Geodemografisk klassifikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Geodemografisk klassifikation"

Transkript

1 A Boligejere med overskud Boligejere med overskud Geodemografisk klassifikation Operationel adgang til viden Danmark

2 Geodemografisk klassifikation generation Indholdsfortegnelse Geomatics geodemografiske klassifikation G er udgivet af: Center for geoinformatik Ny Kongensgade København K T + Udarbejdet i samarbejde med: Indholdsfortegnelse Indledning side Den danske befolkning set med friske øjne Din genvej til den danske befolkning Fuld diskretion og anonymitet Familietræet Om Gallup Kompas Grupper A Velfunderede husejere B Komfort og hygge C Livet på landet D Velhavere E Urban mangfoldighed F Vid og velstand G Seniorer H Unge på vej I Provinsliv Geomatics geodemografiske klassifikation er en videreudvikling af tidligere klassifikationssystemer, målrettet anvendelse i den offentlige sektor. Nuværende klassifikation kaldes generation, eller G. Alle anvendte data opdateres årligt, mens denne bog alene repræsenterer seneste statistikker som var tilgængelig ved udgivelsestidspunktet. Derved betegnelsen G, hvor angiver landet, G angiver at det er femte generation og angiver året for frigivelse af statistikker. Læs mere om vores klassifikationer på geomatic.dk eller kontakt os på Kilder: Geomatic, Danmarks Statistik /, Danmark / Gallup HH, Ministeriet for By, Bolig og Landskab (OIS), Geodatastyrelsen, Fødevareministeriets Generelle LandbrugsRegister (GLR) og Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR), Erhvervsstyrelsen (CVR), Boliga, Experian. Logo: Scandinavian Branding A/S Design: Everiin Silas, Christina Petersen, Geomatic og Advice, Layout: Bjørk&Glad, Kort på omslag: Legind A/S Foto: Philip David Rosendal - Tekst: Lars Gardan, Jeanette Mayland Olsen, Martin Kaae Glarvig og Jeanette Flygenring, Geomatic a/s Tryk: Clausen Grafisk ApS ISSN - Geomatic a/s Typer A Karriereorienterede familier med overskud A Veluddannede og børnerige familier A Formuende familier med fraflyttede børn A Erhvervsdrivende fra hjemmeadressen A Midaldrende med gode kår B Kortuddannede familier uden børn B Veluddannede børnefamilier på vej B Seniorfamilier med fraflyttede børn B Par og enlige i ældre huse B Små familier i mindre rækkehuse i provinsen C Familier med aktivt landbrug C Børnefamilier i det åbne land C Seniorfamilier i det åbne land C Formuende familier på landet C Par og enlige med landboliv D Veluddannede, etablerede højindkomstfamilier D Formuende og ressourcestærke børnefamilier D Veluddannede velstillede, voksne familier E Unge lejere under uddannelse E Veluddannede i andelslejligheder E Voksne enlige midt i byen E Unge og ældre i ydre by E Enlige med lave indkomster F Yngre, veluddannede højindkomstfamilier F Veluddannede byfamilier F Familier med formue og forstand G Seniorfamilier i rækkehuse i provinsen G Vise og velstillede veteraner G Enlige seniorer i lejligheder G De ældste og borgere i særlige boliger H Studerende på kollegier H Unge singler i første bolig I Unge singler i provinsbyerne I Lejere uden for arbejdsmarkedet I Midaldrende i ældre lejligheder I Enlige voksne med lave indkomster Til sidst Bonusinfo Om Geomatic Oversigt over de hustandstyper/grupper Se indersiden af flap.

3 Indledning Den danske befolkning set med friske øjne Unge singler i provinsbyerne, Veluddannede byfamilier eller Vise og velstillede veteraner? Det er forskellige typer, som du vil møde i denne bog. For du sidder nu bogstaveligt talt med den danske befolkning i dine hænder. I bogen finder du den danske befolkning delt op i overordnede hovedgrupper og underliggende unikke typer. Typerne baserer sig på hårde data, tal og statistikker, som er baggrunden for en række informationer om de enkelte husstande og familiers særlige kendetegn. Men kan det lade sig gøre? Kan du, jeg og alle andre placeres, beskrives og ikke mindst identificeres på basis af hård statistik? Er vi som mennesker og individer ikke alle unikke? Selvfølgelig er vi det. Med vores klassifikation ved vi meget om mange, men ikke alt om alle og slet ikke noget om dig eller mig. Men selvom vi hver især er unikke, så er der også en række fælles træk ved os mennesker. Træk eller tendenser, der kan findes og måles på kryds og tværs af landet gennem matematisk data modellering, statistikker, interviews og naturligvis egen empiri, som er opnået gennem mange års arbejde med data og mennesker. Det kalder vi for teknoantropologi, og det anvendes bredt i vores samfund til gavn for vores udvikling og fælles forståelse af den enkeltes behov og adfærd. Men det er ikke os hos Geomatic, der deler befolkningen op og lægger dem i firkantede kasser. Vores teknikker gør det blot muligt at beskrive fragmenter af det samfund, som allerede eksisterer og som i en vis grad har opdelt sig selv. Så vil du vide, om de Unge singler i provinsbyerne læser faglitterære magasiner, om Veluddannede byfamilier spiser økologisk eller om de Vise og velstillede veteraner stemmer på Radikale Venstre, kan du med vores klassifikation få en god indikation og det bedste afsæt for at blive klogere på Danmark og danskerne. Du får med klassifikationen et indblik i typernes baggrund og forudsætninger for livet. Dermed er du hjulpet godt på vej, når du skal kommunikere klart og målrettet; når du skal forklare forskelle på markedsandele fordelt på områder; når du i dit næste forskningsprojekt vil forklare og dokumentere demografiske forskelle; eller når du som politiker eller embedsmand vil tænke på optimale serviceudbud til landets borgere. Første generation af denne klassifikation blev til i. Siden er data blevet opdateret hvert eneste år. Gennem årene har vi foretaget tilpasninger, så klassifikationen til stadighed er tilpasset tiden og det samfund, som den afspejler. Derfor er der også denne gang ændringer i såvel grupper som typer. For befolkningen udvikler sig hele tiden, ligesom den viden og indsigt du kan få fra os bliver større år for år. Denne femte generation af klassifikationen er som noget nyt beriget med information om blandt andet ejerboligernes markedsværdi, vores socialklasser i samfundet samt om der er erhverv tilknyttet privatadressen. Jeg håber, at du vil finde inspiration i dette værk og blive klogere på Danmark og alle os der bor i landet. God læse- og arbejdslyst! Martin Kaae Glarvig Præsident og stifter Geomatic a/s center for geoinformatik

4 Indledning Din genvej til den danske befolkning Med denne klassifikation har du adgang til de mest avancerede og datadrevne analyser af danskernes demografiske forhold, deres livsstil, adfærd og holdninger. Grundlaget for klassifikationen er adresser, der er samlet i meget ensartede klynger af husstande. Du vil se befolkningen opdelt i overordnede grupper (A-I) og i alt specifikke typer, som har numre inden for hver gruppe (A, A osv.). Det afgørende har været at se på ligheder og forskelle i det samlede datamateriale. De overordnede grupper er defineret, så de hver især udgør så ensartede dele af den danske befolkning som muligt. De underliggende typer er til gengæld så forskellige fra hinanden som muligt. Bogens indhold følger denne struktur: Først de befolkningsgrupper Først præsenteres du for grupperne samlet. Du får et godt overblik og indsigt i hvilke karakteristika de enkelte befolkningsgrupper samlet har. Du kan se befolkningen på tre måder Hver gruppe og type er først beskrevet i billeder og herefter følger en overordnet beskrivelse, der giver dig et indblik i, hvem du møder her. Til sidst får du en grafisk fremstilling af nogle af de informationer som du kan få gennem arbejdet med klassifikationen. Ikke alle vores informationer er medtaget, men vi har valgt at præsentere dig for en vifte af gode variable, som alle er tilgængelige hos Geomatic. Nogle er anvendt i selve opbygningen af klassifikationen, mens andre er mere bløde variable, der tjener til formål at give et godt helhedsindtryk af typerne. Som du ved, kan du ikke med klassifikationen finde informationer på enkeltpersoner. Men du kan nu få informationer på klynger fra tre til fem husstande. Klynger, der består af husstande, der er hinanden meget lig. Vi har gjort vores yderste for ikke at værdilade grupper og typer, men blot iagttage og præsentere. Det skulle gøre det let for dig at vælge, hvilke overordnede grupper og underliggende typer, som du ønsker at kommunikere med eller analysere nærmere. Skab hurtigt overblik i diagrammerne Gennem hele klassifikationen giver diagrammerne dig vigtige demografiske og adfærdsmæssige karakteristika for den enkelte befolkningsgruppe og -type. Tager vi en type som C Familier med aktivt landbrug, så viser diagrammerne, hvordan denne type opfører sig i forhold til den danske befolkning betragtet under ét. Når bjælken ud for udsagnet Går i kirke slår ud på højre side af midteraksen, angiver det, at C-typen i højere grad end resten af befolkningen går i kirke. Når bjælken for samme C-type slår ud til venstre ved udsagnet Går til pop-/rockkoncert, så er det fordi C-typen generelt går mindre til pop-/rockkoncerter end den gennemsnitlige befolkning. Tallet på den enkelte søjle er angivet med både i et indekstal og en procentsats. Et udsving på fx indeks betyder, at typen er overrepræsenteret med % i forhold til et gennemsnit for Danmarks befolkning. Når bjælken ikke svinger ud i forhold til midteraksen = indeks, så ligner typen altså det gennemsnitlige Danmark hvad angår netop dette udsagn. Det lyder enkelt, men det er afgørende samtidig at tage den egentlige andel i betragtning. For eksempel er indekstallet for topledere hos D Veluddannede, etablerede højindkomstfamilier ganske højt i forhold til hele befolkningen. Men den faktiske andel af topledere blandt D ere er til trods kun, % imod, % på landsplan (i G klassifikationen). Selv om beskæftigelsen som topleder derfor er med til at kendetegne D- typen, så er der stadig langt imellem toplederne, også ved denne type. Jo færre individer, der ligger til grund for et givent forhold, des større bliver udsvinget og det er her, at man skal passe på med sine tolkninger. Læs og bliv klogere på den danske befolkning og på alle de træk, der gør det muligt at sammenligne grupper og individer på trods af deres unikke eksistens. Dernæst finder du de befolkningstyper Dernæst bliver du præsenteret for typerne med alder, indkomst, boligform, geografi, socialklasse og om de har børn eller ej, deres uddannelse og en masse andre faktorer. Der er gået fire år, siden vi udgav seneste generation af vores klassifikation. Som du vil læse på næste side, så er der tilføjet en del nye informationer, som du kan få adgang til. Forhåbentlig lever vi op til eller endnu bedre overstiger dine forventninger.

5 Indledning Fuld diskretion og anonymitet Hverken Danmarks Statistik eller Geomatic må under nogen form videregive data, som kan identificere enkeltpersoner, husstande eller virksomheder. Dette er fastslået i Lov om behandling af personoplysninger, i daglig tale persondataloven. Vores virke og troværdighed er afhængig af, at du kan stole på os, vores samarbejdspartnere og vores metoder. Det er altafgørende, at der ikke opstår usikkerhed i befolkningen, om hvordan oplysninger fra åbne og offentlige datakilder eller data, som er indsamlet af Danmarks Statistik, behandles af Geomatic. Det er derfor vigtigt at påpege, at denne klassifikation ikke viser person- eller individoplysninger af nogen art. Enhver information, som indgår i klassifikationen fremstår i aggregeret form. Data opgøres i klynger af personer og husstande, hvor mindre følsomme data såsom boligform indgår fra klynger på tre husstande, mens oplysninger om mere følsomme oplysninger såsom indkomst, alene anvendes på klynger fra fem husstande og større. Klassifikationen kan altså på ingen måde identificere hverken enkeltpersoner, familier eller husstande, men alene en række fællestræk ved grupper af sammenlignelige områder. Derudover har vi et anonymitetsprincip, der betyder, at vi fjerner eventuelle ekstremværdier i statistikkerne. Hvis for eksempel en enkelt person eller husstand på en vej, altså i en klynge, har en formue eller indkomst, der ligger markant over/ under normalen, da sættes loft/bund på denne person allerede i statistikken, så den aldrig vil fremgå specifikt i statistikken og vedkommende derved kan identificeres. For indkomster og formueforhold er dette beløb sat til +/-..,- kr. Det betyder at alle, der har formuer eller indtægter, der ligger markant højt eller lavt, opskrives/nedskrives henholdsvis til et beløb på +/-..,- kr. Vigtige love, regler og principper Reglerne for datasikkerhed er nærmere beskrevet i Datasikkerhedsreglement for Danmarks Statistik. Reglementet omfatter de generelle regler for, hvorledes oplysningerne skal beskyttes under opbevaring og bearbejdning i Danmarks Statistik. Derudover regulerer Persondataloven alle forhold omkring indsamling, bearbejdning og videregivelse af persondata, herunder også til markedsføringsmæssige forhold. Vi ser det som vores pligt at sikre, at vores samarbejdspartnere kender rammerne for brug af personoplysninger. Det gør vi dels af respekt for dig som person, dels af respekt for vores samarbejdspartnere og ikke mindst den danske befolkning. Har du spørgsmål om persondataloven eller markedsføringsloven i forbindelse med vores samarbejde, så tøv ikke med at spørge os. De vigtigste forskelle fra G til G Siden generation fra er der dels sket ændringer i befolkningens sammensætning og dels i hvilke data vi har adgang til. Det har affødt en række ændringer, som du kan følge i det lille oversigtshæfte bag i bogen. Oversigten vil løbende blive udsendt til alle, som enten har et kundeforhold eller abonnerer på vores nyhedsbrev. Således vil der blive udsendt en opdateret oversigt, når data igen opdateres. En oversigt hvor du kan følge ændringer eller vandringer i befolkningens sammensætning fra år til år. Socialklasserne Der findes flere måder at opdele Danmarks befolkning på. I denne klassifikation indgår nu også fem socialklasser. De er baseret på fire faktorer: ) Personlig indkomst ) Husstandens formue ) Uddannelsesniveau og ) Beskæftigelse. Den personlige indkomst og husstandens formue giver en umiddelbar placering i en af de fem socialklasser. Herefter flytter vi eventuelt socialklassen et trin, afhængig af uddannelsesniveau. Til sidst kan vi igen flytte et trin, afhængig af beskæftigelsen, hvis det er muligt i forhold til hvilken klasse man allerede er placeret i, idet man hverken kan få en placering over socialklasse eller under socialklasse. Familietræet Familietræet er en simplificeret visualisering af Geomatics geodemografiske klassifikation mange dimensioner. Nedenfor er husstandstyperne placeret efter deres stærkeste forgreninger, der udspringer fra stammen i form af fuldoptrukne linjer. Samtidigt har vi ved stiplede linjer vist nære relationer mellem familietræets grene, altså relationer mellem typer med store ligheder. B B G F F Plejehjem Ledig Rækkehus G H Ny bolig Flerfamiliehus Ældre Parcel Ældre E Ung Kollegium F G Andel Rækkehus G H B Rig B Børn Etage Metropol Middelklasse Enfamiliehus Rækkehus E B Rig Såfremt der mellem to typer er en fuldoptrukken sort linje med betegnelsen Ældre, betyder dette, at der ved forgreningen primært er udskilt de i en højere alder. Hvor en forgrening, der senere udspringer i grene, er forbundet i en relation, så breder denne relation sig til de øvrige grene i en kombineret forgrening. Dette er eksemplet for G. Naturligvis findes der mange andre relationer rent datamæssigt, men vi har for klarhedens skyld valgt alene at vise relationerne på variablene alder, indkomst og børn. Land C Rig Ejer D Børn Provins D Ældre A A A Ældre Børn Overklasse C C Børn Erhverv Rig Rig Landmand I Ung Ældre A A D C C I Ung E Ejer E I Ledig Almen nyttig E I Alder Børn Indkomst Kombinerede forgreninger Nære relationer

6 Indledning Om Gallup Kompas Gallup Kompas er et segmenteringsværktøj, der Gallup Kompas er et segmenteringsværktøj, der udelukkende på baggrund af holdningsspørgsmål giver en nuanceret indsigt i vores holdninger, værdier og livsstil. Gallup Kompas er løsningen, hvis du ønsker en meget præcis profil af forbrugere som borgere, der arbejder sig ud over de geodemografiske målgrupper. Gallup Kompas bruges til en lang række undersøgelser heriblandt Danmark / Gallup, TvMeter og Gallup Radio. Grundlæggende er Gallup Kompas statistiske konstruktion etableret i to hoveddimensioner som respondenten scorer point i: Moderne - Traditionel Individ - Fællesskab Resultatet af disse scorer placerer respondenten i en af modellens ni segmenter, hvor for eksempel personer med en høj individorienteret score og en neutral score i dimensionen Moderne - Traditionel tilhører segmentet Individorienterede. Om Danmark Danmark / Gallup er et syndikeret informationssystem, der løbende måler danskernes medie- og mærkevareforbrug samt livsstil, adfærd, sociodemografi, interesser, aktiviteter og holdninger. Med adgang til denne dybdegående og detaljerede viden om den danske forbruger fremstår Danmark / Gallup som et unikt værktøj når strategiske og taktiske beslutninger skal træffes. Danmark / Gallup er delt op i kerneområder: Media - Officielle læsertal for dagblade, ugeblade, magasiner og distriktsblade. Eksponeringstal for outdoor- og biograf reklamer. Marketing - Information om danskernes forbrug, adfærd, indkøb, kendskab og loyalitet overfor langvarige eller kortvarige produkter/ mærker samt TNS Gallups livsstilssegmenteringsværktøj, Gallup Kompas. Læs mere om Gallup Kompas og Danmark på gallup.dk De fire Kompassegmenter - og kombinationerne De Individorienterede Det østligste af de ni segmenter i Kompasrosen dog ikke i geografisk forstand - skal hovedsageligt findes vest for Storebælt, i særdeleshed i Jylland. Personerne i dette segment har en relativt jævn aldersmæssig fordeling, dog med en vis overrepræsentation blandt den yngre del af befolkningen under år samt blandt mænd. De Traditionelle Til en stor grad den ældre del af befolkningen. Personerne i dette segment har ydet sit til det danske samfund og nyder nu godt af det danske velfærdssamfunds goder. Segmentet, der ligger i bunden af Kompasrosen, kan man hovedsageligt finde i provinskommuner både øst og vest for Storebælt. En relativ stor del af de Traditionelle er ude af erhverv, men blandt dem, der stadig er aktive på erhvervsmarkedet, findes mange arbejdere især ufaglærte. Derfor er husstandsindkomsten heller ikke så høj, da størsteparten har en husstandsindkomst, der ligger noget under landsgennemsnit. På de næste sider kan du læse en kort karakteristik af de enkelte kompassegmenter. Diagrammet viser de typer placeret efter udfaldet af de i årligt alt ca.. personers score. Ø Ø F F F E E Moderne D H H De Fællesskabsorienterede Det er nøgleord som medmenneskelighed, social ansvarlighed, omsorg, økologi og sundhed, der i overvejende grad kendetegner dette segment. Selv om det er det vestligste segment i Kompasrosen, finder man flest øst for Storebælt, især i hovedstadsregionen ved København og Frederiksberg. Personerne er i stor udstrækning i aldersgruppen til år og især kvinder. De Moderne-individorienterede Her finder man de unge, der er med fremme og oppe på beatet. De er dynamiske, karrierelystne og villige til at yde den indsats, der skal til for at nå højt op på karrierestigen. Det er ikke nødvendigvis en kort eller lang akademisk uddannelse, der har banet vejen for deres succes eller overrepræsentation af højere indkomster, som er til stede i dette segment. E D Individorienterede Fællesskabsorienterede G G E E I G A D A I A C C B I C B B B A G A Traditionelle I C C B De Moderne I stor udstrækning den yngre del af befolkningen, der er i færd med at opbygge en karriere og sætte sit præg på udviklingen i erhvervslivet. De Moderne er i overvejende grad under år med en lille overvægt af mænd og ofte bosiddende i hovedstadsområdet. Der dog ikke en meget udtalt geografisk skævhed for dette segment. De Traditionelle-individorienterede Nøgleord som fædrelandskærlighed, teknologiskepsis samt gør-det-selv danner hovedsageligt rammen for dette befolkningsudsnits fællestræk. Her finder man den ældre generation, der nyder sin pensionist tilværelse og ikke ønsker, at dagligdagen skal bryde med traditionelle danske rammer og værdier. Personerne i dette segment har typisk lavere indkomster og ofte ingen eller en lavere uddannelse. De har overvejende huse i provinskommunerne især vest for Storebælt, hvor landejendomme eller gårde ofte er den foretrukne boligform.

7 De Moderne-fællesskabsorienterede Her finder man kulturkonsumenterne, der ofte benytter sig af kulturelle forlystelser. Social og samfundsmæssig ansvarlighed, åbenhed over for omverdenen, tolerance og medmenneskelighed er nøgleord, der kendetegner dette segment - især når det kommer til Danmarks virke på den internationale scene eller når det gælder hjælp til ringere stillede lande eller integrationen af flygtninge i det danske samfund. Dette segments politiske orientering har også sine rødder i partier som det Radikale Venstre, Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti. De Traditionellefællesskabsorienterede Dette befolkningsudsnit lægger stor vægt på ernæring og sunde interesser samt et velfungerende velfærdssamfund. Personerne i dette segment udgøres hovedsageligt af ældre i alderen år og derover med en klar overrepræsentation af kvinder. De Traditionelle-fællesskabsorienterede har allerede forladt eller er i færd med at forlade arbejdsmarkedet og de har nået et stadium i deres liv, hvor de vil sætte sig selv i centrum og nyde deres velfortjente otium. Center-segmentet Denne befolkningsgruppe har holdninger, der enten i lige høj eller lav grad kan inddeles i hvert enkelt segment. De er groft sagt det gennemsnitlige segment, uden særlige signifikante udsving på TNS Gallups Kompas-parametre.

8 Grupper A-I

9 A Velfunderede husejere Velfunderede husejere A % arbejder hjemmefra hver uge % handler i et byggemarked hver måned Overrepresenterede byer/kommuner

10 A Velfunderede husejere Velfunderede husejere Husstandsgruppe A i forhold til Danmarks befolkning A Velfunderede husejere A Fundamentet for denne gruppes liv er præcis så solidt som fundamentet under deres bolig. De Velfunderede husejere er altovervejende par, der enten har en pæn indkomst og tilsvarende formue eller en meget høj indkomst og endnu ingen formue. De ældste har haft nogle år til at skabe fundamentet, idet de typisk er fra sidst i erne til midt i erne, hvor børnefamilierne er fra erne og op. De Velfunderede husejere har to til tre børn, der ikke nødvendigvis er hjemmeboende længere. Uddannelsesniveauet er generelt højere end for gennemsnitsdanskeren. Det kan næppe undre, at man finder en overvægt i forhold til Danmarks befolkning af selvstændige, topledere og lønmodtagere i de højere lønklasser blandt Velfunderede husejere. Derfor er der også en god del, der har husstandsindkomster over millionen. Det afspejler sig i socialklasserne, hvor de ligger fra midten og op. Hver femte har et CVR-nummer på hjemmeadressen. Det gælder ikke kun de selvstændige, men også aktive i en bestyrelse eller forening, hvor man tager ansvar og bidrager med sin viden. For andre er det holdingselskaber, der kan dække over mange finansielle aktiviteter og investeringer. De Velfunderede husejere bor stort og godt, men typisk ikke i landets største byer. Deres huse er Moderne nyere, fra erne og frem, men kun få af husene er blandt de allernyeste. Rigtig mange har alarm, så man kan holde indbrudstyve fra dørene og deres værdier. Til en god bolig hører en pæn have, og de Velfunderede husejere holder af at passe haven selv. Præcis ligesom de gerne maler huset, hvor det trænger. Derfor er en stor del også jævnligt at finde i byggemarkedet. Det handler ikke nødvendigvis om at spare penge på håndværkere, men mere om at selvgjort nu engang er velgjort, når man ved, hvad man vil have. Aktiviteten med hus og have er for mange også et tiltrængt afbræk i en ellers travl og aktiv familie. Der holder mindst en bil i garagen eller indkørslen. Og endnu en udenfor, hvis der ikke er plads nok til begge biler. Den ene af bilerne kan endda være en firmabil. En pæn del af de Velfunderede husejere har også sommerhus, men ikke nødvendigvis et meget dyrt et. Vil du kommunikere med de Velfunderede husejere, så tænk på, at de har brede interesser og generelt er ganske velorienterede. De læser de større morgenaviser, ligesom de læser tidsskrifter og magasiner. Godt % af Danmarks befolkning befinder sig gruppe A. Højeste personlige bruttoindkomst Under. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Over. kr Husstandens disponible indkomst Under. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Over. kr Husstandens samlede formue Under -. kr Fra -. til -. kr Fra -. til -. kr Fra -. til. kr Fra. til. kr Fra. til.. kr Fra.. til.. kr Over.. kr A A A Individorienterede Fællesskabsorienterede Husstandsindkomst Under. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til.. kr Fra.. til.. kr Over.. kr A Traditionelle Erhverv på privatadressen Registreret erhverv Intet erhverv A

11 A Velfunderede Boligejere husejere med overskud A Velfunderede husejere A Husstandsgruppe A i forhold til Danmarks befolkning Husstandsgruppe A i forhold til Danmarks befolkning Højeste gennemførte uddannelse A Område A Grundskole Metropol Gymnasiel Metropolomegn Erhvervsfaglig Større provinsby Kort videregående Mindre provinsby Mellemlang videregående og Bachelor Landsby Lang videreg. og forskere Det åbne land Anden, herunder uoplyst Gns. uddannelseslængde Socialklasse A Beskæftigelse Selvstændige Topledere Lønmodtagere, højt niveau A Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse Lønmodtagere, mellem niveau Lønmodtagere, øvrige Arbejdsledige og aktiverede Midl. uden for arbejdsstyrken Under uddannelse Efterlønsmodtagere Førtidspensionist Pensionist Øvrige uden for arbejdstyrken Ældste person i husstanden Under år Fra til år Fra til år Fra til år Fra til år Fra til år Fra til år A Finansielle forhold A Fra til år Over år Aktier og anparter Kassekredit Uddannelsesopsparing Boligopsparing Familietype Enlige med børn Enlige uden børn A Ugentlig arbejdstid A Par med børn Par uden børn Mindre end timer - timer - timer - timer Mere end timer Børn i familien Ingen børn Et barn To børn A Økonomisk gennemsnit A Tre eller flere børn Børn i familien (gennemsnit),, Højeste personlig indkomst Husstandens disponible indkomst tkr tkr tkr tkr Personer over år i husstanden A Husstandens samlede formue tkr tkr person Husstandsindkomst tkr tkr personer Beregnet handelsværdi (ejerboliger) tkr tkr eller flere personer

12 A Velfunderede husejere Velfunderede husejere A Husstandsgruppe A i forhold til Danmarks befolkning Husstandsgruppe A i forhold til Danmarks befolkning Boligtyper Stuehuse til landbrug Enfamiliehuse Række-/kædehuse Dobbelt-/flerfamiliehuse Etageboliger Andet, herunder kollegium Ejerforhold Ejerbolig Privat lejebolig Offentlig lejebolig Andelsbolig Sikring i hjemmet Har tyverialarm Opførelsesår Før Efter Boligstørrelse Mindre end m² Fra til m² Fra til m² Fra til m² Fra til m² Fra til m² Større end m² Fritidsbolig i Danmark Andel med fritidsbolig Sommerhus til værdi over mio Sommerhus til værdi under mio Kolonihavehus Uanmodede henvendelser Er registreret på Robinsonlisten Har sagt "Nej tak" til reklamer A A A A A A A Stemte ved folketingsvalg Stemte ikke / stemte blankt Enhedslisten Socialistisk Folkeparti Socialdemokraterne Radikale Venstre Venstre Det Konservative Folkeparti Liberal Alliance Dansk Folkeparti Bilrådighed Ingen bil En bil To eller flere biler Befordring Kører i personbil Kører med bus Kører med tog/metro Kører på cykel Kører på knallert/scooter Online adfærd Foretager e-handel Utryg ved online betaling Internettet giver mange fordele Har facebookprofil Har LinkedInprofil Har Twitterprofil Benytter Interesser i husstanden Politik generelt Arbejdsmarkedspolitik Skatteforhold Erhvervsforhold EU-forhold Egns- & lokalforhold Forurering/Miljø Teknologi Sundhed Ernæring A A A A A

13 A Velfunderede husejere Velfunderede husejere A Husstandsgruppe A i forhold til Danmarks befolkning Husstandsgruppe A i forhold til Danmarks befolkning Aktiviteter i familien Bager selv Nyder havearbejde Gør-det-selv Hygger med håndarbejde Spiller om penge online Spiller online spil Besøger ofte venner eller familie Har ofte gæster til spisning Laver finere/gourmet mad Spiser købte færdigretter Spiser slankemad Dyrker regelmæssigt sport/motion Går på aftenskole/hobbykursus Læser meget faglitteratur Læser meget skønlitteratur Læser mange tidsskrifter Går ofte i kirke Går ofte på diskotek Går ofte i teater Går ofte på udstilling Går ofte på museum Går ofte til klassisk koncert, ballet eller opera Går ofte til pop-/rockkoncert Går ofte i biografen Holdninger (er enig) Traditionelle fam.værdier forsvinder For let at få penge fra det offentlige Gør mere for de svage og ældre Elsker at bruge penge på mig selv Køber helst økologiske fødevarer Stor forskel mellem rig og fattig i Frivilligt om man vil være i fagforening Privatiser gerne den offentlige sektor Tillad rygning på offentlige steder Nødvendigt med et socialt sikkerhedsnet Danmark skal passe sig selv Vigtigt for mig at have succes Globaliseringen skræmmer mig Jeg er god til at forkæle mig selv Alting ændrer sig for hurtigt Der gøres for lidt for flygtninge i A A Dagblade Berlingske Tidende Politiken Jyllands-Posten B.T. Ekstra bladet Børsen MetroXpress Gratis lokalaviser Undværer gerne den daglige avis Radiovaner P P P/DR Regional Radiosyv Nova FM The Voice Radio Lokalradio TV-vaner DR DR TV TV Charlie TV/TV+ Kanal /Kanal Foretrukne dagligvarebutikker SuperBrugsen/Dagli Brugsen Kvickly Irma Bilka Netto Aldi Fakta Lidl Føtex Rema SuperBest Spar/Superspar/Eurospar Kiwi Minipris A A A A

14 B Komfort og hygge Komfort og hygge B % læser beboerbladet % er traditionelle Overrepresenterede byer/kommuner

15 B Komfort og hygge Komfort og hygge B Komfort og hygge Husstandsgruppe B i forhold til Danmarks befolkning Denne befolkningsgruppe lever komfortabelt i deres hyggelige huse. De udgør en ret gennemsnitlig del af den brede danske befolkning, og flyver ikke højere end vingerne bærer. De stræber med andre ord ikke alt for højt og passer på ikke at overskride deres rådighedsbeløb. Det kan måske være meget fornuftigt, da størsteparten af Komfort og hygge har husstandsindkomster lige under gennemsnitsdanskerens. Deres uddannelser er ikke de højeste, så de befinder sig derfor heller ikke i de øverste samfundslag, men typisk i de lavere socialklasser. Komfort og hygge rummer mange lønmodtagere på grundniveau, men også en god andel af de, der har forladt arbejdsmarkedet og nu mod tager efterløn eller pension. Det giver måske ikke økonomi til den største komfort, men masser af tid til hygge og samvær. Komfort og hygge boligerne er på til m². Rigtig mange er række- eller kædehuse fra midten af erne. Ofte ligger boligerne i mindre provins- eller landsbyer i god afstand fra de største metropoler. Mange er ejerboliger, og de bruger masser af tid og en forholdsmæssig stor del af deres penge på at holde hjemmet vedlige. Haven fylder meget i Komfort og hygge-typernes liv, selvom den måske ikke er så stor. Inden døre tager de sig, som nævnt, af reparationer og maling. I øvrigt hygger de sig med aktiviteter som at sy og strikke, fordi de i høj grad finder det hyggeligt. Over halvdelen af Komfort og hygge har bil, andre kører på knallert. En stor del er dog ganske godt kendt med kollektiv transport, når de bevæger sig uden for hjemmets fire vægge. De meget få, der har erhverv på hjemmeadressen, er typisk beskæftigede med dagpleje. Godt % af Danmarks befolkning befinder sig i gruppe B. Højeste personlige bruttoindkomst Under. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Over. kr Husstandens disponible indkomst Under. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Over. kr B B Moderne Husstandens samlede formue Under -. kr Fra -. til -. kr Fra -. til -. kr Fra -. til. kr Fra. til. kr Fra. til.. kr Fra.. til.. kr Over.. kr B Individorienterede Fællesskabsorienterede Husstandsindkomst Under. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til.. kr Fra.. til.. kr Over.. kr B Traditionelle Erhverv på privatadressen Registreret erhverv Intet erhverv B

16 B Komfort og hygge Komfort og hygge B Husstandsgruppe B i forhold til Danmarks befolkning Husstandsgruppe B i forhold til Danmarks befolkning Højeste gennemførte uddannelse Grundskole Gymnasiel Erhvervsfaglig Kort videregående Mellemlang videregående og Bachelor Lang videreg. og forskere Anden, herunder uoplyst Gns. uddannelseslængde Beskæftigelse Selvstændige Topledere Lønmodtagere, højt niveau Lønmodtagere, mellem niveau Lønmodtagere, øvrige Arbejdsledige og aktiverede Midl. uden for arbejdsstyrken Under uddannelse Efterlønsmodtagere Førtidspensionist Pensionist Øvrige uden for arbejdstyrken Finansielle forhold Aktier og anparter Kassekredit Uddannelsesopsparing Boligopsparing Ugentlig arbejdstid Mindre end timer - timer - timer - timer Mere end timer Økonomisk gennemsnit Højeste personlig indkomst Husstandens disponible indkomst Husstandens samlede formue Husstandsindkomst Beregnet handelsværdi (ejerboliger) B B B B B tkr tkr tkr tkr tkr tkr tkr tkr tkr tkr Område Metropol Metropolomegn Større provinsby Mindre provinsby Landsby Det åbne land Socialklasse Overklasse Højere middelklasse Middelklasse Arbejderklasse Underklasse Ældste person i husstanden Under år Fra til år Fra til år Fra til år Fra til år Fra til år Fra til år Fra til år Over år Familietype Enlige med børn Enlige uden børn Par med børn Par uden børn Børn i familien Ingen børn Et barn To børn Tre eller flere børn Børn i familien (gennemsnit) Personer over år i husstanden person personer eller flere personer B B B B B, B,

17 B Komfort og hygge Komfort og hygge B Husstandsgruppe B i forhold til Danmarks befolkning Husstandsgruppe B i forhold til Danmarks befolkning Boligtyper Stuehuse til landbrug Enfamiliehuse Række-/kædehuse Dobbelt-/flerfamiliehuse Etageboliger Andet, herunder kollegium Ejerforhold Ejerbolig Privat lejebolig Offentlig lejebolig Andelsbolig Sikring i hjemmet Har tyverialarm Opførelsesår Før Efter Boligstørrelse Mindre end m² Fra til m² Fra til m² Fra til m² Fra til m² Fra til m² Større end m² Fritidsbolig i Danmark Andel med fritidsbolig Sommerhus til værdi over mio Sommerhus til værdi under mio Kolonihavehus Uanmodede henvendelser Er registreret på Robinsonlisten Har sagt "Nej tak" til reklamer B B B B B B B Stemte ved folketingsvalg Stemte ikke / stemte blankt Enhedslisten Socialistisk Folkeparti Socialdemokraterne Radikale Venstre Venstre Det Konservative Folkeparti Liberal Alliance Dansk Folkeparti Bilrådighed Ingen bil En bil To eller flere biler Befordring Kører i personbil Kører med bus Kører med tog/metro Kører på cykel Kører på knallert/scooter Online adfærd Foretager e-handel Utryg ved online betaling Internettet giver mange fordele Har facebookprofil Har LinkedInprofil Har Twitterprofil Benytter Interesser i husstanden Politik generelt Arbejdsmarkedspolitik Skatteforhold Erhvervsforhold EU-forhold Egns- & lokalforhold Forurering/Miljø Teknologi Sundhed Ernæring B B B B B

18 B Komfort og hygge Komfort og hygge B Husstandsgruppe B i forhold til Danmarks befolkning Husstandsgruppe B i forhold til Danmarks befolkning Aktiviteter i familien Bager selv Nyder havearbejde Gør-det-selv Hygger med håndarbejde Spiller om penge online Spiller online spil Besøger ofte venner eller familie Har ofte gæster til spisning Laver finere/gourmet mad Spiser købte færdigretter Spiser slankemad Dyrker regelmæssigt sport/motion Går på aftenskole/hobbykursus Læser meget faglitteratur Læser meget skønlitteratur Læser mange tidsskrifter Går ofte i kirke Går ofte på diskotek Går ofte i teater Går ofte på udstilling Går ofte på museum Går ofte til klassisk koncert, ballet eller opera Går ofte til pop-/rockkoncert Går ofte i biografen Holdninger (er enig) Traditionelle fam.værdier forsvinder For let at få penge fra det offentlige Gør mere for de svage og ældre Elsker at bruge penge på mig selv Køber helst økologiske fødevarer Stor forskel mellem rig og fattig i Frivilligt om man vil være i fagforening Privatiser gerne den offentlige sektor Tillad rygning på offentlige steder Nødvendigt med et socialt sikkerhedsnet Danmark skal passe sig selv Vigtigt for mig at have succes Globaliseringen skræmmer mig Jeg er god til at forkæle mig selv Alting ændrer sig for hurtigt Der gøres for lidt for flygtninge i B B Dagblade Berlingske Tidende Politiken Jyllands-Posten B.T. Ekstra bladet Børsen MetroXpress Gratis lokalaviser Undværer gerne den daglige avis Radiovaner P P P/DR Regional Radiosyv Nova FM The Voice Radio Lokalradio TV-vaner DR DR TV TV Charlie TV/TV+ Kanal /Kanal Foretrukne dagligvarebutikker SuperBrugsen/Dagli Brugsen Kvickly Irma Bilka Netto Aldi Fakta Lidl Føtex Rema SuperBest Spar/Superspar/Eurospar Kiwi Minipris B B B B

19 C Livet på landet Livet på landet C % har campingvogn % har hund Overrepresenterede byer/kommuner

20 C Livet på landet Livet på landet C Livet på landet Husstandsgruppe C i forhold til Danmarks befolkning Engang var de fleste danskere bønder. Nu er der få rigtige landmænd eller beskæftigede med erhverv i tilknytning til landbruget. Men Livet på landet har stadig stor betydning for Danmark og selvom mange flytter mod storbyen, er der også familier, der flytter på landet for at få lys og luft. De fleste steder i landet er det muligt at få mere bolig for mindre. Det koster til gengæld mere i form af færre lokale jobmuligheder eller udgifter og tidsforbrug til at pendle mellem arbejdet og landlivet. De, som finder job i lokalområder, er ofte indenfor produktion eller landbrug, hvis ikke man vælger at blive selvstændig. Livet på landet leves i høj grad i familien. De fleste bor i ejerbolig, men blandt C-typen er der en del, der bor til leje. Der er store økonomiske forskelle i Livet på landet. Ikke alene blandt landmændene, men i det hele taget. Enkelte landbrugsejendomme kan handles til langt over ejendomsværdien, mens andre må se i øjnene, at udbuddet er stort og efterspørgslen lille. Fritiden kan være sparsom hos landmændene, men har stor betydning hos alle. Have- og håndarbejde er almindelige sysler, ligesom Livet på landet indeholder masser af hjemmebag og naturoplevelser. Ellers handler det om reparationer og maling i hjemmet, at nyde naturen og så besøger de oftere kirken end gennemsnitsdanskeren. De er engagerede og involverer sig ofte i lokalsamfundet, forsamlingshuset eller den lokale gymnastikforening. For at kommunikere med Livet på landet, skal du se på typerne hver for sig. Ganske vist adskiller alle typerne sig generelt fra det øvrige Danmark, men det er fordi deres geografiske placering har så stor betydning. Landmændene er professionelle i deres tilgang til livet, der bærer præg af deres arbejdsliv med jorden. De øvrige, der lever Livet på landet, kan have et mere romantisk forhold til livet. Når først de er hjemme, er der rigeligt at tage sig til. Samtidig er de der, hvor de har det bedst, så der skal noget til at drive dem af gårde. Godt % af Danmarks befolkning befinder sig i gruppe C. Højeste personlige bruttoindkomst Under. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Over. kr Husstandens disponible indkomst Under. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Over. kr C C Moderne Husstandens samlede formue Under -. kr Fra -. til -. kr Fra -. til -. kr Fra -. til. kr Fra. til. kr Fra. til.. kr Fra.. til.. kr Over.. kr C Individorienterede Fællesskabsorienterede Husstandsindkomst Under. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til. kr Fra. til.. kr Fra.. til.. kr Over.. kr C Traditionelle Erhverv på privatadressen Registreret erhverv Intet erhverv C

Geodemografisk klassifikation. Public

Geodemografisk klassifikation. Public Geodemografisk klassifikation Public 2013 1 conzoom public geodemografisk klassifikation 2013 conzoom public geodemografisk klassifikation 2013 er udgivet af Geomatic a/s Center for geoinformatik Ny Kongensgade

Læs mere

Del 4.1: Bilag til Cameo-analyse

Del 4.1: Bilag til Cameo-analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 4.1: Bilag til Cameo-analyse -Geo-demografisk husstandsklassifikation 1A Karrierefamilie - meget velhavende familier i større

Læs mere

ABoligejere med overskud

ABoligejere med overskud Grupper ABoligejere med overskud A Boligejere med overskud A Storbyliv Boligejere med overskud A Gruppe A Boligejere med overskud udgør en gruppe af relativt velhavende mennesker, bosiddende i attraktive

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til

Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til 1.1 Senioren Man burde jo bruge det (biblioteket) men jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal bruge det til Mandlig senior, ikke-bruger Seniorerne skiller sig primært ud ved at være det ældste segment samt

Læs mere

CAMEO Danmark Husstandsklassifikation. Husstandsklassifikation. Statistics Danmark EuroDirect, All Rights Reserved ISBN 978-87-993023-0-7

CAMEO Danmark Husstandsklassifikation. Husstandsklassifikation. Statistics Danmark EuroDirect, All Rights Reserved ISBN 978-87-993023-0-7 Statistics Danmark EuroDirect, All Rights Reserved CAMEO Danmark CAMEO Danmark Husstandsklassifikation Husstandsklassifikation ISBN 9--993023-0- CAMEO Danmark Husstandsklassifikation CAMEO Danmark håndbogen

Læs mere

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE

DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE DANMARK LÆSER SEGMENTERINGSSTUDIE INDHOLD METODE TRE IKKE-LÆSER -SEGMENTER SEGMENTERNE PROFIL LÆSEADFÆRD BESLUTNINGSPROCES DRIVERS OG BARRIERER SEGMENTERNE FORDELT PÅ REGIONER METODE 1 Fokusgruppe 2 Segmenteringsstudie

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Læserprofil Fyens Stiftstidende (H)

Læserprofil Fyens Stiftstidende (H) Præsentation af Fynske Medier Læserprofil Fyens Stiftstidende (H) Fyens Stiftstidende (H) har 142.000 læsere Den typiske læser: 40 år og opefter Høj husstandsindkomst Højere uddannelse Funktionær Ejerbolig

Læs mere

National brugerundersøgelse

National brugerundersøgelse National brugerundersøgelse Årsrapport for 2014 Viborg Stiftsmuseum, Viborg Stiftsmuseum, Viborg Antal besvarelser: 91 Indhold 1. Indledning s. 3 Undersøgelsens resultater 2. Brugernes vurderinger af udstillingsstedet

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud.

Han ses relativt sjældent på biblioteket. Når han bruger biblioteket, har han dog relativ stor interesse for bibliotekets digitale tilbud. 1.1 Nørden Jeg bruger det ikke så meget mere, fordi meget af den info, jeg har brug for, får jeg fra nettet. Mandlig nørd, ikke- bruger Nørdsegmentet består af unge mænd, der har nørdede interesser som

Læs mere

Renoveringsmilliard spildt

Renoveringsmilliard spildt Renoveringsmilliard spildt Halvdelen af renoveringspuljens 1,5 mia. kr. skaber ikke job. Boligejerne, hvoraf flertallet er velstillet, ville alligevel have gjort og betalt arbejdet. Puljen skabte 1.500

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Segmenter og landdistrikter

Segmenter og landdistrikter Segmenter og landdistrikter Analyse af segmenter med fokus på landdistrikter Herning Bibliotekerne den 26. maj 2015 1 Disposition 1. Målgruppebaseret biblioteksudvikling 2. Segmentfordeling i landdistrikter

Læs mere

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000

LIGHED - ULIGHED Aalborg Universitet November 2000 Løbenr. LIGHED - ULIGHED? Aalborg Universitet November 2000 Sådan udfyldes skemaet Inden De besvarer et spørgsmål, bedes De læse både spørgsmål og svarmuligheder igennem. De fleste af spørgsmålene besvares

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION

NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION NOTAT: STUDERENDES BOLIGSITUATION I foråret 2015 foretog Analyse & Tal en survey blandt landets studerende. 2884 studerende fordelt på alle landets universiteter på nær IT Universitetet besvarede hele

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

SINGLER NY Aldersfordeling

SINGLER NY Aldersfordeling SINGLER NY Aldersfordeling Metode Interviewperiode & dataindsamlingsmetode: Undersøgelsen er gennemført i perioden 28. november- 1. december 2014 via internettet med udgangspunkt i YouGov Panelet. Målgruppe:

Læs mere

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed

Læs mere

1.1 Børneforældre over 30

1.1 Børneforældre over 30 1.1 Børneforældre over 30 Jeg kommer der med mine børn de bruger det rigtig meget i skolen. De tager derned for at søge efter bøger. Børneforælder over 30, kvindelig bruger Segmentet er, som navnet antyder,

Læs mere

FORBRUGER MAIL CHESS MAIL FRONT PAGE DISY. Den direkte vej til din målgruppe

FORBRUGER MAIL CHESS MAIL FRONT PAGE DISY. Den direkte vej til din målgruppe FORBRUGER MAIL CHESS MAIL 2011 FRONT PAGE DISY Den direkte vej til din målgruppe 135 målgrupper Vi har delt danskerne op i 135 unikke målgrupper. I denne folder får du en række eksempler på, hvor præcist

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

VELKOMMEN TIL DANMARKS STÆRKESTE REJSEMAGASIN

VELKOMMEN TIL DANMARKS STÆRKESTE REJSEMAGASIN VELKOMMEN TIL DANMARKS STÆRKESTE REJSEMAGASIN Pris 59,50 Pris 59,50 Pris 59,50 VAGABOND REJS Ifølge TNS Gallup... Læserne er ekstremt moderne i Gallup Kompas. Der er meget få magasiner som kan vise en

Læs mere

Nøglen til et BEDRE HJEM

Nøglen til et BEDRE HJEM Nøglen til et BEDRE HJEM Hvad kan vi tilbyde? BOLIUS Rådgivere boligens livscyklus BOLIUS EVENT inspirationsaften BOLIUS PDF hæfte til download BOLIUS Nyhedsbrev 88.700 modt. 2 x ugentligt BEDRE HJEM boligmagasin

Læs mere

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014

KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 KULTURSTYRELSEN PRÆSENTATION AF SEGMENTERINGSSTUDIE CARATDEEPBLUE FEBRUAR 2014 AGENDA 1. Baggrund og formål 2. Metode 3. Resultater 4. Strategiske anbefalinger for segmenter BAGGRUND OG FORMÅL Undersøgelser

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Generation PLUS segmenteringsmodel

Generation PLUS segmenteringsmodel Generation PLUS segmenteringsmodel Kulturisten Funktionalisten Traditionalisten Materialisten Segmenteringsmodellen er udarbejdet af IUM på baggrund af Index DK Segmenterings modellen Segmenteringsmodellen

Læs mere

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014

Faktaboks. Antal respondenter: 991. Dataindsamlingsperiode: 21.11.2014 til 03.12.2014 Faktaboks Stikprøve: Udtrukket blandt medlemmer af DK-Panelet i alderen 18 år+ Stikprøven er udtrukket tilfældig stratificeret på køn, alder og geografi (region), så den afspejler befolkningssammensætningen

Læs mere

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag

Tema 1. Det danske klassesamfund i dag Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Klassesamfund kan måske lyde gammeldags. Men Danmark er stadigvæk i dag et klassesamfund, og der er stor forskel på, hvad eksempelvis bankdirektøren, håndværkeren,

Læs mere

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport

IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport IFKA Institut for Konjunktur-Analyse De professionelles omdømme 1999 og 2005 Rapport Institut for Konjunktur-Analyse Åbenrå 29 1124 København K Telefon 33 32 82 70 Fax 33 93 03 67 E-mail info@ifka.dk Website

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune

Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Analyse af de Socioøkonomiske forhold i Stevns Kommune Økonomi & Udvikling April 2010 1 Indhold Indledning... 3 Resumé... 6 Konklusion... 7 1. Befolkning... 8 2. Husstandstyper i Stevns Kommune... 10 3.

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik februar 2010 60% 57% 50% 48% 40% 30% 26% 20% 20% 17% 10% 9% 6% 6% 11% 0% 0% 1% 1% Meget lavere Lavere

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

1.1 De unge børneforældre

1.1 De unge børneforældre 1.1 De unge børneforældre Når jeg så kommer på biblioteket, er det også fordi, min datter gerne vil have, der kommer nogle nye ting. Det er så ikke kun bøger, det er også puslespil. Ung børneforælder,

Læs mere

1.1 Den unge arbejder

1.1 Den unge arbejder 1.1 Den unge arbejder Jeg bruger det nok ikke så meget. Bøger har aldrig rigtig interesseret mig Ung kvindelig arbejder, ikke- bruger De unge arbejdere er defineret ved at være mellem 20 og 29 år og ved

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012

Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 Workshop 3 Udnyt dit brandpotentiale DLF Juni 2012 1 Livet som brand er ikke altid lige let Stigende private label andel Stigende discount andel Økonomisk krise Nye afgifter Øget prispres, hvis volumen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Politrådets Socialundersøgelse

Politrådets Socialundersøgelse Politrådets Socialundersøgelse Sommer 2013 Den typiske politstuderende er en mand på 20 år, som er opvokset øst for Storebælt, og enten er ikke troende eller er kristen. Hans far tilhører socialgruppe

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende

Tema 4. Forskellen på rig og fattig er stigende Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 4 Forskellen på rig og fattig er stigende Siden 1985 er der sket en forskydning mellem klasserne. I 1985 tjente en person fra overklassen i gennemsnit 1,66 gange

Læs mere

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse

Del 7: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 7: Spørgeskemabaseret analyse -Alderssegmenter: De 17-29 årige og de 30-39 årige Byggerier på forsiden: Billedet nederst til venstre:

Læs mere

PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag:

PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag: PLUSgruppen er et annoncesamarbejde mellem fire lokale jyske dagblade, der ud kommer mandag-lørdag: Aviserne er førende medier i deres lokaleområder og giver dig mulighed for at skabe kontakt til potentielle

Læs mere

Det gode unge liv. 1. Det gode liv

Det gode unge liv. 1. Det gode liv Det gode unge liv De unge fra 16-24 år forbinder i høj grad det gode liv med familie, venner og kærlighed. De fleste unge føler sig generelt lykkelige, men mere end hver tredje af de unge føler sig altid

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt

Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt Arbejdsgivere må blande sig i ansattes overvægt Fedme påfører samfundet store udgifter, så samfundet har ret til at blande sig i den enkeltes vægt, mener 55 % af danskerne. Tre ud af fire siger også ok

Læs mere

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS

Agenda. Trendanalysen 2010. TNS Media. Morten Kromann-Larsen. Mindshare og Børsen TNS Trendanalysen 2010 Agenda 1. Trendanalysen 2010 om undersøgelsen 2. Tilbageblik Trends 2009 3. Forventninger til 2010 4. Mediaplanerne - forventningerne til mediamarkedet 5. Konklusion Trendanalysen 2010

Læs mere

Demografisk profil (M/K) 25-45-årige. Interesserede og garagegolfere ligner hinanden:

Demografisk profil (M/K) 25-45-årige. Interesserede og garagegolfere ligner hinanden: VELKOMMEN Demografisk profil (M/K) 25-45-årige Interesserede og garagegolfere ligner hinanden: Ejerbolig Mellemlang eller lang videregående uddannelse Funktionær med husstandsindkomst over gennemsnittet

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune

Bosætningsstrategi for Vejle Kommune. 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Bosætningsstrategi for Vejle Kommune 15.05.2014 /Christina Hegner, Vejle Kommune Vedtaget i 2011 af Vejle Byråd Bygger på Bosætningsanalyse gennemført i 2011. Fem 2020-mål: Den østjyske regions mest innovative

Læs mere

Projekt i mediesociologi

Projekt i mediesociologi Projekt i mediesociologi med udgangspunkt i yoga og det fiktive analyse-firma Fixstatistik www.arikashika.dk/fixstatistik/ Erhvervsakademiet København Nord Multimediedesigner, 3. semester, tr08mul01 Målsætning

Læs mere

Finans og samfund: Kundebetjening, IT og filialer. Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker

Finans og samfund: Kundebetjening, IT og filialer. Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Finans og samfund: Kundebetjening, IT og filialer Ved Jesper Bo Jensen, ph.d., fremtidsforsker Privatforbruget i Danmark Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890

Læs mere

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media

TAGLINE CREATIVE BRIEF. -Music that doesn t fit in a box. Situation. Challenge Target Audience Goal. Effect. Media TAGLINE -Music that doesn t fit in a box CREATIVE BRIEF Situation Tinderbox Entertainment vil i 2015 skabe en ny musikfestival. Festivallen skal foregå i Tusindårsskoven i Odense fra d. 26. 28. Juni. Festivallen

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut

Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Hvordan tiltrækker Helsingør nye borgere og holder på de nuværende? Hans Skifter Andersen Adjungeret professor Statens Byggeforskningsinstitut Helsingørs situation Del af vækstregion Mange bosætningstilbud

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

De sociale klasser i folkeskolen i 2012

De sociale klasser i folkeskolen i 2012 De sociale klasser i folkeskolen i 12 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen er der fokus på den sociale klasse for folkeskoleelever og deres klassekammerater.

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser

Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Skole og karakterer for børn opdelt på sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er fokus på valg af

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger

Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger Befolkningsundersøgelse om røgmeldere i private boliger December 2005 Om undersøgelsen Beredskabsstyrelsen iværksatte i november 2005 en befolkningsundersøgelse om røgmeldere (røgalarmer). Målet med undersøgelsen

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer

Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Reklameanalysen 2013 Danskernes holdning til reklamer Indhold Formål og metode Spørgeskema indhold Generel holdning Fanger opmærksomhed Reklame & irritation Brug Præference Baggrundsvariable 2 Reklameanalysen

Læs mere

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed

Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Flere og flere forsikrer sig mod ledighed Næsten 100.000 danskere har tegnet en lønsikring som tillæg til dagpengene især vellønnede forsikrer sig. Samtidig mener næsten hver anden, at lønsikringen øger

Læs mere

TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER

TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER TYSKLAND: SCRABBLEFAMILIER Scrabblefamilier Alder: 25 45 år Typisk gruppestørrelse: 3+ Volumen: 4.300.000 Hjemland: Tyskland Ferietype: Sommerhus med mange muligheder for børn i køreafstand Tyskland generelt

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Oplev større effekt, når flere medier spiller sammen. September 2013

Oplev større effekt, når flere medier spiller sammen. September 2013 Oplev større effekt, når flere medier spiller sammen September 2013 2.400.000.000 kr. Hvor er reklamer mindst forstyrrende? Tilbudsaviser i din postkasse Aviser Butiksvinduer Busreklamer Udendørs plakater

Læs mere

Webpaneler: Rekruttering, stratificering & sampling

Webpaneler: Rekruttering, stratificering & sampling Webpaneler: Rekruttering, stratificering & sampling Klassiske udfordringer med online data-indsamling Bias introduceres i flere led: 1. Hvem er online? 2. Hvem kan rekrutteres? 3. Selv-selektion TP Taget

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere