NYT FRA ND REVISION. Fredag den 1. juli 2005 er en vigtig dato Mange kontaktmuligheder med skattevæsenet.

Transkript

1 NYT FRA ND REVISION NR Fredag den 1. juli 2005 er en vigtig dato Mange kontaktmuligheder med skattevæsenet. I forholdet mellem borger og skattemyndighed er 1. juli en af de vigtigste datoer. Det er sidste frist for selvangivelsen for selvstændigt erhvervsdrivende og deres ægtefæller samt andre med udvidet selvangivelse. Det er sidste frist for frivillig indbetaling af restskat op til kr. Det er sidste frist for aflevering af regnskab for selskaber, hvis indkomstår udløber i første kvartal Og det er sidste frist for at indsende klage over ejendomsvurderingen pr. 1. oktober Dyrt at aflevere selvangivelsen for sent Fristen for at aflevere selvangivelsen for 2004 er den 1. juli Men hvis blot myndighederne har den med morgenposten mandag den 4. juli, eller den afleveres, inden skattekontoret åbner mandag, betragtes det som rettidigt. Det kan blive dyrt at aflevere selvangivelsen eller de bilag, der skal medsendes, for sent. Blandt bilagene kan nævnes virksomhedsskemaet. Hvis bilagene ikke indsendes sammen med selvangivelsen, anses selvangivelse ikke for at være afleveret. Tillæg på op til kr. Afleveres en selvangivelse ikke rettidigt, kan skattemyndighederne opkræve et skattetillæg på 200 kr. for hver dag, fristen overskrides. Dog kan det samlede tillæg ikke overstige kr. Der beregnes kun ét tillæg hos selvstændige, hvor begge ægtefæller arbejder i virksomheden. Det daglige skattetillæg samt maksimumbeløbet halveres for skatteydere, der har en skattepligtig indkomst i 2004 på mindre end kr. Ikke fradrag for rentetillæg af restskat Sidste frist for frivillig indbetaling af restskat for 2004 er den 1. juli 2005, hvor der højst kan indbetales - her findes blandt andet aktuelle satser og andre nyheder. Frivillig restskat op til kr. Selvangivelse, selvstændige Aflevering af regnskaber Klage over ejendomsvurdering kr. uden rentettillæg. Hvis de samlede indbetalinger af restskat efter indkomstårets udløb overstiger kr., betales et tillæg på 2 pct. for den overskydende del. Hvis restskat for 2004 ikke betales senest den 1. juli 2005, vil op til kr. af en eventuel restskat med et rentetillæg på 7 pct. blive indregnet i næste års forskudsskat. Restskatter udover kr. vil blive opkrævet i tre rater i september, oktober og november 2005 med tillæg på 7 pct. Tillæggene på henholdsvis 2 og 7 pct. er ikke fradragsberettigede. Selskabsregnskaber Aktie- og anpartsselskaber skal aflevere selvangivelsen senest seks måneder efter indkomstårets udløb. Det gælder dog ikke for selskaber, hvis indkomstår udløber i årets første kvartal. For disse selskaber er den 1. juli sidste frist. Derfor skal selskaber, hvis indkomstår udløber i første kvartal 2005, aflevere selvangivelse senest den 1. juli. Ejendomsvurdering af erhvervsejendomme ToldSkat har vurderet alle erhvervsejendomme pr. 1. oktober Ejerne har nu fået besked om vurderingen, idet der er udsendt en særskilt vurderingsmeddelelse til alle, der har ejet en erhvervsejendom i Ejerne kan klage over vurderingen frem til den 1. juli Det kan være en god idé, for op imod 2/3 af klagerne har fået ret i de senere år. For ejerboliger har der ikke været tale om en ny vurdering pr. 1. oktober 2004, men om en årsregulering. Der kan ikke klages over årsreguleringen. Men hvis der som følge af større ændringer af grund eller bygninger er foretaget en omvurdering pr. 1. oktober 2004, er 1. juli 2005 også klagefrist for omvurderingen. Læs inde i bladet: Sidste nyt fra Ny bølge af svindel mod elektroniske betalinger Af direktør, registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge, ND Revision Arbejdsværelse i privaten - måske med momsfradrag Side 2 Transfer pricing efter nye regler Side 3 Store selskabers 2003-skat blev reguleret med over ni mia. kr. Når kunstnere sælger deres kunst Skatten og medarbejdere betaler for frynsegoder Moms på lægeerklæringer Danmarks økonomi Nyttige satser 2004 og 2005 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8

2 Sidste nyt fra Sale-and-lease-back af firmabiler kan anvendes Landsskatteretten åbner for en lavere beskatning af fri bil Elektronisk forbindelse mellem hjem og arbejdsplads Skatte- og momsreglerne er indviklede Ny bølge af svindel mod elektroniske betalinger Pas på phishing, hvor svindlere fisker brugeres kort- og kontooplysninger på nettet. Af direktør, registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge, ND REVISION Valg af beskatning som selvstændig Tre regelsæt at vælge imellem 25 pct. beskatning af nøglemedarbejdere Forudsætter månedsløn på mindst kr. Mulighed for fradrag i 2004-indkomsten Sidste frist for indskud på etableringskonto er den 13. maj 30. juni er sidste frist for at søge momsen retur i udlandet Formelle krav skal overholdes Det er dyrt at skylde det offentlige penge - og det kan ende med fogeden, domstole og RKI Nye værktøjer mod skatte- og afgiftsunddragelse Ny lov betyder udvidede kontrolmuligheder og flere sanktioner Beskatning af fortjeneste på entreprisekontrakter Fortjeneste på salg af kontrakt om opførelse af bygning mv. skal beskattes Ovennævnte emner har været behandlet på vor hjemmeside siden forrige udgave af Nyt fra ND REVISION. Vi bringer hver uge en artikel om et aktuelt emne. Mange virksomheder anvender i dag elektroniske betalingssystemer udviklet og udgivet af danske pengeinstitutter. Virksomhederne beskytter sig med virusprogrammer, passwords, kryptering og firewalls for at undgå misbrug. Den øgede beskyttelse gør, at misbrugerne - hackere og svindlere - finder nye veje for at ødelægge eller stjæle. Phishing på vej til Danmark Det sidste nye, der er voldsomt i vækst på internettet, er tyveri fra virksomhedernes og private brugeres pengekonti. Svindlen, der er døbt phishing, går ud på at fiske kort- eller kontooplysninger fra brugere på internettet. Der er flere varianter samlet under begrebet phishing. En af metoderne foregår ved, at svindleren tager en kopi af pengeinstituttets indgang til betalingssystemet (homebanking). Kopien er helt identisk med den skærm, som brugeren anvender, når brugeren logger ind på pengeinstituttets hjemmeside. Det er umuligt at se forskel. Svindleren sender derefter en mail til tusinder af mailadresser - afsenderen er tilsyneladende pengeinstituttet. Brug aldrig medsendte links I mailen kan der fx være anført, at pengeinstituttet skal opdatere nogle forhold. Det anbefales derfor at klikke på linket, som så viser den normale indgangsside til betalingssystemet. En stor del af svindlerens mails rammer naturligvis forkert, fordi modtageren bruger et andet pengeinstitut. Men mailmodtageren, der bruger det pågældende pengeinstitut - efterfølgende kaldet MinBank med startside - forledes til at aktivere linket for at opdatere eller ajourføre det, der er ønsket i mailen. Svindleren har nu lagt kopien af pengeinstituttets indgangsskærm på en hjemmesideadresse, der næsten er identisk med pengeinstituttets, fx Eneste forskel er stavemåden bank/- bnak. Som bruger skal man altså registrere forskellen i adressen, hvilket er mere end vanskeligt. Tastes nu password med videre på svindlerens hjemmeside, har svindleren minuttet efter adgang til pengekonti eller betalingskort. Sådan undgår du phishing Det anbefales derfor, hvis du modtager en sådan mail fra dit pengeinstitut, at kontrollere sandhedsværdien af mailen ved et telefonopkald til pengeinstituttet. Alternativt kan du åbne dit betalingsprogram på normal måde - undlad i alle tilfælde at benytte det i mailen medsendte link. På hjemmeside kan man læse mere om sikkerhed på internettet under menupunktet IT - Borger. Rigtig god sommer! NYT FRA ND REVISION SIDE 2

3 Arbejdsværelse i privaten - måske med momsfradrag Kendelse fra EF-domstolen kan føre til ny praksis for nybyggeri af privat bolig. EF-domstolen har i april 2005 afsagt en dom. Heri anerkendes muligheden for, at private kan opnå fradrag for en del af momsen ved opførelse af privat bolig, når blot et enkelt værelse i huset skal anvendes i forbindelse med en bibeskæftigelse. Sagen vedrører to ægtefæller, der i fællesskab købte en byggegrund, hvor de i sameje har opført et hus. Ejerforholdet for grund og hus er fordelt på den måde, at hustruens andel udgør 3/4, mens mandens andel udgør den resterende 1/4. Manden har ved siden af sit normale arbejde en bibeskæftigelse som forfatter af faglitteratur. I denne forbindelse har han indrettet et arbejdsværelse, som udelukkende anvendes af ham til bibeskæftigelsen. Arbejdsværelsets areal udgør 12 pct. af husets samlede areal. Alle fakturaer i forbindelse med opførelse af huset var rettet til ægtefællerne uden hensyn til ægtefællernes indbyrdes ejerandele. På baggrund heraf anmodede manden om 12 pct. fradrag for den indgående moms af hele byggeriet. EF-domstolens kendelse EF-domstolen slår fast, at omfanget af en bibeskæftigelse ikke er afgørende for, om der er tale om udøvelse af økonomisk virksomhed. Da manden i sit bierhverv som forfatter udøver selvstændig økonomisk virksomhed, er han i denne forbindelse en afgiftspligtig person. Det følger af sjette direktivs artikel 17, stk. 2, at en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, kan fratrække moms på indkøb af goder (varer), når disse goder skal anvendes i forbindelse med den afgiftspligtige persons økonomiske virksomhed. Da det er ubestridt, at manden har anvendt arbejdsværelset til sin bibeskæftigelse som forfatter, er han berettiget til at fratrække momsen for opførelsen af et arbejdsværelse, når denne del af huset er henført til virksomhedens formue. Hele momsbeløbet kan fradrages EF-domstolen udtaler endvidere, at der vil være ret til at fratrække hele den indgående moms i forbindelse med opførslen af arbejdsværelset, så længe dette beløb ikke overstiger grænserne for den ejede andel af hele huset. Det er i denne forbindelse tilstrækkeligt, at fakturaerne er udstedt til ægteparret. EF-domstolens kendelser har gyldighed i alle EU-lande, hvorfor ovenstående praksis må forventes også at være gældende i Danmark. ND REVISION vil følge udviklingen nøje og orientere om praksis, når der foreligger nyt. Transfer pricing efter nye regler Reglerne omfatter nu også rent danske koncerninterne transaktioner. Mange virksomheder skal nu til at vænne sig til et nyt dansk udtryk: Transfer pricing! Hidtil har reglerne kun været gældende for koncerninterne transaktioner på tværs af landegrænserne. Men Folketinget har nu vedtaget en lov, der betyder, at reglerne også gælder for rent danske koncerninterne transaktioner. Korrekt opgørelse af indkomsten Kort beskrevet er formålet med transfer pricing at sikre en korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst, når der sker samhandel mellem virksomheder i samme koncern. Der skal forefindes en skriftlig dokumentation, der kan danne grundlag for at vurdere, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var gennemført mellem uafhængige parter. Gælder også for rent danske transaktioner Reglerne om oplysnings- og dokumentationspligt vedrørende koncerninterne transaktioner er udvidet til også at finde anvendelse for indenlandske koncerninterne transaktioner. Derudover skal ToldSkat med den vedtagne lov fastsætte nye regler, der lægger fastere rammer for indholdet af den skriftlige dokumentation. Der er indført bøder for manglende opfyldelse af dokumentationspligten, og adgangen til at få omkostningsgodtgørelse for dokumentation, der først udarbejdes under en klagesag, er afskaffet. Samtidig indføres visse undtagelser. Små og mellemstore virksomheder (på koncernbasis mindre end 250 ansatte, balance på under 125 mio. kr. eller årlig omsætning på under 250 mio. kr.) skal kun udarbejde dokumentation for visse grænseoverskridende koncerninterne transaktioner. Der skal fx ikke udarbejdes dokumentation for transaktioner, der i omfang og hyppighed er uvæsentlige. Databaseundersøgelser skal kun udarbejdes på anmodning. Derudover undtages tonnagebeskattede selskaber fra oplysnings- og dokumentationspligten for visse grænseoverskridende koncerninterne transaktioner. Gælder fra indkomståret 2005 De gennemførte ændringer har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2005 eller senere. ToldSkat skal fastsætte bøder for manglende opfyldelse af dokumentationspligten. Eventuelle bøder kan derfor først blive aktuelle efter, at de nye regler er udsendt, ligesom reglerne alene skal efterleves med fremadrettet virkning. Ændringen om godtgørelse af omkostninger vedr. dokumentation har virkning for klagesager, der indledes den 2. marts 2005 eller senere. SIDE 3 NYT FRA ND REVISION

4 Store selskabers 2003-skat blev reguleret med over ni mia. kr. Forhøjelser udgør ca. to tredjedele, mens resten er skattenedsættelser. ToldSkat Selskabsrevisionen er skatteansættende myndighed for de største selskaber i Danmark samt alle finansielle selskaber, elselskaber og kulbrintevirksomheder i landet. Store virksomheder defineres som selskaber med en momspligtig omsætning på mere end 1,7 mia. kr. eller koncerner, hvor selskaberne i sambeskatning har en omsætning på mere end 1,7 mia. kr. I nedenstående tabel anføres forhøjelser og nedsættelser i kr., der er gennemført i 2004 fordelt på finansielle selskaber, el-selskaber og koncerner inkl. kulbrintevirksomheder. Ingen særlige love eller brancher Reguleringerne af landets største virksomheders skattepligtige indkomster vedrører en bred vifte af forskelligartede forhold inden for stort set alle dele af skattelovgivningen. Der er generelt tale om et bredt udsnit af de største danske erhvervsvirksomheder, uden at nogle brancher kan udpeges som særligt fremtrædende. Det er en særlig enhed i ToldSkat, Selskabsrevisionen, der er skatteansættende myndighed for de store virksomheder. Ansvarsområdet omfatter også alle skattepligtige virksomheder i den finansielle sektor, primært banker, sparekasser og forsikringsselskaber. Hertil kommer el-selskaber og selskaber, der er skattepligtige efter kulbrinteskatteloven. Disse virksomheder har for indkomståret 2003 netto selvangivet mere end 81 mia. kr. i skattepligtig indkomst. De væsentlige områder I et samråd i Folketingets Skatteudvalg har skatteminister Kristian Jensen orienteret udvalget om nogle af de væsentligste områder. Vi bringer her en kort gennemgang af de lovområder, som giver anledning til uoverenstemmelse mellem de store virksomheder og myndighederne. Afskrivningsloven Der er mange sager om afskrivningslovens regler. Spørgsmålet om en bygning er afskrivningsberettiget eller ikke forekommer ganske ofte. Det gælder bl.a., hvis anvendelsen af en bygning ændres, så den ikke længere er afskrivningsberettiget. Fordelingen mellem bygning og installationer i ikke afskrivningsberettigede bygninger giver ofte anledning til reguleringer, fx en kontorbygning der ikke er afskrivningsberettiget, hvor en elevator kan afskrives som særlig installation. Et andet ofte forekommende problem er spørgsmålet om, hvorvidt anskaffelsessummen for et aktiv er under kr. (2004-beløb), idet den da kan fratrækkes direkte i indkomsten. Ikke mindst den såkaldte samlesætregel giver anledning til mange sager. Fx anses en PC er og en printer som ét samlet aktiv, hvilket typisk medfører, at den samlede anskaffelsessum overstiger kr. Der kan også nævnes tilfælde, hvor en virksomhed selv producerer sine anlægsaktiver, og hvor især indirekte omkostninger ikke bliver henført til aktivet. Driftsomkostninger (Statsskatteloven 6, stk. 1, litra a) Der forekommer ganske mange sager, hvor selskaber vurderer, at en given omkostning er fradragsberettiget som en driftsomkostning - dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der kan desværre ikke tegnes et generelt og entydigt billede af, hvilke omkostninger der giver anledning til flest konflikter mellem skattemyndighederne og virksomhederne. Men der kan da nævnes nogle eksempler: 1. Erstatninger, der falder uden for den almindelige driftsrisiko. 2. Omkostninger i forbindelse med handel med virksomheder, herunder handel med aktier. 3. Omkostninger i forbindelse med omstruktureringer. 4. Periodisering af omkostninger. Aktieavancebeskatningsloven Der er også i 2004 foretaget reguleringer hos banker, der havde fratrukket tab på egne aktier i forbindelse med nedsættelse af bankens aktiekapital. Dette forhold er nu reguleret ved lovændring, der præciserer gældende praksis. Der er tvister om beskatning af gevinster og tab ved handel med aktier. Det er især tre-års reglen, der er anledning til sager. Men også spørgsmål om eventuel næringsbeskatning forekommer ofte. Det kan også nævnes, at omstruktureringer giver anledning til en del sager. Det gælder især værdiansættelser af immaterielle aktiver som fx goodwill. Men også ved handel mellem uafhængige parter er der ofte problemer med værdiansættelsen. I disse tilfælde er det som regel fordelingen af anskaffelsessummen på de forskellige aktiver, der giver anledning til drøftelser. Livsforsikringsselskaber De særlige regler for forsikringsselskaber pålægger livsforsikringsselskaber at føre en finanskonto, der bl.a. indeholder fortjenester og tab på aktier og ejendomme. Det er især Finansielle selskaber El-selskaber Koncerner inkl.kulbrintevirk. Ialt Forhøjelser Nedsættelser Reguleringer i alt NYT FRA ND REVISION SIDE 4

5 disse poster, der er anledning til konflikter med selskaberne. Reglerne, der er ganske komplicerede, indeholder mange fortolkningsproblemer og vedrører altid ganske betydelige beløb. El-selskaber ToldSkat Selskabsrevisionen er også skatteansættende myndighed for el-selskaber, der blev gjort skattepligtige i For disse virksomheder har der været mange sager om fastsættelse af afskrivningsgrundlag for elselskabernes forskellige aktiver. Det er en ganske vanskelig øvelse, som ofte drejer sig om ganske betydelige beløb og mange forskelligartede aktiver. Sambeskatning De gældende regler om sambeskatning medfører generelt ikke mange reguleringer - bortset fra tilfælde, hvor der sker sambeskatning med udenlandske selskaber. De fleste sager herom vedrører genbeskatning af underskud, når sambeskatningen med det udenlandske selskab ophører. Men der kan også være problemer med værdiansættelser ved indtræden i sambeskatning og omstruktureringer i de udenlandske datterselskaber. Der er nu taget skridt til at forhindre de direkte misbrug med en ny lov, der ændrer sambeskatningsreglerne. Transfer pricing De seneste par år har der generelt været meget fokus på transfer pricing, dvs. kontrol af priser og vilkår mellem selskaber, der er indbyrdes forbundne. ToldSkat Selskabsrevisionen har også anvendt en del ressourcer på dette område og har øget fokus på netop disse sager. Men der er tale om vanskelige sager, der er ganske længe undervejs. Derfor er der afsluttet få sager i 2004 og med beskedne ændringer til følge. Vanskelig lovgivning Som det fremgår af ovennævnte, er det ikke kun enkeltmandsvirksomheder og mindre selskaber, der har besvær med at finde ud af skattelovgivningen. Selv om de store selskaber har egne skatteafdelinger, opstår der alligevel uenighed. Det kan skyldes manglende evner, forsøg på skatteunddragelse eller slet og ret, at lovgivningen er så kompliceret, at den for alle (også skattevæsenet) kan være vansklige at overskue, fortolke og forstå. Når kunstnere sælger deres kunst Sådan er momsreglerne for førstegangssalg af kunst. Ifølge momsloven kan kunstnere eller disses arvinger ved førstegangssalg af kunstnerens egne kunstgenstande afgiftsberigtige de solgte genstande på et reduceret grundlag svarende til 20 pct. af afgiftsgrundlaget. Hvis en kunstgenstand koster kr. uden moms, skal momsbeløbet beregnes således: Det reducerede grundlag er 20 pct. af kr. = kr. Momsbeløbet bliver 25 pct. af kr. = 500 kr. Der skal udstedes sædvanlig faktura, og momsbeløbets størrelse skal være angivet på fakturaen. Momsregistrering når salget er over kr. En kunstner (eller dennes arvinger), der for første gang sælger sine egne kunstgenstande, skal ikke momsregistreres og betale moms, når salget hverken i det løbende eller foregående kalenderår overstiger kr. Hvis kunstneren i det indeværende år sælger for mere end kr. og således skal momsregistreres, skal han derfor også forblive momsregistreret i det følgende år. Også selv om salget her er under kr. Der skal først betales moms af det salg, der sker efter, at registreringspligten er indtrådt. Hvis en kunstner i et år sælger kunstværker for kr. og herefter sælger et stykke kunst til kr., bliver han registreringspligtig. Han skal imidlertid først betale moms i forbindelse med evt. senere salg det pågældende år - og ved alle salg i året efter. Definition af begrebet "kunstnere" Reglerne om det reducerede momsgrundlag finder anvendelse for såvel fysiske som juridiske personer. Ved kunstneren forstås såvel en virksomhed ejet af en fysisk person som en virksomhed organiseret som juridisk person. Definition af førstegangssalg Betingelsen for at anvende det reducerede afgiftsgrundlag og den forhøjede registreringsgrænse er, at der foreligger et førstegangssalg af kunstnerens egen kunstgenstand. Ved vurderingen af, om der foreligger et førstegangssalg, vil det være afgørende, om kunstneren fra starten har ejet den pågældende kunstgenstand. Hvis en kunstner er ansat i et selskab og som lønmodtager fremstiller en kunstgenstand, vil selskabet som udgangspunkt være ejer af kunstgenstanden - og kan ved salg derfor anvende det reducerede afgiftsgrundlag. Hvis kunstnervirksomheden er en juridisk person, men der ikke er ansatte i selskabet, kan der som udgangspunkt ikke være fremstillet en kunstgenstand, som fra starten ejes af selskabet. Med mindre selskabet fra 3. part har købt kunstnerydelser eller andre ydelser til brug for fremstilling af kunstgenstanden. Så har selskabet fra starten ejet kunstgenstanden. Salg på udstillinger mv. Kunstnere kan anvende det reducerede momsgrundlag, når de sælger egne værker på kunstudstillinger, og salget foregår i kunstnerens eget navn. Kunstnere kan også foretage førstegangssalg af egne kunstgenstande, når et galleri medvirker ved salget. Salget skal ske i kunstnerens navn, og kunstneren skal have ejendomsret til kunstgenstanden, indtil salget sker. Galleriet skal udstede fakturaen i kunstnerens navn på kunstnerens fakturapapir. Galleriets bistand med salg, lokaler mv. til kunstneren er momspligtig. SIDE 5 NYT FRA ND REVISION

6 Skatten og medarbejdere betaler for frynsegoder De såkaldte bruttotrækordninger vinder frem. Fri bil, fri telefon og lignende personalegoder har været et velkendt element i mange virksomheders personalepolitik - ikke mindst fordi de er til fordel for virksomheden. Den skattemæssige behandling betyder dog, at de som regel også er til fordel for de medarbejdere, der modtager disse goder. I de senere år er antallet af frynsegoder steget betragteligt, og det samme kan vel siges om opfindsomheden. Især den finansielle side af de mange nye ordninger er skruet anderledes sammen end ordningerne med bil eller telefon. Koster ikke virksomheden penge Et særkende for mange af de nye ordninger er, at de ikke koster arbejdsgiveren penge. Helt omkostningsfrit er det ikke, for der følger som regel lidt administration med ordningerne. Men ellers fordeles udgifterne mellem medarbejderne og skattevæsenet, idet lønmodtageren går ned i løn helt (eller delvist) svarende til udgiften for det pågældende gode. Lønnedgangen modsvares af en mindre skattebetaling, så skattevæsenet også kommer til at bidrage. Det er i praksis anerkendt, at en medarbejder kan indgå aftale om kontant lønnedgang i forbindelse med arbejdsgivers tildeling af personalegoder med den virkning, at skatten beregnes på grundlag af den lavere kontante løn og med tillæg af den eventuelle skatteværdi af det pågældende gode. Disse muligheder går under fællesbetegnelsen bruttotrækordninger. Flere betingelser skal opfyldes En række betingelser skal være opfyldt for, at sådanne ordninger kan godkendes: 1. Åben for alle ansatte Ordningen skal stå åben for alle ansatte, og i en helt ny afgørelse fra Ligningsrådet slås det fast, at også deltidsansatte medarbejdere skal have tilbud om at deltage. Det er naturligvis ikke en betingelse, at alle ansatte benytter ordningen. 2. Personalegodet skal ejes af virksomheden Arbejdsgiveren skal rent faktisk stille det pågældende personalegode til rådighed for medarbejderne. Det betyder, at arbejdsgiveren selv skal eje det pågældende gode eller i det mindste direkte være forpligtet over for ejeren af godet. 3. Lønnedgangen skal være reel Endvidere skal medarbejderens kontantlønnedgang være reel. Det indebærer, at den nye lavere kontantløn skal udgøre beregningsgrundlaget for pension, feriepenge mv. 4. Arbejdsgiveren skal have økonomisk risiko Arbejdsgiveren skal have en økonomisk risiko i forbindelse med ordningen. Hermed forstås, at medarbejderens kontante lønnedgang skal være et på forhånd fastsat beløb, der ikke afhænger af medarbejderens forbrug af personalegodet eller af udviklingen i arbejdsgiverens løbende omkostninger ved at stille personalegodet til rådighed. 5. Ikke krav på højere løn ved ophør Endelig har det været fremført, at medarbejderen ved ordningens ophør ikke har krav på den oprindelige højere løn. Omvendt er der ikke noget til hinder for, at medarbejderen opnår den oprindelige løn, når/hvis ordningen ophører. Personalegoder kan indgå i personalepolitik Ligningsrådet har taget stilling til en konkret henvendelse om mulighederne for at anvende bruttotrækordningen i en virksomheds personalepolitik. Ordningen indebærer, at medarbejderne som udgangspunkt én gang om året skal have mulighed for at tilvælge, fravælge eller beholde følgende personalegoder: 1. Telefon 2. Mobiltelefon 3. Avis 4. Medarbejderaktier 5. Offentlig transport 6. Bredbåndsforbindelse Lønnedgangen vil udgøre et fast beløb. Ligningsrådet accepterede, at det vises som et fradrag på lønsedlen. Denne ordning blev derefter godkendt. Mange andre personalegoder har været nævnt i forbindelse med bruttotrækordninger. Der er tidligere godkendt bruttotrækordninger for så forskellige goder som MBAkurser, tyverialarmer samt medarbejderaktier og -obligationer. NYT FRA ND REVISION SIDE 6

7 Moms på lægeerklæringer Nye regler fra den 1. april 2005 efter EF-dom. I slutningen af 2003 afsagde EFdomstolen en kendelse om moms på lægeerklæringer. Dommen adskiller sig fra den hidtidige praksis i Danmark, og den fik derfor ToldSkat til at revidere sin opfattelse af retsstillingen. EF-domstolen slog fast, at kun ydelser, der kan karakteriseres som behandling af personer, er momsfritaget. Med andre ord er ydelser, der ikke udføres med det formål at diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige anomalier, herunder også forebyggelse af samme, omfattet af momspligten. ToldSkat udsendte i slutningen af 2004 et cirkulære, der i detaljer belyser retsstillingen på området. Cirkulæret er relevant for såvel læger som alle andre, der leverer momsfrie sundhedsydelser, fx psykologer og kiropraktorer. Udover cirkulæret er der udsendt en meddelelse, som præciserer reglerne, og for at illustrere hvor komplicerede reglerne er, blev det nødvendigt for ToldSkat at udsende en rettelse til denne meddelelse. De nye regler trådte i kraft den 1. april Momspligtige erklæringer Retsstillingen er nu den, at lægeerklæringer, der har til formål at beskytte, fastholde eller retablere en patients helbredsstilstand, er momsfrie. Det drejer sig fx om attest til brug for sagsbehandling om tildeling af hjælpemidler, pleje eller psykologhjælp, attest om indlæggelse og dødsattest. De fleste andre erklæringer er momspligtige. Det skyldes, at de i højere grad drejer sig om patienternes juridiske eller økonomiske forhold. Fx er sessionsattest, attester til brug for behandling af ansøgning om dagpenge, kørekortattest, fraværsattest og A-kasseattester momspligtige. Hvis man kommer i tvivl, kan man som tommelfingerregel sige, at erklæringer, der har til formål at fastslå størrelsen af et pengebeløb, er momspligtige. Hvis attesten eller erklæringen anvendes til flere formål, er det hovedformålet, der afgør den momsmæssige behandling. Hvis attesten drejer sig om juridiske forhold, og der derfor er tale om en momspligtig ydelse, vil det konsultationshonorar og den kørselsgodtgørelse, der i nogle tilfælde ydes i forbindelse med afgivelse af attesten, også være momspligtigt. Hvis der ikke bliver udstedt en attest i forbindelse med konsultationen, er denne momsfri. De fleste psykologattester er momspligtige, dog ikke attester i børnesager. Hos kiropraktorerne er de fleste attester også momspligtige. Momspligtig omsætning på mere end kr. Momspligten betyder, at der kan refunderes indgående moms på de indkøb, der har en direkte sammenhæng med de momspligtige erklæringer. Momspligten gælder kun, hvis den årlige momspligtige omsætning overstiger kr. Den momspligtige del af årets skattepligtige overskud fragår i lønsumsafgiftsgrundlaget. Udover cirkulæret og meddelelsen foreligger en liste over attester, hvor ToldSkat har vurderet, at formålet med disse attester umiddelbart har kunnet udledes, så det har været muligt at vurdere den momsmæssige behandling af attesterne. Kontakt ND REVISION, hvis du ønsker yderligere information. Danmarks økonomi Indeks antal beløb Periode Samme periode året før PRISUDVIKLING Forbrugerprisindekset 110,4 apr ,8% Nettoprisindeks 111,2 apr ,0% Prisindeks, importerede varer 102,5 apr ,5% Indenlandsk vareforsyning prisindeks 107,7 apr ,8% Lønudvikling Private sektor 139,0 4.kvt ,9% Offentlige sektor - Stat 141,0 1.kvt ,9% - Kommune 139,4 1.kvt ,7% AKTIVITET Detailomsætningsindeks, værdi 116,8 mar ,3% Byggeomkostningsindeks for boliger 104,3 4.kvt ,0% Påbegyndt boligbyggeri mar ,1% Prisindeks enfamilieshuse 194,8 4.kvt ,3% Industriens omsætning, Indeks 104,0 mar. 05 1,0% Industriens ordreindgang, Indeks 109,6 mar ,1% BESKÆFTIGELSEN Fuldtidsbeskæft. lønmodt. (i tusinde) kvt. 04 0,4% Ledigheden (i tusinde) 164,2 mar. 05 8,5% På børnepasningsorlov mar ,1% På efterløn apr. 05 6,9% UDENRIGSØKONOMI Import i mia. kr. 33,4 feb ,6% Eksport i mia. kr. 37,4 feb ,4% Valutabeholdning i mia. kr. 226,8 apr ,7% Effektiv kronekurs 101, ,3% Nyt fra ND REVISION Nr. 2 - Juni 2005 Redaktion: Registreret revisor FRR Carsten Rosenvinge (ansv.) og Jens Erik Kornbech Udgiver: ND REVISION registreret revisionsaktieselskab ISSN: Layout og produktion: nielsenog.com, 5000 Odense C one2one, Odense Tryk: one2one, Odense Oplag: eksemplarer Bladet kan frit citeres med kildeangivelse SIDE 7 NYT FRA ND REVISION

8 ND REVISION er et landsdækkende samarbejde mellem 17 mellemstore, fremtidsorienterede revisorvirksomheder NYTTIGE SATSER 2004 OG 2005 Nationalbankens diskonto fra % Mindsterenten 1. halvår % Virksomhedsskatteloven Kapitalafkastsats (2004) 5% Skattesats (2004-overskud, der ikke hæves) 30% Skattesats (2005-overskud, der ikke hæves) 28% Selskabsskat 2004 acontoordningen 30% Selskabsskat 2005 acontoordningen 28% Skattefri rejse- og kørselsgodtgørelse: 2005 Kørselsgodtgørelse pr. km indtil km kr. 3,10 Kørselsgodtgørelse pr. km over km kr. 1,68 Cykel, knallert og EU-knallert pr. km kr. 0,40 Sygedagpenge max. pr. uge kr Arbejdsløshedsdagpenge 90% pr. dag dog max. kr. 654 REJSER UDEN OG MED OVERNATNING 2005 Rejse uden overnatning: Udgifter godtgøres efter regning Rejse med overnatning: Logi - efter regning eller kr. 175,00 Fortæring pr. døgn med overnatning kr. 408,00 Tilsluttende rejsedag pr. påbegyndt time kr. 17,00 Reduktion for fri morgenmad 15% Reduktion for fri frokost 30% Reduktion for fri aftensmad 30% 25% til småfornødenheder kr. 102,00 VIGTIGE BELØBSGRÆNSER 2005 Indregningsgrænse restskat kr Medarbejdende ægtefælle kr Kapitalpension efter bruttoskat kr Personfradrag kr Aktieindkomst 28%-grænse kr Grænse småaktiver/ straksafskrivning kr PRIVAT KØRSEL I FIRMABIL Værdien sættes til en procentdel af bilens værdi: 25% af værdien op til kr. og 20% af resten. Bilens værdi skal altid sættes til mindst kr. For biler anskaffet mindre end 3 år fra 1. indregistrering anvendes nyvognsværdien. Fra begyndelsen af 4. indregistreringsår efter 1. indregistrering anvendes 75% af nyvognsværdien. For biler anskaffet mere end 3 år efter 1. indregistrering anvendes anskaffelsessummen. AALBORG Telefon: aalborg@nd-revision.dk ESBJERG Telefon: esbjerg@nd-revision.dk FREDERIKSHAVN Telefon: frederikshavn@nd-revision.dk FREDERIKSSUND Telefon: frederikssund@nd-revision.dk HJØRRING Telefon: hjoerring@nd-revision.dk KOLDING - EGTVED Telefon: kolding@nd-revision.dk KORSØR Telefon: korsoer@nd-revision.dk KØBENHAVN Telefon: kbh@nd-revision.dk ODDER Telefon: odder@nd-revision.dk ODENSE Telefon: odense@nd-revision.dk SILKEBORG Telefon: silkeborg@nd-revision.dk SKIVE Telefon: skive@nd-revision.dk SLAGELSE Telefon: slagelse@nd-revision.dk Afd.: Dianalund Telefon: dianalund@nd-revision.dk Afd.: Sorø Telefon: soroe@nd-revision.dk SVENDBORG Telefon: svendborg@nd-revision.dk SØNDERBORG Telefon: soenderborg@nd-revision.dk VOJENS Telefon: vojens@nd-revision.dk ÅRHUS Telefon: aarhus@nd-revision.dk ND REVISION - registrerede revisorer FRR