Den overvægtige gravide Sandbjerg 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den overvægtige gravide Sandbjerg 2011"

Transkript

1 Den overvægtige gravide Sandbjerg 2011 Arbejdsgruppe: Kristina Renault (Tovholder), Lise Lotte Torvin Andersen, Dorte Møller Jensen (Endokrinolog), Christina Anne Vinter, Mette Tanvig, Søren Lunde, Sara Liest, Klara Naver, Jeannet Lauenborg, Peter Damm, Kirsten Riis Andreasen, Janne Foss Berlac, Anne Cathrine Gjerris, Ulla Vinkel, Hanne Wielandt, Pia Christiansen, Ellen Aagaard Nøhr (jordemoder). Afgrænsning af emnet: For de fleste anbefalinger i denne guideline har vi valgt at anvende en BMI-grænse på 35 kg/m 2. For nogle af anbefalingerne har vi dog valgt BMI-grænsen 30 kg/m 2, hvis evidensen er gældende ved netop denne grænse. Grænserne er hovedsagligt valgt ud fra en betragtning om det store antal gravide i de lavere BMI-grupper og således et ressourcemæssigt hensyn. For de fleste komplikationer gælder, at der er en lineær sammenhæng mellem BMI og risiko, og at risikoen stiger allerede ved BMI > 25 kg/m 2. I hvert enkelt klinisk tilfælde er det derfor optil den enkelte sundhedsfaglige persons vurdering at træffe relevante beslutninger og rådgivning ud fra en samlet vurdering af alle risikofaktorer. Denne guideline har overlap med flere andre guidelines bl.a. vedr. Gestationel Diabetes, Foetus magnus suspicio, Motion og graviditet, Tromboseprofylakse og Graviditas prolongata, hvorfor vi flere steder henviser til disse guidelines. Vi vil desuden gøre opmærksom på, at anbefalingerne i denne guideline er i overensstemmelse med Sundhedsstyrrelsens anbefalinger for svangreomsorgen Indholdsfortegnelse: Anbefalinger Side 2 Introduktion og baggrund... Side 4 Baggrund for anbefalingerne: Side 7 Folinsyre. Side 7 D-vitamin Side 7 Centralisering af behandling af de gravide/fødende med BMI>35 kg/m 2. Side 7 Anbefalinger for vægtøgning.. Side 8 Livsstilsintervention i graviditeten.. Side 9 Ultralydsskanning af overvægtige gravide. Side 10 Vurdering af obstetrisk speciallæge Side 10 Anæstesiologisk vurdering og anbefaling af epiduralblokade tidligt i fødslen.. Side 10 Tromboseprofylakse Side 11 Igangsættelse af fødslen. Side 12 Procedure ved sectio Side 13 Valg af forløsningsmåde Side 13 Antibiotikadosering for overvægtige. Side 15 Referencer.. Side 17

2 Anbefalinger: Håndtering under graviditeten: Kvinder med BMI > 30 kg/m 2, der ønsker at blive gravide bør indtage 400 mikrogram folinsyre 1 måned før planlagt graviditet og hele første trimester, som anbefalet til alle gravide pga en øget risiko for medfødte misdannelser. (D) Man bør være særligt opmærksom på om gravide med BMI > 30 kg/m 2 indtager 10 mikrogram vitamin D dagligt under graviditet og amning. (D) Behandling af gravide med BMI > 35 kg/m 2 bør så vidt muligt centraliseres til steder med obstetrisk, anæstesiologisk og neonatologisk beredskab. (D) Tidlig henvisning til special jordemoder eller lokalt team for gravide med BMI> 35 kg/m 2 anbefales. (D) Gravide med BMI > 30 kg/m 2 bør være ekstra opmærksomme på at undgå stor vægtøgning i graviditeten. Vægtstigningen bør begrænses til 6-9 kg. (B) Til overvægtige gravide anbefales kostvejledning (ved diætist eller specialuddannet jordemoder) mhp at begrænse vægtstigning i graviditeten. (A-B). Gravide med BMI> 35 kg/m 2 tilrådes minutters moderat fysisk aktivitet dagligt (B-C) Det anbefales, at gravide med BMI > 35 kg/m 2 vurderes af speciallæge i Obstetrik mindst én gang i graviditeten, f. eks. i forbindelse med misdannelsesskanningen. Man bør her vurdere hendes risiko for komplikationer, samt henvise til anæstesiologisk vurdering før termin. (D) Gravide med BMI > 35 kg/m 2 kan henvises til ultralydsskanning ved uge mhp tilvækst og fosterstilling. (D) Ved BMI > 35 kg/ m 2 kan man overveje tidlig fosterhjerteskanning suppleret med transvaginal skanning. Dette gælder især ved abnorm glucosetolerance. Føtosandbjerg Guidelinen Indikationer for fosterhjerteskanning Alle gravide med prægestationelt BMI>27 kg/ m 2 bør screenes for gestationel diabetes mellitus. Se Sandbjerg Guidelinen Gestationel diabetes: Screeningsprocedurer Man bør have skærpet opmærksomhed på om der er indikation for tromboseprofylakse i graviditeten hos den overvægtige gravide. Der henvises til Sandbjergguidelinen Tromboemboliske lidelser herunder antiphospholipidsyndrom 2006.

3 Igangsættelse af fødslen: (Se også Sandbjerg Guideline om igangsættelse af fødselen 2003) Man kan overveje at sætte fødslen i gang ved GA 41+0 for gravide med BMI > 30 kg/m 2, da risiko for intrauterin fosterdød øges ved høj gestationsalder. (B) Valg af forløsningsmåde: Alle gravide bør behandles individuelt mhp. forløsningsmåde under hensyntagen til risiko for akut sectio på baggrund af BMI, paritet, sectio antea og andre risikofaktorer som øger risiko for akut sectio. Sectio anbefales ved estimeret fostervægt > 4800 g og ved >4500 g hos gravide med gestationel diabetes i henhold til Sandbjerg Guideline om Foetus magnus suspicio Vaginal fødsel: Ved BMI> 35 kg/m 2 anbefales anlæggelse af epiduralkateter tidligt i fødselsforløbet mhp. senere smertelindring, men også mhp. bedøvelse i tilfælde af evt. sectio. (C) Anæstesilæge adviseres. Hvis den gravide ikke er set af anæstesilæge i graviditeten bør hun tilses, når hun ankommer i fødsel. Håndtering ved sectio: Ved melding af sectio til anæstesi og operationspersonale bør man gøre opmærksom på den gravides vægt, således at korrekt operationsstue og operationsleje vælges. Ved BMI > 35 kg/m 2 anbefales nedre lavt tværsnit, suturering af subcutis hvis mere end 2cm, og at man kan overveje supraumbilical adgang hos meget svært overvægtige med stort panniculus, der kan retraheres. Symfysen bruges som genkendelsespunkt. (B) Som antibiotikaprofylakse anbefales Cefuroxim 3g i.v. som éngangsdosis. (B) Sectiopatienter med prægravid BMI > 35 kg/ m 2 bør udstyres med lange støttestrømper, mobiliseres tidligt og behandles med Innohep ie dgl. indtil mobilisering. Hvis forlænget indlæggelse af mor pga. barn på neonatalafdelingen eller andre risikofaktorer som f.eks. svær præeklampsi kan behandlingen forlænges.

4 Introduktion og baggrund: Overvægt/fedme defineres ifølge WHO som en tilstand, hvor mængden af fedt i kroppen er forøget i en sådan grad, at det har konsekvenser for helbredet (1). Inddelinger i forskellige BMI-grupper relaterer sig til helbredsrisikoen ved de forskellige grader af overvægt. Kropssammensætningen/Body Mass Index (BMI) er et mål for sammenhængen mellem højde og vægt. BMI beregnes som kropsvægten divideret med højden² (kg/m²). Tabel 1 WHO s BMI-klassifikation BMI (kg/ m 2 ) Klassifikation < 18,5 Undervægtig 18,5-24,9 Normalvægtig 25 29,9 Overvægtig > 30 Svær overvægt /fedme 30 34,9 - fedme klasse ,9 - fedme klasse fedme klasse 3 Gennem de sidste par årtier er der sket en markant stigning i prævalensen af svær overvægt i hele den vestlige verden og blandt alle aldersgrupper. I England er prævalensen af gravide med BMI > 30 kg/m 2 steget fra 7 % i 1990 til 16 % i 2007 (2). Blandt 30-årige kvinder i DK er der sket en dramatisk stigning i antallet af overvægtige fra 3 % i 1982 til 11 % i 2004 (3,4). Vi ser en fortsat stigning, således også blandt gravide kvinder. Hver 3. fødende kvinde i Danmark er overvægtig I Danmark i 2009 udgjorde andelen af overvægtige gravide med BMI > 25 kg/m 2 i alt 33,6 %. Andelen af gravide med svær overvægt/fedme udgjorde 12,6 % - vel at mærke BMI beregnet ud fra prægraviditetsvægten (5). Der er store regionale forskelle på fordelingen af andelen af overvægtige gravide. I nogle regioner i Danmark er det over 50 % af de gravide, som er overvægtige.

5 Der er god evidens for, at man ved stigende BMI ser et stigende antal af komplikationer relateret til graviditet og fødsel for såvel mor som barn. Blandt de tidlige komplikationer ses øget forekomst af infertilitet samt øget risiko for spontane og habituelle aborter (6,7). Stigende BMI er associeret med øget risiko for hypertension og præeklampsi samt gestationel diabetes (8,9,10). I forbindelse med fødslen ses øget risiko for igangsættelse, instrumentel forløsning og sectio. For den overvægtige ses også flere komplikationer i forbindelse med sectio, herunder, blødning, postoperative infektioner og anæstesikomplikationer (11,12). Jo højere prægravid BMI moderen har desto større er risikoen for at føde et for stort barn/large for Gestational Age (13). Dette er blandt årsagerne til at overvægtige fødende har sværere og længerevarende fødsler med flere instrumentelle forløsninger, bl.a. ses flere tilfælde af skulderdystoci (14). Endvidere ses en assosiation mellem prægestationel maternel fedme og en øget risiko for perinatal død. Risikoen for perinatal død ses med øget risiko ved stigende gestationsalder og placentainsufficiens kan være en mulig forklaring herpå (15). Børn af overvægtige mødre har endvidere en forøget risiko for selv at blive overvægtige med deraf følgende sygdomme, samt risikoen for selv en dag at blive en overvægtig forælder. Fra store epidemiologiske undersøgelser ved vi, at børn af overvægtige mødre har øget risiko for at blive født med misdannelser, bl.a. neuralrørsdefekter og hjertemisdannelser (16). I tabel 2 ses oversigt over odds ratio for forskellige komplikationer for overvægtige fødende sammenlignet med normalvægtige. Data baserer sig på et stort datamateriale opgjort i et review af Scott M. Nelson fra 2010 (17).

6 Tabel 2. Maternelle og neonatale risici ved overvægt i graviditeten Nelson SM, Matthews P, Poston L. Maternal metabolism and obesity: modifiable determinants of pregnancy outcome. Hum Reprod Update 2010;16(3): Medfødte misdannelser Svært overvægtige versus normalvægtige Odds ratio (95 % CI) Neuralrørsdefekter Kardiovaskulære anomalier 1,87 (1,62-2,15) 1,30 (1,12-1,51) Graviditetskomplikationer Spontan abort Habituelle aborter Gestationel Diabetes Mellitus Præeklampsi Venøs thromboemboli Foetus mors 1,89 (1,14-3,13) 4,68 (1,21-18,13) 3,01 (2,34-3,87) 2,12 (1,85-2,47) 2,33 (1,68-3,24) 2,07 (1,59-2,74) Fødselskomplikationer Igangsættelse af fødslen Elektivt sectio Akut sectio Instrumentel forløsning Maternel blødning Maternelle infektioner 1,88 (1,84-1,92) 1,87 (1,64-2,12) 2,23 (2,07-2,42) 1,17 (1,13-1,21) 1,24 (1,20-1,28) 3,34 (2,74-4,06) Neonatale komplikationer Lav Apgar score efter 5 min Skulderdystoci Indlæggelse på neonatal afdeling 1,57 (1,46-1,68) 4 (0,97-1,12) 1,35 (1,22-1,49)

7 Baggrund for anbefalingerne: Folinsyre: Kvinder med BMI > 30 kg/m 2, der ønsker at blive gravide bør indtage 400 microgram folinsyre 1 måned før planlagt graviditet og hele første trimester, som anbefalet til alle gravide. En metaanalyse af 12 observationelle kohorte studier viser, at kvinder med højt BMI har øget risiko for neuralrørsdefekter med odds ratio (OR) på 1,22 for BMI 25-29,9, 1,70 for BMI 30-39,9 og 3,11 for BMI over 40 kg/m 2 (18). Samtidig har kvinder i den fødedygtige alder med BMI > 27 kg/m 2 lavere serum folat end kvinder med BMI < 27 kg/m 2, selv efter kontrol for folinsyre indtag (19). Mangel på folinsyre hos gravide giver risiko for kongenitte malformationer, især neuralrørsdefekter (20). Supplement af folinsyre nedsætter risikoen for neuralrørsdefekter med 72% (21). Dette har i England ført til anbefalingen af at give gravide med BMI >30 kg/m 2 højdosis folinsyre (5 mg) frem for standarden på 400 mikrogram (22). Der findes dog ikke studier, der har påvist effekt af højere dosis folinsyre til denne gruppe patienter. Arbejdsgruppen finder derfor ikke evidens for at anbefale højere dosis end standarden til alle gravide. I stedet bør man være ekstra opmærksom på, om den gravide indtager folinsyre som anbefalet. Vitamin D: Maternel prægestationel fedme (BMI 30 kg/m 2 ) er associeret med en lavere s-25-oh vitamin D hos både mor og det nyfødte barn (23). Dette kan have vidtrækkende konsekvenser, da vitamin D hos foster og det nyfødte barn har betydning for en lang række forhold inklusiv knoglemetabolisme, organernes udvikling og udviklingen af immunforsvaret. Desuden er der undersøgelser, der tyder på at lav vitamin D status i graviditeten kan have betydning for udvikling af præeklampsi (24). Sundhedsstyrelsen (25) anbefaler alle gravide at indtage 10 mikrogram vitamin D under graviditet og amning. Hos overvægtige kvinder er dette især vigtigt. Derfor bør man i forbindelse med konsultationer med overvægtige gravide være ekstra opmærksom på om kvinden indtager vitamin D. Centralisering af behandling af de gravide/fødende med BMI >35 kg/m 2 : Det er arbejdsgruppens opfattelse, at behandling af overvægtige gravide med BMI >35 kg/m 2 så vidt muligt bør centraliseres. Svær overvægt kan med rette opfattes som en højrisiko graviditet. Kvinder med BMI > 35 kg/m 2 bør føde på afdelinger med obstetrisk, neonatologisk samt anæstesiologisk beredskab med speciallæger i døgnberedskab. Teknologien skal desuden være

8 gearet til at håndtere de overvægtige gravide, fx skal der bruges store blodtryksmanchetter, fødelejer, operationslejer, lifte mm. Ekstremt fede (BMI>40 kg/m 2 ) kan centraliseres yderligere til steder, der er vant til at håndtere dette. Arbejdsgruppen anbefaler tidlig konsultation/information ved jordemoder. Man kan overveje at visitere til specialjordemoder eller lokalt team med særlig interesse for overvægtige gravide. Patienten bør informeres tidligt i graviditeten vedrørende diverse risici og vigtigheden af at begrænse vægtøgning under graviditeten, se nedenfor. Man kan evt. udlevere skriftligt patientmateriale. Anbefalinger for vægtøgning hos overvægtige: Gravide med BMI > 30 kg/m 2 bør være ekstra opmærksomme på at undgå stor vægtøgning i graviditeten. Vægtstigningen bør begrænses til 6-9 kg. Sundhedsstyrelsen kom i 2009 med nye anbefalinger for gestationel vægtstigning opdelt efter prægraviditets BMI-klasse. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at kvinder med BMI 25-29,9 kg/m 2 begrænser vægtstigningen til 8-10 kg samt, at kvinder med BMI > 30 kg/m 2 har en vægtstigning på 6-9 kg (se nedenstående tabel). Dertil tilføjer Sundhedsstyrelsen, at en del svært overvægtige kvinder har en meget begrænset eller slet ingen vægtstigning, hvilket ikke synes at have nogen uhensigtsmæssig effekt, såfremt kvinden har lagt sine spisevaner om og spiser sundt, alsidigt og tilstrækkeligt.(anbefalinger for svangreomsorgen, Sundhedsstyrelsen, 2009 (25)). Tabel 3: Sundhedsstyrelsens anbefalinger for vægtstigning i graviditeten (2009) BMI (kg/m²) Vægtstigning < 18, kg 18,5 24, kg 25-29, kg > kg Sundhedsstyrelsens retningslinjer for gestationel vægtstigning ligner på de fleste punkter de amerikanske guidelines, som ligeledes blev revideret i Det amerikanske Institute of Medicines (IOM) anbefalinger omkring gestationel vægtstigning (26) er baseret på optimalt outcome for både mor og barn og opdelt efter WHO s BMI-kategorisering. Anbefalingerne er givet på baggrund af observationelle studier, hvoraf mange data er baseret på den store danske undersøgelse Bedre Sundhed for Mor og Barn (27). IOM-guidelines anbefaler at kvinder med BMI 25-29,9 kg/m 2 tager 7-11,5 kg på og at svært overvægtige kvinder med BMI > 30 kg/m 2 begrænser vægtstigningen til 5-9 kg.

9 En ny amerikansk undersøgelse har retrospektivt gennemgået effekten af gestationel vægtstigning på mødre med BMI > 30 kg/m 2 i henhold til de nye IOM-guidelines og finder, at kvinder i de højeste fedmeklasser føder færre makrosome børn (uden risiko for SGA-børn) ved vægtstigning under de anførte 5-9 kg og ved vægttab ned til 4,9 kg (28). Ved vægtstigning i graviditeten udover de anbefalede grænser øges risikoen for vægtretention efterfølgende og således også risikoen for, at kvinden er i en højere BMI-klasse ved en efterfølgende graviditet. Gestationel vægtstigning udover de anbefalede grænser samt vægtretention 6 måneder efter fødsel er identificerede som nogle af de vigtigste faktorer for fedme 10 år efter fødsel (29). Prægraviditets BMI er af afgørende betydning for mange korttids- og langtidseffekter omkring graviditet og fødsel uanset størrelsen af vægtstigning under graviditeten. Vægttab/optimering af vægten før graviditet er derfor et meget vigtigt budskab. Denne prækonceptionelle rådgivning er overvejende en opgave for den primære sektor. For kvinder med høj vægtstigning i graviditeten er det vigtigt at rådgive omkring vægttab inden fornyet graviditet. Livsstilsintervention i graviditeten: Til overvægtige gravide anbefales kostvejledning (ved diætist eller specialuddannet jordemoder) mhp at begrænse vægtstigning i graviditeten. Overvægtige gravide tilrådes minutters moderat fysisk aktivitet dagligt. Der foreligger få mindre randomiserede studier, der har undersøgt effekten af intervention med kostvejledning og motion i graviditeten i forhold til gestationel vægtstigning hos overvægtige kvinder. Streulings metaanalyse fra 2010 konkluderer på baggrund af 9 interventionsstudier (4 randomiserede og 5 ikke-randomiserede) at gestationel vægtstigning kan reduceres signifikant ved indsats i graviditeten. I størstedelen af studierne i metaanalysen indgår dog såvel normal- som overvægtige (30). En dansk randomiseret undersøgelse med 50 svært overvægtige gravide (31) viste signifikant reduceret vægtstigning i gruppen af kvinder som fik individuel kostvejledning 10 gange i graviditeten. En nyere undersøgelse fra Belgien (32) viste ingen effekt på vægtstigningen ved kostvejledning gennemført i mindre grupper 3 gange i graviditeten. Ovenstående interventionsstudier har enten ikke undersøgt den kliniske effekt af interventionen eller studierne har været for små til at måle en klinisk effekt udover vægtstigning. De fleste interventionsstudier for overvægtige kvinder indeholder elementer af både kostvejledning og øget fysisk aktivitet. Flere observationelle studier tyder på, at motion før og under graviditeten har en beskyttende effekt i forhold til at udvikle gestationel diabetes mellitus og præeklampsi hos normalvægtige (33,34). Der foreligger dog ikke specifikke motionsstudier for overvægtige kvinder, hvor man har undersøgt sådan en sammenhæng. Overvægtige gravide anbefales mindst minutters daglig moderat fysisk aktivitet (Sandbjergguideline fra 2008 Motion og graviditet ).

10 Aktuelt foregår både i Danmark og på verdensplan en del større interventionsstudier med livstilsændringer hos overvægtige gravide ( Ultralydsskanning af overvægtige gravide: Ultralydsscanning af overvægtige gravide kan være vanskelig, hvorfor disse kvinder bør skannes på bedst mulige UL-apparat. Et observationsstudie og flere case-control studier viser, at det er vanskeligt at skanne sufficient for misdannelser i 2. trimester (35,36,37). Hendler et al lavede et case-control studie med patienter og viste, at risikoen for suboptimal ultralydscanning af hjertet er 2,4 gange øget ved BMI 30-34,9 kg/m 2, 5 gange øget ved BMI kg/m 2 og 8 gange øget ved BMI>40 kg/m 2 sammenlignet med normal vægtige (37). Dette er et specielt problem, da overvægt i sig selv giver øget risiko for anomalier, især hjertefejl og spina bifida. (38,39,40,41) Føtosandbjerg gruppen har tidligere anbefalet, at man ved BMI > 35 kg/m 2 kan overveje tidlig fosterhjerteskanning. Dette gælder især ved abnorm glucosetolerance. Føtosandbjerg Guidelinen Indikationer for fosterhjerteskanning Erfaringsmæssigt kan det være svært klinisk at vurdere fosterstørrelse og fosterposition ved gravide med BMI > 35 kg/m 2. Samtidig ved man, at 7 % af kvinder med BMI > 35 kg/m 2 og 9 % af kvinder med BMI >40 kg/m 2 føder børn med fødselsvægt over 4500 g (5). Man kan derfor overveje henvisning til ultralydsundersøgelse i omkring uger med henblik på stillingskontrol og fostervægt, hvilket er i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for Svangreomsorgen 2009 (25). Herudover finder arbejdsgruppen ikke evidens for anbefaling af ekstra skanninger. Vurdering ved obstetrisk speciallæge: Det anbefales, at gravide med BMI > 35 kg/m 2 vurderes af speciallæge i obstetrik mindst én gang i graviditeten, f. eks. i forbindelse med misdannelsesskanningen. Dette mhp. journalføring/vurdering og information vedrørende risici i forbindelse med graviditet og fødsel samt og planlægning af evt. yderligere opfølgning. Hun bør desuden henvises til anæstesiologisk vurdering før fødslen. Anæstesiologisk vurdering og anbefaling af epiduralblokade tidlig i fødselsforløbet: Overvægtige gravide har en øget risiko for besværliggjort eller fejlagtig intubation. Incidensen for fejlintubation ligger omkring 1:280 i den obstetriske population sammenlignet med 1: 2230 i den generelle population. Dette i modsætning til en incidens i fejlintubation på 1:6.5 hos overvægtige og helt op til 1:3 hos ekstremt overvægtige gravide med BMI>40 kg/m 2 (42). I en 6-årig gennemgang

11 af fejlintubationer hos obstetriske patienter i UK fandtes 36 tilfælde, gennemsnits BMI var 33 kg/m 2 (43). I Anesthesia-related deaths during obstetric delivery in the United States, , konkluderes, at de fleste mødre, der dør af komplikationer til anæstesi, forekommer blandt general anæstesi i forbindelse med kejsersnit (44). I Saving mothers lives (45) fandtes seks kvinder, der døde af direkte årsager til anæstesi, overvægt var til stede hos fire af disse. Det er mere besværligt at anlægge regional anæstesi hos overvægtige gravide, således finder Vricella (46) i et retrospektivt kohorte studie hos kvinder med BMI 40 kg/m 2 sammenlignet med BMI< 25 kg/m 2 en øget risiko for flere forsøg på anlæggelse af regional anæstesi til elektivt sectio. Dette er ligeledes, hvad Dresner finder i en retrospektiv audit af prospektivt samlede data, nemlig at for kvinder i fødsel er genanlæggelseraten for epidural katater signifikant forøget for kvinder med BMI > 40 kg/m 2 (12). Bamgbade finder ligeledes i et prospektivt observationelt studie, at risikoen for behov for mere end to forsøg stiger ved stigende BMI (47). Det er således sværere og risikabelt at komme i fuld bedøvelse samt ligeledes sværere at få anlagt regional bedøvelse, når man er overvægtig. Vi anbefaler på dette grundlag, at gravide med BMI > 35 kg/m 2 ses af en anæstesilæge i graviditeten mhp. anæstesiologisk vurdering og journalføring af dette. Hun kan her desuden informeres om risici og om, at vi anbefaler anlæggelse af epiduralkateter, når hun ankommer tidligt i fødsel, mhp evt. senere smertelindring, men også mhp. bedøvelse til evt. sectio. Hvis hun ikke er set i graviditeten, bør hun ses, når hun ankommer i fødsel. Tromboseprofylakse: Der er evidens for, at overvægtige gravide får flere tromboemboliske events, end normalvægtige gravide (48,49,50). I et dansk populationsbaseret case-control studie sammenlignes 129 kvinder med dyb vene trombose (DVT) eller lungeemboli i graviditeten eller puerperiet med en kontrolgruppe på 258 kvinder uden trombose. OR for venøs tromboemboli er 1,4 for overvægt og 5,3 for fedme (51). I overensstemmelse hermed finder et engelsk case-control studie med 143 gravide med lungeemboli antenatalt en justeret OR på 2,65 for lungeemboli ved fedme (BMI> 30 kg/m 2 (52). I Europa er tromboemboliske events fundet være den hyppigste årsag til maternel død (51,52,53). Dette har ført til at man i engelske guidelines (CMACE/RCOG Joint guideline, March 2010) har anbefalet flg.: Man bør overveje at give tromboseprofylakse med LMWH (low molecular weight heparin) til kvinder med et prækonceptionelt BMI 30 kg/m 2, der desuden har to eller flere risikofaktorer for tromboemboliske events. Dette med start så tidligt i graviditeten som muligt.

12 Alle gravide kvinder, der får tromboseprofylakse antepartum, bør fortsætte med profylaktiske doser LMWH til og med 6 uger postpartum. Der bør laves en risikovurdering efter fødslen, også mhp. behandling i fremtiden. Alle kvinder med BMI 40 kg/m 2 bør anbefales postpartum tromboseprofylakse i mindst 7 dage. Tromboseprofylaksen skal gives i doser, der er afpasset efter den gravides aktuelle vægt. Vi finder dog ikke håndfast evidens for, at denne betydelige ændring af indikation og dosering af tromboseprofylakse nedsætter risiko for død hos de overvægtige gravide. Der henvises derfor til retningslinjerne i Sandbjerg guidelinen Tromboemboliske lidelser herunder antiphospholipidsyndrom Igangsættelse af fødslen: Flere studier tyder på, at overvægtige kvinders fødsler er af længere varighed end normalvægtiges (54,55).I en kohorte af 612 førstegangsfødende, som fødte vaginalt og spontant (54) er den mediane varighed af dilatation fra 4 til 10 cm signifikant længere for både overvægtige og fede kvinder, sammenlignet med normalvægtige (hhv. 7,5, 7,9 og 6,2 timer). Det er vist i flere studier, at igangsættelse er hyppigere hos overvægtige kvinder (8,56-59). Estimater af denne risiko varierer med 1,6-3,2 gang øget risiko for igangsættelse. Dette forbliver signifikant efter korrektion for diagnoser som hypertension (59) og diabetes (8). Overvægtige gravide har øget risiko for overbåren graviditet (8,57,60,61), hvilket er en medvirkende årsag til den øgede hyppighed af igangsættelse hos disse kvinder. Flere studier viser, at overvægtige gravide har øget risiko for intrauterin fosterdød (62,63) I et studie af gravide i Den Danske fødselskohorte, hvoraf har BMI> 30 kg/m 2 (63) vises, at overvægt er associeret med stigende risiko for intrauterin død ved stigende gestationsalder, hvilket indicerer, at der er øget risiko for placentainsufficiens ved overbåren graviditet. På denne baggrund kan man overveje at sætte fødslen i gang ved GA 41+0 for gravide med BMI>30 kg/m 2. Der er sparsom litteratur om igangsættelse og kvindens BMI. Et enkelt randomiseret klinisk studie af kvinder (64) inddeler kvinderne i BMI <30 kg/m 2, BMI 30-39,9 kg/m 2, BMI > 40 kg/m 2 for herefter at vurdere effekten af maternel BMI på igangsættelse med prostaglandin. Andelen af kvinder, som får foretaget sectio, stiger fra 21,3 % ved BMI<30 kg/m 2 til 29, % ved BMI 30-39,9 kg/m 2 (OR1,57) og 36,5 % i gruppen med BMI>40 kg/m 2 (OR 2,12). Oxytocinbehov (median dosis og varighed) før fødsel er signifikant lavere i gruppen BMI<30 kg/m 2 end hos overvægtige BMI 30-39,9 kg/m 2 og ekstremt overvægtige BMI>40 kg/m 2. Varighed af fødsel fra induktion til forløsning er ligeledes signifikant længere ved BMI>40 kg/m 2 (27 timer) og BMI 30-39,9 kg/m 2 (249 timer) sammenlignet med BMI<30 kg/m 2 (22,7). BMI er beregnet på fødselstidspunktet. Et retrospektivt studie (65) af gravide igangsat pga. præeklampsi (n=608) finder OR 1,16 for sectio efter igangsættelse ved en stigning på 5 BMI-enheder (prægravid BMI).

13 Pevzner et al. (64) finder efter randomisering til 3 præparater (dinoprostone 10 mg, misoprostol 50 mikrogram og misoprostol 100 mikrogram) ingen forskel i fødselsoutcome relateret til BMI klasser (ikke primære endpoint). På nuværende tidspunkt er der således ikke evidens for ændret (øget) dosering af prostaglandin til igangsættelse af overvægtige gravide. Procedure ved sectio: Overvægtige gravide, der har fået foretaget sectio, har en høj risiko for sårkomplikationer. Wall (67) undersøgte 239 kvinder med BMI > 35 kg/m 2, der havde fået foretaget sectio fra 1994 til Incidensen af sårkomplikationer i denne gruppe er 12,1 % (både infektiøse og non-infektiøse). Den mest betydningsfulde faktor associeret med sårkomplikationer er vertical incision (OR 12,4, P <.001). En metaanalyse, omhandlende 6 undersøgelser finder, at hos kvinder med subcutis mere end 2 cm resulterer lukning af subcutis i en 34 % nedsættelse af risiko for sårruptur (68). Med hensyn til sammenligning mellem supraumbilical og Phannenstiel incision finder Houston (69) ingen forskel i postoperative komplikationer, når han i et case-control studie sammenligner 15 kvinder med >150 % af ideal kropsvægt med 54 tilsvarende kvinder. Til gengæld finder et lille studie (70) på 18 gravide med mean BMI 47,7 og et voluminøs panniculus, hvor 13 har fået foretaget subumbilical incision og 5 supraumbilical incision, at det var nemt at få barnet ud og uden komplikationer, men at yderligere større prospektive studier er nødvendige. Anbefalingen er derfor nedre lavt tværsnit, suturering af subcutis hvis mere end 2 cm, og at man kan overveje supraumbilical adgang hos meget svært overvægtige med stort panniculus, der kan retraheres. Symfysen bruges som genkendelsespunkt. Valg af forløsningsmåde: Vi mener ikke, at man udfra BMI alene kan fastsætte retningslinjer for hvilke gravide, som skal have foretaget elektivt sectio, men at alle gravide bør behandles individuelt mhp. forløsningsmåde under hensyntagen til risiko for akut sectio på baggrund af BMI, paritet, sectio antea og andre faktorer som øger risiko for akut sectio. Flere studier viser, at maternel BMI er associeret med øget risiko for akut sectio (71-74) Vaginal fødsel efter tidligere sectio kræver særlig opmærksomhed, da svær overvægt øger risiko for uterusruptur. (74) Da overvægtige gravide, som har fået foretaget sectio, har en betydeligt øget risiko for sårkomplikationer, samt for anæstesiologiske komplikationer (se ovenfor), er der særlig grund til at tilstræbe en lav sectiofrekvens for disse gravide. I et nyere amerikansk kohortestudie af Kominiarek MA (72) af singelton-gravide med foster i hovedstilling, GA >37 uger og intenderet vaginal fødsel (pp. med. eller spontant

14 indsættende fødsel) opgøres forløsningmåde. Der stratificeres for paritet og tidligere sectio, og sectiofrekvens opgøres. På baggrund af dette studie er opstillet en tabel over sectiofrekvens ved opdeling efter BMI på fødselstidspunktet. (Se nedenfor) BMI er significant associeret med risiko for sectio, og paritet samt tidligere sectio er andre vigtige prædiktorer. På baggrund af et kohortestudie af Bergholt T (73) af 4341 spontant fødende førstegangsfødende med foster i hovedstilling, som ligeledes beskriver sectiofrekvens i relation til BMI er opstillet en tabel over andre prædiktive faktorer for risiko for akut sectio. Disse to tabeller kan anvendes som et redskab ved planlægning af fødselsmåde for den enkelte gravide: Kominiarek MA et al, AJOG 2010 Procent af kvinder som føder ved akut sectio efter intenderet vaginal fødsel (Pp. med. + spontan vaginal fødsel) Tabel 4 Total Nullipara VBAC Multipara - VBAC I alt CS % I alt CS % I alt CS % I alt CS % Total , , ,8 BMI (kg/m 2 ): < , , , , , , , , , , , , , , ,7 > , , ,

15 Bergholt T et al, AJOG 2007: Risiko for akut sectio hos 4341 førstegangsfødende i spontan fødsel i GA 37-42: Tabel 5 BMI < >35 GA, fulde uger Maternel alder, år >35 Fødselsvægt, kg <3 3,0-3,5 3,5-4,0 >4,0 Maternel højde, cm >1,70 <1,60 CS (OR) Total 1,6 1,9 3,8 2,5 3,5 10 1,4 1,8 2,8 0,9 1,1 1,8 4,1 CS (OR) Truende asfyxi 2,3 2,2 4,4 2,6 13,0 0,9 1,5 2,4 0,5 0,5 0,3 2,1 CS (OR) Manglende fremgang 1,2 1,6 3,3 2,3 2,3 0,9 1,6 2,1 3,1 2,0 2,9 5,9 5,8 Antibiotikadosering for overvægtige: Generelt har der ikke været tradition for vægtjusteret antibiotikadosering fraset aminoglycosider, vancomycin og enkelte andre præparater. Imidlertid viser flere kliniske studier, at der i patientpopulationen med svært overvægtige er markant flere infektioner og af sværere karakter end ved normalvægtige. De fleste antibiotika er hydrofile og fordeler sig primært i blod, interstitielvæske, muskel- og bindevæv, mens kun en beskeden mængde forefindes i fedtdepoterne. Fordelingsvolumen øges derfor ikke lineært med BMI, hvorfor farmakokinetikken og farmakodynamikken er kompleks. Litteraturen på området er præget af forholdsvis få randomiserede studier, og det meste af evidensen er derfor baseret på in vitro studier og dyreforsøg. Dog synes der at være evidens for at øge dosis for enkelte præparater ved BMI >30 kg/m 2. (75) Profylaktisk dosis ved akut og elektivt sectio: Cefuroxim 3 g som éngangsdosis intravenøst for patienter med BMI >30 kg/m 2.

16 Tabel 6: Behandlingsdoser ved indlæggelseskrævende infektioner: Antibiotika BMI < 30 kg/m 2 BMI > 30 kg/m 2 Penicillin 1 mio. IE x 4 i.v. 2 mio. IE x 4 i.v. Ampicillin 1 g x 4 i.v. 2 g x 4 i.v. Dicloxacillin 1 g x 4 i.v. 1,5 g x 4 i.v. Cefuroxim 750 mg x 4 i.v mg x 3 i.v. Mecillinam 1 g x 3 i.v. Som ved BMI < 30 kg/m 2 Doxycyklin 100 mg x 1 i.v. Som ved BMI < 30 kg/m 2 Sulfamethizol 1 g x 2 i.v. Som ved BMI < 30 kg/m 2 Metronidazol 500 mg x 2 i.v. Som ved BMI < 30 kg/m 2 Erythromycin 500 mg x 4 i.v. Som ved BMI < 30 kg/m 2 Ovenstående foreslås som en pragmatisk tilgangsvinkel til antibiotika-dosering ved overvægtige. Det er imidlertid essentielt, at man altid konfererer med den lokale mikrobiologiske afdeling ved tvivlstilfælde og i øvrigt forholder sig til lokale instrukser, idet der er regionale forskelle på præparatvalg og doseringsforslag.

17 Referencer: 1. World Health Organisation. Obesity: Preventing and managing the global epidemic. Geneva: World Health Organisation, Heslehurst N, Rankin J, Wilkinson JR, Summerbell CD. A nationally representative study of maternal obesity in England, UK: trends in incidence and demographic inequalities in 619,323 births, Int J Obes 2010;34(3): Heitmann BL. Forekomst og udvikling af overvægt og fedme blandt voksne danskere i alderen år. Ugeskr Læger 1999;161(131): Bendixen H, Holst C, Sørensen TIA, Raben A et al. Major increase in prevalence of overweight and obesity between 1987 and 2001 among Danish adults. Obes Res 2004;12: Tal fra Sundhedsstyrelsen, Wang JX, Davies MJ, Norman RJ. Obesity increases the risk of spontaneous abortion during infertility treatment. Obes Res Jun;10(6): Lashen H, K.Fear, D.W.Sturdee. Obesity is associated with increased risk of first trimester and recurrent miscarriage: matched case-control study. Hum reprod May;19(7): Sebire NJ, Jolly M, Harris JP, Wadsworth J, Joffe M et al. Maternal obesity and pregnancy outcome: a study of pregnancies in London. Int J Obes Relat Metab Disord 2001;25: Rode L, Nilas L, Wøjdemann K, Tabor A. Obesity-relatede complications in Danish single Cephalic term pregnancies. Obstet Gynecol 2005;105: Guelinckx I, Devlieger R, Beckers K, Vansant G. Maternal obesity: pregnancy complications, gestational weight gain and nutrition. Obes Rev Mar; 9(2): Perlow JH, Morgan MA. Massive maternal obesity and perioperative cesarean morbidity. Am J Obstet Gynecol 1994;170: Dresner M et al. Audit on the influence of BMI on the performance of epidural analgesia in labour and the subsequent mode of delivery. BJOG 2006; 113: Anne Poulsgaard Lidegaard, Masterafhandling, Fødselsvægt og risikoen for komplikationer hos barn og moder December Nohr EA, Bech BH, Davies MJ, Frydenberg M, Henriksen TB, Olsen. Prepregnancy obesity and fetal death: a study within the Danish National Birth Cohort. J Obstet Gynecol Aug;106(2): HAPO Study Cooperative Research Group. Hyperglycaemia and Adverse Pregnancy Outcome (HAPO) Study: associations with maternal body mass index. BJOG Apr;117(5): Cnattinguis S, Bergstrøm R, Lipworth L, Kramer M. Prepregnant weight and the risk of adverse pregnancy outcomes. N Engl J Med 1998;338: Nelson SM, Matthews P, Poston L. Maternal metabolism and obesity: modifiable determinants of pregnancy outcome. Hum Reprod Update 2010;16(3):

18 18. Rasmussen SA, Chu SY, Schmid CH, Lau J. Maternal obesity and risk of neural tube defects: a metaanalysis. Am J Obstet Gynecol Jun:198(6): Mojtabai R. Body mass index and srum folate in childbearing age women. European Journal of Epidemiology 2004:19(11): Scholl TO, Jonson WG. Folic acid: influence on the outcome of pregnancy. Am J Clin Nutr 2000;71(5):1295S Lumley J, Watson L, Watson M, Bower C. Periconceptional supplementation with folate and/or multivitamins for preventing neural tube defects. Cochrane Database Syst Rev. 2001;(3):CD CMACE/RCOG Joint Guideline: Management of Women with Obesity in Pregnancy Bodnar LM, Catov JM, Roberts JM, Simhan HN. Prepregnancy obesity predicts poor vitamin D status in mothers and their neonates. J Nutr 2007 Nov;137(11): Bodnar LM, Catoy JM, Simhan HN, Holick MF, Powers RW, Roberts JM. Maternal vitamin D deficiency increases the risk of preeclampsia.j Clin Endocrinol Metab Sep;92(9): Epub 2007 May Anbefalinger for svangreomsorgen, Sundhedsstyrelsen, Weight Gain During Pregnancy: Reexamining the guidelines, IOM, Nohr EA, Vaeth M, Baker JL, Sørensen TIa, Olsen J, Rasmussen KM. Combined associations of prepregnancy body mass index and gestational weight gain with the outcome of pregnancy.am J Clin Nutr Jun;87(6): Hinkle SN, Sharma AJ, Dietz PM. Gestational weight gain in obese mothers and associations with fetal growth. Am J Clin Nutr Sep;92(3): Rooney BL, Schauberger CW. Excess pregnancy weight gain and long-term obesity: one decade later. Obstet Gynecol Aug;100(2): Streuling I, Beyerlein A, von Kries R. Can gestational weight gain be modified by increasing physical activity and diet counseling? A meta-analysis of interventional trials. Am J Clin Nutr Oct;92(4): Wolff S, Legarth J, Vangsgaard K, Toubro S, Astrup A. A randomized trial of the effects of dietary counseling on gestational weight gain and glucose metabolism in obese pregnant women.int J Obes (Lond) Mar;32(3): Guelinckx I, Devlieger R, Mullie P, Vansant G. Effect of lifestyle intervention on dietary habits, physical activity, and gestational weight gain in obese pregnant women: a randomized controlled trial. Am J Clin Nutr Feb;91(2): Dempsey et al. A case control study of maternal recreational physical activity and risk of dm. Diabetes Res Clin Pract 2004;66: Sorensen TK, Williams MA, Lee IM, Dashow EE, Thompson ML, Luthy DA. Recreational physical activity during pregnancy and risk of preeclampsia. Hypertension Phatak M, Ramsay J. Impact of maternal obesity on procedure of mid-trimester anomaly scan. J Obstet Gynecol. 2010;30(5):

19 36. Maxwell C, Dunne E, Tomlinson G, Glanc P. How does maternal obesity affect the routine fetal anatomic ultrasound? J Matern Fetal Neonatal Med Oct;23(10): Hendler I, Blackwell SC, Bujold E, Treadwell MC, Wolfe HM, Sokol RJ, Sorokin Y. The impact of maternal obesity on midtrimester sonographic visualization of fetal cardiac and craniospinal structures. Int J Obes Relat Metab Disord Dec;28(12): Waller DK, Mills JL, Simpson JL, Cunningham GC, Conley MR, Lassman MR, Rhoads GG. Are obese women at higher risk for producing malformed offspring? Am J Obstet Gynecol Feb;170(2): Watkins ML, Rasmussen SA, Honein MA, Botto LD, Moore CA. Maternal obesity and risk for birth defects. Pediatrics 2003; 111(5 Part 2): Mills JL, Troendle J, Conley MR, Carter T, Druschel CM. Maternal obesity and congenital heart defects: a population-based study. Am J Clin Nutr Jun;91(6): Cedergren MI, Kallen BA. Maternal obesity and infant heart defects. Obes Res2003; 11(9): Duckitt K, Harrington D. Risk factors for pre-eclampsia at antenatal booking: systematic review of controlled studies. BMJ Mar 12;330(7491):565. Epub 2005 Mar Saravanakumar K et al: Obesity and obstetric anesthesia. Anaestesia 2006;61: Hawkins JL, Koonin LM, Palmer SK, Susan K, Gibbs CP. Anestesia-related deaths during obstetric delivery in the United States Aneshesiology 1997;86: Cooper GM, McClure JH: Saving mothers lives; reviewing maternal deaths to make pregnancy safer. Br J Anaesth 2008;100: Vricella LK: Anesthesia complications during scheduled caesarean delivery for morbidly obese women. Am J Obstet Gynecol 2010;203:276.e Bamgbade OA et al: Obsteric anaesthesia outcome in obese and non-obese parturients undergoing caesarean delivery: an observational study. Int J Obstet Anesth 2009;18: Jacobsen AF, Skjeldestad FE, Sandset PM. Ante- and postnatal risk factors of venous thrombosis: a hospital-based case control study. J Thromb Haemost 2008;6: Larsen TB, Sorensen HT, Gislum M, et al. Maternal smoking, obesity, and risk of venous thromboembolism during pregnancy and the puerperium: a pop- ulation-based nested case control study. Thromb Res 2007;120: Knight M, on behalf of UKOSS. Antenatal pulmonary embolism: risk factors, management and outcomes. Br J Obstet Gynaecol 2008;115: Lewis, G (ed) The Confidential Enquiry into Mathernal and Child Health (CEMACH). Saving Mothers Lives: reviewing maternal deaths to make motherhood safer The Seventh REport on Confidential Enquiries into Mathernal Deaths in the United Kingdom. London: CEMACH 52. James P. Nelson. Maternal mortality. Current Obstetrics & Gynaecology (2005) 15,

20 53. Sophie Alexandera,*, Katherine Wildmanb, Weihong Zhanga, Martin Langerc, Christian Vutucd, Gunilla Lindmark. Maternal health outcomes in Europe. European Journal of Obstetrics & Gynecology and Reproductive Biology 111 (2003) S78 S Vahratian A, Zhang J, Troendle JF, Savitz DA, Siega-Riz AM Maternal prepregnancy overweight and obesity and the pattern of labor progression in term nulliparous women. Obstet Gynecol 2004;104: Nuthalapaty FS, Rouse DJ, Owen J The association of maternal weight with cesarean risk, labor duration, and cervical dilation rate during labor induction. Obstet Gynecol 2004;103: Denison FC, Price J, Graham C, Wild S, Liston WA Maternal obesity, length of gestation, risk of postdates pregnancy and spontaneous onset of labour at term. BJOG 2008;115: Usha Kiran TS, Hemmadi S, Bethel J, Evans J Outcome of pregnancy in a woman with an increased body mass index. BJOG 2005 ;112: Knight M, Kurinczuk JJ, Spark P, Brocklehurst P Extreme obesity in pregnancy in the United Kingdom. Obstet Gynecol 2010;115: Jensen DM, Damm P, Sorensen B, Molsted-Pedersen L, Westergaard JG, Ovesen P, Beck-Nielsen H Pregnancy outcome and prepregnancy body mass index in 2459 glucose-tolerant Danish women. Am J Obstet Gynecol 2003;189: Graves BW, DeJoy SA, Heath A, Pekow P. Maternal body mass index, delivery route, and induction of labor in a midwifery caseload. J Midwifery Womens Health 2006;51: Bhattacharya S, Campbell DM, Liston WA, Bhattacharya S.Effect of Body Mass Index on pregnancy outcomes in nulliparous women delivering singleton babies. BMC Public Health 2007 ;7: Chu SY, Kim SY, Lau J,Schmid CH et al. Maternal obesity and risk of stillbirth: a metaanalysis. Am J Obstet Gynecol 2007;197(3): Nøhr EA, Bech BH, Davis MJ, Frydenberg M, Henriksen TB, Olsen J. Prepregnancy Obesity and featal death. Obstet Gynecol 2005;106: Pevzner L, Powers BL, Rayburn WF, Rumney P, Wing DA Effects of maternal obesity on duration and outcomes of prostaglandin cervical ripening and labor induction. Obstet Gynecol 2009;114: Robinson CJ, Hill EG, Alanis MC, Chang EY, Johnson DD, Almeida JS Examining the effect of maternal obesity on outcome of labor induction in patients with preeclampsia. Hypertens Pregnancy 2010; 29: Heslehurst N, Simpson H, Ells LJ, Rankin J, Wilkinson J, Lang R, Brown TJ, Summerbell CD The impact of maternal BMI status on pregnancy outcomes with immediate short-term obstetric resource implications: a meta-analysis. Obes Rev2008 ; 9:

21 67. Wall PD: Vertikal Skin Incisions and Wound Complications in the Obese Parturient. Obstet Gynecol 2003;102: Chelmow D, Rodriguez EJ, Sabatini MM. Suture closure of subcutaneous fat and wound disruption after cesarean delivery: A meta-analyse. Obstet Gynecol 2004;103: Houston MC, Raynor BD. Postoperative morbidity in the morbidly obese parturient woman: Supraumbilica and low transverse abdominal approaches. Am J Obstet Gynecol 2000;182: Tixier H, Thouvenot S, Coulange L et al. Ceaserean section in the massive obese woman: supra or subumbilical transverse incision? Acta Obstet Gynecol Scand 2009;88: Barau G, Robillard P, Husey T et al. Linear association between maternal pre-pregnancy body mass index and risk of cesarean section. BJOG2006;113: Kominiarek MA, Van Veldhusien P, Hibbard J et al: The Maternal body mass index: a strong association with delivery route. Am J Obstet Gynecol 2010;203:264.e Bergholt T, Lim LK, Jørgenssen JS, Robson MS: Maternal body mass index in the first trimester and risk of cesarean delivery in nulliparous women in spontaneous labor. Am J Obstet Gynecol 2007;196:163.e1-163.e5 74. Hibbard JU, Gilbert S, Landon MB et al: Trial of labor or repeat cesarean delivery in women with morbid obesity and previos cesarean delivery. Obstet Gynecol Jul:108(1): Madsen H, Brøsen K, Frimondt-Møller N, Gahrn-Hansen B. Antibiotics and overweight. Ugeskr Laeger 2005 May23;167(21):

Den overvægtige gravide Sandbjerg 2012

Den overvægtige gravide Sandbjerg 2012 Den overvægtige gravide Sandbjerg 2012 Arbejdsgruppe 2012: Kristina Renault (Tovholder) ( krenault@dadlnet.dk ), Christina Anne Vinter, Mette Tanvig, Lise Lotte Torvin Andersen, Sara Liest, Klara Naver,

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige?

Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Graviditet, fødsel og barsel hos overvægtige. Er der særlige problemer og løsninger for overvægtige? Middelfart d. 13-11-10. Kristina Renault Afdelingslæge Gynækologisk obstetrisk afd. Rigshospitalet /

Læs mere

Den overvægtige gravide Sandbjerg 2017

Den overvægtige gravide Sandbjerg 2017 Den overvægtige gravide Sandbjerg 2017 Forfattere: Arbejdsgruppe 2017: Lise Lotte Torvin Andersen, Peter Damm, Dorte Møller Jensen (Endokrinolog), Ellen Aagaard Nøhr (Jordemoder), Kristina Renault (Tovholder),

Læs mere

Gestationel diabetes

Gestationel diabetes Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget

Læs mere

Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide

Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Rund og gravid - en undersøgelse af svangreomsorgen til svært overvægtige gravide Inge Øster 30. november 2011 Specialeprotokol udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse, Aarhus Universitet Faglig

Læs mere

Komponenter i gestationel vægtstigning

Komponenter i gestationel vægtstigning Vægtstigning under graviditet: t Udfald hos mor og barn Jordemoder Ellen Aagaard Nøhr Lektor ved Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITET Jordemoderforeningens temadage om graviditet og overvægt Januar

Læs mere

Igangsætning af fødsler i Danmark

Igangsætning af fødsler i Danmark Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke

Læs mere

Maternal request Sandbjerg 2007

Maternal request Sandbjerg 2007 Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn

Når overvægt er normalt. Konsekvenser for mor og barn Når overvægt er normalt Konsekvenser for mor og barn Ved jordemoder og lektor Ellen Aagaard Nøhr Institut for Folkesundhed AARHUS UNIVERSITY Gynzone Symposium April 2013 1 Oversigt:! Udvikling i overvægt/fedme

Læs mere

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

Scanning af cervix uteri

Scanning af cervix uteri Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel

Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro

Læs mere

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler

Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion

Læs mere

Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn

Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn BSMB j. nr 2010-35 Titel Association mellem maternal rygning og risiko for overvægt hos børn Protokol Udarbejdet af Susanne Eifer Møller, studerende på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, SDU. Sundhedsplejerske.

Læs mere

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen

Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999

Læs mere

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig

Igangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i

Læs mere

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010

Igangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Odense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen

Odense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Odense 17-09- 2018 Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Sectiofrekvensen 25 20 15 10 Danmark Sygehus Sønderjylland 2 5 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Aabenraa- modellen

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD - 1. KVARTAL 2006* Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006 : 14 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400

Læs mere

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery

Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate

Læs mere

!!"!# $ !" # $% #... 1... 2

!!!# $ ! # $% #... 1... 2 !!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3

Læs mere

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika

Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004

FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 FØDSLER OG FØDENDE KVINDERS VÆGTFORHOLD (BMI) 2004 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 7 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax:

Læs mere

Syntocinon til vestimulation i Danmark

Syntocinon til vestimulation i Danmark Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute

Læs mere

Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes

Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Bettina Breitowicz, Tine Dalsgaard Clausen, Elisabeth Mathiesen & Peter Damm DIABETES 827 Graviditetsudkomme hos kvinder med type 2-diabetes Type 2-diabetes hos gravide er associeret med både forøget perinatal

Læs mere

Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder -

Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder - Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder - Igangsættelse af fødsel ved store fostre angives næsten alle steder at have vist sig uhensigtsmæssig (Sanchez-Ramos

Læs mere

At komplicere det ukomplicerede.

At komplicere det ukomplicerede. Eva Rydahl Lektor, jordemoderudd. Professionshøjskolen Metropol Ph.d Studerende, Aarhus Universitet - ET DEBATOPLÆG OM DEN DANSKE FØDSELSOMSORG 1997-2014 At komplicere det ukomplicerede. Kan det handle

Læs mere

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen.

Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Kliniske retningslinier for gestationel diabetes mellitus (GDM). Screening, diagnostik, behandling og kontrol samt follow-up efter fødslen. Aktuelle retningslinier er udarbejdet i perioden maj-december

Læs mere

Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.

Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt

Læs mere

Fedmerelateret!sygdom!efter!graviditet!og!fødsel.! Et!follow5up!studie!af!88.000!mødre!i!Den!Nationale!Fødselskohorte.!

Fedmerelateret!sygdom!efter!graviditet!og!fødsel.! Et!follow5up!studie!af!88.000!mødre!i!Den!Nationale!Fødselskohorte.! Fedmerelateretsygdomeftergraviditetogfødsel. Etfollow5upstudieaf88.000mødreiDenNationaleFødselskohorte. Ph.D.protokol Jordemoder,cand.scient.san.MetteBliddal Gynækologisk ObstetriskafdelingD,OUH LektorEllenAagaardNøhr

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Nordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn

Nordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn Nordic Obstetric Surveillance Study Severe maternal morbidity in the Nordic countries Severe maternal morbidity in the Nordic countries April 2009- August 2012 Lotte B Colmorn Specific complications Complete

Læs mere

Modtaget i BSMB 14. jan 2013, j.nr Ph.d.-protokol. Titel: Senfølger hos børn ved graviditas prolongata. Ph.d. studerende: Anne Simonsen

Modtaget i BSMB 14. jan 2013, j.nr Ph.d.-protokol. Titel: Senfølger hos børn ved graviditas prolongata. Ph.d. studerende: Anne Simonsen Modtaget i BSMB 14. jan 2013, j.nr 2013-06 Ph.d.-protokol Titel: Senfølger hos børn ved graviditas prolongata Ph.d. studerende: Anne Simonsen 1 Baggrund: Flere studier har vist, at postterm fødsel er forbundet

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Randomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger

Randomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018

TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018 TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER Center for Børn og Unges Sundhed Praksisdag i Københavns Kommune 2018 Julie Tonsgaard Kloppenborg Læge, PhD Center for Børn og Unges Sundhed, Københavns

Læs mere

anno 2014 CTG med eller uden STAN?

anno 2014 CTG med eller uden STAN? Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation

Læs mere

Projekt Sund Start København, September 2011

Projekt Sund Start København, September 2011 Projekt Sund Start København, September 2011 Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt der laver primær forebyggelse blandt normalvægtige børn i alderen 2-6 år, der er i høj risiko for at udvikle overvægt

Læs mere

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Skanning af cervix uteri

Skanning af cervix uteri Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.

Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller

Læs mere

LOW CARB DIÆT OG DIABETES

LOW CARB DIÆT OG DIABETES LOW CARB DIÆT OG DIABETES v/ Inge Tetens Professor i Ernæring Forskningsgruppen for Helhedsvurdering Agenda Intro Definition af low-carb diæter Gennemgang af den videnskabelige evidens De specielle udfordringer

Læs mere

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?

Teknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens

Læs mere

Graviditas prolongata

Graviditas prolongata Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl Rasmussen, Lillian Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen Guidelinen forholder

Læs mere

Motion og graviditet Godkendt - Sandbjerg 2008

Motion og graviditet Godkendt - Sandbjerg 2008 Motion og graviditet Godkendt - Sandbjerg 2008 Arbejdsgruppe: Peter Damm (tovholder), Åse Kathrine Klemmensen, Tine D. Clausen, Lise Lotte T. Andersen, Ida Kirkegaard, Hanne Hegaard (jordemoder), Christina

Læs mere

En fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere gode vaginale fødsler erfaringer fra Herning/Holstebro

En fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere gode vaginale fødsler erfaringer fra Herning/Holstebro Styrk den vaginale fødsel 17. september 2018, Odin Havnepark Specialeansvarlig Overlæge Jane Boris Afdelingsjordemoder Charlotte Sander En fælles tværfaglig indsats for at skabe optimale rammer for flere

Læs mere

Graviditas prolongata

Graviditas prolongata Graviditas prolongata Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Pernille Danneskiold Lassen, Tine Greve, Annette Wind Olesen, Tom Weber, Misan Anne Cathrine Stehouwer, Dorthe Louise Ahrenkiel Thisted, Laura

Læs mere

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten

Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust

Læs mere

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro

Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4 Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Hvor og hvornår? Sygehusenheden Vest Herning: 2.200 fødsler pr år Holstebro: 600

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse:

Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Forfattere: Helene Beck, Katja Marie Schwartz Suneson & Kriselle Marie Sison Christensen Opgave: BA. Vejleder: Eva Rydahl Uddannelse: Jordemoderuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol Afleveret: 20.

Læs mere

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen

Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2010 blev der registreret 856 fødsler (8 tvillinger, 1 trilling, 866 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 60,5 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2009: 621,3).

Læs mere

Den gravide med diabetes. Peter Damm, Center for Gravide med Diabetes, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet

Den gravide med diabetes. Peter Damm, Center for Gravide med Diabetes, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet Den gravide med diabetes Peter Damm, Center for Gravide med Diabetes, Obstetrisk klinik, Rigshospitalet Dagsorden o Fokus på type 1 diabetes o Lidt baggrundsfysiologi o Generel, og udvalgte detaljer o

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg

Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg

Læs mere

Vaginal Birth After Cesarean

Vaginal Birth After Cesarean Vaginal Birth After Cesarean Forskningsmetodologisk opgave, januar 2011 Stud.med. 20052665 og Stud.med. Malene Skorstengaard 20053465 Vejledere: Professor, overlæge, dr.med. Niels Uldbjerg og overlæge,

Læs mere

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo.

Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Biometri guideline Gruppens deltagere: Anne-Cathrine Gjerris, Anette Wind-Olsen, Connie Jørgensen (tovholder), Lene Sperling, Olav B Pedersen, Peter Skovbo. Indhold Guidelinen CRL: målemetode, normalkurve

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

Gynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering

Gynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering 1 Gynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering Alle fødsler Periode start 01.jan 2008 Periode slut 31.dec 2008 Fødsler/døgn 13,3 11 Veerne begyndte Copyright 2002 Perinatal epidemiologisk forskningsenhed,

Læs mere

Sectio på maternal request

Sectio på maternal request UGESKR LÆGER 171/7 9. FEBRUAR 29 497 Sectio på maternal request Originalartikel Stud.med. Malene Merete Forstholm & professor Øjvind Lidegaard Københavns Universitet, Det Sundhedsfaglige Fakultet, og Rigshospitalet,

Læs mere

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010

Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Projekt Sund Start Minikonferencen Projekt Sund start, Dragør, September 2010 Program Præsentation af projekt Sund Start Opsummering af hidtidige erfaringer Hvad er projekt Sund Start? Forskningsprojekt

Læs mere

Kompliceret vaginal fødsel

Kompliceret vaginal fødsel Kompliceret vaginal fødsel Årsager Foster Størrelse Lejring Hypoksi/acidose Veer Den protraherede fødsel Primært Sekundært Uteroplacentare enhed Abruptio Navlesnorsfremfald Uterusruptur Læsioner fødselsvej

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2009 blev der registreret 889 fødsler (10 tvillinger, 899 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 62,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2008: 57,8). Der er

Læs mere

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering

Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Hjemmefødsler - en medicinsk teknologivurdering Temaeftermiddag Hjemmefødsler 23.11.2010 Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser og Jordemoderforeningen Motivation Opgavens struktur

Læs mere

Inge Øster 29. maj 2012. Speciale udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. Vejleder: Lektor Ellen Aagaard Nøhr

Inge Øster 29. maj 2012. Speciale udført ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet. Vejleder: Lektor Ellen Aagaard Nøhr En undersøgelse af livsstilsinterventionen Små skridt blandt svært overvægtige gravide i Region Nordjylland: Betydning for gestationel vægtstigning og obstetriske udfald Inge Øster 29. maj 2012 Speciale

Læs mere

Hjemmemonitorering CTG

Hjemmemonitorering CTG Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere

Læs mere

Definition Graviditet, der udstrækker sig til dag 294 (dvs. uge 42+0) eller senere 1.

Definition Graviditet, der udstrækker sig til dag 294 (dvs. uge 42+0) eller senere 1. GRAVIDITAS PROLONGATA Oplæg til Sandbjerg 2008 Arbejdsgruppens medlemmer: Charlotte Wilken-Jensen (tovholder), Ole Bredahl-Rasmussen, Lillan Kempf, Jacob Lauesgaard Nielsen, Pernille Danneskiold Lassen

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale

Læs mere

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo

Risikograviditeter. UpToDate. Hyper. Screening 3 & 6 mdr post partum. Serologi. Behandling. Hypo Risikograviditeter Post partum thyroiditis Post partum thyroiditis biokemi resume Overvægt Gestationel diabetes mellitus Rygning Moderevne Astma Konisering Post traumatisk stress og SSRI Inhalation, glucocorticoid

Læs mere

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3 Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne Jordemoderforeningen har følgende kommentarer til Sundhedsstyrelsens arbejde med forebyggelsespakkerne: På det

Læs mere

Genetisk og epi-genetisk studie af børn fra ekstrem fede mødre baseret på. den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn

Genetisk og epi-genetisk studie af børn fra ekstrem fede mødre baseret på. den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn Genetisk og epi-genetisk studie af børn fra ekstrem fede mødre baseret på den danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn Protokol, juni 2013 Thorkild IA Sørensen, Ellen Aagaard Nøhr og Camilla

Læs mere

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014

Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Studie nr. Navn Hold Dato JM11F107 Helle Christensen JM11V 9. april 2014 JM11F115 Majken Hjerrild Bertelsen JM11V 9. april 2014 Jordemoderfaglig problemstilling: I Anbefalinger for svangeromsorgen står,

Læs mere

Post partum blødning efter vaginal fødsel

Post partum blødning efter vaginal fødsel Post partum blødning efter vaginal fødsel Baggrund og problemafgrænsning Hvert år fødes der ca. 58.000 børn i Danmark (Danmarks statistik), hvilket gør graviditet og fødselsforløb til den hyppigste sundhedsydelse

Læs mere

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse

Formålet med svangreomsorgen. Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Temadage for KBU er Formålet med svangreomsorgen Sundhedsfremme og forebyggelse Risikoopsporing Forebyggende helbredsundersøgelse Den praktiserende læge kan som gennemgående fagperson sikre kontinuiteten

Læs mere

Forskningsmetodologisk opgave

Forskningsmetodologisk opgave Forskningsmetodologisk opgave Kønsratio ved overbåren graviditet Sarah Koch Stud. med. Årskort nr. 20063335 Foråret 2011 Vejleder: Niels Uldbjerg Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus 1 Formål:

Læs mere

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort

Sp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

TEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober 2012. Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende

TEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober 2012. Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende TEMAMØDE OM AMNING Region Syddanmark 8. Oktober 2012 Ingrid Nilsson, sygeplejerske, IBCLC, ph.d. studerende Program Amning i Danmark Faktorer af betydning for ammevarigheden Hvordan arbejder vi med dem

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard

VIDENSKAB. Ønsket sectio blandt førstegangsfødende. Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard 2075 VIDENSKAB Ønsket sectio blandt førstegangsfødende Læge Malene Merete Forstholm, overlæge Jens Langhoff-Roos & professor Øjvind Lidegaard RESUME INTRODUKTION: Viden om baggrunden for, at et stigende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 4: Resume Titel: Injektion af insulin til voksne med diabetes Arbejdsgruppe Heidi Nissen, MKS, klinisk sygeplejespecialist, Endokrinologisk afdeling M, Diabetesklinikken, Odense Universitetshospital

Læs mere

Abortus provokatus og sterilisation. Studenterundervisning Skejby Sygehus

Abortus provokatus og sterilisation. Studenterundervisning Skejby Sygehus Abortus provokatus og sterilisation Studenterundervisning Skejby Sygehus Case 1 19-årig kvinde med fast kæreste, ønsker abortus provokatus, kommer til ambulant undersøgelse i gyn. amb. Du er læge i gynækologisk

Læs mere

Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby

Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Søvnløse nætter i Horsens år 2003. Jeg vil gøre dit

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere