TR NYT. TR Nyt udgives af: TR Nyt nummer I dette nummer: Hvad sker der med lønnen i. Ny løn i de næste tre år

Transkript

1 TR NYT Læs bla. om: Hvad sker der med lønnen i overenskomstperioden ? Ny løn i de næste tre år Forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter Siden sidst bla. med Stop Stress og sygefravær i staten 2007 I dette nummer: Hvad sker der med lønnen i overenskomstperioden ? Ny løn i de næste tre år Forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter Sidst sidst 13 TR Nyt nummer Nu er TR-nyt på banen igen! Med alle stillinger besat i sekretariaterne regner vi med, at udkomme i den sædvanlige kadence. Næste nummer er planlagt til oktober. Dette nummer og de kommende numre vil handle om konsekvenserne af overenskomstfornyelserne. Vi starter med det vigtigste lønnen. Det var som I ved vores hovedkrav. Den første artikel gennemgår lønforbedringerne på de tre områder og den anden artikel beskriver hvad der sker med ny løn. Det sidste emne vi tager op er forbedringerne for jer tillidsrepræsentanter. Der er selvfølgelig også lidt Siden Sidst. Husk det er i denne rubrik vi fortæller, at der ligger en tilrettet aftale/cirkulærer, så den kommer nok til fylde lidt det næste års tid. TR Nyt udgives af: ARKITEKTFORBUNDET Tlf sekr@arkitektforbundet.dk Pharmadanmark Tlf pd@pharmadanmark.dk Den Danske Dyrlægeforening Tlf ddd@ddd.dk Jordbrugsakademikerne Tlf: post@jordbrugsakademikerne.dk Det er snart Grundlovsdag, så derfor vil vi lige kort ridse reglerne op her på forsiden. Du har ikke automatisk ret til at holde fri med løn Grundlovsdag (5. juni). Tidligere var Grundlovsdag en rigtig helligdag omfattet af helligdagsloven. Senere blev den til en ½ fridag (fra kl. 12) efter den tidligere arbejderbeskyttelseslov, men disse bestemmelser eksisterer ikke længere. Efter lov om butikstid er butikkerne generelt lukket på Grundlovsdag men det fremgår klart af lovens bemærkninger, at loven ikke regulerer ansættelsesvilkår og du kan derfor ikke udlede af denne lov, at du har fri med løn på Grundlovsdag Der er dog mange, der holder fri eller ½ fridag med løn. Det kan du, hvis der er en lokal aftale eller en kutyme herom. Rigtig god læselyst! Johnna Franch Pharmadanmark, Tina Trabolt Arkitektforbundet og Stine Søndergaard Jordbrugsakademikerne og Den Danske Dyrlægeforening I øvrigt 14

2 Side 2 Hvad sker der med lønnen i overenskomstperioden ? De aktuelle lønninger pr kan ses på organisationernes hjemmesider. Her beskrives de økonomiske ændringer, der er aftalt med forligene i perioden Den økonomiske ramme er på alle 3 forhandlingsområder stat regioner kommuner opgjort til 12,8 pct. Derimod er udmøntningen af generelle reguleringer, reguleringsordningen (skøn), kompensation for personalegoder og skalaændringer på basislønsystemet ikke ens. Reguleringsordningen er en skønnet faktor, som søger at udligne forskellene mellem lønudviklingen på det offentlige og private arbejdsmarked. Specielle temaer kunne blive universitets- og forskningsområdet samt undervisningsområdet i øvrigt. Vi tror også på, at klassificeringer og aflønning af chefer i staten og rådighedstillæg kan blive temaer ved OK08. Den økonomiske ramme er på alle 3 forhandlingsområder stat regioner kommuner opgjort til 12,8 pct. Staten Generelle reguleringer og reguleringsordning Til generelle reguleringer (incl kompensation for personalegoder) og reguleringsordning mv er aftalt følgende stigninger (%): Generelle lønreguleringer Reguleringsordning (skøn) ,30 0, ,02 0, , ,40 0,04 I alt 9,10 % Skalaændringer Hertil kommer indførelse af ny forhøjet basislønskala pr , hvor trin 3 udgår og trin 4 bliver nyt og 2-årigt starttrin Trin Gl grundbeløb Pr : Nyt grundbeløb NB: Der er aftalt adgang til ekstraordinært at vælge overgang fra gammelt lønsystem til nyt lønsystem pr 1. august Hermed opnås lønstigningen på det ny basisløntrinsforløb med virkning fra Lønudviklingen i perioden Vores bedste bud på de årlige lønstigninger i perioden - incl ændret basislønskala pr kan anslås til følgende skøn (idet der tages forbehold for udviklingen af reguleringsfaktoren): NB: Der er aftalt adgang til ekstraordinært at vælge overgang fra gammelt lønsystem til nyt lønsystem pr 1. august 2008

3 Side 3 Basisløntrin I alt 2008 (skøn i I alt 2009 (skøn i 2009 I alt 2010 (skøn i 2010 I alt (skøn) Special- og chefkonsulenter De hidtidige basislønninger erstattes pr af centralt fastlagte lønintervaller: Grundbeløb Niveau Niveau Specialkonsulenter Chefkonsulenter A. Universiteter, forskningsinstitutioner mv Lektorer Pr forhøjes det centralt aftalte tillæg til lektorer, seniorforskere og seniorrådgivere ved universiteter, arkitektskoler og forskningsinstitutioner fra kr til kr (i årligt grundbeløb ) Lektorer med særlige kvalifikationer lektor msk Der indgås aftale mellem VTU-ministeriet og AC om tillæg til lektorer med særlige kvalifikationer (lektor msk). Tillægget til lektorer msk aftales lokalt. Opnås der ikke enighed om andet, ydes et tillæg på kr (årligt grundbeløb ). Tillægget træder i stedet for det centralt aftalte tillæg til lektorer, seniorforskere og seniorrådgivere Pr forhøjes det centralt aftalte tillæg til lektorer, seniorforskere og seniorrådgivere ved universiteter, arkitektskoler og forskningsinstitutioner Tillægget ydes til lektorer på højt niveau. For at komme i betragtning til tillægget skal lektoren opfylde (alle) nedenstående kriterier, idet den nærmere udmøntning af kriterierne fastsættes ved lokal aftale på institutionen: 8 års anciennitet på lektorniveau (ansættelse som lektor og/eller seniorforsker) Både forskningsresultater og undervisningskompetencer skal ligge i top (for seniorforskere, der ikke underviser, ses alene på forskningsresultater) Skal have udmærket sig ved i en udpræget grad at have medvirket til videndeling eller ved i betydeligt omfang at have tiltrukket ekstern finansiering

4 Side 4 Det er vurderingen, at ca 75 pct af lektorerne har 8 års anciennitet, og at ca 20 pct af disse lektorer kan komme i betragtning til lektor msk-tillægget Ph.d.-stipendiater Pr (samtidig med ændring af basislønskalaen) nedjusteres tillægget på kr til ph.d.- stipendiater på basisløntrin 3 (tidligere trin 3) til kr 9.337, idet provenuet anvendes til en tillægsforhøjelse, således at ph.d.-stipendiater på basisløntrin 4 (nye trin 4) og derover ydes et ikkepensionsgivende tillæg på kr (grundbeløb ) Pensionsprocenten forhøjes fra fra 80 til 85 pct B. Institutioner for mellemlange videregående uddannelser Overenskomstens dækningsområde vil fremover også omfatte professionshøjskoler Det er vurderingen, at ca. 75 pct. af lektorerne har 8 års anciennitet Forhøjelse af lektortillæg mv Med virkning fra forhøjes lektortillægget fra kr til kr (grundbeløb ), idet funktionstillægget til lektorer samtidig nedsættes fra kr til kr Lektortillæg på kr forhøjes pr tilkr (i grundbeløb). Her er tale om lektortillæg ved Ingeniørhøjskoler, Danmarks Erhvervspædagogiske læreruddannelse, folkeskolelærerseminarier og ernærings- og husholdningsøkonomseminarier. C. Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Følgende tillæg forhøjes pr : Det erhvervsgymnasiale undervisningstillæg ved handelsskoler, tekniske skoler og landbrugsskoler forhøjes fra henholdsvis kr og kr til kr og kr Det særlige undervisningstillæg ved erhvervsakademierne forhøjes fra kr til kr Undervisningstillægget for overenskomstansatte lærere ved landbrugsuddannelserne forhøjes fra henholdsvis kr og kr til kr og kr Det særlige undervisningstillæg for tjenestemandslignende ansatte lærere ved landbrugsuddannelserne på kr 7.400, kr , kr og kr forhøjes med kr Forhøjelsen af det erhvervsgymnasiale undervisningstillæg og det særlige undervisningstillæg ved erhvervsakademierne gælder både overenskomstansatte lærere og tjenestemandslignende ansatte lærere Farmaceuter Farmaceuter, der er medlemmer af den statslige Apotekervæsenets Pensionsordning, får med virkning fra forhøjet basislønningerne, således at lønnen er den til enhver tid gældende basisløn incl eget pensionsbidrag Rådighedstillæg Skala-/anciennitetsforløbet for rådighedstillæg på nyt lønsystem for fuldmægtige afkortes med virkning fra : Anciennitet Rådighedstillæg år kr år kr år kr mod tidligere år 9. og flg. år kr mod tidligere 11. og flg. år Pensionsbidraget af rådighedstillægget til ansatte på nyt lønsystem forhøjes fra fra 4,5 pct til 9.0 pct. Pensionsbidraget kan som hidtil vælges udbetalt som løn.

5 Side 5 Lønanciennitet Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten selvom den hidtidige beskæftigelse ikke kan medregnes i ancienniteten. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv set i relation til stillingen giver anledning hertil Pensionsbidrag 17,1 pct Procentregulering Procentreguleringen pr er 1, Feriegodtgørelse Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. Ansættelsesmyndigheden kan forhøje lønancienniteten selvom den hidtidige beskæftigelse ikke kan medregnes i ancienniteten Regioner Til generelle reguleringer (incl kompensation for personalegoder) og incl reguleringsordning er aftalt følgende stigninger (%): Generelle lønreguleringer Reguleringsordning (skøn) , , STRATEGI 0,20 PERSONALE DIG SELV Benchmarking 0,86 Afskedigelser -0,13 Før lederudvikling Forandringsledelse 0,32 Ansættelse og rekruttering Karriereplanlægning Kommunikation Arbejdsmiljø 0,57 Lederevaluering I alt 7,53 % Kontraktstyring Coaching Ledernetværk Lønpolitik Den vanskelige samtale Lederrollen Skalaændringer Mangfoldighedsledelse Forhandlingsteknik Lederudvikling Hertil kommer indførelse af ny forhøjet basislønskala pr , hvor trin 3 udgår og trin 4 bliver Organisationsudvikling Kompetenceudvikling Stress og ledelse nyt og 2-årigt starttrin Topledelse Konflikthåndtering Uddannelse Videnledelse Krisehjælp Virksomhedskultur Trin Gl. Medarbejderudvikling grundbeløb Pr : Nyt grundbeløb Samtaler MUS/GRUS Værdibaseret 2 ledelse 3 Mobning Motivation og fastholdelse Ny løn Organisering af arbejdet Personalepolitikker Projektledelse Seniorpolitik Team arbejde

6 Side 6 Vores bedste bud på de årlige lønstigninger i perioden - incl ændret basislønskala - kan anslås til følgende skøn (idet der tages forbehold for udviklingen af reguleringsfaktoren): Basisløntrin I alt 2008 (skøn i I alt 2009 (skøn i I alt 2010 (skøn i I alt (skøn) Rådighedstillæg Akademikere, som efter overenskomstens udsendelse nyansættes i stillinger, hvor der ydes rådighedstillæg til djøf ere i generaliststillinger, sidestilles med fuldmægtige og oppebærer dermed rådighedstillæg. Allerede ansatte kan anmode om en drøftelse af, om forudsætningerne for at være omfattet af rådighedsforpligtelsen og dermed rådighedstillæg er til stede. Rådighedstillægget ændres i øvrigt Anciennitet Rådighedstillæg ( år år år år år og flg Konsulentordning Med virkning fra overenskomstens udsendelse indføres mulighed for oprettelse af stillinger som specialkonsulent eller chefkonsulent med følgende aflønning: Basisløn Årlig grundløn kr Niveau Specialkonsulent Chefkonsulent Konsulenterne er ikke omfattet af centralt aftalte tillæg i protokollaterne til overenskomsten. Allerede eksisterende special- og chefkonsulentstillinger fortsætter uændrede, medmindre andet aftales. Regionale konsulentordninger kan videreføres i deres nuværende udformning, ligesom der lokalt kan oprettes konsulentordninger, der adskiller sig fra overenskomstens model. Vælger en region at tilbyde nuværende konsulenter overgang til en ordning efter overenskomstens model, indgår eksisterende lønelementer i forbindelse med forhandling og aftale af de samlede lønvilkår i i stillingen. Konsulenterne er ikke omfattet af centralt aftalte tillæg i protokollaterne til overenskomsten Godtgørelse for overarbejde mv til konsulenterne kan kun ydes, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses for godtgjort gennem aflønningen.

7 Side 7 Som en forsøgsordning er der mulighed for, lokalt med tillidsrepræsentanten at indgå aftale om andre forhandlingsregler for konsulentstillinger. Der er aftalt særlige procedureregler for forsøgsordningen, ligesom det er aftalt, at konsulenten ved forhandlingerne med ledelsen kan blive bistået eller repræsenteret af tillidsrepræsentanten. Lønforhandling inden tilbagevenden fra barsel Umiddelbart inden en medarbejders tilbagevenden fra barsel, kan der afholdes en lønforhandling, hvis tillidsrepræsentanten eller AC-organisationen beder om det Pensionsbidrag Med virkning fra forhøjes pensionsbidraget fra 16,9 til 17,5 pct. Forhøjelsen kan om ønsket i stedet udbetales som løn. Som en forsøgsordning er der mulighed for, lokalt med tillidsrepræsentanten at indgå aftale om andre forhandlingsregler for konsulentstillinger Procentregulering Procentreguleringen pr er 1, Feriegodtgørelse Den særlige feriegodtgørelse på 1,5 pct forhøjes med 0,45 pct forhøjelsen udbetales første gang med majlønnen i Kommuner Til generelle reguleringer (incl kompensation for personalegoder) og incl reguleringsordning er aftalt følgende stigninger (%): Generelle lønreguleringer Reguleringsordning (skøn) , , , ,68-0, , ,57 I alt 7,53 % Skalaændringer Hertil kommer indførelse af ny basislønskala pr , hvor trin 3 udgår og trin 4 bliver nyt og 2- årigt starttrin.

8 Side 8 Trin Gl grundbeløb Pr : Nyt grundbeløb Vores bedste bud på de årlige lønstigninger i perioden - incl ændret basislønskala - kan anslås til følgende skøn (idet der tages forbehold for udviklingen af reguleringsfaktoren): Basisløntrin I alt 2008 (skøn i Rådighedstillæg Akademikere, som efter overenskomstens udsendelse nyansættes i stillinger, hvor der ydes rådighedstillæg til djøf ere i generaliststillinger, sidestilles med fuldmægtige og oppebærer dermed rådighedstillæg. Allerede ansatte kan anmode om en drøftelse af, om forudsætningerne for at være omfattet af rådighedsforpligtelsen og dermed rådighedstillæg er til stede Rådighedstillægget ændres i øvrigt Anciennitet I alt 2009 (skøn i 2009 I alt 2010 (skøn i 2010 I alt (skøn) Rådighedstillæg ( år år år år år og flg Konsulentordning Med virkning fra overenskomstens udsendelse indføres mulighed for oprettelse af stillinger som specialkonsulent eller chefkonsulent med følgende aflønning: Akademikere, som efter overenskomstens udsendelse nyansættes i stillinger, hvor der ydes rådighedstillæg til djøf ere i generaliststillinger, sidestilles med fuldmægtige og oppebærer dermed rådighedstillæg. Allerede ansatte kan anmode om en drøftelse af, om forudsætningerne for at være omfattet af rådighedsforpligtelse n og dermed rådighedstillæg er til stede

9 Side 9 Basisløn Årlig grundløn kr Niveau Specialkonsulent Chefkonsulent Konsulenterne er ikke omfattet af centralt aftalte tillæg i protokollaterne til overenskomsten. Allerede eksisterende special- og chefkonsulentstillinger fortsætter uændrede, medmindre andet aftales. Specialkonsulenter har som udgangspunkt ikke personaleledelse. Godtgørelse for overarbejde mv til konsulenterne kan kun ydes, hvis det samlede merarbejde væsentligt overstiger det overarbejde, der anses for godtgjort gennem aflønningen. Som en forsøgsordning er der mulighed for, lokalt med tillidsrepræsentanten at indgå aftale om andre forhandlingsregler for konsulentstillinger. Der er aftalt særlige procedureregler for forsøgsordningen, ligesom det er aftalt, at konsulenten ved forhandlingerne med ledelsen kan blive bistået eller repræsenteret af tillidsrepræsentanten. Konsulenter kan indgå aftale om plustid med arbejdsgiveren, selvom der ikke er indgået en aftale mellem kommunen og tillidsrepræsentanten om iværksættelse af plustid på den enkelte arbejdsplads. Arkitekter Det er aftalt, at en række protokollater om bl a arkitekter i Københavns og Frederiksberg kommuner ophæves og erstattes af lokalaftaler. Farmaceuter Tillæg til farmaceuter med aflønning efter basislønforløbet forhøjes med virkning fra fra kr årligt ( til kr årligt ( Lønforhandling inden tilbagevenden fra barsel Umiddelbart inden en medarbejders tilbagevenden fra barsel, kan der afholdes en lønforhandling, hvis tillidsrepræsentanten eller AC-organisationen beder om det. Umiddelbart inden en medarbejders tilbagevenden fra barsel, kan der afholdes en lønforhandling, hvis tillidsrepræsentanten eller ACorganisationen beder om det Pensionsbidrag Med virkning fra forhøjes pensionsbidraget fra 16,9 til 17,5 pct. Forhøjelsen kan om ønsket i stedet udbetales som løn. Procentregulering Procentreguleringen pr er 1, Feriegodtgørelse Den særlige feriegodtgørelse på 1,5 pct forhøjes med 0,45 pct forhøjelsen udbetales første gang med majlønnen i 2010.

10 Side 10 Ny løn i de næste tre år I denne overenskomstperiode er der ikke sat så mange penge af til ny løn, som der har været tidligere. Organisationerne har valgt at lægge flere penge i forbedringer på de centralt aftalte dele af lønnen. De tre offentlige overenskomstområder (staten, regionerne og kommunerne) har denne gang valgt tre forskellige måder at håndtere ny løn på. Staten har afsat 1,5 pct. over tre år, regionerne har valgt 0,8 pct. to gange, og kommunerne har valgt 1,25 pct. én gang. Staten I staten skriver man ikke noget om midlerne til ny løn i de protokollater, der underskrives. Ved dette års fornyelse var parterne dog enige om at lade midlerne indgå i den ramme, som blev meldt ud. De berømte 12,8 pct.. Der er således forudsat, at der er 1,5 pct. over tre år til ny løn. Hvis de statslige arbejdsgivere udmønter dette, og det private arbejdsmarked får den lønudvikling, som er forudsat i beregningerne, vil reguleringsordningen udmønte de procenter, som er beskrevet i resultatpapiret. De årlige reguleringer vil dermed få den størrelse, som fremgår af artiklen om overenskomstens konsekvenser på lønområdet, jf. ovenfor. Som noget nyt er det aftalt, at det kan besluttes lokalt, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag og resultatløn for såvel overenskomstansatte som tjenestemænd. Da vi på vores side af bordet har efterspurgt lønstatistikker, er parterne endvidere blevet enige om, at der skal etableres en fælles arbejdsgruppe for at udvikle nye og lettilgængelige statistikværktøjer. Dette værktøj skal kunne anvendes af både tillidsrepræsentanter og den lokale ledelse. Målet er en enkel og let anvendelig lønstatistik, herunder opdeling i køn og på institutionsniveau. Som noget nyt er det aftalt, at det kan besluttes lokalt, at der indbetales pensionsbidrag af engangsvederlag og resultatløn Arbejdsgruppen skal komme med forslag til forbedring senest oktober Det bliver spændende at se resultatet. Som I ved, kan I bede om aktindsigt i alle offentligt ansattes løn, men så skal I selv udarbejde statistikken. I forbindelse med overgangen fra de gamle amter til staten blev der sat fokus på de forskellige måder at håndtere ny løn på. I forlængelse af dette har parterne udarbejdet en fælleserklæring om nye lønsystemer. Det fastslås bl.a. i denne erklæring: at det er afgørende vigtigt, at den lokale løndannelse fungerer i praksis, der er derfor enighed om, at parterne har et fælles ansvar for, at de nye lønsystemer anvendes i overensstemmelse med de indgåede aftaler, at intentionerne bag de nye lønsystemer efterleves i praksis. Bl.a. i forhold til de nye lønsystemers mål og forudsætningen om, at den lokale løndannelse fastlægges og forhandles lokalt, den lokale løndannelse sker inden for rammerne af institutionernes økonomi, og det er ledelsens ansvar gennem prioritering at sikre, at der er midler til rådighed for lokal løndannelse. Regionerne I forhold til lokal løndannelse har regionerne valgt en tredje vej. I regionerne er der afsat 1,6 pct. til lokal løndannelse for menige medarbejdere. De er fordelt med 0,8 pct. til udmøntning henholdsvis den 1. april 2009 og 1. april I det regionale protokollat har man skrevet, hvad der på dette område er aftalt om udmøntningsgarantien. Den videreføres, men der sker dog to interessante ting. Ledergruppen udgår, og det gøres klart, at engangsvederlag og resultatløn ikke skal indgå i udmøntningsgarantien. Det er aftalt med regionerne at indsætte nedenståede paragraf om resultatløn: x. resultatløn Resultatløn ydes ud over basisløn og tillæg. Resultatløn baseres på opfyldelse af fastsatte mål af enten kvantitativ eller kvalitativ karakter. Resultatløn aftales lokalt. Resultatløn kan anvendes til grupper af medarbejdere og enkelte medarbejdere. Resultatløn kan ydes som engangsbeløb eller som midlertidige tillæg Det kan aftales, at resultatløn er pensionsgivende. I regionerne udgår Ledergruppen og det gøres klart, at engangsvederlag og resultatløn ikke skal indgå i udmøntningsgarantien

11 Side 11 Kommunerne Med de kommunale arbejdsgivere er det aftalt, at der er én udmøntning af ny løn. Den 1. april 2010 er der således 1,25 pct. til udmøntning lokalt for menige medarbejdere. Disse 1,25 pct. er så vidt vides knyttet op på en udmøntningsgaranti. Men aftalen om udmøntningsgaranti er hverken en ACaftale eller en KTO-aftale. Derimod en aftale, der indgås af en række organisationer i KTO. Det er derfor svært at udtale sig om, hvad den indeholder, før vi har set en gennemskrevet aftale. Men selv om der kun er aftalt én udmøntning, er det stadig muligt at rejse krav om lønforhandling i år og i Der står nemlig i overenskomstens 8 stk. 5 litra a 2. afsnit: Medmindre andet aftales lokalt, forhandles som udgangspunkt en gang årligt. I litra e står endvidere: Lønforholdene for den enkelte ansatte i kommunen skal vurderes ved den årlige lønforhandling. (Og det kan vi ikke se, der er aftalt ændringer af). Det er derfor vigtigt, at I som lokale TR ere ikke indgår aftaler med kommunen om, ikke at forhandle løn lokalt. Så spiller I jer muligheden for en lønforhandling af hænde. Hvis der ikke er en lokal aftale om ikke at forhandle løn, så skal kommunen forhandle med jer, hvis I rejser et krav om forhandling. I 8 stk. 5 litra b står, at forhandlingen skal finde sted inden for seks uger. Det kan være I får brug for at minde arbejdsgiverne om denne lille regel de næste 18 måneder. Lønstatistik var også et tema ved det kommunale bord. Ganske vist er et langt mere tilgængeligt redskab end den statslige forhandlingsdatabase. Men især efter kommunalreformen har det ikke været muligt at få statistik på kommune-niveau. Det ville også være godt, hvis vi kunne få statistik på institutionsniveau. Det har parterne derfor aftalt at se nærmere på sammen frem til udgangen af Det er vigtigt, at I som lokale TR ere ikke indgår aftaler med kommunen om, ikke at forhandle løn lokalt. Så spiller I jer muligheden for en lønforhandling af hænde Det er endvidere på det kommunale område aftalt at indføje en ny tekst om resultatløn. Den er identisk med den, som er aftalt med regionerne, jf. ovenfor. Vi ønsker jer held og lykke med de lokale forhandlinger! Forbedrede vilkår for tillidsrepræsentanter Der er med OK 08 sket forbedringer af vilkårene for tillidsrepræsentanter. Blandt andet er der både for statslige, kommunale og regionale tillidsrepræsentanter sket forlængelse af varslerne for afskedigelse. På det kommunale og regionale områder skal der nu aftales tillæg til tillidsrepræsentanterne for varetagelse af hvervet. På det statslige område har en tillidsrepræsentant nu krav på, efter anmodning, at der afholdes samtale om efteruddannelsesbehov efter tillidshvervets ophør. Forbedringer i Staten, kommunerne og regionerne Forlængede varsler for afskedigelse Opsigelsesvarslerne for tillidsrepræsentanter i staten, kommunerne og regionerne er forlænget, således at afskedigelse af en tillidsrepræsentant nu skal ske med den pågældendes individuelle opsigelsesvarsel tillagt tre måneder. Med eksempelvis 4 års anciennitet vil opsigelsesvarslet således nu være 7 måneder (4 + 3 måneder). Da opsigelsesvarslet tidligere har været minimum fem måneder (minimum 6 måneder hvis den pågældende på opsigelsestidspunktet har fungeret som tillidsrepræsentant i mindst 5 år), betyder ændringen, at opsigelsesvarslet forlænges med en måned for tillidsrepræsentanter med under to år og ni måneders ansættelsesanciennitet, med to måneder for tillidsrepræsentanter med under fem år og 8 måneders ansættelsesanciennitet og tre måneder for tillidsrepræsentanter med længere ansættelsesanciennitet. Hvis afskedigelsen er begrundet i arbejdsmangel forlænges varslet dog ikke, og varslet ændres heller ikke i forbindelse med forflyttelse af en tillidsrepræsentant. På det kommunale og regionale områder skal der nu aftales tillæg til tillidsrepræsentanterne for varetagelse af hvervet

12 Side 12 Mulighed for flere tillidsrepræsentanter i sammenlagte institutioner Det har i staten, kommunerne og regionerne hidtil været mulighed for efter aftale med ledelsen at vælge mere end én tillidsrepræsentant pr. overenskomstgruppe pr. institution, Der er nu indføjet en bemærkning om, at denne mulighed særligt bør overvejes i situationer, hvor institutioner lægges sammen, men hvor institutionen fortsat er placeret på flere geografiske lokaliteter. Bemærkningen betyder ikke, at der indføres en ret til valg af flere tillidsrepræsentanter, men der lægges et pres for, at muligheden rent faktisk anvendes, når der er tale om sammenlægning af institutioner. Særligt for kommunerne og regionerne Tillæg til tillidsrepræsentanter Alle tillidsrepræsentanter i kommunerne og regionerne skal nu have et funktionstillæg for varetagelse af tillidshvervet. Størrelsen af funktionstillægget skal aftales lokalt. At tillægget skal aftales lokalt betyder, at der ikke på forhånd er fastsat retningslinier for tillæggets størrelse, som derfor også kan være forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads, fra personalegruppe til personalegruppe og fra den ene tillidsrepræsentant til den anden. Ved størrelsen af tillægget kan der blandt andet lægges vægt på antallet af medlemmer og organisationer, som tillidsrepræsentanten repræsenterer, forhandlingsrettens omfang, og om man er fællestillidsrepræsentant. Ret til at vælge fællestillidsrepræsentant i kommunerne Der vil fremover være ret til at vælge en fællestillidsrepræsentant for allerede valgte tillidsrepræsentanter i kommunerne, men ikke regionerne. Hidtil har dette kun været en mulighed, såfremt arbejdsgiver var indstillet herpå. Sammen med anmeldelsen af valget af fællestillidsrepræsentant skal arbejdsdelingen mellem fællestillidsrepræsentanten og de enkelte tillidsrepræsentanter beskrives. Der vil fremover være ret til at vælge en fællestillidsrepræsentant for allerede valgte tillidsrepræsentanter i kommunerne, men ikke regionerne Regulering og forhøjelse af AKUT-bidraget AKUT-bidraget, som anvendes til uddannelse og information af tillidsrepræsentanter, reguleres i forhold til værdien af det samledes overenskomstresultat. Herudover forhøjes AKUT-bidraget. AKUT-fondens anvendelsesmuligheder udvides, således at sikkerhedsrepræsentanter nu også kan deltage i uddannelsesvirksomheden. I overenskomstperioden iværksættes der på det kommunale område en forsøgsordning, som indebærer, at AKUT-forhøjelsen kan anvendes til lokale formål. Hidtil er alle AKUT-midler blevet indbetalt til organisationerne med henblik på centrale udviklings- og uddannelsesformål. Anvendelsen af den lokale pulje sker efter aftale mellem kommunens tillidsrepræsentanter og ledelsen i det øverste SU-MED-organ. Den lokale pulje kan for eksempel anvendes til opdatering af kommunernes tillidsrepræsentanter i lokale forhold, introduktion af nye tillidsrepræsentanter til kommunens værdigrundlag, budgetprincipper, styringsprincipper mv. eller til fælles udviklingsaktiviteter, seminarer eller konferencer. Særligt for Staten Drøftelse af efteruddannelse ved tillidshvervets ophør Det er aftalt, at spørgsmålet om tillidsrepræsentantens eventuelle behov for efteruddannelse efter tillidsrepræsentanthvervets ophør efter anmodning fra den ansatte, skal drøftes med ledelsen. Tilsvarende gælder for sikkerhedsrepræsentanter. IT-udstyr til rådighed Tillidsrepræsentanten skal med den nye overenskomst anvises et passende (fælles)lokale med adgang til telefon og IT-udstyr, der kan anvendes til tillidsrepræsentantopgaver. Hvis det på grund af særlige forhold ikke kan lade sig gøre, skal der lokalt optages drøftelser for at finde en anden løsning. Tillidsrepræsentanten skal med den nye overenskomst anvises et passende (fælles)lokale med adgang til telefon og IT-udstyr

13 Side 13 Siden sidst Det kommunale og regionale område Stop stress skab trivsel i fællesskab ny stresshåndbog Det Personalepolitiske forum har i foråret udsendt Stresshåndbogen Stop stress skab trivsel i fællesskab. Stresshåndbogen giver en række bud på, hvordan man som leder og medarbejdergruppe systematisk kan arbejde med forebyggelse af stress og samtidig skabe mere trivsel på de kommunale og regionale arbejdspladser. Bogens fire hovedbudskaber er: 1. Der er brug for et langt stærkere fokus på at forebygge stress 2. Stressforebyggelsen skal knyttes meget tæt til det daglige arbejde 3. Det er nødvendigt at tænke stressindsatsen sammen med strategien for arbejdspladsens udvikling 4. Det kræver både en generel forståelse af stress og en konkret indsigt i hverdagen på arbejdspladsen at vælge de rigtige metoder og redskaber i kampen mod stress. Det er Det Personalepolitiske Forums ambition, at Stresshåndbogen kan blive et værdifuldt redskab i arbejdet med at skabe de gode rammer for det forebyggende stressarbejde, sådan som det er forudsat i MED- og SU-aftalerne fra OK 05. Det Personalepolitiske Forum har derfor udsendt håndbogen til det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg i kommuner og regioner. Håndbogen kan downloades fra stresshaandbogen. Det statslige område Sygefravær for staten i 2007 Igen i 2007 kan det konstateres at sygefraværet er steget i Staten. Ansatte i staten var i gennemsnit fraværende 9 dage på grund af egen sygdom i Det er en stigning i Gode kollegaer betyder mindre sygefravær - Ny analyse af sygefravær i Staten Jo bedre forhold man har til kollegerne, desto mindre sygefravær har man. Det er en af de lidt overraskende konklusioner i en ny analyse af sygefravær i staten, som Personalestyrelsen har udgivet. forhold til 2006, hvor sygefraværet var 8,6 dage i gennemsnit. Ser man bort fra længerevarende sygefravær (perioder på mere end 30 dage), så var ansatte i staten i gennemsnit fraværende 5,7 dage på grund Den nye analyse af sygefravær i staten består af to dele. I den ene del sættes sygefraværet i forbindelse med en undersøgelse fra 2006 om, hvad der motiverer statsansatte i jobbet. Af analysen fremgår, at der er en klar sammenhæng mellem graden af motivation, jobtilfredshed og sygefravær. Den anden analyse fra 2007 ser for første gang på sammenhængen mellem sygefravær og en række 'objektive' faktorer på de statslige arbejdspladser, der erfaringsmæssigt spiller en rolle for omfanget af sygefraværet. Kvinder har f.eks. generelt et højere sygefravær end mænd, ligesom arbejdets karakter spiller en rolle. af egen sygdom i I forhold til 2006 er det en stigning på 0,3 dag. Nøgletal om fravær fordelt på hovedkonti med mere end 10 årsværk er tilgængelig på Personalestyrelsens hjemmeside På baggrund heraf har Personalestyrelsen beregnet et forventet gennemsnitligt sygefravær - givet de objektive forhold - på den enkelte arbejdsplads og sammenholdt det med det faktiske sygefravær. Publikationen viser en oversigt over det forventelige og det faktiske sygefravær i 131 statsinstitutioner. Publikationen "Sygefravær i staten" kan læses på

14 Side 14 I øvrigt Torben Olesen-sagen en sag om lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet I TR-nyt nr bragte vi en artikel om lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet og beskrev i den forbindelse en konkret sag om afskedigelse af en synshandicappet arkitekt. Arkitekten Torben Olesen blev af Kulturarvsstyrelsen afskediget i 2005 i forbindelse med en afskedigelsesrunde på grund af besparelser. Kulturarvsstyrelsen lagde ved afskedigelsen vægt på, at Torben Olesen var mindre faglig fleksibel på grund af hans synshandicap. Arkitektforbundet anlagde sag mod Kulturarvsstyrelsen, da Arkitektforbundet var af den opfattelse, at afskedigelsen var i strid med lov om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Loven implementerer EUdirektivet om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv. Sagen er den første af sin art i Danmark, hvor en person kræver godtgørelse på grund af afskedigelse efter forskelsbehandlingsloven som følge af et synshandicap. Københavns Byret frifandt den 19. februar 2007 Kulturarvsstyrelsen. Arkitektforbundet ankede dommen til Østre Landsret, hvor Dansk Blindesamfund indtrådte som biintervinient. Den 5. marts 2008 afsagde Østre Landsret dom i sagen, hvor landsretten stadfæstede byrettens dom med dommerstemmerne 2 mod 1. Flertallet fandt det for tilstrækkeligt til at berettige forskelsbehandling, at Torben Olesen var mindre fleksibel på grund af sit synshandicap end de øvrige arkitekter i Kulturarvsstyrelsen. Arkitektforbundet og Dansk Blindesamfund har den 28. april 2008 i fællesskab søgt om 3. instansbevilling til at indbringe sagen for Højesteret. De 2 organisationer finder, at sagen rejser spørgsmål af principiel karakter om fortolkning af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, og at sagen har vidtrækkende betydning for både handicapbevægelsen og dansk ansættelsesret. Det gøres gældende, at Landsretten ikke har fortolket forskelsbehandlingsloven i overensstemmelse med EF- domstolens praksis, der fastslår, at afskedigelsen af en medarbejder med handicap skal være begrundet i, at den ansatte ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentligste funktioner i sit arbejde. Arkitektforbundet og Dansk Blindesamfundet finder derfor ikke, at det kan anses for tilstrækkeligt til at berettige en forskelsbehandling, at Torben Olesen var mindre faglig fleksibel end andre arkitekter. Det gøres endvidere gældende, at Kulturarvsstyrelsen ikke har søgt at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger til at imødegå den manglende fleksibilitet, som styrelsen lagde vægt på ved afskedigelsen af Torben Olesen. Hvis Kulturarvsstyrelsen havde opfyldt sin pligt til at træffe rimelige og hensigtsmæssige foranstaltninger, ville Torben Olesen have kunnet varetage sin hidtidige stilling ligesom de øvrige ansatte arkitekter. Det videre forløb i sagen kan følges på Arkitektforbundets hjemmeside