At besejre det onde. En undersøgelse af fantasy som et ungdomskulturelt fænomen - med fokus på unges læsning af fantasyromaner. Stine Maria Larsen

Transkript

1 At besejre det onde En undersøgelse af fantasy som et ungdomskulturelt fænomen - med fokus på unges læsning af fantasyromaner Stine Maria Larsen Studieenheden: Pædagogisk sociologi og antropologi Eksamenstermin: Vinter 2004 Vejleder: Knud Jensen Skriftlig opgave

2 1. INDLEDNING AFGRÆNSNING OG PROBLEMFORMULERING OPGAVENS DISPOSITION BEGREBSAFKLARING OG PRÆSENTATION AF TEORI OG METODE FANTASY UNGDOMSKULTURER OG UNGDOMSKULTURFORSKNING PAUL WILLIS TEORI OG METODE OVERVEJELSER VEDRØRENDE ANALYSEN ANALYSE DET INDEKSSIVE NIVEAU DET HOMOLOGISKE NIVEAU Fra barndom til voksenliv Identitetsdannelse At træffe det rigtige valg DET INTEGRATIVE NIVEAU SAMMENFATNING LITTERATUR

3 1. Indledning I flere uger inden forsalget til filmene i Ringenes Herre-trilogien åbnede, camperede unge mennesker foran Imperialbiografen i København for at sikre sig de bedste billetter til premieren. I skovene rundt om København kan man i weekender møde troldmænd og elvere unge mennesker som deltager i store live-rollespil. Og når der udkommer en nyt bind i Harry Potter-serien, så står folk i kø foran boghandlerne for at købe den nye bog klokken et minut over midnat. Fantasy er et kulturelt fænomen, som appellerer til mange mennesker, og udgangspunktet for denne opgave er en nysgerrighed over for dette fænomen og et forsøg på at forstå, hvad det er ved fantasy, som især unge mennesker fascineres af Afgrænsning og problemformulering Fantasykulturen kommer til udtryk i mange medier, f.eks. i bøger, film, computerspil, samlekort, rollespil og live-rollespil. Jeg vil i denne opgave primært beskæftige mig med fantasy i den skønlitterære udformning og særligt med J. K. Rowlings Harry Potter-serie 1 og Philip Pullmans trilogi om pigen Lyra 2. Valget af disse to serier hænger sammen med, at jeg synes, de er gode eksempler på nyere, populære fantasyromaner. 3 Fantasy er ikke kun et fænomen, som appellerer til unge, og det kan derfor diskuteres, hvorvidt det giver mening at tale om fantasy som et ungdomskulturelt fænomen. Børn læser selv og får læst højt af fantasyromaner, og mange voksne læser også fantasyromaner - både romaner skrevet for voksne, men også nogle af dem som er skrevet med unge som målgruppe. Fantasy er derfor et kulturelt fænomen, som appellerer til mennesker i alle aldre. Alligevel mener jeg, at der er en god grund til at betragte fantasy som et ungdomskulturelt fænomen, velvidende at man også kunne anlægge et andet perspektiv. Dette skyldes, at unge er den gruppe, som dyrker fantasyfænomenet mest intensivt. 1 Se Rowling 1998, 1999a, 1999b, 2000 og Se Pullman 1996, 1997 og Der er flere, som har behandlet disse serier sammen, se f.eks. Nathansen (2001), Ekholm (2002) og Green Jensen (2002). 2

4 Udover at læse fantasyromaner og se fantasyfilm er der også mange unge, som spiller rollespil eller deltager i live-rollespil, laver fantasy-relaterede hjemmesider, deltager i debatter om f.eks. fantasyromaner på internettet, læser fantasy-tegneserier og spiller fantasy-brætspil eller computerspil. Min hensigt med denne opgave er således at indkredse fantasy som et ungdomskulturelt fænomen, med fokus på unges læsning af fantasyromaner. Jeg vil derfor undersøge, i hvilket omfang Rowlings og Pullmans fantasyserier reflekterer elementer, der er centrale for ungdomstiden. Dette søges især belyst med udgangspunkt i den metode, som Paul Willis har brugt til at analysere pop- og rockmusikkens betydning for unge Opgavens disposition I kapitel 2 vil jeg præsentere fantasy-fænomenet med særligt henblik på fantasylitteratur og en definition af fantasy. Derefter vil jeg introducere til feltet ungdomskultur og til ungdomskulturforskning, og endvidere vil jeg som en optakt til analysen gøre rede for Paul Willis teori og metode, og for hvorledes jeg vil anvende den. I kapitel 3 vil jeg analysere forskellige aspekter ved unges læsning af fantasyromaner. Denne analyse vil tage udgangspunkt i det, som Willis kalder det indekssive niveau. Herefter vil jeg bevæge mig til det andet led i Willis analyse, det homologiske niveau, og det er på dette niveau, at vægten af analysen vil ligge. På dette analyseniveau vil jeg også inddrage anden forskning af ungdomskultur. Til slut vil jeg kort berøre Willis tredje led i modellen, det integrative niveau. Endelig vil jeg i kapitel 4 på baggrund af de foregående kapitler foretage en sammenfatning. 3

5 2. Begrebsafklaring og præsentation af teori og metode 2.1. Fantasy Fantasy er den engelske betegnelse for det, som vi på dansk kalder fantasi. I hverdagslivet er fantasi den forestillingsevne, som blandt andet gør, at vi kan forestille os konsekvenser af handlinger, allerede inden de er foretaget. Mennesket kan ikke leve uden fantasi, men det er et problem, hvis vi ikke kan skelne mellem, hvad der er fantasi, og hvad der er virkelighed (Dalgaard 2002). Begrebet fantasy bliver også benyttet til at betegne en genre, og her har vi i en dansk kontekst overtaget den engelske udgave af begrebet. Fantasygenren spreder sig, som tidligere nævnt, over forskellige medier. Inden for forskningen i fantasylitteratur er det især teoretikeren Tzvetan Todorovs forståelse af fantasy, som har været dominerende 4. Todorovs litteraturteori spiller stadig en rolle, men den er især i nyere tid blevet kritiseret og modificeret. I forlængelse af Dalgaard mener jeg derfor også, at den definition af fantasy, som The Encyclopedia of Fantasy opererer med, er mere brugbar 5. Denne definition lyder i Dalgaards danske oversættelse således: En fantasy-tekst er en fortælling med en egen indre sammenhæng. Når den foregår i denne verden, fortæller den en historie, der er umulig i verden, som vi opfatter den; når den foregår i en anden verden, er denne anden verden umulig, selvom historier, der foregår der, kan være mulige på dens betingelser. (ibid.:16). Fantasylitteratur indeholder noget umuligt, som vi også kunne kalde noget fantastisk, et element som helt tydeligt overskrider, det vi kender i hverdagslivet, og det der kan lade sig gøre i den virkelige verden. Fantasy er beslægtet med andre genrer, og der vil derfor være visse overlap mellem genrekarakteristika for disse genrer og fantasy. Science fiction indeholder ligesom fantasy elementer, som overskrider den virkelige verden, men for science fictions vedkommende gælder 4 Se Todorov (1970) Se Clute & Nicholls

6 det, at de overnaturlige elementer skyldes teknologiske landvindinger (Dalquist, Lööv & Miegel 1991). Eventyr og myter er også beslægtede med fantasygenren, og det er tydeligt, at fantasy i vid udstrækning trækker på disse genrer. Det gælder f.eks. eventyrernes persongalleri med helte, prinser og prinsesser, hjælpere, onde modstandere m.fl. og forskellige overnaturlige fænomener som f.eks. drager, ånder, trolde og magiske genstande (Nikolajeva 2002). Men eventyr og myter adskiller sig på nogle afgørende punkter. Eventyr og myter foregår uden for tid i en slags al-tid eller ingentid, mens fantasy foregår i tid (Dalgaard 2002). Det kan være inden for vores tidsregning, men det kan også være i en fiktiv tid som f.eks. i Tolkiens Ringenes Herre-trilogi 6, der foregår i den såkaldte anden tidsalder, og hvor afslutningen af trilogien markerer overgangen til den tredje tidsalder i det pågældende univers. Endvidere er fantasy ofte mere kompliceret, mangetydig og eksperimenterende end eventyr. F.eks. kan fantasyhelte som udgangspunkt være svage og besidde meget få klassiske helteegenskaber. I fantasy kan man også finde personer, som overskrider kønsrelaterede grænser, og hvem eller hvad der er godt og ondt, er ikke altid så enkelt som i eventyr (Nikolajeva 2002). Det skal bemærkes, at der ikke blandt alle danske litteraturteoretikere hersker enighed om at benytte betegnelsen fantasy. Nogle foretrækker i stedet at tale om fantastisk litteratur eller fantastiske fortællinger. F.eks. foretrækker børnelitteraturforskeren Anna Karlskov Skyggebjerg betegnelsen fantastisk fortælling, idet hun mener, at betegnelsen fantasy i en dansk sammenhæng har nogle uhensigtsmæssige konnotationer (Skyggebjerg 2001). Et af problemerne ved fantasy-begrebet er ifølge Skyggebjerg, at det i dansk sammenhæng af nogle teoretikere udelukkende bliver brugt om romaner, der foregår i lukkede fantastiske universer (ibid.). Jeg mener dog, at det i denne opgave giver god mening at benytte betegnelsen fantasy. Dette skyldes, at jeg, selv om jeg fokuserer på unges læsning af fantasyromaner, samtidig opfatter disse romaner som en del af et fantasy-felt, der indeholder andre produkter end litteratur. Størstedelen af den fantasylitteratur som læses af unge i Danmark er endvidere af udenlandsk og især af britisk oprindelse, hvilket betegnelsen fantasy i kraft af sin oprindelse er med til at understrege. Samtidig peger betegnelsen også på det internationale aspekt ved fænomenet, idet det at være optaget af fantasy langt fra kun er et dansk eller britisk fænomen 7. 6 Se Tolkien F.eks. er Harry Potter-bøgerne oversat til 33 forskellige sprog (Drotner 2002). 5

7 Jeg vil også understrege, at jeg ved at benytte genrebetegnelsen fantasy i denne forbindelse ikke opfatter den som begrænset til udelukkende at dække over romaner, der foregår i lukkede fantastiske universer. Min forståelse af fantasy som en litterær genre er den, som er formuleret af teoretikeren Maria Nikolajeva. Nikolajeva (1988) har opstillet en tredelt fantasy-typologi, hvor hun opererer med en lukket, en åben og en underforstået konstruktion af fantasyuniverser. Den lukkede konstruktion er fantasyromaner, hvor handlingen foregår i et udelukkende fantastisk univers. Den åbne konstruktion er romaner, hvor den virkelige verden eksisterer parallelt med en eller flere magiske universer. Og den underforståede konstruktion findes i romaner, hvor den magiske verden eksisterer som elementer i den virkelige verden. De fantasyromaner, som unge læser, er derfor af flere forskellige typer. F.eks. er Harry Potterbøgerne et eksempel på fantasyromaner, der har et fantastisk univers ved siden af den virkelige verden. Dette gælder også Pullmans fantasyserie om pigen Lyra, hvor der ved siden af vores verden eksisterer et uendeligt antal af andre verdener. Fælles for næsten alle nyere fantasyudgivelser er, at de direkte eller indirekte trækker på figurer og temaer fra en romanserie, der foregår i et lukket fantastisk univers, nemlig Tolkiens Ringenes Herre-trilogi, der af mange bliver opfattet som eksemplet på fantasy (Dalquist, Lööv & Miegel 1991) Ungdomskulturer og ungdomskulturforskning Når man taler om ungdomskultur, så taler man om et fænomen, der er en kombination af ungdom og kultur to begreber der hver især kan være svære at definere. Hvad er ungdom f.eks.? De fleste vil nok være enige om, at det er en periode i et menneskes liv mellem barndom og voksenliv, men det er ikke en periode, der er juridisk afgrænset. I Danmark bliver man f.eks. retsligt myndig, når man er 18 år gammel, men en person på 19, 20 eller 21 år vil ofte stadig blive betragtet som ung. For at begribe fænomenet ungdom udpeger Fornäs (1995) fire aspekter, nemlig at ungdom både er en fysiologisk udviklingsfase (der begynder med pubertet, og ender når kroppen er færdig med at vokse), en psykologisk livsfase, en social kategori og endelig at ungdom er noget, som er kulturelt bestemt. Disse fire aspekter interagerer i et komplekst samspil, og ungdomsforskere kan derfor have 6

8 svært ved at nå til enighed om en definition (ibid.). I tråd med Fornäs opfattelse påpeger Drotner (1995), at opfattelsen af ungdom ikke er den samme i alle kulturer, og at den ikke er den samme over tid. Om ungdom i dag siger Drotner derfor: den moderne ungdomstid er resultatet af et langt historisk forløb, som hænger snævert sammen med, at de vestlige industrisamfund udvikler sig fra det 19. århundrede og frem. (ibid.:40). Ifølge Drotner er ungdomstiden i dag kendetegnet ved at være præget af tre sfærer, nemlig familie, skole og fritid og ved at være et socialt, kulturelt og psykologisk brændpunkt (ibid.:42). Kulturbegrebet er et begreb, der i endnu højere grad end ungdomsbegrebet har været genstand for diskussion og uenighed. Fornäs (1995) mener, at forståelsen af kultur tidligere var splittet imellem to yderlige opfattelser; på den ene side en snæver æstetisk opfattelse der ikke indbefattede populærkultur og hverdagskultur og på den anden side en nærmest altomfattende antropologisk kulturforståelse. I dag mener Fornäs (ibid.), at der er en bred tilslutning til følgende forståelse af kultur: culture as symbolic communication that is, human interaction through symbolic modes. (ibid.:4). En lignende kulturopfattelse fremsætter Drotner (1995) også, idet hun opfatter kultur som processer, hvor vi ved hjælp af symbolske handlinger og genstande udtrykker os og søger at skabe mening. Hun fremhæver derfor, at det er kulturforskningens formål at tolke hverdagslivets symboler, og hvad de kan betyde, ved at se dem i de sammenhænge, de indgår i. (ibid.:54). Drotners fokus på kultur er på det, som hun betegner som hverdagskultur (Drotner 1995). For unges vedkommende består hverdagskultur af tre områder eller sfærer: familie, skole og fritid, hvoraf fritidskulturen er den helt centrale 8. Drotner påpeger, at der i takt med at velstanden steg i de vestlige industrisamfund blev lavet en kobling mellem fritid, frihed og forbrug. Det var især unge, der kunne udnytte fritidens muligheder, da de på grund af udviklingen i samfundet havde fået mere tid og flere penge. Unge er i dag økonomisk og socialt afhængige af deres forældre, men er samtidigt psykisk og kulturelt selvstændige på end anden måde end tidligere. Derfor ser man også i højere grad, at unge udvikler fritidskulturer, som er mere selvstændige. Fritidskulturerne er meget vigtige faktorer for unge i dag: fritiden bliver opfattet som den vigtigste del af hverdagen. Her kan man mere bestemme, hvad man vil lave, hvor man vil hen, og hvem man vil være sammen med. Det er i fritiden, livet leves. (ibid.:48). 8 Drotner (1995) nævner dog også arbejdet som et skjult fjerde område af unges hverdagskultur. 7

9 Tidligere var det især subkulturer, som ungdomsforskningen så på, men med tiden er perspektivet udvidet til også at omfatte almindelige unge eller majoritets-unge og deres fritidskulturer, herunder blandt andet unges forbrug af medier som TV, videofilm, musik og computere (Boëthius 1995). Dette fokus på unges brug af medier hænger blandt andet sammen med at efter skole og søvn, så er medier det, som unge bruger mest tid på (Drotner 1999a). Endvidere er unge også den gruppe i samfundet, som sammenlagt bruger mest tid på medier, og som samtidig bruger flest forskellige medier (ibid. og Boëthius 1995). Blandt de forskellige former for mediebrug medregnes også læsning af bøger, og på trods af at unge er den sociale gruppe, der læser mest i deres fritid, så har der ikke været stor opmærksomhed på dette i ungdomskulturforskningen (Boëthius 1995) Paul Willis teori og metode Centre for Contemporary Cultural Studies blev oprettet i 1964 i Birmingham. Her blev der især i 1970 erne forsket ud fra et tværvidenskabeligt perspektiv i ungdomskulturer, man taler derfor også om Birminghamskolen - og det er her, at Paul Willis har sin baggrund. Birminghamskolens arbejder resulterede i nye teorier, metoder og modeller for ungdomskulturforskning, som siden har haft stor betydning, især inden for sociologiske ungdomsstudier (Fornäs, Lindberg & Sernhede 1994b og Epstein 1998). Birminghamskolen hentede inspiration fra flere sider, blandt andet fra fransk strukturalisme og socialantropologi, etnografisk kriminologi (Chicagoskolen), ældre britiske arbejderkulturstudier og marxisme. Det helt centrale i forskningen var unges subkulturer, hvilket medførte, at fokus oftere var på afvigende unge end på majoritets-unge, oftere på unge fra arbejderklassen end fra middelklassen og oftere på drenge end på piger (Fornäs, Lindberg & Sernhede 1994b). Birminghamskolen er derfor senere blevet kritiseret for at have en for snæver optik, for at have et romantiserende syn på arbejderklasseungdommen og for at trække en for skarp grænse mellem subkulturer og majoritets-unge (ibid. og Bjurström 1999). Kritikken til trods er de fleste dog enige om, at Birminghamskolen har bidraget med vigtige teorier og metoder til analyser af ungdomskulturer (ibid. og Epstein 1998). 8

10 Paul Willis udmærker sig ved at være den af Birminghamforskerne, der har studeret ungdomskulturer på den mest direkte måde, nemlig i form af længerevarende deltagerobservationsstudier. Willis har f.eks. studeret arbejderklassedrenge i skolen, en motorcykelgruppe og en hippiegruppe (Fornäs, Lindberg & Sernhede 1994b). I forbindelse med studiet af motorcykelgruppen har Willis blandt andet set på pop- og rockmusikkens betydning for unge, og det er især dette aspekt af Willis forskning, som jeg er blevet inspireret af (Willis 1974 og 1994). Willis opfattelse af kulturbegrebet minder om den opfattelse, som vi tidligere så hos Drotner og Fornäs. Willis tager afstand fra opfattelsen af kultur som stor kunst, der er ophøjet fra hverdagslivet, som kun vedrører eliten i samfundet og derfor er blind for unges kulturelle udtryksformer (Willis 1994). I stedet har Willis følgende syn på kulturbegrebet: (svensk oversættelse) För mig är kultur detsamma som kulturutövning: individens och gruppens symboliska arbete med budskap, symbolisk tillägnan av budskab och användning av dessa budskap för symbolisk kommunikation. (Willis 1991:81). Willis opererer med en treleddet model i sin analyse af pop- og rockmusikkens betydning for unge. Analysemodellen kan bruges til at analysere relationer mellem en social gruppe og objekter eller artefakter, og den har følgende niveauer 9 : - det beskrivende, indekssive niveau - det sammenlignende, homologiske niveau - det sammenfattende, integrative niveau På det indekssive niveau undersøger man, om der overhovedet eksisterer en relation mellem en social gruppe og et givent artefakt. F.eks. kan man undersøge, hvor meget tid en gruppe unge bruger på at lytte til musik, hvor mange penge de bruger på at købe musik, og hvilken musiksmag de har. På dette niveau registrerer og beskriver man, at et givet artefakt indgår i en livsstil. Det kan opfattes som et slags mini-bevis for, at der eksisterer en kulturel relation. På det homologiske 10 niveau ser man på typen af den relation, som man har påvist på det indekssive niveau. Det homologiske eller sammenlignende perspektiv undersøger hvilke ligheder, der er 9 Hvor intet andet er nævnt, bygger gennemgangen af analysemodellen på Willis (1994). 10 Homologibegrebet har Willis hentet hos den franske strukturalist Claude Lévi-Strauss (Fornäs, Lindberg & Sernhede 1994b). 9

11 mellem en livsstil og et artefakt eller et objekt, f.eks. i hvor høj grad et artefakt med hensyn til struktur og indhold reflekterer den sociale gruppes bevidste eller ubevidste holdninger og følelser. For at der er tale om en homologisk relation, så må artefaktet eller objektet reflektere centrale holdninger og tilstande hos den pågældende gruppe og give gruppen betydning og adfærdsforbilleder. Alle mennesker har homologiske relationer til flere forskellige artefakter og objekter, men en signifikant relation har vi kun til et begrænset udvalg, og med hensyn til disse meningsfulde relationer så er det mere sandsynligt, at vi har dem til ekspressive artefakter end til funktionelle artefakter eller naturobjekter. Det integrative niveau er det tredje og sidste niveau i Willis analyse. Her ser man på, hvordan elementerne i en kulturel relation gensidigt påvirker hinanden, og denne del er derfor bedst egnet til at analysere relationer mellem sociale grupper og ekspressive artefakter. Først undersøger man, hvordan det ekspressive artefakt har påvirket den sociale gruppe, f.eks. kan man undersøge, om musikken direkte har påvirket en gruppes handlinger og følelser har den stimuleret lytterne til en adfærd eller til oplevelser, som ikke ville have forekommet uden musikken? Derefter ser man på den modsatte bevægelse, det vil sige, om den sociale gruppe har haft afgørende indflydelse på artefaktets (i eksemplet her musikkens) tilblivelse. Hvis der er tale om en signifikant gensidig påvirkning mellem gruppen og artefaktet, så betegner Willis processen som en integrativ cirkulær påvirkning Overvejelser vedrørende analysen Som indfaldsvinkel til analysen af fantasy som et ungdomskulturelt fænomen er jeg inspireret af Paul Willis tredelte analysemodel, som den er gennemgået ovenfor. Min tilgang afviger dog på flere punkter fra Willis, og jeg vil derfor kort redegøre for dette. Willis ser i sin undersøgelse af pop- og rockmusikkens betydning for unge på betydningen for en specifik afgrænset gruppe: motorcykelgruppen Triple Zero:s. Endvidere er et centralt aspekt ved Willis undersøgelse, at han har observeret og interviewet medlemmerne af gruppen over et længere tidsrum (Willis 1994). Mit perspektiv er mere overordnet, idet jeg prøver at påpege nogle generelle forhold ved relationen 10

12 mellem fantasygenren og dens unge læsere eller forbrugere bredt opfattet. Den sociale gruppe, som jeg er interesseret i, er derfor ikke præcist afgrænset, og jeg har ikke mødt gruppens medlemmer personligt og interviewet eller observeret dem. Jeg vil dog alligevel, med dette forbehold, forsøge at indkredse nogle generelle tendenser, som kan knyttes til nogle af de vilkår, der karakteriserer ungdomstiden. I sin analyse af motorcykelgruppens relation til pop- og rockmusik koncentrerer Willis sig primært om det homologiske niveau. Dette vil jeg også gøre, men da mit udgangspunkt for analysen som nævnt afviger fra Willis, vil jeg gribe dette analyseniveau en smule anderledes an end Willis. Det betyder, at jeg som en støtte i gennemgangen af udvalgte aspekter ved relationen mellem unge og fantasy vil inddrage relevant fantasy- og ungdomskulturforskning. Det integrative niveau vil jeg kun berøre forholdsvis kort, da en tilfredsstillende tolkning af dette aspekt kræver et mere fyldestgørende empirisk grundlag. Min undersøgelse af fantasy som et ungdomskulturelt fænomen er derfor ikke som udgangspunkt et etnografisk projekt, men kan måske i stedet opfattes som et slags forstudie til et sådant projekt. 3. Analyse 3.1. Det indekssive niveau I denne opgave er mit fokus på unges læsning af fantasyromaner, og jeg vil derfor som en indledning prøve at finde ud af, i hvilket omfang unge læser skønlitteratur i deres fritid - for deres fornøjelses skyld. I en undersøgelse udført i 1998 fremgår det, at 57 pct. af de årige læser skønlitteratur i deres fritid mindst én eller flere gange om ugen (Fridberg 1999:69) 11. For de åriges vedkommende viser en undersøgelse fra 1996, at her læser 25 pct. af de unge skønlitteratur én eller flere gange om ugen (Fridberg m.fl. 1997:84) 12. En del af de unge læser således ofte skønlitteratur i deres fritid, der er dog store aldersmæssige forskelle, idet over halvdelen af de Her har jeg slået tallene for kategorierne læser mindst hver uge (30 pct.) og læser mindst 4 gange om ugen (27 pct.) sammen. (Fridberg 1999:69). 12 Her har jeg slået tallene for kategorierne læser mindst hver uge (15 pct.) og læser næsten dagligt (10 pct.) sammen. (Fridberg m.fl. 1997:84). 11

13 15-årige læser én eller flere gange om ugen, mens dette kun gælder for en fjerdedel af de årige. Hvor stor en andel af de læsende unge der læser fantasyromaner er svært at svare præcist på, men et par undersøgelser kan give et fingerpeg. I undersøgelsen fra 1996 af de åriges mediebrug blev de unge også spurgt om, hvor ofte de læser forskellige genrer som f.eks. kriminalromaner, kærlighedsromaner, rollespilsbøger og fantasyromaner. 2 pct. af de årige læser fantasyromaner næsten dagligt, 2 pct. læser denne type bøger mindst hver uge, 4 pct. læser dem mindst hver måned og 17 pct. læser dem sjældnere (ibid.:88). Det skal bemærkes, at der er en kønsforskel, idet drenge oftere læser fantasyromaner end piger (ibid.). I undersøgelsen fra 1998 blev der ikke spurgt om, hvilke skønlitterære genrer de årige læser (Fridberg 1999), til gengæld kan en undersøgelse af de åriges læsevaner fra 2001 være med til at belyse dette (Steffensen og Weinreich 2001). Denne undersøgelse er dog noget anderledes bygget op end de tidligere nævnte, da de unge her blev spurgt om følgende: Hvilke bøger har du læst den sidste måned (kun bøger, ikke tegneserier, aviser og blade) i din fritid? (ibid.:35). Bagefter er materialet behandlet således, at det fremgår hvilke forfattere, de unge læser oftest 13. Den mest læste forfatter overhovedet hos de årige (samlet set) er J. K. Rowling, som har skrevet Harry Potter-bøgerne. På en syvendeplads ligger Dennis Jürgensen, hvis forfatterskab rummer en del fantasyromaner, og på en tiendeplads finder vi fantasyforfatteren J. R. R. Tolkien (ibid.:51). Både piger og drenge læser Harry Potter-bøgerne. Hos de 14-årige er Rowling placeret som den mest læste forfatter hos begge køn, mens hun hos både de 15-årige piger og drenge er placeret lidt længere nede på listen (ibid.:37-47). Bortset fra tilfældet med Harry Potter-bøgerne så viser Steffensens og Weinreichs undersøgelse i lighed med undersøgelsen af de åriges læsning, at der en tendens til, at lidt flere drenge end piger læser fantasyromaner (ibid.). Som en understregning af Harry Potter-bøgernes succes nævner Drotner (2002), at der i Danmark i år 2000 blev solgt over eksemplarer af de tre bind i serien, som var udkommet på dette tidspunkt 14, og på verdensplan er bøgerne solgt i over 30 millioner eksemplarer. I Danmark er der 13 Listerne over de oftest læste forfattere er inddelt efter henholdsvis elever på 8. og 9. klassetrin, piger og drenge, og endeligt er der samlede lister. Steffensen og Weinreich (2001) betragter eleverne på 8. klassetrin som 14-årige og eleverne på 9. klassetrin som 15-årige. 14 Siden er der på dansk udkommet to bind mere i serien. Rowling har meddelt, at serien er planlagt til at skulle være på i alt syv bind. 12

14 endvidere flere unge, som har lavet deres egne Harry Potter-hjemmesider, hvor der foregår livlige debatter m.m. 15. Fokus i denne opgave er på læsning af fantasyromaner, men jeg vil her på det indekssive niveau ganske kort berøre et andet aspekt af fantasyfænomenet, nemlig rollespil. I undersøgelsen af de åriges mediebrug blev de unge også spurgt om, hvorvidt de spiller rollespil og i så fald hvilke typer af spil. Denne del af undersøgelsen viste, at næsten en fjerdedel af de årige indimellem spiller rollespil, og at fantasyspil er de mest populære (Fridberg m.fl. 1997) Det homologiske niveau I denne del af analysen er jeg især inspireret af Dalquist, Lööv og Miegel (1991), der har betragtet fantasyromanernes fortælling om helte-tilblivelse som en symbolsk beskrivelse af de forskellige udviklingsprocesser, som unge gennemgår for at blive voksne. Det at blive en helt er nemlig et centralt tema i de fleste fantasyfortællinger. Hovedpersonen eller hovedpersonerne er ikke helte som udgangspunkt, men bliver helte gennem de mange prøvelser og udfordringer som de skal gå igennem (ibid.). Endvidere er et centralt tema, at der er en konflikt mellem det gode og det onde kosmos trues af kaos og hovedpersonens rolle er derfor at bekæmpe det onde, så freden genoprettes, eller måske ligefrem at verdens eksistens reddes. Dette aspekt indebærer, at krig og vold ofte indgår som elementer i fantasy. For fantasyromaner gælder det, at volden som oftest fremstår som en moralsk retfærdig vold, da den tjener et højere formål i den givne konflikt (Ekholm 2002). Jeg vil i gennemgangen af de forskellige temaer, som jeg mener reflekterer elementer, der er centrale for ungdomstiden, komme med eksempler fra Rowlings Harry Potter-serie og Pullmans trilogi om pigen Lyra. Jeg vil derfor indledningsvis give en kort introduktion til de to serier: 15 Se f.eks og 13

15 I Harry Potter-serien er der hidtil udkommet fem bind, men der er planlagt at skulle udkomme syv i alt. I den første bog er Harry ca. 11 år gammel. Fordi hans forældre døde, da Harry var spæd, bor han som plejebarn hos sin onkel og tante, der ikke behandler ham særlig godt. Harry finder ud af hemmeligheden om sin baggrund, nemlig at hans forældre var troldmænd, og at han selv har de samme evner. Harry begynder derfor mod sin plejefamilies vilje på Hogwarts - skolen for trolddomskunst, der ligger i en magisk parallelverden. Hvert bind i serien handler først om en sommerferie hos plejefamilien og derefter om et skoleår i den magiske verden. En anden vigtig figur i serien er den onde og frygtede troldmand Voldemort. Denne slog Harrys forældre ihjel og har lige siden ønsket at gøre det af med Harry og genvinde sin magt i den magiske verden, hvilket fører til gentagne, stadig alvorligere, konflikter (Rowling 1998, 1999a, 1999b, 2000, ). Pullmans trilogi om Lyra og Will har et univers med et i princippet uendeligt antal af verdener, hvoraf en af dem ligner vores. I det første bind møder vi den 11-årige Lyra, der kommer fra en verden, hvor alle mennesker har en daimon, et dyr som følger dem overalt, og som bevidsthedsmæssigt er en del af menneskene. Først i andet bind i serien introduceres drengen Will, der kommer fra vores verden. Lyra og Will kan mødes, fordi der er blevet skåret passager mellem nogle af verdenerne med en magisk kniv, og de drager nu sammen af sted på en rejse, der bringer dem gennem flere verdener og mange farer. Rammen for fortællingen er den store krig mellem godt og ondt, og universets videre skæbne er blandt andet afhængig af disse to børns handlinger og af deres udvikling til unge voksne mennesker med en seksualitet (Pullman 1996, 1997, ) Fra barndom til voksenliv Fantasyromanernes overordnede struktur kan ses som et billede på overgangen fra barndommen til voksenlivet (Dalquist, Lööv & Miegel 1991 og Ekholm 2002). Ofte vil hovedpersonens indtræden i den fremmede verden have fællestræk med den beskyttede barndoms afslutning og en gradvis 16 Når der i det følgende gives eksempler fra Harry Potter-serien, så bygger det på disse bøger. Jeg giver henvisninger til citater og til specifikke handlingsforløb, men ikke til mere overordnede forløb, der strækker sig over flere bøger. 17 Når der i det følgende gives eksempler fra trilogien om Lyra og Will, så bygger det på disse bøger. Jeg giver henvisninger til citater og til specifikke handlingsforløb, men ikke til mere overordnede forløb, der strækker sig over flere bøger. 14

16 indtræden i puberteten. Ekholm (2002) betegner derfor også strukturen som et overgangsritual. Den personlige udvikling er et centralt motiv gennem fortællingerne, og til slut, når helten besejrer det onde, vil denne besejring ofte markere afslutningen af den unges modningsproces og dermed en begyndende indtræden i voksenlivet (ibid. og Dalquist, Lööv & Miegel 1991). For Harry Potter betyder hans indtræden i den magiske verden et markant brud med hans tidligere liv. I begyndelsen er han blot en usikker dreng på elleve år, men han kommer hurtigt ud for hændelser, der kræver, at han begynder at handle selvstændigt og tage ansvar, og han udvikler sig stille og roligt til en stærkere og mere selvsikker ung mand. Gradvist begynder hans seksualitet også at modnes: Pludselig lagde han mærke til, hvor forbløffende mange piger der gik på Hogwarts; det havde han aldrig rigtigt bemærket før. (Rowling 2000:364), og Harry bliver forelsket i en pige. Hvis serien forsætter som planlagt, vil det sidste bind slutte, lige inden Harry bliver atten år gammel. De sidste bind er som nævnt ikke udkommet endnu, men som fortællingen er forløbet indtil videre, er der meget, der tyder på, at den afslutningsvis vil byde på et endeligt opgør med den onde troldmand Voldemort, og at Harry vil afslutte sin troldmandsuddannelse og dermed begynde et nyt liv som voksen troldmand. Lyra er til at begynde med en pige, der lever en forholdsvis beskyttet tilværelse, og som får tiden til at gå med at lege og lave narrestreger. Hurtigt hvirvles hun dog ind i begivenheder, som sender hende ud på en længere rejse, der bringer hende ind i andre verdener, og som kræver, at hun handler modigt og selvstændigt. I andet bind i trilogien møder hun drengen Will, der bliver hendes følgesvend. Lyra og Will bliver tæt knyttet og får et søskendeagtigt forhold. I den sidste del af serien sker der imidlertid det, at de modnes seksuelt og bliver forelskede. Deres seksuelle debut, der i dette univers foregår ved, at deres personlige dyre-daimoner omfavner og kærtegner hinanden, har betydning for at verden reddes. Lyra er nemlig den anden Eva, og Lyras og Wills seksuelle forening er det lykkelige syndefald med betydning for menneskenes fremtid. Lyra og Will må dog herefter skilles. Universets eksistens afhænger nemlig også af, at alle hullerne mellem de forskellige verdener lukkes, og af forskellige årsager bliver Lyra og Will nødt til at vende tilbage til deres respektive verdener, som herefter er permanent adskilte. Lyra må derfor skilles fra sin første kærlighed og vender ulykkelig, men også som en moden ung kvinde, tilbage til sin egen verden, hvor hun må tage stilling til sin videre fremtid. 15

17 I begge romanseriers tilfælde er der således tale om, at handlingen forløber parallelt med, at hovedpersonerne træder ind i puberteten og langsomt modnes, herunder at deres seksualitet modnes. Serien om Lyra afsluttes med, at hun i kølvandet på at have besejret det onde skal begynde et ansvarligt voksenliv, og der er i Harry Potter-bøgerne meget, der tyder på, at en lignende udvikling også vil gøre sig gældende her, men dette er selvfølgelig kun en antagelse. Begge seriers overordnede struktur reflekterer derfor overgangen fra barndommen til voksenlivet Identitetsdannelse Med udgangspunkt i psykoanalytikeren E. H. Erikson fastslår Dalquist, Lööv og Miegel (1991:41) følgende: (...) ungdomstiden kännetecknas av ett rolleexperimenterande. Ungdomar prövar olika roller och identiteter båda i sina fantasier och i verkligheten för att på detta sätt utveckla en stabil identitet. Endvidere pointerer de, at unges identitetsarbejde har en dobbelt funktion, idet individet skal tilegne sig det givne samfunds normer og værdier (socialisation) og samtidig udvikle en personlig identitet (individuation). Unge kan identificere sig med forældre og kammerater, men kan også finde identifikationsobjekter i forskellige medier: Genom att önskeidentifiera sig med olika fiktiva karaktärer kan ungdomar utveckla en personlig identitet. (ibid.:43). Boëthius opfattelse af læsning som en kreativ proces understøtter dette potentiale i fiktion: We can daydream and play` with figures (and events) in books in the sense that we can go in and out of them, identify ourselves, detach ourselves, modify them a bit, transform them through our interpretative imagination. (Boëthius 1995:160). I fantasyromaner er der mulighed for at ønskeidentificere sig med fantasyheltene, der er tiltrækkende adfærdsforbilleder, og unge kan måske genkende følelsesmæssige tilstande hos disse helte, som også findes i deres eget liv. Fantasyheltene er som oftest kraftfulde karakterer eller mere præcist: de udvikler sig til kraftfulde karakterer (Dalquist, Lööv & Miegel 1991). Fantasyhelte kan som udgangspunkt have lavt selvværd og være sårbare, men udvikler egenskaber som mod, styrke og selvstændighed. Dette er både Harry Potter, Lyra og Will eksempler på. Harry Potter bliver f.eks. lokket i en fælde, som fører ham og en ven direkte i armene på den onde troldmand Voldemort. Harrys ven bliver dræbt, og Voldemort 16

18 piner Harry som en ydmygelse, inden han også vil dræbe ham. I denne tilspidsede situation lykkes det Harry, til trods for det synes umuligt, at gå til modangreb og derefter at flygte (Rowling 2000). At udvikle en selvstændig identitet indebærer for det unge menneske, at det må gennemgå en psykologisk frigørelse fra forældrene (Dalquist, Lööv & Miegel 1991). Dette tema er særlig tydeligt i Pullmans trilogi. Lyra er vokset op uden at kende sine forældre, men bliver undervejs i fortællingen klar over deres eksistens. Hun bor i en periode hos sin mor, men flygter fra denne da hun opdager, at moderen er med til at bortføre børn, som bruges til eksperimenter. Senere kidnapper moderen Lyra, men denne gang lykkes det Will at befri hende. Lyras far er en person, som hun har troet var hendes onkel. I afslutningen af første del af trilogien henvender hun sig til ham efter at have gennemgået ekstreme og turbulente begivenheder, men bliver afvist da faderen prioriterer sine egne projekter højere. Lyra erkender, at hendes forældre hver især har holdninger, som hun må tage afstand fra, og hendes forhold til forældrene får derfor karakter af et forældreopgør. Will har været meget tæt knyttet til sin psykisk syge mor, som han har måttet efterlade bag sig. Selve Wills rejse kan derfor ses som en frigørelse fra moderen, men han bliver også nødt til at lære at frigøre sig fra mindet om hende. Will bliver nemlig indehaver af kniven, der kan skære passager mellem verdenerne, men han kan kun benytte den, hvis han ikke tænker på sin mor (Pullman 2001). Harry Potters forældre er døde, og hans situation kan minde om Wills. Harry bliver nødt til at forlige sig med sine forældres død, og dette konkretiseres blandt andet ved, at han bliver nødt til at fortrænge billedet af dem, for at kunne fremmane en bestemt beskyttelses-besværgelse (Rowling 1999b). Dannelse af kønsidentiteten er et vigtigt element i ungdomstiden, og her kan fiktion være med til at tilbyde forskellige identifikationsmuligheder. Med hensyn til fantasyromanernes helte mener Dalquist, Lööv og Miegel (1991), at det primært er drenge, som kan ønskeidentificere sig med disse, da der sjældent ses kvindelige helte i fantasy. Dette er jeg ikke helt enig i, da der i hvert fald i nyere tid er skrevet en del fantasyromaner for unge med stærke kvindelige figurer som hovedpersoner. Pullmans serie er et eksempel på dette, her er det den modige pige Lyra, som er hovedpersonen. Drengen Will er selvfølgelig en meget vigtig biperson, men han optræder f.eks. slet ikke i den første del af trilogien. Et andet eksempel er danske Lene Kaaberbøls Skammer -serie med pigen Dina i centrum 18. Vi så tidligere på det indekssive niveau, at Harry Potter-serien er lige så populær hos piger som hos drenge, hvilket må betyde, at det altså ikke er et krav for 18 Se f.eks. Kaaberbøl 2000, som er det første bind i serien. 17

19 fantasylæsere i hvert fald ikke for de kvindelige læsere at læse om en helt af deres eget køn. Dette synspunkt støttes af von Feilitzen (1990), som siger, at hovedreglen er, at piger identificerer sig med piger i medierne og drenge med drenge, men at piger også ganske ofte identificerer sig med drenge. Det er derimod sjældent, at drenge identificerer sig med piger At træffe det rigtige valg I fantasyromaner er forholdet mellem det gode og det onde, det rigtige og det forkerte, som tidligere nævnt, et vigtigt element. Fantasyheltenes projekt er at besejre det onde, men prøvelserne inden det endelige opgør er mange, og heltene kommer i mange farlige og ubehagelige situationer undervejs, hvor de tvinges til at træffe svære valg. Dalquist, Lööv og Miegel (1991) mener ligefrem, at fantasyfortællinger forenklet betragtet består af et antal mere eller mindre vanskelige moralske valgsituationer. Dette at skulle vælge er et vilkår, vi alle kender fra hverdagslivet, hvor vi hver eneste dag bevidst og ubevidst træffer en række valg. Vi stilles over for nemme valg, men også over for svære valg med vidtrækkende konsekvenser for os selv og andre. De alvorlige dilemmaer er kendetegnet ved, at der sjældent eksisterer en indlysende rigtig løsning på problemstillingen, og idet vi træffer en beslutning, kan vi derfor ikke være sikre på, at vi har truffet den bedst mulige. I ungdomstiden stilles man over for flere og flere svære valg, hvilket kan opleves som meget krævende (ibid.). I fantasyfortællinger er de fleste valg relaterede til den overordnede kamp mellem det gode og det onde, og der ligger derfor ofte et implicit moralsk facit, som hovedpersonen må vælge. I fantasy er det gode godt, og det onde er ondt, hverdagens komplicerede forhold mellem disse størrelser er derfor ofte fraværende, og fantasyhelten træffer altid det rigtige valg (ibid.). Dalquist, Lööv og Miegel mener derfor, at fantasygenren i denne henseende er en stereotyp, som indeholder en tillokkende forenkling af hverdagens dilemmaer, som man kan flygte ind i, og at man dermed kan komme væk fra den usikkerhed, som hverdagens valg påfører os. Dette er med til at gøre genren så attraktiv. Samtidig understreger de, at de mener, at den sort-hvide fantasyverden minder læseren om en grundlæggende etik med fokus på klassiske dyder som f.eks. tapperhed, retfærdighed og kærlighed. Sammenfattende siger de derfor følgende om fantasyheltens natur: Fantasyhjälten är 18

20 den perfekt socialiserade och exemplariske samhällsmedborgaren. Den som alla skulle vilja vara, men som ingen i verkligheten kan bli. (ibid.:53). I en vis udstrækning er jeg enig med Dalquist, Lööv og Miegel om, at fantasyromaner tilbyder en stereotyp udlægning af hverdagens problemer - for fantasyhelte vælger det rigtige, også i de fantasyserier som er eksemplerne i denne analyse. Samtidig mener jeg dog, at i hvert fald disse romanserier er eksempler på, at en del af kompleksiteten og frustrationen i ungdomstidens dilemmaer kan genfindes i fantasy. For de valg, som henholdsvis Harry Potter og Lyra og Will træffer, er godt nok de rigtige valg, men de er ikke ubetingede gode valg, hvilket jeg vil give nogle eksempler på. Harry Potter deltager på et tidspunkt i en stor konkurrence, hvor deltagerne skal gennem en labyrint med magiske forhindringer for til slut at finde vindertrofæet flammernes pokal. Harrys ven Cedric kommer først frem til pokalen, men kun i kraft af at Harry lige inden redder ham fra en kæmpeedderkop. Cedric nægter derfor at tage pokalen, da han mener, at Harry fortjener den. Harry føler sig fristet til at tage pokalen, men vælger i stedet at de sammen skal gøre det og dermed begge vinde. Denne ædle handling får desværre forfærdelige konsekvenser. Pokalen er nemlig forhekset og sender den, som rører den hen til den onde Voldemort, der herefter slår Cedric ihjel (Rowling 2000). Lyra kommer også til at sende en ven i døden. I første del af trilogien redder hun først sin ven Roger, der er blevet kidnappet af den organisation, som Lyras mor er med i. Efterfølgende tager Lyra i god tro Roger med hen til sin far, som hun tror vil hjælpe dem, men Lyras far har andre planer. Han skal nemlig bruge et barn til sit projekt, som går ud på at springe et hul ind i en anden verden. Mod Lyras vilje slår faderen Roger ihjel ved at kappe forbindelsen mellem Roger og hans dyre-daimon, hvorved der sker en enorm energiudladning, der gør projektet muligt (Pullman 1996). Lyra føler efterfølgende en stor skyld over for Roger, og i det sidste bind af serien lykkes det for hende at møde Roger i de dødes rige. Hun kan ikke give Roger livet tilbage, men opnår i stedet at få ændret på de dødes forfærdelige vilkår (Pullman 2001). 19

21 3.3. Det integrative niveau I hvilket omfang har fantasyromaner påvirket (og påvirker) de unge læseres adfærd og følelser? Og i hvilket omfang har de unge læsere påvirket (og påvirker) tilblivelsen af fantasyromaner? At svare fyldestgørende på disse spørgsmål ligger uden for denne opgaves rammer, da det ville kræve en mere omfattende undersøgelse, hvor man f.eks. udførte en række kvalitative interviews med unge fantasylæsere. Derfor vil jeg blot komme med et par forsigtige overvejelser i den forbindelse. Med hensyn til fantasyromaners påvirkning af de unge læsere så kunne en hypotese være, at romanerne for nogle unge betyder, at de får mod på at læse mere skønlitteratur inden for fantasygenren, men eventuelt også inden for andre genrer. Dette kunne især tænkes at gælde for læsere af Harry Potter-bøgerne, deres enorme popularitet taget i betragtning. Jeg tænker her særligt på unge, som ellers sjældent eller aldrig læser skønlitteratur i deres fritid, hvilket Drotner (2002) med Harry Potter-serien giver et eksempel på 19. I så fald leder læsningen af fantasyromaner for nogle unge dem videre til læseoplevelser, som de måske ellers ikke ville have fået. Med hensyn til den modsatte bevægelse så kan jeg også her kun give et forsigtigt bud på en mulig påvirkning, som helt enkelt vedrører forholdet mellem udbud og efterspørgsel. Her forestiller jeg mig, at jo flere unge der læser og efterspørger fantasyromaner, jo flere fantasyromaner vil forlagene udgive, og de unge læsere vil dermed få et rigere udvalg af fantasyromaner at vælge imellem. De unge læseres interesse for fantasyromanerne har især for Harry Potter-bøgernes vedkommende bevirket, at der også produceres en hel del merchandise og computerspil m.m. med relation til bøgernes univers. Hvor stor en direkte indflydelse de unge fantasylæsere har på denne kommercielle side af sagen, kan naturligvis diskuteres, hvilket blandt andet Turner-Vorbeck (2003) har gjort ud fra et kritisk sociologisk perspektiv. 4. Sammenfatning På det indekssive analyseniveau påviste jeg, at der eksisterer en relation mellem danske unge og fantasy. Fantasyromaner bliver læst især af mange af de årige, men også i et lidt mindre 19 Nikolajeva (2000) er også inde på, at Harry Potter-bøgerne har fået flere unge til at læse skønlitteratur. 20

22 omfang af de lidt ældre unge. Endvidere er der lidt flere drenge end piger, der læser fantasy med Harry Potter-serien som en undtagelse, da denne læses lige meget af både piger og drenge. Dernæst har jeg på det homologiske niveau peget på, hvordan elementer i Rowlings Harry Potterserie og Pullmans trilogi om Lyra korresponderer med centrale forhold i ungdomstiden. Seriernes overordnede struktur afspejler den livsfase, som de unge læsere selv er midt i, idet det at indtræde i den magiske verden og påbegynde kampen mod det onde markerer barndommens afslutning, det mellemliggende forløb er ungdomstiden med den seksuelle modning, og endelig er besejringen af det onde en markør for det begyndende voksenliv. At udvikle en selvstændig personlig identitet, herunder sin kønsidentitet, er en vigtig del af ungdomstiden. Med hensyn til dette kan fantasyheltene være stærke, modige og selvstændige forbilleder, som man kan ønskeidentificere sig med. I den forbindelse har jeg også peget på hvordan nogle nyere fantasyserier, som f.eks. Pullmans, kan fremvise stærke kvindelige adfærdsforbilleder. Et element i den unges identitetsdannelsesproces er også at frigøre sig psykologisk fra sine forældre. Dette tematiserer begge romanserier, hvor frigørelsen fra forældrene fremstår som en følelsesmæssigt krævende, men samtidig nødvendig proces. Ungdomstidens mange svære valg, der kan opleves som et stort pres af det unge menneske, kan genfindes i fantasy i en mere forenklet udgave, idet valgene her indgår i en mere sort-hvid ramme, end den der kendes fra hverdagens kompleksitet. Nogle forskere ser derfor fantasy som en mulig flugt fra usikkerheden i hverdagen. Jeg mener dog, at de svære valg for henholdsvis Harry Potter og Lyra også rummer en del af den kompleksitet og frustration, der kendes fra hverdagens valg. Det integrative analyseniveau har jeg kun berørt overfladisk. Jeg har peget på muligheden for at især Harry Potter-serien kan føre unge videre til læseoplevelser, som de ellers ikke ville have fået. Og jeg har antydet, at de unge fantasylæseres store interesse for fænomenet kan medføre, at der udgives mere litteratur inden for genren, men at de unges reelle påvirkning af tilblivelsen af fantasyromaner og relaterede produkter kan diskuteres. Jeg har således identificeret forskellige elementer, som peger på, at de to romanserier reflekterer tilstande, holdninger og følelser, der er centrale i ungdomstiden, og jeg mener derfor, at der med Willis begrebsbrug er tale om en homologisk relation mellem disse fantasyromaner og deres unge læsere. Et interessant projekt kunne derfor være at afdække, hvordan de unge læsere selv afkoder 21

23 fantasyromaner - om de i praksis trækker på de homologier, som jeg har påvist, og om der i så fald er tale om en signifikant homologisk relation. 22

24 5. Litteratur Bjurström, Erling, Ungdom, ungdomskultur och ungdomsdiskurser i ett historiskt perspektiv, i Størner, Torben & Jens Ager Hansen (eds.), Ungdom uddannelse og kultur, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, København 1999: Boëthius, Ulf, Controlled pleasures: youth and literary texts, i Johan Fornäs & Göran Bolin (eds.), Youth culture in late modernity, Sage, London 1995: Clute, John & Peter Nicholls, The Encyclopedia of Fantasy, St. Martin s Griffin 1999 Dalgaard, Niels, Fantastisk litteratur Forsøg på en teoretisk afklaring, i Dalgaard, Niels (ed.), På fantasiens vinger: Om fantastisk litteratur for børn og unge, Høst & Søn, København 2002: Dalquist, Ulf, Thomas Lööv & Fredrik Miegel, Trollkarlens lärlingar: Fantasykulturen och manlig identitetsutveckling, i Anders Löfgren & Margareta Norell (eds.), Att förstå ungdom: Identitet och mening i en föranderlig värld, B. Östlings Bokförlag Symposion, Stockholm 1991:37-54 Drotner, Kirsten, At skabe sig selv: ungdom, æstetik, pædagogik, Gyldendal, København (1991) 1995 Drotner, Kirsten, Mediekultur som ungdomskultur, i Størner, Torben & Jens Ager Hansen (eds.), Ungdom uddannelse og kultur, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse, København 1999a: Drotner, Kirsten, Harry Potter og den moderne magis hemmelighed, i Plys, nr. 16, 2002: Ekholm, Steven, Krig och våld i fantasy, i Opsis Kalopsis, nr. 4, 2002: