STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSEN I KREATIVITET OG DESIGN I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN
|
|
- Arthur Lauridsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSEN I KREATIVITET OG DESIGN I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN AUGUST 2014 REVIDERET AUGUST 2015
2 1. Indledning Uddannelsens formål Uddannelses varighed Uddannelsens titel Adgangskrav Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens struktur Afgangsprojekt Læringsmål for afgangsprojektet Udarbejdelse af afgangsprojekt Indstilling til afgangsprojekt ved manglende ECTS-point Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse Undervisnings- og arbejdsformer Evaluering Prøver og bedømmelse Frist for tilmelding Framelding af eksamen Sygdom Formalia ved skriftlig fremstilling Merit Censorkorps Studievejledning Klager og dispensation Overgangsordninger Retsgrundlag Bilag 1 Obligatoriske moduler Modul Ob1: Layout (10 ECTS) Modul Ob2: Den kreative proces (10 ECTS) Modul Ob3: Kommunikationsdesign (10 ECTS) Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Vf1) Illustrationer i kommunikationsprodukter (10 ECTS) Vf2) Typografi (10 ECTS) Vf3) Art Direction (5 ECTS) Vf4) Fotografi (5 ECTS) Vf5) Grafisk design til små skærme (10 ECTS) Vf6) Motion graphic design (10 ECTS) Vf7) Reklamestrategier (5 ECTS) Vf8) Præsentation og argumentation i mundtlige og skriftlige genrer (5 ECTS) Vf9) Praktisk proces (5 ECTS) Bilag 3 Formålsbeskrivelse af de indledende kurser
3 1. Indledning Akademiuddannelsen i Kreativitet og Design i medie- og kommunikationsbranchen er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne (VfV-loven) og efter bestemmelserne om tilrettelæggelse af deltidsuddannelser i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsen er omfattet af reglerne i bekendtgørelse om akademiuddannelser nr. 834 af 03/07/2015. Uddannelsen hører under fagområde for medie- og kommunikation i bekendtgørelse om akademiuddannelser. Studieordningen er udarbejdet i fællesskab af de institutioner, som er godkendt af Styrelsen for Videregående Uddannelser til udbud af denne uddannelse. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen, og ændringer i studieordningen kan kun foretages i et samarbejde mellem de udbydende institutioner. Følgende uddannelsesinstitutioner er ved denne studieordnings ikrafttræden godkendt til udbud af Akademiuddannelsen i Kreativitet og Design i medie- og kommunikationsbranchen: - Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Ved udarbejdelse af den fælles studieordning og væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne og øvrige interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. eksamensbekendtgørelsen. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse og skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Studieordningen har virkning fra 19. august Uddannelsens formål Formålet med akademiuddannelsen i Kreativitet og Design i medie- og kommunikationsbranchen er at videreuddanne og (op)kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne arbejde i en professionspraksis ud fra grundlæggende værktøjer knyttet til løsning af specifikke medierelaterede design- og kommunikationsværktøjer, opgaver og problemstillinger. Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser. 3. Uddannelses varighed Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 ECTS-point (European Credit Transfer System). 3
4 ECTS-point er en talmæssig angivelse for den totale arbejdsbelastning, som gennemførelsen af en uddannelse eller et modul er normeret til. I studenterårsværket er indregnet arbejdsbelastningen ved alle former for uddannelsesaktiviteter, der knytter sig til uddannelsen eller modulet, herunder skemalagt undervisning, selvstudium, projektarbejde, udarbejdelse af skriftlige opgaver, øvelser og cases, samt prøver og andre bedømmelser. 4. Uddannelsens titel Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen AU i Kreativitet og Design i medie- og kommunikationsbranchen og den engelske betegnelse er Academy Profession (AP) Degree in Creativity and Design within the Media and Communication Business, jf. bekendtgørelse om akademiuddannelser. 5. Adgangskrav Adgang til optagelse på akademiuddannelsen i Kreativitet og Design i medie- og kommunikationsbranchen eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse. Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, f.eks. en relevant erhvervsuddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. De faglige moduler forudsætter bestemte faglige forudsætninger i forhold til grundlæggende softwarekendskab. Det fremgår af fagbeskrivelserne af de enkelte moduler, hvilke faglige forudsætninger, der knytter sig til det enkelte fagmodul. Indledende kurser Det anbefales, at studerende, der ikke har faglige forudsætninger inden for brug af softwareprogrammer knyttet til de enkelte fagmoduler, følger et eller flere af de indledende kurser. Der henvises til fagmodulbeskrivelserne (bilag 1 og bilag 2) for en beskrivelse af de faglige forudsætninger. Den studerende kan vælge at følge et indledende kursus inden optag, før start på modulerne eller sideløbende med modulerne. De indledende kurser sigter mod at forbedre grundlaget for at gennemføre de enkelte moduler For formålsbeskrivelse af de indledende kurser henvises til bilag 3. De indledende kurser udbydes i henhold til 18 i bekendtgørelse om akademiuddannelser. 4
5 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte, struktur og indhold 6.1 Uddannelsens mål for læringsudbytte Uddannelsens mål for læringsudbytte omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som den studerende skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om psykologiske forhold der betinger kreativitet, praksisorienterede teknikker og metoder anvendt i skabelsen af ideer til designog kommunikationsprodukter, kreative metoders beskaffenhed, visuelle teknikker i relation til fladens disponering, lovmæssigheder og kutymer knyttet til de hyppigst anvendte designog kommunikationsprodukter og platforme, visuelle kompositioners rationaler i relation til produktionsforhold, produktspecifikke krav og praksis til visuelle problematikker, researchbaserede metoders indvirkninger på designvalg, praksisorienterede kutymer og tendenser knyttet til tværmedielle produkter. Færdigheder analysere valg af moduler/grids til en specifik design- og kommunikationsopgave, bevidst konstruere og implementere moduler/grids til layout af designog kommunikationsprodukter, anvende relevant fagterminologi knyttet til formidlingen af et givent designog kommunikationsprodukt, bevidst anvende delprincipper for visuel komposition, vurdere og udarbejde designforslag til specifikke design- og kommunikationsprodukter ud fra prædefinerede rammer og krav, inddrage kreative processer og research i udarbejdelsen af løsningsforslag, arbejde bevidst og kreativt med design- og kommunikationsproblemer i tværfaglige arbejdsprocesser, planlægge og gennemføre kreative processer på baggrund af værktøjer og metoder, bevidst anvende kreative processer og inddrage grafiske teknikker samt forstå teknologier i henhold til den givne delopgave, udvælge og formidle egnede ideer, udkast og designretninger til samarbejdspartnere og brugere. Kompetencer selvstændigt udarbejde moduler/grids til løsning af visuelle problematikker knyttet til specifikke design- og kommunikationsprodukter, analysere anvendelsen af et specifikt designprincip med henblik på produktion, argumentere for valg af moduler/grids og visuel komposition, indgå i et tværfagligt samarbejde med andre i kreative processer ud fra et udviklingsorienteret perspektiv, vælge teknik og metode samt kritisk evaluere arbejdsresultatet i relation til et givent kommunikationsproblem, 5
6 ud fra egen praksis analysere design- og kommunikationsproblemer i en given professionel kontekst, indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde med samarbejdspartnere og brugere, argumentere for valg af løsninger på design- og kommunikationsproblemer, i en struktureret sammenhæng identificere og udvikle egen praksis for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer. 6.2 Uddannelsens struktur Uddannelsen består af tre obligatoriske moduler, på i alt 30 ECTS-point, som konstituerer uddannelsen, og et antal valgfrie moduler på 5 eller 10 ECTS -point samt et afgangsprojekt på 10 ECTS-point, der afslutter uddannelsen. Som valgfrie moduler kan den studerende vælge moduler fra andre fagområder. Disse valgfrie moduler kan højst udgøre 15 ECTS-points. De obligatoriske moduler og valgmoduler skal gennemføres og bestås før prøven i afgangsprojektet. Hvert modul er en afgrænset faglig enhed, der kan studeres selvstændigt. Nedenfor er oversigt over akademiuddannelsens struktur. Struktur for Akademiuddannelsen i Kreativitet og Design i medie- og kommunikationsbranchen Obligatoriske moduler 30 ECTS-point Layout (10 ECTS) Den Kreative Proces (10 ECTS) Kommunikationsdesign (10 ECTS) Valgmoduler 20 ECTS-point ialt lllustrationer i kommunikationsprodukter (10 ECTS) Typografi (10 ECTS) Motion graphic design (10 ECTS) Art Direction (5 ECTS) Fotografi (5 ECTS) Grafisk Design til små skærme (10 ECTS) Fælles valgmoduler (med akademiuddannelsen i Projektledelse) Reklamestrategier (5 ECTS) Præsentation og argumentation i mundtlige og skriftlige genrer (5 ECTS) Praktisk proces (5 ECTS) Afgangsprojekt 10 ECTS-point 6
7 Obligatoriske moduler jf. bilag 1 Uddannelsens obligatoriske moduler omfatter i alt 30 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler henvises til bilag 1. Valgfrie moduler jf. bilag 2 Uddannelsen omfatter valgfrie moduler, der for den enkelte studerende skal udgøre i alt 20 ECTS-point. For uddybning af læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område henvises til bilag 2. Den studerende kan desuden vælge moduler uden for uddannelsens faglige område, dog højst 15 ECTS-point. Institutionen vejleder om valg af moduler uden for uddannelsens faglige område. Især kan moduler inden for det merkantile fagområde være relevante som valgmoduler. Afgangsprojekt Afgangsprojektet på 10 ECTS-point afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag uden for uddannelsens faglige område inddrages. Institutionen godkender emnet. Forudsætningen for at gå til prøve i afgangsprojektet er, at uddannelsens moduler svarende til 50 ECTS-point er bestået. 7. Afgangsprojekt 7.1 Læringsmål for afgangsprojektet Afgangsprojektet danner afslutningen på Akademiuddannelsen i Kreativitet og Design. Afgangsprojektet skal afspejle uddannelsens formål og indhold samt dokumentere, at uddannelsens formål er opnået. Fokus er således analyse, vurdering og håndtering af problemer inden for det valgte faglige områdes praksis, gennem anvendelse af centrale teorier og metoder. Omfang 10 ECTS-point Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering: Viden og forståelse har udviklingsorienteret viden om teori, metode og praksis inden for det valgte faglige område, har forståelse af praksis og de vigtigste anvendte teorier og metoder og kan forstå anvendelsen af disse inden for det valgte faglige område, 7
8 kan reflektere over praksis og de vigtigste anvendte teorier og metoder og kan forstå anvendelsen af disse inden for det valgte faglige område. Færdigheder kan anvende centrale metoder og redskaber til at indsamle og analysere informationer inden for det valgte faglige område med anvendelse af relevante metoder, kan anvende centrale metoder og redskaber til at dokumentere og analysere teoretiske og praksisnære problemstillinger, løsninger og muligheder, der er relateret til det valgte faglige område, kan formidle faglige så vel som praksisnære problemstillinger og handlemuligheder for relevante samarbejdspartnere og/eller brugere. Kompetencer skal kunne deltage i udviklingsorienterede og/eller tværfaglige arbejdsprocesser, skal kunne varetage afgrænsede ledelses- og planlægningsfunktioner i en struktureret sammenhæng i relation til det valgte faglige områdes praksis, skal i en struktureret sammenhæng kunne identificere og udvikle egen praksis for fortsat videreuddannelse i forskellige læringsmiljøer. Der tilbydes undervisning i mindre omfang i relation til afgangsprojektet. Indhold og omfang bestemmes af den enkelte uddannelsesinstitution. Bedømmelse Individuel bedømmelse med ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen. 7.2 Udarbejdelse af afgangsprojekt I afgangsprojektet skal den studerende demonstrere teoretisk og praktisk viden om et kundskabsområde inden for Kreativitet og Design i medie- og kommunikationsbranchen samt om metoder til undersøgelse, analyse og beskrivelse af dette kundskabsområde. Formålet med afgangsprojekt er, at det skal sikre, at den studerende har opnået uddannelsens samlede læringsmål. Afgangsprojektet kan udarbejdes individuelt eller i grupper af maks. to deltagere. Afgangsprojektet består af en selvstændig løsning af en kompleks problemstilling inden for kreativitet og design i medie- og kommunikationsbranchen. Projektet har til formål at prøve den studerende i det pensum og de moduler, som uddannelsens indhold har udgjort. Dette sker ved at demonstrere evnen til at vurdere og kombinere den opnåede viden. Afgangsprojektet omfatter fire dele: 1. Ideer til emne/problematik 2. Skriftlig refleksionsrapport og test af prototyper + supplerende dokumentation 3. Kommunikationsløsning 4. Mundtlig eksamen Ideer til emne/problematik Det er op til den studerende selv at vælge en»kunde«eller»opdragsgiver«for derigennem selv at specificere afgangsprojektets tema og mål. Opgavens emne/problematik skal godkendes af vejleder knyttet til afgangsprojektet, der tilser, at 8
9 projektets tema, kompleksitet og omfang honorerer de krav, der stilles til en afsluttende eksamensopgave. Skriftlig refleksionsrapport Som en del af den samlede løsning/aflevering skal udarbejdes en skriftlig rapport på grundlag af akademiske principper. Den skal have karakter af en refleksionsrapport, der beskriver centrale valg, brug af metoder etc. Omfang og aflevering Den skriftlige refleksionsrapport: Ved individuelle projekter skal rapporten være på minimum 8 A4 sider, omfang: enheder (+/- 2%) jf. afsnit 9.2. Ved gruppeprojekter skal rapporten være på ca. 12 A4 sider, omfang enheder (+/-2%). Kommunikationsløsning Der skal som obligatorisk element udarbejdes en planche, som sammenfattende præsenterer projektet. Endvidere skal den studerende udarbejde og aflevere en beskrivende liste over de elementer, der afleveres. Alle elementer i kommunikationsløsningen skal også afleveres digitalt på DVD. Alle elementer, der afleveres skal være forsynet med navn. For sent afleverede projekter accepteres ikke. Mundtlig eksamen Den mundtlige del består i fremlæggelse og forsvar af projektrapporten. Den mundtlige eksamen varer ved individuel eksamination 45 min. inkl. votering, ved gruppeeksamen 60 min inkl. votering. Hvis afgangsprojektet er løst som gruppe, foregår den mundtlige eksamen i gruppe. Alle hjælpemidler er tilladt, jf. afsnit 9. Vejledning I forbindelse med afgangsprojektet har den studerende ret til individuel, faglig vejledning. Den studerende vil modtage i alt 2,5 timers individuel vejledning undervejs i forløbet. Det kan foregå som møde, telefonsamtale, mail og/eller gennemlæsning af den studerendes tekst. Gruppeprojekter vil modtage i alt 3,5 times fælles vejledning. Studerende får tildelt en vejleder på baggrund af deres hovedemne og emnebeskrivelse. Studerende er velkomne til selv at foreslå en vejleder blandt underviserne på uddannelsen, men højskolen kan ikke love, at alle studerende får opfyldt deres ønske. Der er undervisning i et mindre omfang i relation til afgangsprojektet. Hvis det ikke er muligt at etablere et afgangsprojekthold, arrangeres i stedet individuel vejledning for den enkelte. Bedømmelse Individuel bedømmelse med ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Afgangsprojektet bedømmes ud fra fire dimensioner: 1. Ideer til emne/problematik 2. Skriftlig refleksionsrapport og test af prototyper + supplerende dokumentation 3. Kommunikationsløsning 4. Mundtlig eksamen 9
10 I henhold til eksamensbekendtgørelsen, skal der ved bedømmelsen af eksamenspræstationen i afgangsprojektet desuden lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne, hvis eksamenspræstationen er affattet på dansk. For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser og Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. 7.3 Indstilling til afgangsprojekt ved manglende ECTS-point Afsnittet er relevant for tidligere mediefagskursister, som har bestået moduler efter den tidligere medielinje udbudt frem til på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. > 5 ECTS-point eller mere Hvis den studerende mangler fra 5 ECTS- point og opefter i forhold til at opfylde kravene om at blive indstillet til afgangsprojektet, skal de manglende ECTS-point opnås ved at tage et eller flere valgfagsmoduler på uddannelsen. Tillæg af valgfaget/valgfagene er afsæt for afgangsprojektet og svarer til 5 ECTS-point eller mere afhængigt af hvor mange point den studerende mangler for at opnå 60 ECTS-point. < 4 ECTS-point eller mindre Hvis den studerende mangler op til 4 ECTS-point eller mindre i forhold til at opfylde kravene om at blive indstillet til afgangsprojektet, skal de manglende ECTS- point opnås ved udvidelse af afgangsprojektet, hvor den studerende skal udarbejde en særlig synopsis. Synopsen er afsæt for afgangsprojektet og svarer til 0,50, 1, 2, 3 eller 4 ECTS-point afhængigt af, hvor mange point den studerende mangler for at opnå 60 ECTS-point. En synopsis i forbindelse med afgangsprojektet skal i kondenseret form indeholde metodiske og teoretiske overvejelser samt foreløbige konklusioner som knytter sig til problemstillingen i det forestående afgangsprojekt. Længden af synopsen reguleres efter om det er 0,5, 1, 2, 3 eller 4 ECTS point, den studerende mangler for at opnå uddannelsens 60 ECTS-points. Synopsen skal godkendes af vejleder og skal efterfølgende integreres i selve afgangsprojektet. 0,5 ECTS-point er svarende til 0,5 x 2400 enheder/anslag 1 ECTS-point er svarende til 1 x 2400 enheder/anslag 2 ECTS-point er svarende til 2 x 2400 enheder/anslag 3 ECTS-point er svarende til 3 x 2400 enheder/anslag 4 ECTS-point er svarende til 4 x 2400 enheder/anslag 8. Uddannelsens pædagogiske tilrettelæggelse 8.1 Undervisnings- og arbejdsformer Uddannelsen vægter samspillet mellem den studerendes praksiserfaringer, teoriinddragelser og praksisbearbejdning. Dermed gives den studerende mulighed for at udvikle viden, færdigheder og kompetencer i samspillet mellem udviklingsviden, forskningsviden og praksisviden. Undervisningen vil generelt foregå på den måde, at der er en vekselvirkning mellem teori og praksis. Den studerende får teoriindføring, case eksempler og opgaver knyttet til det 10
11 specifikke fagmodul, og den studerende anvender sin computer direkte i undervisningen ved løbende at skitse, lave oplæg og øvelser, mens undervisningen foregår. Den studerende vil anvende de softwareprogrammer, der er relevante for løsningen af den konkrete opgave. Tilrettelæggelsen af studiet og de anvendte pædagogiske metoder skal ses i lyset af uddannelsens formål. Dette kommer til udtryk i forskellige undervisnings- og arbejdsformer, hvor fokus er på aktiv inddragelse af den studerendes erhvervserfaring og kompetence. Undervisnings- og arbejdsformer kan bl.a. omfatte: Forelæsninger, casemateriale, øvelser, holdundervisning, e-learning, projektarbejde, vejledning, selvstudier, gæsteforelæsning, virksomhedsbesøg, opgaveløsning. 8.2 Evaluering Uddannelsens moduler evalueres i henhold til Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles systematik for arbejdet med kvalitetssikring- og udvikling. Evalueringerne indgår i den samlede kvalitetssikring og anvendes til løbende udvikling af uddannelsen. 9. Prøver og bedømmelse Hvert modul og det afsluttende projekt afsluttes med en prøve med bedømmelse efter karakterskalaen i Karakterskalabekendtgørelsen. Karakteren gives normalt umiddelbart efter den mundtlige eksamination; ved skriftlige prøver på et af uddannelsesinstitutionen fastsat og udmeldt tidspunkt. Karakterskala Alle prøver bedømmes med en karakter i henhold til 7-trinsskalaen, jf. karakterskalabekendtgørelsen. Alle moduler i akademiuddannelsen afsluttes hver med en prøve med individuel bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Det fremgår af bilagene 1 og 2, hvilke moduler, der bedømmes ved ekstern prøve. Bedømmelse Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere udpeget af institutionen. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og af en eller flere censorer, der er beskikket af Uddannelsesministeriet. Opfyldelse af deltagelsespligt samt aflevering af opgaver/projekter Der er ikke deltagelsespligt til undervisningen eller krav om aflevering af opgaver/projekter inden eksamen. Det er den studerendes ansvar at deltage i et omfang og med en aktivitet, så den studerende kan tilegne sig de læringsmål, som er fastsat for modulet. Bedømmelsen ved eksamen vurderer graden af målopfyldelse. Anvendelse af hjælpemidler Anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, er tilladte i forbindelse med udarbejdelse af bedømmelsesgrundlag og fremlæggelse til mundtlig prøve. Eksaminanden er selv ansvarlig for at hjælpemidlerne er til stede, og at de virker. Institutionen kan af kapacitetsmæssige hensyn fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler. 11
12 For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser og Bekendtgørelsen om karakterskala og anden bedømmelse. 9.1.Frist for tilmelding Når en studerende er tilmeldt et modul, er den studerende samtidig tilmeldt eksamen og også automatisk tilmeldt reeksamen, hvis ordinær eksamen ikke tages eller dumpes. En studerende kan højst indstille sig til den samme eksamen tre gange. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold. 9.2 Framelding af eksamen Studerende kan framelde sig eksamen eller eksamensaflevering med et varsel på 14 dage. Framelding skal ske skriftligt til uddannelsesadministrationen. Ved rettidig framelding har den studerende ikke brugt et eksamensforsøg. Den studerende tilmeldes automatisk til næste reeksamen 9.3 Sygdom Ved sygdom ved eksamen kontaktes Danmarks Medie- og Journalisthøjskole hurtigst muligt og senest om morgenen den dag eksamen finder sted. Lægeerklæring skal være Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i hænde senest 3 hverdage efter eksamensdato. Ved sygemelding skal den studerende selv tilmelde sig sygeeksamen. Sygeeksamen afholdes på en af uddannelsesadministrationen offentliggjort dato inden for et semester efter den oprindelige eksamensdato. 9.4 Formalia ved skriftlig fremstilling Ved en normalside forstås en side med 2400 typeenheder i gennemsnit pr. side, inklusiv mellemrum. Forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litteraturliste ved skriftlige produkter indgår ikke i det maksimale sidetal. Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne. 10. Merit Der kan gives merit for moduler, når den studerende har opnået tilsvarende kvalifikationer ved at bestå uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en konkret faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. Der gives endvidere merit for moduler, når den studerende efter en individuel kompetencevurdering i henhold til 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til de berørte moduler. Der kan ikke gives merit for afgangsprojektet. Mediefag, udbudt af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Der kan opnås merit for beståede mediefagsmoduler, der svarer til fagmodulerne på akademiuddannelsen. Der indsendes en meritansøgning til institutionen, hvori det angives, hvilke fag den studerende har gennemført og ønsker meritgodkendelse af. 12
13 Afgangsprojekt Særligt gælder det for afgangsprojektet, at der ikke kan gives merit for afgangsprojektet på en videregående voksenuddannelse, dette gælder uanset om den studerende har bestået et afgangsprojekt fra en anden videregående uddannelse (fx en bachelor- eller kandidatuddannelse) inden for samme faglige område som en videregående voksenuddannelse, eller nært beslægtede uddannelser. Ansøgning om meritoverførsel Ansøgning om overførsel af merit fra mediefag eller andre uddannelser til akademiuddannelsen i Projektledelse i medie- og kommunikationsbranchen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kræver skriftlig ansøgning. Meritansøgningen mailes til sekretariat@dmjx.dk Meritansøgningen skal indeholde følgende oplysninger: Navn og adresse Dokumentation (eksamensbeviser, fagbeskrivelser, pensum, osv.) Angivelse af, hvilke fag der ønskes meritgodkendt Ansøgningen behandles af studieadministrationen i samarbejde med de relevante faglige undervisere på de respektive uddannelser. Afslag på merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet. Klagefristen er 4 uger. Klagen skal stiles til Kvalifikationsnævnet, men sendes til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. 11. Censorkorps Akademiuddannelsen i Projektledelse i medie- og kommunikationsbranchen benytter det af VUS godkendte censorkorps for fagområdet Medie og kommunikation. 12. Studievejledning Studievejledning skal støtte den studerende i uddannelsesforløbet fra valg af uddannelse til gennemførelse af uddannelse. Hensigten med studievejledning er at hjælpe den studerende til at skabe gennemsigtighed i uddannelsen og øge muligheden for at træffe begrundede valg i forhold til egen læring og trivsel. 13. Klager og dispensation Klager over prøver indgives til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole inden for en frist af 14 dage efter, at bedømmelsen af prøven er meddelt. Klager behandles i øvrigt efter reglerne i Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser. Klager over øvrige forhold indgives til Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Se Klage- og ankereglerne for yderligere information: Dispensation Institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det er begrundet i særlige forhold. 13
14 Ansøgning om dispensation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole kræver skriftlig ansøgning, der mailes til Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger: Navn og adresse Dokumentation (eksamensbeviser, fagbeskrivelser, pensum, osv.) Angivelse af, hvad der søges dispensation for Ansøgningen behandles af studieadministrationen i samarbejde med de relevante faglige undervisere på de respektive uddannelser 14. Overgangsordninger Studerende, der har gennemført et eller flere moduler efter de hidtidige regler om uddannelsen, kan afslutte uddannelsen efter disse tidligere regler, hvis den enkelte institutions forhold tillader det, eller afslutte uddannelsen efter denne studieordning. 15. Retsgrundlag Studieordningens retsgrundlag udgøres af: 1) Bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser (Akademiuddannelser) 2) Bekendtgørelse af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne 3) Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. 4) Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser 5) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse 6) Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser for voksne Retsgrundlaget kan læses på adressen 14
15 Bilag 1 Obligatoriske moduler Bilag 1 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de obligatoriske moduler. Modul Ob1: Layout (10 ECTS) Formålet med Layout er at gøre den studerende i stand til at udarbejde layouts og designforslag til centrale design- og kommunikationsprodukter. Den studerende erhverver sig viden om terminologi, teorier og metoder til udarbejdelse af layout, der indeholder både tekst, illustration og bevægelse. Den studerende erhverver sig viden og kompetencer, der sikrer forståelse for at kunne omsætte teorier til praktiske processer med henblik på at kunne vælge den optimale løsning og begrunde de trufne valg af typografi, farve, komposition, billeder, bevægelse og format i forskellige kommunikationsprodukter. Indhold: Gestaltlove, Det gyldne snit Tredelingsprincippet Asymmetri/symmetri Kontrasttyper Komposition Bevægelse Udvikling og anvendelse af modulsystemer/grids Placering af elementer på formater/flader, skærm såvel som papir Samspil mellem visuelle parametre: form, farver, skrift, illustration, bevægelse Specifikke krav til layout af kommunikationsprodukter Viden Den uddannede har viden om visuelle teknikker i relation til fladens disponering, produktspecifikke krav og praksis til visuelle problematikker, visuelle kompositioners rationaler i relation til produktionsforhold lovmæssigheder og kutymer knyttet til de hyppigst anvendte design- og kommunikationsprodukter og platforme. Færdigheder analysere valg af moduler/grids til en specifik design- og kommunikationsopgave, bevidst konstruere og implementere moduler/grids til layout af design- og kommunikationsprodukter, anvende relevant fagterminologi knyttet til formidlingen af et givent design- og kommunikationsprodukt, anvende og udarbejde designvarianter på grundlag af moduler/grids over en given opgave til tværmedielle kommunikationsprodukter. Kompetencer selvstændigt udarbejde moduler/grids til løsning af visuelle problematikker knyttet til specifikke design- og kommunikationsprodukter, 15
16 analysere anvendelsen af et specifikt designprincip med henblik på produktion, argumentere for valg af moduler/grids og visuel komposition, indgå i et tværfagligt samarbejde med andre i kreative processer ud fra et udviklingsorienteret perspektiv. Eksamensform: Kombinationsprøve En kombinationsprøve defineres som en mundtlig prøve kombineret med et produkt, som indgår i bedømmelsen. Mundtlig prøve kombineret med praktisk produkt og skriftlig opgave Et praktisk produkt defineres som fx en opførelse, en udstilling, en praktisk øvelse eller lignende. En skriftlig opgave er en sammenhængende tekst, der udarbejdes på grundlag af en selvvalgt problemformulering. Den studerende udarbejder et praktisk produkt og en skriftlig opgave som grundlag for prøven. Praktisk produkt, skriftlig opgave og mundtlig præstation indgår samlet i bedømmelsen. Omfang af skriftlig opgave Maks. 6 sider (á 2400 anslag pr. side) for 1 studerende Maks. 9 sider (á 2400 anslag pr. side) for 2 studerende Bedømmelse: 35 minutters mundtlig eksamen (45 ved gruppeeksamen) inkl. votering på baggrund af det praktiske produkt og den skriftlige opgave. Individuel bedømmelse med ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Faglige forudsætninger Krav til softwarekendskab knyttet til fagmodulet kan ses under de aktuelle moduler på akademiuddannelsen i Kreativitet og Design i medie- og kommunikationsbranchen: Modul Ob2: Den kreative proces (10 ECTS) Formålet med Den Kreative Proces er at gøre den studerende i stand til at opnå teoretisk viden, praktiske færdigheder og faglige kompetencer inden for de processer som bidrager til udviklingen af kreative design- og kommunikationsløsninger. Fokus er på indlæringen af kreative værktøjer og teknikker. Indhold: kreative teknikker, såsom mindmapping, brainstorming, krydsmetode, randomisering research- og iterationsteknikker anvendt i en kreativ kontekst brug af metaforer, spørgeteknik, inspiration, humor og scrapbøger Viden: Den uddannede har viden om psykologiske forhold der betinger kreativitet, 16
17 praksisorienterede teknikker og metoder anvendt i skabelsen af ideer til design- og kommunikationsprodukter, kreative metoders beskaffenhed. Færdigheder arbejde bevidst og kreativt med design- og kommunikationsproblemer i tværfaglige arbejdsprocesser, udvælge og formidle egnede ideer, udkast og designretninger til samarbejdspartnere og brugere, planlægge og gennemføre kreative processer på baggrund af værktøjer og metoder, bevidst anvende kreative processer og inddrage grafiske teknikker samt forstå teknologier i henhold til den givne delopgave. Kompetencer selvstændigt udarbejde ideer og varianter til en design- og kommunikationsløsning i en given kontekst, indgå i et tværfagligt samarbejde med andre i kreative processer ud fra et udviklingsorienteret perspektiv, vælge teknik og metode samt kritisk evaluere arbejdsresultatet i relation til et givent kommunikationsproblem. Eksamensform: Kombinationsprøve En kombinationsprøve defineres som en mundtlig prøve kombineret med et produkt, som indgår i bedømmelsen. Mundtlig prøve kombineret med praktisk produkt og skriftlig opgave Et praktisk produkt defineres som fx en opførelse, en udstilling, en praktisk øvelse eller lignende. En skriftlig opgave er en sammenhængende tekst, der udarbejdes på grundlag af en selvvalgt problemformulering. Den studerende udarbejder et praktisk produkt og en skriftlig opgave som grundlag for prøven. Praktisk produkt, skriftlig opgave og mundtlig præstation indgår samlet i bedømmelsen. Omfang af skriftlig opgave Maks. 6 sider (á 2400 anslag pr. side) for 1 studerende. Maks. 9 sider (á 2400 anslag pr. side) for 2 studerende. Bedømmelse: 35 minutters mundtlig eksamen (45 ved gruppeeksamen) inkl. votering på baggrund af det praktiske produkt og den skriftlige opgave. Individuel bedømmelse med ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Faglige forudsætninger Krav til softwarekendskab knyttet til fagmodulet kan ses under de aktuelle moduler på akademiuddannelsen i Kreativitet og Design i medie- og kommunikationsbranchen: 17
18 Modul Ob3: Kommunikationsdesign (10 ECTS) Formålet med Kommunikationsdesign er at gøre den studerende i stand til praksisorienteret at bidrage kreativt til løsning af design- og kommunikationsproblemer i medierne skærm og papir. Fokus er på de specifikke forhold, der konfigurerer det enkelte kommunikationsprodukt med de begrænsninger og muligheder, som hver især rummer. Indhold: Med basis i begreberne funktion, æstetik og teknik/økonomi tager kommunikationsdesign udgangspunkt i de produktspecifikke krav, som gør sig gældende i nedenstående produkter. Bøger Periodica Websites Tablets Små skærme / mobile platforme Plakater Animerede sekvenser Annoncer Foldere/brochurer Emballage Præsentationsfiler Viden Den uddannede har viden om produktspecifikke krav og praksis til visuelle problematikker researchbaserede metoders indvirkninger på designvalg praksisorienterede kutymer og tendenser knyttet til tværmedielle produkter Færdigheder bevidst anvende delprincipper for visuel komposition, vurdere og udarbejde designforslag til specifikke design-og kommunikationsprodukter ud fra prædefinerede rammer og krav, inddrage kreative processer og research i udarbejdelsen af løsningsforslag. Kompetencer selvstændigt udarbejde forslag til løsning af design-og kommunikationsproblemer, ud fra egen praksis analysere design- og kommunikationsproblemer i en given professionel kontekst, indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde med samarbejdspartnere og brugere, argumentere for valg af løsninger på design- og kommunikationsproblemer. Eksamensform: Kombinationsprøve En kombinationsprøve defineres som en mundtlig prøve kombineret med et produkt, som indgår i bedømmelsen. 18
19 Mundtlig prøve kombineret med praktisk produkt og skriftlig opgave Et praktisk produkt defineres som fx en opførelse, en udstilling, en praktisk øvelse eller lignende. En skriftlig opgave er en sammenhængende tekst, der udarbejdes på grundlag af en selvvalgt problemformulering. Den studerende udarbejder et praktisk produkt og en skriftlig opgave som grundlag for prøven. Praktisk produkt, skriftlig opgave og mundtlig præstation indgår samlet i bedømmelsen. Omfang af skriftlig opgave Maks. 6 sider (á 2400 anslag pr. side) for 1 studerende Maks. 9 sider (á 2400 anslag pr. side) for 2 studerende. Bedømmelse: 35 minutters mundtlig eksamen (45 ved gruppeeksamen) inkl. votering på baggrund af det praktiske produkt og den skriftlige opgave. Individuel bedømmelse med ekstern censur efter 7-trinsskalaen. Faglige forudsætninger Krav til softwarekendskab knyttet til fagmodulet kan ses under de aktuelle moduler på akademiuddannelsen i Kreativitet og Design i medie- og kommunikationsbranchen: 19
20 Bilag 2 Valgfrie moduler inden for uddannelsens faglige område Bilag 2 gennemgår læringsmål, indhold og omfang af de valgfrie moduler. Vf1) Illustrationer i kommunikationsprodukter (10 ECTS) Formålet med Illustrationer i kommunikationsprodukter er at kvalificere den studerende til at kunne forstå og bruge en række forskellige typer af illustrationer som et grundlæggende element i en design- og kommunikationsproces og i kombination med forskellige former for tekst. Indhold: særlige design-og kommunikationsforhold ved anvendelse af fotografier særlige design-og kommunikationsforhold ved anvendelse af tegninger særlige design-og kommunikationsforhold ved anvendelse af informationsgrafik kriterier for valg af illustrationsform og samspil med tekstelementer multimodale design-og kommunikationsprodukter Viden Den uddannede har viden om grundlæggende principper for udvikling og valg af illustrationer, metoder til at anvende forskellige illustrationstyper for at identificere kommunikationsproblemer heri, grundlæggende metoder til implementering af illustrationsformer i design-og kommunikationsprodukter. Færdigheder bevidst vælge mellem forskellige illustrationstyper: fotografier, tegninger, infografik, formulere brief til fotograf, illustrator og informationsgrafiker, integrere illustrative elementer i kombinerede design- og kommunikationsprodukter, argumentere og diskutere konkrete valg af illustrationstyper til en given kommunikationsopgave. Kompetencer håndtere kommunikationsproblematikker med henblik på løsning, hvor illustrationer indgår som en del af kommunikationen, kontekstualisere illustrationens rolle i et samarbejde med andre bidragydere til et samlet kommunikationsprodukt såsom redaktører, tekstforfattere, fotografer, illustratorer og grafiske designere, udvikle egen praksis til at løse design-og kommunikationsproblemer gennem ydelser fra specialister (fotografer, tegnere, designere). 20
21 Eksamensform: Skriftlig prøve: Skriftlig Case En case er en beskrivelse af et problem, som har særlig interesse eller opmærksomhed, og som afspejler en relevant situation fra praksis. Central er beskrivelsen af problemet og den kontekst, som casen foregår i. Casen må gerne bygge på systematiske observationer og undersøgelser. Væsentligt er, at emnet er fagligt og professionelt relevant. Den studerende udarbejder sin case i form af en skriftlig opgave suppleret med eksempelvisninger af diverse kommunikationsartefakter. I den skriftlige opgave danner casen afsæt for formuleringen af en problemstilling, som analyseres ved hjælp af relevante teorier og med inddragelse af aktuelle undersøgelser. Opgaven munder ud i mulige forslag til ændringer af praksis herunder konkrete eksempelvisninger af diverse kommunikationsartefakter. Omfang af skriftlig case Maks. 8 sider (á 2400 anslag pr. side) for 1 studerende + konkrete eksempelvisninger af diverse kommunikationsartefakter. Maks. 12 sider (á 2400 anslag pr. side) for 2 studerende + konkrete eksempelvisninger af diverse kommunikationsartefakter. Bedømmelse: Individuel bedømmelse med intern censur efter 7-trinsskalaen. Faglige forudsætninger Krav til softwarekendskab knyttet til fagmodulet kan ses under de aktuelle moduler på akademiuddannelsen i Kreativitet og Design i medie- og kommunikationsbranchen: Vf2) Typografi (10 ECTS) Formålet med Typografi er at kvalificere den studerende til at kunne forstå og bruge typografi som et grundlæggende element i en design- og kommunikationsproces. Indhold: typografisk terminologi spatiale forhold knyttet til ordet, linjen, spalten, siden strukturelle forhold knyttet til specifikke designprodukter såsom bog, magasin, website, folder, plakat valg af skrift ud fra differentierede kriterier kriterier for typografisk læselighed stil- og klassifikationsmæssige forhold typografiens rolle i samspil med andre visuelle elementer Viden Den uddannede har viden om 21
22 grundlæggende typografiske kutymer og regler knyttet til horisontale og vertikale spatiale forhold, grundlæggende typografisk terminologi på dansk og engelsk, grundlæggende perceptionsorienterede og æstetiske kriterier for valg af skrift, grundlæggende funktionsbaserede kriterier for valg af skrift, grundlæggende stilhistoriske perioder og skriftklassifikationssystemer. Færdigheder anvende typografiske regler, principper og kutymer, analysere en tekst og give denne en adækvat visuel fremtrædelsesform, vurdere mulige typografiske valg og udarbejde en række alternative løsningsforslag til et typografisk baseret kommunikationsproblem, argumentere og diskutere typografiske alternativer med henblik på at vælge den mest hensigtsmæssige designvariant. Kompetencer integrere typografiske elementer i et kombineret design- og kommunikationsprodukt, håndtere typografiske problemer baseret på seneste viden inden for både papir- og skærmmedier, kontekstualisere typografiens rolle i et samarbejde med andre bidragydere til et samlet kommunikationsprodukt såsom redaktører, tekstforfattere, fotografer, illustratorer og programmører, udvikle egen praksis til at løse design- og kommunikationsproblemer ved anvendelse af software til produktion af typografi. Eksamensform: Du afleverer et praktisk produkt, der sammen med en skriftlig opgave og en mundtlig prøve, udgør en kombinationsprøve. Det praktisk produkt kan være en opførelse, en udstilling, en praktisk øvelse eller lignende. En skriftlig opgave er en sammenhængende tekst, som du udarbejder på grundlag af en selvvalgt problemformulering. Omfanget af den skriftlige opgave er max 6 sider (à 2400 anslag pr. side) for en studerende og max 9 sider (à 2400 anslag pr. side) for to studerende. Det praktiske produkt og den skriftlige opgave udgør grundlaget for den mundtlige prøve. Du bliver bedømt individuelt ud fra de tre samlede elementer med ekstern censur efter 7- trinsskalaen. Bedømmelse: Individuel bedømmelse med intern censur efter 7-trinsskalaen. Faglige forudsætninger Krav til softwarekendskab knyttet til fagmodulet kan ses under de aktuelle moduler på akademiuddannelsen i Kreativitet og Design i medie- og kommunikationsbranchen: 22
23 Vf3) Art Direction (5 ECTS) Formålet med Art Direction er at kvalificere den studerende til at udvikle reklameidéer og til at kunne forstå og bruge art direction til at understøtte og tydeliggøre disse idéer som led i den kreative proces. Den studerende erhverver sig viden og kompetencer, der sikrer forståelse for at kunne arbejde kvalificeret med forhold knyttet til art direction såsom idé, genrer og stil, typografi og foto/illustration. Indhold: idégenerering skitseteknik finishgrader (eksekveringsniveauer) art direction principper valg af stil valg af typografi introduktion af art direction til print & outdoor introduktion af art direction til tværmedielle medier Viden Den uddannede har viden om kommunikationsmodeller i relation til reklamer, idégenerering og kreative processer, grundregler i relation til art direction. Færdigheder vurdere mulige tekniske og genremæssige valg og udarbejde alternative løsningsforslag inden for forskellige typer af reklamer, argumentere og diskutere løsningsforslag med henblik på at skabe den mest hensigtsmæssige reklameløsning. Kompetencer idégenerere og bidrage til at skabe reklamer på tværs af tværmedielle platforme, kontekstualisere reklamens rolle i et samarbejde med andre bidragydere til en samlet kampagne såsom tekstforfattere, AD ere, grafiske designere, plannere og projektledere, udvikle egen praksis til løsning af afgrænsede reklameopgaver ved anvendelse af de tillærte principper i forhold til art direction og idéudvikling. Eksamensform: Skriftlig prøve: Portfolio Den studerende udarbejder en portfolio i løbet af modulet. En portfolio er en systematisk og målrettet udvælgelse af konkrete produktioner af design - og kommunikationsartefakter over et eller flere udvalgte faglige temaer, som er blevet præsenteret i undervisningen, 23
24 samt refleksioner over egen læreproces. Til prøven udarbejdes en sammenfatning af portfolio. Omfang af sammenfatning Minimum 6 udvalgte arbejder af konkrete produktioner af design - og kommunikationsartefakter for 1 studerende. Minimum 9 udvalgte arbejder af konkrete produktioner af design - og kommunikationsartefakter for 2 studerende. Bedømmelse: Individuel bedømmelse med intern censur efter 7-trinsskalaen. Faglige forudsætninger Krav til softwarekendskab knyttet til fagmodulet kan ses under de aktuelle moduler på akademiuddannelsen i Kreativitet og Design i medie- og kommunikationsbranchen: Vf4) Fotografi (5 ECTS) Formålet med Fotografi er at kvalificere den studerende til at skabe et fundament for forståelsen af de enkelte elementer i fotografi, herunder lys og teknik. De studerende erhverver sig viden om den praksis der anvendes i skabelsen af fotografier, det værende billedanalyse, lyssætning, kamera-og optageteknik. Indhold: fotografering genre og stilforståelse portræt, rum, landskab og stilleben kameraforståelse lyssætning Viden Den uddannede har viden om grundregler, stil- og trendmæssige strømninger, der er gældende i relation til fotografi, genrer og kreative processer, der er gældende i relation til fotografi, lysets betydning for fotografi, og hvordan man kan skabe forskellige billedudtryk med dette. Færdigheder i praksis håndtere kamera og lys, vurdere mulige tekniske og genremæssige valg, udarbejde alternative løsningsforslag inden for fotografi. 24
25 Kompetencer argumentere og diskutere løsningsforslag med henblik på at vælge det mest hensigtsmæssige fotografi til et givent kommunikationsproblem, kontekstualisere fotografiets rolle i et samarbejde med andre bidragydere til et samlet kommunikationsprodukt såsom tekstforfattere, AD ere, designere, teknikere og projektledere, udvikle egen praksis til løsning af fotoopgaver ud fra allerede fastsatte rammer og krav. Eksamensform: Skriftlig prøve: Undersøgelsesdesign Et undersøgelsesdesign kan karakteriseres ved systematisk og begrundet udvælgelse af undersøgelsesmetoder på grundlag af metodisk teori og tekniske muligheder inden for et selvvalgt emnefelt. Der skal indgå metodologiske overvejelser og begrundelser. Undersøgelsesdesignet skal tage udgangspunkt i et praksisfelt og udmunde i dertilhørende arbejder i form af konkrete fotografiske produktioner knyttet til teori og metoder fra faget. Omfang af sammenfatning Maks. 4 sider (á 2400 anslag pr. side) for 1 studerende + udvalgte arbejder af konkrete fotografiske produktioner Maks. 6 sider (á 2400 anslag pr. side) for 2 studerende + udvalgte arbejder af konkrete fotografiske produktioner Bedømmelse: Individuel bedømmelse med intern censur efter 7-trinsskalaen. Faglige forudsætninger Krav til softwarekendskab knyttet til fagmodulet kan ses under de aktuelle moduler på akademiuddannelsen i Kreativitet og Design i medie- og kommunikationsbranchen: videreuddannelse?f[0]=sm_field_mastercourse_type%3asoftwarekursus Vf5) Grafisk design til små skærme (10 ECTS) Formålet med Grafisk Design til små skærme er at kvalificere den studerende til at kunne forstå og bruge den praksis, der er for grafisk design specifikt til interaktive små skærme. Der er fokus på interaktionsdesign og informationsarkitektur samt kendskab til de teknologier, der understøtter design- og kommunikationsprodukter på små skærmenheder. Indhold: skærmtypografi grid informationsarkitektur/wireframes grundpraksis i interaktionsdesign grundpraksis i touchdesign grundpraksis i motiverende design 25
26 Viden Den uddannede har viden om interaktive navigationsprincipper og best practice standarder på digitale platforme, genrer og kreative processer der er gældende i relation til app s og andre designprodukter på små skærme, grundregler, stil- og trendmæssige strømninger der er gældende i relation til app s og andre designprodukter på små skærme. Færdigheder integrere grafik og interaktive navigationselementer i design- og kommunikationsprodukter, anvende metoder og praksis til udarbejdelse af grafik og navigationslogikker, vurdere mulige tekniske og genremæssige valg og udarbejde alternative løsningsforslag til interaktive kommunikationsproblemer, argumentere og diskutere designforslag med henblik på at vælge den mest hensigtsmæssige designvariant. Kompetencer tilrettelægge en grafisk løsning til små digitale formater, kontekstualisere grafik og navigationsdesignets rolle i et samarbejde med andre bidragydere til en samlet kommunikationsprodukt eller applikation såsom tekstforfattere, AD ere, interaktive designere, teknikere og programmører, udvikle egen praksis til at løse design-og kommunikationsproblemer ved anvendelse af udvalgt software til produktion af apps og kommunikationsprodukter. Eksamensform Eksamen på modulet kombinerer konkret produktion af design- og kommunikationsartefakter med udarbejdelse af projektorienteret opgavebesvarelse bestående af skriftlig opgavedel. Kombinationsprøve En kombinationsprøve defineres som en skriftlig opgave kombineret med et praktisk produkt, som indgår i bedømmelsen. Den studerende udarbejder et praktisk produkt og en skriftlig opgave som grundlag for eksamen. Et praktisk produkt defineres som fx en digital løsning af en selvvalgt problemstilling. En skriftlig opgave er en sammenhængende tekst, der udarbejdes på grundlag af en selvvalgt problemformulering. Det praktiske produkt og den skriftlige opgave indgår samlet i bedømmelsen. Omfang af skriftlig opgave Maks. 4 sider (á 2400 anslag pr. side) for 1 studerende + udvalgte arbejder i form af konkrete digitale produktioner. Maks. 6 sider (á 2400 anslag pr. side) for 2 studerende + udvalgte arbejder i form af konkrete digitale produktioner. Bedømmelse: Individuel bedømmelse med intern censur efter 7-trinsskalaen. 26
Uddannelsen hører under det sundhedsfaglige fagområde i bekendtgørelse om diplomuddannelser.
1. Indledning Sundhedsfaglig diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse udbudt efter lov om erhvervsrettede grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for
Læs mereBekendtgørelse om den erhvervsøkonomiske diplomuddannelse (HDuddannelsen)
BEK nr 774 af 12/06/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 20. juli 2018 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Forskning og Uddannelse,
Læs mereAkademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12
Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik 05.12 STUDIEORDNING Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for
Læs mereFormidling af kunst og kultur for børn og unge
STUDIEORDNING Diplomuddannelse i Formidling af kunst og kultur for børn og unge Revideret 01.07.11 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Socialpædagogik 1.10.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål
Læs mereSTUDIEORDNING For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01.07.12
For Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis 01. Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Akademiuddannelsen Velfærdsteknologi i praksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål
Læs mereModulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning
Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015
STUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.07.2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri. Revideret 1. juni 2013
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i psykiatri Revideret 1. juni 2013 sfortegnelse 1. indledning 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 4 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4
Læs mereModulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU)
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Oplevelsesøkonomi (Merkantil VVU) 01.07.2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs merePrøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse
Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.01.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til
Læs mereSTUDIEORDNING for Teknologisk Diplomuddannelse i Operations og Supply Chain Management Gældende pr
STUDIEORDNING for Operations og Supply Chain Management Gældende pr. 01.01.2019 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6.
Læs mereStudieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København
Studieordning for diplomuddannelsen i Informationsteknologi ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. september 2000 Revideret per 1. februar 2014 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereAfgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse
Studieordning med modulbeskrivelse Februar 2016 Afgangsprojekt Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Det afsluttende modul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse Afgangsprojektet er fælles for alle diplomuddannelser
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel
Læs mereSTUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE SUNDHEDSPRAKSIS
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSE I SUNDHEDSPRAKSIS 2008 INDHOLD 1. FORORD... 3 2. FORMÅL... 3 2.1 UDDANNELSENS MÅL... 4 3. STUDIETS OPBYGNING OG OMFANG... 4 3.1 DIMITTENDERNES TITEL... 6 3.2.1 Undervisnings
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration
Studieordning for Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i offentlig forvaltning og administration 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side
Læs mereSTUDIEORDNING. for Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik
for Akademiuddannelsen i Ungdomspædagogik Gældende fra Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,
Læs merePrøveallonge For diplomuddannelserne på det pædagogiske område
Prøveallonge For diplomuddannelserne på det pædagogiske område Gældende fra 01.09.2012 for studieordningerne; Diplom i Pædagogik Diplom i Erhvervspædagogik Diplom i Formidling af kunst og kultur for børn
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel
Læs merePrøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse
Prøveallonge For Diplomuddannelsen i ledelse Gældende fra 01.1.2013 for studieordningen for Diplomuddannelsen i Ledelse vedrørende prøveformer, bedømmelsesformer og bedømmelsesgrundlag. I henhold til Bekendtgørelse
Læs mereStudieordning for Akademiuddannelsen i Socialpædagogik
Studieordning for Akademiuddannelsen i Socialpædagogik Gældende fra Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling
01-01-2018 for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.august 2017 Studieordningen er gældende fra 1. januar 2018 Indhold 1 Indledning... 3 2 Uddannelsens formål... 4 3 Uddannelses
Læs mereStudieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet
Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni
Læs mereStudieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning
Studieordning for diplomuddannelse i informationssøgning og vidensorganiserende systemer indenfor ABM-området og offentlig forvaltning København, december 2007 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Formål...
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet Juni 2018 Indholdsfortegnelse Masteruddannelsen som
Læs mereStudieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring
Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master
Læs mereStudieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv.
Studieordning for masteruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab Spor 2: Forskningsbibliotekarer, fagreferenter og dokumentalister mv. Danmarks Biblioteksskole. 3. april 2003 Indholdsfortegnelse
Læs mereStudieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)
Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens
Læs mereDiplomuddannelse i Erhvervspædagogik Modulvejledning Afgangsprojektet. Afgangsprojektet
Vejledning for modulet Afsluttende obligatorisk modul i Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik, bygger på følgende
Læs mereInformation til censorer på de pædagogiske diplomuddannelser
Information til censorer på de pædagogiske diplomuddannelser Prøver efter bekendtgørelse om diplomuddannelser nr. 1008 af 29/06/2016, prøvebekendtgørelse nr. 1500 af 02/12/2016 og studieordning af 01/01/2017
Læs mereModulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje
Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereEksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse
Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Udkast Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22, stk. 1 og 2, og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf.
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling. Revideret 01.07.2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Kommunikation og Formidling Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i ældrearbejde 01.07. 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Uddannelsens formål... 1 3. Uddannelses varighed... 1 4. Uddannelsens titel... 2 5. Adgangskrav...
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereSTUDIEORDNING for. Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis. Revideret 1. juli 2012
STUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis Revideret 1. juli 2012 Studieordningen er gældende fra 1. Juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed
Læs mereEksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014
Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2014 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 3 Overblik over
Læs mereBekendtgørelse om akademiuddannelser
BEK nr 834 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 20. august 2015 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mereBilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016
Bilag 3 Prøveformer og prøvers tilrettelæggelse Gældende fra 1. januar 2016 I henhold til Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser, Bekendtgørelse om diplomuddannelser samt studieordningen
Læs mereSTUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSEN I PROJEKTLEDELSE I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN
STUDIEORDNING AKADEMIUDDANNELSEN I PROJEKTLEDELSE I MEDIE- OG KOMMUNIKATIONSBRANCHEN AUGUST 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. UDDANNELSENS FORMÅL... 3 3. UDDANNELSES VARIGHED... 3 4. UDDANNELSENS
Læs mereStudieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel
Stud dieordning Produktionsteknolog Fællesdel uddannelsen 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 1. Studieordningens rammer... 1 1.1 For uddannelsen gælder seneste version af følgende love
Læs mereEksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015
Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik efterår 2015 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over
Læs mereEksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen
Eksamenskatalog for multimediedesigneruddannelsen Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 01.08.2018 1/12 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000.
Læs mereStudieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring
Studieordning for master i Almen Pædagogik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 2. Uddannelsens formelle grundlag 4 3. Formål 5 4. Læringsmål 6 5. Uddannelsens varighed 7 6. Studieforløb, progression
Læs mereDigital konceptudvikling PBA
Erhvervsakademi Sjælland Studieordning Digital konceptudvikling PBA August 2015 Indhold Studieordningensfællesdel...4 Uddannelsensnavnogdimittendernestitel...4 Adgangtiluddannelsen...4 Fagligekriterierforudvælgelseafansøgere...4
Læs mereHjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik
Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring 1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og Titel 3 3. Adgangskrav 4 4. Formål 4 5. Generelle bestemmelser
Læs merePædagogisk Diplomuddannelse (PD) Modulvejledning Voksenliv og læring. Voksenliv og læring
Vejledning for modulet Voksenliv og læring Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Voksenliv og læring på PD i Voksenlæring, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereFLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb
SIBE FLEK RLØB LTFO FLEKSIBELT FORLØB Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus Universitet April 2014 INDHOLD Masteruddannelsen som
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Projektledelse i medieog kommunikationsbranchen
for Akademiuddannelsen i Projektledelse i medieog kommunikationsbranchen Revideret 15.08.2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5.
Læs mereEksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling. Gældende for efterårssemestret 2018
Eksamenskatalog for Professionsbacheloruddannelsen i softwareudvikling Gældende for efterårssemestret 2018 Udarbejdet 31.8.2018 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3
Læs mereInformation til censorer på de pædagogiske diplomuddannelser
Information til censorer på de pædagogiske diplomuddannelser Prøver efter bekendtgørelse om diplomuddannelser nr. 1012 af 02/07/2018, prøvebekendtgørelse nr. 1500 af 02/12/2016 og studieordning af 01/01/2018
Læs merePrøven i de nationale fagelementer Erhvervsøkonomi, Erhvervs- og finansjura og Makroøkonomi samt de lokale fagelementer Intern og ekstern analyse
Dato d. 28. juni 2018 Rettelsesblad til Studieordning institutionsdel for Finansøkonom 2017-2019 3. interne Sektoreksamen 4. interne brancheretning Beskrivelsen af 3. interne Sektoreksamen ændres til:
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereDiplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Læs mereSTUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen. Revideret
STUDIEORDNING for Multimediedesigneruddannelsen Revideret 01.08.2018 Indhold 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 3 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer... 3 2.1. Design og programmering
Læs mereBilag 1s Revideret studieordning. Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation
Bilag 1s Revideret studieordning Studieordning for Akademiuddannelse i EL-installation 1. januar 2016 ... 2 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelsens varighed... 4 4. Uddannelsens
Læs mereBekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser
BEK nr 636 af 29/06/2009 Udskriftsdato: 30. juni 2019 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 150.54C.021 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1521
Læs mereVejledning for modulet
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Voksenlæring Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve
Læs mereIndivid og specialpædagogik
Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Vejledning for modulet Et modul fra PD i Specialpædagogik Februar 2011 1 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Specialpædagogik, bygger på følgende forudsætninger:
Læs mereHANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn
HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Forandringsledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen
Læs mereEksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen. Gældende for efterårssemestret 2017
Eksamenskatalog for Multimediedesigner uddannelsen Gældende for efterårssemestret 2017 Udarbejdet 01.08.2017 INDHOLD 1. Indledning 3 2. Overblik over eksaminer fordelt på semestre 3 3. Beskrivelse af studiestartsprøven
Læs mereStudieordning for Multimediedesigner National del August 2018
Studieordning for Multimediedesigner National del August 2018 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 0 1. Uddannelsens mål for læringsudbytte... 1 2. Uddannelsen indeholder fire nationale fagelementer...
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse i andetsprogsdidaktik ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed
Læs mereEksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik Forår 2017
Eksamensvejledning for Diplomuddannelsen i erhvervspædagogik Forår 2017 INDHOLD Indhold...1 Indledning...2 Generelle eksamensbestemmelser...2 Framelding til eksamen... 2 Sygeeksamen... 2 Overblik over
Læs mereTeknologi og digitale læremidler i matematikfaget
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Teknologi og digitale læremidler i matematikfaget Et modul fra PD, Matematikvejleder Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD, Matematikvejleder,
Læs mereBekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen
Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereUndersøgelse af pædagogisk praksis
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Undersøgelse af pædagogisk praksis Et obligatorisk modul fra PD Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for det obligatoriske
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning
for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og Voksenundervisning Revideret oktober 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6.
Læs mereValgfag for PBA11 - efterår 2015
Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik. august 2011
for Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik august 2011 1 Indhold Indhold 2 1. Indledning 4 2. Uddannelsens formål 4 3. Uddannelses varighed 5 4. Uddannelsens titel 5 5. Adgangskrav 5 6. Uddannelsens mål
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2014 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen
Læs mereKommunom- uddannelsen
Kommunom- uddannelsen PÅ AKADEMINIVEAU EKSAMENSBESTEMMELSER Afgangsprojektet på Kommunomuddannelsen GÆLDENDE FRA August 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet... 3 1.1 Eksamensform...
Læs mereDiplomuddannelse i Erhvervspædagogik STUDIEORDNING. Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik
Diplomuddannelse i Erhvervspædagogik Januar 2015 Indhold 1. Indledning... 3 2. Uddannelsens formål... 3 3. Uddannelses varighed... 3 4. Uddannelsens titel... 4 5. Adgangskrav... 4 6. Uddannelsens mål for
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i familieterapi Revideret 27. Maj 2011/gældende pr.1. Januar 2014 Indhold 1 Indledning... 2 2 Uddannelsens formål... 2 3 Uddannelses varighed... 2 4 Uddannelsens titel...
Læs mereEKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra januar 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR AFGANGSPROJEKTET Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra januar 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk/kommunom 12-01-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen på Afgangsprojektet...
Læs mereGenerelle indlæringsvanskeligheder
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Generelle indlæringsvanskeligheder Et valgmodul fra PD i Specialpædagogik Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for
Læs mereStudieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation
Studieordning for Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Side 1 af 9 Tilvalg i Marketing, Branding og Kommunikation Et erhvervsøkonomisk tilvalg SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE
Læs mereStudieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services
Studieordning for finansbachelor INSTITUTIONSDEL 2015-2019 Professionsbacheloruddannelse i Finans Bachelor of Financial Management and Services Version 1.0 20.02.2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning
for Akademiuddannelsen i Ungdoms- og voksenundervisning Gældende fra Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens
Læs mereSTUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse
for den pædagogiske diplomuddannelse 1. august 2014 LÆRERFAGLIGHED OG SKOLEUDVIKLING Studieordningens historik 01-08-2014 gældende 8. udgave med revision af afgangsprojekt, 2 nye moduler (19.11.5 og 19.15.10)
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE
Læs mereBekendtgørelse om akademiuddannelser
BEK nr 1009 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,
Læs mere<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Specialiseringen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET
STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Specialiseringen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 10. marts 2008 1 Generel del af studieordning
Læs mereVejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis
Vejledning for modulet Vejledning og supervision i og udvikling af pædagogisk praksis Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning og supervision
Læs mereSTUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Ernæring. 25. februar 2014
for Akademiuddannelse i Ernæring 25. februar 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens titel 5. Adgangskrav 6. Uddannelsens mål for læringsudbytte,
Læs mereSTUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering. Revideret 29. marts 2011
STUDIEORDNING for Diplomuddannelse i Vurdering Revideret 29. marts 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Uddannelsens formål... 2 3. Uddannelses varighed... 2 4. Uddannelsens titel... 3 5. Adgangskrav...
Læs mereTeknisk Diplomuddannelse i Vedligehold
Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole VIA University College Efter- og videreuddannelsesdivisionen og Center for Drift og Vedligehold Fredericia Maskinmesterskole STUDIEORDNING Teknisk
Læs mereFortællinger og genrer
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet
Læs mereModulbeskrivelse. 7. semester - modul 13. Hold ss2010v. Professionsbachelor i sygepleje
Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. semester - modul 13 Hold ss2010v Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 13... 1 TEORETISKE VALGMODULER... 2 KLINISKE
Læs mereInformation til censorer på de pædagogiske diplomuddannelser
Information til censorer på de pædagogiske diplomuddannelser Prøver efter bekendtgørelse om diplomuddannelser nr. 1012 af 02/07/2018, prøvebekendtgørelse nr. 1500 af 02/12/2016 og studieordning af 01/08/2018
Læs mereStudieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012
Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet
Læs mereEksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester
Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne
Læs mere