DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

Transkript

1 ISSN DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET Særberetning nr STATUS OVER ÉN ENKELT REVISION (»SINGLE AUDIT«) OG KOMMISSIONENS ANVENDELSE AF DE NATIONALE REVISIONSMYNDIGHEDERS ARBEJDE PÅ SAMHØRIGHEDSOMRÅDET DA

2

3 Særberetning nr STATUS OVER ÉN ENKELT REVISION (»SINGLE AUDIT«) OG KOMMISSIONENS ANVENDELSE AF DE NATIONALE REVISIONSMYNDIGHEDERS ARBEJDE PÅ SAMHØRIGHEDSOMRÅDET (artikel 287, stk. 4, andet afsnit, TEUF) DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET

4 DEN EUROPÆISKE REVISIONSRET 12, rue Alcide De Gasperi 1615 Luxembourg LUXEMBOURG Tlf Fax E post: eca-info@eca.europa.eu Internet: Særberetning nr Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europaserveren ( Katalogoplysninger findes bagest i denne publikation Luxembourg: Den Europæiske Unions Publikationskontor, 2014 ISBN doi: /94137 Den Europæiske Union, 2014 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Luxembourg

5 3 INDHOLD Punkt GLOSSAR FORKORTELSER I-VII RESUMÉ 1-19 INDLEDNING 1-4 DELT ANSVAR FOR INTERN KONTROL PÅ SAMHØRIGHEDSOMRÅDET 5-8 REVISIONSMYNDIGHEDENS ROLLE OG ANSVAR 9-11 REVISIONSMYNDIGHEDERNES BIDRAG TIL KOMMISSIONENS PROCES FOR OPNÅELSE AF SIKKERHED PRINCIPPET OM ÉN ENKELT REVISION (»SINGLE AUDIT«) SOM DEFINERET I ARTIKEL REVISIONENS OMFANG OG REVISIONSMETODEN BEMÆRKNINGER ANVENDTE KOMMISSIONEN DE NATIONALE REVISIONSMYNDIGHEDERS OPLYSNINGER HENSIGTSMÆSSIGT MED HENBLIK PÅ OPNÅELSE AF SIKKERHED, OG NÅR DEN TILDELTE OP ER ARTIKEL 73-STATUS? FOR NÆSTEN TRE FJERDEDELE AF OP ERNES VEDKOMMENDE HENHOLDT KOMMISSIONEN SIG I 2012 TIL REVISIONSMYNDIGHEDERNES OPLYSNINGER RISICI KNYTTET TIL KOMMISSIONENS ANVENDELSE AF DE NATIONALE MYNDIGHEDERS OPLYSNINGER OM FEJLPROCENTER OG FINANSIELLE KORREKTIONER MULIGHEDEN FOR AT ANVENDE BESTEMMELSERNE OM ÉN ENKELT REVISION VAR KUN I BEGRÆNSET OMFANG BLEVET UDNYTTET, DER VAR FORSINKELSER I FORBINDELSE MED TILDELINGEN AF ARTIKEL 73-STATUS, OG MINIMUMSBETINGELSERNE FOR AT FÅ TILDELT DENNE STATUS VAR IKKE ALTID OPFYLDT OVERVÅGNINGSORDNINGEN FOR ARTIKEL 73-OP ERNE BØR STYRKES, OG DERES STATUS SOM OMFATTET AF BESTEMMELSERNE OM ÉN ENKELT REVISION BØR TILBAGEKALDES, HVIS DE IKKE LÆNGERE OPFYLDER MINIMUMSBETINGELSERNE

6 HAR KOMMISSIONEN GENNEM SIN VEJLEDNING OG STØTTE TIL REVISIONSMYNDIGHEDERNE SIKRET EN ENSARTET REVISIONSTILGANG I FORBINDELSE MED SAMTLIGE OP ER? KOMMISSIONENS METODOLOGISKE VEJLEDNING TIL REVISIONSMYNDIGHEDERNE ER BLEVET BEDRE SIDEN PROGRAMMERINGSPERIODENS START KOMMISSIONEN FREMMER UDVEKSLING AF GOD PRAKSIS MED OG MELLEM REVISIONSMYNDIGHEDERNE KOMMISSIONEN STØTTER REVISIONSMYNDIGHEDERNE GENNEM SPECIFIK UDDANNELSE HVOR STORE OMKOSTNINGER KRÆVER DEN REVISIONSORDNING, DER BLEV INDFØRT I PROGRAMMERINGSPERIODEN ? KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER BILAG I EFRU/SAMHØRIGHEDSFONDEN OG ESF ANTAL OP ER OG BUDGET I ALT (EU-MIDLER SAMT NATIONAL OFFENTLIG OG PRIVAT FINANSIERING) FOR PROGRAMMERINGSPERIODEN BILAG II REVISIONSMYNDIGHEDENS ANSVAR I HENHOLD TIL FORORDNINGERNE BILAG III OVERSIGT OVER FORBEHOLD TAGET I DE ÅRLIGE AKTIVITETSRAPPORTER FOR 2012 FRA GENERALDIREKTORATET FOR REGIONALPOLITIK OG BYPOLITIK OG GENERALDIREKTORATET FOR BESKÆFTIGELSE, SOCIALE ANLIGGENDER, ARBEJDSMARKEDSFORHOLD OG INKLUSION BILAG IV GENERELLE PRINCIPPER BESKREVET I RETTENS UDTALELSE NR. 2/2004 OM INDFØRELSE AF»ÉN ENKELT REVISIONSMODEL«(OG ET FORSLAG TIL EN STRUKTUR FOR INTERN KONTROL I FÆLLESSKABET) KOMMISSIONENS SVAR

7 5 GLOSSAR Artikel 73: Artikel 73 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 fastsætter, at Kommissionen kan henholde sig til det arbejde, der er udført af en national revisionsmyndighed, og reducere sin egen revision og kontrol, når den har godkendt den nationale»overensstemmelsesvurdering«og revisionsmyndighedens revisionsstrategi, og hvis den har opnået rimelig vished for, at det operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt. Den kalkulerede fejlprocent: En revisionsmyndigheds skøn over, hvor stor en del af de årlige udgifter til de enkelte OP er (eller grupper af OP er) der ikke er lovlige og formelt rigtige. Denne fejlprocent bør beregnes ved hjælp af en statistisk stikprøvemetode. Kalkulerede fejlprocenter skal være repræsentative for de afholdte udgifter til de enkelte OP er (eller grupper af OP er). Det kan også være tilfældet i forbindelse med fejlprocenter, der er beregnet ved hjælp af specifikke ikke-statistiske stikprøvemetoder (især når der er tale om små populationer), når blot de er repræsentative for populationen som helhed. Finansielle korrektioner: Hensigten med finansielle korrektioner er at beskytte EU-budgettet mod fejlbehæftede eller regelstridige udgifter. Når der er tale om udgifter under delt forvaltning, har medlemsstaterne hovedansvaret for at inddrive uretmæssigt udbetalte beløb. Finansielle korrektioner kan foretages ved at trække regelstridige udgifter tilbage fra medlemsstaternes udgiftsanmeldelser eller ved at inddrive beløb fra modtagerne. Kommissionen kan også foretage finansielle korrektioner. Forordningerne: I denne beretning bruges dette udtryk om de to forordninger, der gælder for EFRU, ESF og Samhørighedsfonden i programmeringsperioden : forordning (EF) nr. 1083/2006 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 (som ændret). Intern kontrol: Ved intern kontrol forstås en proces, der har til formål at give rimelig vished for, at organisationen opfylder sine mål hvad angår operationernes effektivitet og produktivitet, den finansielle rapporterings pålidelighed og overholdelsen af love og bestemmelser. Internationalt anerkendte revisionsstandarder: Revisionsmyndighederne skal under udførelsen af deres arbejde tage hensyn til internationalt anerkendte revisionsstandarder. Disse revisionsstandarder er udformet af forskellige offentlige og faglige standardiseringsorganer og omfatter bl.a. Internationale Standarder om Revision (ISA erne), INTOSAI s International Auditing Standards of Supreme Audit Institutions (ISSAI erne) og retningslinjerne for anvendelsen af dem samt Foreningen af Interne Revisorers vejledende noter. (Nationale) revisionsstrategier: De nationale revisionsmyndigheders revisionsstrategier angiver for de enkelte OP er (eller grupper af OP er), hvilke systemer og organer der skal undersøges, hvilke revisionstilgange og -metoder der skal anvendes, hvilken stikprøvemetode der skal bruges i forbindelse med revision af operationer, og den vejledende tidsplan for revisionsarbejdet. De nationale revisionsstrategier godkendes af Kommissionen. Operationelt program (OP): Beløbene fra EFRU, Samhørighedsfonden og ESF fordeles via flerårige operationelle programmer (OP er), som fastsætter en udviklingsstrategi med specifikke prioriteter, der skal gennemføres med støtte fra en fond eller, for konvergensmålets vedkommende, med støtte fra både Samhørighedsfonden og EFRU. Programmeringsdokumenterne forelægges af medlemsstaterne og godkendes af Kommissionen. Overensstemmelsesvurdering: Ved overensstemmelsesvurdering forstås en proces, hvor et uafhængigt revisionsorgan (som kan være den nationale revisionsmyndighed) vurderer udformningen af forvaltnings- og kontrolsystemerne for et operationelt program (eller en gruppe af programmer) (i en»overensstemmelsesrapport«) og afgiver udtalelse om, hvorvidt de er i overensstemmelse med forordningerne (i en»overensstemmelsesudtalelse«). Overensstemmelsesvurderingen skal godkendes af Kommissionen, før de udgifter, der er afholdt under det operationelle program kan godtgøres over EU-budgettet.

8 6 Restfejlprocent: Kommissionens skøn over, hvor stor en del af de betalte udgifter for de enkelte OP er (eller grupper af OP er) i hele programmeringsperioden, der ikke er lovlige og formelt rigtige. Kommissionen beregner restfejlprocenterne på grundlag af de repræsentative årlige kalkulerede fejlprocenter, som er indberettet af de nationale myndigheder og valideret af Kommissionen. Kommissionen anvender de årlige fejlprocenter på de udgifter, der er blevet betalt i løbet af programmeringsperioden, og fratrækker alle de finansielle korrektioner, der siden programmeringsperiodens start er foretaget på nationalt niveau (ved tilbagetrækninger og inddrivelser) og på EU-niveau (ved formelle kommissionsafgørelser). Denne beregning giver det samlede resterende risikobeløb. Restfejlprocenten er den andel, som dette beløb udgør af de samlede udgifter, der er betalt siden Tillidskontrakter: Bilaterale administrative aftaler, som Kommissionen i programmeringsperioden indgik med de nationale myndigheder, hvis den havde rimelig sikkerhed for, at systemerne for økonomisk forvaltning og kontrol for en eller flere fonde opfyldte kravene i Kommissionens forordning (EF) nr. 438/2001, og at de nationale myndigheder havde udarbejdet en tilfredsstillende revisionsstrategi. Medlemsstaterne påtog sig også at indsende rapporter om deres revisionsaktiviteter til Kommissionen. Når der blev indgået en»tillidskontrakt«, erklærede Kommissionen i princippet, at den ikke længere ville foretage revisioner i den pågældende medlemsstat (eller region). Mellem 2005 og 2009 blev der indgået tillidskontrakter med Østrig, Cypern, Danmark, Estland, Portugal, Litauen, Det Forenede Kongerige (England), Det Forenede Kongerige (Wales) og Slovenien vedrørende 55 OP er. Væsentlighedstærskel: En revisor afgiver udtalelse om, hvorvidt et regnskab i alt væsentligt er udarbejdet i overensstemmelse med et bestemt regelsæt. Revisors fastsættelse af væsentlighed er et spørgsmål om faglig vurdering. Kommissionen anvender en væsentlighedstærskel på 2 % for andelen af fejlbehæftede eller regelstridige udgifter i de reviderede EU-udgifter. På samhørighedsområdet anvender Kommissionen denne tærskel i forbindelse med både den årlige kalkulerede fejlprocent og den flerårige restfejlprocent i de enkelte OP er.

9 7 FORKORTELSER Cocof: Koordinationsudvalget for Fondene EF: Det Europæiske Fællesskab EFRU: Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ESF: Den Europæiske Socialfond EU: Den Europæiske Union ISA: International Standard om Revision OP: Operationelt program

10 8 RESUMÉ I. Ved hjælp af denne revision foretog Retten en analyse af, i hvilken udstrækning Kommissionen kan henholde sig til de nationale revisionsmyndigheders arbejde på samhørighedsområdet, og gjorde status over Kommissionens gennemførelse af modellen med én enkelt revision (»single audit«) (jf. artikel 73 i forordning (EF) nr. 1083/2006). Beretningen dækker perioden fra 2010 til udgangen af II. På områder med delt forvaltning er Kommissionen nødt til at kunne forlade sig på medlemsstaterne, når den fører tilsyn med gennemførelsen af EU-budgettet. Retten konstaterede, at medlemsstaterne og Kommissionen har gjort en betydelig indsats for at etablere et bedre system for revision af samhørighedsudgifter i programmeringsperioden III. Det har imidlertid langtfra været gratis. Retten anslår, at revisionsmyndighedernes specifikke årlige kontrolomkostninger ligger på mellem 110 og 130 millioner euro. Det svarer til 0,2 % af det samlede budget for samtlige operationelle programmer (OP er) under EFRU/ Samhørighedsfonden og ESF (EU-midler samt national offentlig og privat finansiering). Retten skal i den forbindelse bemærke, at systemer for intern kontrol forudsætter en passende balance mellem omkostningerne ved kontrollen på et bestemt budgetområde og det udbytte, der opnås ved, at risikoen for tab og uregelmæssigheder holdes på et acceptabelt niveau. IV. Kommissionen har siden programmeringsperiodens start gjort væsentlige fremskridt med hensyn til at udvikle et system, hvor den fra de nationale revisionsmyndigheders arbejde kan opnå sikkerhed for, om udgifterne fra EFRU/Samhørighedsfonden og ESF er lovlige og formelt rigtige, og med hensyn til at udarbejde vejledningsmateriale, der bidrager til at sikre større ensartethed i revisionsmyndighedernes tilgang og arbejdsmetoder.

11 9 V. Retten konstaterede dog en række risici, der knytter sig til Kommissionens tillid til de fejlprocenter, revisionsmyndighederne rapporterer, og de oplysninger om finansielle korrektioner, der rapporteres af medlemsstaterne. Der er derfor en risiko for, at Kommissionen undervurderer problemerne, når den rapporterer til Europa-Parlamentet og Rådet, og at dens vurdering af, hvilke krav der skal opfyldes for at opnå en revisionsudtalelse uden forbehold på samhørighedsområdet, ikke er korrekt. VI. Retten bemærker, at anvendelse af modellen med én enkelt revision, som for samhørighedsområdet er fastsat i artikel 73, snarere bør være reglen end undtagelsen. Retten konstaterede imidlertid, at det er en stor udfordring for Kommissionen at anvende bestemmelserne om én enkelt revision effektivt. Ved udgangen af 2012 var det ligesom i den foregående programmeringsperiode kun et begrænset antal OP er under EFRU/Samhørighedsfonden og ESF, der opfyldte betingelserne for at få status som omfattet af bestemmelserne om én enkelt revision. på grundlag af de relevante bestemmelser i forordningerne for programmeringsperioden indføre et system, som gør det muligt at foretage finansielle nettokorrektioner vedrørende OP er, for hvilke revisionsmyndighederne gentagne gange underrapporterer problemer træffe de nødvendige foranstaltninger, så revisionsmyndighederne kan trække på en stabil og bindende metodologisk ramme foreslå en ordning, så kontrolomkostningerne på samhørighedsområdet kan deles mellem medlemsstaterne og Kommissionen, baseret på en nyere evaluering af de faktiske omkostninger, der afholdes af medlemsstaterne. VII. Retten fremsætter i denne beretning en række anbefalinger vedrørende Kommissionens anvendelse af de nationale revisionsmyndigheders arbejde på samhørighedsområdet. Kommissionen bør navnlig: styrke sin kontrol af nøjagtigheden og pålideligheden af de fejlprocenter, der indberettes af de nationale revisionsmyndigheder, og af medlemsstaternes oplysninger om finansielle korrektioner, før den bruger disse elementer i sin egen proces for opnåelse af sikkerhed altid anvende robuste, ensartede og gennemsigtige kriterier, når den giver OP er status som omfattet af bestemmelserne om én enkelt revision i forbindelse med sin overvågning af artikel 73-OP erne (og de relevante revisionsmyndigheder) overholde de krav, som internationale standarder om revision fastsætter med hensyn til anvendelse af andre revisorers arbejde

12 10 INDLEDNING DELT ANSVAR FOR INTERN KONTROL PÅ SAMHØRIGHEDSOMRÅDET 1. På samhørighedsområdet ydes EU s finansielle støtte via Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond (ESF) og Samhørighedsfonden. Taget under ét havde de tre fonde et samlet budget på 491 milliarder euro i programmeringsperioden (EU-midler samt national offentlig og privat finansiering) (jf. bilag I). 2. Med hensyn til samhørighedspolitikken er der delt kompetence mellem medlemsstaterne og Kommissionen. Kommissionen godkender flerårige OP er på grundlag af medlemsstaternes forslag. I alt var der ved udgangen af 2012 godkendt 434 OP er for programmeringsperioden (317 vedrørende EFRU/Samhørighedsfonden og 117 vedrørende ESF). For hvert af disse OP er fastlægger de nationale myndigheder støttereglerne med forbehold af undtagelser i de specifikke bestemmelser for de enkelte fonde. 3. For hvert OP skal Kommissionen sikre sig, at medlemsstaterne har oprettet robuste systemer for intern kontrol, og at disse systemer fungerer effektivt 1 med andre ord skal medlemsstaternes systemer for intern kontrol give rimelig vished for, at fejl i de transaktioner, der ligger til grund for regnskaberne, enten forebygges eller afsløres og korrigeres, før udgifterne attesteres over for Kommissionen 2. 1 Artikel 72 i Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 af 11. juli 2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og ophævelse af forordning (EF) nr. 1260/1999 (EUT L 210 af , s. 25). 2 Artikel 32 i Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT L 298 af , s. 1) (finansforordningen). 3 Artikel 317 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. 4. På nationalt niveau har en forvaltningsmyndighed, en attesteringsmyndighed (jf. tekstboks 1) og en revisionsmyndighed ansvaret for den interne kontrol af OP erne. Tilsammen skal disse myndigheder sikre lovligheden og den formelle rigtighed af de medfinansierede operationer under Kommissionens overvågning og endelige ansvar 3. TEKSTBOKS 1 FORVALTNINGSMYNDIGHEDENS OG ATTESTERINGSMYNDIGHEDENS ANSVAR Forvaltningsmyndigheden (ofte et ministerium eller en regional myndighed med ansvar for et bestemt politikområde) er ansvarlig for at udvælge de projekter, der skal indgå i de forskellige OP er, på grundlag af kriterier, der er aftalt på forhånd. Den foretager også kontrollen på første niveau vedrørende disse operationer og de anmeldte udgifter, før attesteringsmyndigheden attesterer udgifterne som lovlige og formelt rigtige. Attesteringsmyndigheden er normalt en afdeling i finansministeriet eller et organ for intern kontrol under ministeriets myndighed.

13 11 REVISIONSMYNDIGHEDENS ROLLE OG ANSVAR 5. Revisionsmyndigheden giver Kommissionen sikkerhed for, at OP s forvaltningssystemer og interne kontrol fungerer effektivt (og dermed for, at de attesterede udgifter er lovlige og formelt rigtige) (jf. bilag II). Revisionsmyndigheden skal være funktionelt uafhængig af det organ, der forvalter midlerne. 6. I de 27 medlemsstater er der oprettet 112 revisionsmyndigheder med henblik på de 434 OP er, der ved udgangen af 2012 var godkendt for programmeringsperioden (jf. figur 1) 4. I de fleste tilfælde er revisionsmyndigheden en særskilt afdeling i statsministeriet eller finansministeriet (eller et organ for intern kontrol under ministeriets myndighed), i et andet ministerium eller i et overordnet revisionsorgan. Sammenlignet med myndigheden for efterfølgende kontrol i programmeringsperioden er revisionsmyndighedens rolle og ansvar blevet styrket af disse 112 revisionsmyndigheder er ansvarlige for at revidere OP er under EFRU/ Samhørighedsfonden såvel som OP er under ESF i den pågældende medlemsstat eller region. Disse revisionsmyndigheder med ansvar for flere fonde står for revisionen af 344 OP er (inklusive programmer for europæisk territorialt samarbejde), der tegner sig for 89 % af det samlede budget (EU midler samt national offentlig og privat finansiering). Der er oprettet særskilte revisionsmyndigheder med ansvar for Den Europæiske Fiskerifond (EFF). 5 Artikel 10 og 15 i Kommissionens forordning (EF) nr. 438/2001 af 2. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 for så vidt angår forvaltningsog kontrolsystemerne for strukturfondenes interventioner (EFT L 63 af , s. 21).

14 12 FIGUR 1 ANTAL OG TYPER AF REVISIONSMYNDIGHEDER (RM) PR. MEDLEMSSTAT (2012) FI 1 RM med ansvar for flere fonde 1 ESF-RM PT IE 1 RM med ansvar for flere fonde UK 1 RM med ansvar for EFRU/Samhørighedsfonden 1 ESF-RM ES 1 RM med ansvar for flere fonde 19 ESF-RM'er 3 RM'er med ansvar for flere fonde 2 EFRU-RM'er 1 ESF-RM BE NL 3 RM'er med ansvar for flere fonde 2 ESF-RM'er FR DK 1 RM med ansvar for flere fonde 1 EFRU-RM 1 ESF-RM 1 RM med ansvar for flere fonde 1 EFRU-RM 1 LU DE 10 RM'er med ansvar for flere fonde 8 EFRU-RM'er 1 7 ESF-RM'er 1 RM med ansvar for flere fonde AT IT SE 1 EFRU-RM 1 ESF-RM 1 RM med ansvar for flere fonde SI PL CZ 22 RM'er med ansvar for flere fonde 3 EFRU-RM'er 1 ESF-RM EE 1 RM med ansvar for flere fonde 1 RM med ansvar for flere fonde SK HU 1 RM med ansvar for flere fonde LT LV 1 RM med ansvar for flere fonde 1 RM med ansvar for flere fonde GR 1 RM med ansvar for flere fonde 1 EFRU-RM 1 1 RM med ansvar for flere fonde 1 EFRU-RM 1 1 RM med ansvar for flere fonde 1 EFRU-RM 1 BG RO 1 RM med ansvar for flere fonde 1 RM med ansvar for flere fonde 1 RM med ansvar for flere fonde MT 1 RM med ansvar for flere fonde CY 1 RM med ansvar for flere fonde 1 Herunder revisionsmyndigheder, der udelukkende har ansvar for programmer for europæisk territorialt samarbejde. Kilde: Den Europæiske Revisionsret, spørgeskemaundersøgelse i 2012.

15 13 7. Revisionsmyndigheden meddeler resultaterne af sine systemrevisioner og revisioner af operationer til forvaltningsmyndigheden og attesteringsmyndigheden med ansvar for det pågældende OP (jf. figur 2 og bilag II). Rapporterne om systemrevisioner indsendes også til Kommissionen. Forvaltningsmyndigheden afgør, om der skal foretages finansielle korrektioner som følge af disse revisioner, og/eller om der skal træffes andre korrigerende foranstaltninger. Hvis revisionsmyndigheden ikke mener, at forvaltningsmyndigheden har truffet passende korrigerende foranstaltninger, skal den gøre Kommissionen opmærksom herpå. FIGUR 2 FORVALTNINGS- OG KONTROLSYSTEMET FOR OP ER Europa-Kommissionen Gennemførelsesrapport Attesteret udgiftsanmeldelse Rapport om finansielle korrektioner Årlig kontrolrapport og revisionserklæring Attestering af udgifter på OP-niveau Rapportering om finansielle korrektioner foretaget på OP-niveau Rapporter om systemrevisioner Attesteringsmyndighed Rapporter om systemrevisioner Anmeldelse af udgifter på OP-niveau Kontrol af FM's udgiftsanmeldelse Systemrevisioner Revisionsmyndighed Forvaltningsmyndighed Anmeldelse af udgifter på projektniveau Kontrol af udgifter oplyst af modtagerne Rapporter om systemrevisioner Revisioner af operationer Rapporter om systemrevisioner Modtagere Kilde: Europa-Kommissionen.

16 14 8. Hvis Kommissionen på grundlag af sit eget arbejde eller oplysninger fra revisionsmyndigheder mener, at en medlemsstat har undladt af rette op på alvorlige mangler i overvågnings- eller forvaltningssystemerne og/ eller at korrigere regelstridige udgifter, der var anmeldt og attesteret, kan den afbryde eller suspendere betalingerne 6. Hvis medlemsstaten ikke retter op på de konstaterede systemmangler eller trækker de regelstridige udgifter tilbage fra anmeldelserne (hvor de kan erstattes med udgifter, som er støtteberettigede), kan Kommissionen selv foretage en finansiel korrektion, hvilket indebærer en nettonedsættelse af EU-finansieringen til OP et 7. 6 Artikel 39, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161 af , s. 1) og artikel 91 og 92 i forordning (EF) nr. 1083/ Artikel 99 i forordning (EF) nr. 1083/2006. TEKSTBOKS 2 ANVENDELSEN AF DE RAPPORTEREDE FEJLPROCENTER FRA DE NATIONALE REVISIONSMYNDIGHEDER I KOMMISSIONENS PROCES FOR OPNÅELSE AF SIKKERHED For de enkelte OP er vurderer generaldirektoraterne, om de fejlprocenter, revisionsmyndighederne har indberettet, er pålidelige. For at være pålidelige skal fejlprocenterne være repræsentative for de enkelte OP er (eller grupper af OP er) 8. Hvis Kommissionen betegner en revisionsmyndigheds beregning som pålidelig, betyder det enten, at den kan acceptere fejlprocenten, eller at den kan genberegne den på grundlag af supplerende oplysninger hentet fra den årlige kontrolrapport eller opnået på stedet i forbindelse med undersøgelsesbesøg. Når Kommissionen mener, at fejlprocenterne er upålidelige, anvender den en fast fejlprocent (på mellem 2 % og 25 %) baseret på resultaterne af sin vurdering af, om systemerne for forvaltning og intern kontrol fungerer effektivt. Dette fører til en valideret kalkuleret fejlprocent for hvert enkelt OP. GD for Regionalpolitik og Bypolitik og GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion anvender derefter de validerede kalkulerede fejlprocenter til at beregne gennemsnitlige fejlprocenter for de enkelte medlemsstater. De to generaldirektorater har offentliggjort disse fejlprocenter i deres årlige aktivitetsrapporter siden henholdsvis 2011 og For hvert OP beregner Kommissionen også en restfejlprocent. Denne tager hensyn til alle de finansielle korrektioner, der er gennemført på EU-niveau og på nationalt niveau siden programmeringsperiodens start, og har således flerårig karakter. Restfejlprocenterne offentliggøres også i de årlige aktivitetsrapporter 9. 8 Fra 2010 til 2012 stillede Kommissionen krav om anvendelse af en statistisk stikprøvemetode i forbindelse med populationer på mindst 800 enheder (jf.»guidance on treatment of errors disclosed in the annual control reports«, Cocof EN af , s. 11). Fra og med 2013 skal der anvendes en statistisk stikprøvemetode i forbindelse med populationer på mindst 150 enheder (jf.»guidance on sampling methods for Audit Authorities«, Cocof 08/0021/03 af ). Repræsentative fejlprocenter kan også opnås ved hjælp af visse ikkestatistiske stikprøvemetoder. 9 De kalkulerede fejlprocenter vedrører altid udgifter afholdt i det foregående år, mens restfejlprocenterne også tager hensyn til finansielle korrektioner gennemført i det år, som den relevante årlige aktivitetsrapport dækker.

17 15 REVISIONSMYNDIGHEDERNES BIDRAG TIL KOMMISSIONENS PROCES FOR OPNÅELSE AF SIKKERHED 9. De oplysninger, som revisionsmyndighederne giver i deres årlige kontrolrapporter, revisionsudtalelser og systemrevisionsrapporter, er en af Kommissionens hovedkilder i forbindelse med vurderingen af, om EUudgifterne til de enkelte OP er er lovlige og formelt rigtige. Når generaldirektørerne udarbejder deres årlige aktivitetsrapporter, foretager de en detaljeret vurdering af de nationale revisionsmyndigheders arbejde og især af de fejlprocenter, der rapporteres for de enkelte OP er (eller grupper af OP er). Disse oplysninger sammenholdes med Kommissionens egne revisionsresultater og generaldirektoraternes andre oplysninger om de enkelte OP er 10 (jf. tekstboks 2). 10 Europa Kommissionen:»Inter service agreement on audit cooperation between DGs MARE, REGIO and EMPL for the programming period «af I sine årlige aktivitetsrapporter kan Kommissionen vælge at tage et fuldt (eller et delvist) forbehold vedrørende et OP. Som første skridt vurderer Kommissionen forvaltnings- og kontrolsystemets funktionsmåde på grundlag af sin overvågning af de nationale myndigheders overholdelse af lovbestemmelserne og, hvor det er relevant, status for de korrigerende foranstaltninger, der er aftalt med medlemsstaten vedrørende det pågældende OP. Som andet skridt vurderer Kommissionen de OP er, hvor den indledende gennemgang ikke har givet anledning til forbehold. Kommissionens væsentligste indikatorer i den forbindelse er de validerede kalkulerede fejlprocenter og de restfejlprocenter, som den selv har beregnet (jf. tekstboks 2). Siden 2012 er der generelt blevet taget forbehold vedrørende OP er, hvis restfejlprocenten har ligget over Kommissionens væsentlighedstærskel på 2 %. Der tages ikke forbehold, hvis restfejlprocenten er under 2 %, selv om den kalkulerede fejlprocent ligger over 5 % (jf. punkt 40 og bilag III). 11. Der er følgende forskelle mellem de fejlprocenter, der rapporteres af revisionsmyndighederne på samhørighedsområdet (og vurderes og konsolideres af Kommissionen i processen for opnåelse af sikkerhed), og de fejlprocenter, som Retten anslår i forbindelse med sin årlige revisionserklæring: De fejlprocenter, der beregnes af revisionsmyndighederne, skal være repræsentative for et OP (eller en gruppe af OP er), mens Rettens fejlprocenter beregnes for midlerne til samtlige medlemsstater. Rettens beregning af fejlprocenter er baseret på en statistisk repræsentativ stikprøve af transaktioner på EU-niveau, mens revisionsmyndighederne selv om de generelt anvender statistiske stikprøvemetoder også kan udvælge operationer til revision på grundlag af ikkestatistiske (og tilmed ikkerepræsentative) stikprøver.

18 16 Der er metodologiske forskelle med hensyn til kvantificeringen af revisionsresultaternes effekt 11. De fejlprocenter, der rapporteres af revisionsmyndighederne, vedrører imidlertid ikke den samme periode som dem, der offentliggøres af Retten 12. Disse årlige fejlprocenter er derfor ikke direkte sammenlignelige. Endvidere er Kommissionens restfejlprocenter flerårige og beregnes under hensyntagen til alle de finansielle korrektioner, der er foretaget på EU niveau og på nationalt niveau. PRINCIPPET OM ÉN ENKELT REVISION (»SINGLE AUDIT«) SOM DEFINERET I ARTIKEL I forbindelse med Den Europæiske Unions budget bruges udtrykket»én enkelt revision«om et system for intern kontrol og revision, der er baseret på det princip, at hvert kontrolniveau bygger på det foregående. Modellen med én enkelt revision har til formål at forhindre dobbeltkontrol og nedbringe de samlede udgifter til kontrol og revision på medlemsstatsniveau og i Kommissionen. Modellen skal også lette de reviderede enheders administrative byrde. I modellen med én enkelt revision er Kommissionen øverst i pyramiden (fordi den har det endelige ansvar for gennemførelsen af EU-budgettet). 13. I sin udtalelse nr. 2/2004 beskrev Retten en række generelle principper for anvendelsen af systemer for intern kontrol inden for rammerne af modellen med én enkelt revision (jf. bilag IV) 13. Retten er som EU s eksterne revisor ikke en del af Kommissionens system med én enkelt revision. 11 Kommissionens (og de nationale revisionsmyndigheders) kvantificering foretages med henblik på de finansielle korrektioner, der er nødvendige som følge af de konstaterede uregelmæssigheder. Det gælder især i forbindelse med manglende overholdelse af EU direktiver og nationale love om offentlige indkøb (jf. årsberetningen for 2012, Kommissionens svar til punkt 5.33 og bilag 1.1, punkt 9-11). 12 De fejlprocenter, som revisionsmyndighederne rapporterer i deres årlige kontrolrapporter for år n, vedrører de udgifter, der blev attesteret over for Kommissionen i år n-1. Rettens fejlprocenter for år n vedrører udgifterne i år n. 13 Revisionsrettens udtalelse nr. 2/2004 om»én enkelt revisionsmodel«(og et forslag til en struktur for intern kontrol i Fællesskabet) (EUT C 107 af , s. 1). 14 KOM(2005) 252 endelig af 15. juni KOM(2006) 9 endelig af 17. januar 2006, jf. navnlig aktion 5, 7, 9 og I juni 2005 fremlagde Kommissionen sine forslag til en»fællesskabsstruktur for integreret kontrol«med henblik på at sikre en mere effektiv og produktiv kontrol af EU s midler 14. I 2006 videreudviklede Kommissionen dette koncept i sin»handlingsplan for en integreret struktur for intern kontrol«15, som fik væsentlig betydning for udformningen af systemerne for intern kontrol i forbindelse med EFRU/Samhørighedsfonden og ESF som fastsat i forordningerne vedrørende programmeringsperioden Kommissionen foreslog navnlig: minimering af dobbeltkontrol (og maksimering af det kontrolniveau, der vil kunne opnås med de givne ressourcer) ved deling af kontrolinformation, så hvert kontrolniveau vil kunne fæste lid til det foregående niveau (princippet om én enkelt revision)

19 17 indførelse af nationale kontrolrapporter for at styrke ansvarligheden og tilskynde dem, der forvalter EU-midler, til at evaluere og forbedre deres systemer for intern kontrol opnåelse af sikkerhed fra eksterne uafhængige revisionsorganer anvendelse af fælles retningslinjer for de enkelte politikområder og»vedtagne procedurer«på både EU-niveau og nationalt niveau for at sikre en ensartet intern kontrol. 15. Det er fastsat i artikel 73 i forordning (EF) nr. 1083/2006, hvordan princippet om én enkelt revision skal anvendes på samhørighedsområdet i programmeringsperioden Her siges det, at Kommissionen kan reducere sin egen kontrol, hvis den har opnået rimelig vished for, at det operationelle programs forvaltnings- og kontrolsystemer fungerer effektivt (jf. tekstboks 3). TEKSTBOKS 3 ÉN ENKELT REVISION PÅ SAMHØRIGHEDSOMRÅDET SOM DEFINERET I ARTIKEL 73 Artikel 73, stk. 2:»Ved fastlæggelsen af sin egen revisionsstrategi fastsætter Kommissionen, for hvilke operationelle programmers vedkommende udtalelsen om systemets overensstemmelse, jf. artikel 71, stk. 2, er uden forbehold, eller hvor forbeholdene er trukket tilbage efter korrigerende foranstaltninger, hvor revisionsmyndighedens revisionsstrategi er tilfredsstillende, og hvor der på grundlag af resultaterne af Kommissionens og medlemsstatens revisioner er opnået rimelig vished for, at forvaltnings- og kontrolsystemerne fungerer effektivt.«artikel 73, stk. 3: For disse programmers vedkommende kan Kommissionen konkludere, at den først og fremmest kan henholde sig til [revisionsmyndighedens revisions]udtalelse [ ] for så vidt angår effektiviteten af den måde, systemerne fungerer på, og at den kun vil foretage sine egne revisioner på stedet, hvis der er begrundet mistanke om mangler ved systemet, som har indflydelse på udgifter, der er attesteret over for Kommissionen i et år, for hvilket der er afgivet [en revisionsudtalelse], som ikke indeholder noget forbehold med hensyn til sådanne mangler. Når Kommissionen når frem til en sådan konklusion, underretter den den pågældende medlemsstat herom. Når der er tegn på mangler, kan den kræve, at medlemsstaten foretager revisioner [ ] eller foretage sine egne revisioner«.

20 For så vidt angår de OP er, der har fået artikel 73-status, kan Kommissionen således opnå en stor del af sin sikkerhed med hensyn til EU-udgifternes lovlighed og formelle rigtighed fra revisionsmyndighedernes arbejde (princippet om én enkelt revision). Status som omfattet af bestemmelserne om én enkelt revision er altså en konsekvens af, at OP erne har effektive ordninger for intern kontrol. Denne forordningsbestemmelse bygger i høj grad på de»tillidskontrakter«, som der blev gjort forsøg med i programmeringsperioden De OP er, Kommissionen har givet status som omfattet af bestemmelserne om én enkelt revision, behøver imidlertid ikke at opfylde andre krav end dem, der allerede er fastsat i finansforordningen eller i sektorforordninger. 17. Hvis Kommissionen mener, at et OP opfylder alle de nødvendige betingelser, træffer den afgørelse om at underrette medlemsstaten i medfør af artikel 73. I 2010 fastlagde Kommissionen, hvordan dens tjenester skulle fortolke bestemmelserne om anvendelse af artikel 73, stk. 2. Disse interne regler (artikel 73-køreplanen) blev udformet som et arbejdsdokument og vedtaget af GD for Regionalpolitik og Bypolitik og GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion 17. I 2012 blev køreplanen ændret, og der blev fastsat yderligere kriterier for tildeling af artikel 73-status I forbindelse med de OP er, der har fået artikel 73-status, henholder Kommissionen sig til den relevante revisionsmyndigheds revisionsudtalelse. Nærmere bestemt foretager Kommissionen kun selv kontrol på stedet, hvis der er grund til at formode, at der er mangler ved systemet, som har konsekvens for lovligheden og den formelle rigtighed af de udgifter, der er attesteret over for Kommissionen vedrørende det pågældende år, medmindre revisionsmyndigheden har behandlet disse forhold tilstrækkeligt i sin revisionsudtalelse. 16 SEC(2004) 632/2 af 18. maj Europa Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion:»Roadmap for the implementation and for the monitoring of the correct implementation of the single audit principle«(endelig udgave udarbejdet sammen med GD for Regionalpolitik og Bypolitik), GD for Regionalpolitik og Bypolitik:»Summary of the audit work carried out and the results under the enquiry planning memorandum To obtain assurance on functioning of systems through review of the work of audit authorities Phase 1 and Phase 2«, , s Europa Kommissionens Generaldirektorat for Beskæftigelse, Sociale Anliggender og Inklusion:»Roadmap for the implementation and for the monitoring of the correct implementation of the single audit principle«(endelig udgave udarbejdet sammen med GD for Regionalpolitik og Bypolitik), Alt efter resultaterne af sin overvågning kan Kommissionen når som helst suspendere (eller tilbagekalde) et OP s status som omfattet af bestemmelserne om én enkelt revision 19. Hvis Kommissionen beslutter at suspendere (i stedet for at tilbagekalde) anvendelsen af artikel 73, skal der indgås aftale med den pågældende medlemsstat om yderligere korrigerende foranstaltninger.

21 19 REVISIONENS OMFANG OG REVISIONSMETODEN REVISIONSSPØRGSMÅL 20. I programmeringsperioden har Kommissionen i stigende grad henholdt sig til oplysningerne fra de nationale revisionsmyndigheder, og den har etableret et omfattende system, der ved hjælp af disse oplysninger skal give sikkerhed med hensyn til lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne fra EFRU/Samhørighedsfonden og ESF. 21. Ved hjælp af denne revision foretog Retten en analyse af, i hvilken udstrækning Kommissionen kan fæste lid til de nationale revisionsmyndigheders arbejde på samhørighedsområdet med henblik på sin egen opnåelse af sikkerhed, og gjorde status over Kommissionens gennemførelse af modellen med én enkelt revision (som fastsat i artikel 73) ved udgangen af Retten undersøgte navnlig, om Kommissionen: anvendte de nationale revisionsmyndigheders oplysninger hensigtsmæssigt med henblik på opnåelse af sikkerhed og når den gav OP er artikel 73-status gennem sin vejledning og støtte til revisionsmyndighederne har sikret en ensartet revisionstilgang på samhørighedsområdet. Retten analyserede også omkostningerne ved den styrkede revisionsordning, der blev indført i programmeringsperioden DEN OMFATTEDE PERIODE, DE ANVENDTE METODER TIL INDSAMLING AF BEVIS OG RETTENS REVISIONSKRITERIER 23. Revisionen vedrørte perioden og omfattede bl.a.: en vurdering af Kommissionens tilsyn med og overvågning af de nationale revisionsmyndigheder samt dens anvendelse af deres oplysninger i sine årlige aktivitetsrapporter en gennemgang af relevante oplysninger om konceptet»én enkelt revision«, om revisionsmyndighederne og om Kommissionens procedurer for tildeling af artikel 73-status til OP er

22 20 en analyse af Kommissionens fremskridt med hensyn til tildeling af artikel 73-status og af denne udviklings budgetmæssige effekt en undersøgelse af en stikprøve på 19 revisionsmyndigheder vedrørende EFRU/Samhørighedsfonden og/eller ESF i 15 medlemsstater med henblik på at vurdere deres overholdelse af væsentlige bestemmelser og deres effektivitet 20 EUT C 107 af , s KOM(2006) 9 endelig. en gennemgang af Kommissionens lovgivningsforslag for programmeringsperioden vedrørende de nationale revisionsmyndigheders rolle og ansvar en elektronisk spørgeskemaundersøgelse blandt de 112 revisionsmyndigheder med ansvar for EFRU/Samhørighedsfonden og/eller ESF, som blev spurgt om deres holdning til Kommissionens vejledning, støtte, tilsyn og overvågning, det interne kontrolsystems effektivitet og Kommissionens forslag vedrørende programmeringsperioden Ca. 97 % af samtlige revisionsmyndigheder besvarede spørgeskemaet en overslagsberegning af kontrolomkostningerne i forbindelse med revisionsaktiviteterne i programmeringsperioden baseret på revisionsmyndighedernes oplysninger i spørgeskemaundersøgelsen samtaler med lederne af 36 revisionsmyndigheder (eller disses repræsentanter) i 17 medlemsstater, som i spørgeskemaundersøgelsen havde tilkendegivet deres interesse. 24. Revisionsresultaterne blev sammenholdt med de relevante bestemmelser i forordningerne for programmeringsperioden og Kommissionens egne regler og retningslinjer for tildeling af artikel 73-status. Der blev også taget hensyn til de generelle principper for en integreret struktur for intern kontrol, der er beskrevet i Rettens udtalelse nr. 2/ og i Kommissionens handlingsplan fra , samt til de krav, der er fastsat i Internationale Standarder om Revision (ISA erne) og i de vejledende noter fra Koordinationsudvalget for Fondene (Cocof ) til revisionsmyndighederne.

23 21 BEMÆRKNINGER ANVENDTE KOMMISSIONEN DE NATIONALE REVISIONSMYNDIGHEDERS OPLYSNINGER HENSIGTSMÆSSIGT MED HENBLIK PÅ OPNÅELSE AF SIKKERHED, OG NÅR DEN TILDELTE OP ER ARTIKEL 73-STATUS? 25. Hvis de nationale revisionsmyndigheders arbejde skal kunne give Kommissionen sikkerhed med hensyn til lovligheden og den formelle rigtighed af udgifterne fra EFRU/Samhørighedsfonden og ESF, skal revisionsmyndighedernes oplysninger være udtømmende, pålidelige og nøjagtige. Det gælder især for artikel 73-OP er, hvor Kommissionen i princippet vil henholde sig til revisionsmyndighedernes revisionsudtalelser i sin proces for opnåelse af sikkerhed. Retten: af de 317 OP er under EFRU/Samhørighedsfonden (73 %) og 90 af de 117 OP er under ESF (77 %). gennemgik, hvordan oplysningerne fra revisionsmyndighederne blev præsenteret i begge generaldirektoraters årlige aktivitetsrapporter undersøgte de specifikke risici, der var forbundet med den måde, hvorpå de nationale revisionsmyndigheder beregnede og rapporterede fejlprocenter, og tog hensyn til de finansielle korrektioner, der var foretaget på nationalt niveau undersøgte, hvilke OP er Kommissionen havde besluttet at give artikel 73-status, hvornår medlemsstaterne var blevet underrettet om afgørelserne herom, og om alle minimumsbetingelserne for at træffe dem var opfyldt vurderede, om Kommissionen havde fastlagt en robust overvågningsstrategi for artikel 73-OP erne. FOR NÆSTEN TRE FJERDEDELE AF OP ERNES VEDKOMMENDE HENHOLDT KOMMISSIONEN SIG I 2012 TIL REVISIONSMYNDIGHEDERNES OPLYSNINGER 26. I 2012 vurderede Kommissionen, at i alt 322 af de 434 OP er (74 %) ikke krævede forbehold 22. Disse OP er tegner sig for ca. 340 milliarder euro (69 %) af det samlede anslåede budget for EFRU/Samhørighedsfonden og ESF (EU-midler samt national offentlig og privat finansiering). Bilag III giver en oversigt over, hvordan Kommissionen og de to generaldirektorater klassificerede de 434 OP er under EFRU/Samhørighedsfonden og ESF i 2012.

24 Antallet af OP er uden forbehold steg væsentligt i forhold til 2011, hvor i alt 264 OP er (61 %) var uden forbehold (svarende til 260 milliarder euro (53 %) af det samlede budget) 23. Stigningen skyldtes næsten udelukkende, at GD for Regionalpolitik og Bypolitik i 2012 ikke længere tog forbehold vedrørende et større antal OP er under EFRU/Samhørighedsfonden. 28. Med hensyn til en væsentlig del af samhørighedsbudgettet mente Kommissionen således i 2012, at OP ernes interne kontrol fungerede effektivt, og at EU-udgifterne var lovlige og formelt rigtige OP er under EFRU/ Samhørighedsfonden (54 %) og 93 OP er under ESF (79 %). 24 Kapitel 4, bilag 4.2, i årsberetningen for 2010 (EUT C 326 af , s. 1), kapitel 5, bilag 5.2, i årsberetningen for 2011 (EUT C 344 af , s. 1) og kapitel 5, bilag 5.2, i årsberetningen for 2012 (EUT C 331 af , s. 1). RISICI KNYTTET TIL KOMMISSIONENS ANVENDELSE AF DE NATIONALE MYNDIGHEDERS OPLYSNINGER OM FEJLPROCENTER OG FINANSIELLE KORREKTIONER 29. Kommissionens proces for opnåelse af sikkerhed på samhørighedsområdet bygger på to hovedindikatorer: de kalkulerede fejlprocenter, der indberettes af de nationale revisionsmyndigheder (og valideres af Kommissionen), og restfejlprocenten, som den selv beregner (jf. punkt 10 og tekstboks 2). Dette kræver, at både de fejlprocenter, som de nationale revisionsmyndigheder har indberettet, og oplysningerne om finansielle korrektioner på nationalt niveau er nøjagtige og pålidelige. Endvidere skal Kommissionen anvende disse oplysninger hensigtsmæssigt, så dens vurdering afspejler situationen i forbindelse med de enkelte OP er korrekt. FLERE AF DE REVISIONSMYNDIGHEDER, SOM RETTEN UNDERSØGTE, HAVDE INDBERETTET FEJLPROCENTER, DER IKKE VAR TILSTRÆKKELIG NØJAGTIGE OG PÅLIDELIGE 30. Revisionsmyndigheder, som ikke kontrollerer EU-udgifternes lovlighed og formelle rigtighed effektivt, er naturligvis en væsentlig hindring for gennemførelsen af modellen med én enkelt revision på samhørighedsområdet. Rettens undersøgelser af revisionsmyndighederne i perioden viste, at der i en række tilfælde var mangler med hensyn til måden, fejlprocenterne beregnes (og rapporteres) på (jf. tekstboks 4) 24. Der er derfor tvivl om, hvorvidt de fejlprocenter, som flere af revisionsmyndighederne indberettede, er nøjagtige og pålidelige. Kommissionens Interne Revisionstjeneste har også i en rapport fra 2013 konstateret, at der er risiko for, at revisionsmyndighederne underrapporterer problemer.

25 Retten noterer sig, at Kommissionen kan afbryde eller suspendere betalingerne, hvis revisionsmyndigheder underrapporterer problemer vedrørende OP er. Forordningerne vedrørende programmeringsperioden indeholder imidlertid ingen bestemmelse, som gør det muligt for Kommissionen at foretage målrettede finansielle nettokorrektioner vedrørende OP er, for hvilke revisionsmyndighederne gentagne gange underrapporterer problemer. TEKSTBOKS 4 RETTENS EGEN UNDERSØGELSE AF REVISIONSMYNDIGHEDERNE: DE VÆSENTLIGSTE RESULTATER Rettens undersøgelse af 19 revisionsmyndigheders arbejde i perioden viste følgende: Syv revisionsmyndigheder anvendte en stikprøvemetode, der ikke stemte overens med lovbestemmelserne og/eller Kommissionens vejledning, eller udtog stikprøven af operationer til revision på en forkert måde. I forbindelse med mindst én af de revisioner af operationer, som dens egne revisorer genudførte, konstaterede Retten uregelmæssigheder hos 12 revisionsmyndigheder, enten i relation til forhold, som ikke var blevet kontrolleret (ofte på grund af forskelle i revisionsomfang og -metode), eller hvor revisionsmyndigheden havde undervurderet konstateringens betydning. Hos fem revisionsmyndigheder konstaterede Retten tilfælde, hvor revisionsmyndigheden uberettiget havde udeladt fejl fra beregningen af fejlprocenten eller på anden måde havde beregnet fejlprocenten forkert. De forskelle, som Retten konstaterede i disse tilfælde, var væsentlige (de forhøjede den kalkulerede fejlprocent med mere end 0,5 %) og/eller ville have haft en indvirkning på revisionsudtalelsen. Efter sin undersøgelse af 19 revisionsmyndigheder i perioden konkluderede Retten, at otte samlet set var»effektive«. Ni blev vurderet som»delvis effektive«, og to som»ikke effektive«25. Fem af de 19 revisionsmyndigheder, som Retten undersøgte, havde i deres årlige kontrolrapporter underrapporteret OP ernes fejlprocenter væsentligt. Dette betød, at forvaltningsmyndighedernes og attesteringsmyndighedernes finansielle korrektioner var utilstrækkelige. 25 Årsberetningen for 2010, kapitel 4, bilag 4.2, årsberetningen for 2011, kapitel 5, bilag 5.2, og årsberetningen for 2012, kapitel 5, bilag 5.2.

26 24 KOMMISSIONENS MULIGHEDER FOR AT VALIDERE DE FEJLPROCENTER, DER OPLYSES I DE ÅRLIGE KONTROLRAPPORTER, ER BEGRÆNSEDE 32. Kommissionen foretager hvert år en skrivebordsgennemgang af de årlige kontrolrapporter, som indeholder resuméer af revisionsmyndighedernes systemrevisioner og revisioner af operationer vedrørende de udgifter, der blev attesteret over for Kommissionen i det foregående år. Rettens revision viste imidlertid, at Kommissionens muligheder for i forbindelse med denne skrivebordsgennemgang at kontrollere beregningen af fejlprocenterne og om fornødent foretage justeringer er begrænsede. Retten har allerede bemærket dette i de foregående år 26, og begrænsningen skyldes, at revisionsmyndighederne ikke er forpligtede til at sende Kommissionen detaljerede oplysninger (f.eks. revisionsrapporter) om deres revisioner af operationer De kortfattede oplysninger i de årlige kontrolrapporter gør det ikke muligt at genberegne fejlprocenterne eller kontrollere, at revisionsmyndighederne rent faktisk har anvendt den stikprøvemetode, der er beskrevet i deres revisionsstrategi. Kommissionen vil normalt kun foretage en begrænset sandsynlighedskontrol af de rapporterede fejlprocenter (jf. punkt 65, første og andet led). Supplerende oplysninger, der kan muliggøre en mere effektiv kontrol, indhentes ikke systematisk, men kun fra sag til sag, hvis skrivebordsgennemgangen afslører forhold, der bør afklares. Rettens kontrol viste, at Kommissionens vurdering af de fejlprocenter, der blev rapporteret af revisionsmyndighederne, generelt var effektiv i de tilfælde, hvor den havde sådanne oplysninger. 26 Årsberetningen for 2011, punkt 5.50, og årsberetningen for 2012, punkt Bilag VI til Kommissionens forordning (EF) nr. 1828/2006 af 8. december 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006 om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden og til Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1080/2006 om Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EUT L 371 af , s. 1). 28 Årsberetningen for 2012, punkt 5.52 og Årsberetningen for 2012, punkt 5.52 og Rettens analyse af de årlige aktivitetsrapporter for 2012 fra GD for Regionalpolitik og Bypolitik og GD for Beskæftigelse, Sociale Anliggender, Arbejdsmarkedsforhold og Inklusion (på grundlag af de oplysninger, der forelå i Kommissionen, og supplerende data rekvireret fra revisionsmyndighederne) viste følgende med hensyn til 138 OP er under EFRU/ Samhørighedsfonden og ESF 28 : For 51 af de 138 undersøgte OP er havde Kommissionen ikke tilstrækkelige oplysninger til, at den kunne godkende (eller genberegne) de fejlprocenter, revisionsmyndighederne havde rapporteret. Heri indgik tilfælde, hvor de reviderede udgifter, der var anført i den årlige kontrolrapport, ikke fuldt ud modsvarede OP ernes udgifter i året, eller hvor revisionsmyndighederne ikke havde beregnet fejlprocenterne nøjagtigt. For fem af de 138 undersøgte OP er (herunder ét artikel 73-OP) lå den restfejlprocent, som Retten genberegnede, over Kommissionens væsentlighedstærskel på 2 %. Dette burde have ført til yderligere forbehold fra Kommissionen vedrørende de pågældende OP er under EFRU/Samhørighedsfonden 29.