Planstrategi For trekantområdet Danmark 2007

Transkript

1 Planstrategi For trekantområdet Danmark 2007

2 Smagsprøver fra fremtiden

3 Planstrategi For trekantområdet Danmark 2007 Indhold Forord - 4 Vision for det gode liv i Trekantområdet - 6 Tværgående indsatsområder Trekantområdet en dynamo for vækst og velfærd - 8 Byerne drivkraften for udvikling - 10 Landdistrikterne et udviklingspotentiale - 12 Kolofon Planstrategien er udgivet af Trekantområdet danmark oktober 2007 Design og grafisk produktion: Marginal büro a/s Oplag: 3500 stk. Kortfilm: Marginal büro a/s Sektorielle indsatsområder Bosætning skærpet konkurrence - 14 Erhverv og uddannelse en vidensbaseret udvikling - 16 Detailhandel nye behov og nye indkøbsmønstre - 18 Kultur og turisme identitet og attraktivitet - 20 Trafik øget konkurrenceevne og samhørighed - 22 Det åbne land SIKRING AF sammenhæng og balance - 24 Nye vilkår for planlægningen - 26 Forslag til handlinger - 28

4 forord Hæftet beskriver den samlede planstrategi for Trekantområdet Danmark og er grundlaget for den videre planlægning dels den fælles hovedstruktur for Trekantområdet, dels den mere detaljerede kommuneplanlægning i de seks kommuner. Planstrategiens røde tråd Strategien tager udgangspunkt i en vision for Trekantområdet. Visionen følges op af tværgående indsatsområder, der fokuserer på Trekantområdet som helhed og områdets byer og landdistrikter mere specifikt. Endelig udmøntes strategien i sektorielle indsatsområder for den fælles planlægning, jf. illustrationen. Vision Tværgående indsatsområder Trekantområdet Byerne Landdistrikterne Sektorielle indsatsområder Det åbne land Trafik Kultur og turisme Detailhandel Erhverv og uddannelse Bosætning Planstrategien udpeger i alt ni indsatsområder: Plans Tværgående indsatsområder 1. Trekantområdet en dynamo for vækst og velfærd 2. Byerne drivkraften for udvikling 3. landdistrikterne et udviklingspotentiale Sektorielle indsatsområder 4. Bosætning skærpet konkurrence 5. erhverv og uddannelse en vidensbaseret udvikling 6. detailhandel nye behov og nye indkøbsmønstre 7. Kultur og turisme identitet og attraktivitet 8. Trafik øget konkurrenceevne og samhørighed 9. det åbne land sammenhæng og balance Inden for hvert indsatsområde beskriver planstrategien, hvilke udfordringer der er, og hvilke mål der skal være for udvikling og planlægning fremover. Der er desuden eksempler på, hvilke handlinger der skal til for at realisere de nævnte mål. Planstrategien er målrettet mod kommuneplanlægningen og dermed mod den fysiske planlægning. For at opnå målene er det ofte nødvendigt at agere på områder, som ligger uden for kommuneplanlægningen. Strategien er derfor bredere end selve kommuneplanlægningen uden at være udtømmende for udviklingen i Trekantområdet. Det gode liv Det er ofte tekniske spørgsmål som byudvikling, erhvervsudvikling eller f.eks. trafik, der er hovedoverskriften for en 4

5 Give Grindsted Jelling Vejle Billund Egtved Børkop Holsted Brørup Vejen Rødding Fredericia Middelfart Nørre Aaby Lunderskov Kolding Vamdrup Ejby Christiansfeld planstrategi. Vi har valgt at lægge vægt trategi på det gode liv og sætte mennesket i centrum. Det vil sige, at indsatsområderne skal gennemføres på en måde, der styrker det gode liv i Trekantområdet. Ved at skabe gode rammer for hverdagslivet styrkes den menneskelige dimension. Både for de nuværende borgere og for de der kunne tænke sig at flytte hertil, hvilket indirekte har betydning for den økonomiske vækst. Politisk konference I oktober 2006 afholdt vi en politisk konference om planstrategien. Her blev valgt nogle overordnede pejlemærker, som indgår i strategien. Det drejer sig om vidensamfund, konkurrenceevne, den attraktive, grønne storby og politisk lederskab. Trekantområdets udfordring Trekantområdet er et af de mest dynamiske vækstområder i Danmark. Vidensamfundet stormer derudaf i Danmark, hvilket er en udfordring. Det betyder, at Trekantområdet skal bestræbe sig på at blive et levende, dynamisk vidensamfund på højde med andre større byområder i landet. Problemet er, at den geografiske udvikling i vidensamfundet ofte centraliseres. I dag ligger op mod 90 % af den nye videnøkonomi og videnerhverv enten i Hovedstadsregionen eller i Århusregionen. Kreative mennesker er en af flere forudsætninger for at få gang i vidensamfundet. De kreative mennesker bor i de største byer i landet. I den sammenhæng er Trekantområdet bagefter. Her bor færre kreative, end befolkningstallet ellers kunne berettige til. Det skal vi forholde os til, ellers går det ud over vores velstand og velfærd i de kommende år. Trekantområdet har i den sammenhæng en vigtig opgave at løfte i fællesskab. Trekantområdets placering midt i landet har altid været en fordel, men det er ikke længere tilstrækkeligt. Vi må gøre en ekstra fælles indsats for at udnytte vores centrale placering. Hver for sig kan vi ikke klare den. Politisk lederskab Et stærkt politisk lederskab er en nødvendighed, hvis vi skal løfte Trekantområdet ind i en ny tid. Det er samtidig en forudsætning for at skabe det partnerskab, hvor byråd, erhvervsliv, institutioner og andre parter gør en fælles indsats for at udvikle Trekantområdet. Alle opfordres til at medvirke til at skabe muligheder for det gode liv i Trekantområdet! 5

6 Vision I Trekantområdet kan alle leve det gode liv og vi har plads til at dele det med flere. Stræben efter viden, lyst til vækst og plads til kreativ vildskab driver området frem. Vi er rummelige, innovative og ambitiøse, og vi er en magnet for erhvervsliv, tilflyttere og besøgende. Trekantområdet skal være helt i front, når det gælder borgernes sundhed. Trekantområdets åbne, grønne storby er kendetegnet ved en god sammenhæng mellem by, land og vand, der tilsammen tilbyder storbyens oplevelser og funktioner med naturen lige rundt om hjørnet. Det er kvaliteter, der tilsammen gør Trekantområdet til Danmarks smørhul. Definition Visionen er et fremtidsbillede og skal fungere som et fyrtårn for, hvor Trekantområdet er på vej hen. Visionen for det gode liv i Trekantområdet Med visionen om det gode liv er det enkelte menneske sat i centrum. Den moderne borger vil ikke lade sig begrænse, men ønsker at have mulighed for at vælge og for at være en aktiv partner i samfundsudviklingen. Trekantområdet er en del af den globale udvikling. Vi er et oplevelses- og vidensamfund og lader os ikke nøjes med det næstbedste. Vi tilbyder den enkelte borger viden, kultur og oplevelser af høj national og international standard. Trekantområdet er et bæredygtigt samfund. Her er mangfoldighed, tolerance og kvalitet med til at give rammer for det gode liv i harmoniske og inspirerende omgivelser. Det tiltrækker kreative og innovative mennesker, som er drivkræfter for nytænkning og udvikling inden for alle områder. Det gode liv betyder også det hele liv. Det hele liv understøttes ved at sikre sammenhæng mellem uddannelse, arbejdsliv, fritidsliv og familieliv, således at den enkelte kan imødekomme de behov og udfordringer, som dagligdagen byder på. Det gode liv er også det sunde liv, hvor det fysiske miljø inspirerer borgerne til bevægelse i hverdagen. Tid er kostbar. Den velfungerende infrastruktur giver god fremkommelighed og mere tid til det gode liv. Fremkommeligheden knytter by- og landlivet sammen og styrker sammenhængen mellem spændende byer og smukke landskaber i den åbne, grønne storby. Trekantområdet er et dynamisk og pulserende område. Det giver os den mangfoldighed og de varierede valgmuligheder, vi vil have for at udfolde os som hele mennesker. Bring alle bolde i spil 6

7 værdier Vision Den fremtidige udvikling i Trekantområdet skal bygge på følgende værdier og dermed bidrage til, at Trekantområdet fortsat kan være et område i fremgang. Fællesskab Det nye Trekantområde skal bygge på og styrke fællesskabet mellem mennesker, erhverv, foreninger og kommuner på kryds og tværs i hele området. Et fællesskab båret frem af rummelighed, mangfoldighed og tolerance. Det har betydning for den interne sammenhængskraft, for den ydre regionale konkurrenceevne og for det politiske leder-skab i Trekantområdet. Identitet Trekantområdets mange byer og landdistrikter har i kraft af fysiske og kulturelle forskelle gennemløbet forskellige udviklingsforløb, hvilket har skabt en lokal identitet. I en stadig mere global verden er der en fare for at denne identitet forsvinder. Vi ser imidlertid den lokale identitet som en styrke i forhold til det fremtidige oplevelses- og vidensamfund. Med den fælles planlægning søges identitet og forskellighed bevaret og udviklet. I fremtidens netværkssamfund er det nødvendigt at skabe identitet på regionalt niveau. Med de fælles udviklingsbetingelser og mange fælles tiltag, som Trekantområdet repræsenterer, vil og skal der opbygges en fælles identitet, der retter sig mod den fælles fremtid. Kvalitet Trekantområdet er blandt andet karakteriseret ved en privat og en offentlig sektor, hvor kvalitet er et kendetegn. Virksomheder repræsenterer kvalitetsprodukter. Området kendes på kvalitet og bæredygtighed indenfor arkitektur og bymiljøer. I kommunernes ydelser vægtes kvalitet højt. Det giver stor værdi i dagligdagen og udgør en væsentlig konkurrenceparameter. Derfor skal kvalitet også sættes i højsædet i den fremtidige udvikling af området. Nytænkning Med omstillingen fra industrisamfund til oplevelses- og vidensamfund, og med de udfordringer vi i øvrigt står overfor, er kreativitet og nytænkning nødvendig. Det gælder på alle planer såvel det enkelte menneske, den enkelte virksomhed som fællesskabet. På planområdet er nytænkning særlig vigtig. De rammer, der lægges i en kommuneplan, skal fremme den ønskede udvikling. Det er derfor nødvendigt at tænke nyt i forhold til de løsninger, der skal vælges for fremtiden. Attraktivitet I udviklingen af Trekantområdet er det nødvendigt at arbejde med attraktivitet inden for alle områder. Et væsentligt aspekt af denne attraktivitet er branding. Trekantområdet er allerede et brand, men det skal vedligeholdes og udvikles for, at områdets attraktivitet øges. Bæredygtighed Trekantområdet skal hvile på en udvikling, der er bæredygtig. Udviklingen skal være bæredygtig i miljømæssig, social og kulturel samt økonomisk forstand. Bæredygtig udvikling indebærer, at vi indretter os på en måde, der giver kommende generationer muligheder for et godt liv. 7

8 mål Trekantområdet skal med sin dynamiske vækst spille hovedrollen i det østjyske bybånd og i Region Syddanmark. Området skal være en af de førende i oplevelses- og vidensamfundet. By og land skal spille sammen, og væksten skal styres, så der sikres en balanceret og bæredygtig udvikling. Trekantområdet en Dynamo for vækst og velfærd Et nyt og større Trekantområde Med den nye kommunestruktur, den nye syddanske region og den statslige politik om at satse på det østjyske bybånd skal Trekantområdet redefinere sin rolle og sit fokus. I kraft af den centrale beliggenhed og den udvikling, der hidtil er foregået i området, er Trekantområdet i dag en dynamo for vækst og velfærd i Danmark. Denne funktion skal videreføres i såvel den syddanske region som i det østjyske bybånd samt nationalt og internationalt. Vækstområderne i det østjyske bybånd er primært Århus og Trekantområdet. Der er således muligheder for synergi og arbejdsdeling, men naturligvis også konkurrence. Den åbne, grønne storby har med strukturreformen ændret karakter. Kommunerne er blevet større, og der er kommet flere landdistrikter. Det giver nye og anderledes udfordringer til den fælles planlægning i Trekantområdet, men visionen tager fortsat udgangspunkt i den åbne, grønne storby. Mod et oplevelses- og vidensamfund Trekantområdets position som et vækstområde er skabt af det landbrugs- og industrisamfund, som udviklede sig i sidste århundrede. Med globaliseringen og den teknologiske udvikling er vi nu på vej ind i oplevelses- og vidensamfundet. En stigende national og global konkurrence byregionerne imellem bevirker, at omstillingsevnen og -hastigheden er stadig mere afgørende i forhold til den nationale og globale udvikling. Det betyder, at Trekantområdet står over for en tilpasning til nye strukturer, der vil få stor betydning for områdets fremtidige udvikling. Uddannelse og vidensdeling er centrale elementer i disse nye strukturer. En væsentlig konkurrenceparameter inden for oplevelses- og vidensamfundet er desuden områdets evne til at markedsføre sig selv. Vækst, balance og bæredygtighed De større byer såvel som landdistrikterne oplever i dag stigende vækst i antal boliger og arbejdspladser. Væksten er ikke ens overalt i Trekantområdet. Fraflytning fra nogle dele af landdistrikterne, større pendlingsoplande, ændrede indkøbsmønstre og andre strukturelle forhold giver problemer med opretholdelse af den ønskede service og udviklingsmuligheder. Omvendt kan tilstrømning til visse bydele give problemer med skolekapacitet, trafik og friarealer. Slå dig ned i Trekantområdet 8

9 Signaturforklaring : Udpegede storbyregioner i henhold til Regeringens Landsplanredegørelse 2006 GÖTEBORG AALBORG ÅRHUS HELSINGBORG KØBENHAVN TREKANTOMRÅDET ODENSE MALMØ FLENSBORG KIEL ROSTOCK LÜBECK HAMBORG 9

10 mål De største byer i Trekantområdet skal være drivkraften for områdets udvikling. Byerne skal rumme det alsidige og kreative byliv, der gør dem til en attraktion. Byerne i Trekantområdet skal udgøre et bynetværk, der tilsammen rummer storbyens funktioner og muligheder. Områdets interne dynamik skal sikres via balancen mellem byernes samarbejde og indbyrdes konkurrence Trekantområdet skal have velfungerende og bæredygtige by- og lokalsamfund og bygge videre på hver deres styrker, identitet og særpræg. Byerne drivkraften for udvikling Pulserende storbyliv Udviklingen imod oplevelses- og vidensamfundet er i høj grad koncentreret i byerne, hvor der stilles stadig større krav til kultur- og fritidsudbud, uddannelsestilbud, handelsliv, service og unikke bymiljøer. Det er derfor naturligt, at de største byer fortsat er drivkraften for Trekantområdets udvikling. Byerne skal danne ramme om et intenst og spændende byliv. De skal byde på udfordringer og oplevelser på promenader og havnefronter og i byrum her skal kunst og kultur mødes, opleves og sanses. I byerne skal der være mulighed for at handle i spændende butiksmiljøer, i såvel nichebutikker som i landsdækkende butikskæder. Bylivet skal give udfoldelsesmuligheder for alle. Byrummene skal indrettes med størst mulig arkitektonisk kvalitet og give mulighed for rekreation, leg, fysisk og kreativ udfoldelse. Byerne skal tilbyde trygge bomiljøer, men også kvarterer med mangfoldighed og intenst byliv, hvor forskellige livsformer kan trives. Som magneter for områdets beboere skal byerne spille op til landets største byer og tiltrække arbejdskraft og nye borgere fra hele Danmark. Konkurrence, bynetværk og arbejdsdeling Byerne har dels konkurreret med hinanden og dels samarbejdet for at forbedre deres muligheder i konkurrencen med andre. Det vil de også skulle fremover, men i en øget konkurrence hvor faktorer som udbud, kvalitet, størrelse og dynamik får endnu større betydning. Derfor er det vigtigt, at byerne fortsat har hver deres mål og strategier, men også at de arbejder sammen og fremstår som et sammenhængende bynetværk. Med den nye kommunale struktur skal bystrukturen i Trekantområdet redefineres. Nye kommuner og byer er kommet til, og en række byer fungerer ikke længere som kommunecentre. Som et sammenhængende byområde i den åbne, grønne storby vil alle byerne have en vigtig og central rolle at spille og således indgå i bynetværket. Vejle er udpeget til regionshovedstad i Region Syddanmark, en funktion Trekantområdet som helhed skal understøtte og vil nyde godt af. Den regionale administration er placeret i Vejle. En række andre regionale funktioner kan med fordel lokaliseres i Trekantområdet. Her har bynetværket sin styrke ved at opfylde de betingelser, som de forskellige administrative, regionale funktioner efterspørger. Byomdannelse, bæredygtighed og identitet De centrale dele af bymidterne skal gøres mere attraktive. Det kan blandt andet gøres gennem en byomdannelse, hvor nedslidte og utidssvarende funktioner 10

11 Give Grindsted Billund Jelling Vejle Egtved Børkop Fredericia udskiftes med nye, og hvor flere forskellige funktioner tilføres områderne. For at få et intenst byliv er det nødvendigt med høj koncentration og tæthed i bebyggelsen. Hvor det er miljømæssigt forsvarligt, kan forskellige funktioner som boliger, kontorer, kulturtilbud osv. blandes. Denne identitet skal der værnes om og udvikles efter. En af styrkerne i et bynetværk er netop forskellighed og mangfoldighed byerne imellem. Holsted Brørup Rødding Vejen Kolding Lunderskov Vamdrup Christiansfeld Middelfart Nørre Aaby Ejby Flere beboere, flere virksomheder og mere aktivitet giver en øget belastning af miljøet. Byernes omdannelse og vækst skal ske på et bæredygtigt grundlag bl.a. ved at økonomisere med arealerne, at sikre kollektiv trafikbetjening og at tænke bæredygtige løsninger ind i byggeriet. Byerne i Trekantområdet skal ikke udvikles ens tværtimod. Byerne har historisk haft forskellige udviklingsbetingelser og har opbygget en egen identitet. De har hver sit lokale særpræg og fortælling. 11 SIGNATURFORKLARINGER: Signaturforklaring : Kommunecentre Øvrige centerbyer Kommunecentre ØVRIGE BYcentre

12 mål Landdist landdistrikterne skal være et aktivt element i den åbne, grønne storby. Der skal være balance mellem udvikling og kvalitet i landsbyerne. landdistrikterne skal udvikles som levende lokalsamfund med bosætning, erhverv og fritidsmuligheder. Definition Landdistrikterne defineres som landsbyer og den spredte bebyggelse i det åbne land. Landdistrikterne et udviklingspotentiale Befolkningssammensætningen ændres Selv om landbruget fortsat spiller en stor rolle i landdistrikterne, medfører strukturændringerne stadig færre aktive brug og færre beskæftigede i landbruget. Det har givet andre befolkningsgrupper mulighed for at bosætte sig og virke i landdistrikterne. Andre træk i samfundsudviklingen såsom den øgede mobilitet, informationsteknologien, og efterspørgslen af de kvaliteter, som landdistrikterne kan tilbyde, har gjort landdistrikterne attraktive for mange. At bosætte sig i landdistrikterne er derfor i dag en reel valgmulighed. Det betyder, at der kan opstå konflikter i landdistrikterne mellem de traditionelle og nye interesser. Det kan være miljøkonflikter mellem landbrug og beboelse, mellem ønsket om byudvikling eller bevarelse af det lille samfund osv. Det er nødvendigt at sikre en balance mellem den enkeltes behov og ønsker og de almene, fælles værdier i landdistrikterne. Forskellige forudsætninger I Trekantområdet er der stor forskel på landdistrikterne, og de har vidt forskelligt udviklingsmuligheder. Der er landdistrikter med landsbyer tæt på de større byer, som ofte fungerer som forstæder. Omvendt er der landdistrikter i de tyndest befolkede dele af Trekantområdet, der i højere grad fungerer på egne præmisser. Det er vigtigt at have forskellene for øje, når der planlægges for landdistrikternes udvikling herunder bolig- og erhvervsudbygning. For at sikre kvaliteten skal udviklingen differentieres i forhold til lokalsamfundenes interesser og muligheder. Kvaliteterne i landdistrikterne For at fastholde landdistrikterne som attraktive bosætnings- og erhvervsområder er det nødvendigt at værne om og udvikle kvaliteterne. Udviklingen skal derfor tage hensyn til naturen, landskaberne, miljøet, kulturen og lokalsamfundene. Samtidig er netop udvikling en forudsætning for, at de samme kvaliteter fortsat kan være til stede. Landdistrikternes attraktivitet er i høj grad bestemt af det visuelle indtryk af anlæg og bebyggelser og deres indpasning i landskabet. Det er derfor vigtigt at sætte fokus på den arkitektoniske kvalitet og den begyndende landslum bl.a. i form af forfald af bygninger. I oplevelses- og vidensamfundet er rammerne for den kreative udfoldelse i landdistrikterne gode. Ofte er netværkene tættere, etableringsomkostningerne lavere og udfoldelsesmulighederne større end i byerne. Kulturgrundlaget med foreningsliv, højskoler og fritidsmuligheder er også kvaliteter, som efterspørges i fremtiden. Landdistrikterne har meget at byde på i forhold til iværksætteri og kreativ udfoldelse. 12

13 rikterne Think green! 13

14 mål Trekantområdet skal danne rammen om det gode liv i et af Danmarks mest attraktive bosætningsområder. Trekantområdet skal have et sammenhængende og mangfoldigt boligmarked med attraktive og forskellige boligområder. Boligudbygningen skal ske på et bæredygtigt grundlag, der fokuserer på at begrænse arealforbruget og øge kvaliteten. nye boligområder skal tilpasses til særlige forhold i natur og ved skov, kyst og havneområder. Trekantområdet skal give plads til eksperimenter på boligområdet. Bosætning skærpet konkurrence bosætning landområder er vigtige bosætnings- Øgede krav til boligområdernes mangfoldighed Konkurrencen om at tiltrække nye borgere og fastholde de nuværende skærpes til stadighed i Danmark. Der stilles nye krav til boligområderne ikke kun til selve boligen, men i høj grad til hvad områderne i øvrigt kan tilbyde af service, kultur, identitet og rekreative udfoldelsesmuligheder. Et spændende og levende bymiljø eller åbne og grønne faktorer. Mangfoldigheden og forskellige livsstile kommer mere og mere i fokus. Borgerne forventer i dag at kunne vælge stadig mere individuelt. En forudsætning for 14 at opnå en styrket bosætning er derfor, at området kan tilbyde varierede by- og boligkvaliteter, der vækker interesse, til den rette pris og med storbyens tilbud tæt på. Ud over efterspørgsel af boliger i bycentrene forventes også en stor efterspørgsel på boliger i attraktivt beliggende landdistrikter med nem adgang til naturen. Udviklingen går i retning af et mere differentieret boligmarked. Prisstigninger i de større byer medfører udflytning til de mindre byer. Der er et stort bosætningspotentiale i Trekantområdets mindre bysamfund, og udnyttelsen af dette potentiale skal ske med respekt for de særegne bymiljøer. Trekantområdets centrale placering i Danmark gør området attraktivt som bosætningssted, både fordi her er mange arbejdspladser og fordi området ligger så centralt, at man kan bo her og eksempelvis arbejde i Århus, Odense, Esbjerg eller Sønderborg. De kreative en ny målgruppe Der er sammenhæng mellem kreative mennesker og økonomisk vækst. For at udvikle og tiltrække kreative, højtuddannede, iværksættere osv. skal der arbejdes på at skabe de rigtige rammer for disse mennesker. En levende by, attraktivt lokalsamfund, åbenhed, tolerance og idérigdom er afgørende konkurrenceparametre for Trekantområdets udvikling. I dag er det i højere grad den kvalificerede arbejdskraft, der tiltrækker virksomhederne end omvendt. Dermed bliver boligudbuddet væsentligt for områdets erhvervsudvikling. Den åbne, grønne storby skal have attraktive bomuligheder i såvel byerne som i landdistrikterne. Trekantområdets satsning på videnbaseret erhverv skal ses i sammenhæng med boligudbuddet. En bæredygtig boligudvikling Den øgede velstand medfører stadig større boliger, mens der bor stadig færre personer i hver husstand. Dermed vil arealforbruget til boliger stige, såfremt byvæksten fortsat sker ved nyudlæg. Byernes arealmæssige vækst sker på bekostning af det åbne land herunder natur, landbrug og rekreative områder. Nye boligområder skal, hvor det er muligt, have god tilgængelighed til og godt sammenspil med omkringliggende landskaber og rekreative områder på en hensynsfuld måde.

15 Naturområder i og omkring byen indgår som en del af det rekreative oplevelsesrum. Det er vigtigt at bevare og udvikle naturværdierne. Grønne strøg omkring vandløb, bynær skov og vådområder kan integreres i de fremtidige boligområder, men der vil også være områder, som direkte skal beskyttes i forhold til byudvikling. I byernes periferi er det bedre at inddrage et lidt større areal til boligudvikling mod til gengæld at skabe ny natur i boligområderne. Den fortsatte vækst i nye arealudlæg til boligområder medfører et større pres på miljøet i form af større afstande, øget trafik m.m. Fortætning, byomdannelse og afrunding af eksisterende byområder drager fordel af, at infrastruktur og servicefunktioner allerede er til stede. Derudover kan byomdannelse ske uden inddragelse af landbrugsjord og naturområder. Fortætningen kan blandt andet ske ved boligbyggeri på nedlagte erhvervsgrunde, havnearealer, fortætning af eksisterende boligområder m.m. Hvad skal vi huske? 15

16 Relationerne mellem erhverv og uddannelse skal styrkes, og netværk kan i den forbindelse blive katalysator for ny viden. Netværkene bør orientere sig om videnmål Trekantområdet skal være et førende oplevelses- og vidensamfund i Danmark. Trekantområdet skal have et sammenhængende erhvervsliv og arbejdsmarked med hovedvægt på videnbaseret udvikling i eksisterende og nye erhvervsklynger. Trekantområdet skal være et attraktivt uddannelsesområde og uddannelsesniveauet skal hæves. Trekantområdet skal være i front med personlig udvikling og omstillingsparathed, og være det sted i Danmark, hvor det er lettest at tage uddannelse nr. 2, som supplement eller videreudbygning af den oprindelige uddannelse. erhvervsudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag af hensyn til arealressourcerne og det omgivende miljø. Erhverv og uddannelse en vidensbaseret udvikling vidensbaser Overgangen til oplevelses- og vidensamfundet Den økonomiske vækst i et område afhænger af udviklingen i regionale rammebetingelser udviklingen af boligområder, uddannelser, kultur, natur, offentlige service, detailhandlen m.v. Rammebetingelserne skal hele tiden tilpasses erhvervslivets behov rammer, der var gode nok i går, er ikke nødvendigvis tilstrækkelige i fremtiden. Trekantområdet er fortsat en succesfuld industriregion, men det må ikke blive en sovepude. Omstillingen til oplevelsesog vidensamfundet er i fuld gang, og det stiller nye krav. Tidligere var tilstedeværelsen af tilstrækkelige erhvervsgrunde 16 og en velfungerende infrastruktur de vigtigste faktorer for erhvervsudviklingen. Nu og i fremtiden bliver det i højere grad videnmiljøer, netværk og områdets generelle attraktivitet, der afgør om fremtidens virksomheder udvikler sig i området. Fortsat udvikling og vækst afhænger naturligvis i høj grad af, om regionens stærke eksisterende erhvervsklynger fødevarer, jern og metal og transport klarer sig godt og har de optimale rammebetingelser. Lige så vigtigt er det, at vi opdyrker nye videntunge erhverv. Der er nu ved at blive opbygget lokale klynger inden for bl.a. it, kreative erhverv og energi. Turisme og oplevelseserhvervet har ligeledes potentialet til at blive en vigtig sektor indenfor erhvervsudviklingen. Uddannelse, innovation og forskning Uddannelse, innovation og forskning er bærende elementer i fremtidens erhvervsudvikling. Kun gennem en målrettet indsats på nævnte tre områder kan Trekantområdet Danmark blive en af landets førende klynge-økonomier. Trekantområdet har i dag forholdsmæssigt færre højtuddannede end andre vækstregioner som Hovedstaden og Århus. Til gengæld har Trekantområdet en stor tiltrækningskraft på højtuddannede, og virksomhederne er i dag i stand til at tiltrække den nødvendige arbejdskraft. I fremtiden skal vi have endnu flere højtuddannede. Kapaciteten på områdets videregående uddannelser skal udvides med flere retninger og studiepladser, samtidig med at vi skal blive endnu bedre til at tiltrække nye højtuddannede medarbejdere. Det generelle uddannelsesniveau skal hæves i Trekantområdet, og den eksisterende arbejdskraft skal videreuddannes. Virksomheder med et lavteknologisk niveau har også behov for at følge med udviklingen. Virksomhedernes evne til at anvende ny viden i innovationsarbejdet spiller en stor rolle for jobskabelse og velstandsudvikling. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne er omstillingsparate og medvirker i kompetenceudvikling.

17 udveksling både internt og eksternt (nationalt og internationalt) som led i globaliseringen. Med den stigende konkurrence og krav til uddannelses- og forskningsniveauer kan videnopbygningen ikke ske isoleret i et afgrænset område som Trekantområdet. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, hvad der kan ske i samarbejde med de nærliggende universitetsbyer Århus, Odense og Esbjerg og gennem samarbejder internationalt. Tilgængelighed, synlighed og kvalitet Arealudlæggene til erhverv har gennem de seneste 10 år været stigende. Det er især udlæg i tilknytning til motorvejene, der er efterspurgt. Bymidterne er med deres centrale beliggenhed og bykvaliteter dog stadig attraktive for mange. I den gældende hovedstruktur er lokaliseringsstrategien rette virksomhed på rette sted lagt til grund for de nye udlæg. Det har betydet, at en del godstransportintensive virksomheder er blevet placeret nær motorvejstilslutningsanlæggene, og at kontor- og servicevirksomheder er placeret i bymidterne. Den modsatrettede tendens har også vist sig. Visse kontor- og servicevirksomheder har valgt at lokalisere sig motorvejsnært. Årsagen hertil er synlighed og hurtig rejsetid i bil til kunder, men det kan også skyldes utilstrækkelig kollektiv trafik og parkeringsforhold i bymidterne. Synlighed, image og kvalitet i omgivelserne får stadig større betydning for fremtidens virksomheder. Om dette behov opfyldes via en placering langs motorvejen eller en central placering i bymidten afhænger i høj grad af den enkelte virksomheds præferencer. Begrænsede arealressourcer langs motorvejene og ønsket om at bevare de åbne landskaber mellem de enkelte byer gør, at rette virksomhed på rette sted fortsat er et vigtigt princip. Afvejningen af fordele og ulemper bør derfor altid ske i forbindelse med lokalisering af virksomheder. 17

18 mål Trekantområdet skal rumme et varieret og regionalt orienteret handelsliv. Trekantområdet skal som sammenhængende bynetværk tilbyde borgerne alle former for butikstyper og -størrelser. Detailhandlen skal først og fremmest koncentreres i bymidterne for at skabe livlige by- og handelsmiljøer. Der skal udvikles trafikalt velbeliggende detailhandelsområder udenfor bymidterne til butikstyper der ikke kan være i bymidterne. Der skal sikres en balanceret dagligvareforsyning i den enkelte bys lokalområder og i landsbyerne. Detailhandel nye behov nye indkøbsmønstre Detailhandel i levende bymidter For at skabe et livligt og spændende bymiljø og for at udnytte den eksisterende infrastruktur skal detailhandlen først og fremmest koncentreres i bymidterne. Ændringer i borgernes indkøbsadfærd og kravene til et nutidigt handelsmiljø betyder, at midtbyerne konstant står over for omlægninger og tilpasninger til nye behov. Tilgængelighed, variation og udbud er forhold, som afgør, om en bymidte fortsat kan være et levende handelsmiljø. Det indebærer også, at bymidterne kan tilbyde et udbud af spændende special- og nichebutikker, men også at byens rum, gader og pladser byder på gode muligheder for ophold, oplevelser og kultur. For at kunne tilbyde et varieret udbud af butikker, herunder store udvalgsvarebutikker og nye butikskoncepter med store udstillingsarealer skal der skabes rummelighed i bymidterne og i bydelscentrene. I byer over indbyggere, dvs. Vejle og Kolding, og ved planperiodens start i 2009 ligeledes Fredericia, skal der i kommuneplanen skabes rummelighed til, at der i løbet af de næste 4 år kan planlægges for 3 nye udvalgsvarebutikker på over m². Shoppin Endvidere skal der for at tilgodese behovet for nye butikker vurderes om de eksisterende bydelscentre skal udvides eller der skal laves nye bydelscentre. Ikke alle butikstyper er velegnede til indpasning i bymidterne. Butikker, der forhandler særlig pladskrævende varegrupper kan vanskeligt indpasses i bymidterne. Vi skal derfor også skabe mulighed for detailhandelsudvikling i byernes periferi. Den lokale dagligvareforsyning Discountbutikker og døgnkiosker har til dels bevirket, at der i dag er en rimelig forsyning af dagligvarebutikker i de større byers lokalområder. Enkelte områder har ligefrem en overrepræsentation af dagligvarebutikker, der skaber en ubalance mellem de enkelte bydeles forsyning. I landsbyerne derimod er der i de sidste år sket en væsentlig nedgang i antallet af dagligvarebutikker. Der er tegn på, at denne udvikling er ved at vende, i kraft af at flere og flere discountbutikker etableres her. Derved vil det være muligt at opretholde dagligvareforsyningen i den enkelte landsby. Det er vigtigt at sikre en balance mellem udviklingen af stærke regionale butiksområder og en lokal dagligvareforsyning. 18

19 g Stærke krydderier i suppen 19

20 mål Trekantområdet skal have et rigt kultur-, idræts- og fritidsliv, der er attraktivt for borgere, tilflyttere og investorer. kultur skal være dynamo for udviklingen og det gode liv. De enkelte bysamfund skal have en lokal basis af kulturtilbud samtidigt med, at Trekantområdet i fællesskab skal udbyde kulturtilbud på regionalt, nationalt og internationalt niveau. Trekantområdet skal være fremtidens mødested for erhvervsturisme. Trekantområdet skal være Danmarks næststørste turistområde Kultur og turisme identitet og attraktivitet Kultur som basis for udvikling Kultur, sport og fritid spiller en stor rolle for borgernes livskvalitet og sundhed. Det er samtidig et afgørende element for borgernes identitetsfølelse. Samtidig er kulturudbudet en meget vigtig oplevelsesfaktor i forbindelse med udviklingen inden for turisme. Kulturudbudet er vigtigt på alle niveauer lige fra forsamlingshuset i den lille landsby til store events, som Trekantområdet med en samlet befolkning på over indbyggere har stor publikumsmæssig baggrund for at gennemføre. Foreningslivet har stor betydning for kommunernes kultur-, idræts-, og fritidsliv. Det kan ændre sig i fremtiden, hvor stigende individualisering og nye livsformer vinder frem. På den baggrund må det forventes, at borgerne stiller krav til kommunerne om nye tiltag til fysisk planlægning, hvor bl.a. sundhed og motion inddrages. For at områdets borgere og turister skal kunne opfatte og udnytte de spændende kulturtilbud spredt i Trekantområdet, er det vigtigt at satse på en forbedring af infrastrukturen, så det er nemt og overskueligt at bevæge sig fra den ene til den anden aktivitet. Samtidig er det også vigtigt, at viden og information om de mange kultur-, sports- og fritidstilbud i området kan formidles samlet over eksempelvis en fælles portal. I oplevelses- og vidensamfundet har idéudvikling, innovation og kreativitet fået større og større betydning. Kulturaktiviteter har i dag en stor indkomst- og beskæftigelsesmæssig indflydelse på økonomien. Et dynamisk kulturliv tiltrækker investeringer og er en vigtig faktor indenfor bosætning og turisme. Kultur er en hurtigt voksende økonomi, og den kan blive en vigtig udviklingsmæssig dynamo for Trekantområdet. 20

21 Turisme som et væksterhverv Turismen spiller en vigtig rolle, økonomisk og beskæftigelsesmæssigt. Turismen er på verdensplan en af de brancher, der er i størst vækst. kultur Tiltag indenfor turisme retter sig mod I takt med turisterhvervets stadigt større økonomiske betydning, er der kommet fokus på mange sider af turismen. Erhvervs-, sports- og kulturturisme er nogle af de sider af dansk turisme, der i dag satses langt mere målrettet på end tidligere. flere målgrupper, eksempelvis: privatturisme med kultur, oplevelser og aktivitet. erhvervsturisme med møder, kongresser og udstillinger. sportsturisme med sportsaktiviteter og events. Byturisme med shopping, gallerier, caféliv, teater o.l. Friluftsturisme med vandreture, primitiv overnatning, sejlads og fiskeri. Kulturturisme med kulturelle begivenheder eller kulturhistoriske seværdigheder. Trekantområdet rummer mulighed for en bred satsning inden for turistområdet. Med placeringen af Vestdanmarks internationale lufthavn og en god infrastruktur i øvrigt er der alle muligheder for, at turismen kan blomstre og udvikles året rundt i Trekantområdet. Store enkeltstående attraktioner som Legoland, Givskud Zoo, Kongernes Jelling m.fl. kan sammen med Trekantområdets øvrige attraktioner og de by- og landskabsmæssige kvaliteter bidrage positivt til at udvikle området til et af landets mest betydningsfulde samlede turistområder. Forudsætningerne for at fokusere på udvikling af helt nye sider inden for turismen er til stede i Trekantområdet. Med udvikling af resortturisme af international karakter kan der forventes mere end en fordobling af turismen. At udvikle et resort betyder, at der skal findes det rette miks af indkvartering, oplevelser, underholdning, sportslig udfoldelse, shopping m.v. på selve destinationen. Denne form for turisme, som hidtil ikke er kendt i Danmark, kan gøre Trekantområdet til det mest besøgte turistområde i landet. I Billundområdet er forudsætninger for en sådan udvikling inden for familieområdet til stede. Med udgangspunkt i en bevidst videreudvikling af Legoland og Lalandia Billund er der et godt grundlag for resortturismen med Billund Lufthavn som porten til Danmark. Med 5 mio. besøgende årligt kan det blive et markant brand i Europa. Tilsammen giver det et bredt spekter af tilbud, som er med til at trække turister til området og er med til at brande Trekantområdet i forhold til omverdenen. Udbuddet af tilbud inden for kultur og turisme understøtter hinanden til gavn for ikke bare lokalsamfundet, men hele Trekantområdet - økonomisk og beskæftigelsesmæssigt. 21

22 mål Der skal være bedre fremkommelighed, sikkerhed og tilgængelighed for alle trafikformer, i alle områder og på alle tider af døgnet. Der skal være et effektivt kollektivt miljøvenligt transportsystem, der er et reelt alternativ til privatbilismen. Der skal være et effektivt samspil mellem fly, skib, jernbane og vej, hvor godstransportformerne kombineres i samlede løsninger. Trafik øget konkurrenceevne og samhørighed Trekantområdet er et trafikalt knudepunkt i kraft af sin centrale placering i krydsnings-punktet for det overordnede jernbane- og motorvejsnet samt tilstede- Trafik værelsen af flere erhvervshavne og Trekantområdet et trafikalt knudepunkt En velfungerende infrastruktur er udgangspunktet for at kunne videreudvikle Trekantområdet. Billund Lufthavn. Her er en stor koncentration af virksomheder indenfor transporterhvervet, men også mange andre erhverv findes her, da der er god trafikal adgang til markedet. Folk bosætter sig i Trekantområdet, da det er centralt beliggende i forhold til et meget stort og alsidigt arbejdsmarked. En effektiv infrastruktur er afgørende for Trekantområdets regionale konkurrenceevne og for samhørigheden i det nye kommunale fællesskab. De eksisterende trafikforhold giver store kø- og fremkommelighedsproblemer på motorvejene omkring Vejle, Kolding, Fredericia og Middelfart. For at undgå et fremtidigt trafikalt sammenbrud skal der tages hånd om problematikken nu. Den fremtidige trafikløsning skal tænkes ind i en større geografi, der omfatter det østjyske bybånd. Persontransport øget pendling og kollektiv trafik Der er stigende trafik i området, som bl.a. kommer fra en øget pendling mellem bolig og arbejdssted. Transport til kultur-, natur- og fritidsoplevelser er ligeledes med til at øge trafikmængden, og den vil alt andet lige tiltage i fremtiden. Samtidig er den samlede bilpark støt stigende i Trekantområdet. Det er ikke længere kun i landdistrikterne, at det er normalt med to biler i husstanden. Tendensen har også holdt sit indtog i byerne. For at imødegå denne udvikling, er det vigtigt med et effektivt kollektivt trafiksystem. Specialisering og globalisering - øget godstransport Trafikmængden vil stige voldsomt indenfor alle godstransportformer i de kommende år som følge af specialisering, internationalisering og nye distributionsmønstre. Den største stigning vil fortsat ligge på vejene, hvor også lastbilerne bliver større, som f.eks. modullastvognstog. Stigningen i godstransporten stiller krav til vejnettets kapacitet ikke blot på motorvejene og de overordnede veje, men også i byerne hvor varerne fragtes til. Dels belastes bymidterne med store, tunge varetransporter til butikkerne, og dels genererer nye store butiksområder langs indfaldsvejene stigende trafik af såvel person- som varetransport. Udbygning af infrastrukturen bør prioriteres således, at en større del af væksten i godstrafik kan ske ved jernbane- eller skibstrafik. 22

23 Billund Vejle Fredericia Transport på et bæredygtigt grundlag Det er vigtigt at lokalisere boliger, erhverv, offentlig service, kulturtilbud m.v. på en sådan måde, at trafikmængder og miljøgener minimeres. Herudover skal trafikken afvikles på den miljømæssigt mest forsvarlige måde. Vejen Kolding Middelfart Trekantområdet gi r den gas! 23 Signaturforklaring : SIGNATURFORKLARING: Transportcentre Motorvejsstrækninger hvor der ønskes forbedringer og/eller Vestdanmarks udvidelser internationale lufthavn Erhvervshavne Transportcentre Erhvervshavne Motorvejsstrækninger hvor der ønskes forbedringer og/eller udvidelser Nye vejstrækninger: Motorvej til Herning, Motortrafikveje til Billund Mulig udvidelse af vejstrækning mellem Karlsskovkrydset og lufthavnen

24 mål natur og landskaber skal beskyttes og udvikles, så livsvilkårene for mennesker, dyr og planter forbedres, og de rekreative værdier øges. landbruget skal sikres udviklingsmuligheder,der samtidig muliggør miljø- og naturforbedringer samt drikkevand af god kvalitet. Der skal sikres sammenhængende natur- og landskabsbånd af høj kvalitet mellem byområderne samtidig med at tilgængeligheden øges. Det åbne land sikring af sammenhæng og balance Det åbne gør det attraktivt at opholde og bosætte Det åbne land under udvikling Det åbne land er et vigtigt element i den åbne, grønne storby - det giver borgerne rekreative muligheder, og det rummer værdier naturmæssigt, landskabeligt og erhvervsmæssigt Det åbne land er anderledes end byen. For mange mennesker rummer landskabet og naturen en kvalitet i sig selv, som sig her. Egentlig byudvikling skal ske i byer og landsbyer, men det kan ikke undgås, at der inddrages landbrugsarealer. Det skal ske med respekt for de omliggende natur- og land-skabskvaliteter og særlige 24 drikkevandsinteresser. Grænsen mellem land og by må aldrig blive flydende. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at sprede ny bebyggelse ud over det åbne land. Ny bebyggelse bør placeres, så det understøtter livet i landsbyen. Det er vigtigt, at der kan ske en fortsat udvikling af områdets landdistrikter som attraktive steder at leve og drive virksomhed i det moderne samfund. Som led i dette må man sikre virksomhederne gode produktionsvilkår. Grundlæggende skal der ske en nøje afvejning af de forskellige interesser således, at der kan sikres en god balance mellem benyttelse og beskyttelse i det åbne land. Samspil mellem landbrug og natur Landbruget er stadig et betydningsfuldt erhverv, der bidrager til økonomien i Trekantområdet. Samtidig er landbruget den største arealforvalter af det åbne land. Landbrugets strukturændringer vil få betydning for natur og landskab i det åbne land. De bygningsmæssige konsekvenser af strukturændringerne vil komme til at sætte tydelige spor i landskabet. I forbindelse med lokalisering af nye landbrugsbygninger og husdyrbrug er det vigtigt at tage hensyn til naboer og værne om den sårbare naturs egnskarakteristika og oplevelsesværdi. De overflødiggjorte landbrugsbygninger skal finde ny anvendelse. Husdyrproduktionen samles på færre og større enheder, hvor koncentrationen af dyr ofte øger generne for omgivelserne. Omlægning af produktionen fra kvæg til svin medfører endvidere, at mange enge og overdrev ikke fremover vil blive afgræsset, og at landskabet dermed ændrer sig. Mulighederne for at bruge landbrugsarealer til naturgenopretning, skovrejsning, vådområder samt fritidsliv er forbedret, idet ejerne af landbrugsejendomme kan vælge enten at drive ejendommene erhvervsmæssigt eller at lade jorderne overgå mere eller mindre til naturformål. Dialog, helhedsorienteret planlægning og anvendelse af ny teknologi er redskaber til at løse de udfordringer, som strukturændringerne giver.

25 Definition Det åbne land defineres som naturområder og landbrugsarealer. Planlægningen af det åbne land skal sikre bedst mulige vilkår for mennesker, natur og miljø. Kvaliteter i natur- og landskabsområder Morænelandskaber, hedesletter, kyster, og ådale gør landskabet i Trekantområdet til et af Danmarks mest afvekslende. Naturen og landskabet er præget af den kulturelle og erhvervsmæssige udvikling igennem tiderne. Natur- og landskabskilerne mellem byerne i Trekantområdet er et af kerneelementerne i den åbne, grønne storby. Gennem den fælles planlægning vil det være muligt at skabe sammenhængende natur og landskabsbånd, der kæder det åbne land sammen både rekreativt og miljømæssigt. Velfungerende naturområder er en forudsætning for levevilkårene for mennesker, dyr og planter og for at sikre mangfoldigheden af arter og deres variation. Danmark er forpligtet af EU s målsætning om at standse nedgangen i biologisk mangfoldighed frem mod år Det betyder, at benyttelseshensynet skal afvejes i forhold til beskyttelseshensynet. Dele af naturen er beskyttet via fredninger og naturbeskyttelsesloven, mens andre dele ligger ubeskyttet hen. Visse steder er der behov for naturgenopretning. Desuden er der mulighed for at skabe ny natur, f.eks. i forbindelse med byudvikling. De mange forskellige landskabstyper rummer samtidig store rekreative potentialer, som giver mulighed for et aktivt fritidsliv, der ret-ter sig mod såvel borgere som turister i Trekantområdet. Planlægningen af det åbne land skal sikre bedst mulige vilkår for mennesker, natur og miljø. Planlægningen skal også sikre de ubebyggede kystlandskaber, samtidig med at vi forbedrer kystadgangen for offentligheden. Trekantområdet er rigt på kulturhistorisk værdifulde områder og bygninger, der skal tages vare på. 25

26 Planlægning siden sidst Siden godkendelsen af de gældende kommuneplaner har de enkelte kommuner i deres detaljerede planlægning udarbejdet en række kommuneplantillæg m.v., som har implementeret den fælles hovedstruktur hen mod målet om den åbne grønne storby Den gennemførte planlægning er i overensstemmelse med gældende hovedstruktur og øvrige overord-nede planer. Gennemgribende revision Indtil der er udarbejdet en ny kommuneplan, har de fire regionplaner status som landsplandirektiver. For at kunne aflyse disse vil der blive lavet en gennemgribende revision af kommuneplanerne ved udarbejdelse af fælles hovedstruktur og retningslinier for Trekantområdet. Indkaldelse af ideer og forslag I forbindelse med planstrategiens offentliggørelse indkalder de seks byråd ideer og forslag til det kommende arbejde med hovedstruktur og retningslinier. Nye vilkår for planlægningen planlægn Siden 1994 har de tidligere 8 kommuner i Trekantområdet Danmark samarbejdet om udviklingen af området. Det resulterede blandt andet i en fælles kommuneplan i 2004 bestående af en planstrategi og hovedstruktur den første af sin art i Danmark. Strukturreformens kommunesammenlægninger danner nye større kommuner i Trekantområdet. Trekantområdet Danmark består fra den 1. januar 2007 af de 6 storkommuner Vejle, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Billund, der tilsammen dækker 19 gamle kommuner. Trekantområdet får således en ny geografi, hvor arealet næsten tredobles, og indbyggertallet forøges fra ca til ca Med folketingets vedtagelse af ændringen af Lov om planlægning affødt af strukturreformen skal de nye kommuner inden udgangen af 2009 have udarbejdet en ny kommuneplan. Der skal derfor udarbejdes en ny fælles planstrategi og hovedstruktur for det nye Trekantområde. Den fælles planstrategi og hovedstruktur for Trekantområdet skal primært fremme det gode liv ved at sætte mennesket i centrum og dernæst styrke områdets planlægning, identitet, kompetencer og muligheder. Et samspil mellem borgerne, kommunerne, erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, regionale myndigheder og andre samarbejdspartnere er centralt for udviklingen i den enkelte kommune og Trekantområdet som en helhed. Samarbejdet kræver villighed til at træffe fælles beslutninger, hvor alle ikke skal kunne det samme, men hvor vi med udgangspunkt i kommunernes styrker udnytter hinandens forskelle og kvaliteter. Derved kan vi i fællesskab skabe flere muligheder, end kommunerne kan hver for sig. Planproceduren Med ændringen af Lov om planlægning er en række planlægningsopgaver overført fra amterne til kommunerne. Det drejer sig om planlægningen af det åbne land samt en række miljøforhold. Den forestående kommuneplanlægning vil skulle tage udgangspunkt i den planlægning, der hidtil er foretaget i amterne for disse områder. Udvidelsen af kommuneplanlægningen med regionplanemnerne har også betydet, at der kommer et nyt begreb i kommuneplanlægningen de såkaldte retningslinier. Retningslinier er planbestemmelser, der knytter sig til en arealudpegning, som det kendes fra de hidtidige regionplaner. Med bortfaldet af regionplanerne er planhierarkiet ændret. Staten vil nu i landplanredegørelser og udmeldinger om statslige interesser melde plankrav direkte ud til kommunerne og ikke som tidligere gennem amterne. Endvidere er regionplanerne erstattet af en ny type overordnede planer - de såkaldte regionale udviklingsplaner. Kommuneplanerne må ikke stride mod disse.

27 Forud for udarbejdelsen af en ny kommuneplan skal byrådene udarbejde en planstrategi. I Trekantområdet Danmark har de 6 kommuner besluttet at udarbejde en fælles planstrategi og efterfølgende fælles hovedstruktur og retningslinier til kommuneplanen. Den mere detaljerede rammedel til kommuneplanen der hvor de detaljerede bestemmelser for de enkelte områder i kommunen fastlægges udarbejdes efterfølgende af de enkelte kommuner. Denne planstrategi er således det fælles udspil fra de 6 byråd til den efterfølgende kommuneplanlægning. Planstrategien er også et opspil til den regionale udviklingsplan, som Region Syddanmark skal udarbejde i Udmøntningen af den fælles planstrategi og hovedstruktur for Trekantområdet sker i de enkelte kommuner, som udarbejder kommuneplanens rammedel og de efterfølgende lokalplaner samt eventuelle strategier og temaplaner for særlige planemner. Strategi for borgerdeltagelse og netværk Kommuneplanlægningen har direkte betydning for den enkelte borger og andre aktører i området, og en involvering af disse er derfor vigtig. Borgernes og andres ideer, forslag og holdninger er et aktiv i planlægningen, hvilket er med til at understøtte den fælles identitet. Det er desuden nødvendigt, at planlægningen er accepteret som det fælles grundlag for udviklingen i Trekantområdet. Målsætning Borgere og andre aktører skal inddrages i Trekantområdets fælles kommuneplanlægning for at: få indflydelse i den demokratiske proces. fremme det gode liv. Bidrage til planens indhold og kvalitet. Deltage i virkeliggørelsen af planen. Skabe nye udviklingsbaserede netværk. Tankegangen bag inddragelsen af borgere og andre aktører bygger på at: alle borgere skal have mulighed for at del tage i planprocessen. Borgerne inddrages, hvor de har mulighed for indflydelse. Borgerinddragelsen kan ske selektivt (ildsjæle, videnpersoner). Borgerinddragelsen har en indflydelsesdimension og en oplysnings (erkendelses) dimension. Borgerinddragelse i planlægningen sker på mange niveauer og i forskellige faser af planlægningsprocessen deltagelsen vil være forskellig fra niveau til niveau og over tid. 27