architecture is the new technology generation of the OPC Foundation for the secure, reliable and vendor-neutral transport of raw data and pre-processed information from the manufacturing level into the production planning or ERP system. With OPC UA, all desired information is available to every authorized application and every authorized person at any time and in any place. This has evolved in a process since 2003 where the the first release was in OPC-UA Milestones since then has been: IEC Release : OPCF & PLCopen: Mapping IEC into UA namespace : OPCF & PLCopen: Definition of PLCopen UA Functionsblocks for connectivity : OPCF & PLCopen: Definition of MES profiles hosted by SAP Independent of the manufacturer The new generation is independent of the manufacturer, from which the applications originate, the programming language in which they were developed or the operating system on which they are used. OPC UA supplements the existing OPC industry standard by important characteristics such as platform independence, scalability, high availability and Internet capability. Bridge to embedded solutions Today, OPC UA already forms the bridge between the Enterprise level with UNIX systems and embedded automation components with different Windows and non- Windows operating systems. Thus OPC UA is no longer based on DCOM, but has been conceived on the basis of a service-oriented architecture (SOA). OPC UA can therefore be ported very easily. Unauthorized access protection The OPC UA technology uses a mature security concept to ensure protection against unauthorized access or sabotage of process data and as well against errors due to careless operation. The OPC UA security concept is based on World Wide Web standards and encompasses options for user authentication, the signing of messages and the encryption of the transmitted user data. Moving data and information from smallest embedded controller up into it infrastructure requires a robust architecture with reliable communication mechanisms, configurable timeouts, automatic error detection and recovery mechanisms. This is exactly what OPC-UA defines. Additionally the communication connections between OPC UA clients and servers can be monitored. OPC UA offers redundancy features that can be applied to server and client applications to prevent loss of data and to implement highly available systems.

6 side 6 Tidsskrift for dansk automationsselskab FEBRUAR FLSmidth konkurrerer med verdens bedste sig selv Af Henrik Valentin Jensen, Chefkonsulent DI ITEK En af FLSmidths succesprodukter på verdensmarkedet blev forbedret i sam arbejde med DTU Automation Design Et af FLSmidths centrale produkter i salget af cementfabrikker kom under luppen, da FLSmidths næste generation af software blev rullet ud. Vores produkt, der styrer kvaliteten af rå-mikset for vores kunder, har været førende på markedet i fem år. Spørgsmålet var, om vi skulle bruge denne mulighed til at forbedre os selv, da vi skulle tilpasse det til den nye software. Det forklarer Kristian Møller Pedersen, PhD og Tecnical Manager Quality Control i FLSmidth. Produktet har performet virkelig godt, og har den største markedsandel på verdensmarkedet. Derfor kommer vi nu i realiteten til at konkurrere med os selv, siger Kristian Møller Pedersen. nye software brugte FLSmidth til at udfordre sig selv og DTU s forskere fra Automation- Design netværket til at videreudvikle produktet. God investering Samarbejdet med DTU har vist sig som en god investering for FLSmidth. På meget kort tid og for en relativ overkommelig omkostning har FLSmidth fået valideret sine egne ideer til løsning og føjet nye ting til. FLSmidth stillede DTU forskerne det problem, at QCX/BlendXpert skulle udvikles, så det blev enklere og forbedrede kvaliteten for slutkunderne. Samtidig skulle det kunne fungere i et krævende driftsmiljø, hvor fx varme og støv altid gør automationsløsningerne udsatte og mindre pålidelige. Kompakt forløb Det blev indledningen til et kort og kompakt samarbejde over 4 uger og 3 workshops. Ved først workshop fik DTU forskerne problemet præsenteret, forskerne og FLSmidth mødtes igen efter 2 uger til nye drøftelser, hvorpå parterne mødtes igen efter 2 uger, og den endelig idé var klar. Nu er det udviklet til en prototype, som FLSmidth er på vej til at teste endeligt hos en kunde. sen, at det kommer til at betyde både øget markedsandel og forbedret indtjening, når det er implementeret. Kort vej fra Valby til Lyngby Vi valgte at samarbejde med DTU fordi vi kendte dem i forvejen. Og så er vejen fra Valby til Lyngby kort, men i princippet kunne det også være løst andre steder. Men det anså vi ikke for nødvendigt, for vi kendte deres kompetence. Og så var det heller ikke noget, vi havde tid til at søge længe efter, siger Kristian Møller Pedersen. Givende for begge parter Kristian Møller Pedersen oplever samarbejdet med universitetet om den konkrete problemstilling, som givende for begge parter. Vores viden har vi jo i princippet hentet for mere end 10 år tilbage, så det var vigtigt at få den opgraderet. Samtidig er der ingen tvivl om, at det at blive udfordret med de teknologiske udfordringer vi har i industrien, er værdifuldt for universitetsmiljøet, siger Kristian Møller Pedersen, som mener, det kan være en af vejene til, at danske virksomheder kan udvikle deres evne til at konkurrere og bevare produktion i Danmark. QCX/BlendXpert hedder produktet. Det bruges til nøjagtig styring af kvaliteten, når man blander materialer, der kommer direkte fra kalkbruddene med en uens sammensætning. Indmaden i FLSmidths produkt er nogle avancerede algoritmer, som er udviklet for mere end 10 år siden. Skiftet til den Den tekniske forbedring er, at der er kommet bedre brug af data ud af det, ved at FLSmidth har fået sin styring opgraderet med den nyeste viden. Algoritmernes performance er blevet stærkere, og der er kommet en bedre arkitektur og udvikling. For FLSmidth venter Kristian Møller Peder- Kristian Møller Pedersen. FLSmidth AutomationDESIGN er et formaliseret netværkssamarbejde mellem forskningsgrupper i DTU Elektro, DTU Informatik og DTU Kemiteknik samt innovationsvirksomheden IPU som en gateway til DTU s faglige viden og eksperter. Netværket bygger på en faglig platform af viden og kompetencer, og målet er at DTU og IPU er i frontlinjen med metoder og teknologier til design af automationsløsninger på baggrund af erhvervslivets udfordringer til fremtidig konkurrenceevne. AutomationDESIGN samarbejder således med virksomheder gennem skræddersyede teams med relevante kompetencer og erfaringer, hvilket samarbejdet med FLSmidth er et eksempel på.

7 FEBARUAR Tidsskrift for dansk automationsselskab side 7 Continental Tire fik vildtvoksende omkostninger under kontrol gennem asset management Af Hans Henrik Nielsen, Rockwell Automation Continental skar 30 pct. af omkostningerne til reparationer væk med nyt system, der blev etableret sammen med Rockwell Automation Continental Tire sidder på ca. 10 pct. af OEM-markedet (Original Equipment Manufacture) for dæk til personbiler og lette lastbiler. Virksomheden kunne se omkostningerne steg ukontrolleret og søgte nye veje til at skære ned på omkostningerne og samtidig fremme produktiviteten gennem lean. Det første, man lærte på virksomheden, var, at opfølgning på reservedelsgarantier og udnyttelse af garantiordninger helt sikkert kunne være bedre. Under det eksisterende regelsæt for udstyrsreparation skulle en vedligeholdelsesmedarbejder først afgøre, hvilke reservedele der var behov for til reparation af en maskine, og derefter skulle han rekvirere de nødvendige reservedele fra reservedelslageret. Men der var ikke et eksisterende sporingssystem, som effektivt kunne afgøre, om ødelagte reservedele stadig var under garanti, og heller ikke, om vedligeholdelsespersonalet i det hele taget havde sendt dem tilbage til reservedelslageret. tisporbarhed og flere fejlfrie reparationer. Det medfører, at virksomheden udnytter leverandørgarantierne bedre og ved sporing og styring af sine reservedelsgarantier sikrer, at virksomheden får fuld udnyttelse af disse garantier. Ved at outsource asset management-funktionen gennem RAAMP fik Continental Tire tilført intellektuel kapital og fokus, og er blevet i stand til at forbedre styringen af processen. Det kræver, at alle involverede i lagerstyring og udstyrsreparation bestræber sig på at gøre en reel forskel og derved opnå besparelser på omkostningerne og hjælpe med til at nå vores mål, siger Stoller. Continental Tire startede et omfattende program, der bygger på Rockwells Asset management system og inden for et halvt år begyndte virksomhedens omkostninger til vedligeholdelse at falde. Continental Tire udviklede nye løsninger til reparationer og leverandørservice, som gav besparelser på elektronik på op til 30 pct. og en udnyttelsesgrad på 100 pct. for garantier på både ny og repareret elektronik. Udfordring Vi taler her om finansieringsomkostningerne, siger Ed Stoller, leder af Plant Engineering på Continental Tires anlæg i Mt. Vernon (USA). Vi havde behov for at arbejde på en mere disciplineret måde og få bedre hånd i hanke med vores reservedelslager, garantiordninger og produktionsudstyrets pålidelighed. Continental Tire indledte et samarbejde med Rockwell Automation for at få en objektiv vurdering og hjælpe med at få det store overblik over svagheder og styrker. Løsning Continental Tire erkendte, at forbedret sporbarhed på lageret og forbedret garantistyringssystem var en oplagt mulighed for at kontrollere de voksende reparationsomkostninger. Rockwell Automations RAAMP-service ville gøre det muligt for virksomheden at spore reservedelene på lageret og i garantiprogrammerne. RAAMP-service benytter et strategisk system til styring af reservedelslageret vedrørende ordrer på nye og reparerbare reservedele, som gør det muligt for at lave analyser over reservedelsflowet. Som en del af servicen indsatte Rockwell Automation en Asset Management Professional (AMP), en ekspert i asset management, til at arbejde på virksomhedens produktionsanlæg og lede implementeringen af asset management-programmet. Med de rette data og informationer kan AMP en tage præcise og effektive beslutninger, som hjælper Continental Tire til at opnå størst muligt udbytte af sin investering i reservedele gennem forbedret garan- På de månedlige møder kan alle i teamet bidrage med deres erfaringer og komme med forslag til fremtidige forbedringer. Vi har lært at spille en aktiv rolle og udvikle kreative løsninger til at løse de centrale problemer, siger Stoller. For eksempel erkendte vi, at vi var nødt til at forbedre pålideligheden af reparationer og dermed reducere maskinsvigt. Efter at vi havde evalueret et stort antal reparationer på en specifik styring og fundet en sammenhæng mellem reparationer og øget lagerbeholdning af reservedele, identificerede vi på den måde en af vores eksterne reparatører som fejlkilden og begyndte at teste deres reparationer, før vi sendte delene ud på fabriksgulvet. Løsningen har gjort os i stand til at gøre optimal brug af vores leverandørgarantier og styre vores vildtvoksende reparationsomkostninger samtidig, slutter Ed Stoller.

8 side 8 Tidsskrift for dansk automationsselskab FEBRUAR Soft PLC en fleksibel Af Kasper Agerbæk, Beckhoff Automation ApS De sidste 25 år er der sket en voldsom udvikling i industrielle PC er og Soft PLC teknologien. Michael Nielsen fra Beckhoff og hans navnebror Michael Nielsen fra Siemens, opdaterer i en samtale med Kasper Agerbæk DAu s læsere om, hvor vi er i dag. Flere industrier og danske maskinbyggere står i dag overfor store udfordringer. Maskinerne skal være mere fleksible, hurtigere og samtidig billigere at producere. Med Soft PLC en har maskinbyggerne en robust platform og mulighed for at være konkurrencedygtige på både pris og kvalitet. På SPS/IPC/DRIVES 2011 messen i Nürnberg registrerede jeg ikke mindre end 20 forskellige virksomheder som præsenterede en eller anden form for Soft PLC løsning. De sidste 25 år er der med andre ord sket en voldsom udvikling siden de første simple PC er introduceret til løsning af automationsopgaver baseret på f.eks. Intel 8080 processor og DOS operativsystemet. Disse løsninger er siden blevet udviklet så de i dag er baseret på de samme nye processorer, som vi ser anvendt i high-end standard PC er og laptops som f.eks. INTEL Core i5 og i7 (Sandy Bridge) 32/64 bit processorer og Microsoft Windows7 operativsystemet. I daglig tale benævnes disse industrielle PC er som IPC. De kan tilbydes i en lang række forskellige konfigurationer, fra såkaldte Embedded PC løsninger og box-pc er til Panel PC er samt Rack PC er. For at blive opdateret, om hvor vi står i dag, tog jeg i en samtale med Michael Nielsen fra henholdsvis Beckhoff og Siemens. Hvilke fordele har Soft PLC i dag? Michael & Michael: Det beror naturligvis på den aktuelle opgave, men nogle fordele er f.eks. integration af styring & motion, overvågning, netværk, dataopsamling, dataudveksling alt sammen fra en PC. Flere Soft PLC er følger IEC , så man er ikke bundet af én Soft PLC forhandlers programmeringssprog, hvis man f.eks. benytter CoDeSys, som understøtter brugernes stigende krav om åbenhed. Dette skal naturligvis sammenholdelse med PLC ens ulemper : Fx den lukkede arkitektur, hvor hver leverandør har sin egen arkitektur og software, som ikke er kompatibel med andre PLC-typer samt den tilbagevendende udfordring med, at PLC og SCADA softwaren ikke integreres direkte. Integration af Motion Control gør den store forskel i forhold til den traditionelle PLC. Et forsigtigt skøn er at ca. halvdelen af hvert solgt Soft PLC system indeholder Motion Control for bl.a. robot styring fra simple 1 akset servo applikationer til komplekse opgaver med mere end 250 akser. Avancerede data- og beregningstunge opgaver fungerer også rigtig godt med en Soft PLC, hvor også dataopslag og kommunikation til eksterne databaser og ikke mindst integrationen til omverdenen med Net, C Sharp og skyen er lige til. Dertil kommer Soft PLC ens næsten ubegrænsede memory hukommelse. En tredje krævende opgave er Vision Control, som også trækker mange ressourcer fra systemet og endelig Condition Monitoring som med meget hurtige samplingstider danner grundlaget for high-end signal- og frekvensanalyse, statistik behandling og dataopsamling. Det giver bl.a. mulighed for vibrationsovervågning af lejer, på gearbokse og andet mekanisk udstyr, f.eks. sikring af vindmølle turbiner. Den nemme er naturligvis muligheden for at kombinere en PC med Operatør Panel, Soft PLC og Motion Control i en enhed, hvilket gør løsningen meget attraktivt for mange opgaver. De nyeste Soft PLC udnytter i dag den nye icore Processor teknologi hvor der kan afvikles op til 4 samtidige run-time systemer og hvert system har samtidigt op til 4 tasks pr. run-time system kørende i en PC, understøtte af de nyeste Soft PLC software programmer. Hvorledes er det med Operativ System og Soft PLC en stabilitet? Michael & Michael: I automationsverden bruger man embedded operativ systemer, som er et skræddersyet operativt system til den pågældende IPC og applikation. Det betyder, at systemer som Windows CE, eller WES (Windows Embedded standard) er ekstrem it stabile systemer, hvor vi i praksis aldrig ser nedbrud eller stop. Ægte Soft PLC systemer afvikler deres real time uden for Windows miljøet i Kernel mode og ikke i bruger RAM. Dermed sikres en endnu mere robust og stabil løsning. Samtidigt er der udviklet løsninger til at sikre data før nedlukning, (Retentive Data Memory) således at status huskes. Er mekanisk og elektrisk støj stadig et problem? Michael & Michael: Som alt andet elektronisk udstyr skal IPC komponenter opfylde gældende regler og paragrafer til industriel anvendelse. Måske er de endda lidt bedre, idet der typisk stilles større krav til komponentvalg og modstand mod vibrationer. F.eks. vælges der mere robuste og stabile harddiske (HDD), Flash Drive eller de nyere

9 FEBARUAR Tidsskrift for dansk automationsselskab side 9 og robust løsning Solid State Drive (SSD), som samtidigt giver en meget hurtig respons tid for datahåndtering, typisk mindre end 10 milli-sekunder, når en IPC enhed skal sammensættes. Et vigtigt punkt, som også bør nævnes, er leverandørernes fokus på at sikre et længere-varende flow i aktuelle produktserierne og dermed også valg af komponenter som reservedele på linje med de traditionelle produkter. Som eksempel kan nævnes, at Intel har en separat afdeling for embedded CPU, som netop giver long avalibility >10år. Kan Soft PLC er køre på standard PC er? Michael & Michael: Som udgangspunkt ja. Men lidt afhængig af de enkelte Soft PLC er kan der være et issue omkring BIOS og Chipsættet, som man skal være opmærksom på. Og så skal processoren naturligvis kunne afvikle realtids processer! Men har brugeren en applikation, som ikke nødvendigvis behøver en høj oppetid, eller står i et krævende miljø med normale temperaturer og i øvrigt ikke stiller andre særlige krav til robusthed kan, en standard PC med visse minimumskrav godt anvendes. Når vi nu taler om hardware hvilke I/O systemer anvender Soft PLC så? Michael & Michael: Som udgangspunkt kan de fleste Soft PLC er kommunikere via rigtige mange kommunikationskort og protokoller. De mest kendte er nok EtherCAT, Profibus og ProfiNet for industriel anvendelse, men også CAN-open, TCP/IP og DeviceNet samt BackNet/IP, LON, M-Bus og DALI for bygningsautomatik og naturligvis OPC. Enkelte leverandører supporterer faktisk allerede den nye OPC UA protokol, som sikrer nem kommunikation fra produktionsgulvet til de administrative systemer, f.eks. i forbindelse med vedligeholdelse og reservedelsopgaver. Dertil kommer måske et af de stærkeste kort for Soft PLC en; Den effektive integration til it verdenen via XML, SMS/SMTP services og som det nyeste OCX/.NET/Script og Webservices. Hvorledes er det med opdateringer af Windows og virus? Michael & Michael: Når det gælder IPC enhederne, som anvender det normale Windows Operativsystem, gælder de samme regler som ved et hvilket som helst andet it set-up. Der bør udvises passende sund fornuft og evt. gennemføre en risikovurdering. Dette gælder både ved installation og efterfølgende implementering og/eller opgradering af hotfixe, servicepakker og egentlige versionsopgradering. Men som inden for Life Science, kan du evt. gøre det samme lad et godt kørende system køre. Undlad at installere ny software herpå! En alternativ løsning er at anvende de Embedded systemer. Med disse systemer kommer du så tæt på den traditionelle PLC i form af robusthed og sikkerhed. Det er meget sjældent, at der frigives nye opdateringspakker hertil og skulle der ske en utilsikret ændring af softwaren, har nogle systemer indbygget en reset funktion som under reboot sikrer, at systemet kommer tilbage til sit udgangspunkt. Åbne og fleksible løsninger på vej Det er historien om et kvart århundrede formet af PC teknologi brugt til styringsopgaver med robusthed. Ovenpå den historie, er det en spændende åbenhed og fleksibilitet, som begynder at vise sig. Vi ser næppe noget andet teknologisk område være genstand for så dynamisk en udvikling som computer teknologien. Automatiseringsteknikken skal på den ene side levere lang Life Cycle support og optimal sikring af den investerede hardware og software. På den anden side udfordres teknikken af innovation, de muligheder og den dynamik markedet giver. Hvor den traditionelle PLC kun håndterer et PLC program, afvikler de nyeste Soft PLC er 4x4 tasks baseret på de nyeste Intel icore processorer. Hvad så om få år, når vi har 16 eller 128 core processor kapacitet til rådighed i en industriel PC? Udvikling fortsætter, og det vil uden tvivl give et performance løft til måden fremtidens automatiserings opgaver løses på. Det vil sige smartere og billigere løsninger til brugerne og ikke mindst en udfordring til alle os, som skal udnytte og engineere disse nye muligheder.

10 side 10 Tidsskrift for dansk automationsselskab FEBRUAR Af Peter Greve, Hareskov PRomotion Automationsstrategi skal ses fra flere sider Til konferencen om automationsstrategi havde DAu samlet en varieret buket af talere fra forskellige brancher, der hver især havde deres egen tilgang til begrebet automationsstrategi. Automationsstrategi kan opfattes forskelligt afhængigt af, hvor man selv befinder sig. På Dau s konference om automationsstratgei hørte vi flere indlæg om virksomheders målsætninger inden for traditionel automation, og mindst ligeså spændende var det at høre om strategier på andre områder, der direkte eller indirekte har indflydelse på automation. Vedligeholdelse og sikkerhed For at de totale levetidsomkostninger herunder udgifterne til vedligeholdelse på et automatiseret anlæg ikke skal flyde ukontrolleret, er det vigtigt at have en strategi for vedligeholdelse af automationen over den tidshorisont, som anlægget producerer i. Palle Grøndahl fra Vesko forklarede om forkert vedligeholdelsesstrategi. For lidt vedligeholdelse betyder fald i OEE en, og for meget vedligeholdelse giver unødvendige omkostninger. Begge dele resulterer i for høje produktionsomkostninger og nedsætter virksomhedens konkurrenceevne. Han anbefaler at fokusere på værdistrømmen gennem hele virksomheden og ikke kun afdelingsvis. Han var fortaler for indførelse af lean, som under implementeringen skaber en forbedringskultur i organisationen. Netop den kan gøre, at hele medarbejderstaben kommer til at se mere nuanceret og objektivt på vedligeholdelse. Hans Morten Henriksen fra Maskinsikkerhed fyldte os på en humoristisk måde med skrækeksempler på, hvor galt det kan gå, hvis man ikke fra projektstarten indtænker personsikkerhed. Eksempel: Nødstop koster 3-5 mio. at aktivere; der er 2 fejl. Det havde kostet at bygge ordentligt, men at rette efterfølgende. Er endnu ikke udført! Hans meget enkle budskab var, at 99 pct. af alle sikkerhedsproblemer kan forudses og løses inden en maskine bygges, og derfor kan rettidig omhu spare dig for mange penge og ærgrelser! Nøgenmodel Leif Dalum fra Proinvents fortalte, at deres egen automationsstrategi er at standardisere på alt inden for jern, komponenter og software, så mest muligt kan købes færdigt. I dag bruger de nøgenmodel -strategien ved maskinudvikling: Tag en standardenhed som base og hægt optioner på den, indtil du har den løsning, din kunde har bedt dig om! Gennem de forløbne tre kriseår har den strategi nedsat både pris og produktionstid for en specialmaskine til ca. halvdelen. Og samtidig er Proinvents omsætning mere end fordoblet inden for samme tidsrum! En samlet vurdering er, at konferencen indeholdt meget for teknikere om gode løsninger, og der var sandelig også noget for lederne bl.a. om logistik og om klimaprofilering. Os, der deltog i denne inspirerende konference, ser med forventning frem til næste DAu-konference.

11 FEBARUAR Tidsskrift for dansk automationsselskab side 11 DAu s første år i Dansk Industri DAu Formanden Leif Tångberg beretter om 2011 Sidste år skrev jeg om den udfordring der lå foran DAu bestyrelse i 2011, hvor vi nu skulle være en selvstændig medlemsforening under DI ITEK med et nyt sekretariat drevet af DI. Det er lykkedes langt bedre end jeg havde forestillet mig. Frank Faurholt, næstformand i DAu har stået for at trække det tunge læs, som er blevet udført og eksekveret helt perfekt. Derfor er der en særlig tak til Frank og DI s sekretariat for det samarbejde og den indsats der er ydet for at DAu kunne finde sine ben at stå på. Tak til alle i vores bestyrelse for deres frivillige indsats og til de af vores medlemsvirksomheder, der har stillet ressourcer til rådelighed for vores konferencer og aktiviteter. Jeres støtte er værdsat og vigtig for DAu s virke både nu og i fremtiden. I det følgende kan du læse et uddrag af min beretning for DAu s aktiviteter i 2011 Årets aktiviteter har været præget af den tid vi befinder os i og de emner der er oppe i tiden. Vi lagde ud med konferencen Har du styr på din maskinsikkerhed? den 28. april hos Solar i Brøndby om maskindirektivet. Herefter blev det til konferencen Sådan skaber du forretning med remote access den 22. juni hos Novo Nordisk i Bagsværd, der primært beskæftigede sig med fjern adgang til kundernes systemer. Så kom konferencen Trænger du til en software opdatering? den 14. september hos Rockwool I Hedehusene om de muligheder, der er med dagens software til automation. Sidste konference var Automationsstrategi hvor svært kan det være? den 29. november 2011 hos Siemens i Ballerup. Også den konference blev en succes. Vi kan være stolte over både indhold, formen og antal deltagere på de holdte konferencer. Økonomi Året giver overskud på den økonomiske bundlinje for DAu. Det er også tiltrængt. Ikke fordi DAu skal tjene penge, men fordi det gør det muligt at iværksætte nye aktiviteter til gavn for DAu s medlemmer og branchen. Selv om DAu for en stor del er baseret på frivilligt arbejde fra bestyrelsen og medlemmerness side er der også udgifter ved at drive en medlemsvirksomhed som DAu. Det endelige regnskab bliver præsenteret på DAu s repræsentantskabsmøde i marts måned DAu har fået en ansigtsløftning Der er sket virkeligt meget med DAu s udseende, når det gælder de medier, DAu bruger til at kommunikere med. Vores blad har fået et helt nyt og moderne look, som vi er stolte af. Indholdet er blevet mere levende med bedre grafiske virkemidler til at understøtte artiklerne og deres budskaber. Vores hjemmeside som tidligere ikke har fået de store roser for brugervenlighed og design, er blevet udskiftet med en helt ny og levende hjemmeside, der ligesom bladet fremstår med et elegant og dynamisk præg samtidig med, at den har en enkel og informativt brugerflade. Den er nem at opdatere og som eksempel var referatet, billeder og alle indlæg for den sidste konference lagt ud på hjemmesiden, samtidigt med at konferencen sluttede. Hvad ligger der foran os i 2012 hos DAu? I det kommende år vil vi forsøge at øge de tilbud og services, som vi kan levere, for at komme ud til en større kreds og derved være med til at påvirke til øget viden om og brug af automation. Nye ERFA grupper, som vores safety gruppe, kan absolut også komme på tale. Det behøver ikke at være grupper, der eksisterer i årevis, men måske bare i den periode hvor der behov for en dialog og networking omkring et eller flere emner. Uddannelsesområdet har fået alt for lidt opmærksomhed i de sidste par år, hvilket måske skyldes, at der er brugt meget energi på vores egen organisation. Det kommende år skal der være fokus på uddannelse omkring automation hos DAu. Personligt vil jeg gerne have lov til at sige tak til DAu s nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer for de mange års samarbejde, og for den store tillid der er blevet vist mig i min tid som formand for DAu. Ligeledes en tak til alle samarbejdspartnere, medier og enkeltpersoner, som har medvirket til at promovere og styrke foreningen. Se den samlede beretning på

12 side 12 Tidsskrift for dansk automationsselskab FEBRUAR Banedanmark laver en komplet fornyelse af sine signalsystemer Kæmpe operation skaber en helt ny infrastruktur for jernbanernes signaler. Banedanmarks signalsystemer er ved at være så gamle, at mange af dem har passeret sidste brugsdato. Det giver flere og flere fejl og forsinkelser for passagerne og et generelt fald i service niveau og udnyttelse af kapaciteten. Det eksisterende signal system forårsager omkring forsinkede tog om året. Det svarer til ca. halvdelen af alle de forsinkelser, som Banedanmark er ansvarlig for. En fornyelse baseret udelukkende på sidste brugsdato indebærer, at 60 pct. af samtlige signal installationer skal udskiftes før Så ligegyldigt hvordan man angriber problemstillingen, ligger der store investeringer forude. I 2006 viste en strategisk analyse, at en komplet udskiftning var den mest økonomiske og tekniske fordelagtige måde at forny signalsystemerne på. Strategien er at udskifte signalsystemerne på s-banen inden 2020 og fjernbanen inden Det eksisterende signal system giver forsinkede tog om året Signalprogrammet introducerer et skift i teknologi som maksimerer mulighederne og fordelene ved udskiftningen af signalerne på hele det danske jernbanenet. Banedanmark s fordele er blandt andet højere pålidelighed, højere hastigheder på udvalgte linjer og en mere ensartet sikkerhed og landsdækkende drift. Banenetværket Det eksisterende danske bane system er udstyret med traditionelt signal udstyr såsom lysfyr signaler, togdetektering ved hjælp af sporisoleringer og elektriske sporskifter. Hovedlinjen og de regionale linjer bliver styret fra 3 større regionale kontrol centre og 11 mindre. Et stort moderne kontrol center styrer S-banen. Signalering til togføreren er via lysfyr. Det Danske Automatiske Train Protection (ATP) eller Automatisk Train Control (ATC) blev udviklet omkring Systemet anvender signaler fra baliser (tog detekterings spoler) og ekstra sløjfer som komplementerer signalerne fra baliserne. Nøgleelementer i strategien Alt konventionel fjernbane signaludstyr bliver erstattet med ERTMS level 2 baseret sikringsanlæg på tog og bane og state of the art centralt control system. ERTMS er en forkortelse for European Rail Traffic Management System. S-bane får samme type fornyelse, men bliver en tak mere avanceret, idet den bliver forberedt for førerløs drift. S-bane teknologien bliver i daglig tale kaldet for CBTC Communications Based Train Control. Komplet fornyelse indebærer udskiftning af alt udstyr uanset alder eller teknologi. For at sikre, at der anvendes europæiske bane og industri standarder, bliver ERTMS delen koordineret med det europæiske arbejde for teknisk og driftmæssig harmonisering. En række fordele vil blive opnået ved en velplanlagt, hurtig og succesfuld udrulning: Mindre forstyrrelser i løbet af udrulningen Projektudførelsen optimeres ved hjælp af en effektiv indlæringskurve fra den ene projekt fase til den næste. Hurtigere projekt gennemførelse giver hurtigere pay-back både i kroner og ører og i funktionalitet. Et teknologisk spring En komplet udskiftning vil resultere i implementeringen af den nyeste afprøvede signal teknologi. Den er baseret på standard industri hardware komponenter, redundante system konfigurationer, ensartede system interfaces og høj pålidelighed. Driften af banen bliver ensartet over hele Danmark. De 2 trafik kontrol centre vil have et integreret trafik management system, der dækker hele landet. For at opnå disse fordele har det naturlige valg for fjernbanen været ERTMS level 2, som tilbyder væsentlige økonomiske og driftsmæssige fordel med tilhørende fjernelse af alle bane lysfyr. Reduktionen af udstyr langs banen reducerer fejlmuligheder og gør drift og vedligehold nemmere og billigere. Centraliseringen af sikrings logik og radio blok centre baseret på moderne computere i redundant og fejltolerant konfiguration muliggør realiseringen af visionen og høj performance. Konfigurationen vil inkludere overvågning af komponenter, integration med passager informations systemer og en ensartet og højere landsdækkende sikkerhed. På S-banen vil samme ideer blive anvendt med tilføjelse af yderligere funktionalitet, så S-bane kan køre førerløst. S-bane teknologien kaldes for CBTC og indebærer kilometer sten (tog positions detektering) baseret på RFID teknologi og et selvstændigt radio netværk. På fjernbanen er radionetværket grovere i opløseligehed og man kan derfor anvende GSM-R teknologien (Global System for Mobile Communications Railway) til støtte for kommunikationen mellem signalanlægs infrastrukturen og udstyr på togene.

13 FEBARUAR Tidsskrift for dansk automationsselskab side 13 Banedanmark s netværk består af km linjer og km spor. Netværket betjener ca. 560 togsæt og lokomotiver fra fire hovedoperatører. Af Allan Kjær, PhD, Head of Section, COWI,apkj@ cowi.dk Frem til 2015 vil investeringerne primært forbedre linjerne i forhold til rettidighed. Det sker gennem levetids forlængende foranstaltninger. Denne periode vil også blive anvendt til at forberede banen for det nye signalanlæg og installere ERTMS og CBTC på togene. I Ved afslutningen af perioden vil ca. 300 km pilotstrækninger blive installeret. Pilotstrækninger Pilot strækningerne vil være de første linjer som beviser den kommercielle anvendelse af de nye signal anlæg. Disse linjer vil få det nye signal anlæg installeret parallelt med det eksisterende. Det nye anlæg vil blive Gode muligheder for danske it og automations leverandører De 6 prækvalificerede hovedleverandører af signalsystemet har brug for underleverandører, og her er mange muligheder for materiale leverancer såsom: kabler, føringsvejs materiale, master, datacenter komponenter og bygningsindretning, teknikhytter, skabe, banekomponenter, it komponenter, SCADA systemer for komponent overvågning. Entreprisedelen har også mange muligheder såsom: Installation af trafik center bygninger og komponenter, installationer på banen, radio netværk, drift og vedligehold, styrede underboringer og gravearbejde. grundigt testet, hvor der vil være et specielt system, som kan koble mellem nyt og gammelt. I starten vil man teste det nye om natten og køre med det gamle om dagen. Herefter vil man køre med tog i shadow mode, hvor togene har både nyt og gammelt anlæg ombord, hvor det nye anlæg ikke er forbundet til togets nødbremse. Sidste test vil være udelukkende at køre på det nye system og derved bevise at anlægget fungerer. ERTMS pilotstrækningerne er planlagt til at være Roskilde-Køge-Næstved og Fredrikshavn-Ålborg-Langå. CBTC pilotstrækningen er planlagt til at være Lyngby-Hillerød, hvor også førerløs drift vil blive en del af testen. Udrulning ERTMS udrulningen er planlagt fra 2018 til at bevæge sydpå og østpå på hovedlinjen i Jylland, såvel som sydpå og vestpå på hovedlinjen på Sjælland. De 2 kontrakter, Øst og Vest, vil mødes på kontraktgrænsen ved Lillebælt. Herefter vil installationsprogrammet bevæge sig tilbage mod vest og øst for at installere de sekundære ruter. Færdiggørelse af programmet bliver opnået i Vestjylland og den sjællandske kystlinjen i 2021 tidsnok til at passe med sidste brugsdato for det gamle udstyr. S-banen S-banen vil på samme vis som F-banen have dobbelt udstyr på togene. Da der er meget lidt udstyr på banen, og da S-banen ikke er i brug om natten, vil der være et mindre behov for sporspærringer på S-banen end på F-banen. S-banens signalanlæg vil blive udskiftet linje for linje, hvor man starter med den ydre dele af Frederikssund linjen og Høje Tåstrup linjen efterfulgt af Køge linjen med den centrale del til sidst. Denne metodik er valgt for at sikre tilstrækkelig modenhed og effektivitet i projektet, så driften fungerer smertefrit, før den kritiske centrale del bliver udskiftet. Fordel for passagererne Den totale udskiftning af signalanlægget er grundlæggende et erstatningsprogram. Fordelene ved en komplet udskiftning er større for passagererne end aldersbaseret trinvis udskiftning. Hovedfordelen er en reduktion i signalfejl, som vil give en bedre rettidighed. Andre fordele vil være højere hastigheder på udvalgte ruter, højere og mere ensartet sikkerhedsniveau, komplet ERTMS på alle strækninger og en meget bedre basis for at kunne levere præcis passagerinformation på det rette tidspunkt. Forandringer for Banedanmarks ansatte Signalanlægget interfacer til næsten alle andre systemer på banen. Derfor vil udskiftningen påvirke praktisk talt alle ansatte i Banedanmark. Alle Banedanmark ansatte involveret i tog drift skal vænne sig til det nye system, de skal anvende nye drift regler, og mange skal geografisk flytte arbejdsplads Alle togfører skal også vænne sig til nye regler og systemer Alt teknisk personale skal arbejde med helt anderledes teknologi Andre vil få ændringer via back-office systemer, nye drift koncepter og regler.

14 side 14 AF HENRIK VALENTIN JENSEN, CHEFKONSULENT DI ITEK Også for dau Projektet er åbent for alle virksomheder, der arbejder med indlejrede systemer ikke mindst DAu s medlemmer. Deltagerne som er med i projektet fra start er Prevas A/S, Danfoss A/S, Bruël og Kjær Sound Vibration A/S, GN resound A/S, Terma A/S, Triax A/S, Vestas og Grundfos A/S, MAN A/S, Aalborg Universitet, DTU og DI ITEK. Ønsker du at høre mere om projektet, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Henrik Valentin Jensen, hjn@di.dk. Fokus på fremtidens industrielle teknologier Stor satsning styrker danske virksomheders viden og kompetencer indenfor embedded systemer med ny viden, netværk og master class et helt nyt projekt industriel teknologi og software som skal styrke danske kompetencer til at udvikle indlejrede løsninger, ser dagens lys. di itek går, med 5,5 millioner kroner i støtte fra industriens fond, sammen med virksomheder og universiteter i gang med aktiviteter, der skal forstærke dansk kunnen indenfor indlejrede løsninger eller embedded systemer. Målsætningen er, at metoden udbredes og anvendes af mindst 100 specialister i 20 virksomheder umiddelbart efter projektets afslutning, og på den måde kan være med til at gøre virksomheder, der arbejder med indlejrede løsninger, endnu mere konkurrencedygtige. Mads Lebech, adm. dir. Industriens Fond Virksomheder i projektet kommer med i et netværk om indlejrede systemer af avanceret elektronik og it sammen med andre højtspecialiserede virksomheder på feltet. de mødes til netværksseminarer, deler erfaringer og får oplæg fra danske universitetsforskere og internationale eksperter. i projektet følger man fire danske industrielle cases tæt. Casene udvikles i samarbejde med forskere fra aalborg universitet og dtu. alle cases skal styrke vores kompetencer til at arbejde med indlejrede systemer af avanceret elektronik og it, og leder frem til opstilling af et framework for udvikling og kravspecificering af indlejrede systemer. dm i indlejrede systemer den enkelte virksomhed kan stille projektopgaver via en projektbørs til specialestuderende på de højere læreranstalter. de studerende skal løse deres opgave sammen med den enkelte virksomhed. Virksomhederne kan også stille projektopgaver til dm i indlejrede løsninger af avanceret elektronik og it. Her kæmper de studerende om titlen som danmarks bedste udviklingsteam. derudover gennemfører projektet en masterclass for specialister og eksperter i industrien, der skal løfte kompetencerne inden- for system engineering science i embedded teknologi. og der vil blive udgivet en række hands-on publikationer med cases og resultater. Mere komplekse løsninger et væld af nye tekniske platforme og brugen af underleverandører over hele verden øger kompleksiteten i fremtidens industrielle løsninger. det fordrer kompetencer til at modellere, designe og kravspecificere komplekse systemer. for at kunne håndtere denne kompleksitet skal vi i danmark opbygge kompetencer og viden, som giver overblik og evne til at styre store og hurtigt responderende systemer. risikoen er, at danske virksomheder taber terræn på grund af mangel på kritisk masse. den enkelte virksomheds udviklingskapacitet er ganske enkelt for lille i forhold til store globale virksomheder. derfor skal vi lægge kræfterne sammen. Fremmer dansk teknologisamarbejde det strategiske sigte er, at vi skaber et dansk samarbejde, der på tværs af brancher fokuserer på system engineering science og andre kompetencer til indlejrede systemer. Projektet skal skabe viden og styrke kompetencer til radikal systemudvikling, det vil sige metoder til udvikling af indlejrede teknologier. danske virksomheder samarbejder med universiteter og udenlandske videncentre. På længere sigt skal projektet skabe en varig platform for samarbejdet herom. deltagere i projektet er selvskrevet til at være med til at præge denne udvikling. dau har oprettet en gruppe via Linkedin der hedder dau dansk Automationsselskab Herfra skal lyde en opfordring til, at tilmelde dig denne gruppe og i øvrigt invitere alle andre i dit professionelle netværk til også, at blive medlem af denne åbne gruppe. Gruppen er åben for alle med interesse for automation. Via gruppen på linkedin har vi bl.a. mulighed for at have diskussioner omkring automation, udveksle erfaringer og informationer, finde kollegaer i branchen og gøre opmærksom på diverse dau aktiviteter.

15 FEBARUAR TidsskrifT for dansk automationsselskab side 15 sæt kryds i kalenderen: dau konference onsdag 7. marts 2012 hos Haldor Topsøe, Nymøllevej 85, Lyngby er tiden moden for automation i skyen? få indsigt i muligheder, begrænsninger og økonomien dit valg af automationsplatform er altafgørende for funktionalitet, kvalitet, produktivitet og pris. det gælder både ved projektets begyndelse og ikke mindst i den senere driftsfase. alle peger på, at det er en god idé at virtualisere dine produktionssystemer. der kan være mange penge at spare men hvad med drift- og datasikkerhed og beskyttelse af knowhow? denne konference henvender sig til alle typer af virksomheder, der arbejder med automation og virtualisering herunder produktleverandører, rådgivere, systemintegratorer samt it- og produktionsansvarlige hos produktionsvirksomheder. Konferencen vil søge at give svar på: Hvad skal du være opmærksom på, hvis du flytter dine automationssystemer? Cloud computing som business case hvor ligger guldet? Hvad er cutting edge teknologierne i dag inden for cloud computing, virtualisering og it-infrastruktur? Hvad er mulighederne for virtualisering sammen med opc ua? automation og it vokser stadig mere sammen, men hvad kan automationsog it-folk lære af hinanden? Læs programmet for konferencen på indkaldelse til repræsentantskabsmøde Hermed indkaldes til repræsentantskabsmøde i dansk automationsselskab (dau). alle medlemmer af dau er velkomne til repræsentantskabsmødet. af hensyn til den praktiske planlægning bedes du tilmelde dig mødet på forhånd. Gældende vedtægter findes på Tid og sted: 7. marts 2012 kl hos Haldor Topsøe, nymøllevej 85, 2800 lyngby Tilmelding: senest 5. marts 2012 forslag til dagsorden: Hvis der ønskes punkter behandlet på repræsentantskabsmødet, bedes de fremsendes på mail senest den 1. marts Kontaktperson: sekretariatsleder søren Cajus, tlf , mail: scp@di.dk dagsorden 1. Valg af dirigent 2. formandens beretning for fremlæggelse af regnskab til godkendelse og meddelelse af descharge 4. Valg af formand 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen 6. Valg af revisorer 7. eventuelt Kom til ROCONd 12 i Aalborg ifac symposium on robust Control design 2012, rocond 12, afholdes juni 2012 i aalborg kongres- og kulturcenter. Professor Jakob stoustrup, aalborg universitet, elektroniske systemer, automation & Control, er formand for den nationale organisationskomite. rocond 12 er det syvende i en række af symposier, der holdes hvert tredje år, senest i Haifa symposiet ventes at præsentere indlæg fra forskere indenfor robust kontrol. robust kontrol omhandler teoretiske principper og numeriske metoder til design af kontrol systemer så de er stabile og giver tilfredsstillende ydeevne for usikre systemer forstået som systemer, hvor der er usikkerhed omkring systemets model eller de forstyrrelser, der påvirker det. området robust regulering udvikler metoder dybt forankret i præcise matematiske metoder. det har anvendelser indenfor sig til stort set alle industrier som anvender regulering med krav til ydeevne. målet med symposiet er at bringe eksperter indenfor reguleringsteori og optimering sammen med praktiserende kontrol ingeniører. der er lagt vægt på at få såvel indlæg der giver nye teoretiske retninger indenfor området, som indlæg med industrirelevante anvendelser. Håbet er at inspirere teoretikere til at forske i industrirelevante problemer, og at give praktikere inspiration til at anvende den præsenterede teori. symposiet organiseres med et antal plenarmøder, hvor det er lykkedes at få indlæg fra nedenstående forskere, som alle er højt anerkendte indenfor området - michael safonov (usa) - shinji Hara (Japan) - Gary balas (usa) - mario sznaier (usa) - david angeli (uk/italy) - rick middleton (ireland) indlæggene på plenarmøderne omfatter interessante nye forskningsideer og resultater, samt et foredrag, der giver historisk overblik over området. mellem plenarmøderne vil der være 2-3 parallelle møderækker, hvor der kan være såvel møder med inviterede indlæg om specifikke emner, som ordinære møder organiseret efter emne, hvor indsendte artikler præsenteres. alle indlæg på møderne er udvalgt efter peer review og vil være tilgængelige online på symposiet. detaljer om symposiet kan findes på websitet. spørgsmål er velkomne, kontaktinformation kan finde på websitet.

16 AFSENDER: DI ITEK / Dansk Automationsselskab Hannemanns Alle Københanvn S dau bladet støttes af følgende sponsorer: Har i lyst til at være med til at sponsorere dau Bladet? Så send logo i en høj opløselig fil til dau@dau.dk. Det koster kr. + moms per fire DAu blade. TIDSSKRIFT FOR DANSK AUTOMATIONSSELSKAB