Forskningsstrategirapport for Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsstrategirapport for Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK)"

Transkript

1 Forskningsstrategirapport for Institut for Kunst- og Kulturvidenskab (IKK) 1. Forskningsprofil og status 2. Forskningsstrategiske mål 3. Forskningsstrategiens indholdsmål 4. Forskningsstrategiens organisatoriske indsatser 5. Forskningsstrategiens administrative indsatser 6. Opmærksomhedspunkter 1. Forskningsprofil og -status Institut for kunst- og kulturvidenskab (IKK) er resultatet af en længere sammenlægningsproces og fra 2007 finder man ved instituttet fire afdelinger, Litteraturvidenskab og Moderne kultur og kulturformidling, Musikvidenskab (m. Dansevidenskab), Kunsthistorie og Visuel Kultur samt Teater og Performance Studier. Instituttets eksisterende forskningsprofiler udgør et bredt og mulighedsfyldt reservoir for forskningsstrategisk udvikling med udgangspunkt i kunst- og kulturvidenskaberne. Forskningen ved IKK retter sig på den ene side mod den enkelte kunstart inden for fagene kunsthistorie, litteraturvidenskab, musikvidenskab, dansevidenskab, teater- og performancestudier samt visuel kultur. På den anden side retter forskningen sig mod det indbyrdes samspil mellem kunstarterne og mod deres sammenhæng med afgørende tendenser i kultur og samfund. Med dette udgangspunkt står forskningen ved IKK i tæt dialog med den internationale udvikling af såvel historiografi som kulturstudier i anden halvdel af det 20. århundrede. Forskningen har endvidere fokus på områdestudiernes og hverdagslivets kulturer, samtidens kunstdiskurser og dermed på samfundslivets kulturfænomener. En række af IKK's vigtige forskningsfelter ligger i spændingsfeltet mellem et såkaldt 'smalt' og 'bredt' kulturbegreb. Det gælder i arbejdet med kulturhistorien og kunstarterne, og det gælder i arbejdet med samtidens kultur- og kunstfænomener. Udvidelsen af kulturbegrebet i instituttets forskningsprofil til det 'brede' kulturbegreb afspejler udviklingen gennem anden halvdel af det 20. århundrede, ikke mindst i den europæiske velfærdsstat i dens forskellige former. Her har nøgleordene været kulturel demokratisering og bred adgang til kunst og kultur. Hvis man vil forstå kunst og kultur, må man forstå, hvordan samfundsliv og politik gradvis er blevet mere og mere 'kulturelle' fænomener. Men man må også forstå, hvordan kunst og kultur i praksis fungerer som vigtige fora for samtidens sociale og politiske dagsordener. Forskningsindsatsen ved IKK er således karakteristisk ved at kombinere en fortsat udvikling af kundskab om de kunstneriske former og kulturelle traditioner i hele deres historiske dybde, med en målrettet forskningsindsats, der omfatter kunstens og kulturens rolle og funktion i en globaliseret vidensøkonomi. Kunst- og kulturforskningen ved instituttet sætter fokus på traditionens vilkår og muligheder i de post-industrielle samfund, 1

2 hvor kultur, identitet og kreativitet er blevet centrale politiske og økonomiske faktorer, og på den kritiske analyse af forholdet mellem ideologi, økonomi og samfundsliv i historiske og aktuelle kunstneriske og kulturelle fænomener. Større forskningsmæssige udmøntninger af fokusering på udveksling mellem kunstarterne og et bredere kulturfelt er bl.a. performativitet og performance; bystudier; forholdet mellem politik og kultur; avantgarde-studier; auditiv kultur, samt forskning i kulturens rammebetingelser (offentlighedsformer, kulturinstitutioner, kulturformidling, kulturpolitik, kulturadministration). Disse og en række andre forskningsaktiviteter vidner om IKK s forskningsmæssige bredde og alsidighed samt om instituttets dynamisk fagligt miljø, hvor enkeltpersoner og grupper engagerer sig ved egen kraft både inden for deres respektive fagligheder og på tværs af dem Forskning v. IKK s fag Musikvidenskabs forskningsprofil er kendetegnet ved et kerneområde som dækker den europæiske musiks historie fra middelalderen til samtiden, idet det geografiske interesseområde udvides, efterhånden som det kulturelle verdensbillede udvides, som det sker i det historiske forløb fra middelalderen til vor tid. Musikhistorie omfatter såvel kompositionsmusik som populærmusik, og faget inddrager i stigende grad discipliner som musiketnologi som med- og modspiller i forhold til musikvidenskabens traditionelle metoder og genstandsområder. Musikvidenskab lægger desuden vægt på stor bredde i den analytiske og metodiske tilgang til forskningsemnerne, ligesom udviklingen af musikteori og analysemetoder i såvel systematisk som historisk perspektiv er højt prioriterede felter, der er af afgørende betydning for udviklingen af fagets kerneområde. Kunsthistories forskningsprofil er kendetegnet ved synergien mellem historiske, teoretiske og analytiske undersøgelser af et bredt historisk, kulturelt og emnemæssigt genstandsfelt, der strækker sig fra antikken til samtiden, og dækker arkitektur, design, maleri og skulptur såvel som nyere medier som performance, fotografi, video samt massekulturelle visuelle medier. Fokus ligger primært på dansk og vestlig kunsthistorie, men i stigende grad forsøges globale perspektiver inddraget. Visuel kulturs forskningsprofil er kendetegnet ved en bred interesse for massekulturens visualitets- og billedformer, herunder især den nyere tids centrale placering af visualiteten inden for en globaliseret mediekultur i form af Internettet og digitale medier samt inden for oplevelsesøkonomien og begivenhedskulturen generelt. På en række områder deler Visuel Kultur og Kunsthistorie genstandsfelt, og der foregår en række frugtbare udvekslinger mellem de to forskningsgrene af billedvidenskaben. Teater og Performance Studiers forskningsprofil er kendetegnet ved to parallelle spor: Det ene er studiet af teater som kunstart og samfundsfænomen. Det vil sige studiet af teaterværker, -tekster og -forestillinger samt af det der omgiver dette i samfundet såvel historisk som i nutiden. Det andet område er studiet af begivenheder, hvor der indgår et element af fx iscenesættelse, rollespil, scenografi etc., samt studiet af andre typer af fænomener under anvendelsen af den optik, de metoder og teorier, der udspringer af teater og performance studier. Centralt står således undersøgelser af her-og-nu begivenheder, live-begrebet og det performative aspekt af samtidskulturen. Litteraturvidenskabs forskningsprofil er kendetegnet ved, på tværs af historiske og kulturelle grænser, at undersøge det indbyrdes samspil mellem forskellige former for 2

3 litteratur og deres sammenhæng med afgørende tendenser i kultur og samfund fra antikken frem til i dag. Den europæiske kulturhistorie er et vigtigt område for forskningen, men i en række henseender er stofområdet blevet udvidet, således at et globalt perspektiv i stigende grad præger forskningen. Litteraturvidenskabs forskningsprofil er desuden karakteriseret ved den tætte vekselvirkning med Moderne kultur- og kulturformidling, hvilket blandt andet udtrykker sig ved, at en række forskere er tilknyttet begge fagområder. Moderne kultur- og kulturformidlings forskningsprofil er kendetegnet ved, på tværs af historiske og kulturelle grænser, at undersøge kunstarternes indbyrdes samspil og deres sammenhæng med afgørende tendenser i kultur og samfund primært fra det 19. århundrede og frem til i dag. Den europæiske kulturhistorie er et vigtigt område for forskningen, men i en række henseender er stofområdet blevet udvidet, således at et globalt perspektiv i stigende grad præger forskningen. Moderne kultur- og kulturformidlings forskningsprofil er desuden karakteriseret ved den tætte vekselvirkning med Litteraturvidenskab, hvilket blandt andet udtrykker sig ved, at en række forskere er tilknyttet begge fagområder. Dansevidenskabs forskningsprofil er kendetegnet ved bredden i danseforskningen både med hensyn til fagets genstand (der omfatter folkelige, populære, sceniske danseformer) og til de mange forskningstraditioner, som er repræsenteret i den aktuelle dansevidenskab (kunstneriske/æstetiske, socio-/etno-/antropologiske samt idræts/bevægelsesteoretiske traditioner). 2. Forskningsstrategiske mål Overordnet er det IKK's forpligtelse at fastholde og udvikle en dybtgående, internationalt opdateret forskning med udgangspunkt i instituttets fagområder. IKK's forskningsstrategi understøtter udviklingen af en fælles og åben platform for instituttets bidrag til den internationale kunst- og kulturvidenskabelige forskningshorisont. Den gennemgående strategiske interesse i udviklingen af en sådan platform er at udnytte instituttets forskningspotentiale til at udvikle de enkelte, traditionelle discipliners problemstillinger og metodologier i dialog med det kunst- og kulturvidenskabelige felt samt i udveksling hermed at konsolidere tværdisciplinære forskningsplatforme. Feltet for denne forskningspraksis er kunst- og kulturvidenskabelige problemstillinger; fokus etableres gennem enkeltstudier og kollektive projekter inden for de traditionelle discipliner, på tværs af instituttets, fakultetets og universitetets fag og i samarbejder med andre danske og internationale universiteter og uddannelsesinstitutioner, samt med andre samfundsmæssige sektorer med henblik på bl.a. kunstneriske og sociale praksisformer samt udviklings- og formidlingsprojekter. IKK s forskningsmål er At øge forskningspublikation i fagfællebedømte tidsskrifter og på nationalt og internationalt anerkendte bogforlag. At styrke internationaliseringen gennem samarbejder og partnerskaber i forskningsprojekter og netværk og gennem inddragelse af udenlandske partnere i instituttets kerne- og satsningsområder samt gennem konferencer, workshops eller seminarer med international deltagelse. At stimulere forskningsmiljøerne, herunder udvikle interdisciplinære forskningsområder. 3

4 At øge antallet af og kvalificere ansøgninger om forskningsstøtte fra nationale og internationale programmer. At kvalificere forsknings- og projektledelse i forbindelse med instituttets forskningsorganisation og organiseringen af instituttets forskningsmiljøer IKK's strategi for forskningen er formuleret i Indholdsmæssige forskningsmål findes i en række åremålsbestemte satsningsområder, der ud fra en fælles formuleret forskningspolitik (bottom-up) angiver forskningsområder med særlige udviklingspotentialer og særlig vægt for instituttet. Satsningsområder omfatter såvel eksisterende projekter som projekter under udvikling. Forskningsorganisatoriske indsatser vedr. forskningsmiljø, internationalisering, rekruttering, finansiering, samt forskning i undervisning og forskningsformidling Forskningsadministrative indsatser vedr. understøttelse og projektering af indholdsmæssige forskningsmål 3. Forskningstrategiens indholdsmål IKK's forskningsstrategiske indholdsmål er at konsolidere og videreudvikle den forskning, som instituttet i en årrække har leveret nationalt og internationalt på en række kerneområder; disse områder skal understøttes og fokuseres. De aktuelle forskydninger i kunstens og kulturens rolle i en globaliseret vidensøkonomi kræver desuden en målrettet forskningsindsats fra instituttets side. Et vigtigt redskab i konsolidering og udvikling af IKK's forskning er en række satsningsområder, som omfatter både eksisterende forskning inden for instituttets kerneområder og udviklingsområder for instituttets forskningsindsats. Satsningsområder for forskningen på IKK er åremålsbestemte. Oparbejdelse af nye områder og organisering af eksisterende satsningsområder er beskrevet i afsnit 5. I de kommende år er satsningsområder for forskningen v. IKK: 3.1. Samtidens kulturliv Satsningsområdet etablerer en fælles platform for en række forskningsprojekter, hvoraf mange inddrager historisk stof som det nødvendige grundlag for at forstå nutidige problematikker og fænomener. Siden Anden Verdenskrig har fremkomsten af en mangfoldighed af crossovers og blandformer gjort grænserne mellem de kulturformidlende institutioner og de forskellige æstetiske grunddiscipliner mere porøse. Parallelt hermed er der opstået forbindelser mellem kunstarterne, som de traditionelt er blevet defineret inden for de æstetiske fag, og massekulturen, hverdagskulturen og informationsteknologierne, som de er blevet undersøgt inden for kulturstudier, kulturantropologien og sociologien samt nye mediestudier. Ved siden af finkulturen som det traditionelle genstandsfelt har IKK igennem de sidste årtier også inddraget massekulturen og udvidet perspektivet til at favne mere rummelige sociologiske og antropologiske begreber om kultur som en hel livsform, som hverdagsliv, 4

5 såvel som synspunkter på kulturens samfundsmæssige rolle. Denne udvikling skal satsningsområdet styrke. Samtidens kulturliv lægger vægt på det samlede kulturbillede og samspillet mellem forskellige udtryksformer, medier og kulturer, men der vil naturligvis også blive arbejdet med de enkelte områder: billedkunsten, teatret, musikken og litteraturen og disse kulturelle erfaringsbearbejdningers rolle i en globaliseret verden. Eftersom intermediale og interkulturelle fænomener fordrer metodisk og teoretisk fornyelse, udgør videnskabsteoretisk refleksion en vigtig dimension. Satsningsområdet vil især fokusere på fire delområder, som også internationalt befinder sig i en dynamisk udvikling: - bykultur, forstået som den humanvidenskabelige udforskning af byen som sfære for social forandring og kulturel kreativitet og erfaringsdannelse med henblik på at tilføje noget nyt og vigtigt til den objektiverende byopfattelse som trives i arkitektur, byplanlægning og bysociologi - hverdagskultur forstået som studiet af amatørdrevne hverdagslige kulturformer som folkelige danseformer, amatørfotografi og brugerdrevne websites - digital kultur, forstået som studiet af de livsformer og blandinger mellem virkelige og virtuelle verdener, som opstår i informationssamfundet og udvikler sig i samspil med IT, internettet, trådløse net, nye medier samt digitale kommunikations- og kunstformer - auditiv kultur, forstået som studiet af bl.a. radio, lydkunst, implementeret musik, lydmiljøer, lyddesign og lyd i litteratur, teater og film Usamtidighed som historiografisk udfordring Med fokus på diskontinuitet og usamtidighed problematiserer og uddyber satsningsområdet vor forståelse af motivtradering, artefakternes historie og samtidens forskelligartede modtagelse og eksponering af denne historie. Mens begrebet samtidighed spiller på altings uundgåelige samtid og sam-væren, er det usamtidige umiddelbart, hvad det samtidige ikke er. Undersøger man imidlertid sagen nøjere opdager man, at samtiden polyhistorisk til enhver tid er fyldt med usamtidigheder og diskontinuiteter. Inden for de seneste år har der bl.a. i kunsthistoriske forskningsmiljøer været en stor interesse for det, der ikke passer ind i forestillinger om en bestemt periode, det, som kommer alt for tidligt eller alt for sent. Hertil kommer en optagethed af de ofte diskontinuerte og usamtidige forbindelser mellem de enkelte kunstarter og mellem kunsten og kulturhistorien. Parallelt hermed har der inden for det historiske arbejdsfelt været øget fokus på fortolkerens usamtidighed i forhold til værkets tid. Bag disse forsøg på at pejle en ny praksis i omgangen med historisk materiale ligger en række historiografiske og videnskabsteoretiske opbrud, betinget af vor aktuelle livsverden: Informationsteknologien gør, at vi kan være tilstede i flere usamtidige rum på samme tid og spørgsmålet bliver, om vi er samtidige med vor egen lokale samtid. Det samtidige er ikke længere nødvendigvis det nær- og tilstedeværende og heller ikke nødvendigvis noget fælles. Den erfaring bringer vi bevidst eller ubevidst med i vor omgang med det historiske materiale. 5

6 Det usamtidige har et kulturkritisk perspektiv som samtidighedens marginal. Her er det usamtidige det af forskellige samtider fortrængte. Usamtidighed kunne således også defineres som samtidens blinde punkt for f.eks. anakronistiske subkulturer (f.eks. transog migrationskultur). Undersøgelser af disse blinde punkter kaster til gengæld ikke blot lys over disse, men forskyder retroaktivt vor forståelse af det, der har fået plads i den af videnskaben vedtagne samtid. Inden for satsningsområdet vil interessen særlig samle sig om flg.: - Periodisering: Interessen for diskontinuitet og usamtidigheder i det samtidige rejser en række spørgsmål i forhold til periodiseringsproblemer og stilistika, herunder til holdbarheden af den betydning, man tilskriver forskellige historiske udtryksfigurer. - Hermeneutiske og/eller ikke-hermeneutiske tolkningsstrategier: Opmærksomheden overfor usamtidigheder indenfor den polyserielle, ofte diskontinuære historie, besindelsen på fortolkerens usamtidighed i forhold til værkets eller artefaktets tid og forskellige formidlingsstrategiske bestræbelser på at aktualisere og dermed samtidiggøre det usamtidige, rejser en række spørgsmål. - Museologi: Kunstmuseet samtidiggør og løsriver værkerne fra deres oprindelige tidslige kontekst for at objekterne kan få status som kunst. Reelt er der tale om en usamtidighedsgørelse i og med værkernes løsrivelsen fra den oprindelige kontekst. Hvilke konsekvenser har dette for vor historieforståelse Begivenhedskultur, innovation og design Udgangspunktet for satsningsområdet er undersøgelser af den tid/sted/rum-diskuterende oplevelseskarakter, det begivenhedspræg, der enten kan ses som et karaktertræk i mange kunst- og kulturformer eller udgør en optik, det er muligt at anvende på dem. Dette forstås som begivenheder, processer eller materialer, der konkret designes for et publikum, men inkluderer også at fx læseakten kan betragtes ud fra et begivenhedsperspektiv, samt endelig fokuseringen på det begivenhedsmæssige som et aspekt også af design og af værkbundne former som maleriet, romanen eller dokumentet. Kunst- og kulturforbruget tager ofte form af begivenheder, der tilbyder oplevelser af en særlig karakter for sit publikum. Den sanselige og tidsbundne erfaring, muligheden for at være deltager i et forløb, der fx kan afgrænses i tid og rum er således et væsentligt træk ved en række kulturformer, der tidligere ikke nødvendigvis var en del af dette felt. Satsningsområdet skal opdyrke feltet ved både at se på de kreative (innovative) processer, der er forudsætningen for begivenheden og materialet, på designprocessen og på den særlige sensoriske erfaring og den perceptionssituation, der etableres i det konkrete møde med materialet. Felter der vil indgå i den overordnede satsning er fx: - kunstformer med begivenhedspræg (Intervenerende kunst, installations- og performancekunst, performance, musikbegivenheder etc.) 6

7 - udstillings- og museumsbegivenheder (Museers begivenhedsorientering, eventdesignede udstillinger) - det spektakulære (Ørestaden, OL-åbninger, millenium-fejringen etc.) - ceremonier og ritualer (Nobelprisceremonien, celebritybegravelser etc.) - events (Kommercielle events, PR fremstød etc) To delelementer indgår desuden med hver sit fokus: Kreativ innovation og design. Mht. forskningen i kreativ innovation, skal tre områder dyrkes: 1. Kreativitets- og innovationsbegrebets teori og idehistorie samt dets forhold til begreber om innovation, begivenhed og dramaturgi. 2. Kreativitets- og innovationsbegrebets udtryk i kunst- og kulturhistorien, både historisk og i nutiden. 3. Kreativitets- og innovationsbegrebets tværfaglige baggrund. Satsningen på forskning i design er kendetegnet ved sin interdisciplinære karakter og her satses der især på: 1) Studier i nutidig dansk design og internationalt design i globalt perspektiv. 2) Historisk funderede, kunst- og kulturvidenskabelige studier i dansk design. Og endelig 3) Designteori. En teoretisk kvalificering i samspil med videreudviklingen af det designhistoriske felt og en erhvervsrettet profil Kultur og politik Satsningsområdet Kultur og politik har to dimensioner: - de politiske omverdensbetingelser for den kulturelle praksis samt den teoretiske og metodemæssige refleksion over disse omverdensbetingelser. Denne dimension omfatter kulturpolitikkens værdigrundlag (eksempelvis oplysning, dannelse, oplevelsesøkonomi, nationale og/eller multikulturelle identitetsopfattelser etc.), kulturpolitikkens redskaber (lovgivning og andre reguleringsformer, forvaltnings-, institutions- og støtteformer, økonomi, ophavsret mm.) og kulturpolitikkens receptionsprocesser (fx de erfaringsdannelser, erkendelses- og oplevelsesformer, selvforståelser, livsformer etc. der skabes i dialog med publikum). - den enkelte kunstneriske og kulturelle praksis som politisk praksis. Denne dimension omfatter det komplicerede samspil mellem kulturelle og politiske institutioner, ofte i et historisk perspektiv, tillige med den teoretiske og metodemæssige refleksion over dette samspil. Som eksempler kan nævnes den europæiske musiks udvikling fra 1400-tallets repræsentative offentlighed til det 21. århundredes globale verdensmusik, de Shakespeareske dramaers rolle og position i det elizabethanske England, historiemaleriets konstruktion af national identitet, den litterære repræsentation af kvinders rettigheder, etc. Satsningsområdet vil i høj grad belyse udvekslingen mellem de to dimensioner. Som eksempler på forbindelsen mellem kunstnerisk praksis og kunstens institutionelle omverdensbetingelser kan nævnes censurinstitutionens indholdsmæssige konsekvenser fra enevælde til fatwa, samtidskunsten som institutionsreflekterende og institutionsdestruerende praksis, kunstmuseet i den moderne oplevelseskultur, den monokulturelle/multikulturelle dimension i kulturpolitik og kulturreception. Prioriterede forskningstemaer inden for satsningsområdet vil være - identitetsopfattelser i europæisk og global kulturpolitik 7

8 - kulturpolitik og kulturreception i oplevelsessamfundet - kunstarternes konstruktion af det politisk imaginære - kunst-/litteraturhistorie og identitetspolitik: kanondannelser - musik som politisk betydningsbærende faktor i det 20. århundredes Europa - de digitale mediers kulturelle og politiske potentiale Kulturmøder og globalisering Blandt de fremherskende paradigmer i den kultur- og kunsthistoriske forskning er der to arvestykker fra 1800-tallet. Den nationalhistoriske orientering og den åndshistorisk prægede stil- og formhistorie. Over for disse tendenser, som stadig er virksomme, står det fokus på interaktioner mellem kulturelle formationer, som på den ene side fremtvinges af globalisering, migration og andre former for internationalisering, men på den anden side bidrager til at ændre billedet af hele den kulturhistoriske tradition, ikke alene i forholdet mellem europæisk kultur, som traditionelt er hovedemnet for kulturfagene, og verden uden for Europa, men også i forholdet mellem de europæiske kulturområder. Således er mødet mellem kulturer blevet et afgørende tema for kulturforskningen og dermed er også selve kulturbegrebet blevet genstand for kritisk overvejelse. For eksempel er forholdet mellem Europa og islamisk prægede områder er et gennemgående tema i europæisk kulturhistorie, ikke blot som konstruktion af stereotypier, men også som udveksling. Mere generelt har forskellige faser i kolonisering og afkolonisering sat deres præg på europæisk selvforståelse og repræsentation. Og allerede analysen af den europæiske kulturs tidlige faser er blevet præget af paradigmeskiftet fra enhedsorientering (national, europæisk, vestlig etc.) i retning af kulturblanding (den antikke mediterrane kultur). Instituttets arbejde med disse problemstillinger tager i øjeblikket hovedsageligt afsæt i europæisk kulturhistorie og de forskellige kunstarters historie i Europa, men fokuserer på indre europæiske kulturelle interaktioner på lige linje med interaktioner på det globale plan. Perspektivet er således allerede både generelt (globalisering) og specifikt (forhandlinger af det globale i det lokale). Det aktuelle FKK-financierede projekt om Islam i europæisk litteratur føjer sig ind i denne sammenhæng. Det er instituttets ønske at brede perspektivet yderligere ud og i endnu højere grad bidrage til studierne af kultur og kunstneriske områder i et globalt perspektiv med særligt fokus på komparative studier af den interkulturelle dynamik, historisk såvel som aktuelt, hvor bl.a. migrationskultur påkalder sig særlig opmærksomhed i den aktuelle historiske situation. 4. Forskningsstrategiens organisatoriske indsatser 4.1. Forskningsmiljø: det er IKK's mål at forbedre den enkelte forskers arbejdsforhold samt det kollegiale samarbejde mellem IKK's forskningsansatte. Der er på nuværende tidspunkt en frugtbar samarbejdskultur inden for de enkelte fag, eksempelvis organiseret i Faglige Fora, temagrupper og fælles konferencer. Siden 8

9 institutsammenlægningen er samarbejdet også begyndt at udvikle sig på tværs af faggrænser inden for IKK. Dette samarbejde tager dels form som en egentlig forskningsfaglig diskussion, men dels også som en mere generel kommunikation om "forskerhåndværket", dvs. erfaringer om konferencedeltagelse, publikation osv. Grundlaget for denne samarbejdskultur er den fri forskning både frihed til at udvikle forskningsfelt og forskningsmetode som sikrer, at samarbejdsprojekterne vokser organisk frem af den enkelte forskers interesser. En forbedring af den enkelte forskers arbejdsforhold og en videreudvikling af det forskningsmæssige samarbejde forudsætter sikring af tid til forskning, ikke kun gennem ekstern finansiering og samfinansierede frikøb, men bedre og snarere gennem en række virkemidler til generel afbalancering af undervisnings- og forskningsårsværk. Konkret kan dette mål nås ved - at synliggøre, hvad forskningsbegrebet dækker: forskningsprojekt, -proces og produktion, fagligt forskningsdesign, -organisation, -ledelse og -administration af projekter) - at planlægge således, at den enkelte forsker får sammenhængende forskningsperioder på 2-3 måneder med kortere mellemrum - ved fortsat at arrangere Faglige Fora med henblik på forskningsudveksling på de enkelte afdelinger - ved at afholde temadage med fagligt-videnskabeligt indhold, bl.a. med internationale fagfæller 4.2. Internationalisering: det er IKK's mål at øge samspillet mellem IKK's forskning og den internationale videnskabelige offentlighed. Der er på nuværende tidspunkt tætte forbindelser med de internationale videnskabelige fagmiljøer, hvilket for IKK s VIP'er er en naturlig forudsætning for et adækvat fagligt virke. IKK indgår således i en række internationale netværk, og de enkelte forskere og forskningsmiljøer er i løbende kontakt med kolleger i andre lande. Den internationale dimension ytrer sig som deltagelse i og afholdelse af internationale seminarer, workshops og konferencer, samt i fagfællebedømte internationale fagtidsskrifter og videnskabelige antologier. Dette samspil skal udvides og styrkes, ligesom der skal arbejdes med projektering og synliggørelse af forskningsfelter og -miljøer, som allerede bidrager til eller som vil kunne bidrage til kunst- og kulturvidenskaberne på internationalt niveau. For at nå dette mål skal forskermobiliteten øges ved internationale gæsteforskeres kortere- eller længerevarende besøg ved instituttet og ved at instituttets forskere besøger internationale forskningsinstitutioner Konkret kan dette mål nås ved - at opfordre udenlandske forskere til at søge opslåede stillinger ved IKK - at opfordre instituttets ansatte til at besøge og gæsteundervise ved udenlandske universiteter - at sikre at sproglige problemer ikke er til hinder for international publikation gennem tilbud om sproglig korrektion - at øge det forskningsmæssige potentiale i strukturelle programmer som fx Socrates eller HERA 9

10 4.3. Eksterne midler: det er IKK's mål at øge succesraten ved tildeling af eksterne forskningsmidler. IKK får primært tildelt eksterne bevillinger gennem nationale og nordiske forskningsorganisationer til kollektive projekter og netværk. I lyset af omlægningen af universitetets bevillingsmæssige strukturer er det magtpåliggende at øge antallet af gennemarbejdede ansøgninger om forskningsmidler fra eksterne fonde (danske eller internationale), og dermed også at øge antallet af eksternt finansierede projekter. Konkret kan dette mål nås ved - at opfordre og tilskynde de enkelte forskere eller forskningssamarbejder til at søge om midler fra eksterne kilder - at facilitere forskerne i dette ansøgningsarbejde gennem vejledning vedr. ansøgningsprocedure og budgetopstilling - at give plads og tid til, at kontakter og konsortier etableres mellem forskere på IKK og ved faglige søsterinstitutioner 4.4. Forskningsrekruttering: det er IKK's mål sikre instituttets muligheder for at ansætte lovende og kompetente juniorforskere inden for instituttets forskningsområder. På nuværende tidspunkt dækker instituttet en vifte af forskellige forskningsområder og historiske epoker inden for kunst- og kulturvidenskaben, og denne forskningsmæssige bredde skal fastholdes målrettet gennem rekrutteringspolitikken. Et vigtigt redskab er her forskerskolen i Kultur, Litteratur og Kunstvidenskab, som organiserer forskeruddannelsesaktiviteten ved IKK i samarbejde med en række andre danske og udenlandske institutioner på området. Forskerskolen har gennem de seneste seks år arbejdet systematisk på at skabe et rekrutteringspotentiale med en dobbelt kvalifikationsprofil: På den ene side at sikre en høj spidskompetence inden for de enkelte discipliner ved IKK, og på den anden side at skabe en platform for tværgående udveksling og refleksion, som kan bringe udvikling og dynamik ind i de traditionelle discipliner. De væsentligste virkemidler er her samarbejde og dialog mellem discipliner, institutioner og nationale miljøer. Disse er konkret udmøntet i en kursus- og samarbejdsportefølje, som prioriterer 1) forholdet mellem interdisciplinære problemstillinger og transdisciplinære forskningsdesigns, 2) tværsektorielle udviklingsprojekter med fokus på forholdet mellem stof-, teori- og praksisdrevne projekter, og 3) skabelse af internationale peer-miljøer for juniorforskere, overvejende inden for ERA gennem en række gensidigt forpligtende samarbejdsaftaler. For at nå dette mål bør det sikres, at IKK's fag har mulighed for at rekruttere kvalificerede juniorforskere til VIP-stillinger, således at forskerteamet ved IKK's fag har forskellige køn, aldre og uddannelsessteder repræsenteret; og at sikre avancementsmuligheder via oprettelse af professorater, herunder professorater mso. Konkret kan målet nås ved 10

11 - at lade det indgå i rekrutteringskriterierne af faste VIP'er, at de har evner inden for forskningsledelse, får og virkeliggør nye ideer til forskerinitieret forskning, herunder kollektive projekter og centre - at sådanne forskningsledere inspirerer og vejleder ph.d.-studerende og post.doc. i sådanne projekter - at det eksplicit fremgår af stillingsopslag, at der lægges vægt på at ansøgeren har visioner og ideer til samarbejde med forskere fra andre af instituttets fag - at udforme opslag til adjunkturer og lektorater, så der må forventes velkvalificerede ansøgere - at sikre, at opslag på fag med kønsskævhed ikke udelukker kvalificerede ansøgere af minoritetskønnet i nærheden af det beskrevne forskningsfelt 4.5. Formidling, profilering og eksternalisering: det er IKK's mål at tydeliggøre instituttets forskningsindsats i den bredere kulturelle og politiske offentlighed samt at øge samarbejdet med ikke-universitære organisationer. Der er på nuværende tidspunkt en levende tradition for, at instituttets forskere bidrager formidlende og debatterende i den kulturelle offentlighed hhv. i presse, elektroniske medier og ved foredragsvirksomhed. Gennem de seneste år har IKK tillige udbygget sin forankring i performative, kulturelle og kunstneriske miljøer i Danmark. For at nå dette mål er det nødvendigt at sikre en adækvat publikationspolitik: ikke bare internationalt, men også nationalt; at anskueliggøre IKK s forskningsmæssige relevans i forhold til udøvere og aktører i det danske og internationale kunst- og kulturmiljø; og at udbygge samarbejdet med både offentlige og private virksomheder. Konkret kan målet nås ved - at lade satsningsområderne bidrage med forskningsformidling i den kulturelle og politiske offentlighed - at tilskynde instituttets forskere til at deltage i relevante debatter og meningstilkendegivelser, der har berøring til fagenes områder 4.6. Forskning og undervisning: Det er IKK's mål at sikre et levende samspil mellem forskning og undervisning og at dette samspil også skal være produktivt for forskningen. Der er på nuværende tidspunkt tradition for at aktuel forskning afprøves og fremlægges for studerende på hhv. BA-, KA- og ph.d.-niveau. Denne tradition der, som omtalt i universitetsloven, er definerende for et universitetet skal fastholdes og styrkes. For at nå dette mål, må en større del af den undervisning, der udbydes på instituttet, forskningsbaseres på måder, så forskere udvikler forskningsidéer og delprojekter i samspil med studerende og kolleger. Det vil desuden være et mål at stimulere studerende til at vælge specialeemner, der ligger inden for IKK's satsningsområder og andre aktive forskningsprojekter. Konkret kan dette mål nås ved - at muliggøre flerlærer-undervisning om fælles forskningsemner - at sikre en VIP-bemanding, hvis størrelse er baseret ikke kun på universitetets bevilling, men indregner et antal fastansatte lønnet af frikøbsmidler fra eksterne bevillinger 11

12 - at begrænse antallet af deltidsansatte uden forskningstid og som hovedregel i denne kategori ansætte undervisere med særlige kompetencer - at sikre, at satsningsområder som delmål udbyder forskningsrelateret undervisning 5. Forskningsstrategiens administrative indsatser IKK's forskningsstrategi skal blandt andet virkeliggøres ved hjælp af konkret økonomisk og logistisk støtte til de ansattes individuelle såvel som kollektive forskningsprojekter og initiativer. Forudsætningen for en effektiv forskningsorganisering på IKK er med andre ord at en del af IKK's budget og administrative årsværk afsættes til forskningsstøtte. I forhold til undervisningsmidlerne vil forskningsstøttemidlerne pt. beslaglægge en relativt beskeden del af budgettet. Den forskningsstøtte, som IKK generelt tilbyde sine medarbejdere vil kunne omfatte elementer som: ansøgnings- og budgetstøtte, rejsestøtte, støtte til gæsteforelæsere, støtte til bogindkøb, støtte til særlig udvikling af samspillet mellem forskning og undervisning, sekretærhjælp ved konferencer samt sproglig korrektion ved diverse skriftlige arbejder og kommunikation med udlandet. Den nævnte støtte kan af IKK og IKK i samarbejde med Det Humanistiske Fakultets Forskerservice ydes til facilitering af tre forskellige typer af forskningsmæssige organiseringer. 5.1 Generel forskningsstøtte IKK yder generelt støtte til forskningsprojekter for eksempel som vejledning vedr. ansøgningsmuligheder og fonde, IT- og kommunikationsbistand og en tidssvarende teknisk support både i form af maskinel og software. Desuden understøttes de ansatte forskeres daglige og fundamentale arbejde med budgettering, ansøgning, indrapportering og tilbagemelding, samt forskellige former for praktisk understøttelse i form af fx tilstrækkeligt apparatur. Denne aktivitet varetages for individuelle forskere, men omfatter også forskningsnetværk (med interne og eksterne medlemmer) og egentlige forskningsprojekter. 5.2 Forskningssamarbejder og -projekter På IKK vægtes forskningssamarbejde højt. Derfor sigtes der på at understøtte, opfordre og tilskynde alle former for vidensudveksling mellem fastansatte forskere, post.docs og instituttets ph.d. studerende. Udvekslingen kan enten foregå i faglige fora inden for eller på tværs af instituttets fagretninger eller kan foregå i netværk, konsortier og andre faglige organiseringer med eksterne partnere. Endelig kan forskningssamarbejder foregå i forskningsprojekter bestående af forskere inden for instituttets rammer, i samarbejde med forskere fra andre institutter og fagmiljøer på KU, ved andre danske forsknings- og vidensinstitutioner, samt i forpligtende forskningskonstellationer med internationale forskere. 5.3 Satsningsområder En del af IKK's forskningsstøtte vil være bundet til et antal satsningsområder (se afsnit 3). Satsningsområder er konstellationer af individuelle såvel som kollektive forskningsprojekter af varierende størrelse. Satsningsområderne er åremålsbestemte, typisk tre-fem år, men evalueres og vurderes år for år. Nye satsningsområder kan foreslås hvert år, men antallet af satsningsområder vil sjældent overstige fem. Et satsningsområde vil i forskellige former være bundet til at opfylde elementer i IKK's forskningsmål og vil 12

13 således inden for sin funktionsperiode opfylde en række delmål. Der vil til satsningsområderne kunne knyttes videnskabelige assistenter, ph.d-stipendiater og post.docs. Satsningsområder vil kunne styrkes særligt ved ansættelse af en forskningsmedarbejder som områdets leder som professor mso. En sådan forskningsleder vil have til opgave at samle, strukturere og facilitere de forskellige delprojekter, der hører under området, herunder opfyldelsen af områdets delmål. Forskningslederen vil eksempelvis skulle sikre at der arrangeres seminarer, symposier eller konferencer, at der udvikles særlige samarbejder med eksterne partnere, at der initieres publikationer på anerkendte forlag og at der publiceres i internationale, fagfællebedømte tidsskrifter, at der etableres netbaserede platforme, der sikre formidling af områdets emner, aktiviteter og resultater. Ansættelse af lederen af et satsningsområde som professor mso giver mulighed for at definere professoratets ressort ikke bare ud fra kvalifikation, men også ud fra funktion: en professor mso har i denne sammenhæng særlige forskningsadministrative opgaver. Instituttets tildeling af midler til satsningsområder kan fordeles både til udvikling og igangsættelse af nye initiativer og til vedligeholdelse og understøttelse af igangværende initiativer. Beslutning om hvilken typer støtte der kan ydes til satsningsområder, tages i forskningsudvalget under hensyntagen til projekternes karakter og behov og ud fra en vurdering af, hvordan de bidrager til de instituttets forskningsmål. 5.4 Udvælgelse af satsningsområder Udvælgelse af satsningsområder skal sikre at der etableres et fokus for forskningen ved instituttet, samtidig med at der skabes basis for, at forskellige, men beslægtede projekter får en større gennemslagskraft samt at synergieffekten mellem dem udnyttes optimalt. Det er målet, at satsningsområderne skal være så inkluderende som muligt i forhold til IKKs kompetencer. Initiering og udvælgelse af instituttets satsningsområder finder derfor sted gennem møder mellem VIP-ansatte ved IKK s fagområder, hvor den aktuelle forskningsstatus og -profil afdækkes, og nye initiativer bringes frem. Områderne besluttes på baggrund heraf af forskningsledelsen. Når et satsningsområde er etableret, står det alle forskningsmedarbejdere frit for at søge ind under området og dermed etablere forskningsfællesskaber, der sikrer en god forankring i såvel det faglige som det kollegiale miljø. 6. Tre opmærksomhedspunkter De intentioner og strategier som er lagt ned i denne rapport fordrer dog at instituttet arbejder på at sikre, at der rettes opmærksomhed på tre afgørende faktorer for såvel forskningsproduktionen som den samlede forskningsstrategi, som den er udtrykt i de ovenstående forskningsmål: 6.1 Bemandingssituationen. En kvalitativ udfyldelse af de mål, som IKK hermed har sat sig for den kommende årrække forudsætter øget ansættelse af medarbejdere med forskningsforpligtelse, herunder besættelse af professorater inden for en række fagområder og dermed en styrkelse af 13

14 forskningsledelsen. Frem mod 2013 indebærer dette en udvidelse af den videnskabelige stab på op mod 20 %, indenfor hvilken ramme der kan ansættes professorer i et forhold 1:5. Heri indgår såvel mso er som ordinære professorater. Det er tillige en forudsætning for et forskningsmæssigt sundt miljø at der findes diversitet i kollegiet, hvorfor det er instituttets intention at tilstræbe en større kønsmæssig balance på alle stillingsniveauer. 6.2 Forskningsfrihed. Forudsætningen for gennemførelse af forskningstiltag baseret i kollegiale processer, som skitseret i strategien, er at der bygges på de enkelte forskeres kreative og videnskabelige ressourcer. IKK s forskningsstrategi hviler derfor i overensstemmelse med Københavns Universitets grundprincipper på, at frihed i såvel valg af forskningsområde som forskningsmetode fremmer grundforskningens iderigdom og produktivitet, uden hvilken der ikke er basis for at tilbyde anvendt forskning eller myndighedsopgaver. Forskningsstrategien ved IKK vil derigennem støtte og øge instituttets forskning til bedste, internationale niveau gennem struktureret incitament og anerkendelse med udgangspunkt i instituttets forskningsmiljøer. 6.3 Forskningsudvalg og forskningsledelse IKK's forskningsindsats og -strategi er hele instituttets anliggende. Diskussion af og rådgivning om forskningsstrategiske tiltag sker i instituttets forskningsudvalg, på baggrund heraf tager instituttets forskningsleder beslutning om indsatser (se kommisorium, ressort og delegationsbeskrivelse). Forskningsudvalg og -ledelse sikrer at kriterier og indholdsmæssige sigtelinjer høres og har bund i en bred, demokratisk diskussion mellem forskningsansatte og ledelse. De tre nævnte opmærksomhedspunkter styrker den medarbejderdeltagelse, som sikrer forskernes medejerskab til forskningsstrategien og dens mål og er dermed en generel styrkelse af forskningsmiljøet på instituttet. 14

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura

Nye veje mellem forskning og erhverv. fra tanke til faktura Nye veje mellem forskning og erhverv fra tanke til faktura Regeringen september 2003 Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura 2 Nye veje mellem forskning og erhverv Indhold Danmark

Læs mere

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor

Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd Peter Hasle, Ole Henning Sørensen, Eva Thoft, Hans Hvenegaard, Christian Uhrenholdt Madsen Teamarbejdsliv

Læs mere

Hvad er publikumsudvikling?

Hvad er publikumsudvikling? Rapport nr. 1, april 2011 Hvad er publikumsudvikling? Louise Ejgod Hansen Rapporten er udgivet af Scenekunstnetværket Region Midtjylland c/o Randers EgnsTeater Mariagervej 10 8900 Randers Ansvarshavende

Læs mere

Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet

Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet 2009 Samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Finn Diderichsen 1 Else Nygaard 1

Læs mere

RETTEN TIL KUNST OG KULTUR STRATEGISK RAMME FOR KULTUR OG UDVIKLING

RETTEN TIL KUNST OG KULTUR STRATEGISK RAMME FOR KULTUR OG UDVIKLING RETTEN TIL KUNST OG KULTUR STRATEGISK RAMME FOR KULTUR OG UDVIKLING Juni 2013 INDHOLD FORORD 3 1. REALISERING AF MENNESKERETTIGHEDER GENNEM KULTUR OG UDVIKLING 4 2. FORSTÆRKE MENNESKERS HANDLEKRAFT GENNEM

Læs mere

Pædagogers kompetenceprofil

Pædagogers kompetenceprofil Pædagogers kompetenceprofil Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Undervisningsministeriet bestående af repræsentanter fra: Amtsrådsforeningen, Børne- og kulturchefforeningen, BUPL, Daginstitutionernes

Læs mere

Web-håndbog om brugerinddragelse

Web-håndbog om brugerinddragelse Web-håndbog om brugerinddragelse Socialministeriet Finansministeriet www.moderniseringsprogram.dk Regeringen ønsker at skabe en åben og lydhør offentlig sektor. Ved at tage den enkelte med på råd skal

Læs mere

Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse

Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse Mangfoldighedsmanifestet principper og praksisser for mangfoldighedsledelse kolofon Forfatter: Sine Nørholm Just, CBS og Mikkel Bülow Skovborg, DEA Udgiver: DEA, Danmarks ErhvervsforskningsAkademi Tryk:

Læs mere

Internationaliseringen der blev væk. Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering

Internationaliseringen der blev væk. Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering Internationaliseringen der blev væk Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Maj 2010 Rådet for Internationalisering af Uddannelserne Rådet

Læs mere

Fag og faglighed i bevægelse

Fag og faglighed i bevægelse Fag og faglighed i bevægelse Bennyé D. Austring og Jimmy Krab (red.) Forskning og Innovation University College Sjælland Copyright: University College Sjælland 2013 Udgiver: University College Sjælland

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Folkebibliotekerne i vidensamfundet

Folkebibliotekerne i vidensamfundet S T Y R E L S E N F O R BIBLIOTEK OG MEDIER Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om folkebibliotekerne i vidensamfundet Folkebibliotekerne i vidensamfundet Rapport fra Udvalget om

Læs mere

Sample. Batch PDF Merger. Når videndelingen er på tværs. - Et studie af organisationers optimering af intern kommunikation via intranettet

Sample. Batch PDF Merger. Når videndelingen er på tværs. - Et studie af organisationers optimering af intern kommunikation via intranettet Sample Når videndelingen er på tværs - Et studie af organisationers optimering af intern kommunikation via intranettet Af: Anna Kathrine Moos Hoffmann & Line Prytz Thomsen Vejleder: Jørgen Lerche Nielsen

Læs mere

SAMMENHÆNG, SYNERGI OG SAMARBEJDE. Strategisk handlingsplan 2014-16 Det Internationale Kulturpanel

SAMMENHÆNG, SYNERGI OG SAMARBEJDE. Strategisk handlingsplan 2014-16 Det Internationale Kulturpanel SAMMENHÆNG, SYNERGI OG SAMARBEJDE Strategisk handlingsplan 2014-16 Det Internationale Kulturpanel S A M M E N H Æ N G, S Y N E R G I O G S A M A R B E J D E S T R A T E G I S K H A N D L I N G S P L A

Læs mere

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv

Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Læring, der rykker Læring, motivation og deltagelse set fra elever og studerendes perspektiv Udarbejdet af Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet i regi af Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

NYE DIMENSIONER. Symposium. - Hvad er kunstnerisk forskning? 24.-26. november 2011

NYE DIMENSIONER. Symposium. - Hvad er kunstnerisk forskning? 24.-26. november 2011 NYE DIMENSIONER - Hvad er kunstnerisk forskning? Symposium 24.-26. november 2011 Rapport redigeret af Laura Luise Schultz og Stig Jarl LIGNA: The New Man Teater og Performance Studier 2014 Nye Dimensioner

Læs mere

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme

Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby. Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme 1 Samspil mellem børn og skolens fysiske ramme Thomas Gitz-Johansen Jan Kampmann Inge Mette Kirkeby Samspil

Læs mere

Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse på professionshøjskolerne

Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse på professionshøjskolerne Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse på professionshøjskolerne Godkendt af professionshøjskolernes rektorkollegium d. 29. januar 2014 Indhold 1. Vejledning om lektorkvalificering og lektorbedømmelse...

Læs mere

Kompetencer og matematiklæring. Pixi-udgave

Kompetencer og matematiklæring. Pixi-udgave Kompetencer og matematiklæring Idéer og inspiration til udvikling af matematikundervisning i Danmark Pixi-udgave KOM-arbejdsgruppen IMFUFA, RUC Juni 2002 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Status af denne tekst........................

Læs mere

Ledelse af frivilligt socialt arbejde

Ledelse af frivilligt socialt arbejde Ledelse af frivilligt socialt arbejde Ledelse af frivilligt socialt arbejde af konsulent Henrik Frostholm, hf@frivillighed.dk og centerleder Klaus Majgaard, klm@frivillighed.dk, Center for frivilligt socialt

Læs mere

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011 René B. Christiansen Karsten Gynther Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET

EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET EFTERSPØRGLSEN PÅ INTERNATIONALE KOMPETENCER OG INTERESSEN FOR AT ETABLERE PRAKTIKOPHOLD I UDLANDET - HVAD SIGER DE OFFENTLIGE OG PRIVATE VIRKSOMHEDER? FORUM FOR BUSINESS EDUCATION NOVEMBER 2009 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg

Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland. Rikke Berg Kommunale styreformer - erfaringer fra ind- og udland Rikke Berg Politologiske Skrifter Nr. 5/2004 Forord Denne rapport er udarbejdet på baggrund af henholdsvis to konferencer og en engelsk antologi omhandlende

Læs mere

Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk

Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk Hvad vil vi med professionsuddannelser? www.dm.dk DM Dansk Magisterforening Hvad vil vi med professionsuddannelser? DM er en fagforening for højtuddannede og mødestedet for 36.000 kandidater og studerende

Læs mere

Videnudveksling med samfundet kort fortalt

Videnudveksling med samfundet kort fortalt Videnudveksling med samfundet kort fortalt 2 Videnudveksling med samfundet kort fortalt Denne publikation er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat under Danske Universiteters udvalg for Innovation og Teknologioverførsel

Læs mere

At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle

At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle International Association of Social Educators At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle Diskussionspapir At arbejde med personer med udviklingshæmninger socialpædagogens rolle

Læs mere

Læring i klinisk praksis

Læring i klinisk praksis Læring i klinisk praksis Afsluttende projektopgave Modul 2 Vejleder: Henning Salling Olesen Maria Kring, Studienr. 50065 Helen Fuglsang Kock, Studienr. 50070 Pernille Harding Mellerkær, Studienr. 50071

Læs mere

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark

Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Rehabilitering i Danmark Forord I denne hvidbog præsenteres en generel dansk definition og beskrivelse af rehabiliteringsbegrebet. Endvidere opstilles nogle udfordringer

Læs mere

NYE UNGE NY UNGEPOLITIK

NYE UNGE NY UNGEPOLITIK NYE UNGE NY UNGEPOLITIK Strategier for ungeindsatser Udgiver: Børne- og Kulturchefforeningen, 2009. Tekst: Toke Agerschou, Jes Jørgensen, Alma Larsen, Jesper Larsen, Flemming Olsen og Klaus Majgaard. Illustrationer:

Læs mere