af kompetencer ift. en ønsket uddannelse forud for et endeligt valg af uddannelsesretning.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "af kompetencer ift. en ønsket uddannelse forud for et endeligt valg af uddannelsesretning."

Transkript

1 DSULO 5HVXOWDWDIVDPWDOHUPHGDUEHMGVPDUNHGHWVSDUWHURPIRUQ\HOVHDIYHN VHOXGGDQQHOVHVSULQFLSSHWRJQ\HO VQLQJHULVWHGHWIRUVNROHSUDNWLN)L QDQVORYVDIWDOHQVIDVH %DJJUXQGHQIRUVDPWDOHUQH Finanslovsaftalen for 2003 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre rummer et afsnit om uddannelser på erhvervsskoler. Mht. erhvervsuddannelserne (EUD) er handlingsdelen af aftalen inddelt i en fase 1, som gennemføres i 2003 og en fase 2, som udmøntes i årene via finansloven for Fase 2, som skal drøftes politisk i foråret 2003, lægger op til en fornyelse af vekseluddannelsesprincippet og udvikling af nye løsninger til erstatning for skolepraktikken med den målsætning at fastholde elevernes sikkerhed for optag og gennemførelse af en erhvervsrettet uddannelse. Da erhvervsuddannelsessystemets krumtap er den direkte involvering af arbejdsmarkedets parter som medansvarlige for uddannelsernes kvalitet og relevans, har aftalepartierne tilsluttet sig, at der gennemføres samtaler mellem DA, LO og Undervisningsministeriet om mulige veje til fornyelse af vekseluddannelsesprincippet samt nye løsninger til erstatning for skolepraktik som en del af grundlaget for de videre politiske drøftelser mellem aftalepartierne. Samtalerne skal bidrage til udvikling af forslag til, hvordan målene for flerårsaftalen kan nås på en måde, der kan finde tilslutning på arbejdsmarkedet. Kommissoriet for samtalerne mellem ministeriet og hovedorganisationerne er formuleret inden for rammerne af flerårsaftalen og sigter på en konkretisering af følgende elementer, som vurderes egnede til at fremme målet med flerårsaftalen: 1. Skolepraktik afskaffes i sin nuværende form. Uddannelser, hvor der er mangel på praktikpladser eller elever, tages op til revision af de faglige udvalg. 2. Der oprettes nye fleksible uddannelsesforløb af forskellig længde og dybde som supplement til de eksisterende erhvervsuddannelser. 3. Godkendelsesordningen for virksomheder overvejes med henblik på mere fleksible løsninger. 4. Der åbnes for forsøg med indgåelse af uddannelsesaftaler, som alene omfatter en praktikperiode og den efterfølgende skoleperiode. 5. Uddannelser med længerevarende dårlige beskæftigelsesudsigter nedlægges eller underkastes adgangsbegrænsning. Uddannelser med meget få årlige uddannelsesaftaler revurderes i forhold til deres placering i erhvervsuddannelserne. 1

2 Herudover rummer kommissoriet mulighed for at inddrage yderligere emner, som vurderes egnede til at fremme målet med flerårsaftalen. Kommissoriet for drøftelserne er vedlagt som bilag. Samtalerne mellem ministeriet og hovedorganisationerne er foregået i et intensivt forløb over 6 uger i februar og marts og har inddraget en række undersøgelser fra AER, Teknologisk Institut og Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL), som hver især belyser EUD fra forskellige sider, samt rapporterne fra de to udvalg til fornyelse af de merkantile henholdsvis visse tekniske EUD. Samtalerne med parterne på det private arbejdsmarked er blevet udvidet med tilsvarende samtaler med parterne på det offentlige arbejdsmarked. Samtalerne med parterne på det private arbejdsmarked er på baggrund af de tilvejebragte oplysninger fra rapporter og andet statistisk materiale mundet ud i dels nogle overordnede konstateringer og præmisser dels en skitse, som kombinerer en række selektive og målrettede indsatser. Samlet set forholder papiret sig til spørgsmålet om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet og nye løsninger i stedet for skolepraktik, som opgaven lyder i aftaleteksten for de politiske drøftelser inden for rammerne af fase 2. Finanslovsaftalen for 2003 indeholder en række forslag til aktivitetsdæmpende reguleringer (alternativ 2) DA kan i modsætning til LO - tilslutte sig, at disse tiltag realiseres i forbindelse med udmøntning af Finanslovsaftalen..RQVWDWHULQJHURJSU PLVVHU Indledningsvis kan det konstateres, at omkring 90 % af EUD-eleverne gennemfører uddannelsen som planlagt gennem ordinær praktik og med en meget høj efterfølgende gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens. Systemet er således overordnet set velfungerende, hvilket indikerer, at indgreb i EUD-systemet skal ske med omhu og med respekt for de dele af systemets struktur og de uddannelsesområder, som fungerer. Dette billede bekræftes i de undersøgelser, som parterne har haft adgang til i samtaleperioden og understreger behovet for både samlede og differentierede løsninger. For de øvrige ca. 10 % af eleverne, som ikke gennemfører hele deres uddannelse gennem ordinær praktik - men i stedet helt eller delvis via skolepraktik er de underliggende problemstillinger af meget forskellig karakter. På nogle områder antages det, at der er mangel på elever i forhold til antallet af praktikpladser, mens praktikpladsudbuddet på andre områder ikke matcher elevernes søgning, hvilket bl.a. er kortlagt af Erhvervsuddannelsesrådets analysegruppe. Samtidig viser undersøgelser, at der på tværs af uddannelserne er en meget forskellig beskæftigelsesfrekvens for såvel ordinært uddannede som for elever, der er uddannet helt eller delvis via skolepraktik. Undersøgelserne viser også, at særlige grupper (revaliderede, aktiverede og indvandrere) udgør en særlig udfordring for systemet. Endelig kan det konstateres, at meget få uddannelser (5) tegner sig for mere end 50 % af de elever, som afslutter deres EUD via skolepraktik eller restuddannelsesaftale. 2

3 Det er en central præmis, at eleverne efter ændringer i EUD-systemet fortsat skal have en uddannelsesgaranti i form af et troværdigt uddannelsestilbud, der peger frem mod varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. I det nuværende EUD-system tillægges elevens primære uddannelsesønske afgørende vægt, sådan at eleven når det ikke er muligt at skaffe en praktikplads - som udgangspunkt har adgang til at gennemføre den valgte uddannelse i skolepraktik, såfremt eleven vurderes egnet hertil og uddannelsen udbydes med skolepraktik. Men fremover bør der som grundlag for opretholdelse af en uddannelsesgaranti etableres en ny balance, hvor elevernes ønsker i større udstrækning end i dag skal holdes op mod de forventede beskæftigelsesmuligheder. Eleverne bør således blive stillet over for øgede krav til uddannelsesmæssig og faglig mobilitet, dvs. at eleven i større omfang end i dag skal være villig til at orientere sig mod alternative uddannelses- eller beskæftigelsesområder. Eleven skal understøttes i denne proces gennem vejledning og bedre muligheder for afklaring/afprøvning af kompetencer ift. en ønsket uddannelse forud for et endeligt valg af uddannelsesretning. Parterne konstaterer endvidere, at ordinære praktikpladser fortsat er den klart bedste og mest naturlige vej til en EUD-kompetence. Derfor skal der, som et meget væsentligt initiativ, fortsat satses intensivt på tilvejebringelse af flere praktikpladser fra skolernes, de faglige udvalgs og de lokale uddannelsesudvalgs side. En række spydspidsprojekter har vist, at der med en målrettet, men også ressourcekrævende, salgsindsats kan skaffes flere ordinære praktikpladser. Dette arbejde understøttes i 2003 af et praktikpladstaksameter på kr. pr. indgået uddannelsesaftale( i alt ca. 31 mio. kr.) samt af AER s mulighed for at yde tilskud til faglige udvalgs og lokale uddannelsesudvalgs praktikpladsopsøgende arbejde (i alt 20 mio. kr.). Der gøres opmærksom på, at ordningen med praktikpladstaksameter falder væk med udgangen af 2003, hvis der ikke indgås en politisk aftale om at videreføre praktikpladstaksametret i forbindelse med finansloven for Parterne konstaterer videre omkring skolepraktik, at personer, som bliver aktiveret eller revalideret gennem en erhvervsuddannelse, bidrager betydeligt til den gruppe af elever, der afslutter deres uddannelse i skolepraktik. Parterne forudsætter en ordning, hvor revalidering og aktivering fremover finansieres fuldt ud af stat, amter og kommuner i de tilfælde, hvor der gøres brug af erhvervsuddannelser som revaliderings- eller aktiveringsredskab, og at den kommunale økonomi og aktivramme tilpasses i overensstemmelse hermed, eller også må de relevante myndigheder på anden måde opfylde finansieringsforpligtelsen ved at skaffe praktikpladser til personer, som aktiveres eller revalideres. Samtidig bør beskæftigelsesudsigterne indgå med større vægt i de konkrete beslutninger om at anvende uddannelser som redskab til revalidering og aktivering af de enkelte personer. Endelig konstaterer parterne, at virksomhedsforlagt undervisning kan være et redskab for skolerne i bestræbelserne på at skaffe praktikpladser til de enkelte elever i skolepraktik. Men der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig styrings- eller incitamentsstruktur omkring virksomhedsforlagt undervisning 3

4 for elever i skolepraktik for at undgå utilsigtet brug af ordningen fra skolers og virksomheders side. De forskellige muligheder bør kortlægges nærmere, inden der træffes beslutninger. Der kan dog på idéplanet peges på, at den enkelte skoles mulighed for at indtjene overskud på skolepraktikaktivitet i så fald skal anvendes til formålet om at skaffe praktikpladser. En meget konsekvent løsning vil være at fjerne taxametertilskuddet til skolerne for elever, der er i virksomhedsforlagt undervisning samt kræve, at virksomhederne betaler løn til eleven i den periode, vedkommende er i virksomhedsforlagt undervisning. Alternativt hertil kan overvejes en stramning af den eksisterende ordning således at virksomhedsforlagt undervisning begrænses for såvel elever som virksomheder. 6NLWVHWLONRQNUHWLVHULQJDIPXOLJKHGHUIRUDWXGP QWHIDVH 2YHUYHMHOVHULUHODWLRQWLONRPPLVVRULHWVSXQNW 6NROHSUDNWLNDIVNDI IHVLVLQQXY UHQGHIRUP8GGDQQHOVHUKYRUGHUHUPDQJHOSnSUDNWLN SODGVHUHOOHUHOHYHUWDJHVRSWLOUHYLVLRQDIGHIDJOLJHXGYDOJ De nye analyser af skolepraktikområdet viser, at det med selektive indgreb vil være realistisk at arbejde med en klar målsætning om en mærkbar reduktion i skolepraktikkens omfang. Vurderingen er, at skolepraktikordningen kan opretholdes under langt mere kontrollerede rammer. Dette vil bl.a. indebære et øget ansvar for arbejdsmarkedets parter, primært via Erhvervsuddannelsesrådet og de faglige udvalg, og Undervisningsministeriet til løbende, gennem dialog og analyser, at vurdere om skolepraktik fortsat bidrager til at nå målsætningerne for erhvervsuddannelsessystemet samlet set og inden for de enkelte uddannelses- eller brancheområder og til om nødvendigt at tage initiativer, der sikrer en hensigtsmæssig og ansvarlig brug af skolepraktikken. Der bør endvidere gøres en ekstraordinær indsats for at sikre kvaliteten i skolepraktiktilbuddene. Udviklingen af kvaliteten bør inddrage overvejelser over adskillelse af erhvervsskolernes og skolepraktikkens økonomi, tilsyn med skolepraktikken, godkendelse af udbud af skolepraktik, kvalitetsstyring af oplæringen i skolepraktik og forsøg med ændret organisering af skolepraktikken. Skolepraktik tjener det formål at bidrage til uddannelse af tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft på områder, hvor det ikke er muligt at skaffe ordinære praktikpladser, at bidrage til at kvalificerede unge har en uddannelsesgaranti samt at sikre elever mod at falde ud af uddannelsessystemet, når en praktikvirksomhed går konkurs. Men ordningen har af forskellige årsager på visse uddannelsesområder udviklet sig til et redskab, som også benyttes til at løse mange andre opgaver, eksempelvis aktivering, revalidering mv., jf. ovenfor, og som en måde for virksomhederne til at få kvalificeret elever i visse uddannelser bedre, inden eleverne indgår en uddannelsesaftale og kommer i praktik i en virksomhed. 4

5 Som tidligere nævnt er de aktuelle problemer koncentreret på få uddannelser. Til illustration kan det nævnes, at 85 % af bestanden af elever i skolepraktik ved udgangen af 2002 kunne findes inden for 15 uddannelser. Og som også nævnt rummede 5 uddannelser i 2001 over halvdelen af de elever, som afslutter deres uddannelse i skolepraktik eller via en restlæreaftale. Ved en målrettet, differentieret indsats vil man derfor kunne komme meget langt i bestræbelserne på at modvirke de bivirkninger, som skolepraktik tilsyneladende forårsager på nogle relativt få uddannelses- eller brancheområder. Det ligger som forudsætning for skolepraktikordningen at få elever hurtigst muligt ud i ordinære aftaler (restuddannelsesaftaler) og i det hele taget give eleverne mulighed for så meget virksomhedskontakt som muligt. Til det formål har skolerne ud over restuddannelsesaftalen mulighed for i korte perioder at lade eleverne gennemføre en del af skolepraktikundervisningen i en virksomhed (virksomhedsforlagt undervisning, kaldet VFU). Desuden har virksomhederne mulighed for at tegne delaftaler med eleven for en kortere periode. I det følgende er der foretaget en opdeling af problem-uddannelser, hvor der er mangel på praktikpladser, hvilket udmønter sig i stor skolepraktikaktivitet. Opdelingen er foretaget på baggrund af den gennemsnitlige andel virksomhedskontakt og beskæftigelsesfrekvensen for skolepraktik/restlæreuddannede. Parterne forudsætter, at vurderingen af behov for forslag til konkrete handlinger til løsning af problemer inden for uddannelses- eller brancheområder vil blive vurderet og implementeret i en tæt dialog mellem de faglige udvalg og ministeriet. $ Uddannelser med stor andel elever i skolepraktik, en vis virksomhedskontakt i form af virksomhedsforlagt undervisning, delaftaler og restuddannelsesaftaler samt høj beskæftigelsesfrekvens for såvel ordinært uddannede som skolepraktikuddannede. Der er tale om nyere uddannelser, som virksomhederne først nu er ved at lære at kende og hvor konjunkturvilkår, arbejdsformer og produktionshorisont kan udgøre en barriere for at ansætte elever i et længerevarende aftaleforhold. % Uddannelser med høj grad af virksomhedskontakt i form af virksomhedsforlagt undervisning, delaftaler og forholdsvis lange restuddannelsesaftaler samt en høj beskæftigelsesfrekvens for såvel ordinært uddannede som skolepraktikuddannede. Her er der tale om uddannelser, hvor virksomhederne eksempelvis kan vurdere, at eleverne skal være mere kvalificerede efter afsluttet grundforløb, end de er i dag. Samtidig kan de hidtidige tilskudsordninger - før omlægningen ifm. finansloven for øjensynligt have bidraget til at påvirke virksomhedernes tilbøjelighed til at indgå en ordinær uddannelsesaftale i negativ retning, således at virksomhederne har ventet med at indgå aftale til eleven har været i skolepraktik i en periode. 5

6 & Uddannelser med meget beskeden virksomhedskontakt og med en markant lavere beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede ift. ordinært uddannede. Den lave beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede via skolepraktik og restuddannelsesaftaler signalerer, at arbejdsmarkedet næppe kan opsuge flere færdiguddannede, end dem, som uddannes via en ordinær uddannelsesaftale. ' Dertil kommer en gruppe af uddannelser, som i modsætning til gruppe A-C har meget få elever i skolepraktik, og hvor beskæftigelsesfrekvensen er høj også for skolepraktikuddannede. Denne gruppe uddannelser bør fortsat overvejes gennemført med skolepraktik. Parterne forudsætter at de faglige udvalgs forslag til konkrete handlinger og løsningsforslag tager afsæt i såvel de reguleringsmekanismer, den gældende erhvervsuddannelseslov rummer samt inddrager de nye muligheder, ændringsforslaget til erhvervsuddannelsesloven (L173) giver adgang til. Parterne er enige om, at der skal ske en reduktion af skolepraktikkens omfang. Men parterne vurderer effekten af de eksisterende og foreslåede initiativer forskelligt. Der er ikke enighed om, hvorvidt de foreslåede initiativer er tilstrækkelige som aktivitetsdæmpende initiativer. DA er ikke enig i, at disse initiativer er tilstrækkelige til at etablere en ny balance, hvor elevernes ønsker modsvares af beskæftigelsesmulighederne. DA mener derfor, at der er behov for, at følgende forslag i tilknytning til Finanslovsaftalens alternativ 2 udmøntes: Politisk fastlagt dimensionering af optaget på SKP-ordningen Skolepraktik som tilvalgsmulighed efter indstilling fra de faglige udvalg (En positivliste i stedet for den nuværende negativliste). Adgangsbegrænsning til uddannelser med ringe beskæftigelsesmuligheder Reduceret godtgørelse til elever i skolepraktik og GEU på SU-lignende vilkår Øvre aldersgrænse for elever i skolepraktik Afskaffelse af tilskud til skoler ved VFU og delaftaler for elever i skolepraktik og af godtgørelse for elever i VFU. Det er LO s vurdering, at en reduktion af skolepraktikken uden tilstrækkelig øgning af antallet af ordinære praktikpladser vil medføre en indskrænkning af uddannelsesgarantien, lige som elevernes vilkår og godtgørelse under uddannelsen forringes uacceptabelt. Konsekvensen vil være øget ungdomsarbejdsløshed og risiko for øget marginalisering. Hertil kommer at erhvervsuddannelsernes attraktivitet i forhold til de øvrige ungdomsuddannelser vil forringes. Derimod vurderer LO, at effekten af de foreslåede initiativer kan øges gennem nedenstående forslag: Indgåelse af ordinære uddannelsesaftaler understøttes af et løntilskud til virksomheder på 2500 kr. pr. måned i de 4 første måneder. Det anbefales, at de faglige udvalg overvejer at reducere praktiktiden i de korte uddannelser med 1 måned og de lange med 3 måneder for at øge gennemstrømningshastigheden. 6

7 De mulige problemuddannelser med hensyn til skolepraktik, og de underliggende årsager til problemer, forventes at blive identificeret i et samarbejde mellem de faglige udvalg og Undervisningsministeriet, fx som led i de møder, der systematisk holdes mellem de faglige udvalg og ministeriet som en del af overvågningen af erhvervsuddannelsessystemets effektivitet. De faglige udvalg skal på grundlag af data fra Undervisningsministeriet systematisk overvåge forholdet mellem hhv. ordinært uddannede, skolepraktikelever, elever på korte uddannelser samt beskæftigelsesvilkår for alle uddannelser. Erhvervsuddannelsesrådet skal løbende følge udviklingen og medvirke til, at vurderinger og løsninger gennemføres på et systematisk grundlag og med et perspektiv, der understøtter sammenhæng i løsningerne på tværs af de enkelte uddannelsesområder. Erhvervsuddannelsesrådet udtaler sig i spørgsmålet mindst én gang årligt. $QGUHWLOWDJ Der kan stilles krav om øget faglig mobilitet, som skal understøttes af en målrettet vejledning samt bedre muligheder for kombineret afprøvning og kompetenceopbygning, som orienterer og motiverer den enkelte elev ift. andre relevante uddannelsesområder med rimelige beskæftigelsesudsigter. Dette skal typisk foregå inden for rammerne af grundforløbet. Det kan videre foreslås at stramme EMMA-kriterierne med hensyn til den faglige mobilitet. Der kan eksempelvis stilles krav om, at eleverne skal prioritere tre uddannelsesønsker og elever uden uddannelsesaftale skal afprøve jobindholdet og uddannelseskravene i uddannelserne for at opfylde Emma-kriteriet og dermed have adgang til skolepraktik. Det må forventes, at en opstramning af Emma-kriterierne sammenholdt med øvrige tiltag får nogle elever til at vælge andre ungdomsuddannelser f.eks. gymnasium, HF, SOSU, landbrugsuddannelser, EGU samt produktionsskoler. Grupperne A-D har det tilfælles, at der er flere elever, der søger dem, end der er ledige praktikpladser. Det modsatte problem findes på en række andre uddannelser, som ikke tiltrækker et tilstrækkeligt antal unge, sådan at der opstår en situation med udbudte praktikpladser, men ingen elever, der ønsker at søge dem. Udviklingen af praktikpladsmødestedet har betydet en væsentligt forbedret og landsdækkende mulighed for virksomheder ift. at signalere behovet for elever, mens eleverne via web-mødestedet får et supplement til den almindelige vejledning ift. at skaffe sig en praktikplads og en uddannelse med beskæftigelsesperspektiv. 7

8 Dertil kommer ovennævnte mulighed for at styrke kravene til elevernes faglige mobilitet, som i sig selv rummer et potentiale for, at elever søger over mod uddannelsesområder med ledige praktikpladser. De faglige udvalg for de pågældende uddannelser må også pålægges at gennemgå uddannelserne for at afsøge muligheder for at ændre på struktur og indhold i uddannelsen, som kan gøre den mere attraktiv for eleverne. Og endelig må brancherne kigge indad ift., om der kan gøres noget ved de image-problemer, der visse steder har afgørende betydning for den manglende søgning af - eller tidligt frafald fra - disse uddannelser. 2YHUYHMHOVHULUHODWLRQWLONRPPLVVRULHWVSXQNW 'HURSUHWWHVQ\H IOHNVLEOHXGGDQQHOVHVIRUO EDIIRUVNHOOLJO QJGHRJG\EGHVRPVXSSOH PHQWWLOGHHNVLVWHUHQGHHUKYHUYVXGGDQQHOVHU De overordnede strukturelle rammer for erhvervsuddannelserne skal gøres mere fleksible for derved at give uddannelserne bedre mulighed for at kunne imødekomme virksomheders og beskæftigelsesområders differentierede behov for kvalificeret arbejdskraft. Dette vil også understøtte bestræbelserne på, at langt de fleste elever gennemfører en erhvervsuddannelse på basis af en uddannelsesaftale. 0RGHO$ Det fremsatte forslag til ændring af lov om erhvervsuddannelser (L 173) vil i væsentligt omfang øge mulighederne for fleksibilitet i de enkelte uddannelsers indhold og struktur. Derfor skal de faglige udvalg systematisk gennemgå de uddannelser, de har ansvar for fornyelsen af, med henblik på at afdække og tage initiativ til, at de nye muligheder udnyttes, herunder især muligheden for at etablere erhvervsuddannelser af kortere varighed. Der må således forventes fremover være flere uddannelser (specialer), hvor det er muligt for eleven at kvalificere til beskæftigelse relativt hurtigt med mulighed for senere at vende tilbage for at videreuddanne sig frem til højeste EUD-niveau, fx på det merkantile område. I L 173 ligger også forslag om at give øget adgang til at sammensætte en EUD helt individuelt sammen med en virksomhed og dermed fremme en individuel specialisering, hvor uddannelsesindholdet bestemmes af beskæftigelsesområdets behov og af jobfunktionen, som den enkelte, individuelt tilrettelagte uddannelse retter sig imod. Dette forslag skal ses som et supplement til de ordinære, bekendtgørelsesfastsatte EUD. Det må forventes, at virksomheder og faglige udvalg vil virke aktivt for, at denne nye mulighed benyttes i fuldt omfang, samt at skolerne gennem vejledning af elever og virksomheder bidrager til at skabe opmærksomhed omkring muligheden. 0RGHO% Udviklingen mod stadig mere fleksible uddannelsesmuligheders set fra elevers og virksomheders synspunkt kan overvejes understøttet gennem indførelse af grundlæggende erhvervsfaglige uddannelser (GEU), som efter de faglige udvalgs bestemmelse vil kunne etableres som en nyordning inden for erhvervsuddannelsesrammen. 8

9 De grundlæggende erhvervsfaglige uddannelser vil have det tilfælles med de eksisterende erhvervsuddannelser, at uddannelsernes etablering og indhold styres af arbejdsmarkedets og virksomhedernes behov. Det vil videre være et fællestræk, at uddannelserne består af et grundforløb og et hovedforløb, samt at skolerne skal godkendes af Undervisningsministeriet til at udbyde uddannelserne. Grundforløbet vil typisk vare mindst 20 uger, mens hovedforløbet vil bestå af fx 20 ugers skoleundervisning og 25 ugers praktikuddannelse. Der er tale om eksempler, idet GEU ikke standardiseres i længde og i sammensætningen af skole- og praktikdel. Det nye vil være, at rammerne for uddannelsens indhold bliver mere fleksible, så der ud over en fast kerne gives større mulighed for at tilpasse uddannelsens indhold til beskæftigelsesområdets behov og den jobfunktion, som eleven sigter mod at få efterfølgende eller som eleven får gennem sit eventuelle ophold i en virksomhed som led i gennemførelsen af uddannelsen. Som eksempler på mulige elementer i en uddannelse indgår naturligvis dele af eksisterende erhvervsuddannelser. Men hertil kan der også inddrages fag fra fx AVU og AMU. Som noget nyt vil skolen få til opgave at tilvejebringe ophold i praktikvirksomheder. Elevens ophold i en virksomhed kan bygge på en uddannelsesaftale på samme måde som inden for de ordinære erhvervsuddannelser eller på et ordinært ansættelsesforhold. I det omfang skolen ikke kan tilvejebringe disse ophold tilbydes eleven værkstedsundervisning, SIMU-aktiviteter eller lignende. De [grundlæggende erhvervsfaglige uddannelser] skal kunne give eleven udstrakt merit for såvel skole- som praktikdelen, hvis denne vil fortsætte i et hovedforløb inden for de ordinære erhvervsuddannelser. Uddannelserne skal overvåges med henblik på at modvirke uheldige følgevirkninger. 2YHUYHMHOVHULUHODWLRQWLONRPPLVVRULHWVSXQNW *RGNHQGHOVHVRUG QLQJHQIRUSUDNWLNYLUNVRPKHGHURYHUYHMHVPHGKHQEOLNSnPHUHIOHNVLEOH RJVPLGLJHO VQLQJHU Der er de faglige udvalg, der godkender virksomhederne som praktiksted. Ordningen fungerer tilfredsstillende. Der er meget få klagesager. Parterne har dog drøftet behovet for forsøg som anbefalet inden for nogle uddannelsesområder. Det forudsættes, at det er de faglige udvalg, der med ministeriets godkendelse foranstalter forsøg på de enkelte uddannelsesområder. Følgende elementer er overvejet som led i forsøg: o Der gøres forsøg med en fremadrettet kvalitetssikrende ordning, der bygger på virksomhedernes selvangivelse af, hvorvidt og hvordan den opfylder nogle nærmere angivne krav. Disse krav opstilles af det fagli- 9

10 ge udvalg på baggrund af de i uddannelsesreglerne fastsatte mål for uddannelsen. Den nye ordning erstatter den gældende ordning, hvor forudgående godkendelse er en betingelse for, at virksomheden kan indgå uddannelsesaftale med en elev. Virksomhederne skal i givet fald kunne måle sig op mod disse kravspecifikationer på internettet, hvor aftaleformularerne mv. også er til rådighed. På denne måde bliver de nuværende skuffecirkulærer åbne og offentlige. Skolerne og de lokale uddannelsesudvalg eller de faglige udvalg rådgiver og vejleder virksomhederne om de uddannelsesmæssige krav og bistår virksomheder og elever med at indgå realistiske uddannelsesaftaler. Tvistigheder som måtte følge af misligholdelse af en aftale eller bristede forudsætninger for aftalens indgåelse skal som hidtil afgøres af et tvistighedsnævn, hvis forudgående forligsbestræbelser via det faglige udvalg ikke har ført til en løsning. Virksomhedernes retlige og økonomiske ansvar for en forsvarlig praktikuddannelse fremhæves gennem offentliggørelse af erstatningsbeløbenes størrelse. o Forsøg med en udvidelse af ordningen i bekendtgørelsen fra 21. januar 1997 om erhvervsskolers godkendelse af praktikvirksomheder således, at skolerne i praksis foretager alle godkendelser og de faglige udvalg alene behandler klagesager. 2YHUYHMHOVHULUHODWLRQWLONRPPLVVRULHWVSXQNW 'HUnEQHVIRUIRUV J PHGLQGJnHOVHDIXGGDQQHOVHVDIWDOHUVRPDOHQHRPIDWWHUHQSUDNWLNSHUL RGHRJGHQHIWHUI OJHQGHVNROHSHULRGHVRPVXSSOHPHQWWLOIRUV JPHG NRPELQDWLRQVDIWDOHU Det antages, at mange virksomheder afholder sig fra at binde sig for 3 4- årige uopsigelige uddannelsesaftaler på grund af usikre fremtidsudsigter eller at virksomheden har en kortere planlægningshorisont. Men de samme virksomheder antages gerne at ville indgå aftaler af kortere varighed med mulighed for forlængelse. Med henblik på at få disse virksomheder aktiveret som praktiksted, har parterne peget på muligheden for forsøg med fleksible uddannelsesaftaler, dvs. uddannelsesaftaler, som alene omfatter en praktikperiode og den efterfølgende skoleperiode inden for visse uddannelser. Parterne forudsætter, at det er de enkelte faglige udvalg, der med ministeriets godkendelse og efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet foranstalter forsøg på de enkelte uddannelsesområder. 10

11 Forsøg med fleksible uddannelsesaftaler vil sammen med forsøg med kombinationsaftaler betyde, at et hidtil ubenyttet praktikpladspotentiale kan blive aktiveret. Forsøg med kombinationsaftaler har til formål at få aktiveret højt specialiserede virksomheder, der i dag ikke kan få en fuld godkendelse som praktiksted. karakteriseret ved, at skolerne har ansvaret for sammensætningen af elevens praktikuddannelse ved hjælp af flere virksomheder og skolepraktik. Forsøget afsluttes med udgangen af En netop foretaget statusundersøgelse viser, at erfaringerne med kombinationsaftaler endnu er begrænsede, men at skolerne vurderer, at det meget snart vil give flere praktikpladser. Endvidere viser undersøgelsen, at der er mange små virksomheder med en fuld godkendelse, der ikke kan overskue en fuld uddannelsesaftale. Men disse virksomheder kan pga. forsøgsbetingelserne, der betinger at virksomheden netop ikke har en fuld godkendelse heller ikke indgå i forsøg med kombinationsaftale. Det kan overvejes at ændre forsøgsbetingelserne, så virksomheder med fuld godkendelse også kan indgå i forsøget. Dette vil indebære, at det skal være et led i forsøget at vurdere, om der sker uforholdsmæssige fortrængninger af uddannelsesaftaler, som strækker sig over hele uddannelsens varighed. 2YHUYHMHOVHURPNRPPLVVRULHWVSXQNW 8GGDQQHOVHUPHGO QJHUH YDUHQGHGnUOLJHEHVN IWLJHOVHVPXOLJKHGHUQHGO JJHVHOOHUXQGHUNDVWHV DGJDQJVEHJU QVQLQJ8GGDQQHOVHUPHGPHJHWInnUOLJHXGGDQQHOVHVDIWD OHUUHYXUGHUHVLIWGHUHVSODFHULQJL(8'V\VWHPHW Ud over de faglige udvalgs normalt benyttede overvågningsredskaber er der nu med AER s analyser af EUD-elevers beskæftigelse efter endt erhvervsuddannelse skabt et solidt datagrundlag for målrettet at anvende beskæftigelsesfrekvenser som indikator for, om en given uddannelse fortsat er relevant i forhold til formålet om direkte adgang til beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Samtidig giver beskæftigelsesfrekvenserne kombineret med andre parametre et styrket grundlag for at overvåge hele det samlede system af EUD. Undervisningsministeriet skal sikre, at et tilsvarende datagrundlag tilvejebringes fremover. Arbejdsmarkedsmarkedets parter (her de respektive faglige udvalg) vil på baggrund af beskæftigelsesfrekvenserne løbende overveje og stille forslag til ministeriet om konkrete handlinger i forhold til nødvendige justeringer, optagelse på negativlisten eller nedlæggelse af de enkelte uddannelser. Det samme gælder uddannelser med markant høje andele af elever, der færdiggør deres uddannelse via restuddannelsesaftale eller via skolepraktik uanset beskæftigelsesfrekvens. Erhvervsuddannelsesrådet følger og rådgiver om, hvordan de faglige udvalg bedst muligt kan løse disse opgaver. 11

12 Endelig vil parterne i den kommende periode sætte øget fokus på uddannelser med meget få årlige uddannelsesaftaler med henblik på en vurdering af, om flere af disse uddannelser hensigtsmæssigt kunne indgå som speciale i en anden eksisterende erhvervsuddannelse med henblik på at skabe forenkling i erhvervsuddannelsessystemet og grundlag for større faglig mobilitet blandt de færdiguddannede på arbejdsmarkedet. Det skal med i overvejelserne, at eksisterende uddannelsesaftaler i tilknytning til en given lille uddannelse måske ikke vil blive erstattet med en anden tilsvarende uddannelsesaftale, såfremt den lille uddannelse nedlægges eller omlægges til speciale. Disse emner er også faste punkter på dagsordenen for de systematiske kvalitetsudviklingsmøder mellem ministeriet og de faglige udvalg. 12

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr.

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Den 12. januar 2018 Sags nr. 18/00097 Vejledning til erhvervsskoler, faglige udvalg, lokale uddannelsesudvalg og Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder

Læs mere

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1)

Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Anbefalinger fra erhvervsuddannelsesudvalget (fase 1) Etablering af praktikcentre Praktikcentre er koordinerende enheder på erhvervsskoler. Centrene får ansvar for at sikre den samlede uddannelse for elever,

Læs mere

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1.

Nedenfor følger en kort beskrivelse af de enkelte initiativer, jf. tabel 1. Bilag 3. Forstærket indsats for flere praktikpladser I maj 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre aftale om en praktikpladspakke, som blandt andet indeholdt en

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen Dato: Oktober 2017 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser bestående af en kombination af teoretiske og praktiske forløb.

Læs mere

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling.

På denne baggrund fremsender Metalindustriens uddannelsesudvalg et oplæg vedrørende denne ændring til ministeriets videre behandling. Undervisningsministeriet Vester Voldgade 123 1552 København V. 1) Uddannelsens formål og hvilken erhvervsfaglig fællesindgang eller fællesindgange uddannelsen agtes tilknyttet. 2) De beskæftigelsesområder,

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker Redegørelsens omfang

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Vækst med afsæt i traditionerne Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi lang tradition for erhvervsuddannelser, bestående af en

Læs mere

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE

SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE SÅDAN INDGÅR DU EN UDDANNELSESAFTALE Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser I Danmark har vi en lang tradition for erhvervsuddannelser, der består af en kombination af skoleuddannelse og oplæring

Læs mere

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt

Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Finansudvalget 2013-14 Aktstk. 160 Offentligt Aktstykke nr. 160 Folketinget 2013-14 160 Undervisningsministeriet. København, den 30. september 2014. a. Undervisningsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2016

Udviklingsredegørelse for 2016 Udviklingsredegørelse for 2016 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: Den 21. september 2015 Udviklingsredegørelse for 2016 for erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker Redegørelsens

Læs mere

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010

SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 SKOLEPRAKTIK 10. JUNI 2010 9.45-10.00 Velkomst 10.00-10.45 Status og regler v. UVM 11.00-12.30 Workshop 1. 12.30-13.15 Frokost 13.15-14.50 Workshop 2 14.50-15.30 Skolepraktik resultater og udviklingsmuligheder

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer.

Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Detailhandelsuddannelser Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for Detailhandelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Flerårsaftale for de erhvervssrettede ungdomsuddannelser i perioden 2010-2012 (5. november 2009) Aftale om flerårsaftale

Læs mere

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om styringssystemet i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden

Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Uddannelsesaftale En sund investering i fremtiden Indhold Vækst med afsæt i traditionerne 3 Uddannelsesaftaler på virksomhedens betingelser 4 Den almindelige aftale 5 Ny mesterlæreaftale 6 Kombinationsaftale

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder

Læs mere

Udviklingsredegørelser for 2017

Udviklingsredegørelser for 2017 Udviklingsredegørelser for 2017 Det faglige udvalgs navn: Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse 2017 for Handelsuddannelse med specialer. 1. Redegørelsen

Læs mere

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe

RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne. Relevans, faglig kontekst og målgruppe RESUMÉ Evaluering af korte uddannelsesaftaler i erhvervsuddannelserne Denne rapport afdækker, hvordan korte uddannelsesaftaler påvirker kvaliteten af praktikoplæringen på erhvervsuddannelserne. Danmarks

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 24-4-2014 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2017

Udviklingsredegørelse for 2017 Udviklingsredegørelse for 2017 Det faglige udvalgs navn: Grafisk Uddannelsesudvalg Dato: 13. oktober 2016 Udviklingsredegørelse for 2017 for erhvervsuddannelsen til mediegrafiker 1. Redegørelsen Redegørelsens

Læs mere

1. Omlægning af tilskud til institutionernes praktikpladsopsøgende arbejde

1. Omlægning af tilskud til institutionernes praktikpladsopsøgende arbejde Institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser og produktionsskoler Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

o En månedlig præmie på 2.000 kr. i prøvetiden, dvs. op til tre gange 2.000 kr. såfremt eleven fastholdes i alle prøvetidens

o En månedlig præmie på 2.000 kr. i prøvetiden, dvs. op til tre gange 2.000 kr. såfremt eleven fastholdes i alle prøvetidens Departementschefens sekretariat Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative)

Læs mere

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016

Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Skabelon - udviklingsredegørelser for 2016 Det faglige udvalgs navn: Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS) Dato: 21. sept. 2015 Udviklingsredegørelse

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

1. Ansvar og redskaber til kommunerne

1. Ansvar og redskaber til kommunerne 6. Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod,

Læs mere

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne)

DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) DI s vejledning om euv (erhvervsuddannelse for voksne) Vejledningen er udarbejdet med baggrund i de regelændringer, som følger af den nye erhvervsuddannelseslov, der træder i kraft den 1. august 2015.

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Notat 19. august 2016 J-nr.: /

Notat 19. august 2016 J-nr.: / Notat 19. august 2016 J-nr.: 82579 / 2324233 Orientering om: Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og om praktikpladser Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i

Læs mere

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal

Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler. Nøgletal BILAG 1 IF 23/9-2011 Udviklingsredegørelse 2012 for erhvervsuddannelsen til Overfladebehandler Nøgletal 2008 2009 2010 Igangværende uddannelsesaftaler 26 32 34 pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn]

Handlingsplan for øget gennemførelse [Skolens navn] Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 [Skolens navn] 1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2016 Skolens navn: Institutionsnummer: Dato: Bestyrelsesformandens underskrift: 2 Indledning Handlingsplanen

Læs mere

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK

BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK 9. august 2004 Af Søren Jakobsen BESPARELSER PÅ UDDANNELSE I DANMARK I 2002 udgav regeringen sine visioner for uddannelsessystemet i Danmark med publikationen Bedre, hvor målsætningen er ambitiøs uddannelsestilbuddene

Læs mere

Aftale om flere praktikpladser i 2011

Aftale om flere praktikpladser i 2011 Aftale om flere praktikpladser i 2011 I 2009 indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre en række praktikpladspakker om særlige indsatser på praktikpladsområdet med henblik

Læs mere

28. september Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) har ved brev af 28. juni 2016 anmodet REU om indstilling om ovenstående.

28. september Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling (MBUL) har ved brev af 28. juni 2016 anmodet REU om indstilling om ovenstående. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K (Sendt pr. e-mail til stukeko@stukuvm.dk ) Rådet for de Grundlæggende

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken

Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Metode ved opgørelse af praktikpladsstatistikken Generelt om datakilder i praktikpladsstatistikken Praktikpladsstatistikken er udarbejdet på baggrund af de registreringer som erhvervsskolerne har foretaget

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne

Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Overblik over regeringens udspil til reform af erhvervsuddannelserne Klare mål Klare mål, klar ledelse og gode resultater hænger sammen. Regeringen ønsker derfor at opstille fire klare, overordnede mål

Læs mere

Orientering om forventet ændring af Lov om erhvervsuddannelser samt den videre proces for ændring af erhvervsuddannelse for voksne (euv)

Orientering om forventet ændring af Lov om erhvervsuddannelser samt den videre proces for ændring af erhvervsuddannelse for voksne (euv) Til Erhvervsskoler Kopi: De faglige udvalg for erhvervsuddannelser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV

FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV FRA SOSU-LOV TIL ERHVERVSSKOLELOV Velfærdsaftalen: Uddannelse til alle 95% af en ungdomsårgang gennemfører ungdomsuddannelse i 2015 Kommunernes ansvar Erhvervsuddannelserne skal fornys: o Rummelighed o

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Trin og niveaudeling. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Trin og niveaudeling Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme April/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. IMPLEMENTERING AF TRIN

Læs mere

Politisk aftale om de videregående uddannelser

Politisk aftale om de videregående uddannelser 2.11.2006 Notat 12339 ersc/jopa Politisk aftale om de videregående uddannelser Den politiske aftale om de videregående uddannelser betyder at der over en 3 årig periode afsættes over 1/2 mia. kr. til centrale

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST

Kvalitetshåndbog for Praktikcenter CPH WEST 13-8-2015 1 Indhold 1. Mål... 3 2. Virksomhedssamarbejder... 3 3. Opsøgning af praktikpladser... 4 4. Godkendelse af virksomheder... 4 5. Udvikling af kvaliteten... 5 6. Kvalitetskriterier og mål... 5

Læs mere

Aftale mellem DA og LO om udvikling af erhvervsuddannelserne

Aftale mellem DA og LO om udvikling af erhvervsuddannelserne 14. april 2009 Aftale mellem DA og LO om udvikling af erhvervsuddannelserne Baggrund DA og LO har i anledning af praktikpladsudviklingen i de seneste måneder og som forberedelse af de kommende forhandlinger

Læs mere

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Revision. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Revision Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Lægesekretær. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Lægesekretær Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti

Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Evaluering af praktikcentre & udvidet uddannelsesgaranti Gert Nielsen Undervisningsministeriet Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Praktikcentre og uddannelsesgaranti Evaluering

Læs mere

Uddannelsesgaranti og trindeling

Uddannelsesgaranti og trindeling Sagsnr. 09-1164 Ref. MSM/bfa Den 14.6 2009 Uddannelsesgaranti og trindeling Regeringen arbejder med en begrænsning af uddannelsesgarantien i forbindelse med udvidelse af skolepraktikken. Dette er i modstrid

Læs mere

Produktionsskoleforeningen (PSF) har d. 11. februar 2010 modtaget undervisningsministeriets udsendelse af ovennævnte lovforslag til høring.

Produktionsskoleforeningen (PSF) har d. 11. februar 2010 modtaget undervisningsministeriets udsendelse af ovennævnte lovforslag til høring. Vejle, d. 26. februar 2010 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Høring over forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser,

Læs mere

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B.

Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen. Optag af elever i landbrugsuddannelse efter 1. juli 2008. 25. maj 2009 Sags nr.: 110.43B. Til skoler, der udbyder landbrugsuddannelsen Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Vester Voldgade 123 1552 København V. Tlf. 3392 5600 Fax 3392 5666 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44

Læs mere

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015

Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Det danske erhvervsuddannelsessystem og EUD-reform 2015 Politisk styring af EUD Regeringen Undervisningsministeriet Erhvervsskolerne Arbejdsmarkedets parter Lokale uddannelsesudvalg Rollefordeling UVMhar

Læs mere

INFORMATION TIL PRAKTIKPLADSGODKENDTE VIRKSOMHEDER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

INFORMATION TIL PRAKTIKPLADSGODKENDTE VIRKSOMHEDER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne INFORMATION TIL PRAKTIKPLADSGODKENDTE VIRKSOMHEDER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser Denne folder har til formål at oplyse virksomheder

Læs mere

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Økonomi. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Økonomi Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse fra

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på

Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse (PBE) - en anden måde at tilrettelægge erhvervsuddannelse på Side 1 Struktur: Vekseluddannelse. Gennemføres helt eller delvist på en produktionsskole. Gennemføres

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Ansæt flere elever det lønner sig

Ansæt flere elever det lønner sig Ansæt flere elever det lønner sig inspiration til skoler, uddannelsesinstitutioner og styrelser på Undervisningsministeriets område Forord Som led i den politiske aftale om fremtidens velstand og velfærd

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 352 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Spørgsmål AF: Der er i dag stort set mangel på alle

Læs mere

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014

Eud-reformen og produktionsskolerne. Vissenbjerg 9. december 2014 Eud-reformen og produktionsskolerne Vissenbjerg 9. december 2014 Stig Nielsen Kontor for Vejledning og Overgange 3392 5450 stnie1@uvm.dk Side 1 Produktionsskolernes styrkede rolle Side 2 Aftale om: Bedre

Læs mere

Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne

Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne Punkt 5. Orientering - Rapport om praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne 2015-011700 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Beskæftigelsesudvalgets orientering rapport

Læs mere

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE

REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE 20. september 2004 Af Søren Jakobsen REGERINGEN SPARER PÅ UDDANNELSE Regeringen har ved flere lejligheder givet udtryk for, at uddannelse skal have høj prioritet. I forslaget til finansloven for 2005 gav

Læs mere

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål:

Svar på spørgsmål 304 (Alm. del): 21-08-2008 I brev af 18. juli 2008 har udvalget stillet mig følgende spørgsmål: Folketingets Uddannelsesudvalg Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Svar på spørgsmål 304 (Alm. del):

Læs mere

Flere unge i erhvervsuddannelse

Flere unge i erhvervsuddannelse Flere unge i erhvervsuddannelse Nærværende debatoplæg er struktureret i syv emner som alle omhandler, hvordan man fra kommunal side kan arbejde med eller påvirke til at få flere unge til at tage en erhvervsuddannelse

Læs mere

Lønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde

Lønrefusion fra AUB. Fakta om lønrefusion. Voksenelever. Målgrupper for tilskuddet. Løntilskud og støtteperiodens længde Klar til elever Fakta om lønrefusion Lønrefusion fra AUB For at være berettiget til at modtage støtte fra AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) til en elev skal arbejdsgiveren betale til ATP. Virksomheder

Læs mere

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008)

Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative) Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Udmøntning af uforbrugte midler fra globaliseringspuljen i 2007. (5. november 2008) 2

Læs mere

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne

Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Aftale mellem Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Landsorganisationen i Danmark (LO): Udspil om reform af erhvervsuddannelserne Indledning Uddannelse står højt på den politiske dagsorden i Danmark. Dagsordenen

Læs mere

Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning

Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning 9. oktober 2015 ANALYSE Af Maria Bille Høeg Erhvervsskoler interesserer sig ikke for bonusordning Hver fjerde erhvervsskole tillægger det lille betydning at få udbetalt en praktikpladsbonus, når de skal

Læs mere

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse

Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedelsesdato: 1. september 2008 Uddannelsesordning for Eventkoordinatoruddannelse Udstedt af det Det faglige Udvalg for Uddannelser inden for Oplevelsesområdet i henhold til bekendtgørelse nr. 149 af

Læs mere

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen

Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på

Læs mere

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang

Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Lærlinge og elever sådan kommer du i gang Derfor er det vigtigt at tage lærlinge og elever Der er brug for dygtige faglærte nu og i fremtiden. Prognoserne viser, at der vil komme til at mangle faglærte

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK

PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK PraktikCentret Køge VI ER JERES FREMTID LYNGVEJ 19 4600 KØGE TEL 5667 0400 KHS@KHS.DK WWW.KHS.DK HVEM ER VI? PraktikCentret Køge er et af de største praktikcentre i Danmark på kontorområdet og har siden

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0.

Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile 5.2.0.0. 2004-2011 Aspose Pty Ltd. Bedre Copyright og mere attraktive erhvervsuddannelser Aftale mellem regeringen (S og RV), V, DF, SF, LA og K om en reform af erhvervsuddannelserne Aftale om reform af erhvervsuddannelserne

Læs mere

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840

Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Nyt fra Undervisningsministeriet Fokus på Ungepakken Konference for vejledere Nyborg Strand 6. maj 2010 Steffen Jensen sj@uvm.dk 3392 5135 2033 0840 Side 1 Finanslovsaftaler 2010 Flerårsaftale for de erhvervsrettede

Læs mere

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter

Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Om skolepraktik fakta og opmærksomhedspunkter Praktikpladssituationen generelt 1 Praktikpladsstatistikken for august 2009 viser følgende hovedtendenser: Der er indgået 18.876 uddannelsesaftaler i perioden

Læs mere

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner,

Budgetreguleringen udmøntes fortrinsvist ved reduktion af tilskud til ungdomsuddannelsesinstitutioner, Aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om udmøntning af negativ budgetregulering

Læs mere

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet

Livslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning

Læs mere

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU

Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU Punkt 2. Drøftelse af Budget 2017: Temadrøftelse af EGU 2016-002127 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal

Læs mere

En styrket indsats over for unge ledige

En styrket indsats over for unge ledige En styrket indsats over for unge ledige Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om En styrket

Læs mere

Flere praktikpladser flere faglærte Voksen- og efteruddannelse

Flere praktikpladser flere faglærte Voksen- og efteruddannelse 6 regionsmestre til DM Ved regionsmesterskaberne og skolemesterskaberne i de enkelte fag, der har været afviklet her i efteråret har Svendborg Erhvervsskole hele 6 lærlinge, som har vundet deres respektive

Læs mere

Fri-institutionsforsøg

Fri-institutionsforsøg Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-

Læs mere

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver

Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Resultater, konklusioner og perspektiver Håndværksrådet har i 2013 fået svar fra mere end 3.000 små og mellemstore virksomheder på spørgsmål om

Læs mere

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Handelsassistent Salg Auto. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Handelsassistent Salg Auto Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

Kvalitet i uddannelserne

Kvalitet i uddannelserne Kvalitet i uddannelserne Nedenfor bliver der redegjort for en række mål, hvis udvikling kan bidrage positivt til udviklingen af kvaliteten i uddannelserne. Mål 1. Uddannelserne skal møde kompetencebehovene

Læs mere