Gjallerhorn. Deltagelse og udsathed. tema: Tidsskrift for professionsstudier Nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gjallerhorn. Deltagelse og udsathed. tema: Tidsskrift for professionsstudier Nr. 18 2014"

Transkript

1 Gjallerhorn Tidsskrift for professionsstudier Nr tema: Deltagelse og udsathed

2 GJALLERHORN Tidsskrift for professionsstudier Nr. 18, 2014, ordrenr: 5325 Alle numre af GJALLERHORN ligger elektronisk på ny viden Gjallerhorn UDGIVET AF Professionshøjskolen VIA University College i regi af Enhed for professionsforskning Skejbyvej Risskov REDAKTION Søren Gytz Olesen (ansv. red.), Martin Blok Johansen, Preben Thomassen og Frits Hedegaard Eriksen ILLUSTRATIONER Ingelise Staadsen Petersen LAYOUT Ingelise Staadsen Petersen

3 ny Ph.D.-afhandling Gjallerhorn 18 velkommen til Gjallerhorn 18 En række strukturreformer, nye økonomistyringsstrategier, budgetreformer og kontrolteknologier har samlet set introduceret ikke kun nye måder at regulere offentlige ydelser på, men har også introduceret nye syn på relationen mellem borger og professionel. Politikker, hvor man omtaler borgeren-i-centrum, udtrykker en tendens, hvor offentlige ydelser ikke alene udløses gennem retskrav, men nu også udmøntes gennem forventning om borgerens aktive deltagelse i sin egen resocialisering eller rehabilitering. Er man ung og ledig på arbejdsmarkedet, skal man selv aktivt søge et job eller gå aktivt ind i en uddannelse. Er man sygemeldt, kan man modtage sygedagpenge som en ret, men man må samtidig selv tage et ansvar for at blive rask, fx gennem omlægning af sin livsstil. Hermed forrykkes også relationen mellem professionel og borger. Traditionelle tegn på professionel autoritet og autonomi udfordres i denne sammenhæng, fordi den professionelle (bedre)viden ikke kan stå alene, men nu skal synkroniseres med borgernes egne behov og forventninger. På Odense Kommunes hjemmeside kan man læse følgende: Samarbejdet omkring Odense-borgernes sundhed gælder i alle sammenhænge, hvor borgerne møder kommunen, og i forhold til fx erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, regionen og staten. Vi understøtter desuden initiativer, hvor borgerne er sammen om at skabe sunde rammer. Odense Kommune ønsker med sundhedspolitikken at sætte et stadig større fokus på sundhed. Det gør vi af flere årsager: Den enkelte har ansvar for sin egen sundhed, men som kommune har vi en forpligtigelse til at understøtte rammerne for en sund livsstil. De, der ikke er i stand til selv at tage ansvar for egen sundhed, skal vi samarbejde med, så de får mulighed for at klare sig bedst muligt i hverdagen. Vi har slet ikke råd til at lade være med at sætte fokus på sundhed. De offentlige udgifter til sundhedsvæsenet stiger år for år. Det gælder også for kommunen. Uddraget er interessant af flere grunde: For det første omtales relationen mellem myndighed og borger som et samarbejde. Der skabes altså en diskurs omkring forholdet mellem stat og borger, hvor traditionelle forhold som ekspertviden, retskrav, pligt etc. tilsyneladende erstattes af begreber hentet i ganske andre sammenhænge. For det andet forskydes ansvaret: Det påhviler nu borgeren at tage ansvaret for sin egen sundhed på sig, og kan man ikke det, så skal der samarbejdes om det. I 1970 holdt Michel Foucault sin tiltrædelsesforelæsning ved Collége de France, hvor han indledningsvist fremsatte følgende hypotese: Jeg antager at diskursproduktionen i ethvert samfund på én og samme tid bliver kontrolleret, sorteret, organiseret og fordelt ved hjælp af en mængde procedurer, som har som funktion at afværge dens kræfter og farer, beherske des karakter af at være en tilfældig begivenhed og omgås dens tunge og skræmmende materialitet. Velkommen til Gjallerhorn #18 1

4 GLOBAL IDÉ tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Formål social integration 2 opmærksomhed inklusion børnegrupp eksklusion

5 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Deltagelsens potentialer og faldgruber ole steen kristensen, professor, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet og anne marie villumsen, lektor, Socialrådgiveruddannelsen i Århus, VIA University College Inklusion er en global idé med flere dagsordener. I denne artikel fokuseres der på nogle af de mange begreber, der er i spil, når fokus er på skabelsen af lige deltagelsesmuligheder for alle børn i sociale og læringsmæssige sammenhænge. Begrebet deltagelse står derfor centralt i denne artikel. Formålet er at bidrage med nuancer til den omfangsrige inklusionsdebat og dermed bidrage til at skærpe opmærksomheden i praksis i de indsatser, som børn og unge deltager i. I artiklen inddrages diskurser omkring barnet og deres rolle for barnets deltagelse i fællesskaber. Derudover nuanceres begreberne inklusion og social integration, og det påpeges, at barnets deltagelse i børnegrupper kan have såvel positive som negative virkninger for barnet. Konklusionen er, at integration og inklusion er to overordnede processer, der foregår samtidig, men på forskellige vilkår. Forudsætningen for børns deltagelse er ikke kun inklusion, men også integration i et differentieret socialt og læringsrigt fællesskab. Det får konsekvens for den måde, man i professionerne arbejder med børns muligheder for deltagelse. 3 er

6 I tide og utide tales der om inklusion. Politiske meldinger og offentlige dokumenter er fyldt med dette ord, og man kan ikke være i tvivl om, at fremtidens strategi i dagtilbud, skoler og andre institutioner er inklusion. Adskillige initiativer bliver taget i den forbindelse: Der oprettes hjemmesider til at fremme inklusion, der oprettes ressourcecentre, og projekter rundt omkring i landet støttes. Forskningslitteraturen om inklusion er stigende, og antallet af programmer, projekter eller metoder, hvori inklusion indgår, stiger voldsomt. En almindelig google-søgning kommer op med omkring 1.6 mio. hits. En bedre indikator på den temmelig bratte stigning i interessen for inklusion er antallet af videnskabelige publikationer om inklusion (her er der søgt i databasen PsycInfo og kun i titlen på artikler om børn og unge indtil 17 års alderen). Mens der før årtusindeskiftet blev udgivet i gennemsnit 12 artikler om året i hele verden, udgives der efter årtusindeskiftet i gennemsnit 30 artikler om året. Inklusion er en global idé og et nyt værdisæt for arbejdet med børn. Hyppigst nævnes Salamanca-erklæringen fra 1994, men ret beset bør FN s børnekonvention fra 1989 nævnes. I denne konvention gives der udtryk for, at børn skal respekteres som individer og selvstændige personer. Salamanca-erklæringen fra 1994 introducerede begrebet inklusion og gav det en særlig betydning. Forud for vedtagelsen af Salamanca-erklæringen skete der en voldsom stigning i antallet af børn, der henvises til specialtilbud eller specialskoler. Virkningen af erklæringen er, at der sættes store spørgsmålstegn ved den stigende eksklusion af børn. Sproglig set betegner social inklusion en bevægelse mellem grupper. Social inklusion handler om at flytte grænsen mellem to områder (dele), og dermed gøre et område større og et andet mindre, som f.eks. mellem grupper af børn. Grænsedragningen sker uafhængigt af et (passivt) individ og involverer et lighedsbegreb, idet man med social inklusion mener lige muligheder for alle (inkluderede eller ekskluderede). 4 Inklusion er til en start en politisk mission: Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab ( ). Inklusionstankegangen betyder et perspektivskifte fra det enkelte barn til fokus på det fælles (Undervisningsministeriet, Herudover kan inklusion også betragtes som et fænomen med forskelige betydninger; inklusion kan ses både som et værdisæt ( alle børn har ret til uddannelse, ibid.), et fagligt begreb ( øget inklusion øger alle

7 elevers læring, ibid.) og som en strategi ( omstilling af indsatsen i retning af øget inklusion, ibid.). Inklusion er således såvel et omfangsrigt begreb som en omfattende aktivitet. Det gør det ikke lettere, at inklusion ind imellem også bliver set som en forebyggelse af de vanskeligheder, som børn kan havne i. Inklusion kommer derfor til at indebære såvel et organisatorisk som et pædagogisk, socialfagligt og lærerfagligt sporskifte. Inklusion er altså et tvetydigt begreb, et tvetydigt arbejdsfelt; en politisk vision, som skal omsættes til praksis. I artiklen fokuserer vi på nogle af de mange begreber, der er i spil omkring børns muligheder for deltagelse. I flæng kan vi nævne udsathed, social isolation, ensomhed, marginalisering, tilhørsforhold, social differentiering versus social integration, eksklusion versus inklusion, socialt netværk, social støtte, independent living, kohærens, tolerance, foruden tillid og gensidighed. Vi betragter her deltagelse som et begreb, der favner rammen om børns muligheder for at deltage i meningsfulde sociale og lærerige fællesskaber med andre børn og voksne. Der er gode grunde, både i teori og praksis, til at skelne mellem alle de fænomener og begreber, fordi de i en vis udstrækning ligner hinanden og behandler samme fænomen. Sprogbrugen og vores brug af begreber udvikler sig hele tiden. Det vil derfor nok være halsløs gerning at lægge sig fast på ultimative definitioner. I denne artikel har vi et ærinde om at komme med perspektiver på begreberne inklusion, eksklusion, social inklusion og social integration som en nuancering af den måde, vi forstår og ikke mindst arbejder med børns muligheder for deltagelse. Formålet er at bidrage med nuancer til den omfangsrige inklusionsdebat; nuancer, der bidrager til at skærpe opmærksomheden på begrebernes indhold og derigennem skærpe opmærksomheden i praksis i de indsatser, som børn og unge deltager i. Som det vil fremgå, bestræber vi os ikke på at reducere kompleksiteten i forståelsen af begreberne. Luhmann (2002: 122) bemærker f.eks., at man ikke længere behøver at beskrive samfundet ud fra en sidste og integrerende enhedsmæssig mening, hvorved han mener, at der ikke er basis for at beskrive samfundet ud fra én dimension (f.eks. menneskets natur), men at man i moderne samfundsteori må arbejde med mange dimensioner. Diskurser om inklusion børns mulighed for deltagelse Ordet inklusion er upræcist defineret. Det fører til, at mange, der skal realisere inklusion i praksis, opfatter ordet forskelligt og derfor gør noget forskelligt i praksis i relation til børns mulighed for deltagelse. Diskurserne, og dermed praksis, omkring barnet kan både fremme og hæmme barnets udfoldelses- og deltagelsesmuligheder. Set i bakspejlet stammer begrebet inklusion fra bekymringer, der var til stede allerede i 1970 erne, men tog til i 1990 erne, om det stigende antal børn, der blev henvist til specialtilbud og specialundervisning. Udskillelsen af børn med særlige behov kan føres tilbage til slutningen af 1800-tallet, hvor de første tendenser ses til at undervise børn i henholdsvis normalklasser og specialklasser (Copeland, 2001). Med udskillelsen fulgte også en særlig forståelse af specialklassebørn; en forståelse, der blev hentet fra datidens psykologiske videnskab og lægevidenskab. Der blev anvendt en sprogbrug, der primært karakteriserede barnets intelligensniveau (Hjörne & Säljö, 2008). Omkring den tid udviklede der sig en særlig forståelse af inklusion, nemlig en indlemmelse af børn med nogenlunde samme karakteristika i specialtilbud og specialklasser. I specialklasser var det muligt at udvikle et særligt instruktionsprogram for børnene. 5

8 6 Udskillelsen fik en selvforstærkende virkning. Udskillelsen var begrundet i særlige behov, der begrundede en særlig praksis, som igen begrundede særlige behov. Den videnskabelige forståelse og den tilhørende praksis gjorde det særlige barn til deres genstand og transformerede barnet i dets forståelse (Foucault, 1991) ernes sprogbrug var præget af en pædagogiskmedicinsk diskurs, hvor barnet blev benævnt med termer som nervøst, psykopatisk, umodent, svagtbegavet, psykisk tilbagestående, ordblind. I 1960 erne ændredes forskningsfeltet, og man opdagede klasserummets betydning. Sprogbruget ændrede sig til en socialpsykologisk diskurs. Børn med vanskeligheder blev kaldt livlige, hæmmede, aggressive, neurotiske, dagdrømmere, udenfor, fabulerende, skolevægrere, elever med læse- og skrive vanskeligheder. Nutidens diskurs er præget af en biomedicinsk sprogbrug eller rettere sagt et diagnostisk sprogbrug. Elever med vanskeligheder kaldes udviklingsforstyrrede, ADHD, Asperger, dyslexi eller dyskalkuli. (Hjörne & Säljö, 2008) Salamanca-erklæring har uden tvivl gjort sit til, at sprogbruget og dermed forståelsen af barnet ændrede sig. Erklæringen var ikke et direkte forsøg på at ændre sprogbrug, men en bestræbelse på at ændre praksis fra sortering og selektion af børn til indlemmelse af alle børn i gængse pædagogiske og skolemæssige tilbud. Den forskningsmæssige baggrund er imidlertid vigtig her, idet tankefigurer fra tidligere flytter med over i den nye praksis, eller rettere praksis ændrer sig ikke så hurtigt som sprogbrug eller politiske erklæringer for den sags skyld. Diskurser omkring barnet kan både fremme og hæmme barnets udfoldelses- og deltagelsesmuligheder. Derfor er et fokus på diskursen omkring børn og den deraf følgende indsats en afgørende faktor, når vi ser på børns muligheder for deltagelse. Integration en nuancering af inklusion som begreb I dagtilbud og folkeskolen er der sket et sporskifte fra segregering af børn i specialtilbud og specialklasser til inklusion af alle børn (i betydningen tilrettelæggelse af pædagogik og undervisning, hvor alle børn kan deltage). Der er lighedstræk mellem begreberne social inklusion og social integration. Forskellen mellem inklusion og integration synes at være skabt af forskningshistoriske traditioner om aktørers rolle. Når vi starter med denne konstatering, skyldes det, at begrebet integration vurderes forskelligt i forskellige kredse: ilde set i specialpædagogiske kredse; velset i sociologiske kredse. Det giver forvirring. Ordet inklusion stammer fra latin ( claudere ) og betyder at lukke inde, dvs. indbefatte eller medregne noget. Som nævnt indledningsvis kan inklusion betragtes som en værdimæssig og politisk tilskyndelse til at indbefatte og rumme alle børn i de sociale og læringsmæssige fællesskaber i dag- og skoletilbud. Der er her et fokusskifte fra barnet som individ til fællesskabet og gruppen. Det betyder, at inkluderende tiltag handler om at ændre rammen og aktiviteterne indenfor rammen, således at alle børn har mulighed for at deltage i de sociale og læringsmæssige fællesskaber. Sprogligt set betegner social inklusion en bevægelse mellem grupper. Social inklusion handler om at flytte grænsen mellem to områder (dele), og dermed gøre et område større og et andet

9 mindre, som f.eks. mellem grupper af børn. Grænsedragningen sker uafhængigt af et (passivt) individ og involverer et lighedsbegreb, idet man med social inklusion mener lige muligheder for alle (inkluderede eller ekskluderede). Ordet integration stammer ligeledes fra latin ( integrare ) og betyder at gøre noget helt, dvs. sammenslutning af flere dele. Sprogligt set betegner social integration en bevægelse i fortid, nutid eller fremtid. Bevægelsen kan vedrøre såvel personer som et fælles tredje, f.eks. ideologiske forestillinger. Bevægelsen indebærer et aktivt individ. Social Integration handler om, at et barn skal indplaceres i en større sammenhæng som f.eks. en børnegruppe eller et læringsfællesskab, hvor fokus er både på barnets motivation for at indgå i fællesskabet samt på fællesskabets motivation for at skabe rammer, alle børn kan deltage i. Integration er dermed en flerleddet proces: samfundsmæssigt, socialt, psykologisk. Integration er ikke identisk med inklusion, om end der er et slægtskab. Social integrationen handler om differentiering mellem børn, og mellem børn og voksne. Social integration opstår via asymmetriske relationer i isomorfe strukturer, dvs. aktive processer mellem børn og voksne i engagerende miljøer. Både inklusion, social inklusion og social integration er nødvendige led i at skabe muligheder for deltagelse for alle børn. Et alternativ til disse betragtninger er at benytte Luhmanns (2002) begrebsmæssige skelnen. Luhmann koncentrerer sig om distinktionen mellem social inklusion og social eksklusion som tilføjelser til distinktionen mellem integration, inklusion og differentiering. En af hans pointer er, at en stigende differentiering medfører flere systemer, som man kan være inkluderet i eller ekskluderet fra. At være inkluderet eller ekskluderet bliver i Luhmanns optik et spørgsmål om den måde, hvorpå et barn bliver betegnende, dvs., om barnet bliver en interessant spiller i kommunikation og dermed i deltagelsen sammen med andre børn. Mens integration her betragtes som indskrænkning af frihedsgrader (Luhman, 2002: 122), handler inklusion om den måde, barnet bliver gjort relevant i systemet; inddraget i systemet. Hvor inklusion handler om en værdimæssig placering af et ekskluderet barn i en almindelig social og læringsmæssig sammenhæng, handler social inklusion om at flytte grænsen mellem grupper af børn og voksne, og social integration om at skabe sammenhængen, differentieringen og motivation mellem barn og børnefællesskaber i et temporalt perspektiv. Eksklusionens paradoks Børn deltager konstant i flere systemer. Nogle gange i centrale positioner, andre gange mere perifere. Dette synspunkt indebærer, at børn tildeler deres systemer forskellig vægt og bliver tildelt forskellige positioner i disse systemer (Harré & van Langenhove, 1999). Barnet og dets forhold til børnegrupper har været diskuteret heftigt siden 1970 erne. En del forskning gennem de sidste 50 år viser, at barnets eksklusion fra børnegrupper kan have alvorlige virkninger (Twenge & Baumeister, 2005; Williams & Govan, 2005). Eksklusion virker stærkt på alle, og det kan have paradoksale virkninger. Baumeister & Leary (1995) fastslår, at udover de fysiske behov, er behov for tilhørighed et af de mest dominerende behov, som et mennesker er i besiddelse af. Behovet indebærer, at alle både børn og voksne søger at være en del af en gruppe, hvor de kan knytte forbindelser og være vellidte. Det følger videre af teorien, at mennesker vil gå langt for at få behovet indfriet. Nærer en gruppe antipati mod et af medlemmerne, følger det af teorien, at dette medlem vil internalisere denne antipati, og følgen bliver forringet tillid til sig selv. Adskillige psykologiske eksperimenter (Twenge & Baumeister, 2005; Williams & Govan, 2005) viser, at eksklusion fra gruppen har konsekvenser for aggressiv adfærd (eksklusion skaber vrede), selv-destruktiv adfærd (eksklusion skaber selv-destruktiv 7

10 8 adfærd), kognitive præstationer (eksklusion forringer præstationer på kognitive tests) samt prosocial adfærd (eksklusion medfører lavere grad af hjælpsomhed og samarbejdsvilje). Gruppen profiterer dog af eksklusionen, idet gruppens kohærens stiger. Vi står således i et paradoks. Det barn, der bliver udsat for eksklusion, har en fordel af at udvise adfærd, der forøger muligheden for at blive inkluderet igen, men det modsatte sker. De børn, der er reelt eller kunstigt marginaliserede, er mindre tilbøjelige til at udvise den hjælpsomhed, som ellers giver pote i grupper. At være sat uden for fællesskabet indebærer en tendens til, at barnet ikke længere udviser en adfærd, som fællesskabet prioriterer. Den mest rationelle strategi set fra barnets synspunkt vil være at søge ind i gruppen igen ved at være hjælpsom og samarbejdsvillig, men sådan forholder det sig tilsyneladende ikke. Williams & Goven (2005) bidrager dog med en væsentlig tilføjelse: Eksklusionen har kun sådanne kraftige virkninger, hvis barnet ikke længere har kontrol over sine muligheder for at vende tilbage til gruppen. Strammer vi den lidt, kan man sige, at de problemer, barnet får, fordi det er ekskluderet, tilskrives barnets biologiske eller psykologiske konstitution. Det ekskluderede barn sættes i en position, hvor det ikke kan deltage på lige vilkår med andre. Samtidig skal det ekskluderede barn overvinde psykiske barrierer, som det i eksklusionens natur er meget svært at overkomme, før det igen får mulighed for inklusion og integration. Børnegruppers Janus-ansigt Det er på ingen måde nyt at tale om social integration. Det er inklusion, der er det nye ord i samlingen. Almindeligvis kan man nok blive enige om, at både inklusion og integration berører forholdet mellem individ og fællesskab og handler om de sociale bånd mellem mennesker i en gruppe. Alle grupper ændrer sig hele tiden: Familier får og mister medlemmer ved fødsel og dødsfald; skoleklasser får og mister medlemmer i kraft af flytninger; institutionsanbragte børn får og mister kammerater i kraft af anbringelse og hjemtagelse. Grupper er allestedsnærværende, og eksklusion og inklusion i grupper er et tema af stor betydning. Det interessante og afgørende er i stedet at forstå gruppens tilbøjelighed til at integrere og inkludere nye medlemmer og dermed for børns muligheder for deltagelse. Grupper har deres egne anliggender. Dette indebærer, at barnet ikke selvsagt bliver accepteret. Anliggender eksisterer, før barnet møder gruppen. Et anliggende har sit eget liv, men er ikke upåvirket af barnets tilstedeværelse. Grupper er ikke en entydig størrelse, men markerer alligevel grænser, som ofte krydses. At en gruppe accepterer barnet (inkluderer barnet) kan her gradbøjes og række fra tilstedeværelse og tolerance over accept og deltagelse til præstation (Farrell et al., 2009). Deltagelse forstås her som det næstøverste niveau i inklusionen og defineres som graden, hvorved alle børn bidrager aktivt i skolens aktiviteter. Når barnet udvikler positive forestillinger om sig selv, er inklusionen fuldendt. Vi udvider dette perspektiv til også at inddrage børnegrupper. Gruppen fastholder sine medlemmer i kraft af dens evne til at opfylde almenmenneskelige behov såsom behovet for forbundethed (belongingness), identitet og autonomi (Baumeister, 2012; Hogg, 2005). Om børnegruppen skaber et engagement hos barnet afhænger i høj grad af, hvilken gruppe der er tale om (Juvonen, 2006). Pointen er, at det er lettere (men ikke nødvendigvis let) at påvirke børnegruppen end barnets emotioner. Når børnegruppen påvirkes, påvirkes også barnets muligheder for deltagelse. I og omkring gruppen udspiller der sig en række socialpsykologiske processer, som kan være anvendelige i pædagogiske, socialfaglige og lærerfaglige tiltag. Børn tillægger generelt gruppefællesskabet

11 Det er på ingen måde nyt at tale om social integration. Det er inklusion, der er det nye ord i samlingen. Almindeligvis kan man nok blive enige om, at både inklusion og integration berører forholdet mellem individ og fællesskab og handler om de sociale bånd mellem mennesker i en gruppe. Alle grupper ændrer sig hele tiden: Familier får og mister medlemmer ved fødsel og dødsfald; skoleklasser får og mister medlemmer i kraft af flytninger; institutionsanbragte børn får og mister kammerater i kraft af anbringelse og hjemtagelse... 9

12 10 stor betydning; faktisk større betydning end fællesskabet med voksne (Stokholm, 2006; Gulløv, 1999). I og omkring gruppen udspiller der sig et spil om, hvilken position barnet kan indtage. Et glimrende eksempel er det barn, der netop ankommer på en døgninstitution, hvor det skal tilbringe de næste mange måneder sammen med andre børn, som det ikke kender (Stokholm, 2006). Det nyankomne barn bestræber sig først og fremmest på at blive gode venner med andre børn, især de børn, der ligger øverst i det interne hierarki. Lykkes dette positionsspil, ender barnet øverst i hierarkiet; lykkes det ikke, rutsjer man ned ad listen og kan ende i nederste halvdel. Denne kamp om position i fællesskabet bestemmer, hvordan barnet opfatter den pædagogiske indsats. Den pædagogiske indsats, der skal regulere barnets adfærd eller hjælpe barnet til at lære nye kompetencer, risikerer dermed at støde mod den barriere, at andre børn holder barnet fast i en marginaliseret position (Kristensen, 2013). Dybest set handler social integration om relationer, og om at interaktionen i grupper fungerer optimalt mellem medlemmerne. Det er imidlertid vanskeligere at få fat på end som så. Thomas Scheffs (1997) ambition er at klassificere relationer og derigennem etablere en teori om social integration, som er anvendelig til at skabe og etablere relationer i grupper. Indledningsvis taler han om tre klasser af integration: 1. Solidaritetsrelationer (i et andet sprog anerkendelsesrelationer), som er et forhold præget af gensidig bevidsthed; et ligeværdigt forhold mellem to personer. At forholdet er ligeværdigt betyder ikke nødvendigvis, at der er symmetri mellem de to personer; et chef-ansat-forhold er asymmetrisk, men kan godt være ligeværdigt. 2. Isolationsforhold er derimod et tingsliggjort forhold, hvor den ene part i interaktionen bliver tingsliggjort eller gjort til objekt for den andens virksomhed. 3. Omklamring, som er individets totale opslugen i en gruppes anliggender. Problemet er, at relationer til andre ofte er asymmetriske, og indimellem isolerer eller omklamrer disse relationer (grupper) deltagerne. Når inklusion i en meget snæver forstand kommer til udelukkende at handle om at ændre på rammerne for fællesskabets aktiviteter for at inkludere et barn i fællesskabets aktiviteter uden at se på barnets reelle motivation for deltagelse, så kan inklusion komme til at have karakter af at være isolationsforhold, hvor barnet bliver gjort til et objekt i den professionelle praksis eller i værste fald bliver omklamret og opslugt. Wadel (2008) hælder mere til at betragte social integration som en evigt kørende proces; en speciel form for samarbejde. Det har at gøre med at etablere og vedligeholde sociale relationer, og integration (Wadel foretrækker det norske ord indlemmelse, oversat fra engelsk incorporation p ) kræver menneskelige og mellemmenneskelige aktiviteter (arbejde) for at blive vedligeholdt. Dermed taler vi om værdiskabelse. Wadel ser integration som den mest grundlæggende samhandlingsform. Integration foregår hele tiden og er for det meste skjult for de fleste mennesker (i betydningen noget, man ikke lægger mærke til). Det er en naturlig proces, hver gang vi møder et andet eller andre mennesker. Integration er imidlertid på spil hver gang, vi optræder i en relation til et andet menneske eller får/erhverver os en position i fællesskabet. Og vedligeholdelsen af relationen handler om bekræftelse: behovet for bekræftelse ændrer sig; mennesker vokser fra en gruppe, man indgår i nye grupper med andre intentioner, og motivationen for at indgå i grupper varierer. Hos såvel Wadel (2008) som hos Scheff (1997) er social integration omfattende begreber, der ofte er funderet i emotioner mere end tænkning om relationer. Emotioner er afgørende for den måde, vi agerer overfor hinanden på i fællesskaber, hvorfor vi ikke kun kan tale om forandringer i fællesskaber (inklusion), idet vi i så fald ignorerer en af de vigtigste motivationsfaktorer for adfærd; nemlig emotioner. Som fænomener og begreber er både inklusion og

13 integration brede begreber, der dækker over mange forhold. Vi har kaldt det gruppers Janus-ansigt for at understrege, at inklusion og integration ikke altid er positiv, men kan rumme negative virkninger eller totalt opsluge eller objektgøre barnet. Afsluttende betragtninger Konklusionen er, at integration og inklusion er to overordnede processer, der foregår samtidig, men på forskellige vilkår. Forudsætningen for deltagelse er ikke kun inklusion, men også integration i et differentieret fællesskab i børnegruppen. Social integration indebærer både at fjerne barrierer i fællesskaberne og samtidig arbejde med at skabe motivation hos det barn, den unge eller de systemer, integrationen skal foregå i. Inklusion indebærer et fokus på rammen og en bekæmpelse eller fjernelse af barrierer for ekskluderede. Integration forudsætter inklusion. En person eller et system kan være inkluderet uden at være integreret, men en person eller et system kan ikke være integreret uden at være inkluderet. Integration er en nuancering, detaljering og ikke mindst komplicering af inklusion. Herudover betragtes et konkret arbejde med barnet og barnets motivation for deltagelse i sociale og læringsmæssige fællesskaber ikke som marginaliserende, men som differentierende! Hvad kendetegner processen? Integration er et spørgsmål om transaktionen mellem et barn, en ung og de omgivelser, barnet lever sit liv i. Vinklen er, hvordan forskellige typer integrerende miljøer producerer bestemte typer adfærd. I moderne kompleksitetsteori (Stevens & Hassett, 2007) vil man sige, at miljøet består af selvorganiserende processer mellem mennesker. Det miljø, et barn integreres i, må kendetegnes ved at tage hånd om alle de kvaliteter, barnet har, og arbejde med barnets motivation for at indgå i fællesskabet på ny måde. Integration foregår på flere hierarkiske niveauer med stigende kompleksitet. Det er altså vanskeligt at opretholde en simpel årsag-virkning-logik. Der er snarere tale om en gensidighed. Faktorer, der fremmer (og hæmmer) integration og inklusion, er til stede i ethvert miljø under en eller anden form, men faktorerne er ikke nødvendigvis i sig selv integrerede med hinanden, og miljøet fungerer derfor ikke altid optimalt. Miljøet skaber et rum, hvor dilemmaer og paradokser kan håndteres eller eksplodere. Håndteringen i praksis af disse dilemmaer og paradokser er afgørende for barnets mulighed for deltagelse. Overordnet set betragter vi forandringerne som et sporskifte; et skifte, der indebærer, at fokus flyttes fra personlige egenskaber hos barnet til barnets behov og motivation for fællesskabet samt fællesskabet i sig selv. Dette er bl.a. baseret på det faglige perspektiv, at børn i fællesskaber opfører sig på måder, som ikke nødvendigvis ses hos barnet isoleret. Det handler også om at få differentierede dele til at hænge sammen i en helhed, dvs. at håndtere balancen mellem det differentielle og det integrerende perspektiv, både organisatorisk, gruppemæssigt og individuelt. Vi ser denne bevægelse og hele inklusionsdebatten som et strategisk sporskifte. Og her er der brug for begreber, der kan differentiere tilstrækkelig præcist og metoder, der kan identificere god praksis. Som fænomen er inklusion og integration brede begreber, der dækker over mange forhold. Vi har kaldt det gruppers Janus-ansigt for at understrege, at inklusion og integration ikke altid er positiv, men kan også rumme negative virkninger eller totalt opsluge barnet. Om end der nu findes en stor mængde viden om gruppers Janusansigt, er der alligevel værdier, begreber og forestillinger om de ideelle opvækstvilkår for børn og unge, som savner efterprøvning i forskning og i praksis. 11

14 Litteratur 12 Baumeister, R. (2012). Need-tobelong theory. I: P. A.M. van Lange, A. W. Kruglanski & E. Tory Higgins (red). Handbook of theories of social psychology. London: Sage. Baumeister, R.F. & Leary M.R. (1995). The Need to Belong: Desire for Interpersonal Attachments as a Fundamental Human Motivation. Psychological Bulletin, 117 (3): Copeland, I.C. (2001). Integration versus segregation: the early struggle. British Journal of Learning Disabilities, 2, 1, Farrell, P. T., Howes, A. J., Jimerson, S.R. & Davis, S.M. (2009). Promoting Inclusive Practice in Schools: A challenging Role for School Psychologists. I T.B. Gutkin & C.R. Reynolds (2009). The Handbook of School Psychology. Wiley & Son. Foucault, M. (1991/1979). Governmentality. I Burchell, Gordon, & Miller (red.). The Foucault effect: Studies in governmentality Chicago: The University of Chicago Press: Gulløv, E. (1999). Betydningsdannelse blandt børn. København: Gyldendal. Harré, R. & Van Langenhove (red.) (1999). Positioning Theory: Moral Contexts of Intentional Action. Oxford: Blackwell. Hogg, M.A. (2005) Social identity. I M.R. Leary & J.P. Tangney (red.). Handbook of self and identity. N.Y.: Guilford Press. Hjörne, E. & Säljö, R. (2008). Att platsa i en skola för alla. Stockholm: Norstedts Akademiska Förlag. Juvonen, J. (2006). Sense of Belonging, Social Bonds, and School Functioning. I P. A. Alexander & P. H. Winne (red.). Handbook of Educational Psychology. Second edition. New Jersey: Lawrence Earlbaum Associates. Kristensen, O.S. (2013): Den komplekse anbringelse. København: Samfundslitteratur Luhman, N. (2002). Inklusion og eksklusion. Distinktion, 4, Scheff, T. (1997). A concept of Social Integration. Philosophical Psychology, 20, 5, Stevens, I. & Hassett, P. (2007). Applying Complexity Theory to Risk in Child Protection Practice. Childhood, 14, 1, Stokholm, A. (2006). At finde sin plads: Hierarki i børnegruppen på døgninstitution. I Kristensen, O.S. (red.). Mellem omsorg og metode. Viborg: PUC. Twenge, J.M. & Baumeister, R.F. (2005): Social Exclusion Increases Aggression and Self-Defeating Behavior while Reducing Intelligent Thought and Prosocial Behavior. In D. Abrams, M.A. Hogg & J.M. Marques (eds.). The social psychology of inclusion and exclusion. N.Y.: Psychology Press. Wadel, C. (2008). Innlemmelser i sosiale fellesskap. Sosiologisk tidsskrift, 16: Williams, K.D. & Govan C.L. (2005). Reacting to Ostracism: Retaliation or Reconciliation. I D. Abrams, M.A. Hogg & J.M. Marques (red.). The social psychology of inclusion and exclusion. N.Y.: Psychology Press.

15 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 social integration 13

16 14 CP skyldes en skade eller en dysfunktion i hjernen som følge af iltmangel, infektion, små blodpropper eller manglende ernæring. Hjerneskaden sker for 90% under graviditeten, for de resterende 10% sker skaden under fødslen eller kort tid derefter. Ud over motoriske vanskeligheder kan hjerneskaden påvirke den sensoriske, intellektuelle, psykiske og sociale udvikling (Michelsen et al., 2010). CP skal ses som et handicap, hvor motoriske, kognitive og sociale vanskeligheder har stor indflydelse på personens hverdag og livssituation (Esben, 2005). Hermed bliver hverdagsliv med CP noget, der handler om hele familiens livssituation.

17 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Forældres hverdagsliv med en teenager med Cerebral Parese helle østergaard, uddannelsesansvarlig terapeut, Fysioterapi og Ergoterapi Afdelingen, Aarhus Universitets Hospital I artiklen præsenteres en international artikelgennemgang fortaget inden opstart af et kvalitativt studie. Artikelgennemgangen er foretaget med henblik på at afdække international forskning i forhold til forældre, der lever et hverdagsliv med en teenager med Cerebral Parese. Herefter præsenteres det kvalitative studie indeholdende forskningsinterviews med seks forældre - tre forældrepar. I de kvalitative interviews udtrykker forældrene, at de lever et hverdagsliv med mange rutiner i spil, som er væsentlige for at få en hverdag til at fungere. På tværs af deres daglige livsførelse ses forbindelser til valg af job, karrieremuligheder, antal arbejdstimer og efteruddannelse. Det er for forældrene forbundet med saglige eller følelsesmæssige dilemmaer at tage i mod hjælp fra det offentlige hjælpesystem, specielt hvad angår hjælpere i hjemmet og modtagelse af tabt arbejdsfortjeneste. Det er vanskeligt for forældrene at finde ressourcer til fritidsinteresser, disse er enten er på stand by eller udøves i meget begrænset omfang. Forældrene anvender forholdsvis mange ressourcer på at samarbejde med det offentlige hjælpesystem og på at samarbejde med professionelle. Herudover er forældrene optaget af deres teenagers udvikling og læring på vej mod en voksentilværelse. hverdagens konkrete livsbetingelser Denne artikel er primært skrevet på basis af empiri i form af kvalitative semistrukturerede interviews med seks forældre tre forældrepar. For at afdække eksisterende viden indenfor feltet, som er forældres hverdagsliv med en teenager med Cerebral Parese (CP), præsenteres ligeledes en international artikelgennemgang fortaget inden opstart af det kvalitative studie. 15

18 16 Artiklens interesse skærpes omkring, hvordan familiernes fælles hverdag organiseres og omorganiseres. Der fokuseres på forældrenes dagligdags rutiner, herunder dagens forløb, praktisk arbejde, fordelingen af opgaver samt omsorg for teenageren med CP og eventuelle andre søskende. Den daglige livsførelse udvikles og forløber ikke af sig selv, men skabes af subjekternes aktiviteter og qua subjektets hverdagsliv sammen med andre mennesker. Hverdagsliv forstås som den helhed af mange forskellige handlesammenhænge, som den enkelte indgår i (Forchhammer, 2001). Forældre forstås som aktive individer, der fører en daglig livsførelse, hvor de reflekterer, tager beslutninger og handler, og på denne måde bliver de medskabere af samfundet, der omvendt skaber forældrene i forhold til de historiske, økonomiske og kulturelle rammer, de lever deres liv i. Det dominerende teoretiske perspektiv er kritisk psykologisk. Forældrenes daglige livsførelse anskues dermed ud fra et subjekt perspektiv, men også ud fra et kooperativt aspekt i forhold til deres fælles livsførelse i hjemmet i en familie med en teenager med CP. Familien er en central platform for børns opvækst, og forældrene er som udgangspunkt de mest betydningsfulde personer i barnets liv måske i særlig grad for børn med nedsat funktionsevne, da forældrene ofte får et koordinerende, udvidet og livslangt ansvar. Teenagerne i denne undersøgelse kan stort set ikke være alene hjemme, hvilket betyder, at forældrene sjældent foretager sig noget spontant, fordi der altid skal en planlægning til. Livsførelse i familien er ikke uproblematisk, roller forhandles og genforhandles og familielivet struktureres indenfor et potentielt konfliktuelt fællesskab (Kousholt, 2006). Først følger en kortfattet opsummering af de væsentligste internationale artikler indenfor feltet. Der er i 2011 søgt på internationale søgebaser inden opstart af det kvalitative studie med henblik at få et overblik over forskning indenfor feltet. Der er gennemgået abstrakts for de seneste fem år og udvalgt artikler med relevans for problematikken. Her ud fra er der i de udvalgte artikler fundet andre interessante referencer. International artikel gennemgang forældrenes situation Mange af de fundne artikler omhandler effekt af faggruppers intervention, børn og unges livskvalitet samt afprøvning af forskellige måleinstrumenter og tests. Disse artikler er fravalgt med begrundelse i sigtet med søgningen, hvilket er at søge viden om forældres hverdagsliv med et barn eller en teenager med CP. Der er udvalgt 21 artikler, der har relevans for problemstillingen. På baggrund af udvalgte artikler viser undersøgelser, at forældrenes situation med et barn med CP kan have betydning for forældrenes helbred såvel fysisk som psykisk, at det har betydning for deres frihed og uafhængighed samt for familiens finansielle stabilitet og velbefindende. Forældrenes helbredstilstand er som udgangspunkt ikke af interesse for studiet, med mindre forældrene selv bringer det i spil under interviewet. Men der bliver spurgt ind til de øvrige resultater og pointer fra litteraturgennemgangen i interviewet. Et review med fokus på faktorer relateret til adaptionsprocessen for forældre, der har børn med CP, omfattende 22 artikler konkluderer, at adaptionsprocessen forandrer sig på baggrund af barnets udvikling og forskellige stadier af familieliv set over tid (Rentinck, Ketelaar, Jongmans, Gorter, 2006). Hvis man vil forstå mere om denne proces, er der behov for flere longitudinelle studier, da de fleste af de 22 undersøgelser er tværsnitsstudier. Nogle af studierne i reviewet peger på, at der er forskel på fædre og mødres reaktioner på, at deres barn har et handicap. Det er ikke et primært fokus for dette kvalitative studie, men jeg vil være opmærksom på, om der optræder kønnede betydninger i mit empiriske materiale. I et andet af disse studier fandt Lin (2000), at familier med små børn og førskolebørn havde flere cooping-strategier i forhold til at søge information og søge eksterne ressourcer end forældre med unge. Et tyrkisk studie viser, at en femtedel af i alt 103 mødre oplevede bebrejdelser fra deres familie i tilknytning til at have fået et barn med handicap (Sen & Yurtsever, 2007). Det er væsentligt for professionelle at have viden om, at dette kan forekomme, idet det kan have betydning for

19 planlægning af indsatser, men det har kun begrænset relevans for dette studie, da der ikke indgår forældre af anden etnisk herkomst blandt informanterne. Et amerikansk studie, hvor 485 børn og unge i alderen 2-21 år med CP og deres omsorgspersoner (80 % mødre) deltog, viser, at forældre til skolebørn og forældre til unge med CP bekymrer sig om skole færdigheder og ungdomsudvikling hen mod tiden for valg af uddannelse eller arbejde (Chiarello, Palisano, Maggs, Orlin, Almasri, Kang, Chang, 2010). Forældre til teenagere og unge voksne fokuserer desuden på nødvendigheden af, at deres børn separerer sig fra familien og etablere relationer og får venner. Forældre til unge med gangfunktion er optaget af, at deres barn deltager i fysisk aktivitet. Forældre til unge med større begrænsninger (Gross Motor Function Classification System (GMFCS) niveau 4 og 5) har prioriteter for daglige færdigheder og er i fare for at bruge færre ressourcer på den unges behov for at være produktive og have fritid. 25 % af forældre i dette studie giver udtryk for, at de har brug for hjælp til at finde lejrskole, sportsaktiviteter samt social og fritidsaktiviteter til deres børn. Et andet amerikansk studie (Palisano, Almarsi, Chiarello, Orlin, Bagley, Magg, 2009) viser ikke overraskende, at det samlede antal af ydelser eller det hjælpebehov, som familierne har, er forskelligt afhængig af barnets eller den unges GMFCS-niveau. Forældre til børn og unge med CP, der går uden hjælpemidler, udtrykker færre behov for hjælp, sammenlignet med forældre til børn og unge, der har begrænset gangfunktion eller anvender kørestol. Sidstnævnte forældregruppe efterspørger større behov for information, støtte, socialservice og finansielle behov. Forældrenes hjælpebehov er således tæt forbundet med barnets grad af funktionsnedsættelse vurderet ud fra GMFCS. Det kunne være et relevant pejlemærke for kommunernes socialrådgivere i bestræbelsen på at hjælpe på basis af behov for hjælp, men der er for mig at se behov for at supplere med en bredere familiecentreret forståelse og indsats. Endelig viser et studie ifølge Luft & Kochs, citeret i Marn & Kock (1999), at forældrenes involvering i teenagerens udvikling og læringsproces på vej mod et voksenliv kan få betydning for forældrene i form af vanskeligheder i forhold til at forandre deres egne livsmål, ligesom genforhandling af familie roller ofte er påkrævet. Det er ikke blot en forandringsproces for teenageren, men også en følelsesmæssig proces for forældrene, der skal arbejde med successivt at give mere slip på den unge (Marn & Kock, 1999). Dette aspekt har direkte interesse i relation til dette studies sigte, der forventes at kunne bidrage med supplerende viden herom. Der blev ikke fundet artikler omhandlende forældres organisering og reorganisering af deres hverdagsliv på tværs af kontekster, som er fokus for de kvalitative interviews. Kvalitative interviews I det følgende fremlægges en komprimeret analyse og diskussion af de kvalitative forskningsinterviews med tre forældrepar, der har en teenager med CP med svære vanskeligheder svarende til GMFCS-niveau 4 og 5. Ud fra gennemlytning af interviews og transskribering fremkommer temaer, som i nogen grad lapper ind over hinanden. Under interviewet og under gennemlytningen er jeg særlig interesseret i betydninger, betingelser og begrundelser, hvilket kaldes en BBB-analyse og udgør et grundlæggende kritisk psykologisk analysegreb. Familiens daglige livsførelse På hverdage ringer vækkeuret kl hos familie 1, og den ældste søn, Thomas, bliver vækket kl Herefter er forældrene begge travlt beskæftiget med praktiske opgaver primært relateret til at hjælpe Thomas, da han skal have hjælp til alt, indtil han kører med taxa kl Thomas kommer hjem igen omkring kl. 15 undtagen mandag og fredag, hvor det er kl. 14. Mor (Birte) arbejder til kl. 13, og tiden, indtil Thomas kommer hjem, bruger hun typisk på at spise, gå tur med hunden eller handle ind på vejen hjem fra job. Thomas store behov for hjælp har betydning for forældrenes hverdagsliv. Mor fortæller: Man kan jo godt mærke, at det vi foretager os det er sjælden noget spontant, der skal noget tilrettelæggelse til man skal være sikker på, at der er en hjælper 17

20 18 hos Thomas eller at Lars kommer hjem idet vi ikke bare kan gå fra ham vi er nødt til at være der, når taxaen kommer. Med forældrenes fortællinger træder der et billede frem af en presset hverdag i hjemmet med mange praktiske gøremål, der dels er knyttet til et almindeligt familieliv og dels til alt det ekstra og særlige, der gør sig gældende med en teenager med CP i familien. Sædvanlige familier har en forholdsvis presset hverdag, mens børnene er små, men sædvanligvis bliver børnene forholdsvis hurtigt mere og mere selvhjulpne, og dermed aftager belastningen og bundetheden successivt. For forældre med en teenager med CP er det snarere omvendt, idet små børn med svære handicaps er relativt nemme at håndtere, men de bliver større og tungere og har stadig et meget stort pleje- og omsorgsbehov samt brug for en særlig hjælp til deres udvikling og læring i dagligdagen. Dette skaber nogle særlige muligheder og begrænsninger i forældrenes daglige livsførelse, hvor de eksempelvis skal organisere sig ud af, at deres teenager har et stort hjælpebehov, at forældrene skal deltage i mange møder og lægeundersøgelser, samt sørge for at el-kørestol og computer m.m. bliver repareret og endelig omorganisere i forhold til en del uforudsete hændelser. Det nok det, der trykker os mest lige nu, det er at vi han ikke sover om natten, vi er inde ved ham 4-6 gange i løbet af natten vi er ikke nye mere, kan vi mærke. Det øgede behov for at få løst de ekstra opgaver og for at have en fleksibilitet i forhold til arbejdslivet sikres konkret af mødrene. Familien kan ses som en kønnet betydningsstruktur, hvor igennem forældrene som medlemmer skaber sig selv som mødre og fædre (Kousholt, 2006). Forskellen mellem kønnene træder frem med forbindelse til de to mødres deltidsarbejde, der betyder, at de har mere tid i hjemmet til praktiske opgaver og omsorgsopgaver. Forældrenes valg af, at det er mødrene, der varetager deltidsarbejde, kan ses som udtryk for et bevidst valg foreneligt med en traditionel kønsfordeling. Igennem disse organiseringer skabes en kønnet fordeling af opgaver og ansvar. Selv om forældrene i den ene af de tre familier pointerer, at de er meget fælles om opgaverne, er det moderen, der er i hjemmet sammen med deres søn det meste af tiden. Man kan spørge: Er det offentlige hjælpesystem medvirkende til at støtte en bestemt organisering af familien som praksisfællesskab? Kunne det være mere hensigtsmæssigt, at familierne selv fik mulighed for at vælge deres støtte- og omsorgsordning modsat ordninger, der styrer i bestemte retninger? Fædrene fremstår lidt mere udadrettede og lidt mere aktive i forhold til fritidsinteresser og lidt mere rettet mod at skabe rum til sig selv. Det ser ud til, at mødrene prioritere dette til sidst i organiseringen af familiens liv. Eller måske finder mødrene rum til sig selv på andre måder eller andre steder? Der er forskel på i hvor høj grad, de tre familier har netværk, der kan hjælpe dem, men de der har, tillægger det stor betydning. Forældrenes oplevelse af at have hjælpere i hjemmet Lars: Jeg tror meget, at selvfølgeligt er der fysisk aflastning men jeg tror mere, at det er det mentale med at du ved, når du tager af sted, så er der en anden, der hjælper ham, så du ikke efterlader ham, og du har heller ikke dårlig samvittighed over, at han bare sidder, for nu kan han nogle ting og kan tage initiativ til noget, så det er nu rart, at der kommer nogen andre kræfter ind. Birte: Vores hverdag er også præget af, at vi har en fremmed i huset, men det er de selvfølgelig ikke Thomas hjælpere altså vi går ikke lige i gennem stuen i underbukser, er blevet bedre til det, men det har taget rigtig, rigtig lang tid, fordi man følte, at man skulle være i gang og lægge vasketøj sammen eller gøre et eller andet, tage ud af huset for hvis Thomas havde en hjælper, så måtte det være

21 fordi, vi ikke selv havde tid til at hjælpe ham Jeg tror, at hvis Thomas får en fuldtidshjælperstilling, så er det heller ikke sikkert, at de skal sidde og spise med ved alle måltiderne, for der er en anden snak, når vi sidder selv, end når der sidder en hjælper. Helle: Nej, nej, nu har jeg det ikke dårligt med det, men som sagt. Jeg betragter det nok mest som sådan en barnepige, dvs. når jeg er hjemme, så skulle hun gå... fordi så var jeg der jo. Men nu kan jeg sagtens se, og synes det er rigtig dejligt, når der er en her. Det giver forældrene handlemuligheder, at samfundet tilbyder hjælpere, der igen har betydning for familien som handlesammenhæng og social praksis. Der opstår dog et dilemma, idet forældrene på den ene side har øje for, at tilbuddet giver dem og deres teenager handlemuligheder, og at de har behov for hjælpen, samtidig med at de føler sig begrænsede af det og tænker, at de burde klare opgaverne selv, i hvert fald hvad angår omsorgsopgaverne. Det er et af de steder, hvor det danske velfærdssamfund er forholdsvis unikt, idet samfundet tilbyder at tage aktivt ansvar for omsorgsopgaver, som sædvanligvis ligger i familien. Overordnet set peger interviewene på, at det er mødrene, der har de største vanskeligheder med at vænne sig til at have en hjælper i huset. I familie 1 og 2 er det mødrene, der qua deres betingelser med deltidsarbejde tilbringer mest tid i hjemmet, og dermed er det måske mest deres rolle som mødre og deres organisering omkring hjemmet, der bliver mest udfordret i situationen. Hjælperen gør det, mødrene burde tage sig af. Moderen i familie 1 er eksempelvis optaget af at etablere fællesskab i familien og ser en fremmed person i familien fx siddende ved spisebordet om aftenen, som forstyrrende for fællesskabet. I familie 3 begrunder moderen, at der skal være ryddes ekstra op i hjemmet, når der kommer hjælper, hvilket viser, at hun ud over, at hun har hovedansvaret for omsorgsarbejdet med datteren også føler sig ansvarlig for, at der ser pænt ud i hjemmet og dermed for det huslige arbejde. Det kræver således en ekstra indsats at tage imod hjælpen. Samtidig kan der med tilbuddet om hjælpere i hjemmet være fare for, at der kan ske en kolonisering af forældrenes livsverden og dermed en invasion af det private rum. Dilemmaet udfolder sig i bindeleddet mellem individet og samfundet, når hjælperen kommer, som en lønnet person og repræsentant fra samfundet ind i den sociale praksis, som familien udgør, og udfører omsorgsopgaver, som sædvanligvis udføres af deltagerne i den givne praksis. Det private rum kan dermed blive invaderet og bl.a. give anledning til personale politiske udfordringer. Forældrenes arbejdsliv Der er en stor beskæftigelsesgrad blandt informanterne idet fem personer ud af seks arbejder. Tre af forældrene giver udtryk for, at de sandsynligvis ville have et andet job, hvis situationen havde været en anden. Mødrene i familie 1 og 2 er på nedsat tid og får tabt arbejdsfortjeneste, og det har haft betydning for deres jobmuligheder. Helle: Jeg ville i hvert fald ikke have været der, hvor jeg var. Fordi så få timer ville jeg ikke have haft, hvis ikke jeg havde fået tabt arbejdsfortjeneste. Deltidsansatte har sædvanligvis ikke samme muligheder for at avancere som fuldtidsbeskæftigede, og en lavere løn har betydning for deres hverdagsliv, fx betydning for og forbindelse til hvad de kan foretage sig i fritiden, og hvor mange og hvor dyre ferier de kan tage på. Ydermere har alle mødrene store overvejelser omkring deres arbejdssituation, når deres teenagere fylder 18 år, og de dermed mister deres tabte arbejdsfortjeneste. To mødre får brug for at arbejde mere og søge nye jobs, hvis de skal bevare deres indkomst, hvor den tredje ikke har turdet tage imod tilbuddet om tabt arbejdsfortjeneste af frygt for at komme i den usikre jobsituation, når hendes datter bliver 18 år. Fire af forældrene giver udtryk for, at de ville have haft en anden karriere, hvis de havde været i en 19

Inklusion er en global idé med flere dagsordener. I denne artikel fokuseres der på nogle af de

Inklusion er en global idé med flere dagsordener. I denne artikel fokuseres der på nogle af de GLOBAL IDÉ tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Formål Deltagelsens potentialer og faldgruber social integration ole steen kristensen, professor, Psykologisk

Læs mere

Forældres hverdagsliv med en teenager med Cerebral Parese

Forældres hverdagsliv med en teenager med Cerebral Parese tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 tema: Deltagelse og udsathed Gjallerhorn 18 Forældres hverdagsliv med en teenager med Cerebral Parese CP skyldes en skade eller en dysfunktion i hjernen som

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

APPROACHING INCLUSION

APPROACHING INCLUSION FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017

Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere

Læs mere

DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET

DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET DEN VANSKELIGE OVERGANG TIL VOKSENLIVET FOR TIDLIGERE ANBRAGTE BØRN OG UNGE EN BARNDOM PRÆGET AF OVERGANGE Anbragte børn bliver udsat for flere overgange, som bliver en del af deres liv. 1. Overgangen

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune

Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive

Læs mere

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune ÆLDREPOLITIK Ældrepolitik for Norddjurs Kommune 2017-2021 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 3 Menneskesyn og kerneværdier 4 Det gode ældreliv er at kunne selv 6 Det gode ældreliv er at bestemme selv 8 Det gode

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. Inklusion Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion kan meget kort defineres som: Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne. For SFOèrne i Hvidovre betyder

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen

Velkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Anette Nielsen Videncenterkonsulent Socialrådgiver MSI Lektor NVIE Forskning, Innovation og Videreuddannelse

Anette Nielsen Videncenterkonsulent Socialrådgiver MSI Lektor NVIE Forskning, Innovation og Videreuddannelse Anette Nielsen Videncenterkonsulent Socialrådgiver MSI Lektor NVIE Forskning, Innovation og Videreuddannelse anni@ucsyd.dk 72662518 Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion // National Research

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis

Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis 1 Sundhed Trivsel Natur i Pædagogisk praksis KIBS KONFERENCE, SKOVSKOLEN I NØDEBO DEN 10.11.2017 KAREN WISTOFT, PROFESSOR, PH.D., DPU/AARHUS UNIVERSITET 2 Oplæggets indhold I. Pædagogisk værdiafklaring

Læs mere

Dagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring

Dagtilbuddet på Sødisbakke har i denne form eksisteret i årtier og er i høj grad bygget op omkring Notat Fremtidens dagtilbud på Sødisbakke Mission Der har gennem de seneste år været stor politisk og samfundsmæssig bevågenhed omkring beskæftigelsesindsatsen i Danmark herunder også den indsats, der ydes

Læs mere

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL)

IND I FÆLLESSKABET JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) IND I FÆLLESSKABET (AU) CHARLOTTE RIIS JENSEN (AU/ABSALON) METTE MOLBÆK (AU/VIA) MARIA CHRISTINA SECHER SCHMIDT (AU/METROPOL) INKLUSION: RETTEN OG PLIGTEN TIL DELTAGELSE Sikre alle elevers ret til deltagelse

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet.

Socialfag Intern fagprøve Opg. 3. Intern fagprøve. Socialfag Maj opgave 3. Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet. Intern fagprøve Socialfag 29. 30. Maj 2006 opgave 3 Voksne med nedsat funktionsevnes livskvalitet Side 1 af 7 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 PRÆCISERING... 3 2.1 PROBLEMFORMULERING... 4 2.2 FELT... 4 3.0 LIVSKVALITET...

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg

Fælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog?

Men hvad er det mere præcist, som er forandret, og hvad kan vi, som arbejder med andre velfærdsområder, egentlig lære af en børnehavepædagog? I en kort artikel på næste side beretter vi om Iben, der er pædagog i børnehaven Den blå planet i Odense Kommune. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvordan medarbejderrollen som børnehavepædagog

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Egebjerg Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn Definition: Inklusion er at undgå eksklusion Børn skal opleve sig som en del af et fællesskab Skift fra individfokus til fællesskabsfokus

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST ODDER KOMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK FÆLLES ANSVAR SAMMEN OG PÅ TVÆRS INDLEDNING I Odder Kommune har vi høje ambitioner for alle børn og unge. Alle børn og unge skal gives de bedst mulige betingelser

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik

BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Den socialpædagogiske. kernefaglighed

Den socialpædagogiske. kernefaglighed Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk Kontekstualisering Børn & Barndomsliv Moderne barndomsvilkår Dobbeltsocialisering Sommerfuglemodellen Forældresamarbejde Børne(sam)arbejde

Læs mere

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi 1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens

Læs mere

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt Selma Marie 27. november 2017 Lektor Inge Wilms, PhD 1 Inge Wilms, Ph.D. Lektor og leder af BRATLab (Brain Rehabilitation, Advanced Technology and Learning

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG

MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG MARGINALISEREDE UNGES FORTÆLLINGER OM SKOLE OG HVERDAG Lærere, pædagoger og marginaliserede unge muligheder og udfordringer i arbejdet med marginaliserede unges sociale kapital Oplæggets indhold En kort

Læs mere

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde

Læs mere

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner

WORKSHOP. Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner WORKSHOP Daginstitution og sundhedspleje på 0-6 årsområdet samarbejde om inklusion på tværs af institutioner KIRSTEN ELISA PETERSEN, LEKTOR, PH.D. LARS LADEFOGED, PH.D.-STIPENDIAT KORNELIA KRAGLUND, VIDENSKABELIG

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013

ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 ODSHERRED KOMMUNE BØRNEPOLITIK 2011-2013 Børnepolitik i Odsherred Kommune. Ifølge lov om Social Service skal alle kommuner have en sammenhængende børnepolitik, der beskriver, hvordan kommunen sikrer sammenhængen

Læs mere

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR

FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere