Speciale cand.merc.aud. Bruttotrækordninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Speciale cand.merc.aud. Bruttotrækordninger"

Transkript

1 Af: Allan Bjergene Christensen Vejleder: John Engsig

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Resume / Summary Indledning Problemformulering Afgrænsning Metodevalg Målgruppe Personalegoder Beskatning af personalegoder Udbredelsen af personalegoder Personalegoder som bruttotrækordninger Hvilke personalegoder kan med fordel etableres som bruttotrækordning? Personalegoder der værdiansættes lavere end markedsværdien Personalegoder der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtige Personalegoder der momsmæssigt er fradragsberettigede for arbejdsgiveren Personalegoder der ikke er lønsumsafgiftspligtige Hjemme-pc ordninger - de første bruttotrækordninger Delkonklusion Betingelser for bruttotrækordninger i relation til KSL 46, stk TfS 1998, Give Kommune mod Skatteministeriet TfS 1998, Egtved Kommune mod Skatteministeriet TfS 1999, bindende forhåndsbesked

3 Afslutning vedrørende KSL 46, stk SKM LR og SKM LSR SKM LR SKM LR SKM LR SKM LR SKM LR SKM DEP SKM SR SKM SR SKM SR SKM SR Delkonklusion betingelser for bruttotrækordninger Ændret vederlagsaftale med reel fremadrettet kontantlønnedgang Overenskomster skal kunne rumme ændret vederlagsaftale Lønreduktionen skal løbe over hele overenskomstperioden Allerede erhvervet krav på løn kan ikke konverteres til naturalieydelse Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen Arbejdsgiveren skal stille godet til rådighed Støttekriterier Personalegoder i godkendte bruttotrækordninger Medarbejderbredbånd MBA uddannelse o. lign Medarbejderaktie- og -obligationsordninger Befordring m.v

4 7.5. Avis Bøger Sundhedsydelser Personalegoder der ikke med fordel kan etableres som bruttotrækordning Konklusion Litteraturliste Liste over refererede SKAT-meddelelser samt TfS henvisningsnumre...83 Appendix A - Personalegoder, der ikke indkomstbeskattes til markedsværdi Appendix B - Beregning af marginalskatteprocenter Appendix C - Personalegoder omfattet af grundbeløbet i LL 16, stk. 3, 3. pkt

5 1. Forord Denne hovedopgave er blevet til som afslutningen på mit cand.merc.aud. studium på Aalborg Universitet. Opgaven handler om bruttotrækordninger - et begreb som i de senere år er blevet mere og mere udbredt. Jeg syntes, at det kunne være et interessant emne for en hovedopgave, da det er begrænset, hvad der er skrevet omkring emne indtil nu. Der skal her lyde en tak til mine kolleger hos Palsgaard & Hansen, Brønderslev, som har været behjælpelige igennem processen med råd og vejledning med videre. Redaktionen er afsluttet ultimo Brønderslev, den 23. januar 2008 Allan Bjergene Christensen 5

6 2. Resume / Summary Salary sacrifice schemes is a concept which has become more and more popular as part of the payment agreement between the employer and the employee. Salary sacrifice schemes are used to finance an employers awarding of fringe benefits to employees. This is done by equally reducing the employees' salary in order to finance the fringe benefits. By doing this the employer does not bear the cost of the fringe benefit except from the administration costs of the scheme. The employees' immediate benefit is that the fringe benefit is paid for by reducing the salary. In Denmark the maximum marginal income tax of 64% entails that the net salary (after taxation) is only reduced by approximately 36%. This dissertation deals with the concept of salary sacrifice schemes concentrated on the examination of the following issues: 1. Which fringe benefits can be established as salary sacrifice schemes in accordance with taxation laws? 2. Which fringe benefits can be beneficial to the employee in order to obtain tax benefits? 3. Which requirements of a salary sacrifice scheme are imposed by the tax authorities in order to approve the scheme and its taxation effects? 4. Which implemented salary sacrifice schemes have so far been approved - what is the legal practice in this area? Fringe benefits are to some degree benefits for private consumption to the employee other than salary. As a rule the employee's fringe benefits are taxed at market value as salary. However, certain fringe benefits are given preferential treatment as these according to tax legislation are exempt from taxation. There are four different ways in which this tax preferential treatment can happen. 1. The fringe benefit is measured at a lower value than the market value at income taxation. 6

7 2. The fringe benefit is exempt from labour market contributions. 3. The employer can claim back VAT of the fringe benefit. 4. The fringe benefit is exempt from payroll tax. Out of these four methods the first one is most beneficial for the employee. The remaining three methods do not carry enough profitability on their own to put a salary sacrifice scheme into practice. A combination of the four methods can be applied simultaneously however the first method must be used in order for the scheme to be beneficial. The requirements in order for salary sacrifice schemes to be accepted by tax authorities have emerged through the legal practice which in particular has arisen through the answers published by the tax authorities in response to questions asked by tax payers (employee's or employers). Presently the tax authorities have put in to place six requirements and two supporting criteria for salary sacrifice schemes: 1. A revised salary agreement must be available which includes an actual future reduction in the gross salary. 2. The revised salary agreement must comply with the collective agreements which all parties must abide by. 3. As a rule the agreed reduction of the gross salary must continue through out the entire term of the collective agreement. 4. An already received salary cannot be converted into fringe benefits. 5. The employer must run a financial risk in connection with the scheme. It means that the employee's gross salary reduction must be agreed upon beforehand and cannot be adjusted according to the employee's use of the fringe benefit or by the continuous costs to the employer for making the benefit available. 7

8 6. The employer must actually make the benefit in question available to the employee. Thus the employer must be either the owner of the benefit or be a contracting party in relation to the external supplier of the benefit. Supporting criteria: a) A voluntary agreement must be made between the employer and the employee. b) The employee must be able to withdraw from the scheme; possibly giving a fair notice. Furthermore, the review of the practice has shown that the tax authorities have approved salary sacrifice schemes concerning the following fringe benefits: Employee broadband Master degrees or similar Employee share or employee bond schemes Transport etc. Newspapers Books Health care services The main conclusion is that it is beneficial to the employee to receive a fringe benefit through salary sacrifice scheme if the fringe benefit is taxed at a lower value than the market value; or if the fringe benefit is fully exempt from taxation. As listed above there are six requirements and two supporting criteria's for salary sacrifice schemes. So far the tax authorities have approved salary sacrifice schemes for the seven fringe benefits mentioned above. 8

9 3. Indledning Personalegoder - eller populært frynsegoder - er og har altid været et vigtigt element i forholdet mellem arbejdsgiveren og den ansatte. Oftest kan personalegoderne beskrives som glasuren på toppen af den kage (lønnen) som medarbejderen får, for at stille sin arbejdskraft til rådighed for arbejdsgiveren. I en tid som denne hvor ledigheden er lav, kan personalegoderne også lige være det ekstra, som arbejdsgiveren kan bruge for at tiltrække de rette medarbejdere. Det er i de senere år blevet mere og mere anvendt, at mange personalegoder kombineres med en bruttotrækordning. Bruttotrækordningen fremstilles ofte som en fidus, idet medarbejderen får et personalegode, men selv finansierer det ved et træk i bruttolønnen - det vil sige før skatteberegning. Umiddelbart lyder dette som en god forretning for såvel medarbejderen som arbejdsgiveren, idet konsekvenserne umiddelbart er følgende: Medarbejderen går ned i bruttoløn for at betale for personalegodet, men med en maksimal marginal beskatning på ca. 64% 1 er medarbejderens nettoløn kun faldet med ca. 36%. Betalte medarbejderen inden bruttotrækordningen selv for personalegodet med beskattede penge, får medarbejderen således mere ud af at gå ned i bruttoløn, for at betale for personalegodet end ved selv at betale med beskattede penge. Arbejdsgiveren bliver - bortset fra en eventuel øget personaleadministration - holdt omkostningsfri, idet omkostningen til personalegodet modsvares af lønnedgangen. Eksemplet er dog et forsimplet billede af bruttotrækordninger, idet disse dog under alle omstændigheder er underlagt skattelovgivningens regler. 1 Ved maksimal marginal beskatning på 64% forstås, at en person af sin indkomst betaler kommune-/kirkeskat og sundhedsbidrag (i alt 33,3% i gennemsnits kommune) samt bundskat (5,48%), mellemskat (6%) og topskat (15%). Forinden indkomsten er opgjort, er der betalt 8% arbejdsmarkedsbidrag. Alle satser er fra

10 3.1. Problemformulering Opgaven vil gennemgå og analysere begrebet personalegoder som bruttotrækordninger, og herunder undersøge disse i relation til skattelovgivningens regler. Der kan opstilles følgende del-problemer til undersøgelse: 1. Hvilke personalegoder kan etableres som bruttotrækordninger i overensstemmelse med skattelovgivningens regler? 2. Hvilke personalegoder kan være fordelagtige for medarbejderen at deltage i, hvis der skal være en skattemæssig fordel for medarbejderen? 3. Hvilke betingelser stilles der til en bruttotrækordning for at SKAT vil kunne godkende (eller afstå fra at tilsidesætte) ordningen og dens skattemæssige konsekvenser? 4. Hvilke bruttotrækordninger er ifølge praksis hidtil godkendt - hvad er praksis på området? 3.2. Afgrænsning Opgavens formål er at belyse personalegoder som bruttotrækordninger, hvilket medfører, at der ikke vil blive set på selvstændige erhvervsdrivendes muligheder for at fratrække tilsvarende goder i virksomhedernes overskud før beskatning. Opgaven vil kun beskæftige sig med danske medarbejdere ansat af danske virksomheder i stillinger, hvor arbejdet udføres i Danmark, og hvor medarbejderen er fuldt skattepligtig til Danmark. Udenlandske medarbejdere ansat under specielle ordninger i stillinger hvor arbejdet udføres i Danmark eller danske medarbejdere udstationeret i udlandet, hvor arbejdet udføres i udlandet, vil ikke blive inddraget. Forholdet mellem en hovedaktionær som medarbejder og hovedaktionærens selskab som arbejdsgiver vil ikke særskilt blive behandlet, men det forudsættes, at dette forhold er at sammenstille med det forhold, der er mellem en medarbejder og en arbejdsgiver uden denne forbindelse. 10

11 3.3. Metodevalg Opgaven baserer sig på gældende dansk skattelovgivning anno I tilfælde hvor tidligere lovgivning er relevant for forståelse af en problemstilling, vil den dog blive omtalt. Udover skattelovgivningen tages der udgangspunkt i praksis - det vil sige afgørelser herunder domme, kendelser samt bindende svar og forhåndsbeskeder som er offentliggjort inden for de seneste år (hovedsageligt 2003 til men også i enkelte tilfælde før 2003). På grund af omfanget, vil det ikke være muligt at omtale alt, hvad der er offentliggjort af ovenstående vedrørende personalegoder som bruttotrækordninger, men der vil blive fokuseret på de mest relevante af denne retspraksis. Øvrige publikationer fra eksempelvis SKAT eller rådgivere indenfor skat vil også blive inddraget, såfremt disse har relevans for opgaven. Opgavens første del vil bestå af en indledende beskrivelse af begrebet personalegoder som bruttotrækordninger, samt en undersøgelse af hvilke personalegoder der kan etableres som bruttotrækordninger (del-problem et). I undersøgelsen vil der indgå beregningseksempler, for at belyse fordelagtigheden for medarbejderen (del-problem to). Herefter vil der ud fra konkret offentliggjort retspraksis blive udført en analyse af problemformuleringens to sidste delproblemer. Der sluttes af med en konklusion Målgruppe Opgavens målgruppe er som udgangspunkt studerende på cand.merc.aud. studiet. 11

12 4. Personalegoder Selve begrebet personalegoder er ikke defineret i lovgivningen, men forstås sædvanligvis som ydelser udover løn, der af arbejdsgiveren ydes til den ansatte som følge af ansættelsesforholdet. En afgørende karakteristik af et givent personalegode er, at der i et eller andet omfang er tale om privat forbrug af godet. Er der ikke tale om bare en lille andel af privatforbrug, er der heller ikke tale om et personalegode. Personalegodet kan sagtens tjene både som arbejdsredskab i forbindelse med den ansattes arbejde for arbejdsgiveren samt være af privatforbrugsmæssig karakter. Som eksempler herpå kan nævnes håndgribelige ting som fri bil og telefon, men også uhåndgribelige ting såsom kurser og uddannelse. Personalegodet kan også være af ren privatforbrugsmæssig karakter, og som eksempler herpå kan nævnes sommerhus og lystbåd. Men personalegodet kan også udelukkende være til rådighed på arbejdspladsen. Eksempler herpå kan være gratis kaffe og morgenbrød. Der vil dog typisk være tale om personalegoder af begrænset værdi, og det er samtidig svært at udskille forbruget på den enkelte medarbejder. Arbejdsgiverens begrundelse for at yde de ansatte personalegoder kan udspringe af ovenstående tre sondringer. Vedrørende de personalegoder der tjener som arbejdsredskab, kan dette være af praktiske årsager, for at den ansatte bedre kan passe sit arbejde for arbejdsgiveren. De rene privatforbrugs orienterede personalegoder kan ydes som en del af aflønningen eller som belønning, og de personalegoder der er til rådighed på arbejdspladsen for at tiltrække eller beholde de ansatte. De samme begrundelser kan dog sagtens gælde for alle tre sondringer - også samtidigt. I de senere år er man begyndt at tale om lønpakker 2 i forbindelse med aflønningen af de ansatte. Lønpakker kan - udover lønnen og personalegoder - også bestå af andre ting - for eksempel 2 Af andre betegnelser for lønpakker kan nævnes frit-valgs ordninger, fleksible benefits, lønbuffet'er, lønkataloger, total rewards m.v. 12

13 pension, og ferie (herunder feriefridage). Lønpakkerne kan være fordelagtige for såvel arbejdsgiveren som for de ansatte: Arbejdsgiver Ansat Ønske om at være attraktiv for nuværen- Individuel frihed i valget mellem kon- de og kommende ansatte. tantløn, fritid, pension og personalegoder. Øget motivering af de ansatte - herunder Forskellig skattemæssig behandling af at få de ansatte til at identificere sig med elementerne i lønpakken her og nu. virksomheden til gavn for indtjeningen. Tilpasning til forskellige faser i arbejds- Introduktion og understøttelse af nye livet over tid - f.eks. ønske om mere fritid måder at arbejde på, og virke som et ef- senere kontra større disponibel indkomst fektivt styringsredskab. nu. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., oktober 2003, p. 40. Når der forhandles løn mellem arbejdsgiveren og den ansatte, kan de begge af hver deres årsager - jævnfør ovenstående - have interesse i at sammensætte en lønpakke inklusiv personalegoder Beskatning af personalegoder Hovedreglen for beskatningen af de indtægter, som den ansatte modtager af arbejdsgiveren fremgår af statsskattelovens (SL) 4, hvori følgende slås fast: "Som skattepligtig Indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte Undtagelser og Begrænsninger den skattepligtiges samlede Aarsindtægter, hvad enten de hidrører her fra Landet eller ikke, bestaaende i Penge eller Formuegoder af Pengeværdi " 13

14 Med andre ord er det således ikke afgørende, om årsindtægterne er i form af penge = løn eller om de er i form af formuegoder af pengeværdi = personalegoder 3. Under alle omstændigheder tilhører begge dele den skattepligtige indkomst. SL er fra 1922, og retspraksis udviklede sig efterfølgende i den retning, at der blev lagt vægt på en subjektiv værdiansættelse af personalegoder. Dette betyder, at man ved værdiansættelsen tog udgangspunkt i værdien for modtageren (den ansatte) af personalegodet - som oftest ved at vurdere værdien af det sparede privatforbrug hos modtageren. Det er således nytteværdien for den enkelte ansatte, der er afgørende for værdiansættelsen, og det samme personalegode kan derfor have forskellige værdier for hver ansat, der får det stillet til rådighed. I 1993 vedtog Folketinget ligningslovens (LL) 16, hvor beskatningen af personalegoder slås fast i stk. 1, med henvisning til SL 4-6. Det slås endvidere fast, at der er tale om personalegoder, som modtages som led i et ansættelsesforhold. Heraf kunne man så - fejlagtigt - slutte, at personalegoder - eller rettere goder - som man måtte modtage udenfor ansættelsesforhold er skattefrie, men i denne situation vil goderne stadig være omfattet af SL 4, og dermed stadig skattepligtige. I LL 16, stk. 3 gøres der endvidere op med den subjektive værdiansættelse, idet det anføres at " goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-13, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve godet i almindelig fri handel." Vi har nu således at gøre med en objektiv værdiansættelse af personalegoder, med mindre andet følger af andre bestemmelser i LL. I dag vil værdien af det samme personalegode derfor umiddelbart skulle værdiansættes til det samme for hver ansat, der får det stillet til rådighed. Den værdi som et personalegode skal ansættes til - hvis den ansatte selv anskaffede godet - vil som udgangspunkt også svare til arbejdsgiverens anskaffelsessum for godet. Men arbejdsgiverens faktiske omkostning ved at stille personalegodet til rådighed kan være større, idet der for arbejdsgiveren godt kan være følgeomkostninger i form af øgede administrationsudgifter 3 Begrebet personalegoder af nyere dato, hvorfor begrebet naturalieydelser nok historisk set passer bedre. For at undgå begrebsforvirring, holdes der dog her fast i ordet personalegoder. 14

15 med videre. Men arbejdsgiverens omkostninger kan også vise sig at være mindre, hvis arbejdsgiveren har mulighed for at opnå rabatter (for eksempel mængde- eller flåderabatter), som den ansatte alene ikke kan opnå Udbredelsen af personalegoder I statusrapporten til Folketinget om personalegoder/naturalieydelser fra december 2007 er udbredelsen af personalegoder opgjort til følgende: Antal Gns. beløb Samlet beløb Gode personer i kr. mio. kr. Fri bil Fri kost og logi (landbrugsmedhjælpere m.v.) Fri helårsbolig Fri sommerbolig Fri lystbåd Fri tv-licens Fri telefon Ansattes årlige andel vedr. ny hjemme-pc ordning (fradrag maks. kr ) Købe- og tegningsretter til aktier LL Medarbejderaktier LL 7 H Felter hvor beløb ikke indberettes: Personalelån Fri sommerbolig i udlandet Frikort til offentlig befordring Fortsættes 15

16 Antal Gns. beløb Samlet beløb Gode personer i kr. mio. kr. Personalegoder skønnet ud fra andre kilder: Sundhedsforsikring (skattefri) ADSL-forbindelser uden adgang til arbejdsstedets netværk (beskattes som fri telefon) PC-hjemmearbejdsplads (skattefri) Datakommunikation med adgang til arbejdsstedets netværk (skattefri) Fra andre kilder: Købe- og aktietegningsretter LL 7 A, nr Medarbejderaktier LL 7 A, nr Medarbejderobligationer LL 7 A, nr Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., december 2007, p

17 5. Personalegoder som bruttotrækordninger Med hensyn til selve begrebet bruttotræk forstås det, at betalingen for personalegodet sker brutto. Brutto defineres som 'uden fradrag', og i et ansættelsesforhold vil det sige, at den ansatte trækkes i lønnen før fradrag af skat 4. Modsætningen til brutto er netto, og for at illustrere forskellen kan der opstilles dette forenklede 5 beregningseksempel: Bruttotræk Nettotræk Bruttoløn Træk af personalegode Til beskatning Skat, 50% Træk af personalegode Nettoløn Ved bruttotræk vil den ansatte i ovenstående eksempel få udbetalt kr ved nettotræk kun kr Den ansatte har således sparet halvdelen (svarende til skatteprocenten) af værdien af personalegodet i skat, hvilket medfører tilsvarende større nettoløn. Arbejdsgiveren har den samme omkostning, kr , uanset om der er tale om bruttotræk eller nettotræk. Som fastslået ovenfor er personalegoder skattepligtige, så hvorfor overhovedet begynde at tale om personalegoder som bruttotrækordninger? Indledningsvist kan problematikken illustreres ved næste forenklede 5 eksempel: A er bagersvend og ansat hos bagermester B. Lad os antage, at A af arbejdsgiveren får lov til at tage brød med hjem til privat forbrug mod tilsvarende at gå ned i løn før skattetræk - det vil 4 I denne forbindelse omfatter begrebet skat arbejdsmarkedsbidrag og A-skat, der begge trækkes af arbejdsgiveren forinden udbetaling af løn til den ansatte. 5 Med forenklet menes, at der ikke tages udgangspunkt i reglerne for skatteberegningen jf. kildeskatteloven (KSL) eller anden skattelovning, der måtte forhindre bruttotræk. 17

18 sige som en bruttotrækordning. A's årsløn før brød er kr og værdien af brødet kan opgøres til kr skatteprocenten sættes 50%. A's lønseddel for hele året vil se således ud: Årsløn før bruttotræk Bruttotræk af brød Til beskatning Kildeskat, 50% Udbetalt løn for året Værdi af brød Løn og personalegode i alt Ved opgørelse af A's indkomst for året, vil den selvangivne indkomst og skatteberegningen komme til at se således ud: Lønindkomst Værdi af personalegode Beskatningsgrundlag Indkomstskat heraf, 50% Betalt kildeskat Restskat Efter opgørelse af A's indkomst og skatteberegning ses det, at A har en restskat på kr A havde i løbet af året en nettoværdi af løn og personalegode på kr Efter betaling af restskatten har A kr tilbage, hvilket nøjagtigt svarer til det A ville have fået udbetalt i løn, hvis ikke der var foretaget bruttotræk af brødet (50% af = ). A er med andre ord hverken blevet rigere eller fattigere ved, at hans personalegode - brødet - er blevet kørt som bruttotrækordning, idet personalegodet er skattepligtigt. Lad os nu antage, at der i skattelovgivningen er en bestemmelse om, at brød ikke beskattes til markedsværdien, men for eksempel kun til halvdelen. I så fald vil opgørelsen af A's selvangivne indkomst og skatteberegningen se således ud: 18

19 Lønindkomst Værdi af personalegode, 50% af Beskatningsgrundlag Indkomstskat heraf, 50% Betalt kildeskat Restskat Nu får A kun en restskat på kr , og efter betalingen af denne, har A nu kr tilbage. Havde A ikke fået personalegodet som bruttotrækordning, ville han stadig kun have haft kr Kombinationen af bruttotrækordningen og begunstigelsen af brød i skattelovgivningen har således givet A en gevinst på kr Generelt kan man derfor konstatere, at såfremt et personalegode begunstiges skattemæssigt, vil der for den ansatte være en fordel i, at personalegodet er etableret som bruttotrækordning. Den skattemæssige begunstigelse opstår i følgende tilfælde hvis: Personalegodet ved indkomstopgørelsen skattemæssigt værdiansættes lavere end markedsværdien, idet lønnen altid værdiansættes til markedsværdien. Personalegodet ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtigt, idet lønnen altid er arbejdsmarkedsbidragspligtig. Personalegodet er momsmæssigt fradragsberettiget for arbejdsgiveren, idet lønnen, der ikke er momspligtig, erstattes af et personalegode, der er momspligtig. Personalegodet ikke er lønsumsafgiftspligtigt, idet lønnen er lønsumsafgiftspligtig. 19

20 Grunden til at visse personalegoder er skattemæssigt begunstigede, bunder hovedsageligt ud i to forhold, der gør sig gældende 6. For det første har skiftende regeringer i årenes løb via lovgivningen valgt at fremme bestemte formål af samfundsmæssig interesse, og har dermed skabt skattebegunstigelse for visse personalegoder. Det kan for eksempel være hjemme-pc (mere herom i næste afsnit 5.2), bredbåndsforbindelser, sundhedsbehandlinger- og forsikringer, uddannelse og så videre. For det andet har man ønsket at lette de administrative byrder for såvel borgere, virksomheder og skattemyndigheder, ved at forenkle opgørelse og værdiansættelse af visse personalegoder, og derved spare en masse ressourcer Hvilke personalegoder kan med fordel etableres som bruttotrækordning? Som det under 4.1 i sidste afsnit på side 14 blev anført, så værdiansættes personalegoder til markedsværdien, med mindre andet følger af andre bestemmelser i LL eller af praksis i øvrigt. For en oversigt over disse henvises der til Appendix A. I dette afsnit vil der blive set nærmere på udvalgte personalegoder ud fra de fire tilfælde, hvor der opstår skattemæssig begunstigelse - jævnfør ovenfor. I eksemplerne ses der indtil videre bort fra de betingelser som SKAT måtte stille til etablering af bruttotrækordninger. En analyse heraf følger senere i afsnit 6 side Personalegoder der værdiansættes lavere end markedsværdien Som et eksempel på et personalegode der ikke beskattes til markedsværdien kan nævnes fri telefon. Af LL 16, stk. 3 fremgår det, at fri telefon (nr. 3. i stk. 3) ikke omfattes af grundbeløbet på kr (jævnfør 3. punktum i stk. 3). Værdien af fri telefon fastsættes årligt af SKAT - senest i SKM SKAT for Værdien for 2007 udgør kr , hvilket i øvrigt har været en uændret værdi i en længere årrække. Værdien er den samme, uanset hvor 6 Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., december 2006, p Grundbeløbet (betegnes også som 'bagatelgrænsen') udgør i 2007 kr

21 mange telefonabonnementer arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte, men vil ikke skulle sættes højere end arbejdsgiverens faktiske udgift. Det vil med andre ord sige, at hvis den ansattes telefonudgifter som udgangspunkt er mindre end kr pr. år, så vil der ikke være nogen fordel ved bruttotrækordningen, idet bruttotrækket modsvares af beskatningen af fri telefon. Den ansatte kan også selv betale en del af udgiften ved betaling til arbejdsgiveren - såkaldt egenbetaling. I så fald vil egenbetalingen fragå i det beløb, der beskattes som fri telefon. Egenbetalingen sker endvidere netto - det vil sige efter skattetræk - og er således ikke en bruttoordning. Arbejdsgiveren har oplysningspligt om beløbet for fri telefon, men skal ikke indeholde A-skat af fri telefon 8. Den ansatte skal herefter på sin selvangivelse angive beløbet for fri telefon, men har mulighed for at fratrække husstandens privat afholdte telefonudgifter i den skattepligtige værdi. Ifølge LL 16, stk. 13 er datakommunikation til den ansattes private computer betalt af arbejdsgiveren fritaget for beskatning, såfremt den ansatte har adgang til arbejdsgiverens netværk. Her følger et beregningseksempel for en ansat, der af sin arbejdsgiver får tilbud om at få betalt sine private telefonudgifter mod tilsvarende at gå ned i løn. Eksemplet viser tre situationer. Den første situation er før tilbuddet og den anden efter tilbuddet. I disse to situationer forudsættes det, at den ansatte har to telefonabonnementer - en fastnet med en årlig udgift på kr samt en mobiltelefon med en årlig udgift på kr pr. år - arbejdsgiveren vil betale for begge disse telefonabonnementer mod lønnedgang. I situation tre vil der endvidere blive taget højde for, at den ansattes ægtefælle får sig en mobiltelefon med en årlig udgift på kr , og som betales privat. Fælles for alle tre situationer forudsættes det endvidere, at den ansatte marginalt beskattes af sidst tjente krone med ca. 64% 9 : 8 Idet der er tale om B-indkomst - jævnfør LønLeksikon 2005 p Se fodnote 1 samt Appendix B, hvor beregningen af marginalskatten er vist. 21

22 Situation 1 Situation 2 Situation 3 Den ansattes husstands private udgift til telefon Bruttotræk for personalegode Beskatning af fri telefon Fradrag for telefonudgifter betalt privat Beskatningsgrundlag Marginal skat heraf, 64% Privat udgift til telefon Lønnedgang i form af bruttotræk Skattebesparelse Nettoudgift Eksemplet viser i situation 1, at den ansatte før bruttotrækordningen betaler for sine telefonabonnementer privat - i alt kr som således er husstandens nettoudgift. I situation 2 betaler arbejdsgiveren nu for den ansattes telefonabonnementer mod bruttotræk i lønnen, og samtidig beskattes den ansatte af fri telefon. I denne situation udgør husstandens nettoudgift kr , og i forhold til situation 1 sparer husstanden kr , hvilket præcist svarer til marginalskatten af den indkomstnedgang, den ansatte har. I situation 3 - hvor det forudsættes at den ansattes ægtefælle får sig en mobiltelefon - ses det, at den ansatte i forhold til situation 1 sparer kr. 880, hvilket svarer til nedgangen i marginalskatten kr fratrukket omkostningen - kr til den ekstra telefon i husstanden. Der opstår således en skattemæssig fordel for den ansatte, såfremt denne får sin telefon betalt af arbejdsgiveren mod bruttotræk, idet beskatningsværdien af fri telefon er mindre end den faktiske værdi af telefonudgifterne. Slutteligt skal det bemærkes vedrørende ovenstående eksempel om fri telefon, at der også er en momsmæssig fordel, hvilket der ikke er taget højde for i eksemplet, da eksemplet drejer sig 22

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

It-beskatning. Skat 2015

It-beskatning. Skat 2015 It-beskatning Skat 2015 1. Generelt 1.1 Lønomlægning 1.2 Hvem er omfattet 2. Fri telefon 2.1 Telefoni 2.2 Mobiltelefoni uden beskatning 2.3 Datakommunikation uden beskatning 3. Computere m.m. 3.1 Arbejdscomputere

Læs mere

Fleksible lønpakker. Skat 2015

Fleksible lønpakker. Skat 2015 Fleksible lønpakker Skat 2015 Fleksible lønpakker burde være en mulighed for alle. Virksomhedens samlede lønudgift er uændret, men paletten af goder bliver synliggjort og udbyttet højere fordi medarbejderen

Læs mere

Præsentation af. Medarbejderbredbånd og Hjemme-PC. v. Hans Peder Hostrup

Præsentation af. Medarbejderbredbånd og Hjemme-PC. v. Hans Peder Hostrup Præsentation af bredbånd og Hjemme-PC v. Hans Peder Hostrup bredbånd lovgrundlag og betingelser for en bredbåndsordning Ny Ligningslov bredbånd Ændringer til ligningsloven 2001: Indførelse af værnsregel

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

Kapitel VII: Personlig indkomst

Kapitel VII: Personlig indkomst HD-R, 6. SEMESTER SKATTERET Kapitel VII: Personlig indkomst Valdemar Nygaard Personlig indkomst (kapitel VII): Arbejdsindkomst: Lønmodtager eller selvstændigt erhvervsdrivende: Sondringen har betydning

Læs mere

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011)

Regler for beskatning og indberetning af personalegoder (2011) Fra 1. januar 2010 har arbejdsgiver pligt til som hovedregel at indberette alle skattepligtige personalegoder. På de følgende sider er beskrevet nogle af de almindelig forekomne personalegoder. Der er

Læs mere

Personalegoder og bruttotrækordninger

Personalegoder og bruttotrækordninger Danmarks Statistik 26. maj 2010 Personalegoder og bruttotrækordninger 1 Personalegoder Udgangspunktet for denne beskrivelse af personalegoder er Skatteministeriets årlige rapport om personalegoder 1. Den

Læs mere

Vejledning om Fleksible Lønpakker Oktober 2006

Vejledning om Fleksible Lønpakker Oktober 2006 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk Vejledning om Fleksible Lønpakker

Læs mere

Fleksible lønpakker. - hvad og hvordan? Ledelsens Dag, den 6. november 2007. Workshop 3.8. v/charlotte Madsen og Niels Sonne

Fleksible lønpakker. - hvad og hvordan? Ledelsens Dag, den 6. november 2007. Workshop 3.8. v/charlotte Madsen og Niels Sonne Fleksible lønpakker - hvad og hvordan? Ledelsens Dag, den 6. november 2007 Workshop 3.8 v/charlotte Madsen og Niels Sonne Fleksible lønpakker Faste personalegoder/fix benefits - The old way Oprindeligt

Læs mere

Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt

Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt Jura, tal og statistik Presse Om ministeriet Ministeren Myndigheder Kontakt LOG PÅ TASTSELV TastSelv Borger BORGER VIRKSOMHED Log på med NemID Log på med TastSelv-kode Log på med autorisation Bestil kode

Læs mere

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø

Personalegoder JUNI 2009. Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø Personalegoder JUNI 2009 Udgivet af SKAT Østbanegade 123 2100 København Ø www.skat.dk version 1.1 digital side 1 af 14 Indhold Forord.................................................................3 Transport

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

STATUSRAPPORT TIL FOLKETINGET PERSONALEGODER/NATURALIEYDELSER OPDATERET MED NYE OPLYSNINGER OM SUNDHEDSFORSIKRINGER.

STATUSRAPPORT TIL FOLKETINGET PERSONALEGODER/NATURALIEYDELSER OPDATERET MED NYE OPLYSNINGER OM SUNDHEDSFORSIKRINGER. STATUSRAPPORT TIL FOLKETINGET OM PERSONALEGODER/NATURALIEYDELSER OPDATERET MED NYE OPLYSNINGER OM SUNDHEDSFORSIKRINGER. ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET, FINANSMINISTERIET, BESKÆFTIGELSESMINISTERIET OG

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Skat 2012. It-beskatning.

Skat 2012. It-beskatning. Skat 2012 It-beskatning. Regler for beskatning af fri telefon, datakommunikation og computer med tilbehør Reglerne for beskatning af itudstyr (telefoni, bredbånd og computere) er ændret. Multimediebeskatningen

Læs mere

Personalegoder - beskatning, udbredelse og effekt på statens provenu

Personalegoder - beskatning, udbredelse og effekt på statens provenu Kandidatafhandling. Cand.merc.aud. Juridisk Institut Copenhagen Business School 2009 Personalegoder - beskatning, udbredelse og effekt på statens provenu Udarbejdet af: Vejleder: Jonas A. Nilsson Anders

Læs mere

Personalegoder er det bedre end kontanter?

Personalegoder er det bedre end kontanter? Copenhagen Business School, 2011 Cand.merc.aud, Juridisk institut Kandidatafhandling Personalegoder er det bedre end kontanter? Udarbejdet af: Mette Christiansen Vejleder: Anders Lützhøft Censor: Afleveret:

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg

Folketingets Skatteudvalg Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 65 Offentligt Til Folketingets Skatteudvalg Vedlagt fremsendes Statusrapport til Folketinget om personalegoder/naturalieydelser, december 2005. Rapporten er udarbejdet

Læs mere

Personalegoder. Skat 2015

Personalegoder. Skat 2015 Personalegoder Skat 2015 Hvem er omfattet Reglerne for beskatning af personalegoder anvendes, både når et gode ydes som led i et fast ansættelsesforhold og som led i en løsere aftale om personligt arbejde

Læs mere

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil.

Fri bil til rådighed. Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Fri bil til rådighed Indhold Denne rapport handler om Skatterådets praksis i klagesager om fri bil. Rapporten indeholder: Baggrund for rapporten Retsgrundlag for beskatning af fri bil Sager om rådighed

Læs mere

Beskatning af udvalgte personalegoder

Beskatning af udvalgte personalegoder Beskatning af udvalgte personalegoder Forfatter: Pernille Doktor Vejleder: Anders Lützhøft Censor: Cand. Merc. Aud. Afleveret d. 15. september 2011 Institut for Regnskab og Revision Copenhagen Business

Læs mere

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE

ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Herning Kommunes retningslinjer for personalegoder 2013 I Herning Kommunes retningslinjer for personalegoder kan du læse regler og vilkår for valg af personalegoder

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

Revisionsinstituttet I medlemsgoder I januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE

Revisionsinstituttet I medlemsgoder I januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE MEDLEMSGODER 2010 Revisionsinstituttet I I januar 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD...1 INDLEDNING...1 ALKOHOLAFVÆNNING...2 BEGRAVELSESHJÆLP...2 FRATRÆDELSESGODTGØRELSE...2 FRI BIL...3 FRI BOLIG - SOMMER...4

Læs mere

Beskatning af personalegoder

Beskatning af personalegoder Beskatning af personalegoder Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Oplysningspligt/indeholdelse af A-skat 3. Bagatelgrænsen 4. Arbejdstøj 5. Avis 6. Befordring 7. Båd 8. Datakommunikation 9. Firmabil 10.

Læs mere

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen 1 / 6 06.28 Ophævelsen af skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer og sundhedsbehandlinger m.v. Folketinget vedtog den 21. december 2011 nye regler om ophævelse af skattefriheden

Læs mere

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.

Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til

Forslag. Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven. Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) til Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 275 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2010-711-0052 Udkast (1) Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven, aktieavancebeskatningsloven og ligningsloven

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden

Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Den skattemæssige behandling af godtgørelser der relaterer sig til fratræden Af advokatfuldmægtig, Kristian Bro, Dansk Erhverv 1. Indledning Skatterådet har i to bindende svar truffet afgørelse om den

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede

Skat 2013. Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2013 Godtgørelser til lønnede og ulønnede 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Akileraartarnermut Aqutsisoqarfik Skattestyrelsen Cirkulære nr. 1 af 17. september 2012 Cirkulære om den skattemæssige behandling af fri bil. Indledende

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

Notat Fleksible lønpakker m.v.

Notat Fleksible lønpakker m.v. Notat Fleksible lønpakker m.v. Indholdsfortegnelse. 1. Indledning... 1 2. Fleksible lønpakker... 2 2.1. Hvilke goder kan indgå i en fleksibel lønpakke?... 2 2.2. Skattemæssig vurdering.... 3 3. Skattemæssig

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Skat 2013. Rejseudgifter

Skat 2013. Rejseudgifter Skat 2013 Rejseudgifter 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER

EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER 15. november 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722/30291107 EKSPLOSIV VÆKST I MEDARBEJDEROBLIGATIONER Skatteministeriet vurderer i sit seneste skøn, at medarbejderobligationer i alt giver et

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012 1 2 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 REJSEGODTGØRELSE... 8 5 REJSEGODTGØRELSE SATSER...11 6 REJSEGODTGØRELSE REDUKTION AF SATSER...13 7 SÆRREGLER

Læs mere

Vagtordning og specialindrettede biler undgå beskatning af fri bil

Vagtordning og specialindrettede biler undgå beskatning af fri bil Januar 2007 RevisorInformerer Vagtordning og specialindrettede biler undgå beskatning af fri bil Specialkøretøjer og vagtordninger er to forskellige og uafhængige definitioner. Hvis du opfylder reglerne

Læs mere

Indhold: 1 Multimediebeskatning. 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler

Indhold: 1 Multimediebeskatning. 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler Indhold: 1 Multimediebeskatning 2 Invitation til Plesner-seminar om multimediebeskatning - Lovændringer og praktiske konsekvenser af de nye regler 1 Multimediebeskatning Af advokat Niels Christian Ellegaard

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 4. kvt. 2009 Nye regler

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S

Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S Regler vedr. bruttolønsordning (fleksibel lønpakke) DS Smith Packaging Denmark A/S DS Smith Packaging tilbyder dig muligheden for at konvertere en del af din løn til personalegoder. De fleste personalegoder,

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR

Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR - 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der

Læs mere

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten?

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten? RevisorInformerer April 2007 Hjemmearbejdsplads og datakommunikation - hvordan er det med skatten? Medarbejderbredbånd og hjemmearbejdspladser er populært på arbejdspladserne. Der findes forskellige ordninger,

Læs mere

Multimediebeskatning. En praktisk vejledning

Multimediebeskatning. En praktisk vejledning Multimediebeskatning En praktisk vejledning December 2009 1 Forord Forord De nye regler for multimediebeskatning træder i kraft pr. 1. januar 2010. Nærværende information er vores bidrag til forståelse

Læs mere

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.

Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499. Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen

Læs mere

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende

Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Beskatning af grønlandske uddannelsessøgende Grønlands Selvstyre Skattestyrelsen Juni 2015 HUSK - at blive forskudsregistreret i både Danmark og Grønland * - at begære dig omfattet af artikel 18 i dobbeltbeskatningsaftalen

Læs mere

Beskatning af personer der er udstationeret til USA

Beskatning af personer der er udstationeret til USA Beskatning af personer der er udstationeret til USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 INDLEDNING De amerikanske regler om beskatning af personers

Læs mere

Forårspakken 2.0 påvirkning på beskatning og indberetning af personalegoder - Med fokus på multimediebeskatningen, fri bil og medarbejderobligationer.

Forårspakken 2.0 påvirkning på beskatning og indberetning af personalegoder - Med fokus på multimediebeskatningen, fri bil og medarbejderobligationer. Kandidatafhandling Aalborg Universitet Cand.Merc.Aud Efterår 2011 Afleveret 8. november 2011 Forårspakken 2.0 påvirkning på beskatning og indberetning af personalegoder - Med fokus på multimediebeskatningen,

Læs mere

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab

Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab - 1 06.11.2014-34 Fikseret leje - familie 20140819 TC/BD Fikseret leje én eller flere beboelser på én ejendom boligfællesskab SKM2014.567.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Ved en dom af

Læs mere

Beskatning af personalegoder/ naturalieydelser

Beskatning af personalegoder/ naturalieydelser Beskatning af personalegoder/ naturalieydelser Oktober 2003 Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet Beskatning af personalegoder/naturalieydelser

Læs mere

Beskatning af personalegoder

Beskatning af personalegoder Cand.merc.aud. Forfattere: Erhvervsjuridisk institut Mia Louise Andersen Bundgaard (280524) Kandidatafhandling Pernille Taul Andersen (280691) Vejleder: Jane Bolander Beskatning af personalegoder Handelshøjskolen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 14. april 2015 Sag 161/2014 A (advokat Gitte Skouby) mod Skatteministeriet (Kammeradvokaten ved advokat Birgitte Kjærulff Vognsen) I tidligere instans er afsagt dom af

Læs mere

Personalegoder. Afhandling HD R 2011 ved Erhvervsøkonomisk institut, Handelshøjskolen, Århus universitet

Personalegoder. Afhandling HD R 2011 ved Erhvervsøkonomisk institut, Handelshøjskolen, Århus universitet Personalegoder Afhandling HD R 2011 ved Erhvervsøkonomisk institut, Handelshøjskolen, Århus universitet Opgaveskrivere: Maiken Kristiansen eksamensnr. 28 92 15 og Vejleder Torben Bagge Afleveringsdato

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER

DA N S K GOL F U N ION. Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER DA N S K GOL F U N ION Skatteforhold for lønnede og ulønnede SK AT T EF R IE G ODTG Ø R EL SER SK AT T EPLIGTIGE PER SONA L EG ODER AUGUST 2012 Forord Som udgangspunkt adskiller forholdene for golfklubbers

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere

Medarbejderinvesteringsselskaber

Medarbejderinvesteringsselskaber - 1 Medarbejderinvesteringsselskaber Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) I april 2014 blev regeringen sammen med V, DF, LA og K enige om at etablere en 3-årig forsøgsordning med de såkaldte

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015

SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 - 1 SKAT har en plan for kontrol af personer i 2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har i denne uge offentliggjort planen for SKAT s kontrolaktiviteter i 2015. I planen

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

Forord. Med baggrund i total reward undersøgelsen er der udarbejdet et rådgivningsmateriale, som du kan læse i denne pjece.

Forord. Med baggrund i total reward undersøgelsen er der udarbejdet et rådgivningsmateriale, som du kan læse i denne pjece. Forord Total reward eller fleksible lønpakker, der giver den enkelte medarbejder mulighed for at sammensætte sin personlige lønpakke inden for en fastsat beløbsramme, er noget relativt nyt på det private

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007

Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 217 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-311-0003 Udkast 31. august 2007 Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto (Forbedrede afskrivnings-

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

17. december 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 17. december 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 SKATTEFRI FRAFLYTNING TIL FRANKRIG Den bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet om at kunne flytte skattefrit til Frankrig afdækker et

Læs mere

De nye holdingregler

De nye holdingregler www.pwc.dk De nye holdingregler Dansk Skattevidenskabelig Forening Susanne Nørgaard og Steff Fløe Pedersen Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 Værn mod omgåelse af udbyttebeskatning 1 2 Nye værn indført

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love Lovforslag nr. L 31 Folketinget 2011-12 Fremsat den 21. november 2011 af skatteministeren (Thor Möger Pedersen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse af multimediebeskatningen,

Læs mere

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322

Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 - 1 Fikseret leje udlejning til forældre Landsskatterettens kendelse af 6/11 2014, jr. nr. 13-6656322 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten tiltrådte ved en kendelse af 6/11

Læs mere

Vagtordning og specialindrettede biler undgå beskatning af fri bil

Vagtordning og specialindrettede biler undgå beskatning af fri bil Januar 2007 RevisorInformerer Vagtordning og specialindrettede biler undgå beskatning af fri bil Specialkøretøjer og vagtordninger er to forskellige og uafhængige definitioner. Hvis du opfylder reglerne

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren)

(herefter benævnt klubben) (herefter benævnt træneren) STANDARDKONTRAKT 1 ANSÆTTELSESKONTRAKT (lønnet træner/instruktør) Ved underskrivelsen af denne kontrakt ansætter bestyrelsen i (herefter benævnt klubben) Adresse: Navn: Adresse: (herefter benævnt træneren)

Læs mere

Fleksible lønpakker INDHOLD

Fleksible lønpakker INDHOLD Fleksible lønpakker Et lønsystem med fleksible lønpakker indebærer, at den enkelte medarbejder har mulighed for at sammensætte sin personlige lønpakke inden for en fastlagt beløbsramme. Ordningen giver

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

For følgende goder skal der ske indberetning med angivelse af værdi i de anførte rubrikker.

For følgende goder skal der ske indberetning med angivelse af værdi i de anførte rubrikker. Personalegoder December 2010 (inkl. afsnit om feriepenge og lønsumsafgift) Regler for indberetning af personalegoder Pr. 1. januar 2010 har arbejdsgiver fået pligt til som hovedregel at indberette alle

Læs mere

Nye skatteregler for medarbejderaktier

Nye skatteregler for medarbejderaktier - 1 - Nye skatteregler for medarbejderaktier Som et led i Finanslovsaftalen for 2012 er der fastsat skærpede regler om beskatningen af medarbejderaktier. Stramningen omfatter både de generelle ordninger

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

Beskatning af Personalegoder

Beskatning af Personalegoder Beskatning af Personalegoder HD 2.del Regnskab og Økonomistyring - forår 2015 Vejleder: Henrik Nielsen Forfattererklæring Side 1 af 79 Struktur oversigt Indledning Personalegoder generelt Bruttotrækordning

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag

Vedvarende Energianlæg. Investering i VE-anlæg med skattefradrag Vedvarende Energianlæg Investering i VE-anlæg med skattefradrag Investering i VE-anlæg med skattefradrag Med afsæt i den danske energipolitik og i Lov om fremme af vedvarende energi gives der i visse

Læs mere

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR.

Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. - 1 Rekonstruktion kapitalindskud indfrielse af fordring Skatteministeriets kommentar ref. i SKM2011.499.SKAT til SKM2010.471.BR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har som

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Fradragsret for advokatudgifter til sagsførelse vedrørende erstatning for tab af erhvervsevne Landsskatterettens kendelse af 5/9 2013, jr. nr. 13-0009758 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere