Anbefalinger for udvikling og koordinering af studievejledning i University College Lillebælt. Fra første skridt til Vision 2015.

Transkript

1 Anbefalinger for udvikling og koordinering af studievejledning i University College Lillebælt Fra første skridt til Vision 2015 Bilag 1

2 Indhold Oversigt over udvikling og drift i studievejledningen i UC Lillebælt... 3 Rekruttering og optagelse... 4 Gennemførsel og fastholdelse... 5 Karrierevejledning Bilag til anbefaling2: Ambassadørkorps: Vis mig din vej så finder jeg min Bilag til anbefaling 3: Studenterstudievejledere som en ressource i gennemførselsvejledningen Organisering Studenterstudievejledernes rolle(r) Fingeren på pulsen Ressourceprioritering Bilag til anbefaling 4: Study Support Bilag til anbefaling 5: Karrierevejledning Udviklingsbaseret workshop om karrierevejledning Oplæg ang. karrierevejledning fællesseminar Bilag til anbefaling 7: Kompetenceudvikling Bekendtgørelse om vejledning om gennemførelse af uddannelser på Undervisningsministeriets område 38 Kompetencekatalog for medarbejdere i studievejledningen Bilag til anbefaling 9: Udvikling og implementering af en evalueringskapacitet rettet mod studievejlederfunktionen ved University College Lillebælt (Blangstedgaardsvej og Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg) Bilag til anbefaling 11: Koordinering af netværk: Styregruppen for studievejledningsprojektets anbefaling ang. netværkskoordinator

3 Oversigt over udvikling og drift i studievejledningen i UC Lillebælt Oversigten giver overblik over udviklingsprojekter og drift, der knytter sig til studievejledningens kerneprocesser: 1) rekruttering og optagelse, 2) Gennemførsel og fastholdelse og 3) Karrierevejledning i UC Lillebælt. Opsamlingen giver et overblik over, hvilke faser i studievejledningen der er fokus på i forhold til drift og udvikling. Der er mange projekter i forhold til gennemførsel og fastholdelse, og derfor er de her kategoriseret efter de fokuspunkter AKF-rapporten 1 fremhæver i forhold til fastholdelsesproblematikker. Her kan man f.eks. se, at studievejledningerne gør meget for at synliggøre studievejledningen (drift), men at der ikke er formuleret nogen udviklingsprojekter på det område, bortset fra to i regi af udviklingsprojekter i Studievejledningsprojektet. Opsamlingen medtager følgende: Afdækning og kategorisering af udviklingsprojekter på uddannelserne og i Studievejledningsprojektet i forhold til, hvilke faser de har fokus på (rekruttering, fastholdelse eller karrierevejledning). Udviklingsprojekter på uddannelserne er fundet via de oversigter over lokale udviklingsprojekter, de lokale udviklingskonsulenter har indgivet til Udvikling & Viden. I denne oversigt, er det undertegnede, der har tolket, om projekterne kan indgå i den ene eller den anden kategori. Jeg har ikke nødvendigvis viden om formål og indhold i alle projekterne. Afdækning og kategorisering af drift i studievejledningen med udgangspunkt i, hvad hvordan hver enkelt studievejledning har beskrevet sig selv (f.eks. opgaver, indsatser, kompetencer, roller, etc.) i signalementet, der blev udarbejdet i foråret 2008 i opstarten af studievejledningsprojektet. Afdækning og kategorisering af relevant viden i og udenfor UCL undersøgelser og rapporter. Opsamlingen er udarbejdet i forbindelse med praksisafdækningen i Studievejledningsprojektet. Den blev lavet i januar 2009 med enkelte tilføjelser sidenhen. Oversigten er ikke nødvendigvis fyldestgørende: der kan mangle projekter, drift kan være ændret og udviklingsprojekter kan have skiftet karakter eller være blevet afvist. I høringsrunden modtages rettelser meget gerne. Soldalen 8, Vejle d. 24. juni 2009 Anna-Maj Stride Geyti Udvikling & Viden 1 Torben Pilegaard Jensen m.fl. (2008); Professionsbacheloruddannelserne. De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre. AKF Rapport. 3

4 Rekruttering og optagelse Udviklingsprojekter på uddannelserne Study Support. Mobilisering af uuddannede medarbejdere indenfor velfærdssektoren. Flere delprojekter PU Jelling Rekruttering i børnehøjde. Øget gennemførelse i ungdoms- og videregående uddannelse. PU Jelling Projekt Naturvidenskab i praksis. Studerende underviser gymnasieelever SY Vejle, RADIO og U&V Udviklingsprojekter i studievejledningsprojektet Ambassadørkorps (Kommunikationsenheden samt alle uddannelser) Organisering af optagelsesvejledning ved første henvendelse (centralt) Drift Åbent Hus-arrangementer Studenterbroen Uddannelsesmesser Brug af studenterstudievejledere og rollemodeller i forbindelse med rekrutteringsarrangementer Læreruddannelserne, ERGO, FYS, SY Svendborg. Samarbejde med Studievalgcentre Deltagelse i Forskningens Døgn FYS, RADIO, PU Odense, LU Odense PR-samarbejde på landsbasis med de øvrige radiografuddannelser i DK RADIO Samarbejde med Odense Universitetshospital og UUV om erhverspraktikantforløb for elever fra kl. SY Odense VUC-studerende på studiebesøg SY Odense Lige adgang for alle til uddanenlsen, dvs. gn særlige forsanstaltninger at gære det muligt for særlige grupper at få afklaret deres interesse for en sundhedsudd f.eks. personer med anden etnisk baggrund, personer, som vælger uddannelse i sen alder osv SY Svendborg Personlig samtale til ansøgere, der ønsker det SY Svendborg, SY Odense. Særlige HF-forløb på VUC DSH Særlige informationsmøder og brobygningsforløb for lokale hf- og højskoleelever PU og LU Jelling, FYS Informationsmøder om uddannelsens indhold og ændringer for professionerne PU Jelling Ambassadørkorps LU Jelling Erhvervspraktik for klasser Viden (undersøgelser og rapporter, eksterne og interne) Camilla Hutters (2004): Mellem lyst og nødvendighed en analyse af unges valg af videregående uddannelse. forskerskolen i Livslang Læring, Roskilde Universitetscenter Notat om studerendes rolle i rekrutteringsaktiviteter v. Anna-Maj Stride Geyti, Udvikling & Viden 4

5 Gennemførsel og fastholdelse Rammebetingelser for velfungerende sociale og faglige relationer Udviklingsprojekter på uddannelserne Etablering af dialoggrupper SY Vejle Etablering af årgangsvejledning LU Odense Studievejledning. Udvikling af studerendes relationskompetencer og læringsmiljø på hold ERGO Tilbyde fast regelmæssigt mødetidspunkt ml. studerende fra forsk. semestre og studievejledere for at kunne spørge til forsk. studierelaterede ting FYS Mulighed for faglig, social og personlig sparring med medstuderende og fagligt uddannede FYS Projekt Naturvidenskab i praksis. Studerende underviser gymnasieelever SY Vejle, RADIO og U&V Udviklingsprojekter i studievejledningsprojektet Study Support PU Jelling Udvikling og klarhed over vejledningskompetencer samt krav til vejledningskompetencer. Drift Konfliktløsning i studie-/praktikgrupper LU Skårup Hjælp til at skabe netværk blandt de studerende LU Skårup Særlig opfølgning på studerende på orlov/overflyttede studerende LU Skårup, DSH Et semesterteam tager temperaturen på holdene for at kunne iværksætte tiltag som f.eks. konflikthåndtering, kontraktaftaler omkring mødetidspunkt inden problemerne udvikler sig og dårlig stemning på holdene får studerende til at ophøre DSH Stamholdslærer holder årlige, individuelle samtaler med de studerende LU Jelling Studenterstudievejledere arbejder med fastholdelse gennem studiemiljø-networking RADIO Studiecafé (ingen succes) SY Odense Viden (undersøgelser og rapporter, eksterne og interne) Birgit Heimann Hansen, cand.cur og ph.d. Med bidrag fra Alice Petersen, cand.scient.san og Benedicte Teisen, MLP (2008): Fravær og frafald i sygeplejerskeuddannelsen En belysning af de studerendes udvikling af professionsidentitet og sammenhæng. Sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg. Boeskov, S. et.al. (2003): De gode studieliv en kvalitativ undersøgelse af studiemønstre, studieskift og frafald ved det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet. Det humanistiske fakultet, Københavns Universitet. 5

6 Større professionstilknytning Udviklingsprojekter på uddannelserne Mentor PU Jelling Elektronisk portal, som udbyder projekter fra professionen til de studerende - PU Odense Projektbutik. Bosted formidler udviklingsaktiviteter, som de studerende kan deltage i - PU Odense Læremidler i praktikken - LU Jelling Evidensbaseret viden i klinik. Kliniske vejlederes udvikling af kompetencer til at anvende evidensbaseret viden - SY Svendborg, SY Odense Udvikling af bachelorprojekter. Udvikling af koncept for at studerendes projekter tager afsæt i problemstillinger fra praksis - SY Svendborg Klinisk studievejledning. Tiltag til fastholdelse af studerende - RADIO Innovative studieformer. Udvikling af praktik - DSH Udviklingsprojekter i studievejledningsprojektet Drift Kliniksamarbejde: studievejleder følger de studerende i klinikken for at sikre kontinuitet ml. teoretiske og kliniske forløb - RADIO Viden (undersøgelser og rapporter, eksterne og interne) Synlig studievejledning og synlighed omkring, hvad studievejledningen kan tilbyde Udviklingsprojekter på uddannelserne Udviklingsprojekter i studievejledningsprojektet Udvikling af evalueringskapacitet Sundhedsuddannelserne i Odense og Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Study Support PU Jelling 6

7 Drift Interessegruppe for ordblinde med henblik på støtte og vejledning af ordblinde studerende - ERGO Informationer på hjemmeside om, hvad studievejledningen kan tilbyde LU Skårup Studievejledningslokalet er indrettet i afslappet/uformel og ung stil + den åbne dør skal signalere at man er velkommen LU Skårup Studievejlederteamet deltager i intro-ugen for nye studerende LU Skårup Samarbejde om studieforberedende forløb skal legitimere de problemstillinger, som frafaldstruede oplever, og synliggøre, hvordan studievejledningen kan hjælpe LU Skårup og SY Svendborg Kurser i håndtering af eksamensangst DSH, LU Skårup Dørene står altid åbne, så de studerende kan henvende sig ved behov; tilbagemelding/vejledning samme dag prioriteres DSH Vejledning af alle studerende på 3. sem. i forbindelse med uddannelsespraktikken DSH Tilbud om samtale til alle 1. semester-studerende DSH Årgangsvejledere. Hver årgang har sin egen vejleder, der følger dem igennem hele studiet PU Jelling, LU Odense Årgangssekretær. Hver årgang har sin egen sekretær, der følger dem igennem hele studiet LU Jelling Indkaldelse af ældre studerende til samtale omkring færdiggørelsen af deres studie LU Jelling Fælles central administrativ studievejledning på sundhedsuddannelserne på Fyn. Ved faglige spørgsmål henvises til studievejlederne på de enkelte uddannelser (ordningen revurderes i 2009) FYS, ERGO, RADIO, SY Odense og Svendborg Studieteknikkursus for 1. semester ERGO, SY Svendborg og LU Skårup Samtaler med 2. semesterstuderende ERGO Obligatoriske studiesamtaler med alle studerende på modul 2 SY Odense Information om studievejlederfunktionen og dens tilbud i løbet af de første to måneder på studiet FYS Opsøgende vejledning: i samarbejde med studiesekretariatet skrives til de studerende, der ikke følger studiet som planlagt. De opfordres til at tage kontakt til en studievejleder for at få lavet en plan FYS Aktiv vejledning, hvor studievejledere og undervisere møder de studerende i studiemiljøet RADIO Lille skole de studerende oplever, at det er nemt at få fat i en studievejleder SY Svendborg Fast mødetid er overflødig hurtig respons i forhold til aftaler om personlig vejledning prioriteres EVU + SY Odense Dialog med faglige vejledere og undervisere om integration af studiestøttende aktiviteter i uddannelserne EVU 7

8 Viden (undersøgelser og rapporter, eksterne og interne) Undervisningsministeriets landsdækkende spørgeskemaundersøgelse vedr. synlighed og tilgængelighed i studievejledningen. Iværksættes i april. Hver professionshøjskole får en rapport med lokale resultater. Udvikling af uddannelser Udviklingsprojekter på uddannelserne Tresporet læreruddannelse LU Odense Udvikling af internationalt semester på grunduddannelsen PU Odense Nursing Europe. Implementering af to engelsksprogede moduler SY Svendborg, Odense og Vejle Udvikling af unispor og traineemodel - LU Jelling Udviklingsprojekter i studievejledningsprojektet Drift Trainee-uddannnelsen med uddannelsescoach, som er en gennemgående kontaktperson hele studiet igennem PU Jelling IT-baseret socialrådgiveruddannelse med fokus på arbejdsmarkedet DSH Professionsbachelor i offentlig administration DSH Viden (undersøgelser og rapporter, eksterne og interne) Udvikling af undervisningsformer Udviklingsprojekter på uddannelserne Udvikling af innovative studieformer m. fokus på studiegrupper FYS Udvikle og implementere task based learning ERGO Innovative studieformer. Problembaseret læring SY Odense, Vejle og Svendborg Udvikling af professionsidentitet. Samle viden om og udvikle studerendes identitetsdannelse til 8

9 sygeplejerske SY Vejle Tværfaglig studieunit - SY Vejle Second Life SY Svendborg Udviklingsprojekter i studievejledningsprojektet Drift Studenterstudievejledere kobles til eksamensforberedende grupper for studerende, der skal til reeksamen LU Svendborg Samarbejde om studieforberedende forløb (studieteknik, prioritering af tid, forventningsafklaring, selvtillid/selvværd) LU Skårup og SY Svendborg Studenterstudievejleder underviser/vejleder i brug af portfolio, hvor de studerende anvender dette redskab til sammenkædning af teori-praksis SY Svendborg Viden (undersøgelser og rapporter, eksterne og interne) Andet (kvalitet i vejledningen) Udviklingsprojekter på uddannelserne Fagbog om projektopgaveskrivning. Vejledning om den gode projektopgave (bog) PU Odense ZA-projekt (erfaringsudveksling med vejledning på andre uddannelsesinstitutioner) LU Odense Udviklingsprojekter i studievejledningsprojektet Udvikling af evalueringskapacitet Sundhedsuddannelserne i Odense og Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Kompetenceudvikling blandt medarbejdere i studievejledning Netværk blandt studievejledningens medarbejdere på tværs af uddannelser og lokaliteter i UC Lillebælt Kvalitetssikring- og udvikling samt videndeling på tværs Prakisafdækning: Studenterstudievejledere som ressource i studievejledningen (gennemførselsvejledning) Drift Studenterstudievejledere varetager gennemførselsvejledning, og studerende oplyses om dette tilbud på hjemmesiden ERGO, FYS, LU Skårup, SY Svendborg og Odense Samtale umiddelbart efter dumpet eksamen (gerne samme dag) og reeksamination en måned 9

10 senere = færre dropper ud pga. eksamener, der hænger DSH, SY Odense Altid adgang til en studievejleder - DSH Samarbejde med CVS i Vejle med henblik på test for ordblindhed PU Jelling Fastholdelsesudvalg mødes ca. hver anden måned for at diskutere frafald, dets årsager og hvad der kan gøres for at forhindre det fremover LU Jelling Kontakt til studerende, der ikke har afsluttet eksamen med henblik på at udarbejdeplan for det videre studieforløb LU Jelling Ved komplicerede sager deltager både årgangssekretær, studievejleder, ledelse og studerende i samme møde for hurtigere og bedre afklaring af det fremtidige studieforløb LU Odense Standardskema bruges ved omlægning af studieforløb. Skaber klarhed for alle parter (manglene fag, den studerendes ønsker, studievejledningens bemærkninger o.l.) LU Odense Studerende kan vælge mellem forskellige studievejledere, så de kan vælge, hvem de helst vil søge vejledning hos (og de vælger med omhu!) LU Skårup, ERGO, DSH, SY Odense Fleksible vejledningstimer tid aftales pr. telefon og mail. Faste tider var ingen succes ERGO, SY Odense Studievejledere også tilgængelige via SMS (udover mail og telefon), som besvares samme dag FYS Registreringssystem (muligt at følge den studerende, se hvor meget tid, der er brugt på hvilken slags vejledning) SY Odense og Svendborg, FYS, ERGO, RADIO Tværfagligt samarbejde i studievejledningerne på Blangstedgaardsvej og Svendborg SY Odense og Svendborg, FYS, ERGO, RADIO Kontinuitet i vejledningsforløbene for den enkelte studerende SY Odense Kontaktlærersystem. Tæt samarbejde mellem undervisere og studievejledere SY Odense Viden (undersøgelser og rapporter, eksterne og interne) Merit og gennemførsel i uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje En undersøgelse af social- og sundhedsassistenters gennemførelse af merituddannelse til sygeplejerske (2008) SY Svendborg (i samarbejde med Sygeplejerskeuddannelsen i Herlev) Studerende som ressource i fastholdelsesvejledningenen v. Anna-Maj Stride Geyti, Udvikling & Viden (kommer) VUE, Videncenter for Uddannelses- og erhvervsvejledning (2008). Projektrapport: Vejledningsstrategi og erhvervsvejledning på professionsuddannelser i CVU er. NVL (2008): Aspects on Working Life competences in Nordic Counselling. Vejledningsnetværket under Nordisk netværk for Voksnes Læring (NVL) har udarbejdet en rapport om arbejdslivskundskaber i nordisk voksenvejledning. NVL er oprettet under Nordisk Råd. Som udgangspunkt for undersøgelsen har netværket kortlagt de nordiske vejlederuddannelser og deres indhold af viden om arbejdsliv og arbejdsmarked. Rapporten indeholder også en undersøgelse af praktiserende voksenvejlederes viden om dette felt og hvad de oplever som nødvendigt at vide om arbejdsmarked og arbejdsliv for at kunne vejlede voksne i omstilling på et evigt foranderligt arbejdsmarked. På baggrund heraf afsluttes rapporten med forslag til hvordan feltet kan udvikles og forbedres. 10

11 Karrierevejledning Udviklingsprojekter på uddannelserne Master i medicinsk billeddiagnostik RADIO Udviklingsprojekter i studievejledningsprojektet Karrierecenter Drift Klare informationer om job og karriere SY Svendborg Besøg af studievejleder fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole LU Skårup Arrangement for 7. semester-studerende: møde med Dansk Socialrådgiverforening og FTF-A, orientering om efter-/videreuuddannelsesmuligheder v. EVU DSH Jopportal på skolens intranet, hvor kommunen mv. kan få lagt stillingsannoncer ind DSH Samtaler med studerende omkring krav og forventninger til faget og et kommende job DSH Udslusningsvejledning: 2-3 skemalagt undervisning på 7. sem. FYS, SY Odense Udslusningsvejledning i samarbejde med DSA og FRD ERGO Viden (undersøgelser og rapporter, eksterne og interne) 11

12 Bilag til anbefaling2: Ambassadørkorps Vis mig din vej så finder jeg min Et notat om studerendes rolle i rekrutteringsaktiviteter Notatet giver et indblik i, hvilken rolle studerende kan spille i rekrutteringsarbejdet i forhold til, hvilke ønsker potentielle studerende har til information og viden om en uddannelse. Notatet berører derfor også de kompetencer, der er nødvendige for studerende, der vil deltage i rekrutteringsaktiviteter, og begrundelser for at de er nødvendige for at kunne vejlede unge, når bekymringen for at lukke døre og for at vælge forkert gør det svært at træffe et uddannelsesvalg. Notatet er udarbejdet på baggrund af interviews med gæster til Åbent Hus på Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling i februar 2009 samt fokusgruppeinterviews med 3. års-elever fra stx, htx og hhx i foråret Notatet lægger ud med anbefalinger til den rolle, studerende kan have i rekrutteringsarbejdet. Herefter følger begrundelser for, at det netop er denne rolle, den studerende skal indtage. Anbefalinger til studerendes rolle i rekrutteringsaktiviteter Potentielle studerende forventer, at de kan få den autentiske historie om at være studerende, som de kan identificere sig med, og hvori de kan spejle deres egne overvejelser om uddannelsesvalg. Det er de studerende, der kan fortælle, hvordan det i virkeligheden er at være studerende på den pågældende uddannelse. De skal kunne fortælle med begejstring om studiet, men de skal også kunne gå ind i en diskussion om de svære sider ved at være studerende på en professionsuddannelse, og hvordan de takler dette. Den studerende skal derfor have reflekteret over sine egne valgprocesser, skal være klar til at formidle sin egen historie og fortælle om sine valg og hvorfor han/hun traf dem og til at givet et indblik i hans/hendes synspunkter og erfaringer fra livet som studerende. Deres vigtigste rolle er at være et personificeret eksempel på en måde at gribe mulighederne i studiet an på. Den autentiske historie Potentielle ansøgere forventer, at den studerende kan give dem en autentisk historie om at være studerende på det pågældende uddannelsessted, både socialt og fagligt. Det er de studerende, som mærker, hvordan det er at gå på stedet, som Lisbeth, der var Åbent Hus, forklarede på spørgsmålet om, hvorfor hun gerne ville tale med en studerende til Åbent Hus. 12

13 Mads, der også var til på besøg til Åbent Hus, svarede på samme spørgsmål: Jamen, hun kommer sådan lidt fra det, vi også skal til at være studerende. Jeg kan godt lide i hvert fald vores, hun fortalte meget om, hvad hun syntes var godt, og hvad hun syntes var skidt og sådan nogen ting. ( ) Hans ven, Henrik, supplerer: Det virkede til, at hun viste stedet, fordi hun godt kunne lide at gå her på stedet. En lærer ville nok gå rundt og fortælle det korrekte, nok gå mere rundt og sælge. (Mads og Henrik, gæster til Åbent Hus) Derfor er det vigtigt, at de studerende, der deltager i rekrutteringsarbejdet, er i stand til at vise begejstring for studiet. Samtidigt skal de også være klar til at tale om det, der er svært ved at være studerende, og hvordan vedkommende forholder sig til det og takler det. Nogle af de professioner, som UC Lillebælt uddanner til har et image, der lider under fordomme om dårlig løn, dårlige arbejdsvilkår, ringe respekt ol. Gymnasieelever, som jeg har talt med, har påpeget, at de også gerne vil diskutere disse sider med studerende. De forventer, at det bliver hårdt at være studerende, og de ved godt, at alt ved uddannelsen og professionen ikke er rosenrødt. Men de vil gerne diskutere dette. Både for at få udryddet mistroen om, at de nok ikke fortæller hele sandheden, men også for at få et indtryk af, hvordan man som studerende kan forholde sig til de mere hårde sider ved arbejdet og studierne. Spejling og bekræftelse De fleste af de unge fra gymnasiale uddannelser, som jeg har talt med, er meget optagede af at falde til uddannelsen i et godt socialt studiemiljø. De færreste kender nogen, når de starter på et nyt studie, og de er meget fokuserede på, at det er vigtigt at få et godt socialt netværk, hvis man skal kunne gennemføre en uddannelse. At møde studerende kan være med til at give et billede af, hvordan ens fremtidige studiekammerater er. En lærerstuderende, som er med sin veninde til Åbent Hus fortæller om sin egen studiestart, hvor hun var nervøs for, om hun ville falde godt til på studiet, rent socialt: Det var noget af det, jeg var skræmt af, da jeg startede i hvert fald, at jeg ikke 100 % vidste, hvad var det nu for nogen mennesker, altså? Hvad er det for en atmosfære, der er her, når man kommer om morgenen? Er det så sådan noget med, at folk siger godmorgen, eller er det sådan noget med, at man bliver sparket af folk, hvis man går for tæt på, altså hvad er det for nogen studerende? Er det hygge, er man social, kan man bare spørge om hjælp eller? (Karen, lærerstuderende på 1. år) Som evaluering på et besøg på radiografuddannelsen bliver et par gymnasieelever spurgt om, hvad der kunne gøres bedre. De fortæller, at de gerne ville have talt med nogle studerende, bl.a. om det sociale studiemiljø på uddannelsen: Mikkel: Hvis man skulle gøre noget anderledes, så tror jeg, at der skulle være nogen af de der, der selv går på uddannelsen, fordi de der lærere, de kan jo stå og fortælle nok så godt om uddannelsen, og det er jo fordi de selv har været med til at bygge det op. Men jeg ville helt vildt gerne have hørt det fra en af de studerendes vinkler. Hvor hårdt er det egentlig at være der? Hvordan foregår undervisningen? Og måske hvad der fik dem til at vælge det. Ja. Det kunne også være sjovt, hvis det var dem, der viste rundt. Interviewer: Hvorfor ville det være sjovere? Mikkel: Man kan lidt bedre sætte sig ind i det, synes jeg, når det er en studerende. Sådan er det bare altid, når det er nogen, der selv har prøvet det. Underviserne gennemgår jo bare stoffet; de kan ikke fortælle, hvordan det er at gå derude. Lærerne får mest det faglige ud. De studerende kunne også fortælle noget om det sociale. Det synes jeg betyder meget for ens studievalg. 13

14 Tobias: Ja, hvilket socialt miljø, man kommer ind i. Det giver en tryghed at vide, om ens kommende studiekammerater er nogen, man kan passer godt sammen med og hvilket socialt miljø, man skal til at færdes i, når man begynder at studere. Det kan de få et indtryk af, ved at møde studerende, der fortæller om, hvordan de oplever det sociale miljø på stedet. Et andet aspekt af at møde en studerende er at høre den studerendes personlige historie. De potentielle ansøgere spejler sig i den studerende og det, den studerende fortæller om sin dagligdag på studiet, sine valg og interesser. Det kan hjælpe de unge med at give dem et indblik i livet som studerende på et bestemt uddannelsessted. Denne viden bruger de til at reflektere over, hvordan de gerne selv kunne tænke sig, at deres fremtidige studieliv kommer til at se ud. Mads: Jeg synes bare, at det er godt, at det er en studerende, der viser rundt. Jeg synes bare, at det gør det lidt mere, hvad skal man sige ægte, at det er nogen, der går på stedet nu, der viser en rundt i stedet for, for eksempel, en lærer. Det synes jeg er godt. For altså, et eller andet sted har hun jo ikke den store indflydelse på, hvad man vælger af linjefag, for det er jo helt op til, hvad man selv vil. Men selvfølgelig, hvis man har en, som tænker samme vej, som en selv umiddelbart, så kan det godt være med til at gøre en endnu mere begejstret, eller Henrik: Ja, påvirke en til at man helt sikkert vælger det. (Gæster til Åbent Hus ) I de studerende møder de nogen, de kan identificere sig med, fordi de studerende har stået over for de samme valg, som de selv skal til at træffe. Dette kan sætte gang i tankerne: Hvis det er noget for hende, så er det måske også noget for mig?. Denne spejling kan derfor være med til at bekræfte eller igangsætte en positiv skabelse af den unges egen identitet som kommende studerende. Muligheder og mening for mig?! Om at stikke en retning ud for de unge I interviewene fremhæver gymnasieeleverne, at det er vigtigt, at der er mange muligheder i deres studie. Både undervejs og i karrieremæssigt. I forhold til uddannelsen skal det f.eks. være muligt at læse et semester i udlandet, stoppe efter et stykke tid for at arbejde et par år, og så kan man måske videreuddanne sig bagefter. Det er ikke sikkert, at de vil benytte sig af alle de muligheder, men de skal være der. Pointen er, at det helst skal syne som om flest mulige døre står åbne samtidigt med at de bliver støttet i de valg, de tager, og i at gennemføre dem. Samtidigt skal det gøres tydeligt for de unge, hvad de kan bruge uddannelserne til, så de ved, hvad de går ind til. De interviewede elever påpeger, at det er vigtigt, at man ved, hvad man får ud af uddannelsen, dvs. hvad de kan bruge den til bagefter ellers har man jo spildt en masse tid! Mulighederne og fleksibiliteten i studiet skal derfor præsenteres. Men det skal også synliggøres, hvordan den enkelte kan navigere i alle mulighederne, så der kommer et meningsfyldt og brugbart studieforløb ud for det enkelte individ. Dette kan personificeres i form af den studerende, som fortæller om, og begrunder sine valg og fravalg i løbet af studiet. Til Åbent Hus blev Mads og Henrik bedt om at fortælle, hvad de havde talt med den studerende, der viste dem rundt om: Interviewer: Hvad fortalte hun (den studerende, der viste rundt)? Meget konkret? Henrik: Jamen, hun fortalte jo, at jamen hun fortalte jo mange ting! (griner) Jamen, hun fortalte jo, hvilken linje hun gik på, og hvorfor hun havde valgt den linje. Og så fortalte hun, hvorfor hun ikke havde valgt de andre linjer. og så fortalte hun lidt om studiejob. At der også var nogen, der gjorde det. Ja. Der er sikkert meget mere. Mads. Det var bare, at hun havde studiejob, der hvor hun også var trainee. Interviewer: Det der med at hun fortalte, hvorfor hun havde valgt den linje, hun havde, og hvorfor hun ikke havde valgt noget andet, er det relevant for jer? 14

15 Mads: Ja, lidt i det, at jeg ikke var helt sikker på, om det skulle være det er trainee eller om det skulle være den almindelige, men der synes jeg bare, at det indblik hun giver, samtidigt med, at man var rundt og snakke i boderne, der synes jeg bare, at sådan lige umiddelbart, at den der trainee, den tiltaler mig mere, for det er stort set samme uddannelse ud over, at jeg synes, at der er lidt flere muligheder, ser det ud til. Henrik: Og det forklarede de så også, at der var flere muligheder. Interviewer: Var det dét, hun sagde? At det var derfor, at hun havde valgt den fra (den almindelige pædagoguddannelse)? Mads: Ja, det var det. Hun ville egentlig have læst merit, tror jeg det var. Henrik: Ja, det startede hun vist med, men Mads: Men så ændrede hun det efter Jeg ved ikke hvor lang tid efter. Henrik: Ja, men det var på grund af det der med, at, det som jeg også synes er godt ved trainee en, at man ikke låser sig fast, selvom du er i en institution, der hvor du nu er. Ovenstående interviewuddrag viser, hvordan den studerendes fortælling om sine valg i løbet af studiet, giver Mads og Henrik et eksempel på, hvordan man ved at tage bevidste valg og fravalg kan navigere igennem studiet på en måde, der passer bedst til én. Samtidig vækker hendes overvejelser resonans i forhold til Mads og Henriks egne refleksioner over deres kommende uddannelsesvalg. Dette er med til at bekræfte for dem, at de sandsynligvis er i gang med at træffe det rigtige valg. Uddannelserne må i rekrutteringsarbejdet håndtere det dilemma, at unge ikke ønsker at vælge en uddannelse, der låser dem fast, og at de samtidig er meget optagede af at vælge en uddannelse, som de ved, hvad de kan bruge til. Diskursen om at brænde for sit arbejde, gennemsyrer gymnasieelevernes diskussion om forventninger og ønsker for et kommende studie- og arbejdsliv i interviewene. Men man kan kun brænde for sit arbejde, hvis det giver mening for én. Derfor er det vigtigt at mulighederne og fleksibiliteten i uddannelsen kommer til udtryk. Det skal være synligt, at det kan lade sig gøre at vælge mellem forskellige muligheder, der gør uddannelsen brugbar og meningsfuld i forhold den enkelte. Uddannelserne kan i rekrutteringsarbejdet eksemplificere at dette er muligt, ved at de studerendes fortæller om deres vej igennem uddannelsen og begrunder de valg og fravalg, de har taget undervejs. Anna-Maj Stride Geyti Udviklingskonsulent Udvikling & Viden, UC Lillebælt 15

16 Bilag til anbefaling 3: Studenterstudievejledere som en ressource i gennemførselsvejledningen Organisering Praksisafdækningen viser, at flere uddannelsessteder i UC Lillebælt benytter studenterstudievejledere i gennemførselsvejledningen. På Ergoterapeut-, fysioterapeut og sygeplejerskeuddannelsen i Odense og Svendborg samt på læreruddannelsen i Skårup kan de studerende få gennemførselsvejledning hos studenterstudievejledere, og de studerende gøres opmærksom på det på hjemmesiden. På radiografuddannelsen arbejder studenterstudievejledere med at skab netværk de studerende imellem, for at forbedre studiemiljøet og de sociale og faglige relationer. På Læreruddannelsen i Odense har tutorerne en rolle i forhold til at integrere og fastholde nye studerende på studiet i det første år, hvor de også gennemfører personlige vejledningssamtaler med de studerende, der har behov og ønske om det. Flere uddannelser i UC Lillebælt er således inddrager således studenterstudievejledere i gennemførselsvejledningen, men der er stor forskel på organisering af timer, opgaver og roller, ligesom der er stor forskel på, hvor meget de studerende benytter sig af tilbuddet. Eksempel på organisering af studenterstudievejledere i UC Lillebælt Læreruddannelsen i Skårup Studievejlederteam bestående af to studenterstudievejledere á 10 timer pr. måned og en ACstudievejleder. Hver studenterstudievejleder har fast træffetid en time pr. uge. Resten af tiden bruges på mere uformel vejledning på gangen, pr. mail eller telefon To studenterstudievejledere og en AC-vejleder/underviser. Fysioterapeutuddannelsen i Odense Hver studenterstudievejleder har 10 timer pr. semester til gennemførsels-/fastholdelsesvejledning. Ingen fast træffetid, da der tilsyneladende ikke er behov. Studenterstudievejledernes rolle(r) Interviews med tre studenterstudievejledere fra Læreruddannelsen i Skårup og Fysioterapeutuddannelsen i Odense viser, at de indtager forskellige roller og varetager forskellige slags vejledningssamtaler, alt efter hvilke behov, den studerende, som opsøger dem, har. Det kan spænde fra at den studerende har behov for et godt råd fra en medstuderende til en tungere samtale om studietvivl. Spændet mellem de forskellige roller og samtaletyper kan illustreres i følgende figur: 16

17 Medstuderende Erfarings- og meningsudveksling Studenterstudievejlederens rolle AC-vejleder Formalia Den tunge samtale Fælles for studenterstudievejlederne er, at de kan gå professionelt ind i en samtale. De interviewede studenterstudievejledere nævner, at de benytter sig af forskellige samtaleteknikker som supervision, coaching og metakommunikation undervejs i samtalen. De har deltaget i undervisningsministeriets grundkursus for studenterstudievejledere ved videregående uddannelser, og ud over at lære forskellige vejledningsmetodikker og samtaleteknikker, fremhæver studenterstudievejlederne især erfaringsudvekslingen med studenterstudievejledere fra andre uddannelsesinstitutioner, som de møder. Noget af det, de bl.a. taler om, er at være bevidst om, hvornår man er privat, og hvornår man er vejleder, da de studerende ikke altid skelner, når de opsøger dem i mere uformelle kontekster. Ingen af de tre mener dog, at det udgør et problem for dem. De er meget bevidste om hvornår de indtager rollen som vejleder, og hvornår de må markere, at de ikke har vejlederkasketten på. Når studenterstudievejlederne bliver spurgt til, hvad deres vigtigste opgave er, så svarer de, at det er at være til rådighed for deres medstuderende. De er til stede på studiet i det daglige, de færdes samme steder som de andre studerende og fælles for dem er, at de er klar til at dele deres erfaringer for at det bliver lettere for andre at være studerende; at være en sparringspartner, der lige har haft problematikkerne under huden selv eller i princippet kunne stå i samme situation som studerende. Der er mange studerende, der benytter sig af studenterstudievejlederne som denne form for sparringspartner. Andre ser dem som vejledere, som de kommer til, lige så vel som til en AC-vejleder, for at tale om de tungere ting, som handler om f.eks. at have meget høje krav til sig selv, have valg forkert linjefag, eller at have svært ved at overskue studiet. Det er de studerende, der vælger, hvilken slags vejledning, de søger hos hvem. Som en studerende sagde om det at få vejledning af en anden studerende: Jeg forventer ikke, at Anne Marie [AC-vejleder på fysioterapeutuddannelsen] kan huske, hvordan det var, da hun var studerende. Desuden er det ikke alle, der har et stort netværk på studiet. For dem er det godt, at de ved, at de bare kan spørge Benham eller Petra [studenterstudievejledere], for man ved, at de rigtig gerne vil hjælpe. Studenterstudievejledere kan altså tilbyde en anden form for vejledning, som en AC-vejleder ikke kan, og medvirker dermed til at brede vejledningsmulighederne ud for de studerende. Fingeren på pulsen AC-vejledere og studenterstudievejledere på fysioterapeut-, ergoterapeut og på læreruddannelsen beretter også om, hvordan det forhold, at studenterstudievejlederne er i gang med uddannelsen selv, gør dem i stand til hurtigt at spotte problematikker og behov, der opstår blandt de studerende. Ud af dette opstår nye initiativer, der kan fremme de studerendes gennemførsel af studiet. Disse initiativer har mere karakter af gruppevejledninger, der skal forebygge frustration over studiet end af individuelle samtaler, der ofte gennemføres, når problemerne har vokset sig store. 17

18 I figuren gives to eksempler på nye initiativer i studievejledningsregi, der udspringer af, at studenterstudievejlederne gør sig nogle personlige erfaringer med studiet eller opfanger frustrationer blandt medstuderende, og dermed spotter et mere generelt behov for et vejledningstilbud. Behov spottet Initiativ Hvad med dem, der IKKE får afleveret deres bacheloropgave eller dumper en eksamen? Ane, studenterstudievejleder ved læreruddannelsen i Skårup, er selv i gang med bacheloropgaven, og erfarer at flere medstuderende ikke har tænkt sig at aflevere. Netværksgrupper for studerende, der har dumpet eller ikke har fået afleveret bacheloropgave. Det gad jeg da godt have vidst!! Benham, studenterstudievejleder ved fysioterapeutuddannelsen, erfarer at man ofte gør sig unødige bekymringer, mangler praktiske oplysninger eller fokuserer på det forkerte i starten af et nyt semester. Ved hver semesterstart får de studerende informationer om det kommende semester af studerende, der er et halvt år længere fremme i uddannelsen og netop har afsluttet dette semester. Ressourceprioritering Studievejledere på læreruddannelsen i Skårup og Odense angiver også ressourceprioritering og aflastning af AC-vejlederne som et rationale bag ansættelsen af studenterstudievejledere. I nogle studievejledninger, hvor der er ansat studenterstudievejledere, er der dog problemer med at få de studerende til at benytte sig af denne form for vejledning, når de samtidigt også kan gå til en AC-vejleder. Dette kan måske skyldes, at de studerende ikke tror de er kvalificerede nok; at man gerne vil have en voksen til at hjælpe sig med sine problemer, eller at underviserne ikke henviser til dem, men til ACvejlederne. Det er derfor vigtigt at overveje, hvilke muligheder der er for at gøre dette vejledningstilbud kendt blandt de studerende. Anna-Maj Stride Geyti Udviklingskonsulent Udvikling & Viden, UC Lillebælt 18

19 Bilag til anbefaling 4: Study Support STUDY SUPPORT Særlige initiativer i studievejledningen, i et fastholdelsesperspektiv. Anbefalinger og konklusioner Af Anja Vesterby Høy og Annemette Ravn Elkjær Denne artikel bygger på empiriske erfaringer i form af kvantitative og kvalitative undersøgelser med udviklingsprojektet Study Support, som er gennemført på University College Lillebælt (UCL), pædagoguddannelsen i Jelling. Projektet er en del af et større vejledningsprojekt i UCL, der har haft til hensigt at bidrage til afdækningen og udviklingen af praksis i studievejledningen på tværs af uddannelserne. Study support skal ses som den centrale studievejledning på pædagoguddannelsen i Jelling, der har til formål at støtte og vejlede de studerende gennem alle uddannelsens faser. I artiklen analyseres og formidles nogle betingelser og erfaringer med at udvikle og igangsætte tiltag der har til hensigt at reducere frafaldet af studerende på studiet, samt danne grundlag for eventuelt nye tiltag i forhold til fastholdelse. Baggrund for projektet Et stigende problem i uddannelsessystemet er at flere og flere studerende falder fra, ikke gennemfører på normeret tid, eller springer over på en helt anden uddannelse. Hermed er der store samfundsmæssige, personlige og institutionelle omkostninger forbundet. I 2006 lancerede regeringen en globaliseringsstrategi med det mål, at mindst 50% af en ungdomsårgang skal gennemføre en videregående uddannelse i En væsentlig forudsætning for at nå dette mål er, ifølge strategien, vejledningen på de mellemlange videregående uddannelser. Frafaldet skal mindskes, og de unge skal kunne gennemskue uddannelsernes mangfoldige beskæftigelsesmuligheder. Vejledningen skal organiseres, så fokus er på såvel gennemførselsvejledning, som erhvervs og karrierevejledning (Globaliseringsstrategi 2006). På baggrund heraf startede UCL i samarbejde med Statens Center for Kompetence og Kvalitetsudvikling (SCKK) et vejledningsprojekt med fokus på rekruttering og fastholdelse af de studerende. Målet med projektet er at kvalitetssikre alle vejledningens faser. Med fokus på at rekrutterer og fastholde de studerende. Det fælles mål for UCL og SCKK er at skabe et sammenhængende koncept for studievejledningen: Balancen mellem det spe- 19

20 cifikke og lokale, samt det professionsrettede og lokale. Delprojektet Study Support skal således navigere i forhold til begge mål. Hver uddannelse/uddannelsessted har sin helt egen måde at tilrettelægge og prioritere vejledningen af de studerende, med det til fælles at fokus primært ligger på fastholdelsen af de studerende. Der sættes rigtig mange initiativer i gang, men der evalueres ikke på effekten af de enkelte tiltag (jf. Katzelson, N.). Der må derfor kigges på, hvad der virker, hvorfor det virker, og hvad der eventuelt kunne gøres anderledes. Studievejledningen må følge med samfundsudviklingen. De tiltag der virkede for bare få år siden, kan man ikke automatisk antage virker i Finanskrisen har eksempelvis betydet en generel stigning i ansøgerantallet til de videregående uddannelser, men hvem er det egentligt, der har sadlet om, og skal vi håndtere disse studerende anderledes, end de studerende der startede i 2008, hvor ansøgertallet var rekordlavt? I processen omkring igangsættelsen af forskellige tiltag er det vigtig at kigge på hvem det er der går på uddannelsesstedet, hvilke livsbetingelser kommer de generelt med, og er der nogle særlige kendetegn ved eksempelvis netop den ungdomsårgang der søger ind på uddannelsen i disse år (jf. Jensen, J. B.). Endvidere er et vigtigt perspektiv at have blik for, hvordan uddannelsesstedet positionere de studerende. Er holdningen at den studerende er til for uddannelsesstedet, eller er uddannelsesstedet til for den studerende eller noget evt. helt tredje. Dette er afgørende i forhold til, hvordan den studerende modtages, og for hvilken vejledning den studerende tilbydes. Teoretiske grundlag Artiklen placerer sig teoretiske indenfor den Kritisk psykologi, inspireret af Klaus Holzkamp og Ole Dreiers tolkninger. Den kritiske psykologi interesserer sig for at undersøge og forstå grundene til bestemte problemer, i dette tilfælde frafald/fastholdelse på pædagoguddannelsen i Jelling, og de fænomener der opretholder problemerne. Der ledes ikke efter universelle sandheder, men man forsøger at klarlægge om der er fællestræk i de handlemuligheder der viser sig (Dreier 1979). Derudover anvendes sociologen Aron Antonovskys (1982/2000) teori om oplevelse af sammenhæng. Dette begrundet i at begreberne kan indtænkes i projektets grundkonception og derfor være med til at åbne det empiriske opmærksomhedsfelt. Samtidig kan Antonovskys begreber om forståelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed relateres til de centrale kritiske kategorier kognition, konnation og emotion og dermed også til den mest centrale kategori handleevne (Jartoft 1994). Ud fra denne tilgang opfattes de studerende ikke som dem der er skyld i at de falder fra uddannelsen. Uddannelsen skal ses som en del af de studerendes livsbetingelser, en del af de handlesammenhænge som de indgår i, som igen skal være forståelige, meningsfulde og håndterbare, hvis de skal fastholdes på 20

21 studiet. Hvis de studerende ikke finder uddannelsen meningsfuld, er vores påstand, at der er store chancer for at de falder fra. Kritisk psykologi Den kritiske psykologi 2 er en subjektvidenskab med det formål at etablere en forståelse for subjektet og ikke om subjektet. Den dialektisk-materialisteske forståelse understreger at mennesket og verden har indvirkning på hinanden og forandrer hinanden dvs. at genstanden der skal udforskes ikke skal forstås abstrakt; der findes ingen abstrakt sandhed; sandhed er altid konkret (Mørck 2009). Som ordet kritisk henviser til så blev den kritiske psykologi udviklet i opposition til det man dengang omtalte som den borgerlige eller traditionelle psykologi. Kritikken går på at man ved at udforme lovmæssigheder om det generelle menneske, behandler subjektet abstrakt, og derved objektgør individet ved at behandle det ud fra et tredjepersons-standpunkt (Mørck 2009). Tilgangen lægger derfor vægt på at afdække problemer, handlemuligheder og grunde til at handle ud fra et subjektperspektiv. Til at belyse frafald på pædagoguddannelsen tages udgangspunkt i nedenstående historiske kategorier. Kategorierne giver et indblik i og forståelse for de studerendes deltagelse og handlegrunde kontekstuelt i forhold til de ofte modsætningsfulde betingelser det lever med. Målet er gennem større forståelse af mulig- 2 Den dansk-tyske kritiske psykologi er en udspringer af virksomhedsteorien og opstod i 1960érne i Berlin. heder begrænsninger og modsætninger at arbejde for at udvide betingelserne (Jartoft 2006). De studerende skal herud fra forstås som deltagere i en omfattende social praksis. Fokus ligger på individets opfattelse af eller erfaring med pædagoguddannelsen, samt de konkrete livsforhold/studieforhold som de studerende lever og handler i forhold til. Livsbetingelser Et menneskes livsbetingelserne kan ifølge Holzkamp anskues ud fra et dobbeltforhold. Mennesket er på den ene side medskaber af livsbetingelser, og på den anden side eksisterer de under livsbetingelserne (Holzkamp 1985). Dette betyder, at mennesker er i stand til at forholde sig bevidst til og ændre deres livsbetingelser i samspil med andre. At mennesket er medskaber af sine livsbetingelser anses som et handlerum, der udgør de muligheder og begrænsninger som mennesket handler i forhold til (Jartoft 1996). Begrebet livsbetingelser refererer til en helhed af mange forskellige handlesammenhænge, det enkelte menneske indgår i (Dreier 1999, Holzkamp 1998). Handlesammenhænge betegner helt overordnet der hvor vi befinder os, og der hvor vores handlinger finder sted, organiseret omkring en vis fælleshed af betingelser, mål og midler. Deltagerne i handlesammenhængen deltager fra en bestemt position, og handler dermed også ud fra en bestemt opfattelse og overvejer praksis ud fra hver deres førstepersonsperspektiv og standpunkt. I forhold til de studerende på pædagog- 21

22 uddannelsen, tager vi med dette blik udgangspunkt i de studerendes særlige positioner i den særlige handlesammenhæng (studiet), hvor de deltager. Handleevne Menneskets handleevne er ifølge Holzkamp et analytisk begreb, som peger på at menneskers kognition, tænkning, emotioner og motivation er funktionelle aspekter, der antager deres former og ændres under bestemte livsbetingelser. Og er samtidig den psykiske side af menneskets mulighed for at reproducere sin egen eksistens gennem deltagelsen i den samfundsmæssige proces (Holzkamp 1985 p. 17). Det betyder, at mennesket kan skabe sin egen identitet gennem relationer til omverdenen, og på den måde realisere sine muligheder for at deltage i den samfundsmæssige reproduktion (1985). Handleevnen består af to elementer; På den ene side skal der i handleevnen være rådighed over livsbetingelserne og på den anden side er livsbetingelserne indskrænket pga. samfundsmæssige forhold. Det er altså i forholdet mellem muligheder og begrænsninger at man kan forstår handleevnen (1985). Ud fra denne forståelse af handleevne indtænkes Antonovsky`s teori om oplevelsen af sammenhæng. Handleevne uddybes således med at den udvikles i sammenhæng med mulighederne for at den enkelt kan håndtere, begribe og skabe mening i sit liv, både ved de aktiviteter som individet udøver gennem det samfundsmæssige arbejde, og ved de aktiviteter individet udøver under de samfundsmæssige betingelser udenfor den samfundsmæssige arbejdsproces (Jartoft 1994 p. 138). Begribelighed henviser til i den udstrækning, den studerende opfatter de betingelser, han/hun konfronteres med enten i det indre eller ydre miljø (på uddannelsen), som kognitivt forståelige. Betingelser opfattes således som ordnet, sammenhængende, struktureret og tydelig information i stedet for kaotisk, uordnet, tilfældig og uforklarlig støj. Den studerende, der har en stærk oplevelse af begribelighed, forventer, at de Betingelser, det kommer til at møde i fremtiden, er forudsigelige eller kan passes ind i en sammenhæng og forklares. Håndterbarhed henviser til, at den studerende opfatter sin uddannelse som noget, det kan håndtere, og at det kan klare de udfordringer, det stilles overfor. Altså i den udstrækning, den studerende opfatter, at der står tilstrækkelige ressourcer, både hos den studerende selv og på uddannelsesstedet (fx i form af et studievejledningscenter), til rådighed, og at disse kan klare de krav og de betingelser, det bliver stillet overfor og bombarderet med. Meningsfuldhed henviser til, i hvilken udstrækning den studerende oplever, uddannelsen brugbar og forståelig rent følelsesmæssigt, og hvor i hvert fald visse af de problemer og krav, uddannelsen fører med sig, er værd at investere energi og engagement i. Uddannelsens krav og problemer bliver udfordringer, man glæder sig over, i stedet for 22

23 byrder man hellere vil være foruden. Den studerende finder en mening med det skete, og gør sit bedste for værdigt at klare sig igennem den opståede situation (Antonovsky 2000:35-37). Study Support Center I forbindelse med optaget 2008 blev vejledningsstrukturen på pædagoguddannelsen i Jelling ændret, fra at være centreret hos en person til at være delt ud på flere forskellige personer. Det er således den semesteransvarlige underviser, der har det overordnet ansvar for den fælles orientering om studiets tilrettelæggelse og organisering under studiet, og som den studerende kan kontakte i forhold til den studiepraktiske vejledning. Derudover er der en procesvejleder (en underviser der er tilknyttet et konkret hold), som også står til rådighed for den studerende, i såvel personlige, processuelle og faglige problemstillinger. En tredje mulighed for vejledning er Study Support Centeret, som er det centrale vejledningsforum på pædagoguddannelse i Jelling. Det er her kommende, nuværende og tidligere studerende kan søge studievejledning, i forhold til de problematikker de møder før, under og efter studiet. Dette kunne eksempelvis være i forhold til optagelseskrav, karrierevejledning, personlige og sociale forhold, som har indvirkning på studiet etc. I Study Support Centeret er det primære fokus den personlige- og studieadministrative vejledning, og det er her der sættes initiativer i værk, der har til formål at nedbringe frafaldet på uddannelsen. De enkelte vejlednings muligheder kan aldrig skilles fuldstændig ad, da eksempelvis kemi er en væsentlig faktor i vejledningen, og hvis den studerende er tryg ved eksempelvis procesvejlederen, kan det i vid udstrækning også være den, der giver den personlig vejledning. Det centrale er, at den enkelte vejleder er bevidst omkring egne ressourcer og begrænsninger, så det er kvaliteten af vejledningen, og dermed den studerende der er i fokus. Study Support Centeret har, som nævnt tidligere, fokus på den studerende før, under og efter studiet. Før studiet er det studievejledernes primære opgave at give mulige ansøgere et indblik i hvad pædagoguddannelsen omhandler/tilbyder samt hvilke jobmuligheder/videreuddannelsesmuligheder den giver. Dette kan eksempelvis være via deltagelse i brobygningsforløb, optagelsesvejledning, uddannelsesmesser, telefonisk kontakt med alle studerende der er søgt ind. Det sidste for at takke for deres ansøgning, samt for at tilbyde støtte og guidning i forhold til trainee pædagoguddannelsen. Under studiet tilbydes både direkte og indirekte vejledning. Den direkte vejledning omhandler vejledning som er rettet direkte mod den enkelte studerende på uddannelsesstedet, eksempelvis i forhold til SU, SPS, guide dem i valg af praktiksted, støtte dem i udfyldningen af den individuelle uddannelsesplan, samt kontinuerligt at følge op på denne gennem hele studieforløbet. Herunder følger 23