af kompetencer ift. en ønsket uddannelse forud for et endeligt valg af uddannelsesretning.

Transkript

1 DSULO 5HVXOWDWDIVDPWDOHUPHGDUEHMGVPDUNHGHWVSDUWHURPIRUQ\HOVHDIYHN VHOXGGDQQHOVHVSULQFLSSHWRJQ\HO VQLQJHULVWHGHWIRUVNROHSUDNWLN)L QDQVORYVDIWDOHQVIDVH %DJJUXQGHQIRUVDPWDOHUQH Finanslovsaftalen for 2003 mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre rummer et afsnit om uddannelser på erhvervsskoler. Mht. erhvervsuddannelserne (EUD) er handlingsdelen af aftalen inddelt i en fase 1, som gennemføres i 2003 og en fase 2, som udmøntes i årene via finansloven for Fase 2, som skal drøftes politisk i foråret 2003, lægger op til en fornyelse af vekseluddannelsesprincippet og udvikling af nye løsninger til erstatning for skolepraktikken med den målsætning at fastholde elevernes sikkerhed for optag og gennemførelse af en erhvervsrettet uddannelse. Da erhvervsuddannelsessystemets krumtap er den direkte involvering af arbejdsmarkedets parter som medansvarlige for uddannelsernes kvalitet og relevans, har aftalepartierne tilsluttet sig, at der gennemføres samtaler mellem DA, LO og Undervisningsministeriet om mulige veje til fornyelse af vekseluddannelsesprincippet samt nye løsninger til erstatning for skolepraktik som en del af grundlaget for de videre politiske drøftelser mellem aftalepartierne. Samtalerne skal bidrage til udvikling af forslag til, hvordan målene for flerårsaftalen kan nås på en måde, der kan finde tilslutning på arbejdsmarkedet. Kommissoriet for samtalerne mellem ministeriet og hovedorganisationerne er formuleret inden for rammerne af flerårsaftalen og sigter på en konkretisering af følgende elementer, som vurderes egnede til at fremme målet med flerårsaftalen: 1. Skolepraktik afskaffes i sin nuværende form. Uddannelser, hvor der er mangel på praktikpladser eller elever, tages op til revision af de faglige udvalg. 2. Der oprettes nye fleksible uddannelsesforløb af forskellig længde og dybde som supplement til de eksisterende erhvervsuddannelser. 3. Godkendelsesordningen for virksomheder overvejes med henblik på mere fleksible løsninger. 4. Der åbnes for forsøg med indgåelse af uddannelsesaftaler, som alene omfatter en praktikperiode og den efterfølgende skoleperiode. 5. Uddannelser med længerevarende dårlige beskæftigelsesudsigter nedlægges eller underkastes adgangsbegrænsning. Uddannelser med meget få årlige uddannelsesaftaler revurderes i forhold til deres placering i erhvervsuddannelserne. 1

2 Herudover rummer kommissoriet mulighed for at inddrage yderligere emner, som vurderes egnede til at fremme målet med flerårsaftalen. Kommissoriet for drøftelserne er vedlagt som bilag. Samtalerne mellem ministeriet og hovedorganisationerne er foregået i et intensivt forløb over 6 uger i februar og marts og har inddraget en række undersøgelser fra AER, Teknologisk Institut og Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL), som hver især belyser EUD fra forskellige sider, samt rapporterne fra de to udvalg til fornyelse af de merkantile henholdsvis visse tekniske EUD. Samtalerne med parterne på det private arbejdsmarked er blevet udvidet med tilsvarende samtaler med parterne på det offentlige arbejdsmarked. Samtalerne med parterne på det private arbejdsmarked er på baggrund af de tilvejebragte oplysninger fra rapporter og andet statistisk materiale mundet ud i dels nogle overordnede konstateringer og præmisser dels en skitse, som kombinerer en række selektive og målrettede indsatser. Samlet set forholder papiret sig til spørgsmålet om fornyelse af vekseluddannelsesprincippet og nye løsninger i stedet for skolepraktik, som opgaven lyder i aftaleteksten for de politiske drøftelser inden for rammerne af fase 2. Finanslovsaftalen for 2003 indeholder en række forslag til aktivitetsdæmpende reguleringer (alternativ 2) DA kan i modsætning til LO - tilslutte sig, at disse tiltag realiseres i forbindelse med udmøntning af Finanslovsaftalen..RQVWDWHULQJHURJSU PLVVHU Indledningsvis kan det konstateres, at omkring 90 % af EUD-eleverne gennemfører uddannelsen som planlagt gennem ordinær praktik og med en meget høj efterfølgende gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens. Systemet er således overordnet set velfungerende, hvilket indikerer, at indgreb i EUD-systemet skal ske med omhu og med respekt for de dele af systemets struktur og de uddannelsesområder, som fungerer. Dette billede bekræftes i de undersøgelser, som parterne har haft adgang til i samtaleperioden og understreger behovet for både samlede og differentierede løsninger. For de øvrige ca. 10 % af eleverne, som ikke gennemfører hele deres uddannelse gennem ordinær praktik - men i stedet helt eller delvis via skolepraktik er de underliggende problemstillinger af meget forskellig karakter. På nogle områder antages det, at der er mangel på elever i forhold til antallet af praktikpladser, mens praktikpladsudbuddet på andre områder ikke matcher elevernes søgning, hvilket bl.a. er kortlagt af Erhvervsuddannelsesrådets analysegruppe. Samtidig viser undersøgelser, at der på tværs af uddannelserne er en meget forskellig beskæftigelsesfrekvens for såvel ordinært uddannede som for elever, der er uddannet helt eller delvis via skolepraktik. Undersøgelserne viser også, at særlige grupper (revaliderede, aktiverede og indvandrere) udgør en særlig udfordring for systemet. Endelig kan det konstateres, at meget få uddannelser (5) tegner sig for mere end 50 % af de elever, som afslutter deres EUD via skolepraktik eller restuddannelsesaftale. 2

3 Det er en central præmis, at eleverne efter ændringer i EUD-systemet fortsat skal have en uddannelsesgaranti i form af et troværdigt uddannelsestilbud, der peger frem mod varig beskæftigelse på arbejdsmarkedet. I det nuværende EUD-system tillægges elevens primære uddannelsesønske afgørende vægt, sådan at eleven når det ikke er muligt at skaffe en praktikplads - som udgangspunkt har adgang til at gennemføre den valgte uddannelse i skolepraktik, såfremt eleven vurderes egnet hertil og uddannelsen udbydes med skolepraktik. Men fremover bør der som grundlag for opretholdelse af en uddannelsesgaranti etableres en ny balance, hvor elevernes ønsker i større udstrækning end i dag skal holdes op mod de forventede beskæftigelsesmuligheder. Eleverne bør således blive stillet over for øgede krav til uddannelsesmæssig og faglig mobilitet, dvs. at eleven i større omfang end i dag skal være villig til at orientere sig mod alternative uddannelses- eller beskæftigelsesområder. Eleven skal understøttes i denne proces gennem vejledning og bedre muligheder for afklaring/afprøvning af kompetencer ift. en ønsket uddannelse forud for et endeligt valg af uddannelsesretning. Parterne konstaterer endvidere, at ordinære praktikpladser fortsat er den klart bedste og mest naturlige vej til en EUD-kompetence. Derfor skal der, som et meget væsentligt initiativ, fortsat satses intensivt på tilvejebringelse af flere praktikpladser fra skolernes, de faglige udvalgs og de lokale uddannelsesudvalgs side. En række spydspidsprojekter har vist, at der med en målrettet, men også ressourcekrævende, salgsindsats kan skaffes flere ordinære praktikpladser. Dette arbejde understøttes i 2003 af et praktikpladstaksameter på kr. pr. indgået uddannelsesaftale( i alt ca. 31 mio. kr.) samt af AER s mulighed for at yde tilskud til faglige udvalgs og lokale uddannelsesudvalgs praktikpladsopsøgende arbejde (i alt 20 mio. kr.). Der gøres opmærksom på, at ordningen med praktikpladstaksameter falder væk med udgangen af 2003, hvis der ikke indgås en politisk aftale om at videreføre praktikpladstaksametret i forbindelse med finansloven for Parterne konstaterer videre omkring skolepraktik, at personer, som bliver aktiveret eller revalideret gennem en erhvervsuddannelse, bidrager betydeligt til den gruppe af elever, der afslutter deres uddannelse i skolepraktik. Parterne forudsætter en ordning, hvor revalidering og aktivering fremover finansieres fuldt ud af stat, amter og kommuner i de tilfælde, hvor der gøres brug af erhvervsuddannelser som revaliderings- eller aktiveringsredskab, og at den kommunale økonomi og aktivramme tilpasses i overensstemmelse hermed, eller også må de relevante myndigheder på anden måde opfylde finansieringsforpligtelsen ved at skaffe praktikpladser til personer, som aktiveres eller revalideres. Samtidig bør beskæftigelsesudsigterne indgå med større vægt i de konkrete beslutninger om at anvende uddannelser som redskab til revalidering og aktivering af de enkelte personer. Endelig konstaterer parterne, at virksomhedsforlagt undervisning kan være et redskab for skolerne i bestræbelserne på at skaffe praktikpladser til de enkelte elever i skolepraktik. Men der er behov for at skabe en mere hensigtsmæssig styrings- eller incitamentsstruktur omkring virksomhedsforlagt undervisning 3

4 for elever i skolepraktik for at undgå utilsigtet brug af ordningen fra skolers og virksomheders side. De forskellige muligheder bør kortlægges nærmere, inden der træffes beslutninger. Der kan dog på idéplanet peges på, at den enkelte skoles mulighed for at indtjene overskud på skolepraktikaktivitet i så fald skal anvendes til formålet om at skaffe praktikpladser. En meget konsekvent løsning vil være at fjerne taxametertilskuddet til skolerne for elever, der er i virksomhedsforlagt undervisning samt kræve, at virksomhederne betaler løn til eleven i den periode, vedkommende er i virksomhedsforlagt undervisning. Alternativt hertil kan overvejes en stramning af den eksisterende ordning således at virksomhedsforlagt undervisning begrænses for såvel elever som virksomheder. 6NLWVHWLONRQNUHWLVHULQJDIPXOLJKHGHUIRUDWXGP QWHIDVH 2YHUYHMHOVHULUHODWLRQWLONRPPLVVRULHWVSXQNW 6NROHSUDNWLNDIVNDI IHVLVLQQXY UHQGHIRUP8GGDQQHOVHUKYRUGHUHUPDQJHOSnSUDNWLN SODGVHUHOOHUHOHYHUWDJHVRSWLOUHYLVLRQDIGHIDJOLJHXGYDOJ De nye analyser af skolepraktikområdet viser, at det med selektive indgreb vil være realistisk at arbejde med en klar målsætning om en mærkbar reduktion i skolepraktikkens omfang. Vurderingen er, at skolepraktikordningen kan opretholdes under langt mere kontrollerede rammer. Dette vil bl.a. indebære et øget ansvar for arbejdsmarkedets parter, primært via Erhvervsuddannelsesrådet og de faglige udvalg, og Undervisningsministeriet til løbende, gennem dialog og analyser, at vurdere om skolepraktik fortsat bidrager til at nå målsætningerne for erhvervsuddannelsessystemet samlet set og inden for de enkelte uddannelses- eller brancheområder og til om nødvendigt at tage initiativer, der sikrer en hensigtsmæssig og ansvarlig brug af skolepraktikken. Der bør endvidere gøres en ekstraordinær indsats for at sikre kvaliteten i skolepraktiktilbuddene. Udviklingen af kvaliteten bør inddrage overvejelser over adskillelse af erhvervsskolernes og skolepraktikkens økonomi, tilsyn med skolepraktikken, godkendelse af udbud af skolepraktik, kvalitetsstyring af oplæringen i skolepraktik og forsøg med ændret organisering af skolepraktikken. Skolepraktik tjener det formål at bidrage til uddannelse af tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft på områder, hvor det ikke er muligt at skaffe ordinære praktikpladser, at bidrage til at kvalificerede unge har en uddannelsesgaranti samt at sikre elever mod at falde ud af uddannelsessystemet, når en praktikvirksomhed går konkurs. Men ordningen har af forskellige årsager på visse uddannelsesområder udviklet sig til et redskab, som også benyttes til at løse mange andre opgaver, eksempelvis aktivering, revalidering mv., jf. ovenfor, og som en måde for virksomhederne til at få kvalificeret elever i visse uddannelser bedre, inden eleverne indgår en uddannelsesaftale og kommer i praktik i en virksomhed. 4

5 Som tidligere nævnt er de aktuelle problemer koncentreret på få uddannelser. Til illustration kan det nævnes, at 85 % af bestanden af elever i skolepraktik ved udgangen af 2002 kunne findes inden for 15 uddannelser. Og som også nævnt rummede 5 uddannelser i 2001 over halvdelen af de elever, som afslutter deres uddannelse i skolepraktik eller via en restlæreaftale. Ved en målrettet, differentieret indsats vil man derfor kunne komme meget langt i bestræbelserne på at modvirke de bivirkninger, som skolepraktik tilsyneladende forårsager på nogle relativt få uddannelses- eller brancheområder. Det ligger som forudsætning for skolepraktikordningen at få elever hurtigst muligt ud i ordinære aftaler (restuddannelsesaftaler) og i det hele taget give eleverne mulighed for så meget virksomhedskontakt som muligt. Til det formål har skolerne ud over restuddannelsesaftalen mulighed for i korte perioder at lade eleverne gennemføre en del af skolepraktikundervisningen i en virksomhed (virksomhedsforlagt undervisning, kaldet VFU). Desuden har virksomhederne mulighed for at tegne delaftaler med eleven for en kortere periode. I det følgende er der foretaget en opdeling af problem-uddannelser, hvor der er mangel på praktikpladser, hvilket udmønter sig i stor skolepraktikaktivitet. Opdelingen er foretaget på baggrund af den gennemsnitlige andel virksomhedskontakt og beskæftigelsesfrekvensen for skolepraktik/restlæreuddannede. Parterne forudsætter, at vurderingen af behov for forslag til konkrete handlinger til løsning af problemer inden for uddannelses- eller brancheområder vil blive vurderet og implementeret i en tæt dialog mellem de faglige udvalg og ministeriet. $ Uddannelser med stor andel elever i skolepraktik, en vis virksomhedskontakt i form af virksomhedsforlagt undervisning, delaftaler og restuddannelsesaftaler samt høj beskæftigelsesfrekvens for såvel ordinært uddannede som skolepraktikuddannede. Der er tale om nyere uddannelser, som virksomhederne først nu er ved at lære at kende og hvor konjunkturvilkår, arbejdsformer og produktionshorisont kan udgøre en barriere for at ansætte elever i et længerevarende aftaleforhold. % Uddannelser med høj grad af virksomhedskontakt i form af virksomhedsforlagt undervisning, delaftaler og forholdsvis lange restuddannelsesaftaler samt en høj beskæftigelsesfrekvens for såvel ordinært uddannede som skolepraktikuddannede. Her er der tale om uddannelser, hvor virksomhederne eksempelvis kan vurdere, at eleverne skal være mere kvalificerede efter afsluttet grundforløb, end de er i dag. Samtidig kan de hidtidige tilskudsordninger - før omlægningen ifm. finansloven for øjensynligt have bidraget til at påvirke virksomhedernes tilbøjelighed til at indgå en ordinær uddannelsesaftale i negativ retning, således at virksomhederne har ventet med at indgå aftale til eleven har været i skolepraktik i en periode. 5

6 & Uddannelser med meget beskeden virksomhedskontakt og med en markant lavere beskæftigelsesfrekvens for skolepraktikuddannede ift. ordinært uddannede. Den lave beskæftigelsesfrekvens for færdiguddannede via skolepraktik og restuddannelsesaftaler signalerer, at arbejdsmarkedet næppe kan opsuge flere færdiguddannede, end dem, som uddannes via en ordinær uddannelsesaftale. ' Dertil kommer en gruppe af uddannelser, som i modsætning til gruppe A-C har meget få elever i skolepraktik, og hvor beskæftigelsesfrekvensen er høj også for skolepraktikuddannede. Denne gruppe uddannelser bør fortsat overvejes gennemført med skolepraktik. Parterne forudsætter at de faglige udvalgs forslag til konkrete handlinger og løsningsforslag tager afsæt i såvel de reguleringsmekanismer, den gældende erhvervsuddannelseslov rummer samt inddrager de nye muligheder, ændringsforslaget til erhvervsuddannelsesloven (L173) giver adgang til. Parterne er enige om, at der skal ske en reduktion af skolepraktikkens omfang. Men parterne vurderer effekten af de eksisterende og foreslåede initiativer forskelligt. Der er ikke enighed om, hvorvidt de foreslåede initiativer er tilstrækkelige som aktivitetsdæmpende initiativer. DA er ikke enig i, at disse initiativer er tilstrækkelige til at etablere en ny balance, hvor elevernes ønsker modsvares af beskæftigelsesmulighederne. DA mener derfor, at der er behov for, at følgende forslag i tilknytning til Finanslovsaftalens alternativ 2 udmøntes: Politisk fastlagt dimensionering af optaget på SKP-ordningen Skolepraktik som tilvalgsmulighed efter indstilling fra de faglige udvalg (En positivliste i stedet for den nuværende negativliste). Adgangsbegrænsning til uddannelser med ringe beskæftigelsesmuligheder Reduceret godtgørelse til elever i skolepraktik og GEU på SU-lignende vilkår Øvre aldersgrænse for elever i skolepraktik Afskaffelse af tilskud til skoler ved VFU og delaftaler for elever i skolepraktik og af godtgørelse for elever i VFU. Det er LO s vurdering, at en reduktion af skolepraktikken uden tilstrækkelig øgning af antallet af ordinære praktikpladser vil medføre en indskrænkning af uddannelsesgarantien, lige som elevernes vilkår og godtgørelse under uddannelsen forringes uacceptabelt. Konsekvensen vil være øget ungdomsarbejdsløshed og risiko for øget marginalisering. Hertil kommer at erhvervsuddannelsernes attraktivitet i forhold til de øvrige ungdomsuddannelser vil forringes. Derimod vurderer LO, at effekten af de foreslåede initiativer kan øges gennem nedenstående forslag: Indgåelse af ordinære uddannelsesaftaler understøttes af et løntilskud til virksomheder på 2500 kr. pr. måned i de 4 første måneder. Det anbefales, at de faglige udvalg overvejer at reducere praktiktiden i de korte uddannelser med 1 måned og de lange med 3 måneder for at øge gennemstrømningshastigheden. 6

7 De mulige problemuddannelser med hensyn til skolepraktik, og de underliggende årsager til problemer, forventes at blive identificeret i et samarbejde mellem de faglige udvalg og Undervisningsministeriet, fx som led i de møder, der systematisk holdes mellem de faglige udvalg og ministeriet som en del af overvågningen af erhvervsuddannelsessystemets effektivitet. De faglige udvalg skal på grundlag af data fra Undervisningsministeriet systematisk overvåge forholdet mellem hhv. ordinært uddannede, skolepraktikelever, elever på korte uddannelser samt beskæftigelsesvilkår for alle uddannelser. Erhvervsuddannelsesrådet skal løbende følge udviklingen og medvirke til, at vurderinger og løsninger gennemføres på et systematisk grundlag og med et perspektiv, der understøtter sammenhæng i løsningerne på tværs af de enkelte uddannelsesområder. Erhvervsuddannelsesrådet udtaler sig i spørgsmålet mindst én gang årligt. $QGUHWLOWDJ Der kan stilles krav om øget faglig mobilitet, som skal understøttes af en målrettet vejledning samt bedre muligheder for kombineret afprøvning og kompetenceopbygning, som orienterer og motiverer den enkelte elev ift. andre relevante uddannelsesområder med rimelige beskæftigelsesudsigter. Dette skal typisk foregå inden for rammerne af grundforløbet. Det kan videre foreslås at stramme EMMA-kriterierne med hensyn til den faglige mobilitet. Der kan eksempelvis stilles krav om, at eleverne skal prioritere tre uddannelsesønsker og elever uden uddannelsesaftale skal afprøve jobindholdet og uddannelseskravene i uddannelserne for at opfylde Emma-kriteriet og dermed have adgang til skolepraktik. Det må forventes, at en opstramning af Emma-kriterierne sammenholdt med øvrige tiltag får nogle elever til at vælge andre ungdomsuddannelser f.eks. gymnasium, HF, SOSU, landbrugsuddannelser, EGU samt produktionsskoler. Grupperne A-D har det tilfælles, at der er flere elever, der søger dem, end der er ledige praktikpladser. Det modsatte problem findes på en række andre uddannelser, som ikke tiltrækker et tilstrækkeligt antal unge, sådan at der opstår en situation med udbudte praktikpladser, men ingen elever, der ønsker at søge dem. Udviklingen af praktikpladsmødestedet har betydet en væsentligt forbedret og landsdækkende mulighed for virksomheder ift. at signalere behovet for elever, mens eleverne via web-mødestedet får et supplement til den almindelige vejledning ift. at skaffe sig en praktikplads og en uddannelse med beskæftigelsesperspektiv. 7

8 Dertil kommer ovennævnte mulighed for at styrke kravene til elevernes faglige mobilitet, som i sig selv rummer et potentiale for, at elever søger over mod uddannelsesområder med ledige praktikpladser. De faglige udvalg for de pågældende uddannelser må også pålægges at gennemgå uddannelserne for at afsøge muligheder for at ændre på struktur og indhold i uddannelsen, som kan gøre den mere attraktiv for eleverne. Og endelig må brancherne kigge indad ift., om der kan gøres noget ved de image-problemer, der visse steder har afgørende betydning for den manglende søgning af - eller tidligt frafald fra - disse uddannelser. 2YHUYHMHOVHULUHODWLRQWLONRPPLVVRULHWVSXQNW 'HURSUHWWHVQ\H IOHNVLEOHXGGDQQHOVHVIRUO EDIIRUVNHOOLJO QJGHRJG\EGHVRPVXSSOH PHQWWLOGHHNVLVWHUHQGHHUKYHUYVXGGDQQHOVHU De overordnede strukturelle rammer for erhvervsuddannelserne skal gøres mere fleksible for derved at give uddannelserne bedre mulighed for at kunne imødekomme virksomheders og beskæftigelsesområders differentierede behov for kvalificeret arbejdskraft. Dette vil også understøtte bestræbelserne på, at langt de fleste elever gennemfører en erhvervsuddannelse på basis af en uddannelsesaftale. 0RGHO$ Det fremsatte forslag til ændring af lov om erhvervsuddannelser (L 173) vil i væsentligt omfang øge mulighederne for fleksibilitet i de enkelte uddannelsers indhold og struktur. Derfor skal de faglige udvalg systematisk gennemgå de uddannelser, de har ansvar for fornyelsen af, med henblik på at afdække og tage initiativ til, at de nye muligheder udnyttes, herunder især muligheden for at etablere erhvervsuddannelser af kortere varighed. Der må således forventes fremover være flere uddannelser (specialer), hvor det er muligt for eleven at kvalificere til beskæftigelse relativt hurtigt med mulighed for senere at vende tilbage for at videreuddanne sig frem til højeste EUD-niveau, fx på det merkantile område. I L 173 ligger også forslag om at give øget adgang til at sammensætte en EUD helt individuelt sammen med en virksomhed og dermed fremme en individuel specialisering, hvor uddannelsesindholdet bestemmes af beskæftigelsesområdets behov og af jobfunktionen, som den enkelte, individuelt tilrettelagte uddannelse retter sig imod. Dette forslag skal ses som et supplement til de ordinære, bekendtgørelsesfastsatte EUD. Det må forventes, at virksomheder og faglige udvalg vil virke aktivt for, at denne nye mulighed benyttes i fuldt omfang, samt at skolerne gennem vejledning af elever og virksomheder bidrager til at skabe opmærksomhed omkring muligheden. 0RGHO% Udviklingen mod stadig mere fleksible uddannelsesmuligheders set fra elevers og virksomheders synspunkt kan overvejes understøttet gennem indførelse af grundlæggende erhvervsfaglige uddannelser (GEU), som efter de faglige udvalgs bestemmelse vil kunne etableres som en nyordning inden for erhvervsuddannelsesrammen. 8

9 De grundlæggende erhvervsfaglige uddannelser vil have det tilfælles med de eksisterende erhvervsuddannelser, at uddannelsernes etablering og indhold styres af arbejdsmarkedets og virksomhedernes behov. Det vil videre være et fællestræk, at uddannelserne består af et grundforløb og et hovedforløb, samt at skolerne skal godkendes af Undervisningsministeriet til at udbyde uddannelserne. Grundforløbet vil typisk vare mindst 20 uger, mens hovedforløbet vil bestå af fx 20 ugers skoleundervisning og 25 ugers praktikuddannelse. Der er tale om eksempler, idet GEU ikke standardiseres i længde og i sammensætningen af skole- og praktikdel. Det nye vil være, at rammerne for uddannelsens indhold bliver mere fleksible, så der ud over en fast kerne gives større mulighed for at tilpasse uddannelsens indhold til beskæftigelsesområdets behov og den jobfunktion, som eleven sigter mod at få efterfølgende eller som eleven får gennem sit eventuelle ophold i en virksomhed som led i gennemførelsen af uddannelsen. Som eksempler på mulige elementer i en uddannelse indgår naturligvis dele af eksisterende erhvervsuddannelser. Men hertil kan der også inddrages fag fra fx AVU og AMU. Som noget nyt vil skolen få til opgave at tilvejebringe ophold i praktikvirksomheder. Elevens ophold i en virksomhed kan bygge på en uddannelsesaftale på samme måde som inden for de ordinære erhvervsuddannelser eller på et ordinært ansættelsesforhold. I det omfang skolen ikke kan tilvejebringe disse ophold tilbydes eleven værkstedsundervisning, SIMU-aktiviteter eller lignende. De [grundlæggende erhvervsfaglige uddannelser] skal kunne give eleven udstrakt merit for såvel skole- som praktikdelen, hvis denne vil fortsætte i et hovedforløb inden for de ordinære erhvervsuddannelser. Uddannelserne skal overvåges med henblik på at modvirke uheldige følgevirkninger. 2YHUYHMHOVHULUHODWLRQWLONRPPLVVRULHWVSXQNW *RGNHQGHOVHVRUG QLQJHQIRUSUDNWLNYLUNVRPKHGHURYHUYHMHVPHGKHQEOLNSnPHUHIOHNVLEOH RJVPLGLJHO VQLQJHU Der er de faglige udvalg, der godkender virksomhederne som praktiksted. Ordningen fungerer tilfredsstillende. Der er meget få klagesager. Parterne har dog drøftet behovet for forsøg som anbefalet inden for nogle uddannelsesområder. Det forudsættes, at det er de faglige udvalg, der med ministeriets godkendelse foranstalter forsøg på de enkelte uddannelsesområder. Følgende elementer er overvejet som led i forsøg: o Der gøres forsøg med en fremadrettet kvalitetssikrende ordning, der bygger på virksomhedernes selvangivelse af, hvorvidt og hvordan den opfylder nogle nærmere angivne krav. Disse krav opstilles af det fagli- 9

10 ge udvalg på baggrund af de i uddannelsesreglerne fastsatte mål for uddannelsen. Den nye ordning erstatter den gældende ordning, hvor forudgående godkendelse er en betingelse for, at virksomheden kan indgå uddannelsesaftale med en elev. Virksomhederne skal i givet fald kunne måle sig op mod disse kravspecifikationer på internettet, hvor aftaleformularerne mv. også er til rådighed. På denne måde bliver de nuværende skuffecirkulærer åbne og offentlige. Skolerne og de lokale uddannelsesudvalg eller de faglige udvalg rådgiver og vejleder virksomhederne om de uddannelsesmæssige krav og bistår virksomheder og elever med at indgå realistiske uddannelsesaftaler. Tvistigheder som måtte følge af misligholdelse af en aftale eller bristede forudsætninger for aftalens indgåelse skal som hidtil afgøres af et tvistighedsnævn, hvis forudgående forligsbestræbelser via det faglige udvalg ikke har ført til en løsning. Virksomhedernes retlige og økonomiske ansvar for en forsvarlig praktikuddannelse fremhæves gennem offentliggørelse af erstatningsbeløbenes størrelse. o Forsøg med en udvidelse af ordningen i bekendtgørelsen fra 21. januar 1997 om erhvervsskolers godkendelse af praktikvirksomheder således, at skolerne i praksis foretager alle godkendelser og de faglige udvalg alene behandler klagesager. 2YHUYHMHOVHULUHODWLRQWLONRPPLVVRULHWVSXQNW 'HUnEQHVIRUIRUV J PHGLQGJnHOVHDIXGGDQQHOVHVDIWDOHUVRPDOHQHRPIDWWHUHQSUDNWLNSHUL RGHRJGHQHIWHUI OJHQGHVNROHSHULRGHVRPVXSSOHPHQWWLOIRUV JPHG NRPELQDWLRQVDIWDOHU Det antages, at mange virksomheder afholder sig fra at binde sig for 3 4- årige uopsigelige uddannelsesaftaler på grund af usikre fremtidsudsigter eller at virksomheden har en kortere planlægningshorisont. Men de samme virksomheder antages gerne at ville indgå aftaler af kortere varighed med mulighed for forlængelse. Med henblik på at få disse virksomheder aktiveret som praktiksted, har parterne peget på muligheden for forsøg med fleksible uddannelsesaftaler, dvs. uddannelsesaftaler, som alene omfatter en praktikperiode og den efterfølgende skoleperiode inden for visse uddannelser. Parterne forudsætter, at det er de enkelte faglige udvalg, der med ministeriets godkendelse og efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet foranstalter forsøg på de enkelte uddannelsesområder. 10

11 Forsøg med fleksible uddannelsesaftaler vil sammen med forsøg med kombinationsaftaler betyde, at et hidtil ubenyttet praktikpladspotentiale kan blive aktiveret. Forsøg med kombinationsaftaler har til formål at få aktiveret højt specialiserede virksomheder, der i dag ikke kan få en fuld godkendelse som praktiksted. karakteriseret ved, at skolerne har ansvaret for sammensætningen af elevens praktikuddannelse ved hjælp af flere virksomheder og skolepraktik. Forsøget afsluttes med udgangen af En netop foretaget statusundersøgelse viser, at erfaringerne med kombinationsaftaler endnu er begrænsede, men at skolerne vurderer, at det meget snart vil give flere praktikpladser. Endvidere viser undersøgelsen, at der er mange små virksomheder med en fuld godkendelse, der ikke kan overskue en fuld uddannelsesaftale. Men disse virksomheder kan pga. forsøgsbetingelserne, der betinger at virksomheden netop ikke har en fuld godkendelse heller ikke indgå i forsøg med kombinationsaftale. Det kan overvejes at ændre forsøgsbetingelserne, så virksomheder med fuld godkendelse også kan indgå i forsøget. Dette vil indebære, at det skal være et led i forsøget at vurdere, om der sker uforholdsmæssige fortrængninger af uddannelsesaftaler, som strækker sig over hele uddannelsens varighed. 2YHUYHMHOVHURPNRPPLVVRULHWVSXQNW 8GGDQQHOVHUPHGO QJHUH YDUHQGHGnUOLJHEHVN IWLJHOVHVPXOLJKHGHUQHGO JJHVHOOHUXQGHUNDVWHV DGJDQJVEHJU QVQLQJ8GGDQQHOVHUPHGPHJHWInnUOLJHXGGDQQHOVHVDIWD OHUUHYXUGHUHVLIWGHUHVSODFHULQJL(8'V\VWHPHW Ud over de faglige udvalgs normalt benyttede overvågningsredskaber er der nu med AER s analyser af EUD-elevers beskæftigelse efter endt erhvervsuddannelse skabt et solidt datagrundlag for målrettet at anvende beskæftigelsesfrekvenser som indikator for, om en given uddannelse fortsat er relevant i forhold til formålet om direkte adgang til beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Samtidig giver beskæftigelsesfrekvenserne kombineret med andre parametre et styrket grundlag for at overvåge hele det samlede system af EUD. Undervisningsministeriet skal sikre, at et tilsvarende datagrundlag tilvejebringes fremover. Arbejdsmarkedsmarkedets parter (her de respektive faglige udvalg) vil på baggrund af beskæftigelsesfrekvenserne løbende overveje og stille forslag til ministeriet om konkrete handlinger i forhold til nødvendige justeringer, optagelse på negativlisten eller nedlæggelse af de enkelte uddannelser. Det samme gælder uddannelser med markant høje andele af elever, der færdiggør deres uddannelse via restuddannelsesaftale eller via skolepraktik uanset beskæftigelsesfrekvens. Erhvervsuddannelsesrådet følger og rådgiver om, hvordan de faglige udvalg bedst muligt kan løse disse opgaver. 11

12 Endelig vil parterne i den kommende periode sætte øget fokus på uddannelser med meget få årlige uddannelsesaftaler med henblik på en vurdering af, om flere af disse uddannelser hensigtsmæssigt kunne indgå som speciale i en anden eksisterende erhvervsuddannelse med henblik på at skabe forenkling i erhvervsuddannelsessystemet og grundlag for større faglig mobilitet blandt de færdiguddannede på arbejdsmarkedet. Det skal med i overvejelserne, at eksisterende uddannelsesaftaler i tilknytning til en given lille uddannelse måske ikke vil blive erstattet med en anden tilsvarende uddannelsesaftale, såfremt den lille uddannelse nedlægges eller omlægges til speciale. Disse emner er også faste punkter på dagsordenen for de systematiske kvalitetsudviklingsmøder mellem ministeriet og de faglige udvalg. 12