Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark

Transkript

1 Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark Denne monografi er udarbejdet af 1 Søren P. Nielsen og Pia Cort Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL) På vegne af CEDEFOP Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse Projektkoordinatorer: J. Michael Adams, Reinhard Nöbauer Ansvarlig: Stavros Stavrou, vicedirektør CEDEFOP 2. udgave, 1999 Udgivet af: CEDEFOP Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse Europe 123, GR THESSALONIKI (Pylea) Postadresse: PO Box GR THESSALONIKI Tlf. (30-31) Fax (30-31) E-post: info@cedefop.eu.int Hjemmeside: Interaktivt websted: Centeret blev oprettet ved forordning (EØF) nr. 337/75 vedtaget af Rådet for De Europæiske Fællesskaber, senest ændret ved forordning (EF) nr. 251/95 af 6. februar 1995 og forordning (EF) nr. 354/95 af 20. februar 1995.

2 2 Yderligere oplysninger om EU fås på Internet via Europa-serveren ( Bibliografiske data findes bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2000 ISBN De Europæiske Fællesskaber, 2000 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium

3 CEDEFOP Indledning Mål og målgrupper Offentliggørelsen af denne beskrivelse af erhvervsuddannelsessystemet i Danmark er et led i det igangværende arbejde med at opdatere og udvide den serie monografier om erhvervsuddannelserne i de daværende 12 medlemsstater, som CEDEFOP publicerede i perioden Serien omfatter nu også Østrig, Sverige og Finland og de lande, der deltager i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). Formålet med nærværende publikation er at give en præsentation af erhvervsuddannelserne i Danmark, som er let at læse for interesserede»udenforstående«. Målgruppen omfatter alle, der såvel på EU- som medlemsstatsplan er aktive inden for erhvervsuddannelsesområdet, herunder beslutningstagere og forskere, ledere af erhvervsuddannelsesinstitutioner og -afdelinger og undervisere. Nogle vil måske bruge teksten som referencedokument, mens andre vil foretrække at læse den fra A til Z, f.eks. i forbindelse med et studiebesøg i landet eller i forbindelse med planlægning eller gennemførelse af et bieller multilateralt projekt. 3 Rapporternes indhold og struktur Bindene i denne serie beskriver såvel de grundlæggende erhvervsuddannelser som efter- og videreuddannelserne. Nogle af de grundlæggende uddannelser hører under Undervisningsministeriet, andre under Arbejds- eller Socialministeriet. Efterog videreuddannelserne, der tager sigte på såvel beskæftigede som ledige, udbydes af forskellige offentlige myndigheder, ministerier, private organisationer og arbejdsmarkedsorganisationer. Rapportens struktur (jf. indholdsfortegnelsen) er på forhånd fastsat af CEDEFOP, som også har fastsat grænser for rapportens længde. Strukturen er stort set den samme som i de rapporter, der blev bestilt i 1992, men der er foretaget visse ændringer, bl.a. er der indføjet et kapitel om, hvad vi har kaldt»kvalitative aspekter«, herunder oplysninger om certificering, erhvervslæreruddannelsen og uddannelses- og erhvervsvejledning. Alle forfatterne, også de, der opdaterer de eksisterende monografier, anmodes om at følge den samme struktur i fremstillingen for at gøre det lettere for læserne at sammenligne de forskellige systemer. Valg af forfatter og konsultationsprocedurer I forbindelse med denne serie monografier har CEDEFOP ønsket et produkt, som på en vis måde er umuligt at frembringe, nemlig en rapport, som er udarbejdet af en person, der kender det pågældende system indefra, men som samtidig er let at læse for udenforstående. Til forfatter er der således valgt en person/institution, som arbejder inden for det pågældende system, som er hjemmehørende i landet og skriver på sit modersmål, medmindre den pågældende udtrykkeligt vælger et andet sprog. CEDEFOP har i diskussionerne med de enkelte forfattere om deres respektive udkast spillet rollen som»udenforstående«og gjort opmærksom på steder og passager i teksten, som kan forekomme vanskelige at forstå uden insideviden. CEDEFOP har desuden anmodet forfatterne om at indhente kommentarer til deres udkast fra de vigtigste aktører inden for erhvervsuddannelsessystemet i deres land. Det vil sige ikke alene fra de forskellige offentlige organer, der er ansvarlige for at tilrettelægge og udbyde erhvervsuddannelse, men også fra de mest repræsentative arbejdsmarkedsorganisationer. I denne forbindelse er navnlig medlemmerne af CEDEFOP s bestyrelse i de respektive lande blevet konsulteret.

4 4 Offentliggørelse og opdatering Det er CEDEFOP s hensigt, så længe de nødvendige ressourcer er til rådighed, at udgive monografierne i trykt form på det oprindelige sprog og på engelsk, fransk og tysk. Undtagelsesvis kan der blive tale om at udgive nogle af monografierne på andre sprog. Erfaringen har imidlertid vist, at arbejdet med at oversætte monografierne og udgive dem er så tidskrævende, at rapporterne aldrig er helt ajour. CEDEFOP vil derfor også benytte elektroniske medier og bl.a. gøre resuméer og opdateringer tilgængelige på CEDEFOP s internetsted ( Kommentarer og feedback Som tidligere nævnt har CEDEFOP i forbindelse med udarbejdelsen af denne serie monografier skullet træffe en række valg, og vi vil meget gerne høre, om vi efter læsernes mening har truffet de rigtige valg med hensyn til rapportens genstandsfelt, indhold og struktur. CEDEFOP modtager gerne Deres kommentarer pr. brev, fax eller e-post. Erhvervsuddannelsessystemet i Danmark Danmark investerer kraftigt i erhvervsuddannelse. Landet har en højtlønsøkonomi med lav arbejdsløshed. Viften af muligheder, der tilbydes via erhvervsuddannelsessystemet navnlig for dem, der risikerer at blive udstødt er blevet udvidet, men presset på uddannelserne er øget tilsvarende. I modsætning til de andre nordiske lande er ungdomsuddannelserne i det danske system stærkt differentierede. Lærlingeuddannelserne, som har været i krise på grund af manglen på praktikpladser sidst i 1980 erne, har i de senere år igen fået større søgning, idet arbejdsgiverne i stigende grad bliver bevidste om nødvendigheden af at investere i uddannelse. Også for voksne er udbuddet af almene og erhvervsrettede uddannelser blevet udvidet både i bredden og i dybden. Selv om erhvervsuddannelsesudbuddet i Danmark er relativt lille og homogent, er det decentraliseret, og den enkelte uddannelsesinstitution har en høj grad af uafhængighed såvel hvad økonomien som driften angår. Navnlig på efter- og videreuddannelsesområdet tilskyndes der til konkurrence mellem udbyderne. Interessen for internationaliseringen af erhvervsuddannelserne er stor, og Danmark har en unik lovgivning, der ansporer elever i erhvervsuddannelserne til at tage praktikperioden i udlandet. Arbejdsmarkedets parter spiller en overordentlig stor rolle både i de formelle og de uformelle uddannelser. CEDEFOP vil gerne takke Søren Nielsen og Pia Cort fra Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, som har udarbejdet denne monografi. De har reageret yderst positivt på CEDEFOP s kommentarer og forslag til ændringer. Det er vort håb, at vi sammen har forsynet læseren med et nyttigt redskab. Stavros Stavrou J. Michael Adams Reinhard Nöbauer Vicedirektør Projektkoordinatorer Thessaloniki, april P.S.: For at kunne præsentere de seneste reformer i det danske system har Søren Kristensen og Sven Åge Westphalen, to danske kollegaer i Cedefop, udarbejdet et lille tillæg (Bilag 5).

5 Indholdsfortegnelse Forfatternes forord Kapitel I. BAGGRUNDSINFORMATIONER 1.1. Politisk og administrativ struktur 1.2. Befolkning 1.3. Økonomi og arbejdsmarkedsforhold Økonomisk politik Økonomisk udvikling 1.4. Arbejdsmarkedsforhold Erhvervsstruktur Arbejdsstyrken og dens udvikling Arbejdsløshed Ungdomsarbejdsløshed Langtidsledighed 1.5. Befolkningens uddannelsesniveau Mænds og kvinders uddannelsesmønster Kapitel II. UDDANNELSESPOLITIK OG -SYSTEM 2.1. Uddannelsespolitik siden Folkeskolen Ungdomsuddannelser Voksen- og efteruddannelse Målsætninger for fremtiden 2.2. Beskrivelse af uddannelsessystemet Grundskole Overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Brobygning Ungdomsuddannelser Studiekompetencegivende ungdomsuddannelse/ de gymnasiale uddannelser De erhvervskompetencegivende uddannelser Individuelle uddannelser Statens Uddannelsesstøtte Videregående uddannelser Kortere videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser) Mellemlange videregående uddannelser Lange videregående uddannelser Voksen- og efteruddannelse

6 6 Kapitel III. ERHVERVSUDDANNELSESSYSTEMET Erhvervsuddannelsernes historiske udvikling Perioden frem til Perioden Perioden Perioden Arbejdsmarkedsuddannelsernes historiske baggrund Erhvervsuddannelserne (EUD) Indledning Målsætning for erhvervsuddannelserne Kontinuerlig fornyelse af erhvervsuddannelserne Uddannelsesstruktur og adgangsveje Erhvervsuddannelsernes skoledel Undervisningsplaner og eksamen Erhvervsuddannelsernes praktikdel Udviklingen i praktikpladssituationen De tekniske erhvervsuddannelser nogle eksempler De merkantile erhvervsuddannelser Voksenerhvervsuddannelserne (VEUD) Øvrige erhvervsfaglige uddannelser Landmandsuddannelserne Social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) Erhvervsgrunduddannelse (EGU) De erhvervsgymnasiale uddannelser Adgangen til de videregående uddannelser Uddannelsestilbud til bekæmpelse af ungdomsledigheden Uddannelses- og jobkvalificerende forløb (UJF) Produktionsskoler De erhvervsrettede voksenuddannelser Indledning Grund-, efter- og videreuddannelse Voksen- og efteruddannelsessystemet Arbejdsmarkedsuddannelserne AMU s uddannelsesprogrammer Kompetencegivende AMU-uddannelser Sammenhængende uddannelsesforløb Individuel kompetenceafklaring Virksomhedstilpasset arbejdsmarkedsuddannelse (VTP) Lokalt udviklede uddannelser Uddannelsestilbud til ledige Jobrotation De erhvervsrettede videreuddannelser Videregående teknikeruddannelser Videregående merkantile uddannelser Videregående teknisk/merkantile uddannelser Lov om Åben Uddannelse De kompetencegivende deltidsuddannelser

7 Kapitel IV. STYRING OG FINANSIERING 4.1. Styring og administration Styring og administration af EUD- og AMU-uddannelserne Rådgivningsstrukturen Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedsuddannelsernes styringssystem Det samlede beslutningssystem 4.2. Finansiering af erhvervsuddannelserne De offentlige udgifter Skattefinansiering Finansiering fra kollektive fonde Finansiering af de erhvervsrettede efteruddannelser Tilskud fra EU s Socialfond Kapitel V. KVALITATIVE ASPEKTER 5.1. Kvalifikationer og certificering 5.2. Erhvervslæreruddannelsen 5.3. Uddannelses- og erhvervsvejledning Kapitel VI. TENDENSER OG PERSPEKTIVER 6.1. Indledning 6.2. Reform af de tekniske erhvervsuddannelser 6.3. Livslang læring 6.4. Nyt parallelt kompetencesystem for voksenuddannelser 6.5. Det 21. århundredes uddannelsesinstitutioner 6.6. Internationaliseringen og EU s betydning BILAG Bilag 1: Forkortelser og akronymer Bilag 2: Relevante institutioner og organisationer Bilag 3: Kilder Bilag 4: Definition af nogle centrale begreber Bilag 5: Seneste tiltag

8 Forfatternes forord 8 Denne monografi i CEDEFOP-serien om erhvervsuddannelser i EU s medlemslande var oprindelig tænkt som en opdatering af den monografi, som blev publiceret i foråret Men strukturændringerne i de erhvervsrettede uddannelser i Danmark i perioden siden 1995 har været så omfattende, at det på mange områder har været nødvendigt helt at nyformulere monografien. Under arbejdet med fremstillingen af teksten, som har varet godt et halvt år, er reformarbejdet endda blevet markant intensiveret. Således sker der pr. 1. september 1998 en ganske omfattende strukturændring i Undervisningsministeriet. Den nye organisationsmodel er beskrevet så godt, som det har været muligt i kapitel 4. Samtidig er der sat en reformproces i gang knyttet til de grundlæggende tekniske erhvervsuddannelser. Hovedelementerne i denne reform er, så godt som det nu har været muligt, beskrevet i kapitel 6. Monografien er baseret på mange kilder. Undervisningsministeriets publikationer»undervisningsministeriets Nyhedsbrev«, tidsskriftet»uddannelse«og ministeriets statistiske dataudgivelser har været et righoldigt og solidt kildemateriale til at få et overblik over en periode i de danske erhvervsuddannelsers historie, som har været præget af omfattende reformer på stort set alle områder. Også Arbejdsmarkedsstyrelsens årsoversigter og statistiske oversigter har været til stor hjælp. Denne udgave bygger på monografien fra 1995, der gav en samlet beskrivelse af erhvervsuddannelserne i Danmark efter reformerne. På grund af de mange substantielle systemændringer har arbejdet budt på en række vanskeligheder, men har også været en interessant, omend tidskrævende opgave. Monografien er blevet markant forbedret af de kommentarer og forslag til ændringer, som fremkom under diskussionen af det første udkast. En række konstruktive forslag er blevet indarbejdet i teksten. Kommentarer er modtaget fra Undervisningsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Landsorganisationen i Danmark (LO), den danske enhed for Informationsnettet for Uddannelse inden for Det Europæiske Fællesskab, Eurydice, og udvalgte eksperter på erhvervsuddannelsesområdet, som har haft mulighed for at kommentere monografien. Også kolleger i DEL (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse) er vi tak skyldig for værdifulde og kritiske kommentarer samt løbende inspiration under hele processen. Det skal understreges, at ansvaret for den endelige tekst er forfatternes. Der er som nævnt tale om et forsøg på i ét greb at fange de senere års ændringer i det danske erhvervsuddannelsessystem. Den foreliggende monografi er ikke en autoriseret version fra hverken Arbejds- eller Undervisningsministeriet. Endelig vil vi benytte lejligheden til at takke vore samarbejdsparter i CEDEFOP for det frugtbare samarbejde, vi har haft undervejs i arbejdet med monografien. Søren P. Nielsen Pia Cort København December 1998