Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Der er ikke megen hjælp at hente i Dansk Byggeri,"

Transkript

1 B A T k a r e l l e Nr. 7 november 2006 Når Regeringen god søe af De Radikale og diverse arbejdsgiverorganisaioner ønsker a udfase Øsafalen gør de regning uden vær. Side 2 De var en veloplag, ærlig og på lange srækninger imødekommende skaeminiser, der i november gæsede -karelle. Side 4 I e debaoplæg fra Københavns Kommune lægges der op il a videreudvikle Københavns idenie ved a ilføre byen en moderne skyline. Side 7 Hvor længe finder de lovlydige virksomheder sig i fupfirmaer? De er en sor glæde, a direkør Jørn Neergaard Larsen i Dansk Arbejdsgiverforening udaler il Jyllandsposen, a de virksomheder der ikke overholder myndighedskrav, regler og afaler, når de gælder udenlandsk arbejdskraf er en belasning for alle de virksomheder, der god kan se forskel på, hvad der er lovlig og ulovlig. I er vi enige i dee synspunk. De har således være en gåde for os, hvorfor især arbejdsgiverorganisaioner indenfor byggerie ikke har haf e sørre fokus på branchens brodne kar, og af egen drif har søg a bekæmpe disse. Der er ikke megen hjælp a hene i Dansk Byggeri, Tekniq, Danske Malermesre og Håndværksråde, når indsasen overfor alle fupfirmaerne, konkursryerne og plauglerne bliver konkre. Der er mege ale, men mege lid handling hos arbejdsgiverne indenfor bygge- og anlægsbranchen. Hvorfor anmelder de lovlydige virksomheder og deres organisaioner ikke svindlerne il poliie, Ska eller il Arbejdsilsyne? Hvorfor ringer virksomhederne il fagforeningen og ikke il deres egen organisaion? Hvorfor er de alene byggefagene, der er oppe på mærkerne? Med den lovløshed, der eferhånden hersker i den danske byggebranche, bliver vi nød il a have mere håndfase konrolmuligheder overfor om virksomhederne nu også overholder den overenskoms, som mange af dem ren fakisk er omfae af. Al for mange udenlandske fupfirmaer og danske plaugler skriver under på en overenskoms eller melder sig i en arbejdsgiverforening med de ene formål a legalisere deres omgåelse af normale danske løn- og arbejdsvilkår. Denne rafik skal soppes, og de skal ske i de kommende overenskomsforhandlinger! INDHOLD Ingen grund il a lempe Øsafalen Skaeminiseren kom forbi Ny boligforlig og s høringssvar Højhuse i København Pensionsreigheder på dagsordenen i EU Den almene sekor il kamp mod små og uidssvarende lejligheder Igen ny bundrekord i byggefagenes ledighed Byggeomsæningen er foreløbig sege med 15,4 % i

2 Ingen grund il a lempe Øsafalen Af Gunde Odgaard Når Regeringen god søe af De Radikale og diverse arbejdsgiverorganisaioner ønsker a udfase Øsafalen gør de regning uden vær. Ine yder nemlig på, a myndighederne bare ilnærmelsesvis har syr på de opgaver, som de har pålag sig selv i forbindelse med a konrollere udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdsagere Analle af sager hos Arbejdsilsyne, der involverer udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdsagere er nærmes eksplodere. Således vurderer Arbejdsilsyne nu selv, a 10 % af deres udfarende virksomhed omhandler udenlandsk arbejdskraf og udenlandske virksomheder. De er en uforholdsmæssig sor andel af ATs akivie, og de vidner om, a de sår rigig gal il med sundheden og sikkerheden for de udenlandske bygningsarbejdere, som drifige danske og udenlandske forreningsfolk sender il Danmark. De samme er ilfælde, når SKAT laver sine konrolakioner på de danske byggepladser. Hver gang SKAT ryser en byggeplads lid, så falder der plaugler ned. De er ikke bare de enkele arbejdsagere, der ikke har orden i papirerne, de er naurligvis også deres arbejdsgivere og de bygherrer for hvem de udfører opgaverne, der ikke har orden i ingene. Disse sager kan ende med a være re omfaende, som vi senes har se de i Aalborg. SKATs og Arbejdsilsynes akioner skal hilses særdeles velkommen fra. Konrolakionerne fra de o myndigheder skal imidlerid inensiveres. De viser de foreløbige erfaringer ydelig nødvendigheden af. De beviser samidig s påsand om, a ingene ikke er så rosenrøde som regeringsparierne, beskæfigelsesminiseren og den radikale ordfører Elisabeh Geday giver udryk for. Der er sore problemer på de danske byggepladser og hvis ikke vi får sa en effekiv sopper for al den snyd, svindel og omgåelse, der foregår, vil de bide sig endnu bedre fas og ende med a blive en slags subkulur i den danske byggebranche i lighed med, hvad vi har se i andre lande som f.eks. England, Tyskland og Ialien. Der er nogle virksomheder, bygherrer og drifige forreningsfolk, som her har engagere sig i e kapløb mod bunden, når de gælder udvikling af den danske bygge- og anlægsbranche. Den ype byggevirksomhed kan vi fra byggefagene ikke yde modsand nok. Omfange af udenlandsk arbejdskraf Der flyver ofe forskellige al rund i debaen om, hvor mange udenlandske arbejdsagere fra de nye EU-lande, der befinder sig i Danmark. Der er ingen sikre opgørelser af den simple grund, a de ikke bliver opgjor. Der er dog en række indikaorer, som man kan age i beragning, når man skal forsøge a lave e esima for, hvor sor omfange er. For de førse kan vi se på dem, der har fåe arbejdsilladelse som følge af Øsafalen. I skrivende sund er der ca akive arbejdsilladelser, heraf ca indenfor byggerie. Vi ved, a der pr. 29. sepember var regisrere udsaionerende virksomheder inden for bygge og anlæg hos SKAT i Sønderborg og Tønder. Disse udsaionerende virksomheder har jo alle sammen vunde en opgave for a kunne udsaionere og man må derfor gå ud fra, a de har e anal medarbejdere med hver især. Imidlerid er der ikke plig il, a de opgør, hvor mange medarbejdere de ager med. I har vi i skrivende sund regisrere sager med udenlandske arbejdsagere siden den 1. maj Disse sager dækker over arbejdsagere. I ror vi ikke, a fagforeninger rund omkring i lande finder alle sager. Vi ror kun, a vi afdækker oppen af isbjerge. Vores vurdering er, a alle inden for bygge og anlæg er 5-6 gange højere end de al, som de har regisrere. De vil sige imellem og En fjerde indgangsvinkel er a ale med grænsepoliie rund omkring. Fra erfarne poliifolk i København ved vi, a der kommer ca. 200 arbejdsagere hver gang Polensfærgen lægger il i Københavns Havn, og de gør den 4-5 gange om ugen. Hvis disse poliifolks oplysninger er sandfærdige beyder de, a der alene ad den vej kommer arbejdsagere ind i Danmark hver år. Derudover er der grænseovergange andre seder. 2

3 B A T k a r e l l e Derfor er de også en falsk forudsæning kun a se på, hvor mange der er her på en arbejdsilladelse. De samlede billede er lang mere omfaende end de regeringen, De Radikale og visse arbejdsgiverorganisaioner argumenerer for. Ingen grund il lempelser Selv om der er syr på alle disse dele og alle disse myndighedskrav er der ingen grund il, a man begynder a snakke om a lempe Øsafalen. Øsafalen sikrer poliikernes opmærksomhed på problemsillingen, ligesom Øsafalen sikrer, a myndighederne ikke har e alibi for inakivie. I forsår vi ikke, a man fra SKAT, Arbejdsilsyne og poliie ikke allerede har fåe ilfør kompeencer, som gør dem i sand il effekiv a konrollere og effekiv a informere om, hvad der er rigig og forker på de danske arbejdsmarked. Vi hører nogle gange fra disse myndigheder, a de er svær, fordi reglerne er komplicerede. Vi hører også nogle gange, a de er svær, fordi de aler polsk. Ja ak, de ved vi god fra de faglige arbejde, men vi klynker ikke i byggefagene og der er ingen i hver SKAT, polii eller Arbejdsilsyn, der skal forvene, a vi har ond af dem, fordi de skal passe deres arbejde og fordi de skal sørge for, a de myndighedskrav, som de danske poliikere har beslue, skal være gældende i Danmark, bliver overhold! De må være re og rimelig, så er der nemlig ikke noge a komme efer Poliiforlige og EU kræver udsaioneringsbesemmelserne overhold E ande sor problem er alle de såkald udsaionerede. Her har poliimesrene genagne gange sag, a de simpel hen ikke har de nødvendige redskaber og kompeencer il a vareage den myndighedsopgave, som nu engang er deres, nemlig a konrollere om udsaionerende virksomheder og udsaionerede arbejdsagere nu også lever op il udsaioneringsbesemmelserne. Der er begrunde håb om, a vi med den nye poliisrukur, hvor vi går fra 54 il 12 poliikredse, og med de neop indgåede poliiforlig, får e sørre poliimæssig og eferforskningsmæssig fokus på udsaionering. Der må efer s opfaelse oprees særlige poliienheder i de 12 kredse, som hurig og effekiv kan eferforske disse sager, og få dem brag frem il en afgørelse. Mege yder på, a man allerede i Aalborg og Esbjerg har funde en formel, der virker for dee eferforskningsarbejde og derfor er der sikker fra poliie god grund il, a man afkoder de poliifolk, som kan klare opgaven og sørge for a berige de poliikredse, som endnu ikke har se lyse, med denne viden og kompeence. I ser vi frem il, a poliiforlige på område med udenlandske virksomheder og udenlandske arbejdsagere nu skal udmønes, og der skal laves en egenlig handlingsplan. Fra medvirker vi naurligvis i dee arbejde. Udsaionering Den 4. april i år fremsae Kommissionen en beænkning omkring udsaioneringsbesemmelsernes overholdelse i EU-landene. EU-Kommissionen var dengang af den opfaelse, a landene ikke lever op il deres forpligelser om a sikre overholdelsen af udsaioneringsbesemmelserne. Kommissionen sillede en række forslag som landene burde kigge på. Kommissionens beænkning har senere fåe en behandling i Europa-Parlamene. Europa-Parlamene har således den 25. okober, med e overvældende fleral, ilkendegive overfor Kommissionen og overfor EU-landene, a indsasen fra de enkele lande for a sikre udsaioneringsbesemmelsernes overholdelse ikke på nogen måde lever op il de forvenninger man har. Europa-Parlamene peger således på, a myndighedsindsasen skal inensiveres. De samme skal samarbejde mellem myndigheder i de enkele EU-lande, men så sandelig også myndighedssamarbejde på værs af grænser. De bilaerale samarbejde mellem myndigheder i EU-landene skal syrkes for kun derved kan man afdække, om der er ale om fup-udsaionering eller ej. Der skal ske en sørre og mere effekiv konrol af selvsændige for a finde ud af, om de opræder som arme-ben eller de ren fakisk opfylder beingelserne for a være selvsændig. Europa-Parlamene foreslår, a i de lande, hvor direkive er gennemfør igennem overenskomserne, skal arbejdsmarkedes parer spille en sørre og mere cenral rolle i den konrol, der skal foregå af udsaionerende virksomheder. Herunder foreslår Europa-Parlamene, a i de ilfælde, hvor arbejdsmarkedes parer, fagforeninger, arbejdsgiverorganisaioner udøver en konrol, som i andre lande er en myndighedskonrol, skal fagforeninger og arbejdsgiverorganisaioner have samme re il a kigge virksomhederne over skulderen og søge oplysninger hos virksomhederne på præcis samme måde, som enhver myndighed ville have de. De skal ikke være nogen hemmelighed, a vi i er mege god ilfreds med disse formuleringer og anker fra Europa-Parlamene og vi forvener, a den danske regering og de danske folkeing snares går i dialog om, hvordan dee kan gennemføres i praksis. Der er i hver ilfælde én ing, der er hel sikker efer Kommissionens og Europa-Parlamenes behandling af udsaioneringsbesemmelserne og de er, a den danske regering ikke kan læne sig ilbage og sige: De går fin i Danmark. Der er ingen af EU's 25 medlemssaer, der ifølge Kommissionen og Parlamene kan sige sig fri i denne sag. Alle har forsøm a håndhæve udsaioneringsbesemmelserne og de vil Kommissionen og EU-Parlamene ikke finde sig i længere. 3

4 Skaeminiseren kom forbi Af Bo Sandberg De var en veloplag, ærlig og på lange srækninger imødekommende skaeminiser, der i november gæsede -karelle. Også -formand John Larsen var i hopla og klar i mæle, da der blev hold fælles pressemøde med de o som hovedpersoner Skaeminiser Krisian Jensen (V) var den 9. november 2006 inviere il drøfelser med -formand John Larsen, bl.a. om sor og illegal arbejdskraf. Efer møde var de o parer i cenrum for e pressemøde, hvor byggeries fagblade kunne sille spørgsmål. Skaeminiseren læser -ny Miniseren indlede med a akke for de gode samarbejde mellem Skaeminiserie og byggeries lønmodagerorganisaioner. Iflg. Krisian Jensen er erfaringerne med Fair Play kampagnen, som blev lancere i 2003/04, a resulaerne er beds, når de involverede parer ager medansvar og inddrages direke og så idlig som mulig. Krisian Jensen kunne i øvrig afsløre, a han skam læser -ny - og henvise spøgefuld il flere arikler og en leder i nærværende organ, som havde adressere SKAT s konrolindsas. På lige vilkår = Fair Play John Larsen glædede sig over, a de o parer ilsyneladende havde fælles målsæning og også lang hen ad vejen dele kampagnesraegi - blo hedder Skaeminiseries kampagne Fair Play, mens vi fra byggefagene har valg de mere radiionel danske slogan På Lige Vilkår. s formand poinerede, a de lokale ilbagemeldinger fra vores faglige folk i marken er, a når Jusisminiserie og poliie har måe opgive a løse e problem med illegal og underbeal arbejdskraf, så er de ofe erfaringen, a SKAT ræder behjælpelig il som problemknuser. John Larsen løfede sløre for, a overenskomsforhandlingerne 2007 vil indeholde forskellige emaer om udenlandsk og udsaionere arbejdskraf herunder dokumenaion for ansæelsesforhold og lønudbealing. Tre ben a gå på Efer 2 år på posen er skaeminiser Krisian Jensen nåe frem il, a der er behov for a gå på re ben i den prakiske udførelse af skaepoliikken: 1) Lovgivning, 2) Konroller, 3) Holdningsbearbejdning. Han glædede sig i øvrig over, a mellem 98 og 99 % af alle skaeindæger nu om sunder uproblemaisk kommer ind ad fordøren. Konkre i forhold il de åbne EU-marked og udenlandsk arbejdskraf, slog skaeminiseren fas, a man 4 Skaeminiser Krisian Jensen og John Larsen, formand for -karelle. hele iden i sine lovgivningsiniiaiver skal iagage ikke-diskriminering: De samme regler skal gælde for alle på arbejdsmarkede uanse naionalie. Han mindede om, a der nu kun er 2½ år il en virkelighed, hvor de danske overgangsordninger for Øs-arbejdskraf ophører og samlige il den id 27 landes borgere fri kan søge job i Danmark. John Larsen replicerede, a de var man opmærksom på ja de var jo nærmes lige om hjørne og man var i gang med a udarbejde fagpoliisk sraegi il den nye virkelighed på arbejdsmarkede, der ræder i kraf 1.maj Uenighed om skilningsplig på byggepladser Skaeminiseren afvise e forslag fra fagbevægelsen om a indføre plig il skilning ved alle byggepladser om, hvem der er involvere i byggerie. De vil ikke give myndighederne noge ny. Vi har i forvejen adgang il de nødvendige informaioner om de involverede parer. De handler overordne om, hvem der har pligen il a konrollere. De har de offenlige myndigheder. I konroløjemed vil vi ikke få nogen som hels nye oplysninger ved skilning, sagde Krisian Jensen. Han henvise il, a regeringen i forbindelse med begge de o hididige fair play-lovgivninger har skærpe konrolhjemlen. Førse gang fik skaemyndighederne adgang il byggepladserne, hvad de ikke havde idligere, og anden gang her i sommer er der indfør en regisrering af udenlandske byggevirksomheder, der arbejder som underenreprenører for danske enreprenører. Dermed er der skab nogle gode redskaber il konrol af både sor og illegal arbejde, sagde miniseren. Skilningen anvendes i Finland og Tyskland som

5 B A T k a r e l l e redskab il åbenhed om, hvem der har si virke på en byggeplads. I Tyskland er arbejde på byggepladsen ulovlig, hvis firmae ikke figurerer på skilningen. John Larsen bad miniseren overveje forslage en gang mere: Jeg ror ikke, du bliver upopulær hos hverken seriøse bygherrer eller seriøse enreprenører ved a indføre en sådan skilning. De flese benyer jo allerede i dag skile som nyig reklame og som salgsfremsød. De enese, som ikke vil synes om plig il a skile, de er dem, der har noge a skjule - dem der bruger lid gedulge underenreprenører af vivlsom herkoms. Jeg ror, a vungen skilning kan være e nyig fælles redskab il a få fa i dem, der ikke vil bidrage il samfundshusholdningen, sagde -formanden. Fokus på eferspørgselssiden Ud fra devisen om, a der skal o il en ango, reede fokus mod dem, som eferspørger de sore arbejde. Skaeminiser Krisian Jensen sagde direke, a han havde de dårlig med, a risikoen for a blive snuppe, hvis man eferspørger sor arbejde, opfaes som mege lav i Danmark. En undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed i foråre 2006 har vis, a Danmark er e af de veseuropæiske lande, hvor risikoen for a blive snuppe, hvis man udfører eller eferspørger sor arbejde opfaes som laves. I Danmark opfaer under 15 % af befolkningen ( ) risikoen for a blive sraffe for sor arbejde som mege høj eller høj. I Tyskland er de ilsvarende al 39 %. Miniseren afvise imidlerid for alvor a føre kampen mod sor arbejde ind i privae hjem. De sker fordi man vil fasholde, a hjemme er ukrænkelig og fordi man alligevel ikke vil kunne bevise, om der er ale om sor arbejde eller om gør-de-selv-arbejde. Med henvisning il Skaekonrollovens 13, sk. 2 slog Krisian Jensen samidig fas, a modageren af sor arbejde også kan sraffes, ligesom gaver af e vis omfang skal beskaes. Med andre ord, så kan omfaende "vennejeneser" blive mege dyr for modageren. Konklusion Krisian Jensen var ikke synderlig bekymre for a få ringere skaekonrol som følge af de voldsomme personaleredukioner i Ska. De skyldes, a Ska skifer sraegi i si konrolarbejde, så der fremover bliver mege mere fokus på målree a gå efer de virksomheder, der enen "skærer lige lovlig mange hjørner af skaelovgivningen" eller dem, der bevids går efer ikke a overholde landes skaelovgivning, oplyse han. Skaeminiseren løfede sløre for, a han i sin egen lommebog havde o særlige succeskrierier for sin minisergerning: 1) Hvor mege kan vi nedbringe skaeunddragelsen, 2) Hvad er borgernes opfaelse af Ska som myndighed, serviceorgan og konrolinsans. Uanse hvad, må konklusionen fra minisermøde være, a de er vigig a forsæe en god dialog med den offenlige myndighed, som vi i har beds erfaringer med i forbindelse med konrolakioner og korlægning af problemerne med illegal arbejdskraf, som undergraver arbejdsmarkede for de sore fleral, som heldigvis god kan finde ud af a opføre sig ordenlig. Ny boligforlig - og s høringssvar Af Bo Sandberg I forbindelse med finanslovsforhandlingerne blev der indgåe boligforlig den 5. november af samme poliiske forligskreds som indgik de foregående, eårige boligforlig i eferåre 2005 (V, K, DF og RV). Læs hovedindhold og s høringssvar her Boligafalen indeholder 8 konkree hovedelemener sam en besluning om e udvalgsarbejde, der frem il 2008 skal komme med forslag il en reform af den almene boligsekor. Udvalgsarbejde får som kommissorium a øge decenraliseringen og dereguleringen af sekoren indenfor rammerne af en øge mål- og afalesyring, med kommunerne som omdrejningspunk. har i si høringssvar primær beskæfige sig med de delelemener, der mes direke vedrører byggebranchens forhold, rammebeingelser og akiviesniveau. 14,4 mia. kr. il renovering over en 6-årig periode 1) Landsbyggefondens inveseringsramme il renovering af de almene byggeri forhøjes fra 1,5 mia. kr. årlig il 2,4 mia. kr. årlig og samidig forlænges rammen, så den nu også gælder i årene I de næse 6 år vil Landsbyggefonden således kunne søe renoveringer for i al 14,4 mia. kr. (2006-priser). anerkender, a de er en ambiiøs begyndelse i indsasen på a få ree op på de giganiske vedligeholdelseseferslæb, som den almene boligsekor lider under, jf. den grundige dokumenaion af dee i Socialminiseries sore embedsmandsrappor om sekorens fremid fra sepember Her blev renoveringsbehove i den almene boligsekor opgjor il en samle skønne udgif på mellem 59 og 163 mia. kr. (2006-priser), afhængig af hvilke genopreningsscenario, man vælger. 400 millioner kr. årlig il gheoindsas 2) Gheoindsas: I årene afsæes en årlig 5

6 ramme på 400 millioner kr. il en eksra social og forebyggende indsas overfor de problemrame boligområder. Af disse midler kan op il 200 millioner kr. årlig anvendes il målreede huslejenedsæelser. søer op om dee formål. Forsa konfiskaion af lejernes opsparede penge 3) Landsbyggefonden vinges forsa il a søe nybyggeri: Saens andel af finansieringen af almen nybyggeri er med forlige hæve fra 50 il 75 % af den samlede ydelsessøe il almen nybyggeri i perioden I søeperioden forvenes der opfør almen nybyggeri for i al ca. 6,3 mia. kr. Heraf bealer Landsbyggefonden så de reserende 25 % - ca. 1,6 mia. kr. fordel ud over de fire år, afalen løber dvs. e forvene gennemsni på ca. 400 millioner kr. årlig. Der er indbygge en auomaisk overligger, så forligsparierne indkaldes il en drøfelse, såfrem landsbyggefondens bidrag il nybyggerie over en oårig periode måe oversige 1 mia. kr. Samle se er Landsbyggefondens bidrag il nybyggerie noge mindre end i de foregående år. De ændrer ikke ved, a forsa principiel finder de urimelig a fodre hunden med sin egen hale, dvs. a finansiere nybyggeri som er en samle skaefinansiere samfundsopgave med de nuværende lejeres remæssige ejendom, de opsparede midler i Landsbyggefonden. Dee indgreb er så mege mere alvorlig som a den føromale embedsmandsrappor fra Socialminiserie i sepember 2006 sor på hvid dokumenerede, a der ikke var noge rimelig belæg for denne forsae konfiskaion, som yderligere svækker den almene boligsekors konkurrenceevne overfor andre boligformer. Fokus på byggeforskning 6) Der opsilles en hensigserklæring om, a Landsbyggefonden bruger sin faglige eksperise fx på beonrenoveringsområde il a udvikle innovaion i byggerie. Man ønsker fra poliisk hold, a den almene boligsekor spiller en foregangsrolle her. anerkender de gode hensiger og bidrager også gerne i konkreisering af de forskellige innovaive forskningsfeler, der kan bidrage il a give og på en række punker også fasholde - den almene boligsekor en foregangsrolle i byggerie. 7) Afbureaukraisering af reglerne for sammenlægning af boligorganisaioner se i lyse af kommunalreformen. opfaer dee delforslag som en ren beboerdemokraisk øvelse og har som alerør for byggeries fagforbund ikke nogen parsineresse i sagen - derfor heller ingen bemærkninger. Ny boligporal for boligsøgende 8) Obligaorisk indberening af daa il ny boligporal. Eablering af en landsdækkende, inernebasere boligporal, der ilbyder boligsøgende én indgang il samlige sekorens lejemål. Der skal figurere oplysninger om beliggenhed, sørrelse, husleje, veneid, udlejningsregler mv. søer op om dee iniiaiv, der vil sikre en øge gennemsigighed for brugerne på område. Udvalgsarbejde frem mod 2008 De forsae udvalgsarbejde i rening af en reform af den almene boligsekor i 2008 må opfaes som en af de kommende års vigigse poliiske dagsordener overhovede. Hvis embedsmandsrapporen fra Socialminiserie i sepember 2006 giver anledning il en seriøs inddragelse af de berøre ineresseparer og e eferfølgende bred poliisk forlig om en nyordning af den almene boligsekor, kan den blive en milepæl i dansk boligpoliik på lige fod med Boligforlige Teknik & mere eknik 4) Yderligere indbealinger af likvide midler il Landsbyggefonden: En mege eknisk øvelse omkring hvordan og i hvilken fordelingsnøgle midlerne fra boligselskabernes lokale disposiionsfonde og fra kommunerne skal indbeales il Landsbyggefonden fra 2008 og frem. havde ingen bemærkninger il dee punk. 5) Anvendelse af midlerne i de lokale disposiionsfonde: Endnu en eknisk øvelse, som går ud på a skabe bedre overenssemmelse mellem lokale og naionale inciamener il a gennemføre forbedringer. havde heller ingen umiddelbare bemærkninger il dee. sae dagsordenen har allerede i si bygge- og boligpoliiske debaoplæg fra december 2004 sammen med LO adressere problemsillingen. For os har de være vigig a sæe en new deal for den almene boligsekor på dagsordnen. Tre krav og forudsæninger sår hel cenral i den sammenhæng: l De er nødvendig med en ny, offensiv sraegi i sede for den nuværende, hvor de almene boligområder langsom men sikker år for år for lov a forbløde. l De må sikres, a saen og boligselskaberne bliver mere ligeværdige parer end i dag. l Der skal forsa være en almen boligmasse, så ilpas sor og variere, a de er mulig a blande særke og svage beboere. Kun på den måde kan man sikre sammenhængskrafen i boligområder og i samfunde som sådan. 6

7 B A T k a r e l l e Højhuse i København Af Sidse Buch I e debaoplæg fra Københavns Kommune lægges der op il a videreudvikle Københavns idenie ved a ilføre byen en moderne skyline. Alle ineresserede har mulighed for a blande sig i debaen, som løber fra den 11. december 2006 il den 12. februar 2007 Københavns Kommune har udarbejde e mege veloverveje og gennemænk oplæg il deba om konsekvenserne af a bygge højhuse i København. Inenionen med oplægge er a formidle de poliiske visioner og mål for byens udvikling og samidig skabe grundlag for en offenlig, bred deba om byens planlægning, arkiekur og idenie, der rækker ud over spørgsmåle om højhuse eller ej. Kommunen ønsker a inddrage alle berøre parer i forbindelse med højhusbyggeri, så der kan blive skab resulaer i en kreaiv dialog mellem arkieker, developere, beboere, erhvervsfolk og kommunen. Resulaerne af debaen er ænk som inspiraion il kommunen og bygherrer il a ænke ny. I oplægge peges der på en række udvalge byudviklingsområder og arealer omkring rafikale knudepunker som særlig velegnede for højhusbyggeri. Dee udelukker dog ikke andre placeringsmuligheder, og københavnerne opfordres il a overveje, om de udpegede områder er de rigige, om der kan peges på andre velegnede områder il højhuse eller der er andre idéer il organisering af debaen om konkree højhusprojeker. Moiveringen for debaoplægge er a sæe yderligere urbo på den udvikling af København il moderne sorby, der har være i gang i en årrække. København er en unik hisorisk by, der bliver sadig mere arakiv. Byfornyelsen har give ny liv il brokvarererne, og de idligere kedelige havnearealer er nu rekreaive områder præge af kulur, erhverv og boliger. Mange ønsker a bo og arbejde i København, og i en sådan siuaion er de oplag a videreudvikle Københavns idenie. Højhuse kan være med il a afspejle vor ids arkiekur og skabe en æhed, der kan undersøe brugen af kollekiv rafik. Samidig kan højhuse medvirke il a give nye byområder og bycenre selvsændig idenie. Ambiionerne i Københavns Kommunes debaoplæg ligger hel i råd med -karelles holdning il højhuse. Grundlæggende skal udviklingen af Københavns idenie ske i respek for den by, vi holder af. Fremidige højhuse skal derfor være miljørigige og arkiekonisk unikke og ikke minds være ilpasse den eksiserende byprofil og lokalområde. Se med s øjne er de nødvendig med spændende, eksperimenerende og smuk arkiekur for a fasholde København som en arakiv by for såvel besøgende som byens egen befolkning. På linje med byer som Bilbao, Valencia og Barcelona kan København gøres endnu mere ineressan ved hjælp af anderledes og markane arkiekoniske meserværker. Senes er Malmö komme på landkore over byer med særlige varegn i form af nyskabende arkiekur. Samidig giver højhuse mulighed for a udnye en forholdsvis beskeden plads il e sor anal boliger. Boliger er der brug for i København, i særdeleshed boliger, som er il a beale for folk med almindelige indæger. Med den nuværende boligsiuaion er der overhængende fare for, a nogle faggrupper, som f.eks. pædagoger, håndværkere, sygeplejersker og poliibejene, ikke har råd il a bosæe sig i hovedsadsområde og derfor må pendle over sørre afsande for a komme på arbejde. De er en uholdbar siuaion og kan på længere sig forsærke den mangel på arbejdskraf, som allerede nu findes inden for disse fag. Mere informaion om debaoplægge kan findes på hvor der også findes e debaforum, hvor de er mulig a komme med sine synspunker på højhuse i København. 7

8 Pensionsreigheder på dagsordenen i EU Af Bo Sandberg EU Kommissionen har i eferåre 2005 fremlag direkivforslag om syrkelse af reen il a erhverve, bevare og overføre arbejdsmarkedspensioner både indenfor den enkele medlemssa og mellem disse. Direkivforslage behandles p.. i Miniserråde og Europa Parlamene Hensigen med direkivforslage er som udgangspunk sympaisk ikke minds se fra lønmodagerside. De handler om a nedbringe barrierer for arbejdskrafens frie bevægelighed og for a forbedre lønmodagernes individuelle reigheder i forbindelse med jobskif. I Danmark har man de senese ca. 15 år fri kunne age sin pensionsopsparing med sig, når man skifer job. I de flese ilfælde er denne overførselsordning sor se grais. De har beyde sørre fleksibilie på arbejdsmarkede og e bedre overblik over pensionen for den enkele lønmodager. Den danske jobskifeafale blev indfør i 1991 bl.a. som en konsekvens af e poliisk krav om, a borgerne skulle kunne samle deres pensionsordning e sed. EU-Kommissionens forslag il direkiv har il hensig på sig a give alle europæiske pensionskunder ilsvarende reigheder som de danske. Direkivforslages officielle dokumennavn er KOM (2005) 507. I EU s erminologi ales der om supplerende pensionsreigheder. Dermed menes branche- og arbejdsmarkedspensioner, ide disse supplerer de generelle pensionsordninger, der er uafhængige af anciennie på arbejdsmarkede mv. (i Danmarks ilfælde = Folkepension). Der er ale om e såkald minimumsdirekiv, dvs. de enkele lande kan fri indføre og/eller håndhæve egne regler, der er mere favorable overfor lønmodagerne end dem, som opræder i direkive. Åbenlyse problemer Der kan peges på en række problemer fx risiko for forskelsbehandling af lønmodagernes reigheder under nuværende ordninger vs. kommende (fx hvad angår helbredsoplysninger). E ande ganske beydelig problemkompleks er landenes forskellige skaemæssige behandling af pensionsindog udbealinger (dee ager direkive overhovede ikke højde for, jf. a skaepoliik rakamæssig er e ren naional anliggende). Mes alvorlig er dog nok, a der ganske enkel er nogle hel grundlæggende forskelle i pensionssysemerne i EU-landene, som gør de svær a 8 foresille sig en fælles holdning. De er naurligvis vanskelig a finde regler, der passer alle lande lige god. I nogle lande fx Tyskland - miser man for eksempel alle pensionsreigheder, hvis man skifer job - også selvom man har være på en arbejdsplads i op mod 10 år. Saisik over udbredelsen: Forskellene i arbejdsmarkedspensioner illusreres hel ydelig ved nedensående oversig over, hvor udbrede arbejdsmarkedsmarkedspensioner i de hele age er: Nordeuropa (Danmark, Sverige, Finland, Holland): Dækning af minds % af arbejdsmarkede. De sore lande: Tyskland 80 % dækning, men kræver 5 års opjeningsid, en minimumsalder på 30 år og så er man i øvrig savnsbunde il den enkele virksomhed. I UK er der 45 % dækning. I Frankrig er blo 10 % af arbejdsmarkede omfae af supplerende pensionsordninger. Andre lainske lande: Ialien, Porugal og Spanien har en dækningsgrad på ca. 4 %. De nye EU-lande, især i Øseuropa: Dækning for under 1 % af arbejdsmarkede eller ingen ordning overhovede: Polen, Tjekkie, Esland, Leland, Liauen, Mala, Slovakie (+ Grækenland). Danmarks posiion I Danmark er både regeringen og arbejdsmarkedes parer generel forbeholdne overfor direkivforslage primær af ovennævne grunde. På europæisk plan er pensionsbranchen også forbeholden, ide man forerækker a finde egne løsninger uden a få dem rukke ned over hovede af EU (og i øvrig ser en række problemer og uklarheder i direkiveksen). Særlige lønmodager-synspunker De danske lønmodagere har som udgangspunk ikke hel så mege i klemme som i mange andre

9 B A T k a r e l l e lande, efersom reglerne jo i sore ræk allerede gælder i Danmark i dag. Dog er der p.. for mange usikkerheder ved forslages arikel 6 om overførbarheden af arbejdsmarkedspensioner mellem lande. For LO er de af afgørende beydning a fasholde en solidarisk ordning, hvor der ikke er valgfrihed, men hvor man auomaisk følger overenskomsen (alernaiv vil de pensionsmæssig og helbredsmæssig beds sillede sille og rolig sive over mod de hel individuelle kapialpensioner og de solidariske forsikringssysem på sig blive undergrave). Der har også undervejs være vanskeligheder med a sikre den ree formulering vedr. implemeneringsdelen nemlig via arbejdsmarkedes parer (som de fx er ilfælde i arbejdsidsdirekive). De skal naurligvis sikres, a dee hensyn overholdes 100 %. Saus i forhandlingerne her og nu MEP (S) Ole Chrisensen har fremsa en række ændringsforslag i samarbejde med LO og efer råd med regeringen om a beskye de danske arbejdsmarkedspensioner. Kommissionens forslag er velmenende, men kan ikke blive sående som de gør nu. Der er brug for, a vi kigger på lønmodageres pensionsreigheder. Men overførselsmuligheden i direkive, vil være e skrid for mege lige nu. Hvis man kan række arbejdsmarkedspensioner over i kapialpensioner, så har vi som nævn e alvorlig problem for solidarieen i Danmark. Ingen gang på jord Men direkivforslage bliver alligevel ikke vedage i den form de har nu. Miniserråde vil ikke have de (UK, Irland, Tyskland, Holland, Sverige og Danmark har alle enen nedlag veo eller annoncere, a de vil sikre sig op ou klausuler). I Danmark vil man i sede især fokusere på folks hvilende pensionsreigheder. Den almene sekor il kamp mod små og uidssvarende lejligheder Af Sidse Buch Nye badeværelser og sørre lejligheder skal sikre e variere folkeliv i København også efer kl Igennem ca. 1½ år har de almene boligselskab Samvirkende Boligselskaber (SAB) kør e såkald fremidssikringsprojek, som har il formål a sikre, a selskabes boliger lever op il nuidens og fremidens krav il en moderne bolig. Kor foral går projeke ud på a udvikle og forny boligselskabes familieboliger, 58 ungdomsboliger og 980 ældreboliger, så de bliver ved med a være arakive. Selvom beboerne generel er glade og ilfredse med deres boliger, er de vigig, a der løbende foreages forbedringer og moderniseringer. Beboerne i de enkele afdelinger besluer selv, hvilke iniiaiver der er akuelle for lige neop deres afdeling om de så er nye badeværelser, udvidelse af køkkener, sammenlægning af lejligheder, a gøre de grønne områder mere arakive eller ande, som sår på ønskelisen. Konkre skal der udarbejdes en analyse af hver afdeling, hvor den fysiske ilsand beskrives og de vurderes, hvor arakiv kvarere er. Analysen har karaker af e inspiraionskaalog, der giver en række forslag il spændende renoveringsprojeker, som vil kunne føre boligerne op il idssvarende og moderne sandarder. Herefer er de op il afdelingens besyrelse a udarbejde e forslag il en handleplan, som skal give e realisisk overblik over den nødvendige vedligeholdelse af afdelingen og beboernes konkree ønsker il nye projeker. Afdelingsbesyrelsens forslag il handleplan skal vedages af beboerne i boligafdelingen. Projeke er bygge op omkring akiv involvering af beboerne, og en af de sore udfordringer er a få overbevis fleralle om fordelene ved a renovere boligerne. Eksemple Elleparken Afdelingen Elleparken er opfør i som en karrébebyggelse i re eager beliggende i Valby. Der er og 3-rums boliger og 13 buikker. Hovedparen af boligerne har 2 værelser. Generel er boligernes køkken- og især badefacilieer mege små og uidssvarende. Lejlighedssammensæningen gør, a bebyggelsen primær henvender sig il 1 og 2 personer, medens afdelingen ikke er arakiv for børnefamilier. Adgangsforholdene og boligernes indrening gør, a Elleparken heller ikke er arakiv for gangbesværede og rullesolsbrugere. Konklusionen på fremidssikringsanalysen af Elleparken er, a hvis afdelingen forsæer som i dag med en høj sandard på vedligeholdelse og renholdelse, men uden a ænke i mere gennemgribende forbedringer, vil den almindelige samfundsudvikling over- 9

10 hale bebyggelsen. Da bebyggelsen ikke kan ilbyde unge en idssvarende bolig, når de sifer familie, flyer de ypisk igen. De må derfor forvenes, a afdelingen på længere sig vil blive usabil med mange ind- og fraflyninger med mere slid og mindre omsorg for bebyggelsen il følge. Analysen foreslår a sase på en lejlighedssammensæning, som henvender sig il alle brugergrupper, både unge, enlige, par, familier med børn og ældre. Der bør derfor være boliger, som er sore og idssvarende nok il a dække disse gruppers behov. Dee kan ske gennem opdaeringer af køkken- og badefacilieer sam gennem lejlighedssammenlægninger, så der opnås e variere udbud af lejlighedssørrelser. Desuden foreslås de a inddrage agrumme i de underliggende boliger, så der eableres 2-eagers boliger med inern rappe. Arbejde med fremidssikringsanalysen har affød gode debaer i afdelingsbesyrelsen og bland beboerne i Elleparken om, hvad der skal ske i deres afdeling fremover. Man hold e debamøde for a sikre delagelse af så mange beboere som mulig, og for a give de øvrige beboere mulighed for a bidrage med nye idéer il moderniseringsprojeker. I de hele age har engagemene og ineressen for projeke være sor. En handleplan blev ensemmig vedage af beboerne i foråre De er således beslue a sæe forundersøgelser i gang af en lang række projeker, som srækker sig fra 2006 il De førskommende projeker omfaer bl.a. en helhedsplan for de grønne områder, lejlighedsudvidelse af de øverse boliger i forbindelse med ag renovering, lejlighedssammenlægninger og renovering af oileer og bad. Under hensynagen il økonomien vedages de 10 enkele projeker eferfølgende af beboerne, og de er også beboerne, der ager silling il, hvornår de enkele projek sæes i gang. Handleplanen kommer fremover il a være de værkøj, som skal undersøe den forsae udvikling af Elleparken. Handleplanen skal hver år revideres i forbindelse med budgeplanlægningen, og desuden skaber handleplanen gennemsigighed, så den enkele beboer alid har fuld overblik over, hvad der skal ske hvornår. KAB - Bygge- og Boligadminisraion samarbejder med SAB Projek Fremidssikring er sa i værk i samarbejde med forreningsførerselskabe KAB Bygge- og Boligadminisraion, som sår for den overordnede organisering. Konsulener fra KAB har hovedansvare for a udarbejde selve analysen, rådgive besyrelserne og sikre fremdrif i projeke. Der i okober 2006 i al vedage handleplaner for 3 af SAB s afdelinger, og flere er lige på rapperne. Erfaringerne viser, a ineressen for afdelingernes udvikling er sor, og SAB har beslue, a alle 47 afdelinger inden udgangen af 2007 skal have vedage en handleplan. : De er en nødvendig opgave SAB har sille sig selv En sor del af SAB's afdelinger er opfør i perioden fra 1940 il 1960, og rigig mange har en høj arkiekonisk værdi. Dengang var kravene il en boligs sørrelse, indrening og insal laionsforhold ganske anderledes end i dag. Se med -karelles øjne er de en hel nødvendig opgave SAB har sa sig for a løse: a udvikle spændende boligområder i København og sikre en idssvarende boligmasse il fremidige generaioner. En sor del af den københavnske boligmasse besår af små, umoderne lejligheder, og iniiaive afspejler e ønske om, a København på længere sig ikke kun skal bebos af suderende på vej videre i live. Hvis vi ønsker en by med e variere folkeliv, hvor en variere befolkningsgruppe vil basere deres fremid på a bo, er dee vejen frem. Alernaiv risikerer vi på længere sig a få en hovedsad, som besår af forreningsliv og adminisraion, uden liv i gaderne efer kl Efer s vurdering bør de øvrige boligselskaber i hele lande i almindelighed og i de sørre byer i særdeleshed krafig overveje a følge SABs eksempel. De er vigig a fasholde og udvikle arakive boliger i den almene sekor for a sikre en variere beboersammensæning og dermed imødegå endenserne il gheoisering i dele af sekoren. Ren byggepoliisk kan planen sikre arbejde for

11 B A T k a r e l l e s medlemmer i mange år fremover. Renoveringsarbejde er radiionel mege arbejdskrafinensiv, og samidig besår en sor del af indendørs arbejde. Når de kommer il a implemenere de konkree iniiaiver i handleplanerne vil de derfor være oplag a ilreelægge arbejde på idspunker, hvor ravlheden ikke er på si højese, som f.eks. i vinermånederne. På den måde kan projeke også være gavnlig for sæsonledigheden. Du kan læse mere om SAB s fremidssikringsprojek på Igen ny bundrekord i byggefagenes ledighed Af Bo Sandberg Med blo ledige svarende il en ledighedsprocen på 2,1 - i uge 41 har byggebranchen igen sa ny rekord i lav ledighed. De er glædelig, a køen af ledige i bygge- og anlægsbranchen bliver sadig mindre. De beyder, a nye grupper får fodfæse på arbejdsmarkede De er e bred fundere byggeopsving, der fører il den lave ledighed dog med forbedringsarbejder på privae boliger som den hel sore moor. De senese re års ledighedsudvikling fremgår af figuren il højre. Sor fald i anal forsikrede: på é år Ved siden af de beydelige ledighedsfald, er de også bemærkelsesværdig, a analle af forsikrede indenfor byggeries a-kasser er falde drasisk i den senese årsperiode: Fra i uge il i uge (svarende il e fald på 3,2 %). Forklaringen er odel. De sore årgange nærmer sig pensionsalderen, og de bliver ikke i fuld omfang ersae af de noge mindre årgange, som ræder ind på arbejdsmarkede i disse år. Samidig er der i opgangsider også en endens il, a forsikrede lønmodagere i sede prøver lykken som selvsændige indenfor byggebranchen. Fakaboks om s ledighedsal: s egne al for byggeledigheden er mere dækkende end Danmarks Saisiks. De skal ikke forsås som en kriik af Danmarks Saisik, men skyldes ene og alene, a s al omfaer en sørre del af branchen. Danmarks Saisiks månedlige ledighedssaisik er opgjor efer a-kasser. Når der her ales om byggefagene er de derfor kun de rene, faglige byggea-kasser, som er omfae (TIB, Blik & Rør, El- og Malerforbunde - med ilsammen ca forsikrede). I s al, der opgøres hver 14. dag, er 3F Byggegruppen og 3F Murere via en saisisk særkørsel inkludere. Dvs. her er murere, jord & beonarbejdere, silladsarbejdere og ufaglære medregne. Populaionen er dermed ca forsikrede bygningsarbejdere. 11

12 B A T k a r e l l e Byggeomsæningen er foreløbig sege med 15,4 % i 2006 Af Bo Sandberg I de re førse kvaraler 2006 omsae den samlede bygge- og anlægsbranche for 139,4 mia. kr. De er en signing på 18,6 mia. kr. i forhold il samme periode i Procenvis svarer de il en mege voldsom signing på 15,4 % De er Danmarks Saisik, som på månedsbasis offenliggør al for firmaernes køb og salg. For samlige landes virksomheder se under é, har den foreløbige omsæningsfremgang i 2006 være på noge mere beskedne men sadig floe - 9,4 %. Figuren nedenfor viser, hvor voldsom byggeries omsæningsfremgang har være i 2005 og Omsæningssaisikken ligger fin i råd med branchens samlede konjunkurindikaor + ilsvarende al for byggeakivie, beskæfigelse, ledighed og præserede arbejdsimer. Efer re fjerdedele af åre er gåe, er saus, a byggerie med glæde kan konsaere, a flaskehalsene i hver fald ikke har kunne bremse fremgangen i branchens omsæning. Magisk grænse på 200 mia. kr. indenfor rækkevidde Der kan spores en vis yderligere opadgående endens i byggeries omsæning i 3. kvaral, hvilke kan skyldes, a byggebranchen i øjeblikke nærmes æppebombes med arbejdskraf fra mange sider (bl.a. nyuddannede, udenlandsk arbejdskraf, marginaliserede grupper på arbejdsmarkede, ilvandring fra andre brancher). Hvis renden for 4.kvaral 2005 genages her i 2006, kommer man op på en samle årsomsæning for virksomhederne i bygge- og anlægsbranchen på mia. kr. i år. Figur: Byggebranchens omsæning sammenligne med inflaionen (årlig signing, %) Udgive af -karelle, Kampmannsgade 4, 1790 København V. Telefon Fax adresse: Hjemmeside: hp://www.bakarelle.dk Redakion: Gunde Odgaard (ansv. red.) Produkion FAGBLADET 3F Tryk: Jønsson & NKN A/S Redakionen slue 22/

Øresund en region på vej

Øresund en region på vej OKTOBER 2008 BAG OM NYHEDERNE Øresund en region på vej af chefkonsulen Ole Schmid Sore forvenninger il Øresundsregionen Der var ingen ende på, hvor god de hele ville blive når broen blev åbne, og Øresundsregionen

Læs mere

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort!

BAT Nr. 6 oktober 2006. Skatteminister Kristian Jensen vil erstatte 2.700 medarbejdere med postkort! B A T k a r e l l e BAT Nr. 6 okober 2006 I BAT har vi med ineresse bemærke de 13 nye iniiaiver, som Beskæfigelsesminiseren har iværksa med de formål a gøre de leere for danske virksomheder a få udenlandsk

Læs mere

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv.

BAT Nr. 3 maj 2006. Den 4. april fremsatte EU kommissionen et revideret forslag til et Servicedirektiv. B A T k a r e l l e Nr. 3 maj 2006 Den 4. april fremsae EU kommissionen e revidere forslag il e Servicedirekiv. Side 3 De økonomiske miniserier er i skarp konkurrence om, hvem der kan fremmane sørs flaskehalspanik

Læs mere

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning

For lidt efterspørgsel efter viden, innovation og forskning B A T k a r e l l e BAT Nr. 3 maj 2008 Bygningsarbejdernes idéer og opfindelser bliver ikke udnye ilsrækkelig i byggerie. De viser en rappor, som Teknologisk Insiu neop har lag sidse hånd på. Side 3 De

Læs mere

Billige boliger er vejen frem

Billige boliger er vejen frem B A T BAT Side 4 Eksrem signing i byggebeskæfigelsen på 30.700 personer i løbe af blo e enkel kvaral. Side 6 Siden nyår er EU s nye forskningsbudge bleve åben for ansøgninger. Byggeforskning kan også ilgodeses

Læs mere

Lad totalinddækning mindske nedslidningen

Lad totalinddækning mindske nedslidningen B A T k a r e l l e Nr. 5 sepember 2006 3 mia. il ny forebyggelsesfond og eksra midler il Arbejdsilsyne, var de glade budskab, da forlige om fremidens velfærd var i hus lige før sommerferien. Side 2 Arbejdsilsyne

Læs mere

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats

Med RUT kan myndighederne effektivisere deres kontrolindsats B A T k a r e l l e BAT Nr. 2 april 2008 I indeværende folkeingssamling skal Folkeinge beslue en ændring af Øsafalen med de formål a sramme op omkring regisreringen og konrollen af udsaionerende virksomheder.

Læs mere

Fremadrettede overenskomster i byggeriet

Fremadrettede overenskomster i byggeriet B A T k a r e l l e Nr. 2 april 2007 Mange unge i dag ved ikke, hvad fagforeningen sår for, og de er fagforeningens forpligigelse a videregive arven il de kommende generaioner. Side 4 Ny forskning fra

Læs mere

Vækst på kort og langt sigt

Vækst på kort og langt sigt 12 SAMFUNDSØKONOMEN NR. 1 MARTS 2014 VÆKST PÅ KORT OG LANG SIGT Væks på kor og lang sig Efer re års silsand i dansk økonomi er de naurlig, a ineressen for a skabe økonomisk væks er beydelig. Ariklen gennemgår

Læs mere

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne

Afrapportering om danske undertekster på nabolandskanalerne 1 Noa Afrapporering om danske underekser på nabolandskanalerne Sepember 2011 2 Dee noa indeholder: 1. Indledning 2. Baggrund 3. Rammer 4. Berening 2010 5. Økonomi Bilag 1. Saisik over anal eksede programmer

Læs mere

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet

Betydelig reallønsfremgang i byggeriet B A T k a r e l l e BAT N r. 4 j u n i 2 0 0 7 Ifølge generaladvoka ved EF-Domsolen må fagforeninger gennemføre faglige kampskrid med de formål a få en udenlandsk virksomhed, der udfører en opgave i e

Læs mere

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie!

FARVEAVL myter og facts Eller: Sådan får man en blomstret collie! FARVEAVL myer og facs Eller: Sådan får man en blomsre collie! Da en opdræer for nylig parrede en blue merle æve med en zobel han, blev der en del snak bland colliefolk. De gør man bare ikke man ved aldrig

Læs mere

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik

Dansk Byggeri rejser useriøs kritik B A T k a r e l l e BAT Nr. 5 sepember 2007 Den 29. juni besluede forligsparierne a revidere Øsafalen. Revisionen kom i sand efer god en måneds forhandlinger mellem Beskæfigelsesminiserie, Dansk Arbejdsgiverforening

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2015

tegnsprog Kursuskatalog 2015 egnsprog Kursuskaalog 2015 Hvordan finder du di niveau? Hvor holdes kurserne? Hvordan ilmelder du dig? 5 Hvad koser e kursus? 6 Tegnsprog for begyndere 8 Tegnsprog på mellemniveau 10 Tegnsprog for øvede

Læs mere

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD

BAT Nr. 1 februar 2007. Industriens år INDHOLD B A T k a r e l l e BAT Nr. 1 februar 2007 Bedre arbejdsmiljø, overholdelse af idsfriser, færre mangler - resulaerne fra re års arbejde med BygSoL-projeke er il a age og føle på. Side 2 Trods høje økonomiske

Læs mere

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og

EPIDEMIERS DYNAMIK. Kasper Larsen, Bjarke Vilster Hansen. Henriette Elgaard Nissen, Louise Legaard og EPDEMER DYAMK AF Kasper Larsen, Bjarke Vilser Hansen Henriee Elgaard issen, Louise Legaard og Charloe Plesher-Frankild 1. Miniprojek idefagssupplering, RUC Deember 2007 DLEDG Maemaisk modellering kan anvendes

Læs mere

Pensionsformodel - DMP

Pensionsformodel - DMP Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marin Junge og Tony Krisensen 19. sepember 2003 Pensionsformodel - DMP Resumé: Vi konsruerer ind- og udbealings profiler for pensionsformuerne. I dee ilfælde kigger

Læs mere

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til!

Ledigheden stiger eksplosivt - regeringen ser passivt til! B A T k a r e l l e BAT N r. 6 december 2008 Forligsparierne bag Øsafalen er nu bleve enige om, a Øsafalen udfases fra den 1. maj 2009. Side 2 Europa-Parlamenes kamp for a sikre ligeløn for lige arbejde

Læs mere

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed

BAT Nr. 4 juli 2008. Den danske model har igen vist sin robusthed BAT Nr. 4 juli 2008 Miniseren må il lommerne og genåbne voksenlærlingeordningen. De er direke dum a lukke en ordning, som er en ordnende succes for alle parer Side 2 Byggefagene i BAT er mege ilfredse

Læs mere

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008

Dagpengeskandalen. B A T k a r t e l l e t. r. 5 november 2008 B A T k a r e l l e BAT N r. 5 november 2008 Regeringen skal udarbejde konkree energi- og CO2 mål for byggerie og for bygninger, ellers ender den danske indsas med a blive en relaiv landingsbane silsand.

Læs mere

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i

f r a i d é t i l p r o j e k t i n n o v a t i o n i n n o v a i o n i o n i n n o v a t n o v a t i n n o v a t i f r a i d é i l p r o j e k e n m e o d e i l n y æ n k n i n g o g p r o b l e m l ø s n i n g n o v a i s p r o c e s s e n i n d e h o l d e r... n n o v a p r e j e k Toolki & Mindhouse er o konsulenvirksomheder,

Læs mere

Efterspørgslen efter læger 2012-2035

Efterspørgslen efter læger 2012-2035 2013 5746 PS/HM Eferspørgslen efer læger 2012-2035 50000 45000 40000 35000 30000 25000 20000 15000 10000 5000 Anal eferspurge læger i sundhedsudgifalernaive Anal eferspurge læger i finanskrisealernaive

Læs mere

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente

Bankernes renter forklares af andet end Nationalbankens udlånsrente N O T A T Bankernes rener forklares af ande end Naionalbankens udlånsrene 20. maj 2009 Kor resumé I forbindelse med de senese renesænkninger fra Naionalbanken er bankerne bleve beskyld for ikke a sænke

Læs mere

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST

MAKRO 2 ENDOGEN VÆKST ENDOGEN VÆKST MAKRO 2 2. årsprøve Forelæsning 7 Kapiel 8 Hans Jørgen Whia-Jacobsen econ.ku.dk/okojacob/makro-2-f09/makro I modeller med endogen væks er den langsigede væksrae i oupu pr. mand endogen besem.

Læs mere

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011

Badevandet 2010 Teknik & Miljø - -Maj 2011 Badevande 2010 Teknik & Miljø - Maj 2011 Udgiver: Bornholms Regionskommune, Teknik & Miljø, Naur Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge Udgivelsesår: 2011 Tiel: Badevande, 2010 Teks og layou: Forside: Journalnummer:

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4%

FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocent: 76,4% Horsensvej Anal besvarelser: 375 FORÆLDRETILFREDSHED 2015 Svarprocen: 76,4% Forældreilfredshed 2015 OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN RAPPORTENS OPBYGNING Aarhus Kommune har i perioden okober november 2015

Læs mere

Produktionspotentialet i dansk økonomi

Produktionspotentialet i dansk økonomi 51 Produkionspoeniale i dansk økonomi Af Asger Lau Andersen og Moren Hedegaard Rasmussen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Den økonomiske udvikling er i Danmark såvel som i alle andre

Læs mere

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter...

1. Aftalen... 2. 1.A. Elektronisk kommunikation meddelelser mellem parterne... 2 1.B. Fortrydelsesret for forbrugere... 2 2. Aftalens parter... Gener el l ebe i ngel s erf orl ever i ngogdr i f af L ok al Tel ef onens j enes er Ver s i on1. 0-Febr uar2013 L ok al Tel ef onena/ S-Pos bok s201-8310tr anbj er gj-k on ak @l ok al el ef onen. dk www.

Læs mere

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole

Andreasskolen i Holbæk - en kristen friskole 410 De andre frie grundskoler: Andreasskolen i Holbæk - en krisen friskole Proesskoler De krisne friskoler er ikke blo friskoler, der bygger på e krisen grundlag. De gør kaolske skoler og mange grundvigske

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark SAM B Samarbejde om borger/paienforløb Samarbejdsafale mellem kommuner og region om borger/paienforløb i Region Syddanmark Forord il medarbejderen 2 3 Denne pjece indeholder en kor version af den regionale

Læs mere

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk

Bilag 1E: Totalvægte og akseltryk Vejdirekorae Side 1 Forsøg med modulvognog Slurappor Bilag 1E: Toalvæge og ryk Bilag 1E: Toalvæge og ryk Dee bilag er opdel i følgende dele: 1. En inrodukion il bilage 2. Resulaer fra de forskellige målesaioner,

Læs mere

8.14 Teknisk grundlag for PFA Plus: Bilag 9-15 Indholdsforegnelse 9 Bilag: Indbealingssikring... 3 1 Bilag: Udbealingssikring... 4 1.1 Gradvis ilknyning af udbealingssikring... 4 11 Bilag: Omkosninger...

Læs mere

Eksponentielle sammenhänge

Eksponentielle sammenhänge Eksponenielle sammenhänge y 800,95 1 0 1 y 80 76 7, 5 5% % 1 009 Karsen Juul Dee häfe er en forsäelse af häfe "LineÄre sammenhänge, 008" Indhold 14 Hvad er en eksponeniel sammenhäng? 53 15 Signing og fald

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale til de digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. stx141-matn/a-05052014 Maemaik A Sudenereksamen Forberedelsesmaeriale il de digiale eksamensopgaver med adgang il inernee sx141-matn/a-0505014 Mandag den 5. maj 014 Forberedelsesmaeriale il sx A ne MATEMATIK Der skal afsæes

Læs mere

Estimation af markup i det danske erhvervsliv

Estimation af markup i det danske erhvervsliv d. 16.11.2005 JH Esimaion af markup i de danske erhvervsliv Baggrundsnoa vedrørende Dansk Økonomi, eferår 2005, kapiel II Noae præsenerer esimaioner af markup i forskellige danske erhverv. I esimaionerne

Læs mere

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN

Fra idé til projekt NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN Fra idé il projek NYMØLLE TEGLVÆRKS HAVN f r a i d é i l p r o j e k I n d l e d n i n g Da Chresen Jensen i 1852 grundlagde Nymølle eglværk, var områdes syrkeposiioner mege anderledes end i dag. Dog er

Læs mere

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd?

Hvorfor en pjece til lønmodtagere gift med landmænd? Hvorfor en pjece il lønmodagere gif med landmænd? Fordi 60 pc. af alle landbokvinder er lønmodagere og mange yngre landbokvinder ikke er opvokse på e landbrug, og mange heller ikke på lande. Fordi de kan

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Nulkuponobligationer Dagens forelæsning Ingen-Arbirage princippe Claus Munk kap. 4 Nulkuponobligaioner Simpel og generel boosrapping Nulkuponrenesrukuren Forwardrener 2 Obligaionsprisfassæelse Arbirage Værdien af en obligaion

Læs mere

Danmarks Nationalbank

Danmarks Nationalbank Danmarks Naionalbank Kvar al so ver sig 3. kvaral Del 2 202 D A N M A R K S N A T I O N A L B A N K 2 0 2 3 KVARTALSOVERSIGT, 3. KVARTAL 202, Del 2 De lille billede på forsiden viser Arne Jacobsens ur,

Læs mere

Ny ligning for usercost

Ny ligning for usercost Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh 8. okober 2008 Ny ligning for usercos Resumé: Usercos er bleve ændre frem og ilbage i srukur og vil i den nye modelversion have noge der minder om

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

Bilag 1 Kravspecifikation

Bilag 1 Kravspecifikation Bilag 1 specifikaion Indholdsforegnelse 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål 1.3 Overordnede rammer for syseme 2 3 1.4 Definiioner og forkorelser 4 1.5 Besvarelse af krav 4 2. 2.1 Funkionelle krav

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 4. Arbitrage. Obligationsprisfastsættelse. Ingen-Arbitrage princippet. Illustration af arbitrage Dages forelæsig Ige-Arbirage pricippe Claus Muk kap. 4 Nulkupoobligaioer Simpel og geerel boosrappig Forwardreer Obligaiosprisfassæelse Arbirage Værdie af e obligaio Nuidsværdie af obligaioes fremidige

Læs mere

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni

Øger Transparens Konkurrencen? - Teoretisk modellering og anvendelse på markedet for mobiltelefoni DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Øger Transarens Konkurrencen? - Teoreisk modellering og anvendelse å markede for mobilelefoni Bjørn Kyed Olsen Nr. 97/004 Projek- & Karrierevejledningen

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003

RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Efterårssemestret 2003 RETTEVEJLEDNING TIL Tag-Med-Hjem-Eksamen Makroøkonomi, 2. Årsprøve Eferårssemesre 2003 Generelle bemærkninger Opgaven er den redje i en ny ordning, hvorefer eksamen efer førse semeser af makro på 2.år

Læs mere

Grønne regnskaber 2012

Grønne regnskaber 2012 Grønne regnskaber 2012 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-8512 Dok. nr.:

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til myndighedspersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til myndighedspersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail:

Læs mere

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE?

KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? KAPACITET AF RUF SYSTEMET KAN DET LADE SIG GØRE? Af Torben A. Knudsen, Sud. Poly. & Claus Rehfeld, Forskningsadjunk Cener for Trafik og Transporforskning (CTT) Danmarks Tekniske Uniersie Bygning 115, 800

Læs mere

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen

Dokumentation for regelgrundskyldspromillen Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Marcus Mølbak Inghol 17. okober 2012 Dokumenaion for regelgrundskyldspromillen Resumé: I dee modelgruppepapir dokumeneres konsrukionen af en idsrække for regelgrundskyldspromillen

Læs mere

Grønne regnskaber 2013

Grønne regnskaber 2013 Grønne regnskaber 2013 Grøn og dynamisk med respek for dig! 1 Udgiver: Miljø- og Energiforvalningen Aalborg Forsyning, Renovaion Over Bækken 2 9000 Aalborg Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50948 Dok.

Læs mere

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken

Sammenhæng mellem prisindeks for månedstal, kvartalstal og årstal i ejendomssalgsstatistikken 6. sepember 2013 JHO Priser og Forbrug Sammenhæng mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og årsal i ejendomssalgssaisikken Dee noa gennemgår sammenhængen mellem prisindeks for månedsal, kvaralsal og

Læs mere

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem

Funktionel form for effektivitetsindeks i det nye forbrugssystem Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Grane Høegh. augus 007 Funkionel form for effekiviesindeks i de nye forbrugssysem Resumé: Der findes o måder a opskrive effekiviesudvidede CES-funkioner med o

Læs mere

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13

Makroøkonomiprojekt Kartoffelkuren - Hensigter og konsekvenser Efterår 2004 HA 3. semester Gruppe 13 Side 1 af 34 Tielblad Dao: 16. december 2004 Forelæser: Ben Dalum og Björn Johnson Vejleder: Ger Villumsen Berglind Thorseinsdoir Charloa Rosenquis Daniel Skogemann Lise Pedersen Maria Rasmussen Susanne

Læs mere

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008

Tjekkiet Štěpán Vimr, lærerstuderende Rapport om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie, Frankrig 15.12.-19.12.2008 Tjekkie Šěpán Vimr lærersuderende Rappor om undervisningsbesøg Sucy-en-Brie Frankrig 15.12.-19.12.2008 Konak med besøgslæreren De indledende konaker (e-mail) blev foreage med de samme undervisere hvilke

Læs mere

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen

Fysikrapport: Vejr og klima. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ann-Sofie N. Schou og Camilla Jensen Fysikrappor: Vejr og klima Maila Walmod, 13 HTX, Rosklide I gruppe med Ann-Sofie N Schou og Camilla Jensen Afleveringsdao: 30 november 2007 1 I dagens deba høres orde global opvarmning ofe Men hvad vil

Læs mere

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst

Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig arbejdsindkomst d. 02.11.2011 Esben Anon Schulz Baggrundsnoa: Esimaion af elasicie af skaepligig arbejdsindkoms Dee baggrundsnoa beskriver kor meode og resulaer vedrørende esimaionen af elasicieen af skaepligig arbejdsindkoms.

Læs mere

Data og metode til bytteforholdsberegninger

Data og metode til bytteforholdsberegninger d. 3. maj 203 Daa og meode il byeforholdsberegninger Dee noa redegør for daagrundlage og beregningsmeoden bag byeforholdsberegningerne i Dansk Økonomi, forår 203.. Daagrundlag Daagrundlage for analysen

Læs mere

5 Lønindeks for den private sektor

5 Lønindeks for den private sektor 57 5 Lønindeks for den privae sekor 5.1 Grundlæggende informaion om indekse 5.2 Navn Lønindeks for den privae sekor. Der offenliggøres e ilsvarende lønindeks for den offenlige sekor, der i princippe beregnes

Læs mere

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015 ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2015 Udbud 1 Februar 2015 Besemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) 1 Særlige Beingelser (SB) 2 Særlig Arbejdsbeskrivelse for Syring og Samarbejde (SAB-SOS) 3 Særlig Arbejdsbeskrivelse

Læs mere

Udlånsvækst drives af efterspørgslen

Udlånsvækst drives af efterspørgslen N O T A T Udlånsvæks drives af eferspørgslen 12. januar 211 Kor resumé Der har den senese id være megen fokus på bankers og realkrediinsiuers udlån il virksomheder og husholdninger. Især er bankerne fra

Læs mere

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ

Hvad spiser de? Hvordan forarbejdes skindet? S æ r l i g e. h u s d y r o p d r æ 53 S æ r l i g e h u s d y r o p d r æ Hvad spiser de? Mange pelsdyr er kødædere, men de er ikke mulig a give dem levende bye a spise. Derfor har forskerne udvikle en særlig slags foder, der er ilpasse

Læs mere

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark

Invitation til udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Trinity - for almen praksis i Region Syddanmark Inviaion il udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 23. maj 2008 på Triniy - for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 23.5.2008 Praksisdag Syd 23. maj 2008 Målgruppen for Praksisdag Syd

Læs mere

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6

Målsætninger... 1 Kommunikationsplan... 5 Revideret tidsplan:... 6 Noa Sagsnr.: 2015/0013799 Dao: 30. augus 2016 Tiel: Bilag il udvalgssag sepember 2016 Sagsbehandler: Chrisina Faber Skolekonsulen De lærende eam professionalisering af samarbejde Projek søe af A.P. Møller

Læs mere

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest

PROSPEKT FOR. Hedgeforeningen Jyske Invest Prospek PROSPEKT FOR Hedgeforeningen Jyske Inves Ansvar for prospek Hedgeforeningen Jyske Inves er ansvarlig for prospekes indhold. Vi erklærer herved, a oplysningerne i prospeke os bekend er rigige og

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminaionssed (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

Undervisningsmaterialie

Undervisningsmaterialie The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan Alexis ielsen, Syddansk Universie Odense, Denmark Undervisningsmaerialie Ark il suderende og opgaver The ScienceMah-projec: Idea: Claus Michelsen & Jan

Læs mere

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller

Finanspolitik i makroøkonomiske modeller 33 Finanspoliik i makroøkonomiske modeller Jesper Pedersen, Økonomisk Afdeling 1 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Finanspoliik og pengepoliik er radiionel se de o vigigse økonomiske insrumener il sabilisering

Læs mere

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer

Finansministeriets beregning af gab og strukturelle niveauer Noa. november (revidere. maj ) Finansminiseries beregning af gab og srukurelle niveauer Vurdering af oupugabe (forskellen mellem fakisk og poeniel produkion) og de srukurelle niveauer for ledighed og arbejdssyrke

Læs mere

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation.

Lindab Comdif. Fleksibilitet ved fortrængning. fortrængningsarmaturer. Comdif er en serie af luftfordelingsarmaturer til fortrængningsventilation. comfor forrængningsarmaurer Lindab Comdif 0 Lindab Comdif Ved forrængningsvenilaion ilføres lufen direke i opholds-zonen ved gulvniveau - med lav hasighed og underemperaur. Lufen udbreder sig over hele

Læs mere

Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet

Nye veje til at motivere og aktivere de unge på arbejdsmarkedet Nye veje il a moivere og akivere de unge på arbejdsmarkede Disposiion -Særlig ilreelag forløb for unge nyledige for Jobcener Næsved - Hvad skal der være fokus på se med vores øjne? - Nogle forslag.. Særlig

Læs mere

Ejendomsinvestering og finansiering

Ejendomsinvestering og finansiering Ejendomsinvesering og finansiering Dag 5 1 Ejendomsinvesering og finansiering Undervisningsplan Inrodukion Inveseringsejendomsmarkede Teori- og meodegrundlag Inrodukion il måling af ejendomsafkas Renesregning

Læs mere

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014

ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014 ASFALTARBEJDER AALBORG KOMMUNE 2014 Udbud 1 Februar 2014 Besemmelser om Udbud og Tilbud (BUT) 1 Særlige Beingelser (SB) 2 Særlig Arbejdsbeskrivelse for Syring og Samarbejde (SABSOS) 3 Særlig Arbejdsbeskrivelse

Læs mere

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen

SKRÆPPEBLADET. september 2005. Nr.07. Tovtrækning ved sommerfesten i Hasselhøj/Hasselengen SKRÆPPEBLADET sepember 2005 Tovrækning ved sommerfesen i Hasselhøj/Hasselengen Nr.07 ISSN 0906-267X Gudrunsvej 2, kld., 8220 Brabrand Tlf. 86 25 26 99. E-pos: skraeppen@mail1. sofane.dk Hjemmeside: www.skraeppeblade.dk

Læs mere

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri

CS Klimateknik ApS Tlf.: +45 38 88 70 70 DATA OG FAKTA. Luftbehandlingsenhed MultiMAXX New Generation. ... God luft til erhverv og industri CS Klimaeknik ApS Tlf.: +45 38 88 7 7 DATA OG FAKTA Lufbehandlingsenhed MuliMAXX New Generaion... God luf il erhverv og indusri Enhedsbeskrivelse MuliMAXX Om dee kaalog Til vore kunder Med dee kaalog ønsker

Læs mere

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR

Tilføjelse i administrationsgrundlaget for LAR oa. augus Sagsnr. Dok. nr. Udarbejde af: va-lil Tilføjelse i adminisraionsgrundlage for LR Erhvervsfirmaer i Svendborg kommune sam Svendborg kommune har forespurg, om de vil kunne lade sig gøre for erhverv

Læs mere

Softstartere, motorstyringer og elektroniske kontaktorer CI-tronic

Softstartere, motorstyringer og elektroniske kontaktorer CI-tronic Sofsarere, moorsyringer og elekroniske konakorer CI-ronic INDUSTRIAL CONTROLS Elekroniske konakorer CI-ronic konakorer er skræddersyede il kræende indusrielle applikaioner. Takke ære indbygge LTE-eknik

Læs mere

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement

Prisdannelsen i det danske boligmarked diagnosticering af bobleelement Hovedopgave i finansiering, Insiu for Regnskab, Finansiering og Logisik Forfaer: Troels Lorenzen Vejleder: Tom Engsed Prisdannelsen i de danske boligmarked diagnosicering af bobleelemen Esimering af dynamisk

Læs mere

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark

Udviklings- og efteruddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Trinity for almen praksis i Region Syddanmark Program il Udviklings- og eferuddannelsesdag fredag den 2. maj 2014 på Triniy for almen praksis i Region Syddanmark Praksisdag Syd 2.5.2014 KEU syd Praksisdag Syd 2. maj 2014 Målgruppen for Praksisdag

Læs mere

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen

Danmarks fremtidige befolkning Befolkningsfremskrivning 2006. Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peter Stephensen Danmarks fremidige befolkning Befolkningsfremskrivning 26 Marianne Frank Hansen, Lars Haagen Pedersen og Peer Sephensen Juni 26 Indholdsforegnelse Forord...4 1. Indledning...6 2. Befolkningsfremskrivningsmodellen...8

Læs mere

Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 9

Vandløbsregulativ for kommunevandløb nr. 9 Vandløbsregulaiv for kommunevandløb nr. 9 l Ravnsborg kommune Sorsrøms am side 2 af 10 ndholdsforegnelse: 1. Grundlage for regulaive. 2. Beegnelse af vandløbe. 3. Vandløbes skikkelse og dimensioner. 4.

Læs mere

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik

Udkast pr. 27/11-2003 til: Equity Premium Puzzle - den danske brik Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir Jakob Nielsen 27. november 2003 Claus Færch-Jensen Udkas pr. 27/11-2003 il: Equiy Premium Puzzle - den danske brik Resumé: Papire beskriver udviklingen på de danske

Læs mere

A. Valg af udførelsesmetode og materiel

A. Valg af udførelsesmetode og materiel A. Val af udførelseseode o aeriel I dee kapiel beskrives, vorledes ovedakivieerne udføres, sa vilke aeriel der benyes. I dee kapiel benyes der ænder. A.1 Val af raveaskiner I forbindelse ed val af askine

Læs mere

Talgildur samleiki. Undirskjal 2 Use Cases APRIL 2016

Talgildur samleiki. Undirskjal 2 Use Cases APRIL 2016 Undirskjal 2 Use Cases - APRIL Use Cases - Talgildur Samleiki ID Elemen ype Som en Hvem er jeg? Vil jeg Hvad vil jeg opnå? Så Hvorfor vil jeg opnå de? Vægning Dao Opree Ini. Noer 1 0 - Generel Slubruger

Læs mere

SAMMEN MOD FATTIGDOM. Mellemfolkeligt Samvirkes strategi , revideret udgave UDKAST

SAMMEN MOD FATTIGDOM. Mellemfolkeligt Samvirkes strategi , revideret udgave UDKAST SAMMEN MOD FATTIGDOM Mellemfolkelig Samvirkes sraegi 2012-2017, revidere udgave UDKAST Indledning 1 Dee er en revidere udgave af den oprindelige sraegi, som blev vedage i 2012. Den reviderede version er

Læs mere

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET HANDELSHØJSKOLEN I ÅRHUS INSTITUT FOR FINANSIERING CAND.MERC. FINANSIERING KANDIDATAFHANDLING VEJLEDER: MICHAEL CHRISTENSEN UDARBEJDET AF: JULIE LINDBJERG NIELSEN PENGEPOLITIKKENS INDFLYDELSE PÅ AKTIEMARKEDET

Læs mere

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt

Landboforhold i 1700-tallet Dueholm - Ørum - Vestervig Amt Landboforhold i 1700-alle Dueholm - Ørum - Veservig Am ORLA POULSEN, THISTED Den førse forordning om dyrkningsfællesskabes ophævelse kom så idlig som den 29. decemb er 1758, og var bland de førse af de

Læs mere

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II

Hvordan ville en rendyrket dual indkomstskattemodel. Arbejdspapir II Hvordan ville en rendyrke dual indkomsskaemodel virke i Danmark? Simulering af en ensare ska på al kapialindkoms Arbejdspapir II Ændre opsparingsadfærd Skaeminiserie 2007 2007.II Arbejdspapir II - Ændre

Læs mere

tegnsprog Kursuskatalog 2016

tegnsprog Kursuskatalog 2016 egnsprg Kursuskaalg 201 4 Hvrdan finder du di niveau? 4 Hvr hldes kurserne? 4 Hvrdan ilmelder du dig? 5 Hvad kser e kursus? Tegnsprg fr begyndere Tegnsprg på mellemniveau 10 Tegnsprg fr øvede 12 Sikker

Læs mere

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug

Modellering af benzin- og bilforbruget med bilstocken bestemt på baggrund af samlet forbrug Danmarks Saisik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* 13. maj 2005 Modellering af benzin- og bilforbruge med bilsocken besem på baggrund af samle forbrug Resumé: Dee redje papir om en ny model for biler og benzin

Læs mere

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72.

I dette appendiks uddybes kemien bag enzymkinetikken i Bioteknologi 2, side 60-72. Bioeknologi 2, Tema 4 5 Kineik Kineik er sudier af reakionshasigheden hvor man eksperimenel undersøger de fakorer, der påvirker reakionshasigheden, og hvor resulaerne afslører reakionens mekanisme og ransiion

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk

Læs mere

Afmærkning af vejarbejder på statsveje. Tegningsbilag - motorveje

Afmærkning af vejarbejder på statsveje. Tegningsbilag - motorveje Afmærkning af vejarbejder på sasveje Tegningsbilag - moorveje Drifsområde - maj 2008 Indholdsforegnelse DRI nr. Kor beegnelse overskrifer på egningerne 00 Generel il egningsbilage Arbejder i eller fra

Læs mere

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast

FJERNVARME 2011. Muffer og fittings af plast FJERNVARME 2 Muffer og fiings af plas INDHOLDSFORTEGNELSE Muffer Lige muffer Side 4 Krympemuffer Side 5 Svejsemuffer Side 6 Skydemuffer Side 7 Redukionsmuffer Side 9 Ballonmuffer Side 4 Slumuffer Side

Læs mere

Vejen Kommune vil opfylde målet om 2 % CO2 reduktion vha. energiforbedringer af kommunens bygninger.

Vejen Kommune vil opfylde målet om 2 % CO2 reduktion vha. energiforbedringer af kommunens bygninger. CO2 beregning for Vejen Kommune. Vejen Kommunes CO2 beregning er inddel i 2008 2009 og 2009 osv. De skyldes a varmeværkerne afregner i Maj/Juni. Til gengæld afregner elværkerne i december, hvorfor a elforbruge

Læs mere

TJÆRBY DIGER BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER 1. FEBRUAR 2015

TJÆRBY DIGER BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER 1. FEBRUAR 2015 TJÆRBY DIGER BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER 1. FEBRUAR 2015 NATURSKØN BELIGGENHED Område Tjærby Diger ligger som en del af bydelen Dronningborg i den nordøslige del af Randers. Dronningborg er en blomsrende

Læs mere

Rustfrit stål i husholdningen

Rustfrit stål i husholdningen Rus f r i s åli hus hol dni ngen Hv i l k es ål y perbr ugerv iikøkk ene oghv or f or?oghv ader f l y v er us? Rusfri sål i husholdningen Hvilke sålyper bruger vi i køkkene og hvorfor? Og hvad er flyverus?

Læs mere

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked

Udviklingen i boligomkostninger, efficiensanalyse samt udbuds- og priselasticitet på det Københavnske boligmarked Specialeafhandling for Cand. Merc sudie Erhvervsøkonomisk insiu Forfaere: Anne Kvis Nielsen Jan Furbo Fuglsang Pedersen Vejleder: Tom Engsed Udviklingen i boligomkosninger, efficiensanalyse sam udbuds-

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbruges Byggeblade Love og vedæger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.03-03 Beregning af ilsrækkelig opbevaringskapacie Udgive Mars 1993 Beregning af dyreenheder (DE) jf. bilag il bekendgørelsen om

Læs mere

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner

Magtanvendelse i forhold til personer med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Til fagpersoner Maganvendelse i forhold il personer med beydelig og varig nedsa psykisk funkionsevne Til fagpersoner Publikaionen er udgive af Socialsyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf.: 72 42 37 00 E-mail: socialsyrelsen@socialsyrelsen.dk

Læs mere