Notat om fremtidig struktur for Fredensborg Kommunes forsyningsvirksomheder

Transkript

1 Advokat Klavs V. Gravesen Advokat Line Markert Ved Stranden 18 Postboks København K Telefon Telefax Notat om fremtidig struktur for Fredensborg Kommunes forsyningsvirksomheder Eksempler på koncernstrukturer ved udskillelse af forsyningsenheder fra Fredensborg Kommune til brug for kommunens indledende overvejelser 1 Indledning Fredensborg Kommune har besluttet at iværksætte processen med at udskille kommunens forsyningsvirksomheder dels som følge af den politiske aftale om en mere effektiv vandsektor, dels ud fra et ønske om større fokus på driften af forsyningsvirksomhederne, herunder for at sikre fremtidige investeringer i forsyningsvirksomhederne bl.a. i forbindelse med takstfastsættelse. Formålet med notatet at give Fredensborg Kommune et grundlag for de indledende overvejelser om organisering af kommunens forsyningsvirksomheder i fremtiden og valget af struktur for den fremtidige forsyningsvirksomhed. Notatet indeholder først en kort beskrivelse af forsyningsvirksomhederne i Fredensborg Kommune (afsnit 2). Herefter redegør vi for det overordnede indhold af den politiske aftale om en mere effektiv vandsektor og aftale om organisering af affaldssektoren (afnist 3). Notatet beskriver derefter kort de overordnede karakteristika for aktieselskaber (afsnit 4), og redegør for de to mest almindelige modeller for udskillelse af kommunale forsyningsvirksomheder (afsnit 5). Til sidst i notatet har vi skitseret nogle af de juridiske problemstillinger, som kommunen skal overveje i forbindelse med udskillelse af kommunens forsyninger (afsnit 6). 2 Fredensborg Kommunes forsyningsvirksomhed i dag Fredensborg Kommune varetager i dag forsyningsvirksomhed med vandforsyning, bortledning af spildevand og håndtering af affald. W:\43037\136173\ DOC

2 2. På vandforsyningsområdet driver kommunen 2 vandværker. Derudover har kommunen aftale med Vandsamarbejdet Sjælsø I/S om at aftage drikkevand fra interessentskabet. Kommunen er dog ikke interessent i selskabet. Ved siden af den kommunale vandforsyning eksisterer der pt. to private vandforsyninger i kommunen, som drives i små interessentskaber. Kommunens spildevandsforsyning omfatter blandt andet driften af 4 renseanlæg. Derudover har kommunen aftale med Usserød Renseanlæg I/S om, at kommunen afleder spildevand til renseanlægget. Kommunen deltager heller ikke som interessent i Usserød Renseanlæg I/S. På affaldsområdet er kommunens interessent i Nordforbrænding I/S, som er et kommunalt fællesskab, jf. kommunestyrelseslovens 60. Herudover deltager kommunen i Nordsjællands Biogas A/S, som dog er under afvikling. Dette selskab er derfor ikke inddraget i notatet, herunder i afsnit 6.3 nedenfor om håndtering af kommunens ejerandele i 60-selskaber. I forbindelse med kommunesammenlægningen er arbejdet med adskillelse af myndighedsog driftsopgaver i vidt omfang gennemført både på vandområdet og på affaldsområdet. Medarbejderne er fysisk placeret på forskellige arbejdspladser, men der resterer stadig et arbejde med at præcisere snitfladerne på enkelte områder. Før dette er gennemført kan størrelsen af administrationsudgifter mv. ikke endeligt fastsættes. Inden for forsyningerne er medarbejderne knyttet til de enkelte forsyninger. Medarbejderne knyttet til de enkelte forsyningsvirksomheder bistår dog med at løse opgaver i de andre forsyninger efter behov og kapacitet. I fase 2 af udskillelsesprocessen (analyser af juridiske og økonomiske forhold) skal snitflader og økonomi mellem administration og drift endelig afklares. Ifølge kommunens økonomisystem er mellemværendet mellem den skattefinansierede del af kommunen og de takstfinansierede forsyningsaktiviteter pr. 1. januar 2007 opgjort til i alt godt kr. 65 mio. i forsyningernes favør. Heraf udgør spildevandsforsyningens tilgodehavende knap kr. 49 mio. Vandforsyningen har et tilgodehavende i den skattefinansierede del af kommunen på ca. kr. 11,5 mio. Tømningsordningerne i kommunen har været drevet med et driftsøkonomisk underskud, hvilket betyder, at den skattefinansierede del af kommunen har et tilgodehavende hos forsyningen på knap kr. 1 mio. De resterende mellemværende på knap kr. 6 mio. vedrører kommunens renovationsordninger. I forsyningernes samlede tilgodehavende er dog indregnet et tilgodehavende for den skattefinansierede del af kommunen på i alt ca. kr. 2,1 mio. for ordningerne vedrørende storskrald og haveaffald samt farligt affald. 3 Politisk aftale om serviceeftersyn Den 1. februar 2007 indgik regeringen et forlig med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten om en aftale for en mere effektiv vandsektor. Aftalen indeholder følgende hovedelementer: i. Indførelse af regler om modregning i bloktilskuddet for kommuners fortjeneste ved salg af vand- og spildevandsforsyning ii. Klar adskillelse af driftsopgaver og myndighedsansvar iii. Indførelse af prisloft, men fastholdelse af midlerne i vandsektoren iv. Benchmarking Herudover omfatter forliget aftale om, at der skal etableres et forsyningssekretariat, som skal varetage prisreguleringen i vandsektoren, og at offentlighedsloven og forvaltningsloven fortsat skal finde anvendelse på kommunalt ejede forsyningsvirksomheder for at sikre gennemsigtigheden i sektoren. Endvidere skal der iværksættes initiativer til at fremme anvendelse af miljø- og energiledelse i vandsektoren, ligesom der skal etableres en teknologifond til fremme af forskning og udvikling i den danske vandsektor.

3 3. Stoploven indførelse af modregning i vandsektoren Samtidig med offentliggørelse af aftalen om en mere effektiv vandsektor fremsatte regeringen forslag til lov om kommuners afståelse af vand- og spildevandsforsyninger den såkaldte stoplov. Stoploven blev vedtaget i den 6. juni 2007 (lov nr. 534 af 6. juni 2007). Stoploven indførte regler om modregning i kommunernes bloktilskud på 40 % eller 60 % af provenu opnået ved salg af kommunale forsyningsaktiver og udbetaling af udbytte til kommunen. Principperne i Stoploven svarer til de principper, der gælder på elforsyningsområdet og varmeforsyningsområdet. Hvis kommunen overfører midler fra vandforsyningen eller spildevandsforsyningen til den skattefinansierede del af kommunen med henblik på anvendelse af midlerne til andre kommunale aktiviteter, foretages der fradrag i Fredensborg Kommunes bloktilskud med henholdsvis 40 % eller 60 % afhængig af, om kommunen deponerer midlerne eller ønsker at få dem udbetalt straks. Overførsel af midler kan ske på baggrund af et salg af forsyningerne eller ved udlodning af overskud fra forsyningsselskaberne. Loven gælder for uddelinger fra og vederlag for afståelse af vand- og spildevandsforsyninger, som modtages efter 1. februar Vandsektorloven aftalens øvrige elementer De øvrige elementer i den politiske aftale forventes gennemført med den såkaldte vandsektorlov. Vandsektorloven vil blandet andet indeholde et krav om, at kommuner skal udskille deres vand- og spildevandsforsyninger til selskaber senest 1. januar Oprindeligt var forslaget til vandsektorloven planlagt til at skulle fremsættes ved folketingets åbning d. 4. oktober. På grund af forhandlinger med Justitsministeriet om organisering og finansieringen af forsyningssekretariatet og omstruktureringer i Miljøministeriet, hvorunder vandområdet er blevet overført den nyoprettede By- og Landskabsstyrelse, er lovforslaget imidlertid blevet forsinket. Ifølge vores senere oplysninger forventes lovforslaget sendt i høring i løbet af oktober. 3.1 Særligt om affaldsforsyning Den 21. juni 2007 indgik Folketingets partier med undtagelse af Enhedslisten aftale om organisering af affaldssektoren. Aftalen fastslår, at parterne er enige om, at der skal ske en adskillelse af kommunernes roller som myndighed og driftsherre på affaldsområdet. Dette indebærer formentlig, at der også på dette område vil komme krav om udskillelse af kommunale driftsaktiviteter til selvstændige selskaber. Som nævnt i afsnit 2 ovenfor har kommunen også på affaldsområdet allerede gennemført en fysisk adskillelse af medarbejdere, der varetager driftsopgaver og myndighedsopgaver inden for affaldsområdet. Vi har ikke i notatet sondret mellem kommunens vand- og spildevandsforsyninger og affaldsforsyningen. Da vi forventer samme initiativer inden for affaldssektoren, som er i gang i vandsektoren, har vi derimod forudsat, at kommunen gennemfører en samlet omstrukturering af kommunens forsyningsvirksomheder. 4 Valg af selskabsform I det foreliggende udkast til forslag til vandsektorlov lægges der op til, at kommunale vandog spildevandsforsyninger i fremtiden skal drives i aktieselskabs- eller anpartsselskabsform. Kommunale fællesskaber (interessentskaber), som er etableret, når lovforslaget om selskabsgørelse af vandsektoren fremsættes, kan fortsætte deres virksomhed. Kommunale fællesskaber er især anvendt på affaldsområdet og i forbindelse med fælleskommunale rensningsanlæg. Notatet inddrager de eksisterende kommunale fællesskaber, som Fredensborg Kommune deltager i. Notatet omfatter imidlertid ikke en præsentation af mulighederne for at

4 4. udskille kommunens forsyningsaktiviteter til kommunale fællesskaber, da dette forudsætter et samarbejde mellem mindst to kommuner. Ud over A/S (og ApS) kan kommunen også vælge at udskille (overdrage) sine forsyninger til forbrugerejede A.m.b.a. er eller til en eller flere selvejende institutioner/erhvervsdrivende fonde. Hvis forsyningsvirksomhederne udskilles til A.m.b.a. er eller selvejende institutioner/erhvervsdrivende fonde vil kommunen imidlertid miste rådigheden over forsyningsvirksomhederne, idet overdragelsen vil indebærer, at kommunen afstår sin ejendomsret til forsyningerne. Kommunen vil derefter kun kunne udøve indflydelse på forsyningerne sin stilling som andelshaver (medejer) i et a.m.b.a. eller via en eventuelt vedtægtsbestemt ret til at udpege bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen i A.m.b.a. et/den selvejende institution. En selvejende institution skal have en selvstændig ledelse og må ikke være underlagt instruktion fra én (juridisk) person. Kommunen har derfor heller ikke mulighed for at bevare rådigheden over forsyningsvirksomheden, hvis den overdrages til en selvejende institution. Hertil kommer, at kommunen vil miste adgangen til senere at sælge forsyningerne eller til at indgå i samarbejde med andre kommuner eller private om driften af forsyningsvirksomhederne, hvis kommunen beslutter at overdrage forsyningerne til et forbrugerejet a.m.b.a. eller en selvejende institution. På baggrund af vores drøftelser med kommunen er det vores vurdering, at det ikke på nuværende tidspunkt er relevant at gå videre med overvejelsen om at overdrage en eller flere af de kommunale forsyninger til et privatejet A.m.b.a. eller en selvejende institution/erhvervsdrivende fond. Aktieselskaber og anpartsselskaber er selvstændige juridiske enheder, og har i øvrigt mange ligheder. Aktieselskaber er indgående reguleret i aktieselskabsloven. Anpartsselskaber er underlagt anpartsselskabsloven, som giver en vis større grad af fleksibilitet. Kapitalkravet til anpartsselskaber er lavere end for aktieselskaber kr mod aktieselskabslovens krav på kr Da aktieselskabsformen er den selskabsform, som normalt anvendes ved udskillelse af kommunale forsyningsvirksomheder til selskaber, og da denne selskabsform sikrer en tostrenget ledelse af forsyningsvirksomheden, anbefaler vi, at kommunen udskiller forsyningerne til aktieselskaber. I det følgende har vi derfor primært gennemgået de overordnede karakteristika på aktieselskaberne, hvor kommunen bevarer 100 % ejerskab til forsyningsvirksomhederne. 4.1 Aktieselskaber Ledelse ledelsesform og udpegning I aktieselskaber skal udpeges både en direktion og en bestyrelse. Hvis kommunen etablerer flere selskaber i en forsyningskoncern, er der mulighed for at benytte samme direktion og bestyrelse i alle selskaber. Alternativt kan der udpeges en større bestyrelse i holdingselskabet, som så udpeger mindre bestyrelser i datterselskaberne eventuelt bestående af direktion/bestyrelsesmedlemmer i holdingselskabet. I anpartsselskaber er der alene krav om, at der udpeges enten en bestyrelse eller en direktion, men der kan udpeges både bestyrelse og direktion. Forsyningsselskabernes bestyrelse kan bestå af medlemmer af kommunalbestyrelse, embedsmænd, udefrakommende (f.eks. erhvervsfolk i kommunen, eller ledende personer i andre forsyningsvirksomheder), medarbejdere, og/eller forbrugerrepræsentanter. Hvis kommunen udpeger kommunalbestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen, bør man være opmærksom på risikoen for bestyrelsesmedlemmernes inhabilitet, f.eks. ved kommunalbestyrelsens varetagelse af tilsyn med selskaberne mv. Endvidere bør kommunen overveje, om det er hensigtsmæssigt at sammensætte en bestyrelse, som består af både kommunalpolitikere og embedsmænd. Det kan være hensigtsmæssigt at udpege bestyrelsesmedlemmer, som ikke har til-

5 5. knytning til kommunen i øvrigt, da dette kan være med til at sikre en forretningsmæssig fokus på bestyrelsesarbejdet og en nedtoning af kommunens interesser. I mange kommunale forsyningsselskaber er bestyrelsesmedlemmerne udpeget blandt medlemmerne af kommunalbestyrelsen. Der er imidlertid også en del kommuner, som udpeger embedsmænd og personer, som er uafhængige af kommunens daglige virksomhed, til forsyningsselskabernes bestyrelser. Et eksempel herpå er Københavns Kommunes forsyningskoncern, KE. Odense Kommune har ligeledes udpeget bestyrelsesmedlemmer til Odense Vandselskab, som ikke medlemmer af kommunalbestyrelsen. Disse bestyrelsesmedlemmer er imidlertid stadig valgt ud fra deres politiske tilknytningsforhold. Nogle kommuner inddrager forbrugerrepræsentanter i forsyningsvirksomhedernes bestyrelser. Medarbejderrepræsentation Aktieselskabsloven indeholder regler, som sikrer medarbejderne i et aktieselskab repræsentation i selskabets ledelse, når selskabet i de sidste 3 år i gennemsnit har beskæftiget mindst 35 medarbejdere. Medarbejderne har ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets bestyrelse svarende til halvdelen af det antal bestyrelsesmedlemmer, der er valgt på generalforsamlingen og eventuelt udpeget i henhold til vedtægterne. Hvis der f.eks. vælges 5 bestyrelsesmedlemmer på selskabets generalforsamling, har medarbejderne ret til at vælge 3 bestyrelsesmedlemmer. I en koncern har medarbejderne endvidere ret til at vælge repræsentanter til bestyrelsen i koncernens moderselskab, hvis der i de sidste 3 år i gennemsnit har været ansat mindst 35 medarbejder i koncernen som helhed. Der er i dag 31 medarbejdere ansat i Fredensborg Kommunes forsyningsvirksomheder. Ifølge vores oplysninger forventer forsyningerne, at antallet af medarbejdere vil blive øget med de nye opgaver, som forsyningerne vil skulle varetage efter selskabsgørelsen. Hvis der ikke er 35 eller flere medarbejdere i de enkelte selskaber eller i forsyningskoncernen i alt, således at der er pligt til at udpege medarbejderrepræsentanter, kan der fastsættes regler om medarbejderrepræsentation i selskabernes bestyrelser i vedtægterne for de enkelte selskaber. Selskabernes vedtægter kan således fastslå, at medarbejderne er berettiget til at udpege et eller flere bestyrelsesmedlemmer. Fordele/ulemper ved aktieselskabsformen Hvis kommunen udskiller sine forsyningsvirksomheder til et eller flere aktieselskab(er), vil kommunen bevare den fulde rådighed over forsyningsvirksomhederne gennem sit ejerskab til aktierne i selskaberne. I modsætning hertil mister kommunen som nævnt ovenfor rådigheden over forsyningsvirksomhederne, hvis kommunen overdrager virksomhederne til et eller flere privatejede A.m.b.a. er eller til selvejende institutioner. Selskabsgørelse af forsyningerne vil indebære en ændring af ledelsesstrukturen i forsyningerne i forhold til i dag, hvor forsyningerne er en del af den kommunale forvaltning. Kommunen vil f.eks. ikke have mulighed for at træffe konkrete beslutninger om den daglige drift af forsyningerne. Derimod må kommunen udøve sine ejerbeføjelser på generalforsamlingen i de enkelte selskaber. Selskabets daglige ledelse varetages af direktionen under tilsyn af bestyrelsen, som er forpligtet til at varetage selskabets interesser. Bestyrelsens medlemmer er forpligtet til at varetage selskabets interesser (selvom disse ikke måtte være fuldt ud stemmende med kommunens interesser), når de udøver deres beføjelser som medlemmer af selskabets bestyrelse. Der vil være omkostninger forbundet med at etablere og administrere selskaberne, herunder omkostninger til registrering og opdatering af selskabets oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, udarbejdelse af årsregnskab efter årsregnskabsloven og skatteregnskab.

6 6. Ved at udskille kommunens forsyninger til et eller flere aktieselskaber vil Fredensborg Kommune være bedst muligt forberedt til en konsolidering af forsyningsvirksomhederne på et stadig mere konkurrenceudsat marked, ligesom kommunen vil have det bedst mulige udgangspunkt for overvejelser om et eventuelt fremtidigt salg af en eller flere af kommunens forsyninger eller for at deltage i en større organisation med drift af flere kommuners forsyningsvirksomheder. Hertil kommer, at kommunen ved at selskabsgøre forsyningerne nu vil opnå den største grad af frihed i forhold til den kommende regulering. Aktieselskabsformen har som nævnt endvidere den fordel, at denne selskabsmodel er velkendt i forsyningsbranchen og blandt forbrugerne. 5 Eksempler på koncernstrukturer I dette afsnit beskriver vi kort to modeller for, hvorledes kommunen kan organisere sine forsyningsvirksomheder i fremtiden. I begge modeller beholder kommunen ejerskabet til forsyningsvirksomhederne. Den første model illustrerer en minimumsløsning, som opfylder udskillelseskravet. Den anden model beskriver en holdingstruktur, som må anses som den mest brugte af kommuner, og som i højere grad forberede forsyningerne til at agere i forhold til ønsker og muligheder for samarbejde med andre forsyningsvirksomheder. I vores beskrivelse af modellerne har vi kort redegjort for de væsentligste fordele og ulemper, som er forbundet med valget af den enkelte model. Kommunens valg af koncernmodel bør i høj grad træffes på baggrund af kommunens overvejelser om, hvilke ønsker og forventninger kommunen har til den fremtidige drift af forsyningsvirksomhederne, herunder forventninger om mulighed for at effektivisere driften og opnå synergier ved at samle forsyningsvirksomhedernes driftsenheder. Endvidere er det relevant at overveje mulighederne for at indgå i mere eller mindre integrede samarbejder med andre kommuner eller private virksomheder om driften af en eller flere af kommunens forsyninger. 5.1 Minimumsmodel Fredensborg Kommune Forsyning A/S Minimumsmodellen, som opfylder vandsektorlovens krav om, at kommuner skal udskille driften af vand- og spildevandsforsyning til aktieselskaber, kan illustreres på følgende måde: Nordforbrænding I/S Kommune (Nordsj. Biogas I/S) Fredensborg Forsyning A/S (Vand, spildevand, affald) (Service) For at etablere denne struktur vil kommunen alene skulle adskille myndighedsopgaver og driftsopgaver på forsyningsområderne. Herudover vil der eventuelt være behov for at adskille kommunens driftsopgaver inden for forsyningsområdet med kommunens øvrige driftsopgaver, f.eks. drift og vedligeholdelse af kommunens veje mv. Der vil derimod ikke være behov for at foretage en opdeling af forsyningsvirksomhederne, herunder de driftsaktiver og mandskaber, som varetager opgaver inden for flere af kommunens forsyninger.

7 7. Som nævnt ovenfor er kommunens aktiviteter på forsyningsområdet ifølge vores oplysninger allerede i vidt omfang opdelt i myndighedsopgaver og driftsopgaver. Arbejdet med at etablere denne struktur vil derfor være forholdsvis begrænset. Fordelene ved denne model er, at kommunen (kommunalbestyrelsen) udpeger bestyrelsen i det ene forsyningsselskab og vil have afgørende indflydelse på valget af direktion. Der vil ikke være behov for at foretage væsentlige ændringer i den eksisterende organisation og arbejdsgangene i forsyningsvirksomhederne. Derfor vil omkostningerne til og arbejdet forbundet med at gennemføre udskillelsen efter denne model også være forholdsvis begrænsede i forhold til en mere kompliceret model. De fremtidige omkostninger til administration af selskaberne, herunder til udarbejdelse af årsregnskaber, skatteregnskaber, mv., og aftaler mellem selskaberne og kommunen mv. vil ligeledes være begrænsede. Selvom kommunen vælger minimumsmodellen, skal selskabet imidlertid udarbejde separate reguleringsregnskaber for de enkelte forsyninger, ligesom driftsomkostninger mv. til de enkelte forsyninger skal være skarpt adskilte. Der vil derfor være behov for at sikre en vis adskillelse af forsyningsvirksomhedernes anlægsaktiver og driftsaktiver. Stoploven og det foreliggende udkast til vandsektorlov indebærer, at forsyningsselskabet ikke kan påbegynde nye aktiviteter, da dette vil blive anset for udlodning, der vil udløse modregning i bloktilskuddet. Nye aktiviteter kan f.eks. være etablering af en fælles tømingsordning eller varetagelse af driftsopgaver for andre forsyningsområder eller andre dele af kommunen, f.eks. Plan, Byg og Trafik eller Ejendomscentret. Denne organisationsmodel vil heller ikke give kommunen fleksibilitet i forhold til eventuelt i fremtiden at etablere samarbejder med andre kommuner inden for et eller flere forsyningsområder eller i forhold til et fremtidigt salg af en eller flere forsyningsaktiviteter. Et eventuelt fremtidigt salg eller indgåelse af samarbejde om enkelte forsyningsaktiviteter vil derimod kræve en fornyet udskillelse af de pågældende aktiviteter. 5.2 Koncernmodel Et eksempel på en koncernmodel for Fredensborg Kommunes fremtidige forsyningsvirksomheder kan illustreres på følgende måde: Nordforbrænding I/S (Nordsj. Biogas I/S) Kommune Fredensborg Forsyning A/S Anlægsaktiver Fredensborg Affald A/S Fredensborg Vand A/S Fredensborg Spildevand A/S Aftale Fredensborg Service A/S Medarbejdere Driftsaktiver It-kontrakter mv. Ved at etablere en holdingstruktur vil kommunen alene få indirekte ejerskab til forsyningsselskaberne. Fredensborg Kommune bliver ejer af Fredensborg Forsyning A/S, som ejer de øvrige selskaber i forsyningskoncernen. I den illustrerede model er medarbejdere, biler, ad-

8 8. ministrative opgaver mv. placeret i et fælles serviceselskab Fredensborg Service A/S. Forsyningsselskaberne vil stort set kun eje forsyningsnet med tilhørende anlæg. Dette er en helt sædvanlig struktur. På samme måde som beskrevet ovenfor vil kommunen som eneaktionær i Holding have afgørende indflydelse på sammensætningen af bestyrelse og direktion i de enkelte selskaber. Ved denne model sker en klar adskillelse af de forskellige forsyningsvirksomheder. Modellen er derfor velegnet til en konsolidering af forsyningsvirksomhederne, ligesom forsyningerne er forberedt til et eventuelt salg af alle eller dele af aktierne i et eller flere af forsyningsselskaberne. Det taler også for denne model, at de fleste kommuner, som har udskilt deres forsyninger til kommunalt ejede selskaber, har valgt denne struktur for deres forsyningsvirksomheder. Særligt om service- og driftsopgaver Medarbejderne og driftsaktiverne kan placeres i Fredensborg Forsyning (holdingselskabet) eller i de enkelte netselskaber, således at der ikke etableres et selvstændigt serviceselskab, som illustreret ovenfor. Hvis driftsfunktionerne (medarbejdere og driftsmateriel mv.) placeres i netselskaberne vil muligheden for stordriftsfordele og eventuelle synergieffekter blive reduceret. Hertil kommer, at driftsfunktionerne vil blive omfattet af Stoplovens regler om modregning og forbud mod iværksættelse af nye aktiviteter, hvis driftsfunktionerne placeres i netvirksomhederne. Aktiviteterne i Service er som udgangspunkt uregulerede bortset fra begrænsningerne, der følger af kommunalfuldmagtsreglerne, da Service ikke er omfattet af begrebet forsyningsvirksomhed, som det er defineret i Stoploven. Dette følger udtrykkeligt af Miljøministerens forslag til ændringer af lovforslaget. Det oprindelige forslag til Stoploven indeholdt definitioner af begreberne vand- og spildevandsforsyning. Miljøministeren forslog imidlertid, at lade definitionerne udgå og i stedet anvende begreberne som de anvendes i den eksisterende sektorlovgivning. Der er udtrykkeligt anført i bemærkningerne til ændringsforslaget, at servicevirksomheder ikke er omfattet af begrebet forsyningsvirksomheder. Det er dog endvidere fremhævet, at penge fra en eksisterende vandforsyning ikke kan overføres til et serviceselskab uden modregning. Kommunale affaldsvirksomheder er ikke udtrykkeligt underlagt samme begrænsninger for at iværksætte sideordnede aktiviteter. Det må dog forventes, at myndighederne vil være tilbageholdende over for at acceptere aktiviteter i et affaldsselskab, som ikke kan anses for at have nogen tilknytning til forsyningsvirksomheden, eller som ikke kan karakteriseres som naturlig udnyttelse af overskudskapacitet eller biproduktion. * * * En koncernstruktur kan udformes på forskellige måder, afhængig af hvad der må anses for mest hensigtsmæssigt for Fredensborg Kommune. Det illustrerede eksempel er den model, som vi på det foreliggende grundlag finder mest anbefalelsesværdig, og som efter vores vurdering giver kommunens størst muligt frihed i forhold til den fremtidige organisering af forsyningsvirksomhederne og eventuelle overvejelser om helt eller delvist salg af en eller flere forsyningsvirksomheder. Det vil naturligvis indebære større omkostninger for kommunen at etablere en holdingstruktur i forbindelse med udskillelse af forsyningerne end at overdrage samtlige forsyningsaktiviteter til et enkelt selskab, som beskrevet i afsnit 5.1, da der skal etableres flere selskaber og forsyningernes aktiver og aktiviteter skal opgøres og fordeles. Endvidere vil de fremtidige omkostninger til administration af selskaberne være lidt højere, når der er flere selskaber,

9 9. herunder fordi der skal udarbejdes årsregnskaber, skatteregnskaber og eventuelle finansielle regnskaber for de enkelte selskaber. 6 Visse juridiske spørgsmål Udskillelse af kommunens forsyninger til selvstændige selskaber rejser en række juridiske spørgsmål, som skal håndteres i forbindelse med udskillelsen, herunder opgørelse og afvikling af kommunens mellemværende med forsyningerne, spørgsmål i forbindelse med fastsættelse af takster i fremtiden, håndtering af kommunens aftaler med kommunale fællesskaber og interessentskaber, samt kommunens ejerandele i Nordforbrænding I/S og andre 60- selskaber. I dette afsnit skitserer vi kort nogle af de spørgsmål, som kommunen skal tage stilling til i forbindelse med udskillelsen af kommunens forsyningsvirksomheder til selvstændige selskaber. 6.1 Mellemregning mellem den skattefinansierede del af kommunen og forsyningerne Som nævnt ovenfor er der ifølge kommunens økonomisystem i dag et samlet mellemværende mellem den skattefinansierede del af kommunen og forsyningerne på ca. kr. 65 mio. i forsyningernes favør. Dette mellemværende skal udlignes i forbindelse med udskillelsen. Mellemværendet kan ikke overdrages i forbindelse med stiftelse af selskaberne, da overdragelse af et tilgodehavende på stifteren af et selskab (i dette tilfælde kommunen) ikke anses for at repræsentere en reel værdi, som skydes ind i selskabet. Mellemværendet vil endvidere have karakter af et ulovligt aktionærlån efter selskaberne er etablerede. Mellemværendet mellem kommunen og forsyningsvirksomhederne kan udlignes ved, at modregne mellemværendet i et eventuelt vederlag til kommunen for aktiver, som overdrages til de nyetablerede forsyningsselskaber, eller ved at kommunen overdrager faste ejendomme eller andre aktiver, som tilhører den skattefinansierede del af kommunen, men som benyttes af forsyningerne, til forsyningsvirksomhederne i forbindelse med udskillelsen. Mellemværendet kan også udlignes ved, at kommunen beholder dele af den gæld, som er knyttet til forsyningernes anlægsaktiver, men som indgår i kommunens samlede gældsposter. Håndteringen af gældsposter og udligningen af forsyningernes mellemværende med kommunen bør drøftes i samarbejde med revisorer og advokater, når kommunens mellemværender med de enkelte forsyningsvirksomheder er opgjort. Der kan f.eks. i den forbindelse være relevant at tage stilling til, hvorledes parterne fastlægger ejerskabet til faste ejendomme og anlægsaktiver mv., som benyttes af forsyningerne, herunder hvilke kriterier der skal lægges vægt på f.eks. formelt ejerskab, finansiering, betaling af løbende drift og vedligeholdelse mv.s 6.2 Takster I forbindelse med udskillelse af forsyningerne vil der formentligt være behov for regulering af taksterne med henblik på at sikre tilstrækkelig likviditet i forsyningsselskaberne til de fremtidige investeringer i drift og vedligeholdelse samt nye anlæg, som det allerede på nuværende tidspunkt er klart, at der vil blive behov for. Så længe kommunen ejer forsyningsselskaberne, skal kommunen godkende forsyningernes takster, jf. kommunestyrelseslovens 41 a. I praksis fastsættes taksterne på baggrund af en indstilling fra forsyningsvirksomhederne baseret på selskabernes budgetter for de kommende år.

10 10. Som nævnt ovenfor må det forventes, at der indføres et prisloft på vand- og spildevandsområdet fra 1. januar Det er derfor hensigtsmæssigt, at kommunen snarest muligt tager stilling til behovet for at forhøje de gældende takster for derved at skabe bedst mulighed for kunne tage højde for fremtidige investeringer. Vi skal dog i den forbindelse gøre opmærksom på, at efter regeringens oplæg vil prislofterne blive fastsat på baggrund af de historiske takster for den enkelte forsyning. Selvom Fredensborg Kommune forhøjer taksterne i år eller næste år, er der således risiko for, at Forsyningssekretariatet vil lægge vægt på tidligere års takster i forbindelse med fastsættelse af prislofter for Fredensborg Kommunes forsyninger, hvilket kan begrænse forsyningernes mulighed for at hæve taksterne til det ønskede niveau. Det foreliggende oplæg til vandsektorloven lægger dog op til, at det er muligt at opnå dispensation for prislofterne, hvis dette er særligt begrundet. Hvis der er særlige forhold i Fredensborg Kommune, som kan begrunde, at der er behov for at foretage særlige investeringer i forsyningsvirksomhedernes anlæg i fremtiden, vil det således kunne begrunde en forhøjelse af taksterne, ud over hvad prisloftet umiddelbart ville give plads til. Hvorvidt Fredensborgs forsyninger vil have mulighed for at hæve taksterne ud over et eventuelt prisloft beror på en konkret vurdering, som det ikke er muligt at foretage på nuværende tidspunkt. 6.3 Aftaler med kommunale 60-selskaber Fredensborg Kommune er medejer af Nordforbrænding I/S, som kommunen leverer affald til. Herudover har kommunen aftaler med Sjælsø I/S om aftag af drikkevand samt aftale med Usserød Renseanlæg I/S om afledning af spildevand til renseanlægget. Som nævnt er kommunen ikke medejer af Sjælsø I/S og Usserød Renseanlæg I/S. Nordforbrænding I/S er som nævnt et såkaldt 60-selskab, hvilket indebærer at deltagerkommunerne har afgivet kompetence til selskabet. Kommunen kan derfor ikke overdrage sine ejerandele i Nordforbrænding I/S til et eventuelt Fredensborg Affald A/S, da delegation af kommunens kompetencer til et privatejet selskab alene kan ske, hvis der er udtrykkelig lovhjemmel til det. Der vil derfor være behov for at indgå aftale mellem kommunen og Affalt og evt. med Nordforbrændig I/S om, at Fredensborg Kommunes rettigheder og pligter i forhold til Nordforbrænding I/S kan varetages af Affald. Af hensyn til kommunens aftaler med kommunale fællesskaber, som kommunen ikke er medejer af, kan disse aftaler som udgangspunkt overdrages til henholdsvis Vand og Spildevand med samtykke fra henholdsvis Sjælsø I/S og Usserød Renseanlæg I/S. 7 Tids- og aktivitetsplan Når kommunen har besluttet sig for den overordnede model for udskillelse af forsyninger, skal der udarbejdes en mere detaljeret plan for processen og det videre forløb. I den forbindelse bør der udarbejdes en detaljeret handlingsplan (drejebog), som beskriver de enkelte opgaver, der skal udføres og tager stilling til Fredensborg Kommunes og rådgivernes roller og ansvar i processen. Blot for at illustrere de overordnede opgaver, som parterne skal gennemføre i fællesskab i forbindelse med udskillelsen har vi nedenfor indsat en overordnet tids- og aktivitetsplan, som indeholder de væsentligste processer og opgaver, som skal iværksættes i forbindelse med udskillelsen.

11 11. Tids- og aktivitetsplan Okt dato for overdragelse Politisk beslutningsproces (fastlæggelse af model mv.) Analyser af juridiske og økonomiske forhold (KPMG/DLA) Inddragelse af medarbejdere mv. (DLA/FK) Myndighedsbehandling (DLA) Refusionsopgørelser mv. (FK/KPMG) Evt. stiftelse af selskaber (DLA) Afklaring af finansieringsforhold (FK/KPMG/DLA) Værdiansættelse af aktiver, møder med kommunale medarbejdere (KMPG/DLA) Udarbejdelse af overdragelsesaftaler, herunder tillæg til ansættelseskontrakter, og evt. selskabsdokumenter (DLA/KPMG) Underretning om overdragelse af kontrakter (FK/DLA) Evt. ændring af selskabsvedtægter (DLA) 8 Sammenfatning og afbefaling På baggrund af vores foreløbige drøftelser med kommunen, er det vores vurdering, at koncern-modellen vil være den mest hensigtsmæssige model for udskillelsen af Fredensborg Kommunes forsyninger. Koncernmodellen giver kommunen størst mulig frihed i forhold til den fremtidige organisation af kommunens forsyningsvirksomheder. Ved at organisere forsyningsvirksomhederne således at anlægsaktiverne og mandskab og driftsaktiver er adskilt, opnår kommunen størst mulige dispositionsfrihed i forhold til et eventuelt fremtidigt salg af en eller flere af kommunens forsyningsvirksomheder eller i forhold til etablering af samarbejder med en eller flere andre kommuner om varetagelse af enkelte forsyningsopgaver eller en samlet forsyningsvirksomhed inden for et eller flere forsyningsområder. Samtidig vil det være en fordel for kommunen at samle driftsenhederne for de enkelte forsyninger i en samlet enhed, således at man kan opnå stordriftsfordele og synergier, ligesom denne model formentlig vil fremme den udveksling af medarbejdere mellem forsyningsområderne, som allerede foregår i et vist omfang i dag. Endvidere vil etablering af selvstændige selskaber for de enkelte forsyningsvirksomheder være i overensstemmelse med den aktuelle tendens på forsyningsområdet, som vi også oplever i de forsyningsvirksomheder, der allerede er lovregulerede, f.eks. på el-, gas- og varmeområdet. Afhængig af kommunens nuværende administration og organisation af kommunens forsyningsvirksomheder kan processen med udskillelse af kommunens forsyningsvirksomheder være en meget omfattende og ressourcekrævende proces. Omfanget af rådgivernes de tekniske, juridiske og økonomiske arbejde i processen vil i høj grad afhænge af, hvor mange økonomiske og personalemæssige ressourcer kommunen har mulighed for at stille til rådig-

12 12. hed for processen. Det er derfor afgørende for processens forløb og parternes oplevelse heraf, at det spørgsmål drøftes nøje i forbindelse med iværksættelse af udskillelsesprocessen. København, den 19. september 2007 DLA Nordic A/S Klavs V. Gravesen Line Markert