Ristdanuk UAS. Projekt Vinterraps. Tværfagligt projekt 13. Dec Klaus Fuglsang, Mariya Deyneka & JT Erhvervsakademiet Lillebælt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ristdanuk UAS. Projekt Vinterraps. Tværfagligt projekt 13. Dec. 2013. Klaus Fuglsang, Mariya Deyneka & JT 12-14. Erhvervsakademiet Lillebælt"

Transkript

1 Ristdanuk UAS Tværfagligt projekt 13. Dec Projekt Vinterraps Klaus Fuglsang, Mariya Deyneka & Morten Steg Erhvervsakademiet Lillebælt Fag: tværfagligt projekt Vejleder: Ole Thuesen & Lars Bernt Hansen Tegn: Dato: 13/

2 Forord Vi er tre jordbrugsteknologstuderende, som begyndte et samarbejde i efteråret 2012 omkring et markedsanalyseprojekt. Klaus Fuglsang og Mariya Deyneka læser økonomi, og Morten Steg læser planter som speciale. Vi har været på en fælles studietur til Ukraine i april 2013 med et højt fagligt indhold. Efterfølgende har vi skrevet to projekter sammen, som bl.a. handlede om international kommunikation og etablering af en planteavlsfarm i Vest-ukraine. Vi har navngivet vores projektteam Ristdanuk. Første stavelse Rist betyder vækst på Ukrainsk, anden stavelse dan er de tre første bogstaver i Danmark, og sidste stavelse uk, er de to første bogstaver i Ukraine (udtales: ris da nok). Projektteamet har oprettet en hjemmeside, som er under løbende udvikling, og vil beskrive hele vores fælles uddannelsesforløb Vi har opnået særdeles positiv synergi i vores samarbejde, og fortsætter dette samarbejde studietiden ud. I denne rapport beskriver vi nogle anvendelsesmuligheder med droner i planteavl samt et tænkt eksempel, hvori der indgår konkrete beskrivelser og beregninger. 1

3 Resume Under en praktikansøgning hos Axzon A/S, blev vi opmærksomme på anvendelsesmulighederne af dronefly indenfor planteavl. I dansk landbrug er der fra myndighedernes side krav om reduktion af sprøjtemidler, og generelt er der en søgning af optimeringsmuligheder for at øge indtjeningen. Der er for nuværende forskningsprojekter i gang rundt omkring i DK, for at undersøge anvendelsesmulighederne. Således er Københavns universitet og Århus universitet i samarbejde med miljøministeriet og datalogisk institut i gang med forskellige forsøg/projekter med dronefotografering af landbrugsafgrøder. Denne rapport beskriver droner og deres anvendelsesmuligheder. Der tages udgangspunkt i en konkret Vinterraps mark, som er blevet fotograferet af en drone. Der peges på 4 eksempler af variationer i et ortofoto af den pågældende mark, som kan give anledning til undringer. Selve analyseafsnittet beskriver et tænkt eksempel i denne Vinterraps afgrøde i forhold til nødvendig om såning efter ud-vintring eller snegleangreb. Dronen indgår som et redskab til at identificere problemområder og omfang. Der er på baggrund af indsamlet markdata fra det pågældende areal kombineret med dronemetode-teknologien foretaget beregninger af optimeringseffekten af handlingen. Resultatet viser, at det er virkelig præcision der bestemmer udfaldet. Der er efterfølgende foretaget en investeringsberegning med tilhørende følsomhedsberegning, som er sammensat i et Excelprogram. Investeringsberegningen er holdt op imod en indkøbt ydelse, og det viser at arealstørrelsen er den mest afgørende faktor for rentabiliteten. Denne enkelte analyse kan positivt vise, at der teoretisk kan være penge at hente i droneteknologien, og da dette kun er en enkelt afgrøde med et enkelt tænkt eksempel, kan optimeringseffekten samlet set blive endnu højere med flere afgrøder, og i forbindelse med yderligere indsatsområder. Det store øjeblik vi venter på er, at alle led så som dataprocesser og teknologier bliver så optimale, at metoden kan foregå fuldstændig automatisk uafhængig af den menneskelige tolkning. Udviklingen går i dag så hurtigt, at der kan blive tale om et stort perspektiv. Der er her behov for et mangfoldigt samarbejde. 2

4 English Summary During an internship application at Axzon A / S, we were informed of the possible use of drones in crop production. In Danish agriculture, the authorities strengthen the demand of reducing pesticides, and generally there is a search of optimization opportunities to increase revenue. There is currently research underway around the DK, to examine the applicability through various initiatives and experiments. Thus, the University of Copenhagen and Aarhus University in collaboration with the Ministry of Environment and computer science institute engaged in various tests / projects drone photography of agricultural crops. This report describes the drones and their use. The starting point is a definite winter rape field which has been photographed by a drone. It identifies four examples of variations in an orthophoto, which can give rise to further studying. The analysis section describes a hypothetical example in this field in relation to the necessity of sowing after frost damages or snail attack. The drone is used as a tool to identify problem areas and scope. It is on the basis of collected field data from the area combined with drone technology method calculated the optimization effect of the action. The result shows that it is really precision that determines the outcome. Subsequently, an investment calculation and associated sensitivity analysis, which is composed of an Excel program. Investment calculation is held against a purchased service, and it shows that the price of the service and the land size is the most crucial factors in capitalization. This individual analysis can positively demonstrate that theoretically could be a business in drone technology, and since this is only a single crop with a simple hypothetical example, the optimization affect overall will be higher with more crops, and in further areas. The big moment we are waiting for is that all joints such as data processes and technologies will be as optimal so that the method can be performed completely automatically independent of human interpretation. Development today is going very fast and brings this in great perspectives. This is a need for multifaceted cooperation. 3

5 Tak Vi vil gerne takke alle aktører, som har bidraget med midler og viden til denne rapport. Uddannelsessted: EAL, som har bidraget med midler til deltagelse i UAS-konferencen. Planteavlskonsulenter Jens Erik Jensen fra Videncentret for landbrug Planteavlere: Torben Thomsen og driftsleder Martin fra TH-Agro Bo Jensen fra Egeskov Droneleverandører & andre leverandører Steven Friberg fra Danish Aviation System Eskild Plate Kristensen & Martin Kuchler fra Porthos Aerial Survey Robert Nøddebo Poulsen fra Spectrofly Forskere: Rasmus Nyholt Jørgensen fra Århus universitet En særlig tak til: Jesper Rasmussen fra Københavns universitet. Jesper Rasmussen har været vores helt unikke og uvurderlige støtte i dette projekt 4

6 Indhold Forord... 1 Resume... 2 English Summary... 3 Tak... 4 Arbejdsfordeling Indledning Problemstilling Problemformulering Hovedspørgsmål Målgruppe for rapporten Afgrænsning Metode Analysedesign Rapportens paradigme platform Metoder til dataindsamling, analyser og beregninger Redegørelse af tværfaglighed i rapporten Idegrundlag Vores introduktion til dronerne Begrebsdefinering (hvad er Droner?) Afgrøden/Vinterraps Hvad er vinterraps Etablering Gødskning Ukrudt Sygdomme og skadedyr Høst Analyseafsnit Vores drone/markforsøg Oversigtsfoto (ortofoto)

7 4.1.2 Udpegede områder Tænkt eksempel Hvad er mulighederne Forudsætninger til merværdi i vinterraps Metode til tælling af planter Om-såning Økonomiske forudsætninger Dronen Kalkulationsrente Løn og timeforbrug Areal og optimeringsgevinst Prisen på ekstern drone ydelse Økonomisk konsekvens beskrivelse Investeringsberegning Nulpunkts og følsomhedsanalyser Diskussion Konklusion Anbefaling Perspektivering Litteraturliste Kildeliste

8 Arbejdsfordeling Fælles Forord, resume, indledning til og med afgrænsning. Droneforsøg, diskussion, konklusion, anbefaling og perspektivering. Klaus Fuglsang Metode, Idegrundlag, metode til tælling af planter og økonomiske forudsætninger. Mariya Deyneka Økonomiske konsekvenser, struktur i rapport og bilagsmappe. Morten Steg Arealet /afgrøde og tænkt eksempel. Billede 1. Ristdanuk-teamet i arbejdstøjet 7

9 1 Indledning I forbindelse med en praktikansøgning til praktikophold hos Axzon A/S 1, som er et dansk aktieselskab, der driver store svinelandbrug i Polen, Ukraine og Rusland, talte vi med direktør Tom Axelgaard. Vi talte om, hvilke opgaver vi kunne arbejde med under praktikopholdet, og her gik Tom Axelgaard lige til stålet og nævnte, at de havde et droneprojekt i Rusland, som der var nogle politiske problemer med. Han mente, at det kunne lige være en fin opgave for sådan nogle jordbrugsteknologer som os, hvilket vi selvfølgelig var noget spørgende over for. Vi greb bolden og tænkte, det kunne da være interessant, og vi var straks draget af at undersøge, hvad det egentlig var, i hvilke sammenhænge dette kunne anvendes, med det resultat at begreberne fløj rundt i hovederne på os. Vi deltog efterfølgende i en landbrugsdebat i Valby med fødevareministeren og miljøministeren, som handlede om problematikken vedr. landbrug og natur, her dukkede ideen til sammenhængene med dronerne op. 1.1 Problemstilling Dansk landbrug er udfordret af benhård konkurrence fra udlandet. De danske planteavlere er vokset i størrelse, og har samtidig formået at super trimme/optimere deres bedrifter, og det er kun marginalerne, der kan afgøre den nødvendige positive bundlinje. Dansk landbrugs mulighed for at anvende nærringsstoffer og sprøjtemidler er afgørende for høstudbytter og afgrødekvalitet i den konventionelle produktion. Samtidig belaster anvendelsen af nærringsstoffer og sprøjtemidler natur og miljø. Nærringstof tildelingen til landbrugsarealerne er løbende igennem årene blevet reduceret, og udbringningen af kvælstof reguleres i dag via en samlet kvælstofkvote for den enkelte bedrift, det samme gælder for fosfor. Hvad angår pesticider er Danmark et af de EU-lande, som har arbejdet hårdest for en reduktion af belastningen, og der har siden 1986 været gennemført adskillige pesticidhandlingsplaner. Kravet er til stadighed en reduktion af sprøjtemidlerne, og med en ny afgift på de mest belastende sprøjtemidler, er målet at kunne reducere forbruget med 40 pct. ved udgangen af Axzon A/S (kilde 1) 2 Natur og Landbrugskommissionen (litteratur nr. 1 anbefaling 17) 8

10 For fortsat at kunne drive et rentabelt og bæredygtigt planteavlsbrug i Danmark, må der tages nye metoder/teknologi i brug. Et væsentligt udviklingsspor er udviklingen og implementering af ny teknologi. En af teknologierne/metoderne er en fremtidig anvendelse af GPS baseret drone (UAS) 3, som kan fotografere afgrødernes status og de uønskede ukrudtsarter på markerne, for derefter at overføre data til traktors, gødningsspreder og marksprøjtes computer/gps-systemer. Herefter vil der kunne præcisions doseres, og derved opnås besparelse af nærringsstoffer & sprøjtemidler, brændstof, slid og arbejdstimer til gavn for både landbrugserhvervet og naturen. 1.2 Problemformulering For at kunne argumentere for brugen af droner, finder vi det interessant at undersøge i hvilke metodiske sammenhænge, kan det i dag give mening at anvende dronerne Hovedspørgsmål Hvad er de økonomiske konsekvenser for en planteavler på et given areal med en given afgrøde ved en specifik metode, i forhold til den metode der i dag anvendes? Underspørgsmål Hvordan kan et tænkt eksempel optimere produktionsøkonomien? Kan det være rentabelt for planteavleren, at investere i en drone frem for at indkøbe ydelsen af eksternt firma, og i givet fald hvilke faktorer afgøre rentabiliteten? 1.3 Målgruppe for rapporten Projektteam Ristdanuk Formidlingsrapport til driftsleder af det pågældende areal Lærer og sensor Øvrig omverden (Mikro/Makro) der kan drage nytte af den 3 Unmanned Aircraft System 9

11 1.4 Afgrænsning Problemejer er anonym Optimering i rapporten er ikke ment som den ultimative løsning, men et udtryk for forbedring af en tilstand. Projektet er overordnet begrænset til vækstsæsonen i Vinterraps. Plantesundhedsvurdering er antaget, fordi det beror på en vurdering ved inspektion af afgrøden. Markskader er antaget ud fra en teoretisk synsvinkel. Investeringsberegningen er kun beregnet ud fra halvdelen af planteavlerens disponible areal, fordi denne teknologi stadig mangler erfaring. Der er ikke indregnet moms, skat samt tilskuds midler fra EU & DK. Alle beregninger er foretaget i faste priser, og produktionsøkonomien er regnet ud fra det pågældende areals Markblad. 1.5 Metode Analysedesign Vores overordnede analyse-design er et Casestudie 4, fordi casen omhandler et specifikt forretningsområde med dronefotografering som metode. Det drejer sig her om at frembringe forståelse og begrundelse for at anvende fænomenet UAS i denne kontekst (planteavl). Det kræver kvalitative interviews/analyser fra forskellige kilder, samt data fra sekundære kilder. Vi befinder os i en situation, hvor vi via kritisk indsamlet viden, analyser og beregninger samt formidler helt ny viden til vores projekt, som igen generer helt nyudviklet viden til omverdenen. 4 Business Research Methods (litteratur nr. 2 Side 59) 10

12 1.5.2 Rapportens paradigme platform Vores tilgang til studiet vil overvejende være konstruktivistisk/hermeneutisk, fordi noget videns indsamling foretages med kvalitative interviews, og dermed fortolkende adfærd. Vi fortolker sekundært data, og har i overvejende grad at gøre med en viden, som er viderefortolket. Men den reneste viden kommer fra forskere, som har udført nogle videnskabelige eksperimentelle feltstudier, deres tilgang er forholdsvist positivistisk/videnskabelig Metoder til dataindsamling, analyser og beregninger Søgning på internettet Litteraturstudie bl.a. i Syddansk universitets databaser Deltagelse i konference/event (optaget på lydfil) Semi-struktureret interviews med interviewguides, som er optaget på lydfiler. Mail korrespondancer og telefonkorrespondancer Vores drone/markforsøg Vejledning vedr. gødskning og harmoni Modeller og teorier fra investering & finansiering samt erhvervsøkonomi Forskningsbaserede publikationer 1.6 Redegørelse af tværfaglighed i rapporten Rapporten indeholder metodisk korrekt søgning/videns indsamling, som dækker fælles fag på JT linjen. Der er dybdegående beskrivelser af relevante konventionelle dyrkningsbetingelser af den givne afgrøde m.m. fra faglinjen planter på JT-studiet, og der indgår produktionsøkonomi samt økonomiske investeringsberegninger med tilhørende følsomhedsanalyser fra økonomilinjen på JTstudiet. 5 Valg der skaber viden (litteratur nr. 3side 56) 11

13 2 Idegrundlag 2.1 Vores introduktion til dronerne Tom Axelgaard som tidligere beskrevet, nævnte at de ønskede at implementere droner i deres farme i Østeuropa. Vi tænkte, at så er emnet nok oppe i tiden. Landskonsulent Jens Erik Jensen fra Videnscentret for landbrug har dernæst fortalt os en helt del igennem et Skype interview 6. Han fortalte om et IPM 7 projekt hos TH-Agro 8, og han er umiddelbart positiv overfor det, men han siger også, at der ikke er mange penge at gøre godt med. Det er også bestemt af priserne på sprøjtemidler, nærringsstoffer og den politiske ageren. IPM dagen hos TH-Agro kan følges på et ca. 30 minutters You-tube video klip her 9 Jens Erik Jensen mener, at droneprojektet i fremtiden kan blive særdeles brugbart, det skal bare foregå fuldstændig automatisk, der skal ikke være meget manuelt arbejde i det. Jens Erik Jensen sendte os et links til en konference i Hans Christian Andersen Airport. Under deltagelse i den, fik vi kontakten til nogle forskellige aktører indenfor branchen 10. Billederne 2. & 3. er fra vores deltagelse i dronekonferencen i Hans Christian Andersen Airport (kilde Egen tilvirkning) 6 Jens Erik Jensen (Kilde 2 & Bilag 1) 7 Integreted Pest Management (Kilde 3) 8 TH-Agro (Kilde 4) 9 You-tube klip IPM dag (Kilde 5) 10 Lydfiler fra UAS- konference (Kilde 6) 12

14 Det seneste års tid, har der været meget fokus på Dronefotografering, og miljøministeriet har i samarbejde med Jesper Rasmussen 11 fra Københavns universitet, søsat et forskningsprojekt omkring anvendelsen af dronefotografering til at spotte uønskede ukrudtsarter på markerne. På Aarhus universitet, forsker Rasmus Nyholt Jørgensen 12 også med droner, han har forsket i metoden med nærinfrarøde fotooptagelser. 2.2 Begrebsdefinering (hvad er Droner?) Droner er førerløse luftfartøjer, også kaldet UAV 13 eller UAS 14, som kan anvendes til forskellige formål. Droner har været anvendt i mange år, specielt i forbindelse med overvågning og militære anliggender, anført af USA. Det er først indenfor de sidste 2-3 år, man har tænkt dem ind i planteavlsbrugs sammenhæng, hvor det menes, at de kan anvendes i forbindelse med begrebet Precision Farming 15. Der findes i vores verden to typer droner, en Fixed Wing og en Hexacopter. En Fixed Wing er, som navnet siger, er en drone med faste vinger ligesom et fly. Den kan overflyve forholdsvis store arealer på relativ kort tid. Dernæst er der Hexacopter-typen, som egentlig er en miniature udgave af en helikopter, blot med flere propeller. Den er specielt velegnet til mindre arealer og særlig god til præcisionsopgaver. Dronerne kan betjenes manuelt med en fjernstyring (UAV) men de kan også styres automatisk via forprogrammerede GPS-koordinater (UAS). I forbindelse med Precision Farming er det GPS styringen, der er interessant, fordi GPS er mere præcist end manuel betjening. Dronerne udstyres i princippet med to forskellige typer kameraer. Den ene type er et RGB kamera, som er et højtopløseligt kamera, der gengiver præcist det, som det fotograferer. Det er tænkt til, at kunne bestemme sammensætningen af de forskellige planter på arealerne. Den anden type er et NIR/NDVI der kan anvendes til at måle klorofylindholdet og biomassen på arealerne. Udover dem, er der forskellige kombinations kameraer (mulitispectral). Der kører pt. nogle forsøg i forhold til præcisering af næringsstof, samt detektering af sygdomstegn på planter Jesper Rasmussen (kilde 7) 12 Rasmus Nyholt Jørgensen (kilde 8) 13 Unmanned Aerial Vehicle 14 Unmanned Aircraft System 15 Precision Farming betyder målrettet indsats. 16 Drones (Bilag 2) 13

15 3. Afgrøden/Vinterraps 3.1 Hvad er vinterraps? I 2013 dyrkede danske landmænd ha med industrifrø, det er en stigning på ha i forhold til Industrifrø består hovedsageligt af raps og heraf først og fremmest vinterraps. 17 Billede 4. Herover kan rapsplantens vækststadier ses fra spire til høst. Ved alle stadier er der forskellige farer og muligheder, der skal undersøges for at give en optimering af udbyttet (kilde: Bayercropscience) Etablering Vinterraps sås normalt fra 10. til 25. august. For at få en hurtig og ensartet etablering er det vigtigt, at rapsen sås i ca. 2 cm dybde i en bekvem, fugtig jord. Raps kan sås direkte, jorden skal være så porøs, at rapsplanterne kan etablere sig Gødskning Fastsættelse af det økonomisk optimale næringsstofbehov skal ske efter forholdene i hver enkelt mark og ud fra det forventede udbytteniveau. Kvælstofmængden skal altid fastsættes under hensyntagen til ejendommens samlede kvælstofkvote. Vinterraps kan have behov for at få tilført kg N om efteråret. For mineraljord uden tilførsel af husdyrgødning i årene forud og med flere års korn som forfrugt er kvælstofbehovet kg N pr. ha. Behovet for tilførsel af svovl er kg pr. ha eller 20 pct. af behovet for kvælstof. Mangel på svovl kan medføre store udbyttetab, fordi raps er følsom for svovlmangel. Svovl anvendes som byggesten og indgår i proteiner og enzymer. Fosforbehovet ligger på ca. 32 kg/ha og kaliumbehovet ligger på ca. 91 kg/ha. Raps er sårbar for kaliummangel, fordi det indgår i bladene i læbeceller som holder saftspændingen. 17 Afgrøde i dansk landbrug (kilde 9) 14

16 Bor er vigtigt for raps, det bruges til at danne komplekser med kulhydrater der indgår i cellevægge. Bormangel viser sig bl.a. ved korte internodier, misdannet stængel med revner rødmamorerede blade og dårligt udviklet blomsterstand Ukrudt Notater om eventuel forekomst af ukrudt er værdifulde, når der skal tages stilling til, om der skal sprøjtes i forbindelse med såning og en sprøjteplan i efterår og forår. Hvis afgrøden er trængt, bør spildkorn og græsser bekæmpes allerede først i september. Det gælder ofte ved pløjefri dyrkning/grubbesåning. Hvis spildkorn og/eller græsser ikke er bekæmpet tilstrækkeligt i efteråret, kan det være nødvendigt at følge op i foråret. Rækkesåning af vinterraps giver mulighed for radrensning, som har vist sig lige så effektiv til ukrudtsbekæmpelse som kemisk bekæmpelse. Kapaciteten er dog normalt mindre, end med en moderne marksprøjte Sygdomme og skadedyr Der findes mange sygdomme, som kan ramme raps, igen handler det om forebyggelse ved et godt sædskifte, kalkning, dræning m.m. Der kan også bekæmpes og forbygges med kemisk behandling. De mest kendte sygdommer er, kålbrok, rodhalsråd (Phoma), knoldbægersvamp, skulpesvamp, gråskimmel og skulpesvamp. Raps kan rammes af en del skadedyr igennem vækstsæsonen. På lerede jorder kan der i nogle efterår være store forekomster af agersnegle. Forebyggelse kan være at holde marken sort, kvikbekæmpelse før høst reducerer også sneglenes fødeudbud Andre skadedyr, der kan være et problem i fremspiringsfasen, kan være rapsjordlopper og trips Når rapsen når til knop- og blomst-stadium, er der andre skadedyr, der truer udbyttet i raps. Glimmerbøsser æder knopper, skulpesnudebiller skader ved at skabe indfaldsveje for skulpegalmyggene, som ligger larver i skulperne Høst Vinterraps kan høstes efter skårlægning eller ved direkte tærskning på rod, hvor mange vælger en nedsprøjtning. Udbyttet ligger typisk på hkg. pr. ha. raps afregnes normalt i standard kvalitet, som svarer til et vandindhold på 9 pct. og et olieindhold på 40 pct Vinterraps dyrkningsvejledning (kilde 10 & bilag 3) 15

17 4. Analyseafsnit 4.1 Vores drone/markforsøg Vi har valgt at tage udgangspunkt i en Vinterrapsmark med en anonym problemejer, som vi dog kender. Afgrøden er sået d. 20/8 2013, og blevet inspiceret og fotograferet d. 23/ , hvor vi har fået foretaget en overflyvning med en drone på det pågældende areal, og lavet 87 fotos. 19 Overflyvningen blev udført af Porthos Aerial Survey 20. Vi var udfordret af vinden den pågældende dag, dronen måtte bruge ekstra meget energi og løb 4 gange tør for strøm, derfor er kun 2/3 af arealet fotograferet. Ud over fotos har vi fået udleveret jordbundsanalyser, EM-38 målinger, sædskifteplan, markblad og gødningsplan 21 De 87 fotos blev foretaget af et eksternt firma, og vi har fået udleveret alle enkeltfoto samt GPS koordinater, hvor de er taget. Dem har vi dernæst manuelt sammensat i et ortofoto 22 på et stort kort via Google Earth. Som tidligere nævnt var vi udfordret af vinden den dag, og vi har ikke nået det overlap af billederne på 20 pct. der skulle til, for at lave et fornuftigt ortofoto. Der optræder derfor enkelte huller i det samlede billede. Denne proces kunne have været foretaget automatisk med et databehandlingsprogram, hvilket vil sige, at billederne skulle have haft et overlap på 75 pct. 23 Vi har egentlig ikke de store forudsætninger for at tolke billedet, men vi har alligevel valgt at forklare, hvad vi ser på det igennem vores briller. Vi vil nævne nogle eksempler og fortælle om dem. Da denne teknologi er så ny og ikke færdigudviklet og gennemtestet, vil vi i vores egentlige analyse tage udgangspunkt i et tænkt eksempel. 19 De 87 GPS koordinerede enkeltfotos (bilag 4) 20 Porthos Aerial Survey (Kilde 11) 21 Markdata (Bilag 5,6,7,8,9). 22 Ortofoto er et stort billede sammensat af mange små. 23 Telefonisk interview med Robert Nøddesbo Spectrofly (Kilde 12) 16

18 4.1.1 Oversigtsfoto (ortofoto) Billede 5. Dette ortofoto er manuelt sammensat af 87 enkeltbilleder fotograferet fra en Hexacopter i 50m højde (billedkilde er egen tilvirkning) Udpegede områder Gul ring Hvis vi begynder med den store gule ring, ser vi et område, som er lyst, det stemmer overens med EM- 38 målingen lettere jord som siger JB Hvad kan vi bruge det til? Vi kan ikke bruge det til noget, men planteavleren kan måske have gavn af det (kan jeg tænke i graduering 25 her?) 24 Markdata (Bilag 5 & 6) 25 Graduering er differentieret behandlinger på marken 17

19 Orange ring Den orange ring, er et svigt under såningen, og hvis planteavleren har vandret sin mark igennem eller kørt der i forbindelse med en eller anden form for behandling, ville han have observeret det. Men ved syn af oversigtsfoto bliver planteavleren bekendt med fejlen og kan om nødvendigt handle ud fra det Grøn ring Ved en strategi eksamen blev dette oversigtskort fremvist, og vejleder/eksaminator, som selv er planteavler bad om at lad billedet stå et øjeblik for at kunne betragte det. Han kunne se noget værdifuldt på billedet (grøn ring), han så blandt andet, hvad han mente var gamle kørespor. Han tilføjede, at det ikke ville kunne ses fra øjenhøjde, og hvis det var hans mark, ville han besigtige marken med henblik på en grubning af sporene. 26 Værdien i dette tilfælde er den, så frem i fald det er korrekt, og under forudsætning af at nuværende kørespor bliver hvor de er, kan det tænkes at have indflydelse på udbyttet. Denne undren/syn på markfoto, sender et signal om, at der alene i billedet, kan ligge noget værdifuldt Rød ring Ved møde med driftslederen af planteavlsgården, fik vi oplyst, at han havde observeret nogle lyse striber(rød cirkel) imellem sprøjtesporene (som er blå). Han mente, at det var fordi, at de havde fået spredt kyllingemøg der, og sprederne formentlig ikke havde været indstillet korrekt. Vi kan konstatere at omfanget kan ses fra luften, og billedet er driftslederens ekstra værktøj til en evt. handlingsplan i forhold til ekstra gødningstildeling, samt en dialog om problemets omfang med maskinstation, som havde foretaget spredningen Afsluttende bemærkning Billeder kan anvendes til registrering/kvalitetssikring af en udført behandling, her tænkes generelt på erstatning af det menneskelige øje, som kan give overblik og præcisere en evt. ny eller anden behandling. 26 Knud Erik Møllegård (kilde 13) 18

20 4.3 Tænkt eksempel Hvad er mulighederne I følgende afsnit vil vi opstille nogle eksempler for mulighederne og alternativer for optimering og anvendelse af droner i vinterraps i dag. Vi uddyber og redegør for området omkring om-såning i forhold til ud-vintring og snegleangreb Viden og erfaring Viden og erfaring er dyrebar, når det handler om optimering med nye metoder og teknologier. Ny teknologi kræver, at der tages små skridt fremad for at få ny viden og erfaring om teknologien. Tidsbesparelse og kvalitet på samme tid er ord, som planteavlere kan lide, hvis det ikke har andre negative sider. En drone kan være planteavlerens og konsulens tredje øje. Det giver et hurtigt overblik, og man er sikker på at hele marken bliver set, det vil sige, at alle eventuelle farer bliver set, som kan sikre en mere ensartet afgrøde, dvs. kvalitet. Ny teknologi skal støtte og gøre erfaringer mere brugbare. Erfaring om marker, metoder, afgrøder, osv. er en meget stor fordel, som skal udnyttes sammen med drone-teknologien. Den enkelte planteavler kan se mere ud fra et RGB- og klorofylbillede end andre, han kender markerne, og hvor ukrudt, skadedyr osv. ofte er til stede. Planteavleren kan derfor hjælpe med at tolke og vurdere billeder, på samme tid vil han kunne se, hvordan en eventuel optimering kan ske. En drone vil kunne give mange anvendelsesmuligheder til planteavleren og hans jorde, eksempelvis ved dræning, stormskade, overvågning osv Gødskning Graduering af gødning er et af de mest omtalte områder inden for droneudviklingen. I dag kan der gradueres gødning med en Yara-censor og der er lavet mange forsøg omkring metoden. Forsøgene har vist, at det kan give en vis effekt, især ved husdyrbrug hvor det mest handler om at analysere gylle og fordele efter gyllens indhold af næringsstoffer. Graduering har ikke den ønskede effekt ved tildeling af kunstgødning, fordi kvælstofkvoterne i Danmark er for lave. Hvis man flytter kvælstof fra plet A til plet B, vil udbyttet falde på plet A mens det vil stige på plet B, det vil derfor ikke give en stor forskel på udbyttet. 19

21 Det har dog alligevel andre fordele, fx ensartet afgrøde, der kan mindske lejesæd og sikre optimale maskinoperationer. I Danmark, hvor kvælstofnormerne ligger under planternes optimale udnyttelse vil gevinsten være mindre. Konsulent Ole Møller Hansen, Landskontoret for Planteavl, siger: I udenlandske forsøg med graduering er der målt større effekt, men det skyldes måske, at forsøg i andre lande sker på et højere kvælstofniveau. Det betyder nemlig, at der muligvis flyttes kvælstof fra områder med lejesæd til områder, hvor det i stedet giver merudbytte. Figuren herunder viser denne tendens. Den røde kurve forklarer kvælstofudvaskningen, den grønne viser plantens optagelse og den blå viser udbyttet. Det ses tydeligt at udbyttet(blå) stiger i takt med kvælstofmængden som også resultere i en højere udvaskning. Optagelsen af kvælstof(grøn) falder i takt med at tildeling af kvælstof, når grøn og rød mødes er udvaskningen større end planternes optagelse, det vil også være her at udbyttekurven vil være tæt på maksimum. Det optimale for planteavleren ville være at gødske efter den stiplede linje. Her kan planterne ikke optage mere kvælstof, og udbyttet vil derfor være højst på dette niveau. Kvælstofnormen i Danmark ligger ca. 10 % under denne grænse, det viser pilen til venstre i figuren, her er udvaskningen lavere til vandmiljøer, til gengæld er udbyttet også det lavere. Fig. 1 Hvedeudbytte og nitratudvaskning ved forskellige kvælstofmængder (kilde: Kjellerup og Dam Kofoed, 1983). 20

22 Raps er en lidt speciel afgrøde, ang. optagelse af kvælstof, den kan optage op til 80 kg N om efteråret. 27 På arealer med beskedne kvælstofmængder/dårlig mineralisering vil der således kunne opstå muligheder for dronefotografering og tolkning af disse arealer. På trods af at graduering af kvælstof ikke har det store udbytte, kan det blive en nødvendighed ved nye miljøtiltag, hvor der skal laves besparelser på nærringsstoffer. I en sådan situation vil det være mest optimalt at placere kvælstoffet, hvor det har den største virkning/udbytte. Raps er moderat følsom overfor manganmangel, men det vil kunne ses fra luften, hvis manganmangel indtræffer. Det kan ses før fra luften end fra jorden, fordi det optræder i striber udenfor kørespor, hvor jorden er løs, og kan gå i forbindelse med ilt ved meget kalkrige jorde. Der er behov for manuelt kontrol og eftersyn i marken ved brug af droner i nærringstofområdet Ukrudt Graduering af sprøjtemidler er et andet stort område, inden for optimering af planteavl. Årsagen til det, er at pesticider er dyre at anvende og har også en miljøpåvirkning. Placering af pesticider på rette steder vil derfor være meget anvendeligt. Droner kan med stor fordel bruges til ukrudt i pletter, det er især rodukrudt. Tidsler, kamille, græsser, osv. som skiller sig ud fra afgrøden og ofte står i pletter, vil kunne behandles med placeret sprøjtning med hjælp fra en droneoverflyvning i dag. Inden for planteværn vil vi også se, hvordan man på en lommecomputer med GPS kan registrere kolonier af tidsler i afgrøderne i juni, lægge det ind på et markkort, og sprøjte efter kortet året efter. På den måde kan man spare hovedparten af det MCPA, som skulle til for at sprøjte hele marken, siger Ole Møller Hansen. Mange landmænd bruger pesticider til nedvisning af afgrøder. Det giver ensartet modenhed og en hurtigere tærskning af afgrøden. En droneoverflyvning med et NDVI kamera vil kunne måle klorofylindholdet i planterne, når afgrøder modnes falder indholdet af klorofyl. Man kan på den måde få et hurtigt overblik over hvor afgrøden er moden og hvor den mangler tid eller en nedvisning. 27 Korn og frø (kilde 14) 21

23 Meget ukrudt kommer fra hegn, skel osv. En overflyvning vil kunne observere fx kamille i rapsen. Det vil kunne gemmes til næste år, hvor der kan sprøjtes effektivt mod netop kamille på denne placering. En metode til mere effektiv anvendelse af droner til ukrudt-bekæmpelse, er at så i rækker, det vil gøre at man fra billeder kan se, hvor ukrudtet står, zoome ned og bestemme arten Skadedyr og sygdomme Skade på afgrøder sker oftest ved sygdomme eller skadedyr. Dronefotografering kan tænkes ind ved dette, hvis teknologien udvikles eller sammenkobles med anden teknologi. Hvis man eksempelvis kunne måle en svampekoncentration ved en overflyvning, kunne der forbygges med en mindre dosering end normalt. Dronefotografering kan i dag ikke bidrage mod behandling af skadedyr og sygdomme. Det kan kun bruges til bestemmelse af skadens omfang, eksempelvis ved rapsjordlopper eller angreb af Septoria Vækstregulering Vækstregulering er svær at sætte i ramme, nogle anvender det meget, mens andre ikke mener det er nødvendigt. Der kan ikke laves nogen klar konklusion på, hvornår vækstregulering skal foretages. Generelt bruger man vækstregulering i raps, for at undgå at vækstpunktet kommer for langt fra rodhalsen(jordoverfladen). Det vil øge chancen for at rapsen ikke fryser væk. En eventuel vækstregulering afhænger meget af andre parametre, så-tid, sort, tilgængeligt kvælstof, temperatur osv. En droneoverflyvning vil hurtigt kunne se plantemassen på rapsmarken som hænger sammen med rapsens biomasse og vækstpunkt. Der vil derfor hurtigt kunne udarbejdes et kort over marken om det er nødvendigt med en vækstregulering, eller om det kun er nødvendigt i eventuelt lavningerne. 22

24 4.3.2 Forudsætninger til merværdi i vinterraps Optimering af en afgrøde er ikke ukompliceret, der er mange faktorer der kan påvirke, og mange af dem er ikke nogle vi kan styre eller kontrollere. Der kan oplistes tre punkter som skal være til stede, hvis en optimering skal kunne ske på en nuværende afgrøde (raps). Hvert punkt er en lang proces med mange faldgrupper og fejlkilder undervejs. 1. Indsamle materiale 2. Tolkning af materiale 3. Handling ud fra observationer og analyse Der er forskellige metoder til indsamling og analysering af marker, jord og planter. Vi vil herunder kort beskrive de mest anvendte i landbruget. 1. Den vigtigste og mest anvendte metode til indsamling af materiale, er fysisk eftersyn af marker og afgrøder. Det er vigtigt at huske, når nye teknologier dukker op. Ny teknologi kan ikke sammenkoble og vurdere i forhold til en planteavler eller konsulent, der kan sammenholde alle faktorer, fx vejret, erfaringer, antal skadedyr osv. Den nye teknologi er et redskab til indsamling og konkludere på en given situation. Jordanalyser er et meget vigtigt redskab til at forholde og konkludere, hvad jorden og afgrøden skal have tildelt. Hvis jordbundsanalyserne ændrer sig i en uønsket retning skal man justere sin gødskning og kalkningsstrategi. Hvis positionen registreres, når jordprøverne udtages, kan analyserne benyttes som grundlag for positionsbestemt tildeling af kalk og næringsstoffer. EM38 sensoren er en anden teknologi, der måler jordens elektriske ledningsevne. Under danske forhold er der fundet en god sammenhæng mellem jordens elektriske ledningsevne og lerindholdet. En EM38 måling hænger sammen med jordbundsanalyserne, fordi forskellige jordtyper kræver forskellige tildelinger af nærringsstoffer. EM38 sensoren måler i princippet jordens lerindhold og man kan på den måde opdele marken i de forskellige JB-numre. EM38 målingerne udføres kun én gang, da værdierne normalt kun ændrer sig meget langsomt over tid Em-38 (kilde 15) 23

25 Yara sensor er noget at det nyeste inden for analyse af planter og graduering af gødning. Systemet kan registrere klorofyl og biomasse, analysere og agere når man gødsker. Den ønskede mængde gødning bliver således fordelt hvor den gavner planterne mest muligt Teknologien til at tolke og adskille forskellige faktorer fra hinanden er endnu ikke udviklet tilstrækkeligt. Eksempler på det, kunne være et gult område i marken. Det kan skyldes vandmangel, kvælstofmangel, traktosejord osv. osv. Dronen er et værktøj der skal bruges til at udpege og bestemme omfanget af et problemområde. 3. En fuldstændig optimering vil være, når man kan graduere og placere alle næringsstoffer, sprøjtemidler, såsæd osv. netop på den kvadratcentimeter hvor der er brug for det, det vil ikke være muligt i dag. Anvendelse af droner kræver, at det kan bruges af planteavlerens maskiner og redskaber. Der er nogle arbejdsopgaver som kan bestemmes fuldstændigt af dronebilleder med nuværende teknologi. Et eksempel på det kan være om-såning, på et billede kan man tælle planteantallet og hvis det er for lavt kan der sammenlignes med resten af markens grønlighed (planter i forhold til jord), og der kan derfor præcist konkluderes hvor plantetallet er for lavt i forhold til det anbefalede. 29 Yara (kilde16) 24

26 4.3.3 Metode til tælling af planter Vi har løbende talt med Jesper Rasmussen fra Københavns Universitet. Og efter vores opfattelse, er metoden den, at man overflyver afgrøden og fotograferer forskellige varierende plantebestande med et RGB kamera og tæller planterne på billederne. Dernæst eller i samme arbejdsgang anvendes et NDVI kamera, og der fås derved et indtryk af vegetationsindekset 30. Der kan så indtegnes en kalibreret kurve i et diagram, som viser sammenhæng mellem vegetationsindeks og planteantal. Kurven bruges til at bestemme planteantallet ud fra forskellige vegetationsindekser på hele det pågældende areal, så der i stedet for variation i vegetationsindekset bestemmes variation i planteantallet 31. Fig. 2 Herover er vist en graf med refleksion opad y-akse og bølgelængde af x-akse. Bølgelængden på x-aksen er samtidig et udtryk for de foskellige kameratypers anvendelsesområder. den tykke streg er et udtryk for bladmassen. Bladmassen kan i NIR-området observeres fra 660 nm. Den stiblede er Jordens refleksion. (Kilde Landbrugsinfo) 30 Drones (Bilag 2) side 8 31 Mail korrespondance Jesper Rasmussen (Bilag 10) 25

27 Vegetationsindeks Tværfagligt projekt 13. Dec Fig. 3. Herover vegetationsindekser adskilt i forskellige bølgelængde. Disse indekser er fra nogle Citrus træer som i forskellig grad er ramt af sygsomme, og udtrykker derfor forskelligt klorofylindhold 32. De samme indekser kan laves i områder med forskellig plantebestand/masse i en Vinterraps mark. (kilde:computers and Electronics in Agriculture) Sammenhæng vegetationsindeks og plantebestand Kalibreret kurve Planteantal Fig.4. Ved at indsætte indeksene i en tabel, og derefter korrigere for tælling af planterpå et RGB billede af samme områder, kan en indeks-kurve kalibreres og anvendes på hele arealet. Derved bliver det et værktøj til at bestemme planteantallet. (Kilde: Egen tilvirkning) 32 Computers and Electronics in Agriculture (litteratur 4) 26

28 4.3.4 Om-såning Om-såning kan skyldes mange faktorer, de typiske årsager er udvintring og angreb af skadedyr. Det er en svær vurdering om, hvorvidt omsåning af raps er rentabel, mange planteavlere omsår når afgrøden ser tynd ud, men de sår tit arealer, hvor der måske ikke er økonomi i det. Vi har i det følgende afsnit uddybet og forklaret fremgangsmetoden ved en omsåningsprocedure med dronen som værktøj. Vi har oplistet proceduren i punkterne herunder. 1. Opsætning af model 2. Indtastning af faktorer 3. Konkludere og handle 1. Vi har opsat en model og opsat et fiktivt eksempel, som skal vise metode og effektiviteten ved en droneoverflyvning. Til udregning af et forventet udbytte med et bestemt antal resterende rapsplanter, har vi anvendt forsøg, hvor udbyttet er højt i forhold til planteantal. Ved udbytter der er anvendt i forsøgene, kræves der intensiv plantebeskyttelse for opnåelse af det anførte udbytte Vi skal derfor have en faktor i beregningen, der tager højde for plantesundheden hos de resterende rapsplanter. Ud fra forsøgene kan vi opstille en tendenslinje, som forklarer forholdet mellem planter/m 2 og forventet udbytte. Grafen kan ses herunder. Fig. 5. Tendenslinje over optimalt udbytte efter planteantal (Kilde:Egen tilvirkning) 33 Raps-planter (kilde 17) 34 Mark (Kilde 18) 27

29 Tendenslinjen kan kun bruges som et udgangspunkt, raps kan variere meget efter, hvor sunde og veletablerede de er. I eksemplet regner vi med en hektar er mindste areal som kan om-sås, dvs. at en plet regnes til at være en hektar, de samlede arealer der skal om-sås er derfor en sammenligning af pletter, som giver et lige antal hektar. Det er gjort for at gøre det mere overskueligt. På samme måde har vi antaget, at vi sår til sprøjtesporsbredde, dvs. der ikke anvendes en sektionssprøjte. Modellen tager højde for følgende ting, alle forhold skal kendes og indtastet for at få et validt resultat. Parenteserne viser, hvor pågældende viden kommer fra. 1. Vendebredde på traktor med redskab (planteavleren) 2. Samlet hektar (planteavleren/drone) 3. Hektar som evt. skal om-sås (drone) 3. Planteantal på arealerne der evt. skal om-sås (drone) 4. Pletter(ha) langs kørespor (drone) 5. Forringelse af plantesundhed, evt. om-såede arealer (konsulentbesøg) 6. Forventet udbytte i resterende areal raps (konsulentbesøg) 7. Maskin- og stykomkostninger (planteavleren) 8. Priser på afgrøder (konsulenten) Fig. 6. Skitsen til højre viser det tænkte eksempel på en mark ved en vej, et hus, sø og levende hegn omkring. Her vil en planteavleren omså de tre markerede arealer. Der er samlet 80 hektar, 5 hektar om-såning på tværs af kørespor(11pl/m 2 ), 5 hektar på langs af kørespor (11pl/m 2 ) og 20 tilfældige hektar(7pl/m 2 ). Dronen og den opstillede model skal nu vise, om det er rentabelt. (Kilde: Egen tilvirkning) 28

30 2. Når dronen har overfløjet arealet skal oplysningerne indtastet i modellen 35. Billederne fra dronen bliver analyseret, så man præcist kender planteantallet i alle arealer. Eksemplet herunder viser et dronebillede fra 50 meters højde, hvor der er zoomet ind på et givent areal, det viser at det er muligt at tælle planterne. Billede 6. Enkelt foto af raps taget i 50m. højde, og til højre er der zoomet ind, så planter kan tælles (Kilde: Porthos Aerial Survey) Plantesundheden på de resterende rapsplanter er vigtig, fordi få rapsplanter er i stand til at udnytte et stort areal og derved få et stort udbytte. Vi har sat en forringelse på 25 pct. som skyldes, at vi antager, der har været små huller i bladene fra sneglene samt, at vinteren har slidt dem og sat dem bagud. Dertil kommer, at der skal trækkes noget fra til optimal bekæmpelse af ukrudt og sygdomme, som ikke er sandsynligt. 3. Efter indtastning bliver resultaterne klare. Kan ses her til højre. Tabel 1. Viser optimerings effekten (Kilde: Egen tilvirkning) Den optimale løsning Om-såning? Efter styk- maskin og markskade Alle beløb er i kr. Areal Om-såning Nuværende afgrøde Areal , ,6 Areal , ,6 Areal , ,0 Optimal handling Areal Om-såning Nuværende afgrøde Areal ,6 Areal ,6 Areal ,3 Optimalt udbytte ,5 Areal 1,2,3 om-sås ,0 Ingen om-såning ,3 Besparelse (optimal/ingen om-såning) ,5 Besparelse pr. ha 138,5 35 Forudsætninger, udregninger, optimal løsning (bilag 11, 12, 13) 29

31 Det kan ikke betale sig at om-så de to små arealer med en plantebestand på 11 planter pr. kvadratmeter. Der er for mange omkostninger, heriblandt markskade, tidsforbrug, plantebeskyttelse og maskiner. Det ses dog tydeligt, at der er forskel på de to lige store arealer, der er mere markskade ved arealet som ligger på tværs af køresporene, det giver derfor et dårligere resultat. Det store areal på 20 hektar med 7 planter pr. kvadratmeter giver et større overskud ved en om-såning. Den optimale løsning og anbefaling til planteavleren vil være at om-så det store areal på 20 hektar. På den måde er der en fortjeneste på det store areal og en besparelse på de to små arealer. I forhold til at planteavleren ville om-så alle tre arealer, vil han spare 138 kr. pr. ha.(80 ha). Efter endt analyse af om-såning har vi indtastet det i et produktionsøkonomiregnskab, hvor det også er muligt at fratrække eventuelle besparelser på placering af sneglegift og vækstregulering 36 Hvis der i det tænkte eksempel kunne begrænses tildelingen af sneglegift med 40 pct. og vækstregulering med 25 pct. af arealet, ville der kunne spares 5,8 kr./ha. En samlet indsats, forebyggelse af snegle og udvintring, samt en om-såning vil kunne give en samlet besparelse/merværdi på 143,9 kr./ha, inkl. udgift til droneoverflyvningen. 36 Produktionsøkonomi (bilag 14) 30

32 4.4 Økonomiske forudsætninger Ebee drone incl. laptop & nir cam Euro Tabel 2. Viser de økonomiske forudsætninger til investeringsberegning (Kilde: Egen tilvirkning) Kurs Euro 750 DK kr. Ebee drone Kr. Vedligeholdelse Kr./år Afskrivning 3 år Kalkulationsrente 16 % 12 % +4 % Lønomk. 180 Kr./time Timeforbrug 0,05 time/ha. Hektarer 375 ha. Antal flyvninger 2 Optimeringsgevinst ved eje 204 kr./ha Optimeringsgevinst indleje 144 kr./ha Pris droneydelse (2x30 ha) 60 kr./ha Dronen Tilbud fra Danish Aviation System kan ses i bilagsmappe 37 kursen på euro er en gennemsnitskurs. Vedligeholdelse er til dækning af knækkede dele ved hård landing og andre småting, som ikke er dækket af garanti. Dronen afskrives over 3 år, softwareopdatering er dækket ind ved køb af drone Kalkulationsrente Kalkulationsrenten i drone-investeringsberegningen er sat til 16 pct. Vi har telefonisk talt med Danske Banks erhvervsafdeling 38, og de fortæller at udlånsrenten i dag spænder fra 8-17 pct. alt afhængig af deres risiko. Vi vurdere, at der generelt i det gældstyngede landbrug ikke vil være friværdig til at kunne optage realkreditlån til en billig rente, samt at der er tilbageholdenhed ved at sætte penge i ny u-afprøvet teknologi. Derfor sætter vi lånerenten til 12 pct. Risikorenten sætter vi til 4 pct., idet den skal dække den risiko planteavleren har i investeringen. Den skal dække tab ved fejlvurderinger og ekstra uforudsete omkostninger, såsom eks. hvis dronen er til reparation, og den ikke kan blive brugt en del af sæsonen med optimeringstab til følge. Denne rente er en meget usikker faktor, og kan diskuteres. Beregningerne er regnet i faste priser, fordi inflationsfaktoren vil påføre beregningerne større usikkerhed. 37 Tilbud drone (bilag 15) 38 Jørgen Nielsen (Kilde 19) 31

33 4.4.3 Løn og timeforbrug Lønomkostningerne er sat ud fra almindelig gældende dansk løn. Tidsforbruget ved flyvning og databehandling er sammenholdt med informationer ved interviews, og beregnet ud fra at en forholdsvis urutineret droneoperatør skal betjene drone ca. 5 timer for 100 ha. Inklusiv databehandling Areal og optimeringsgevinst Arealets størrelse i investeringsberegningen er sat til det halve af hele planteavlsgårdens areal, det er sat væsentlig højere end selve vinterraps-arealet, fordi investeringen ikke giver mening, hvis der kun investeres i drone til brug i ca. 150 ha. vinterraps. Det forudsættes at der kan findes anvendelse-muligheder på 375 ha., der kan give samme optimeringsværdi. Optimeringsgevinsten i dette eksempel er 204 kr./ha. Den skal dække omkostninger til drone hvad enten den lejes eller købes og give en øget indtjening til planteavleren Prisen på ekstern drone ydelse Prisen for den eksterne droneydelse er sat til 30 kr. pr. ha. dette er vurderet ud fra, at Ristdanuk UAV vil tilbyde komplet ydelse til 50 kr. pr. ha. 39 fast pris. Og andre aktører som Ascend Agro tilbyder service til 7,50 kr. ha. og dette med et minimum på ha., et fast abonnement på kr Økonomisk konsekvens beskrivelse Investeringsberegning Vi anvender kapitalværdimetoden kombineret med internrentefodsmetode i vores investeringsberegninger. År Invs. & Scrapv. Vedlh. Drone Lønomk. udførsel optm. besp. Betalings strøm kalk. Rente 16 % Investeringssum Nutidsværdi af indbetalinger kr Kapitalværdi kr Tabel 3. I tabellen ses at det er en meget ringe situation, og kapitalværdien er voldsomt negativ, den interne rente ligger så højt at den ikke figurere, der er absolut ingen rentabilitet i investeringen. 41 (Kilde; Egen tilvirkning) 39 Ristdanuk UAV Precision Farming (kilde 20)side Ascend Agro (kilde 21) 41 Investeringsberegning (bilag16) 32

34 4.5.2 Nulpunkts og følsomhedsanalyser Vi har foretaget nulpunktsberegninger og følsomhedsberegninger for at finde ud af, hvad der skal til for at investeringen bliver rentabel. Den første herunder, viser at investeringen går i nul, hvis der kan flyves og optimeres på et areal på ha ha. Invs. & År Scrapv. Vedlh. Drone Lønomk. udførsel optm. besp. Betalings strøm Investeringssum kalk. Rente 16 % Nutidsværdi af indbetalinger kr ,00 Kapitalværdi kr. 0,00 Intern rente 16 % Tabel 4. Denne beregning viser, at ved en hektarstørrelse på minimum ha. er der rentabilitet, og det giver samtidig en ide til, at planteavlere kan gå sammen om investeringen. (kilde: Egen tilvirkning) 1684,42 KR. Invs. & År Scrapv. Vedlh. Drone Lønomk. udførsel optm. besp. Betalings strøm Investeringssum kalk. Rente 16 % Nutidsværdi af indbetalinger kr Kapitalværdi kr. 0 Intern rente 16 % Tabel 5. Herover en nulpunktsberegning på dronens indkøbspris, og den er egentlig ikke særlig relevant, den viser at under de givne omstændigheder skal den nærmest være gratis. 43 (kilde: Egen tilvirkning) 42 Nulpunktsberegning ha.(bilag 17) 43 Nulpunktsberegning drone (bilag 18) 33

35 I denne tabel er der lavet en nulpunktsberegning på den eksterne drone ydelse, og viser at hektar prisen skal op på 147 kr. for at det kan betale sig for planteavleren at investere i dronen. Det er nok ikke tænkeligt, når der allerede nu opereres med priser helt ned til omkring 10 kr. / ha. 44 2x147=294 kr./ha Invs. & Vedlh. Lønomk. optm. Betalings kalk. Rente År Scrapv. Drone udførsel besp. strøm 16 % Investeringssum Nutidsværdi af indbetalinger kr Kapitalværdi kr. 0 Intern rente 16 % Tabel 6. Tabellen viser nulpunktet for droneydelsesprisen, hvis det skal kunne betale sig at investere i drone (kilde: Egen tilvirkning) 44 Nulpunktsberegning droneydelse (Bilag 19) 34

36 Herunder ses ønske scenariet. 45 Ebee drone + laptop & nir cam Euro Kurs Euro 750 DK kr. Ebee drone Kr. Vedligeholdelse Kr./år Afskrivning 3 år Kalkulationsrente 8 % 4 % + 4 % Lønomk. 180 Kr./time Timeforbrug 0,03 time/ha. Hektarer ha. Antal flyvninger 2 Optimeringsgevinst ved eje 194 kr./ha Optimeringsgevinst indleje 144 kr./ha Pris droneydelse (2*25 kr.) 50 kr./ha Følsomhedsberegningen er et eksempel af en tænkt kombination, der gør at denne planteavler kan være motiveret af investering i en drone. Prisen på dronen falder til kr. han har friværdi og kan låne til 4 % rente, er dygtig til at betjene drone og pc, heraf lave vedligeholdelsesomkostninger kr. pr. år. Har 1000 ha. Han kan servicere. Han er selvfølgelig samtidig udfordret af at indkøbt droneydelse i samme takt falder til 50 kr. pr. ha. (2*25) Her opnås en positiv kapitalværdi på kr År Invs. & Scrapv. Vedlh. Drone Lønomk. udførsel optm. besp. Betalings strøm Investeringssum kalk. Rente 8 % Nutidsværdi af indbetalinger kr Kapitalværdi kr Intern rente 13,55 % Tabel 7. tabellerne viser eksempler på kombinationer, som kan afgøre valget om investering for en planteavler (Kilde: Egen tilvirkning) 45 Følsomhedsberegning (bilag 20) 35

37 5 Diskussion Tidsforbruget under flyvninger, databehandling/tolkning er efter vores opfattelse endnu en meget løs størrelse, nogle vurderer at de kan overflyve ret store arealer på kort tid 46 og andre er mere forsigtige 47. Denne rutine får afgjort også en stor indflydelse på fremtidsudsigterne. Det tænkte eksempel vil ikke gentage sig hvert år, så udfordringen ligger derfor også i optimeringsgevinsterne på andre områder, og det er meget sandsynligt, at dronen vil blive brugt i andre metodiske sammenhænge, med øget afkast og reduceret miljøbelastning til følge. Om brugen ved leje eller investering i en drone kommer på tale for planteavleren afhænger også af substitution i anden mere rentabelt teknologi, der kan dække samme behov. Sådan kan der oplistes en række indflydelsesrige faktorer, der vil påvirke valget. 46 Uddrag af mail-korrespondance forretningsplan Spectrofly (bilag 21) 47 Ristdanuk UAV Precision Farming (kilde 20)side 23 36

38 6 Konklusion Et ortofoto korrekt sat op af en given afgrøde kan give et fantastisk overblik, der kan levere yderligere oplysninger som supplement til planteavlerens viden om hans arealer, så han kan træffe de rette beslutninger, og er derfor også et godt kvalitetssikringsværktøj. For nuværende har graduering af gødskning ikke haft den ønskede effekt. I det tænkte teoretiske eksempel kan konkluderes, at ved at anvende dronen, kan der optimeres i sprøjtemidler til vækstregulering og sneglebekæmpelse i Vinterraps samt give en om-såningsgevinst/besparelse. Denne merværdi kan ved en ind lejet droneydelse på 30 kr. pr. ha. give et overskud på kr. 144 pr. ha. De vigtigste faktorer i modellen er planteantallet og plantesundheden. Lige nu er der droneservicefirmaer, som tilbyder ydelsen fra kr. 7,5-50 pr. ha. Og det er denne værdi samt kvalitet, der er medbestemmende for, hvorvidt en planteavler køber sin egen drone. Vi kan ud fra vores investeringsberegninger vurdere, at køb af en ekstern ydelse er den billigste løsning, men areal størrelsen har stor betydning for valget, derfor ved et vinterrapsareal over ha. kan det være rentabelt. Det kan konkluderes i vores sidste følsomhedsberegningsmodel 48, at en dygtig planteavler med flair for teknik og PC og en vinterraps ha. størrelse på over ha. 49 Samt god friværdi i ejendommen kombineret med et prisfald på indkøbt drone. Disse gunstige omstændigheder vil give denne planteavler fordel af investeringen. 7 Anbefaling Det kan klart anbefales planteavlere, at lade eksterne firmaer foretage ydelsen, fordi det er det billigste, og vi mener, at der i nær fremtid vil være en del, som tilbyder sig og dermed konkurrere prisen på ydelsen ned. Allerede nu kan nævnes Spetrofly 50 og Ascend-Agro 51. Med i betragtningen skal også siges, at det er en god ide at lade teknologien udvikle sig. Det er derfor særdeles vigtigt at planteavlerne bidrager med viden og kritik. For at få skub i udviklingen bør landbrugsrådgivningsbranchen ligeledes interessere sig for dette marked. Teknologiprocessen går lynende hurtigt og er så fremskreddet, at den er og bliver en del af landbruget. 48 Følsomhedsberegning (Bilag 20) 49 Arealets størrelse kan være et samarbejde mellem flere planteavlere 50 Spectrofly (Kilde 12) 51 Ascend (Kilde 21) 37

Økologisk vinterraps

Økologisk vinterraps Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer

Læs mere

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS

MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Webinar 5. november kl. 9.15 SPECIALKONSULENT MARIAN D. THORSTED MULIGHEDER FOR AT FOREBYGGE ANGREB AF SYGDOMME OG SKADEDYR I VINTERRAPS Integreret plantebeskyttelse (IPM) er at fremme en bæredygtig anvendelse

Læs mere

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? SIKKER RAPSDYRKNING Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen? v./ Planteavlskonsulent Emil Busk Andersen Eba@vkst.dk Direkte telefon 5484 0976 Mobil 51150887 Fokus Såtider og udbytte Høst og udbytte

Læs mere

Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen

Udbyttepotentiale i raps. Planteavlsdag januar Ditte Clausen Udbyttepotentiale i raps Planteavlsdag januar 2019 Ditte Clausen Flotte og kraftige marker Fantastisk udgangspunkt før vinter Potentiale i vinterraps DEKALBs sorter har genetik til 9-10 tons pr/ha hvorfor

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Præcisionsjordbrug og planteavlskonsulenten Bo JM Secher Planteavlschef, DLS Disposition Hvad får man ud af det? Kortgrundlag Tildelingskort Sprøjtning i roer Konklusioner 11-12-2015/BMS/2 Anslået besparelse

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord

Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter. Jens Elbæk, LandboNord Maksimalt (økonomisk) udbytte på hver kvadratmeter også på de store bedrifter Jens Elbæk, LandboNord Hvor er vi på vej hen? Strukturudvikling Stordrift er fremtiden Hvad med Grøn Vækst og krav til reduktion

Læs mere

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.:

Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner. Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: Yara N-sensor Grundlæggende information og funktioner Anders Christiansen Yara Danmark Gødning Tlf.: 2740 8933 N-Sensor Ens tildeling passer (næsten) aldrig Baggrunds data? Conductivity [ms/m] 50 bonitets

Læs mere

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST

VINTERRAPS. Irene Skovby Rasmussen, VKST VINTERRAPS Irene Skovby Rasmussen, VKST Vinterraps i foråret 2018 Status i rapsmarkerne? Gødskning hvordan fordeler vi gødningen? Ukrudt opfølgende behandlinger Vækstregulering kan det betale sig? Skadedyr

Læs mere

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016

FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK

Læs mere

Aktuelt om vinterraps til 2017

Aktuelt om vinterraps til 2017 Aktuelt om vinterraps til 2017 Erfaringer fra 2016 Hvad var årsager til det lavere udbytte Erfaringer med skadedyr og svampe 2016 Sædskifte er vigtigt Kålbrok i fremmarch Strategi 2017 Hvad gik der galt

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side

Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 34 Jeg håber at den sidste høst kan bjerges indenfor kort tid, i hvert fald er vejrudsigten til den gode side Den nysåede raps har mange steder allerede

Læs mere

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening

Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe. Peter Hvid Djursland Landboforening Sådan holder jeg udgifterne nede og udbyttet oppe Peter Hvid Djursland Landboforening Egehøjgård I/S 100 ha i omdrift Korn, rajgræs og raps Lerjord, mindre del jb 4 Forventet udbytte 2019: 48,31 hkg (5

Læs mere

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske

Analyserne danner - sammen med forventning til omkostninger og priser - grundlag for en vurdering af de økonomiske Økonomi i kartoffelproduktionen Tema > > Landskonsulent Erik Maegaard, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion De aktuelle priser og omkostninger ved produktion af såvel spise- som fabrikskartofler

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?

Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft?

Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft? Satellitdata til landbruget Skaber det værdi eller er det varm luft? Lars Byrdal Kjær, Sektionsleder, Teknologisk Institut Vækst i rumerhvervet afslutningskonference 13. december 2018 Markforsøg, teknologi

Læs mere

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken

Yara N-Sensor. Få mere ud af marken Yara N-Sensor Få mere ud af marken Styringsværktøjet i marken Yara N-Sensor er et styringsværktøj, som du kan anvende i hele vækstsæsonen. Til informationsindsamling, ved aktiv udførelse f.eks. ved gødskning

Læs mere

DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG.

DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG. DET ØKONOMISKE POTENTIALE VED PRÆCISIONSLANDBRUG. Plantekongres, 16 januar 2019, Herning Søren Marcus PEDERSEN Institut for Fødevare og Ressourceøkonomi 16/01/2019 2 Udviklingen i Danmark 1970-1980: GPS

Læs mere

Vejledning til CropSAT 2018.

Vejledning til CropSAT 2018. Vejledning til CropSAT 2018. Gå på internettet (Google Chrome, Explorer) og skriv Cropsat.dk Så er du i gang! Indledning På øverste linje i CropSAT ses at programmet er inddelt i tre skærmbilleder, hvor

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 11 Trods en lidt kølig weekend i vente, ser det alligevel ud til at vi har en tørvejrsperiode

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen

Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Kvælstof til vinterraps, kan vi gøre det smartere? Af Planteavlskonsulent: Søren Lykkegaard Hansen Erfaringer fra 2015 Ren planteavls gård, ingen husdyrgødning. Vinterraps, færdig gødet midt Marts med

Læs mere

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson

Gødskning. Vækstregulering. Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Hvordan håndterer vi vintersæden i det tidlige forår 2019 Morten Knutsson Gødskning - N-Status i marken lige nu - Efterafgrøder værdi - Gødskning -2019 Vækstregulering -Behov for behandling -Valg af midler

Læs mere

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Årsmøde Plante & Miljø

Årsmøde Plante & Miljø Årsmøde Plante & Miljø Erfaringer og perspektiver i brug af drone v/ Kristian Elkjær Droner hvad siger medierne 1 Typer droner i landbruget afhængigt af formål Multirotor drone egnet til overvågning Fordele:

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU

Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU Økologisk inspirationsdag 2015, Gefion, 10. november 2015 Succeskriterier Nemt og billigt

Læs mere

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft?

Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Hvor sultne er de Østdanske jorde - hvad er potentialet i større udbytte i jagten på et nyt udbytteløft? Andreas Østergaard, agronom, DLG Øst Gevinster i jagten på et nyt udbytterløft Stort set alle undergødsker

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Landmandstræf 2019 DEKALB

Landmandstræf 2019 DEKALB Landmandstræf 2019 DEKALB Raps-sæsonen 2017-2018 Vejret blev den store udfordring!! Opsummering af året 2017-2018 Mange udfordringer: Dårlig etablering Meget vådt efterår Rapsjordlopper og snegle Phoma

Læs mere

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha

Vinterraps. Grundlæg et højt udbytte. Tidlig vækst Udbyg til et højere udbytte - efterår. Udbyg til et højere udbytte - forår. Producer + 1 ton/ha Vinterraps Vinterraps er en afgrøde med stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse for at optimere dyrkningen af vinterraps frem mod et højere og mere stabilt udbytteniveau.

Læs mere

PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER. Januar 2016

PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER. Januar 2016 PRÆCISIONSLANDBRUG MED DRONER Januar 2016 Hvad skal vi bruge droner til? Hvad kan man med en drone? Luftfoto (RGB) NDVI (RGB+NIR) Biomasse og kvælstofoptag (R+G+Red Edge+NIR) Hvor på bedriften giver det

Læs mere

FÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN 16,7. Frontløber: Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein 23/ 30/ 26/

FÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN 16,7. Frontløber: Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein 23/ 30/ 26/ NR. 4 // APRIL 2016 Ny rekord fra N.Z. 16,7 ton hvede pr. ha Frontløber: FÅ HÅNDVÆRKET TILBAGE I MARKEN Cultan gødskning sparer 20 pct. N og hæver protein Sprøjt ikke ukrudt for tidligt i vårsæd 23/ Nye

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 34 Side 1 af 12 Onsdag var årets største høstdag! I går var vist årets største høstdag

Læs mere

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr.

LØS JORD OG BLADGØDSKNING GIVER SUCCES I KARTOFLER. Frontløber: 19/ 42/ 30/ 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. NR. 5 // MAJ 2016 Konsulenten Følg septoria med spraymaling Engelske rapsforsøg: 40 kg N under blomstringen øger udbyttet med 3 hkg pr. hektar Ny udbyttefremgang: Høj N-tildeling gav ikke stor udvaskning

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Ristdanuk UAV Precision Farming

Ristdanuk UAV Precision Farming Ristdanuk UAV Precision Farming j Erhvervsakademiet Lillebælt Fag: Strategiprojekt Vejleder: Knud Erik Møllegaard Tegn: 73.110 Dato: 20/11 2013 0 Resume Under en praktikansøgning hos Axzon A/S, blev vi

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 38 Mange er nu rigtig langt med etablering af vintersæd, og spørgsmålet er derfor nu, hvornår skal ukrudtsbekæmpelse iværksættes? Normalt er det

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 12 Side 1 af 9 Det er forår! YES!!! Endelig kan vi se frem til en periode med tørvejr

Læs mere

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi

Læs mere

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl

Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Vedledning i brugen af regnearksmodel til Beregning af indtjening fra planteavl Indhold Koncept... 1 Indtastningsfelter... 3 Bedriftsoplysninger... 3 Anvender du maskinstation?... 3 Har du ledig arbejdstid?...

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 36 Etablering af såsæd er godt i gang og det er da også en rigtig god ide at udnytte det gode vejr. Som altid er såbedet det allervigtigste ved etablering,

Læs mere

Dyrk bælgsæd og blandsæd

Dyrk bælgsæd og blandsæd Dias 1 Dyrk bælgsæd og blandsæd v. sektionsleder Michael Tersbøl Her i efteråret er bunden slået ud af markedet for økologisk foderkorn. Derfor er der behov for at finde nogle afgrøder, der kan give en

Læs mere

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -

AfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 - AfgrødeNyt nr. 23 17. september 2014 Indhold Aktuelt i marken Vi følger med i tidligt sået vintersæd Handel med pligtige efterafgrøder Vigtige datoer Aktuelt i marken Vejrudsigten lover dage med ca. 20

Læs mere

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016

Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Økonomisk kvælstofoptimum samt indhold af nitrat i bladstængler i stivelseskartofler. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps

Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Sydsvenske erfaringer med etablering og gødskning af vinterraps Gødskning af vinterraps om efteråret Kvælstof er rapsens vigtigste næringsstof Korrekt tildeling af kvælstof giver højere olieudbytte God

Læs mere

ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS

ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS 7. NOVEMBER 2013 PLANTEAVLSMØDE I ØSTDANSK LANDBRUGSRÅDGIVNING ANVENDELSE AF DRONER I LANDBRUGET Agronom Robert Nøddebo Poulsen SpectroFly ApS Disposition Teknologi Anvendelser i dag og i fremtiden Droner

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Agenda Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker Vintersæd, vinterraps og frøgræs Hvordan gøder vi bedst vårsæd? Hvor lang er vi med de målrettede efterafgrøder

Læs mere

International outlook - satellitdata og præcisionslandbrug i verden. Lars Byrdal Kjær, Teknologisk Institut

International outlook - satellitdata og præcisionslandbrug i verden. Lars Byrdal Kjær, Teknologisk Institut International outlook - satellitdata og præcisionslandbrug i verden Lars Byrdal Kjær, Teknologisk Institut Præcisionslandbrug i Danmark Undersøgelse fra Danmarks Statistik. Gennemført i 2018. 32833 bedrifter

Læs mere

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY TM BELFRY STØRRE UDBYTTE, MINDRE STRESS Hyvido hybrid vinterbygsorter adskiller sig på en række områder rent dyrkningsteknisk fra linjesorter. Det drejer sig specielt om såtid,

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug

Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug Plantekongres 2019 Tobias Holger Baden Erfaringer fra Pilotprojektordning om præcisionslandbrug 1. Kort introduktion til pilotprojektordningen 2.

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2012

Oversigt over Landsforsøgene 2012 Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Læs mere

BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019

BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler. 7. Februar 2019 BJ-Agro Kartoffeldag 2019 Erfaringer og muligheder med præcisionsteknologi i kartofler 7. Februar 2019 Emner Hvor står vi i kartoffelbranchen i forhold til præcisionslandbrug Jordfugtsmåler Logning af

Læs mere

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING

GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING GØDSKNING OG VÆKSTREGULERING Indeholder uddrag fra SEGES Per Skodborg Nielsen, planterådgiver UDFASNING AF UNDERGØDSKNING RÅPROTEIN I KORN 1998-2015 MERVÆRDI AF 1 % MERE PROTEIN Kr. pr. 100 kg Soya Hvedepris,kr.

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder

Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Åben forsøgsmark 21. juni 2017

Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Åben forsøgsmark 21. juni 2017 Oversigt over forsøg i forsøgsmarken Vinterhvedesorter Vinterbygsorter Vårbygsorter Høst af hestebønner Udsædsmængder i vinterhestebønner OBS-parceller vinterbygsorter OBS-parceller

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 15 Så er det forår Det er NU sidste udkald for at bekæmpe de grove græsser i vintersæd, men er der kun behov for bekæmpelse af tokimbladet ukrudt,

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Resultater fra ENDURE

Resultater fra ENDURE & Per Kudsk Institut for Aarhus Universitet Jens Erik Jensen Videncentret for Landbrug 1 Hvad er ENDURE? ENDURE et EU Network of Excellence med deltagelse af 15 partnere fra 10 lande, heriblandt DJF og

Læs mere

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG

MASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte

Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af

Læs mere

Optimering og risikostyring i planteavlen

Optimering og risikostyring i planteavlen Optimering og risikostyring i planteavlen v/chefkonsulent Finn Olsen Risikostyring Financiering Valutta/spekulation Køb og salg af råvarer Optimering eller risikostyring to sider af samme sag Optimering:

Læs mere

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller

Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Tilbage til 5 tons pr. ha. Dyrkning af vinterraps v. Planteavlskonsulent Jacob Møller Disposition Hvorfor gik det så galt med rapsudbytterne i 2016? Hvilke erfaringer bør vi tage med tilbage til fremtiden

Læs mere

Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver

Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver university of copenhagen Københavns Universitet Kvalitetssikring af notat om rentabilitet og afskrivningsperiode for minivådområde Pedersen, Søren Marcus; Schou, Jesper Sølver Publication date: 2016 Document

Læs mere

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN

- ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN VINTERRAPS - ETABLERING, GØDSKNING OG PLANTEVÆRN Danish Agro har i dette nyhedsbrev samlet en række gode råd og anbefalinger for håndteringen af vinterraps, herunder etablering, gødskning ved etablering,

Læs mere

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

Anvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016

Anvendelse af bladanalyser i praksis. Rapport 2015 og 2016 Anvendelse af bladanalyser i praksis Rapport 2015 og 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen, Svend Bøgh Larsen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund...

Læs mere

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler)

IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) Efterårets faglige møder v / planteavlskonsulent Erik Skov Nielsen IPM Fremtidens planteværn (8 principper med eksempler) + 3 konkrete forslag til natur- og vildtvenlige tiltag Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800

www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 DuPont Planteværn Konsulenttræf 20. august 2015 Fredercia Søren Severin: Tlf.: 23814720 www.dupontagro.dk DuPont Danmark ApS Langebrogade 1 1411 København K Tlf.: 32479800 Lexus -mod ukrudt i vintersæd

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR INVE

Kom godt i gang med DLBR INVE Kom godt i gang med DLBR INVE Dette hæfte giver en introduktion til det internetbaserede investeringsprogram DLBR INVE, som du kan finde på www.inve.dk I DLBR INVE kan du også finde hjælp ved at klikke

Læs mere