Klageren påklagede SKATs afgørelse herom til vurderingsankenævnet.

Transkript

1 DOM Afsagt den 13. december 2013 i sag nr. BS 9-489/2013: Skatteministeriet (Advokat Lars Apostoli) mod Viggo Larsen (Advokat Poul Bostrup) Sagens baggrund og parternes påstande Sagen handler om, hvorvidt Viggo Larsen er berettiget til godtgørelse af de udgifter, som Adduco har faktureret ham for advokatfirmaets bistand i en skattesag om nedslag i grundværdien for afholdte udgifter til ekstrafundering. Sagen er anlagt den 7. marts Sagsøgeren, Skatteministeriet har påstået, at sagsøgte, Viggo Larsen til Skatteministeriet skal betale ,25 kr. med sædvanlig procesrente fra sagens anlæg. Viggo Larsen har påstået frifindelse. Oplysningerne i sagen Landsskatterettens har den 10. december 2012 truffet afgørelse om, at Viggo Larsen er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af salæret til Advokatanpartsselskabet Adduco på i alt ,49 kr. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende oplysninger: " Sagens oplysninger Klageren ejer ejendommen. Klageren anmodede SKAT om genoptagelse af ejendomsvurderingerne for ejendommen, idet der blev anmodet om nedslag i grundværdien for udgifter til ekstra fundering/pilotering. SKAT genoptog grundværdiansættelsen for årene 2003 og 2005, men fastholdt grundværdiansættelserne uændret, og godkendte således ikke nedslag for udgifter til ekstra fundering/pilotering. Klageren påklagede SKATs afgørelse herom til vurderingsankenævnet. Vurderingsankenævnet godkendte ved afgørelse af 5. oktober 2007 et skønsmæssigt nedslag i grundværdien som følge af udgifter til fundering. Nedslaget blev fastsat til kr. og skulle regnes fra den 1. oktober Klageren var i genoptagelsessagen ved SKAT og vurderingsankenævnssagen repræsenteret af rådgivningsfirmaet Rafn & Søn ApS.

2 - 2 - Rafn & Søn ApS oversendte ved brev af 10. juni 2008 klagerens sag til Advokatanpartsselskabet Adduco (herefter Adduco). Af brevet fremgik følgende: Vedrørende oversendelse af sag Undertegnede skal hermed meddele, at vi dags dato har oversendt nedenstående sag til Deres fortsatte behandling. Ejendom:. Ejer: Viggo Larsen Vi har dags dato elektronisk fremsendt alt materiale i sagen, og står naturligvis til Deres rådighed, såfremt materialet eller andet måtte give anledning til spørgsmål. Oversendelsen har hjemmel i en fuldmagt udstedt af Viggo Larsen til undertegnede. Bemærk venligst, at fuldmagten tillige indeholder mulighed for at tilbagekalde sagen til undertegnedes fortsatte behandling. Det forudsættes, at Deres honorarafregning med mindre andet aftales særskilt følger Deres standardtimetakst. Den 24. juni 2008 påklagede Adduco på klagerens vegne vurderingsankenævnets afgørelse til Landsskatteretten. Ved ansøgning af 9. juli 2008 anmodede Adduco på vegne af klageren SKAT om a conto udbetaling af omkostningsgodtgørelse med 50 % af ,06 kr. inkl. moms. Ansøgningen var vedlagt salærnota af 30. juni Notaen, der var udstedt af Adduco til klageren, havde følgende indhold: Vedr. indbringelse af sag for Landsskatteretten Mit salær for foreløbig bistand i sagen vedrørende ejendommen, herunder gennemgang af materiale, vurdering af sagen relevans og egnethed til påklage, foretagelse af diverse beregninger samt udarbejdelse af klageskrivelse. 5,75 advokattimer á kr Kr ,25 Moms 25 % Kr ,81 Klageafgift Kr. 800 I alt Kr ,06 Såfremt De måtte have nogen spørgsmål til opgørelsen, er De hjertelig velkommen til at kontakte undertegnede. Ved afgørelse af 22. juli 2008 imødekom SKAT ansøgningen, med forbehold for eventuelt krav om tilbagebetaling, såfremt det i forbindelse med sagens endelige afregning kunne konstateres, at der helt eller delvis er sket udbetaling af uberettiget godtgørelse.

3 - 3 - Ved ansøgning af 9. juni 2009 anmodede Adduco på vegne af klageren SKAT om yderligere a conto udbetaling af omkostningsgodtgørelse med 50 % af ,81 kr. inkl. moms. Ansøgningen var vedlagt salærnota af 12. maj Notaen, der var udstedt af Adduco til klageren, havde følgende indhold: Salærnotanr Vores salær for bistand i sagen vedrørende ejendommen Ærøvænget. (journalnr. Ærøvænget/11075), herunder gennemgang af sagens akter, forberedelse til forhandlingsmøde, deltagelse i forhandlingsmøde med Landsskatteretten, gennemgang af forhandlingsreferat samt udarbejdelse og ekspedition af kommentarer til forhandlingsreferat. 14,75 timer á kr ,25 kr. Moms 25% 7.356,56 kr. I alt ,81 kr. Såfremt De måtte have nogen spørgsmål til opgørelsen, er De velkommen til at kontakte undertegnede. Ved afgørelse af 12. august 2009 imødekom SKAT ansøgningen, med forbehold for eventuel tilbagebetaling. Landsskatteretten afsagde den 25. september 2009 kendelse i sagen. Ved kendelsen blev fradrag efter vurderingslovens 13 godkendt med et yderligere fradrag for udgifter til jordundersøgelser på kr. Efter fremskrivninger blev nedslaget i vurderingerne pr. 1/ og 1/ opgjort til henholdsvis kr. og kr. Landsskatteretten udtalte i den vejledende medholdsvurdering, at der ikke var givet medhold i overvejende grad, da ansættelsen ikke var nedsat med mere end 50 procent af den påklagede forhøjelse. Ved ansøgning af 13. oktober 2009 anmodede Adduco på vegne af klageren SKAT om yderligere a conto udbetaling af omkostningsgodtgørelse med 50 % af ,62 kr. inkl. moms. Ansøgningen var vedlagt salærnota af 30. september Notaen, der var udstedt af Adduco til klageren, havde følgende indhold: Salærnotanr Vores salær for bistand i sagen vedrørende ejendommen (journalnr. Ærøvænget/2086), herunder gennemgang af kontorindstilling fra Landsskatteretten, undersøgelser af ekstrafundering og niveauregulering i lokalområdet, gennemgang af skønsudøvelsen set i forhold til reguleringsprocenten samt udarbejdelse af bemærkninger til kontorindstilling. 9,5 timer á kr ,50 kr. Moms 25% 4.738,12 kr. I alt ,62 kr.

4 - 4 - Såfremt De måtte have nogen spørgsmål til opgørelsen, er De velkommen til at kontakte undertegnede. Ved afgørelse af 21. oktober 2009 imødekom SKAT ansøgningen, med forbehold for eventuel tilbagebetaling. Den 9. juni 2011 meddelte Skattecenter Randers Skattecenter Bornholm, at man i forbindelse med en revision af Adduco og Rafn & Søn ApS blandt andet havde konstateret, at der var et tæt samarbejde mellem de to selskaber. Ved brev til klageren af 22. september 2011 anmodede Skattecenter Erhverv klageren om at indsende følgende materiale: 1. Den/de aftaler om rådgivning vedrørende ændring af ejendomsvurderingerne for ovennævnte adresse som du har indgået med Rafn & Søn ApS og Advokatanpartsselskabet Adduco 2. De fakturaer du har modtaget fra Rafn & Søn ApS og Advokatanpartsselskabet Adduco vedrørende sagkyndig bistand i forbindelse med ændring af ejendomsvurderingerne for den omhandlede adresse. 3. opgørelse over beløb som du 4. har betalt til Rafn & Søn ApS og Advokatanpartsselskabet Adduco Den 27. september 2011 fremsendte klageren følgende materiale og meddelte, at eventuelt yderligere materiale kunne fremskaffes ved henvendelse til Adduco: 1. Kontrakt med Rafn & Søn ApS af 22. marts 2004 om køb af konsulentydelse med henblik på nedsættelse af ejendomsskat. 2. Fuldmagt til Rafn & Søn ApS til at uddelegere procesfuldmagt til tredjemand fakturaer fra advokatfirmaet Adduco til klageren. 4. Brev fra Rafn & Søn af 1. juli 2008 til klageren om indgåelse af samarbejde mellem Rafn & Søn og Adduco. Af kontrakten mellem klageren og Rafn & Søn ApS fremgår blandt andet følgende: Omfang At få ejendomsskatten fastsat korrekt er en større proces, der indeholder følgende hovedaktiviteter: 1) Indhente information om den eksisterende situation, herunder: a) Indsamle baggrundsmateriale, f.eks. oplysninger fra skøde, ejendomsskattebillet, tilslutningsafgifter m.m. b) Sammenligne grundværdier med andre områder. c) Foretage beregninger og vurderinger af materiale. 2) Forberede procesmateriale til myndighederne a) Udarbejde dokumenter og bilagsmateriale til sagsopstart. b) Beregne nyt vurderingsgrundlag, herunder identificere argumenter. 3) Gennemføre procesbehandling med myndighederne a) Afholde møder med myndighederne.

5 - 5 - b) Evt. anke sag til højere instans. c) Sikre at ankefrister overholdes. 4) Opfølgning på resultatet, herunder sikre, at fradrag mv. realiseres. Rafn & Søn ApS forpligter sig gennem denne kontrakt til at gennemføre ovennævnte proces med henblik på at identificere og realisere en potentiel ejendomsskattebesparelse. ( ) Honorar Honoraret for konsulentydelsen udgør første hele års ejendomsskattebesparelse til amt og kommune i det år afgørelsen/kendelsen til den enkelte grundejer foreligger. Såfremt ejendomsskattebesparelsen også omfatter tidligere år, endvidere 25 % af ejendomsskattebesparelsen for de tidligere år (den skat, der gennem tiden er betalt for meget). Honoraret beregnes på baggrund af grundskyldspromillen i grundejer kommunen samt det for kunden opnåede ekstra fradrag for forbedringerne. En grundværdistigning kan medføre, at grundejeren som følge af skattestoppet på kort sigt opnår en mindre ejendomsskattebesparelse. Dette forhold har Rafn og Søn ApS ingen indflydelse på, og reducerer dermed ikke honoraret. Kunden vil over tid få fuld udnyttelse af fradraget. Honoraret er ekskl. moms. Opnås ingen ejendomsskattebesparelse medfører dette, at intet honorar opkræves. Der henvises i øvrigt til prospektets eksempel på honorarberegning. Beregningsgrundlaget for honoraret er til stede, når vurderingsmyndighedens/klageinstansens afgørelse/kendelse foreligger hos den enkelte grundejer eller senest når reguleringen fra kommunen finder sted. Kunden faktureres, når regulering af ejendomsskatten er foretaget af kommunen. Ved salg af grunden forfalder det fulde honorar til betaling. Nærværende kontrakt er uopsigelig og gældende indtil honorarafregning med Rafn og Søn har fundet sted eller vurderingsmyndigheden/klageinstansens afgørelse/kendelse medfører, at der ikke kan opnås en ejendomsskattebesparelse. Følgende fremgår af brevet af 1. juli 2008 fra Rafn & Søn ApS til klageren: På grund af en stærkt stigende arbejdsbyrde i vores sagsportefølje, har Rafn & Søn ApS fundet det hensigtsmæssigt at indgå et samarbejde med Advokatfirmaet Adduco, der er specialister i beskatning af fast ejendom i Danmark. Samarbejdet medfører, at sagsbehandling i sager ved henholdsvis Landsskatteretten og eventuelt ved de civile domstole fremadrettet varetages af Adducos advokater.

6 - 6 - Omstruktureringen vil medføre, at der bliver mulighed for at afsætte flere ressourcer til sagerne. Derimod vil omstruktureringen IKKE medføre yderligere udgifter for Dem i forhold til den oprindelige aftale mellem Dem og Rafn & Søn ApS. Dette skyldes, at udgiften til advokatfirmaet dækkes af staten efter reglerne om omkostningsgodtgørelse, hvorefter en klager får enten 50 % eller 100 % af honoraret dækket afhængig af medholdsgraden. Opnås kun omkostningsgodtgørelse svarende til 50 % af udgifterne, betaler Rafn & Søn, der har en retlig interesse i sagerne, de resterende 50 % som et tilskud til Dem netop med det formål, at De kun er forpligtet til at afregne honorar til Rafn & Søn ApS i henhold til den oprindelige kontrakt. Denne omstrukturering kræver Deres tilladelse, og vi beder Dem derfor underskrive og returnere vedlagte fuldmagt og tillæg til honoraraftalen, hvoraf fremgår at De aldrig kommer til at betale mere end fastsat i den oprindelige kontrakt. Fuldmagten har følgende indhold: Hermed befuldmægtiges Rafn & Søn ApS (Cvr.nr ) til, på vegne af undertegnede, at uddelegere procesfuldmagt i alle de skattesager, hvor Rafn & Søn ApS er eller har været partsrepræsentant, til tredjemand. Med procesfuldmagt menes retten til at repræsentere undertegnede i det administrative klagesystem og ved domstolene. Som en del af fuldmagten indgår tillige retten til at tilbagekalde en uddelegeret procesfuldmagt på vegne af undertegnede. Det er en betingelse for benyttelse af fuldmagten, at tredjemand enten er advokat eller beskæftiger sig med juridisk rådgivning. SKAT anmodede herefter den 5. oktober 2011 Adduco om at indsende følgende: 1. Oplysninger om hvilke aftaler om rådgivning vedrørende ændring af ejendomsvurderingerne for de påklagede ejendomme som er indgået mellem ansøgerne og Rafn & Søn ApS ansøgerne og Adduco Rafn & Søn ApS og Adduco. 2. Fakturaer fra Rafn & Søn ApS vedrørende sagkyndig bistand i forbindelse med ændring af ejendomsvurderingerne for de omhandlede adresser. 3. Opgørelse over beløb som ansøgerne har betalt til Rafn & Søn ApS og Adduco. Ved mail til SKAT den 31. oktober 2011 meddelte Adduco blandt andet, at advokatanpartsselskabet repræsenterede de klienter, som advokatkontoret førte klagesager for. Der forelå ikke skriftlige aftaler mellem klienterne og selskabet, men det fremgår af såvel omkostningsgodtgørelsesansøgninger, sagsakter og transporterklæringer, at der er en advokat-klient relation. SKAT blev den 3. november 2011 kontaktet af Rafn og Søn ApS, der blandt andet oplyste, at der i forbindelse med opstarten af en ny sag indgås en kontrakt med kunden. Kontrakterne er forholdsvis ens, men kan dog godt være forskelligt udformet med hen-

7 - 7 - syn til blandt andet beregningen af honoraret. Efter aftale indsendte Rafn & Søn ApS et eksempel på udformning af følgende akter i en sag: Rafn & Søns kontrakt med boligforeningen SKATs afgørelse Ankenævnets afgørelse Landsskatterettens kendelse Vestre Landsrets dom Rafn Faktura efter SKAT Rafn Faktura efter ankenævn Rafn Faktura efter Landsskatteretten Rafn Faktura efter Vestre Landsret Procesfuldmagt fra kunden til Rafn & Søn Oversendelsesskrivelse fra Rafn & Søn til Adduco Proceserklæring fra kunden til Poul Bostrup Det fremgår af ovennævnte fakturaer, at Rafn og Søn ApS fakturerer til kunderne efter afslutning af en sag ved de enkelte instanser: SKAT, Vurderingsankenævn, Landsskatteretten og domstolene på baggrund af den tilbagebetalte ejendomsskat som følge af afgørelsen ved den pågældende instans. Under sagens behandling ved Landsskatteretten har klagerens repræsentant fremlagt en klienterklæring, underskrevet af klageren den 16. oktober 2012, med følgende indhold: Erklæring til brug for en sag ved Landsskatteretten Herved skal jeg på given foranledning bekræfte, at Advokatanpartsselskabet Adduco var min advokat i en ved Landsskatteretten verserende sag om vurderingsloven og at selskabet holdt mig orienteret om alle væsentlige skridt i sagen. Kontakten til Advokatanpartsselskabet Adduco blev formidlet af rådgivningsfirmaet Rafn & Søn ApS, der oprindeligt bistod mig i sagen, men som anbefalede mig at skifte rådgiver til Adduco, hvilket jeg bekræftede skriftligt overfor Rafn & Søn ApS og Adduco. Rafn & Søn ApS udførte ikke længere nogen rådgivningsopgaver for mig i sagen og jeg er af den opfattelse, at Advokatfirmaet Adduco derefter var min eneste bistandsyder i denne sag. Jeg var bekendt med, at jeg ville blive mødt med et honorarkrav fra Advokatfirmaet Adducos side, men Rafn & Søn ApS havde skriftligt lovet at friholde mig for den del af betalingerne, der ikke var omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse, hvilket også skete. Jeg var også bekendt med, at dette kunne have medført, at jeg skulle betale Adducos nota, såfremt Rafn & Søn ApS var gået konkurs eller på anden vis ikke var i stand til at opfylde sine forpligtelser. SKAT Nordjyllands afgørelse SKAT har truffet afgørelse om, at der skal ske tilbagebetaling af a conto omkostningsgodtgørelsen på ,25 kr.

8 - 8 - Ud fra en samlet vurdering af de faktiske oplysninger anser SKAT ikke salæret på i alt ,49 kr. for godtgørelsesberettiget, jf. skatteforvaltningslovens 52, stk. 1, og 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober Klageren har indgået en kontrakt med Rafn & Søn ApS om udførelse af konsulentydelser med henblik på nedsættelse af ejendomsskat, og klageren er kun forpligtet til at betale honorar for konsulentydelser i henhold til kontrakten med Rafn & Søn ApS. Klageren er således ikke forpligtet til at betale for sagkyndig bistand til Adduco. I henhold til kontrakten påtager Rafn & Søn ApS sig at gennemføre procesbehandling med myndighederne, herunder at anke sagen til højere instans. Kontrakten er uopsigelig og gældende, indtil honorarafregning med Rafn og Søn ApS har fundet sted, eller vurderingsmyndighedens/klageinstansens afgørelse/kendelse medfører, at der ikke kan opnås en ejendomsskattebesparelse. Det fremgår af kontrakten, at honoraret for konsulentydelsen udgør første hele års ejendomsskattebesparelse til amt og kommune i det år, afgørelsen/kendelsen til den enkelte grundejer foreligger. Såfremt ejendomsskattebesparelsen også omfatter tidligere år, endvidere 25 % af ejendomsskattebesparelsen for de tidligere år. Ifølge Rafn & Søn ApS brev til klageren af 1. juli 2008 vil samarbejdet med Adduco ikke medføre yderligere udgifter for klageren i forhold til den oprindelige aftale med Rafn & Søn ApS. Adducos sagkyndige bistand er udført for Rafn & Søn ApS, med henblik på at Rafn & Søn ApS kan opfylde de forpligtigelser, de har i henhold til den indgåede kontrakt. Klageren har ikke indgået en aftale med advokatfirmaet, og han er ikke forpligtet til at betale de af advokatfirmaet udstedte fakturaer. Klageren er kun forpligtet til at betale det honorar, der fremgår af kontrakten med Rafn & Søn ApS. Salæret på ,49 kr. er således ikke en godtgørelsesberettiget udgift for klageren, jf. skatteforvaltningslovens 52 stk. 1. Klagerens påstand og argumenter Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af salæret til Adduco på i alt ,49 kr. SKAT har begrundet den påklagede afgørelse med, at klageren ikke har indgået en aftale med Adduco, og at han ikke var forpligtet til at betale de af advokatfirmaet udstedte fakturaer. Det er ikke korrekt, at klageren ikke indgik en aftale med Adduco. Overdragelsen af sagen det vil sige realdebitorskiftet krævede samtykke fra klageren, der derfor blev anmodet om at underskrive en fuldmagt, der befuldmægtigede Rafn & Søn ApS til at uddelegere procesfuldmagt i sagen til tredjemand. Samtykket fremgår endvidere af transporterklæringen og af de faktiske forhold, hvor klageren accepterede, at det var Adduco, der førte sagen ved Landsskatteretten. Det er heller ikke korrekt, at klageren ikke var forpligtet til at betale fakturaerne fra Adduco. Da der var etableret en aftale klientforhold, var klageren som udgangspunkt for-

9 - 9 - pligtet til at betale Adducos notaer. Rafn & Søn ApS havde i forhold til klageren forpligtet sig til at friholde klageren for advokatudgifterne. Hvis Rafn & Søn ApS var gået konkurs, ville klagerens krav på tilskud i henhold til tilsagnet ikke have nogen værdi, og klageren ville efter omstændighederne have været pligtig at betale fakturaerne. Det forhold, at Rafn & Søn ApS i forhold til klageren havde påtaget sig at yde et tilskud svarende til den del af notaen fra Adduco, der ikke berettigede til omkostningsgodtgørelse, kan ikke begrunde, at klageren ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse. Der er hverken i skatteforvaltningslovens 52, stk. 1, motiverne hertil eller skatteforvaltningslovens kapitel 19 i øvrigt nogen støtte for, at der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse, fordi en tredjemand helt eller delvist har forpligtet sig til at afholde den del af salæret, der ikke berettiger til omkostningsgodtgørelse. Det fremgår tværtimod af skatteforvaltningslovens 54, stk. 2, at de godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med: 1. Tilkendte sagsomkostninger 2. Offentlig retshjælp 3. Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter momsloven. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår blandt andet følgende: Forslaget går ud på, at beregningen af omkostningsgodtgørelse ikke skal reduceres med andre godtgjorte udgifter end eventuelle tilkendte sagsomkostninger og offentlig retshjælp, jf. nr. 1 og nr. 2. Dette har sammenhæng med forslaget under 2 om muligheden for, at tredjemand kan yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede. Det fremgår således direkte af motiverne, at et tredjemandstilskud ikke begrænser mulighederne for at få omkostningsgodtgørelse. Kristian Nørskov Stidsen m.fl. anfører tilsvarende i Omkostningsgodtgørelse i skattesager, 3. udgave, Thomson Reuters 2010, side 118, at det følger af 54, stk. 2, modsætningsvis, at et tilskud fra tredjemand ikke reducerer de godtgørelsesberettigede udgifter. Tredjemandstilskud er udbredt i sager, hvor en fagforening eller brancheorganisation fører en sag for sine medlemmer. Tilsvarende kan der være tale om, at en arbejdsgiver afholder alle eller dele af rådgiverudgifterne for sine ansatte. Endelig yder f.eks. Skattesagsfonden, der har hjemsted hos FSR danske revisorer, og hvis bestyrelse omfatter de ypperste i dansk skatteret, støtte til den del af advokatudgifterne, der ikke berettiger til omkostningsgodtgørelse. Også i relation til ligningslovens 7 Q er det forudsat, at tredjemand kan yde tilskud til den omkostningsgodtgørelsesberettigede, uden at dette medfører, at retten til omkostningsgodtgørelse bortfalder. Dette var også anført i omkostningsgodtgørelsesudvalgets betænkning, der dannede baggrund for lovændringen i Tilsvarende er det anført i Den juridiske vejledning , afsnit A.A.13.15, at alle som udgangspunkt kan yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede. Det anførte fremgik tidligere af Procesvejledningen K.8.3.

10 SKATs standpunkt, hvor der lægges vægt på, hvem der betaler udgifterne, er endvidere i strid med, at det efter de gældende regler slet ikke er noget krav, at beløbet skal være betalt. De tidligere regler om omkostningsgodtgørelse stillede krav om, at udgifterne skulle være betalt, men dette krav blev opgivet ved lov nr. 388 af 6. juni Efter de nugældende regler skal der betales omkostningsgodtgørelse, uanset at det pågældende beløb ikke er betalt. Der er ikke hjemmel til at kræve beløbet tilbage, selvom skatteyders andel af den pågældende regning aldrig bliver betalt, jf. Poul Bostrup i Skatteforvaltningsloven med kommentarer, Jurist og Økonomforbundets Forlag 2006, side 626. På den baggrund ville det være helt uforståeligt, hvis man kunne afskære omkostningsgodtgørelse med den begrundelse, at det er tredjemand, der foretog den betaling, man i øvrigt ikke kræver foretaget. Landsskatteretten har allerede taget stilling til det i denne sag forelagte spørgsmål, jf. SKM LSR. Afgørelsen blev ikke indbragt for domstolene og er således gældende ret. Der er ingen i den juridiske teori, der har gjort gældende, at afgørelsen ikke skulle være korrekt, hvilken den utvivlsomt også er. Der er endvidere henvist til SKM LSR. SKAT Nordjyllands udtalelse i anledning af klagen SKAT fastholder, at klageren kun var kontraktligt forpligtet til at betale udgifter til sagkyndig bistand i henhold til den kontrakt, han havde indgået med Rafn & Søn ApS, og som fortsat var gældende. Det fremgår helt tydeligt af det brev, Rafn & Søn ApS sendte til klageren den 1. juli 2008, at det var Rafn & Søn ApS, der indgik et samarbejde med Adduco, og at aftalen ikke medførte yderligere udgifter for klageren, idet klageren aldrig kunne komme til at betale mere end fastsat i den oprindelige kontrakt. Den påklagede afgørelse vedrører ikke tredjemandstilskud, men at klageren kun er kontraktligt forpligtet til at betale det honorar, der fremgår af kontrakten med Rafn & Søn ApS. Rafn & Søn ApS har betalt 50 % af Adducos salærnotaer vedrørende klageren og fratrukket beløbet som konsulentbistand i selskabets skattepligtige indkomst. Rafn & Søn ApS har endvidere indberettet samme beløb som et tredjemandstilskud. Det er ikke i overensstemmelse med ligningslovens 7 Q, stk. 2, hvoraf det fremgår, at der ikke er fradrag i den skattepligtige indkomst for beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand mv. Klagerens bemærkninger til SKAT Nordjyllands udtalelse Klagerens repræsentant har anført, at argumentet om, at det er tredjemand, der afholder den del af udgifterne, der ikke er dækket af omkostningsgodtgørelse, også kunne være gjort gældende mod HOD i SKM LSR. Tilsvarende gælder for de sager, der føres af Skatteretsfonden, og i de forholdsvis mange sager, som brancheforeninger og fagforeninger fører som mandatar for et medlem, samt i alle sager i øvrigt, hvor der er tredjemandstilskud.

11 Der var etableret et klientforhold mellem klageren og Adduco, hvilket der er følgende beviser for: - Klagerens samtykke til bistandsyderskiftet blev indhentet. - Klageren underskrev blanketterne om omkostningsgodtgørelse under denne forudsætning. - Det, der fremgår af transporterklæringen om omkostningsgodtgørelse, er en helt sædvanlig erklæring, der bruges i en lang række sager. - Adduco førte korrespondancen med Landsskatteretten som advokat for klageren. - Landsskatteretten anså Adduco for at være klagerens repræsentant. - Adducos notaer stiles og fremsendes til klageren. - Klageren, Adduco og Rafn & Søn ApS anså klageren for at være Adducos klient, og det gjorde SKAT også i forbindelse med den oprindelige udbetaling af omkostningsgodtgørelse. - Det forudsættes i oversendelsesbrevet fra Rafn & Søn ApS til Adduco, hvoraf det fremgår, at Rafn & Søn ApS kunne tilbagekalde fuldmagten. Det forudsætter, at så længe dette ikke sker hvilket det ikke gjorde agerer Adduco på vegne af klageren. - Klageren var som udgangspunkt pligtig at betale Adducos salær. Det fremgår af, at Rafn & Søn ApS forpligtigede sig til at friholde ham fra udgiften ved et tilskud, hvilket forudsatte, at der var en betalingspligt, klageren kunne frigøres for. - Det ville kun være klageren ikke Rafn & Søn ApS der ville kunne klage over Adduco til Advokatnævnet. Derimod er der ingen beviser, der taler for, at klageren ikke var Adducos klient. SKAT må have bevisbyrden for, at man ikke kan følge det faktum, der fremgår af alle skriftlige dokumenter i sagen, og et sådan bevis er ikke ført. SKATs påstand om, at der ikke foreligger tredjemandstilskud, er også helt u-underbygget og i strid med de foreliggende beviser. Adduco overtog i det hele sagsbehandlingen og opgaven som bistandsyder til klageren, men selv om man antog, at Rafn & Søn ApS fortsat varetog visse opgaver i sagen, har dette ingen betydning for spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse, da det er fast antaget i praksis, at en skatteyder godt kan have to eller flere bistandsydere, der alle sammen er berettiget til omkostningsgodtgørelse samtidigt. SKATs afgørelse hindrer anvendelsen af tredjemandstilskud. Der er ikke fremført nogen reel begrundelse for, at der ikke skulle være tale om tredjemandstilskud, hvilket der helt åbenbart er. Tredjemandstilskud omfatter tilfælde, hvor det er en anden end klageren, der afholder rådgiverudgifterne (eller en del heraf), enten således at tredjemand betaler rådgiver direkte, eller således at tredjemand betaler klageren, der betaler rådgiveren. Begge situationer er omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse, jf. SKM LSR. Andre krav kan ikke stilles. Det er korrekt, at Rafn & Søn ApS ved en fejl havde fratrukket tredjemandstilskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Da Rafn & Søn ApS opdagede fejlen,

12 meddelte de dette til SKAT ved mail af 9. maj Spørgsmålet er imidlertid uden betydning for den verserende sag om omkostningsgodtgørelsesberettigede udgifter. Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse Af skatteforvaltningslovens 52, stk. 1, 1. pkt., fremgår følgende: Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i 54 i de sager, der er nævnt i 55. Af skatteforvaltningslovens 53, stk. 1, fremgår følgende: Den godtgørelsesberettigede er, uanset om denne er en fysisk eller juridisk person, herunder et dødsbo: 1) Den, der ifølge lovgivningen er berettiget til at klage over en afgørelse i en sag, som er nævnt i 55, eller som kan indbringe en sådan afgørelse for domstolene. 2) Den, som i øvrigt må anerkendes som part i en sag, som er nævnt i 55. 3) Den, som en myndighed inddrager i en sag omfattet af 55, fordi myndigheden skønner, at den pågældende har en direkte retlig interesse i sagens udfald. Af skatteforvaltningslovens 54, stk. 2, fremgår følgende: De godtgørelsesberettigede udgifter reduceres med: 1) Tilkendte sagsomkostninger. 2) Offentlig retshjælp. 3) Afgiftstilsvar, der kan fradrages som indgående moms efter lov om merværdiafgift (momsloven). Af skatteforvaltningslovens 55, stk. 1, nr. 1, fremgår følgende: 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde: 1) Ved klage til skatteankenævnet eller Landsskatteretten Endvidere fremgår følgende af bekendtgørelse nr. 958 af 10. oktober 2005 om oplysninger om udgifter til sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19, 2, stk. 3: Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at regningen fra den sagkyndige er udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering, som er stilet til den godtgørelsesberettigede. ( ) Klageren er den godtgørelsesberettigede, da det var ham, der kunne indbringe afgørelsen for Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens 53, stk. 1, nr. 1. Adducos 3 salærnotaer er alle sammen stilet til klageren, og der er ikke grundlag for at antage, at de ikke skulle være udarbejdet på grundlag af sædvanlig fakturering. Skatteforvaltningslovens 54, stk. 2, er en direkte videreførelse af den tidligere skattestyrelseslovs 33 C, stk. 2. Denne bestemmelse fik sin nuværende formulering ved lov

13 nr. 464 af 31. maj 2000, fremsat som lovforslag nr. 267 af 5. april Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende: Forslaget går ud på, at beregningen af omkostningsgodtgørelsen ikke skal reduceres med andre godtgjorte udgifter end eventuelle tilkendte sagsomkostninger og offentlig retshjælp, jf. nr. 1 og nr. 2. Dette har sammenhæng med forslaget under 2 om muligheden for, at tredjemand kan yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede. Af ligningslovens 7 Q, stk. 1 og stk. 2, fremgår følgende: Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: 1) Godtgørelse efter skatteforvaltningslovens 52 samt renter efter samme lovs 57, stk. 2 og 5. 2) Beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand m.v. i sagen, eller i det omfang beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen. Stk. 2. Beløb, som er nævnt i stk. 1, nr. 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre yderen er en fond eller forening m.v., der efter lovgivningens almindelige regler har fradrag for udlodninger eller uddelinger. Ydes beløbet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig bistand m.v., og fradrager arbejdsgiveren m.v. beløbet i sin skattepligtige indkomst, medregnes beløbet til modtagerens skattepligtige indkomst. Ligningslovens 7 Q blev ligeledes indført ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, fremsat som lovforslag nr. 267 af 5. april Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a. følgende: Efter de gældende regler skal tilskud fra almennyttige fonde til dækning af udgifter, der er tilskudsberettigede efter skattestyrelseslovens 33 B, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Et sådant tilskud fragår efter den gældende omkostningsdækningsordning i beregningsgrundlaget for omkostningsdækning, jf. skattestyrelseslovens 33 B, stk. 2. Efter forslaget kan alle, herunder også almennyttige fonde, men også andre fysiske og juridiske personer, som f.eks. sammenslutninger, faglige foreninger og interesseorganisationer samt arbejdsgivere som udgangspunkt yde et skattefrit tilskud til den godtgørelsesberettigede til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand m.v. Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til bestemmelsen i 7 Q, stk. 2, hvorefter det tilskud, som en sådan tredjemand vil kunne yde, som udgangspunkt ikke er fradragsberettiget hos denne, jf. dog nærmere bemærkningerne til denne bestemmelse nedenfor.

14 Endvidere skal forslaget ses i sammenhæng med forslaget til bestemmelsen i skattestyrelseslovens 33 C, stk. 2, hvoraf det fremgår, at det foreslåede tilskud fra tredjemand ikke reducerer de godtgørelsesberettigede udgifter. Af skattekontrollovens 7 H, stk. 1, fremgår følgende: Fysiske eller juridiske personer, som har ydet et beløb til dækning af en persons udgifter til sagkyndig bistand m.v., jf. ligningslovens 7 Q, stk. 1, nr. 2, skal ved ydelsen af beløbet oplyse told- og skatteforvaltningen om beløbets størrelse og modtagerens identitet. I 2004 indgik klageren en kontrakt med Rafn & Søn ApS. I 2008 blev kontrakten suppleret med den af klageren underskrevne fuldmagt, hvorefter Rafn & Søn ApS kunne uddelegere procesfuldmagten til tredjemand. Rafn & Søn ApS oversendte klagerens sag til Adduco, der repræsenterede klageren ved Landsskatteretten. Rafn & Søn ApS meddelte ved brev af 1. juli 2008 klageren, at omstruktureringen ikke ville medføre yderligere udgifter for ham. Såfremt der kun kunne opnås omkostningsgodtgørelse svarende til 50 % af udgifterne, ville Rafn & Søn ApS betale de resterende 50 % som et tilskud til klageren. Et sådant tilskud reducerer ifølge 54, stk. 2, modsætningsvis og bemærkningerne til denne bestemmelse ikke de godtgørelsesberettigede udgifter. Det forhold, at det er Rafn & Søn ApS, med hvem klageren indgik den oprindelige kontrakt, der har ydet tilskuddet, kan ikke føre til et andet resultat. Ligeledes anses det for at være uden betydning for afgørelsen, at Rafn & Søn ApS i første omgang havde fratrukket tredjemandstilskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den påklagede afgørelse ændres derfor, hvorefter klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af salæret til Adduco på i alt ,49 kr. " Landsskatteretten har truffet afgørelse i otte tilsvarende sager i perioden fra den 25. april 2013 til den 28. juni Skatteministeriet har indbragt de otte ensartede kendelser for domstolene. Der er i de øvrige sager anmodet om udsættelse i medfør af retsplejelovens 345, 1. pkt. på udfaldet af nærværende sag. Viggo Larsen har forklaret, at han er pensionist. Han har drevet selvstændig frisørforretning ca. 40 år. Da Fredericia Kommune udstykkede., købte han en grund og byggede et hus, som han flyttede ind i i Grundejerforeningen blev kontaktet af Rafn & Søn ApS (i det følgende Rafn & Søn). Han tror, at grundejerforeningen fik noget salgsmateriale fra Rafn & Søn, men han kan ikke huske det. Han er medlem af bestyrelsen i grundejerforeningen, men det var han ikke dengang. Rafn & Søn sagde, at de måske betalte for meget i ejendomsskat, og medlemmerne af grundejerforeningen blev enige om at lade Rafn & Søn føre sagerne mod skattemyndighederne. Rafn & Søn skulle have et honorar svarende til en bestemt procentdel af den besparelse, der blev opnået ved sagerne. Hvis der ikke blev opnået en besparelse, skulle Rafn & Søn ikke have noget honorar. Han tænkte derfor, at han havde alt at vinde og intet at tabe. Han ville sikkert ikke have lavet en aftale med Rafn & Søn, hvis han havde

15 skullet deponere kr., inden Rafn & Søn gik i gang med at behandle sagen. Rafn & Søn orienterede ham løbende om sagens forløb. Den 1. juli 2008 fik han et brev fra Rafn & Søn, hvori der stod, at Rafn & Søn havde travlt, og at de anbefalede, at han lod Advokatanpartsselskabet Adduco, (i det følgende Adduco), føre sagen videre. Han mener, at han - i modsætning til de andre i grundejerforeningen - blev ringet op af Rafn & Søn, inden han fik brevet, og at han telefonisk fik at vide, at sagen ville blive sendt til Adduco. Han overvejede, om han skulle bede om at få sagen afsluttet men valgte at lade Adduco fortsætte sagen, fordi den honoraraftale, han havde indgået med Rafn & Søn fortsat var gældende, selv om sagen blev behandlet af Adduco. Herefter var det Adduco, der løbende orienterede ham om sagens forløb. Han gik ud fra, at det var Adduco, der førte sagen for Landsskatteretten. Han har aldrig holdt møde med en advokat fra Adduco. På et tidspunkt begyndte han at spekulere over, hvad der ville ske, hvis Rafn & Søn gik konkurs. Han mener, at det var da han blev bedt om at skrive under på erklæringen til brug for sagen ved Landsskatteretten. Han henvendte sig derfor til advokat Baruah i Kolding, som sagde til ham, at risikoen var hypotetisk. Han fik de fakturaer, som Adduco sendte til ham. Han kan ikke huske, om han studsede over den første faktura, som han modtog, inden han havde underskrevet fuldmagten til Rafn & Søn. Han ved ikke, hvorfor der gik ca. 1 måned, fra han modtog brevet af 1. juli 2008, til han den 2. august 2008 skrev fuldmagten under. Det var måske fordi, han var på ferie. Det kan også være, at han har dateret fuldmagten forkert. Han tænkte, at honorarerne til Adduco var meget høje, men han tog ikke risikoen for, at han kunne komme til at betale Adduco, alvorligt. Det var regninger, han mente, han ikke skulle betale. Han går ud fra, at Rafn & Søn betalte de fakturaer, som Adduco sendte. Han har ikke betalt dem. Han synes, at Adducos arbejde virkede troværdigt. Alle i grundejerforeningen fik pæne beløb tilbage. Han mener, at han fik ca kr. tilbage og et fremtidigt og varigt nedslag. Han tænkte ikke over, hvad der var formålet med den erklæring, han blev bedt om at underskrive til brug for sagen ved Landsskatteretten. Christian Gommesen-Byrjalsen har forklaret, at han er ansat som chefjurist hos Rafn. Han blev ansat som nyuddannet den 1. februar Rafn & Søn blev stiftet omkring 2003 af Bobby Rafn gennem hans holdingselskab, Bobby Rafn Holding ApS. Bobby Rafn er uddannet civilingeniør, og han har selv udviklet IT-styresystemer. Bobby Rafns far, Pauli Rafn, var ikke medstifter, men han blev ansat som konsulent i Rafn & Søn. Pauli Rafns ansættelsesforhold var ophørt, da han blev ansat. Rafn & Søn beskæftiger sig hovedsageligt med sager om ejendomsskat og ejendomsvurderinger. Rafn & Søn har i alt ca. 35 ansatte, heraf seks jurister. Rafn & Søn har ca igangværende sager og ca afsluttede sager. I 2008 var der nok også ca igangværende sager. Hjemstedsadressen er på Tuborg Boulevard 12 i Hellerup. Det er dog bare en postkasseadresse på et kontorhotel. De har et kontor i Randers, hvor salgs- og informationsafdelingen er placeret. Kontoret i Randers ledes af Allan Ibsen. Sagsbehandlingen foregår fra et lejet kontor i Dubai, hvor alle ansatte jurister sidder. Det giver ikke problemer, at en stor del af de ansatte sidder i Dubai. Sagsbehandlingen ved SKAT og i Vurderingsankenævnet passer i modsætning til sagsbehandlingen i Landsskatteretten godt ind i Rafn & Søns processer og arbejdsmetoder. Rafn & Søn overvejede derfor i juni 2008, om de med fordel kunne overgive nogle af deres sager til andre. Rafn & Søn var meget interesseret i, at sagerne blev ført i Landsskatteretten, da der manglede praksis på det tidspunkt. Rafn & Søn havde også en økonomisk interesse i, at sagerne blev ført. På det tidspunkt var der ikke andre, der havde ekspertise inden for det om-

16 råde. Pauli Rafn kendte advokat Hans Elgaard, som han havde spillet badminton med, og ideen, om at advokat Hans Elgaard skulle stifte et advokatfirma, der kunne behandle sagerne ved Landsskatteretten og domstolene, opstod. Det endte med, at advokat Hans Elgaard i juni 2008 stiftede Adduco. Advokat Hans Elgaard var ikke medejer af Rafn & Søn, og Bobby Rafn eller hans far blev ikke medejer af Adduco. Der blev ikke lavet nogen skriftlig aftale mellem Rafn & Søn og Adduco, og Adduco er ikke afskåret fra at have andre klienter, end dem Rafn & Søn henviser. Efter at Adduco var blevet stiftet, foreslog Rafn & Søn de klienter, hvis sag skulle for Landsskatteretten, at Adduco overtog sagen. Det var forskelligt, hvordan klienterne reagerede på forslaget. Nogle ønskede ikke, at sagen overgik til Adduco, og i de tilfælde fortsatte Rafn & Søn sagen i Landsskatteretten. Andre orkede ikke at føre sag længere, men der var mange, der accepterede forslaget, herunder Viggo Larsen. Adduco repræsenterede Viggo Larsen i Landsskatteretten, og efter at Adduco havde overtaget Viggo Larsens sag, var det Adduco og ikke Rafn & Søn, der havde kontakten til Viggo Larsen. Han har studset over dokumentrækkefølgen i fremsendelsesbrevet til Adduco, oversendelsen til Landsskatteretten, brevet til Viggo Larsen og Viggo Larsens fuldmagt til Rafn & Søn, og han kan ikke komme med en fornuftig forklaring. Viggo Larsen burde have accepteret rådgiverskiftet, inden sagen blev sendt til Adduco og til Landsskatteretten. Sådan er proceduren altid. Måske er der skrevet forkerte datoer på nogle af bilagene, eller måske lå fuldmagten længe hos Viggo Larsen, inden han skrev den under og returnerede den. Man kan se, at Viggo Larsen skrev transporterklæringen under allerede den 2. juli 2013, så Viggo Larsen vidste i hvert fald på det tidspunkt, at sagen var sendt til Adduco. Han mener også, at han talte i telefon med Viggo Larsen på et tidspunkt, men han kan ikke huske hvornår og om hvad. Adduco udstedte fakturaer til Viggo Larsen og ikke til Rafn & Søn. Det var Rafn & Søn, der betalte fakturaerne. Rafn & Søn havde en retlig interesse i Viggo Larsens sag. Jordbundsforholdene på Viggo Larsens grund krævede, at der blev foretaget ekstrafundering. Det, der var specielt i Viggo Larsens sag, var, at der var udstedt en håndskreven faktura for ekstrafunderingen. Der var en af de andre grunde i samme grundejerforening, hvor det også var nødvendigt med ekstrafundering, og der accepterede SKAT et fuldt nedslag i grundværdien på baggrund af en almindelig faktura vedrørende ekstrafundering. Rafn & Søn betalte Adducos honorar på baggrund af de fakturaer, som Adduco udstedte til Viggo Larsen, som et tredjemandstilskud. Ved en fejl blev tredjemandstilskuddet først indberettet til SKAT i februar Der er en aftale mellem Rafn & Søn og Adduco om, at de tilskud, som Rafn & Søn yder, først afregnes, når en sag afsluttes, fordi man først på det tidspunkt ved, om der kun gives 50 % omkostningsgodtgørelse. Det er noget rod, hvis der indberettes tilskud på en a conto fakturering. Rafn & Søn indberetter tredjemandstilskuddet til SKAT. I Rafn & Søns regnskaber medtages honorarer til Adduco som udgifter, der ikke kan fradrages skattemæssigt. Ved en fejl kom Rafn & Søn til at fratrække honorarerne i Viggo Larsens sag. Rafn & Søn opdagede selv fejlen og kontaktede SKAT. Indkomsten blev herefter forhøjet. Det var Rafn & Søn, der i opstartsfasen lavede ansøgninger om omkostningsgodtgørelse. Senere udviklede Rafn & Søn et system til Adduco, som Adduco nu bruger i forbindelse med ansøgning om omkostningsgodtgørelse for klienten. Adduco betalte Rafn & Søn for udviklingen af systemet. Rafn & Søn har fået medhold i mindst 95 % af de sager, som er blevet ført hos skattemyndighederne og i Vurderingsankenævnet. Det viser også, at det er et område, der har været forsømt i mange år. Når der alligevel indbringes så mange sager for Landsskatteretten, skyldes det, at

17 klienterne har ønsket endnu større fradrag, end de har fået ved de to første instanser. Det fremgår af Landsskatterettens seneste årsberetning, at klagerne har fået medhold i ca. 77 % af sagerne. Han vil gætte på, at der er indbragt ca. 450 sager for Landsskatteretten, hvoraf 9 er blevet afgjort. Når man ser tilbage, må man sige, at missionen er lykkedes. Adduco har dygtige advokater og har fået medhold i 16 ud af 17 sager, der har været behandlet ved domstolene. Grunden til, at SKAT har fået en kopi af de fakturaer, som Rafn & Søn har udstedt til Adduco, er formentlig, at Rafn & Søn har været indkaldt til kontrol hos SKAT flere gange. Skattekontrollerne har aldrig afsløret uoverensstemmelser eller givet anledning til kritik fra SKAT's side. Faktura nr. 8076, som Rafn & Søn udstedte til Adduco den 30. september 2009, vedrørte et lejemål på Lautrupsgade, som Adduco havde. Morningstar var lejer, Vexa Finans var fremlejer, og det samme gjaldt Adduco. Noget gik galt, og lejekontrakten blev gennemgået af Rafn & Søn, der undersøgte, om problemerne lod sig løse. Det gjorde de ikke, og sagen endte i retten. Faktura nr af 30. september 2009 var affødt af nogle uoverensstemmelser mellem Rafn & Søn og skattemyndighederne vedrørende praksis omkring hovedanlæg. Der var en lang række sager, der blev stillet i bero, indtil Landsskatteretten havde truffet afgørelse i en tilsvarende sag. Da Landsskatteretten havde givet Rafn & Søn medhold, væltede det ind med sager, og Rafn & Søn kunne ikke nå at omstille sig til at behandle alle sagerne. Han udførte derfor konsulentopgaver for Adduco i tre måneder, indtil der var blevet ansat en ny advokat i Adduco. Faktura nr af 30. september 2009 blev udstedt, fordi Rafn & Søn hjalp Adduco med at udfylde ansøgninger om omkostningsgodtgørelse. Faktura nr af 31. december 2010 skyldes, at Adduco havde og fortsat har fremlejet en del af Rafn & Søns lejemål i Dubai. Der er flere årsager til, at Rafn & Søn påtager sig omkostningsrisikoen i sagerne. Rafn & Søn håber på en økonomisk gevinst og mener, at mange af sagerne er principielle og kan have afsmittende virkning i andre sager. Herudover har han personligt den grundlæggende holdning, at en sag skal videreføres, hvis det rigtige resultat ikke er nået. Advokat Anne Bache har forklaret, at hun siden april 2010 har været ansat hos Adduco. Hun beskæftiger sig primært med sager omkring ejendomsbeskatning. Det er advokat Hans Elgaard, der er indehaver af Adduco. Der er 15 ansatte i Adduco, heraf 9 jurister, og Adduco har i alt et par tusinde verserende sager. Advokat Hans Elgaard sidder på Adducos kontor i Randers, mens alle de øvrige jurister sidder på Adducos kontor i Dubai. Hun har fået fortalt, at Adduco har valgt at have kontor i Dubai for at kunne rekruttere advokater. Adduco sidder med et meget specielt sagsområde, som der måske ikke er så mange, der finder interessant. Beliggenheden var også afgørende for hende, da hun søgte job hos Adduco. Det er ikke et problem, at deres chef sidder i Randers. De taler med ham i telefon og skyper med ham, når der er behov for det. Adduco samarbejder med Rafn & Søn, men hun kender ikke til nogen generel samarbejdsaftale. Hans Elgaard har ingen ejerandele i Rafn & Søn. Rafn & Søn henviser typisk en klient til Adduco, når sagen er nået til Landsskatteretten, forudsat klienten accepterer det. Adduco er bekendt med det brev, som Rafn & Søn sender til klienten, inden sagen henvises til Adduco. Når Rafn & Søn har henvist en klient til Adduco, er klienten Adducos. Adduco har også sager, som ikke er henvist fra Rafn & Søn, hovedsageligt skattesager men også sager om lejeforhold og tinglysningsforhold. Når Adduco har behandlet en sag, som er henvist fra Rafn & Søn, sendes fakturaen til klienten og ikke til Rafn & Søn. Hun har ikke været involveret i Viggo Larsens sag.

18 Parternes synspunkter Skatteministeriet har gjort gældende, at Viggo Larsen ikke er eller har været forpligtet til at betale Adducos salærnotaer og derfor heller ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse. Skatteministeriet har henvist til, at Viggo Larsen har indgået en uopsigelig salæraftale med Rafn & Søn om, at han ikke skal betale salær til Rafn & Søn eller andre, ud over hvad der kan opnås i ejendomsskattebesparelse i forbindelse med hans klagesags behandling. Det er udokumenteret, at denne aftale er fraveget ved en senere aftale med Adduco. Tværtimod bekræftede Rafn & Søn i sit brev af 1. juli 2008, at Adducos varetagelse af hans sag ikke ville medføre yderligere udgifter for Viggo Larsen i forhold til den salæraftale, han oprindeligt havde indgået med Rafn & Søn. Dette brev blev sendt til Viggo Larsen, efter at sagen var overgået til Adduco. Endvidere var Rafn & Søn i henhold til oversendelsesbrevet af 10. juni 2008 berettiget til på ethvert tidspunkt at tilbagekalde sagen, ligesom det af brevet fremgik, at det forudsattes, at honorarafregningen fulgte standardtimetaksten. Det var således reelt Rafn & Søn og ikke Viggo Larsen, der engagerede Adduco. Henset til det nære interessefællesskab mellem Rafn & Søn og Aducco må der stilles skærpede krav til beviset for, at den oprindelige aftale mellem Viggo Larsen og Rafn & Søn efterfølgende er fraveget ved aftale mellem Viggo Larsen og Adduco. Klientrelationen bestod mellem Viggo Larsen og Rafn & Søn og ikke mellem Viggo Larsen og Adduco. Viggo Larsen blev først orienteret om oversendelsen af sagen til Adduco, efter at Adduco på hans vegne havde påklaget Vurderingsankenævnets afgørelse til Landsskatteretten, og efter at Adduco havde udarbejdet en salærnota for det hermed forbundne arbejde. Det har været en forudsætning for Viggo Larsens accept af, at Adduco videreførte hans sag, at hans oprindelige salæraftale med Rafn & Søn forblev uændret. Der er enighed om, at et tredjemandstilskud ikke afskærer omkostningsgodtgørelse. I denne sag er der dog ikke tale om, at Viggo Larsen slipper for at betale udgifterne til Adduco, fordi Rafn & Søn har påtaget sig at afholde udgifterne for ham. Der er derimod tale om, at Viggo Larsen slet ikke hæfter for betalingen til Adduco. Derfor er omkostningsgodtgørelse udelukket. Adduco har kun mulighed for at gøre sit salærkrav gældende mod Rafn & Søn, hvorfor betingelserne for omkostningsdækning ikke er opfyldt. Viggo Larsen har gjort gældende, at der var etableret et klientforhold mellem ham og Adduco. Han har henvist til, at alle tre salærnotaer fra Adduco er stilet til ham, og at han underskrev blanketterne om omkostningsgodtgørelse under denne forudsætning. Det fremgår tillige af Landsskatterettens afgørelse, at Adduco repræsenterede ham under sagens behandling for Landsskatteretten. Betingelserne for omkostningsdækning er derfor opfyldte. Det er Skatteministeriet, der skal bevise, at Viggo Larsen ikke var klient hos Adduco, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Viggo Larsen har forklaret, at han blev ringet op af Rafn & Søn og telefonisk accepterede, at sagen blev overgivet til Adduco. Dette bekræftede han senere ved transporterklæringen af 2. juli 2008 og fuldmagten af 2. august Viggo Larsens oprindelige aftale med Rafn & Søn er ikke blevet fraveget, men er blevet suppleret af den senere aftale med Adduco. Som følge heraf var Viggo Larsen forpligtet til at betale Adducos salærnotaer. Hvis Rafn & Søn, som i det interne forhold til Viggo Larsen havde forpligtet sig til at friholde Viggo Larsen for udgifterne til Adduco, var gået konkurs, havde Viggo Larsen været forpligtet til at betale salærnotaerne.

19 Den omstændighed, at Rafn og Søn i forholdet til Viggo Larsen havde påtaget sig at yde et tilskud svarende til den del af notaerne, der ikke berettigede til omkostningsgodtgørelse, kan ikke begrunde, at Viggo Larsen nægtes omkostningsgodtgørelse. Hertil kommer, at der ikke længere stilles krav om, at udgifterne skal være betalt. Det er derfor ikke afgørende, at Viggo Larsen hæfter for betalingen. Landsskatteretten har allerede taget stilling til spørgsmålet i de afgørelser, der er refereret i SKM LSR og SKM LSR, og der er ikke grundlag for at fravige denne praksis. Hvis Skatteministeriet får medhold i sin påstand, afskaffes ordningen med tredjemandstilskud, hvilket er retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, idet de principielle sager i givet fald ikke bliver ført. Rettens begrundelse og resultat Ifølge skatteforvaltningslovens 52, stk. 1, 1. punktum, ydes der en godtgørelse på 50 % af de udgifter, som en person omfattet af 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i 54 til de sager, som er nævnt i 55. Efter 2. punktum ydes en godtgørelse på 100 %, hvis den pågældende har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i skattesagen. Der er enighed om, at Viggo Larsen i skattesagen alene har fået medhold i et omfang, der berettiger til 50 % godtgørelse. Der er ligeledes enighed om, at udgifter til advokatbistand er omfattet af godtgørelsen. Endelig er der enighed om, at det efter en lovændring i 2000 er uden betydning for beregningen af godtgørelsen, at den godtgørelsesberettigede af tredjemand får betalt den del af de pågældende udgifter, som han ikke får omkostningsdækning for efter loven. Efter Viggo Larsens forklaring lægges det til grund, at Viggo Larsen ikke selv på noget tidspunkt har været i kontakt med Adduco. Alligevel oversendte Rafn & Søn den 10. juni 2008 sagen til Aducco, der den 24. juni 2008 på vegne Viggo Larsen påklagede Vurderingsankenævnets afgørelse til Landsskatteretten og sendte en salærnota for det arbejde, der var forbundet hermed. Rafn og Søn underrettede imidlertid først den 1. juli 2008 skriftligt Viggo Larsen om, at sagsbehandlingen fremadrettet blev varetaget af Adduco, og først den 2. august 2008 underskrev Viggo Larsen en fuldmagt til Rafn & Søn til at uddelegere procesfuldmagten og til at tilbagekalde en uddelegeret procesfuldmagt. Viggo Larsens kontrakt af 11. august 2004 med Rafn & Søn var ifølge sit indhold uopsigelig, indtil skattesagen havde fundet sin afslutning, og Rafn & Søn - hvis skattesagen faldt gunstigt ud for Viggo Larsen - havde fået sit honorar i form af første års skattebesparelse og 25 % af tidligere års skattebesparelse. Hvis der ikke blev opnået en skattebesparelse, blev der ikke opkævet honorar. Det var således Rafn & Søn, der i kraft af aftalen reelt havde "rådigheden" over Viggo Larsens skattesag, ligesom Rafn & Søn i kraft af salæraftalen også havde en afgørende økonomisk interesse i sagens udfald. Adduco var bekendt med Rafn & Søns brev af 1. juli 2008 til Viggo Larsen, hvoraf fremgik, at samarbejdet med Adduco ikke ville medføre yderligere udgifter for Viggo Larsen i forhold til hans oprindelige aftale med Rafn & Søn.

20 På den baggrund finder retten det tvivlsomt, at Adduco under nogen omstændigheder ville kunne rette et honorarkrav mod Viggo Larsen, ligesom retten finder det tvivlsomt, om Viggo Larsen har haft nogen form for instruktionsbeføjelse over for Adduco. Adducos advokatbistand har således i realiteten har været ydet til Rafn & Søn for dennes regning og ikke til Viggo Larsen. Den omstændighed, at Adduco har stilet sine á contoregninger til Viggo Larsen kan under disse omstændigheder ikke begrunde omkostningsdækning efter skatteforvaltningslovens 52, stk. 1. Herefter har Viggo Larsen ikke haft krav på godtgørelse af nogen del af de á contoregninger, som Adduco fremsendte til ham, og Skatteministeriets påstand om tilbagebetaling af den udbetalte omkostningsdækning på ,25 kr. tages til følge. Efter sagens udfald og økonomiske værdi skal Viggo Larsen i sagsomkostninger til Skatteministeriet betale kr., hvoraf kr. er til dækning af Skatteministeriets udgifter til advokatbistand og til ekstrakt og materialesamling og 500 kr. er til dækning af udgiften til retsafgift. Thi kendes for ret Sagsøgte, Viggo Larsen, skal til sagsøgeren, Skatteministeriet, betale ,25 kr. med tillæg af procesrente fra 7. marts 2013 samt sagens omkostninger med kr. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.