Sådan bremses diabetesepidemien i Danmark. idéer og debat på Diabetestinget 8. april 2008 samt fakta om sygdommen og dens konsekvenser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sådan bremses diabetesepidemien i Danmark. idéer og debat på Diabetestinget 8. april 2008 samt fakta om sygdommen og dens konsekvenser"

Transkript

1 Sådan bremses diabetesepidemien i Danmark idéer og debat på Diabetestinget 8. april 2008 samt fakta om sygdommen og dens konsekvenser

2 Den 8. april 2008: fik 64 danskere konstateret diabetes døde 14 danskere af diabetes kostede diabetes det danske samfund over 86 mio. kr. Sådan bremses diabetesepidemien i Danmark er udgivet af Diabetesforeningen støttet af Novo Nordisk, juni 2008 Ansvarshavende redaktør: Charlotte Rulffs Klausen, afdelingschef, Diabetesforeningen Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Tlf.: ,

3 3 Forord Som optakt til Diabetestinget den 8. april 2008 udsendte vi hæftet Diabetes: Den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark. Nu er Diabetestinget vel overstået, og vi har derfor lavet en ny udgave af hæftet. Den nye udgave, som du nu sidder med, indeholder de konstruktive tanker, som de flere end 300 eksperter, politikere, diabetikere og øvrige deltagere, der var til stede i salen, formulerede. Vi håber, de mange idéer og citater kan inspirere alle, der arbejder med eller på anden måde har interesse i at styrke indsatsen for diabetessagen i Danmark. Derudover finder du bag i hæftet en række faktuelle oplysninger om diabetes i Danmark. Diabetestinget viste med al ønskelig tydelighed, at der er rigtig mange gode kræfter og meget god viden til rådighed for diabetessagen. Danmark må derfor kunne gøre det bedre, og med afsæt i de mange gode idéer fra Diabetestinget vil Diabetesforeningen fortsætte sit arbejde for, at danskerne kan opleve lighed i sundhed og forebyggelse, og at der skabes de rigtige rammer for det sunde valg. Allan Flyvbjerg Formand, Diabetesforeningen Henrik Nedergaard Direktør, Diabetesforeningen Alle indlæg fra Diabetestinget findes på

4 4 Indholdsfortegnelse 5. HKH Prins Joachim ved åbningen af Diabetestinget 8. april Efter Diabetestinget hvad så? Af Allan Flyvbjerg forslag fra eksperter og deltagere 8. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen: Jeg er klar til handling 9. Lars Rebien Sørensen: Danmark bør tage globalt ansvar 10. Kjeld Møller Pedersen: Screening for type 2-diabetes betaler sig 11. Anders Green: Mindst dobbelt så mange danskere med diabetes i Eksperter og politikere på Diabetestinget 13. Primær forebyggelse 20. Hvad er diabetes? danskere har diabetes uden at vide det 22. Forebyggelse af diabetes og diabeteskomplikationer redder liv 23. Overdødelighed blandt diabetikere 24. Mangelfuld indsats belaster samfundsøkonomien 25. Samfundsprioriteringer: for sent og for dyrt 26. Dagligdag med forhindringer 27. Psykosociale problemer 28. Lærerige eksempler 30. Den nationale indsats 31. Referencer 16. Tidlig opsporing screening 18. Bedre behandling

5 HKH Prins Joachim ved åbningen af Diabetestinget 8. april Dagens arrangement fokuserer på diabetes i et nationalt perspektiv. Men vi skal også være opmærksomme på, at et sted i verden dør et menneske af diabetes hvert 10. sekund. Diabetes kræver flere ofre end HIV/AIDS og malaria tilsammen. 246 mio. mennesker i verden lever med diabetes, heraf kendte tilfælde i Danmark. Vi kan derfor konkludere, at diabetes ikke kun vedrører diabetikeren selv eller dennes umiddelbare pårørende. Diabetes berører faktisk os alle sammen. FN har vedtaget en resolution, der gør 14. november til en FN-anerkendt mærkedag for diabetes. Med resolutionen bakker FN op om verdens diabetikere og sætter diabetes på den globale dagsorden. Der er altså ikke tale om et problem af national eller vestlig karakter. HKH Prins Joachim er protektor for Diabetesforeningen

6 6 Efter Diabetestinget hvad så? Af Allan Flyvbjerg Diabetes er en af de store folkesygdomme. Ifølge Sundhedsstyrelsens tal fra 2007 har danskere i dag fået konstateret diabetes. Heraf har de fleste den livsstilsrelaterede type 2-diabetes. Undersøgelser viser, at yderligere ca danskere lever med sygdommen uden at vide det. Det betyder, at flere end danskere lever med type 2-diabetes. Samtidig anslås det, at op mod danskere har forstadier til type 2-diabetes. Fortsætter den udvikling, vil hver tredje dansker, der bliver født i dag, udvikle diabetes i løbet af sin levetid. Men hvis vi vil, kan vi vende den skræmmende udvikling. Type 2-diabetes udløses bl.a. af dårlig livsstil med for lidt motion og usunde kostvaner med overvægt og fedme til følge. Den udfordring, vi står over for nu, handler derfor først og fremmest om at forebygge og tage diabetes i opløbet. I årtier har man vidst, hvordan livsstilsændringer kan forsinke eller helt forhindre udvikling af type 2- diabetes. I Ebeltoft har man gjort gode erfaringer med at tilbyde årlige helbredstjek til borgerne. En model, man bør benytte overalt i Danmark. Type 2-diabetes rammer ligesom andre folkesygdomme socialt skævt. I Diabetesforeningen synes vi ikke, at diabetikere med kort uddannelse skal leve kortere end diabetikere med lang uddannelse. Vi mener, at der skal være lighed i sundhed. Men det er utilstrækkeligt at se sundhed som et snævert spørgsmål om selvvalgt livsstil. Dermed udelukker man både arvelige faktorer og samfundets afgørende rolle og dermed muligheden for at tage afgørende fat om problemerne. Livsstilsbetragtningen overser, at spise- og bevægelsesadfærd i høj grad er skabt af ydre rammer. Ting som f.eks. arbejdsrutiner, byplanlægning, transportsystemer, afgiftspolitik og indretningen af arbejdspladser og skoler. Sundhed er et fælles ansvar. Hvis danskernes sundhed skal forbedres, skal vi alle indse, at det er nødvendigt med en øget indsats på forebyggelsesområdet. Politikerne har en forpligtelse til at sikre, at det sunde valg bliver lettere for os alle. Men der skal handles nu, hvis kurven skal knækkes. Først og fremmest skal vi have fat på de ca danskere, der går rundt med en uopdaget type 2-diabetes. Selv om eksperterne er enige om, hvem der er i risikozonen og dermed bør undersøges for diabetes, er en intensiv opsporing endnu ikke kommet i gang. Danmark er langt fremme, når det gælder forskning i diabetes. Men vi bør også være et foregangsland, når det drejer sig om diabetesbehandling. Mange steder i landet forløber behandlingen godt. Erfaringerne herfra bør udbredes til hele landet, så man sikrer en ensartet behandling af diabetikere, uanset hvor i Danmark de bor. Politikerne bør bl.a. tage initiativ til, at diabeteshandlingsplanen fra 2003 bliver opdateret at vi får en diabeteshandlingsplan II, der på baggrund af de gode erfaringer sætter en fælles standard for den optimale behandling, og som sikrer, at behandlingen overalt i landet kan evalueres. Hvis vi i tilgift forpligter os til, at 10 af landets største arbejdspladser og fem af landets største byer skal have formuleret en sundhedsplan inden 2010, er det ikke urealistisk, at Danmark kunne blive primus motor i at arrangere et internationalt diabetestopmøde i 2012, sådan som Novo Nordisk A/S administrerende direktør Lars Rebien Sørensen foreslog på Diabetestinget. Det vil ikke blot gavne diabetikere i Danmark. Det ville kunne sætte et fælles, globalt mål for bekæmpelse af diabetesepidemien.

7 7 15 forslag fra eksperter og deltagere Lighed i sundhed og forebyggelse 1. Tilbud om årligt helbredstjek til alle over 40 år (Ebeltoft-modellen) eller diabetesspecifik screening af risikogrupper. 2. Fokus på senkomplikationer, bl.a. gennem øjenscreening og nyrescreening af diabetespatienter samt mere samarbejde mellem kardiologer og endokrinologer. 3. Motion på recept som i Sverige, hvor sundhedspersonalet kan ordinere motion på samme måde, som man ordinerer medicin. Sundhedsvæsenet i Sverige samarbejder med idrætsforeninger og motionscentre om at tilbyde både hold- og eneundervisning. Motionen ordineres både i forbindelse med forebyggelse og behandling af sygdom. 4. Lighed i sundhed uanset uddannelse, beskæftigelse og geografisk bopæl: Fælles behandlingsstandard og evaluering af kommunernes og regionernes diabetesbehandling. 5. Eksport af Den Fynske Model til alle regioner for at opnå et tæt samarbejde mellem hospitaler, almen praksis og patienter. Lettere at være sund 6. Én times idræt samt obligatorisk sund og prisbillig skolemad til alle skolebørn hver dag. 7. Flere cykelstier og løsninger, der sigter mod at beskytte cyklisterne. Plads til grønne områder i byerne med mulighed for fysisk udfoldelse % af landets 50 største arbejdspladser skal have en sundhedsplan inden Mindst fem store, danske byer skal formulere en integreret forebyggelsesindsats inden Afgifter på usund mad og drikkevarer som slik, kager og sodavand. Og ingen moms på grøntsager og frugt. Danmark kan gøre det bedre 11. Sundhedsstyrelsen opfordres til at udvikle en ny diabeteshandlingsplan II til erstatning for den seneste, der er fra Tættere og formaliseret samarbejde mellem kommuner og almen praksis gennem ansættelse af flere kommunale praksiskonsulenter. 13. Styrkelse af det diabetesfaglige niveau i almen praksis ved at tilskynde til større enheder (lægehuse) og ansættelse af diabetessygeplejersker i almen praksis. 14. Alle love skal obligatorisk konsekvensvurderes for sundhedseffekter (ligesom alle love i dag konsekvensvurderes for miljøeffekter). 15. Gør Danmark til et foregangsland regeringen opfordres til at sætte diabetes på den globale dagsorden og i stil med klimatopmødet i København 2009 afholde et internationalt diabetestopmøde i 2012, der sætter fælles mål for bekæmpelse af diabetesepidemien.

8 8 Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen: Jeg er klar til handling Usunde vaner fører til kortere liv end det, vi kunne have regnet med, og et dårligere helbred, mens vi er her. Det kan ingen være tjent med. Hverken dem, der skal forsøge at styre samfundsøkonomien, eller dem, som skal trives med det dårlige helbred. Målet må være, at vi skal leve både bedre og længere. Der skal føjes liv til år og år til liv. Forebyggelse er utroligt vigtigt for mig. Ministeriet fik en ny titel, da jeg blev minister. Og det skal ikke bare være af navn, det skal også være af gavn. Jeg insisterer på, at vi skal undgå, at der kommer for mange kunder i butikken. En forebyggelseskommission skal skaffe os viden om, hvad der virker, og hvad der ikke gør. De ting, vi ved virker, vil jeg gerne køre med allerede nu, så jeg møder gerne Kjeld Møller Pedersen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO), hvis de har noget velunderbygget, man allerede nu kunne gøre. Og er der andre ting, vi kan rykke på allerede nu, så synes jeg, at vi skal gøre det. Skal vi for alvor få skovlen under problemet, må vi erkende, at behandling og selv bedre behandling ikke løser det helt grundlæggende problem, at flere og flere bliver kronisk syge. Den væsentligste indsats for at imødegå det stigende antal personer med en kronisk sygdom er stadig den primære forebyggelse. Og potentialet er stort: Studier har vist, at risikoen for at udvikle diabetes kan reduceres med 50-60%, hvis vi sætter målrettet ind over for uhensigtsmæssig kost, fysisk inaktivitet og overvægt.

9 9 Lars Rebien Sørensen: Danmark bør tage globalt ansvar Den epidemilignende vækst i type 2-diabetes er ligesom global opvarmning en direkte konsekvens af vores moderne livsstil med overforbrug, urbanisering, fysisk inaktivitet og fastfood. Vi kan ikke leve med, at verdens og Danmarks diabetikere klarer sig dårligt, mens Novo Nordisk oplever gode økonomiske resultater som virksomhed. Vi er en stor arbejdsplads, og bare i Danmark har vi et direkte medansvar for ansattes sundhed, som vi prøver at løfte ved at gøre det lettere for alle at få en sund kost og motion. Et program, som nu også dækker vores internationale afdelinger. Vi sørger også for, at salg af medicin til verdens fattigste lande sker med 80% rabat. Danmark har potentialet til at blive en international rollemodel inden for diabetes. Vi kan gøre det bedre, og med evnerne følger forpligtelsen. Det er mit håb, at der kan skabes en lige så stærk og anerkendelsesværdig global dansk ambition på diabetesområdet fra sundhedsministeren, som den statsministeren og klimaministeren har udvist på klimaområdet: Et internationalt topmøde om diabetesbekæmpelse i 2012 i København, der samler alle centrale aktører og formulerer globale målsætninger.

10 10 Kjeld Møller Pedersen: Screening for type 2- diabetes betaler sig Der er ingen tvivl om, at diabetes i forhold til andre sygdomsgrupper er en af de samfundsøkonomisk største, og at der bliver sat alt for sent ind i sygdomsforløbet. Det resulterer i meget store udgifter til pleje og omsorg. I dag belaster diabetes samfundet med ca. 30 mia. kr. årligt, hvoraf de direkte sundhedsomkostninger er 14 mia. kr. Disse omkostninger vil stige med mindst 50% frem mod år Forebyggelsens store dilemma er, at der desværre skal sås, før der kan høstes. Der bør hurtigst muligt laves en ny, samlet dansk sundhedsøkonomisk evaluering af screening for type 2-diabetes i lyset af såvel danske undersøgelser og relevante udenlandske. Det kan gøres hurtigt og behøver ikke at afvente Forebyggelseskommissionens arbejde. Ifølge den Medicinske Teknologivurdering fra 2003 ville det koste 140 mio. kr. at gennemføre en massescreeningsundersøgelse. Jeg tror, det er på tide, at Sundhedsstyrelsen genovervejer sin holdning til screening.

11 11 Anders Green: Mindst dobbelt så mange danskere med diabetes i 2025 Forekomsten af diabetes i Danmark stiger eksponentielt, og man kan derfor tale om en regulær epidemi. I år 2025 vil der være ca diabetespatienter i Danmark, medmindre den primære forebyggelse intensiveres voldsomt. Men kurven vil desværre ikke kunne knækkes i mange år fremover. NDR = Det Nationale Diabetes Register IDF = International Diabetes Federation Kilde: Prognoser for diabetesepidemien, professor, dr.med. Anders Green, (

12 12 Liselott Blixt Eksperter og politikere på Diabetestinget Ekspertpanelet om forebyggelse Knut Borch-Johnsen, professor, cheflæge, dr.med., Steno Diabetes Center Morten Grønbæk, professor, dr.med. og ph.d., fmd. for Motions- og Ernæringsrådet Torben Möger Pedersen, adm. direktør, PensionDanmark Ekspertpanelet om tidlig opsporing Torsten Lauritzen, prakt.læge, professor, dr.med., Aarhus Universitet Ane Friis Bendix, dr.med., sundhedschef, Frederiksberg Sundhedscenter Charlotte Glümer, seniorforsker, afdelingslæge, ph.d., Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Kenneth Egstrup, professor, overlæge, dr.med., Sygehus Fyn Svendborg Ekspertpanelet om bedre behandling Henning Beck-Nielsen, ledende overlæge, professor, dr.med., Odense Universitetshospital Michael Dupont, formand for PLO, alm. prakt. læge Vibeke Storm Rasmussen, regionsrådsformand, Region Hovedstaden Politikerpanel MF Preben Rudiengaard (V), formand for Folketingets Sundhedsudvalg MF Liselott Blixt (DF), sundhedsordfører, medlem af Folketingets Sundhedsudvalg MF Flemming Møller Mortensen (S), medlem af Folketingets Sundhedsudvalg Aleksander Aagaard (V), næstformand i Danske Regioners Sundhedsudvalg Truels Schultz (K), Kommunernes Landsforenings Social- og sundhedsudvalg Debatten i salen Debatten på Diabetestinget 2008 fokuserede på tre temaer, der står centralt i indsatsen mod sygdommen: Primær forebyggelse, tidlig opsporing og forbedret behandling. Alle tre temaer blev indledningsvis præsenteret af et lille panel af eksperter. Herefter kunne deltagerne i salen stille spørgsmål og kommentere eksperternes forslag til forbedringer. Senere på dagen debatterede politikere fra Folketinget, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening de fremkomne forslag, som de også diskuterede med de mange tilhørere. På de følgende sider præsenterer vi de væsentligste udsagn om de enkelte temaer, uanset om de faldt under diskussionen i ekspertgrupperne eller i den efterfølgende politikerdebat.

13 Truels Schultz 13 Primær forebyggelse I foråret 2009 skal regeringens Forebyggelseskommission barsle med sine forslag til primær forebyggelse. På Diabetestinget var deltagerne stærkt optaget af, at diabetesepidemien kun kan bremses, hvis der sker en meget bredspektret forebyggelsesindsats over for børnene, i kommunerne og på arbejdspladserne, så det bliver lettere for danskerne at træffe sunde valg. Der er allerede mange initiativer rundt omkring i landet. Men der er mangel på sammenhæng i indsatsen, og der er for lidt sikkerhed for, at initiativerne faktisk har en effekt. De bedste initiativer har imidlertid vist særdeles gode resultater ikke blot for deltagerne, men også for samfundsøkonomien. Penge og planlægning Truels Schultz (K), Kommunernes Landsforening Kommunerne er kommet godt fra start med hensyn til den borgerrettede forebyggelse. 68 kommuner har vedtaget en sundhedspolitik, og 21 er på vej ud af de i alt 98 kommuner, der er i Danmark, de øvrige er enten i høringsfasen eller planlægningsfasen. Mange steder er der ansat diætister og etableret forskellige former for livsstilskurser. Kommunerne har ansvaret for den borgerrettede forebyggelse, men i forbindelse med strukturreformen fik vi kun 200 millioner kr. at gøre godt med. Der var nok forventninger i budgetterne til, at vi skulle have 400 mio. kr. Og det efterlader jo et hul. Men vi må ikke tro, at bare fordi der kommer flere penge, så ordnes problemerne. Vi må først og fremmest få den gode evalueringsproces, få vidensdeling, tro på det vi gør og så sætte økonomi på. Ane Friis Bendix, sundhedschef, dr.med., Frederiksberg Sundhedscenter Der er stor forskel på, hvad de forskellige kommuners sundhedscentre har at byde på. Ikke mindst samarbejdet mellem kommunerne og almen praksis bør styrkes langt bedre, end tilfældet er i dag. En oplagt mulighed for dette er ved ansættelse af kommunale praksiskonsulenter. Aleksander Aagaard (V), Danske Regioner Ser man på den danske standard på plejeområdet og på forebyggelsesområdet, så er vi markant forskellige fra de lande, vi normalt sammenligner os med ved, at vi bruger mange, mange flere penge på pleje end på forebyggelse. Det synes jeg er et forhold, vi bør kigge på, om vi kunne vende lidt om på ikke fordi dem, der skal plejes, skal have dårligere standard, men fordi forebyggelsen kan gøres meget bedre. Flemming Møller Mortensen (S), medlem af Folketinget Det handler ikke bare om at justere struktur- og ansvarsfordelingen mellem kommunerne og regionerne. Der er steder i den kommunale økonomi i dag, hvor enderne ikke hænger sammen. Det er selvfølgelig et ideologisk spørgsmål, hvad man vil bruge pengene på. Behov for evidens Else Smith, centerchef, Sundhedsstyrelsen Det er i flere sammenhænge i orden, at man ude i kommunerne går i gang efter bedste mand bedste bud. Men det er helt afgørende, at vi får monitoreret og evalueret. Og at det koster penge. Det kan synes som dumme penge, for de er lidt usynlige. Men det er ekstremt vigtigt, for evalueringerne skal sikre, at vi får de rigtige prioriteringer og den bedste kvalitet fremover. Knut Borch-Johnsen, professor, cheflæge, Steno Diabetes Center Det er en fuldstændig umulig og urimelig opgave at stille de enkelte kommuner over for, hvis de skal gennemgå hele litteraturen om forebyggelse. I værste fald vil det føre til et spild af ressourcer. Jeg vil foreslå en hurtigt arbejdende arbejdsgruppe bestående af de folk, der faktisk er eksperter på de enkelte områder, og som kan give råd om, hvad der virker, og advare kommunerne om det, der ikke virker.

14 14 Knut Borch-Johnsen Jens Peter Bonde Individuelt og kollektivt ansvar Morten Grønbæk, professor, formand for Motions- og Ernæringsrådet Sundhedsstyrelsen har været dygtige til at tilrettelægge kampagner, der opfordrer til individuel handling. Men det er ikke den enkelte borger, der sætter de strukturelle rammer for transport, hvilke fødevarer der belægges med skat, og hvilke der ikke gør. Derfor er det nødvendigt med en række strukturelle tiltag, som man kan gennemføre på kommunalt og statsligt niveau. Kommunerne må gøre det nemmere at vælge sundt. Der er stadig mange børn, der bliver kørt i skole. Der er behov for cykelstier. Det koster ikke meget at give skole børnene en times idræt hver dag, og vi ved, at et sådant tiltag også vil øge børnenes opmærksomhed i resten af undervisningen. På kommunalt plan skal man ikke kun tænke forebyggelse ind i sundhedsforvaltningen. Forebyggelse skal f.eks. tænkes ind i miljøforvaltningen, som kunne hjælpe til med flere grønne områder, basketball og rulleskøjtebaner. Knut Borch-Johnsen, professor, cheflæge, Steno Diabetes Center Sundhed og forebyggelse skal akkurat som miljø integreres i alle lovgivningstiltag som trafik, børn og uddannelse. Jens Peter Bonde, medlem af Europa-Parlamentet Diabetes er ikke noget, man bare får, det er noget, man planlægger. Min type 2-diabetes er planlagt af dem, der konstruerede den franske hotdog og anden fastfood. Snakken om, at diabetes er en livsstilssygdom, og at vi skal påtage os skylden selv, er måske rigtig nok. Men det er ikke en del af løsningen. En væsentlig løsning er at gøre alle usunde produkter dyrere end de sunde. Afgift på slik og kager og momsfritagelse på frugt og grønt giver et tre kilos vægttab, viser en rapport fra Akademiet for Tekniske Videnskaber. Arbejdspladserne og økonomi Torben Möger Pedersen, adm. direktør, PensionDanmark Forebyggelse har kun vindere. For borgeren er det højere livskvalitet, længere livstid og højere livsindkomst. For virksomhederne betyder det meget at kunne fastholde arbejdskraften og reducere sygefraværet. For det offentlige færre udgifter til dyr sygehusbehandling og færre personer på førtidspension og andre overførselsindkomster. I PensionDanmark er vi gået ind i forebyggelse for at forhindre, at vores forsikringstagere tvinges til at trække sig for tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. For os vil det betyde reduktion i udbetalinger til forsikringsdækninger ved førtidspension og sygdom. Der er en klar sammenhæng mellem forebyggelse og forekomsten af invaliditet og førtidspensionering, så de personer, der har inkluderet forebyggelse i deres ordning, giver vi rabat på deres forsikringsordning. Over en 10-årig horisont regner vi med at spare, hvad der svarer til halvdelen af vores udgifter til forebyggelse, og på den lange bane regner vi med, at det bliver selvfinansierende. Vi bruger 50 millioner kr. i år på forebyggelse, i 2010 vil vi bruge mindst 100 millioner kr. Omkring 20% af danskerne er med i PensionDanmark, og vores kolleger er i gang med tilsvarende initiativer som os. Så et godt gæt er, at den samlede investering i forebyggelse fra pensionsbranchen i 2010 vil være mindst 500 millioner kr. Jeg er sikker på, at en del af disse midler vil finde fornuftig anvendelse i de spændende forebyggelsesinitiativer, som Diabetestinget har inspireret til. Knut Borch-Johnsen, professor, cheflæge, Steno Diabetes Center I Danmark burde vi have som mål, at 20% af landets 50 største arbejdspladser havde en politik, der virker bredt på sundhed inden Vi har det på arbejdsulykker. Vi har det om arbejdsskader. Vi har det om rygning. Hvorfor skal vi så ikke også have det på forebyggelse og sundhed. På samme måde burde landets fem største byer formulere en integreret forebyggelsespolitik.

15 15 Torben Möger Pedersen Lighed i sundhed og forebyggelse Knut Borch-Johnsen, professor, cheflæge, Steno Diabetes Center Vi lavede engang en undersøgelse i det gamle Københavns amt. Den viste, at risikoen for at have diabetes og for at have en diabetes, der ikke er opdaget, var 2-3 gange højere for folk, der enten ikke havde nogen uddannelse eller stod uden arbejde. Det er lige nøjagtig de to grupper, vi vil være ude af stand til at nå med de almindelige kampagner. Hvis vi alene sætter ind over for skoler og arbejdspladser, vil vi kunne hente lidt på middellevetiden, men det vil være på bekostning af en langt større ulighed i sundhed og ulighed i det danske samfund. Det kan ikke være formålet med en forebyggende indsats. Morten Grønbæk, professor, formand for Motions- og Ernæringsrådet De forældre, der i forvejen satser på sund mad til deres børn, er også dem, der har bedst råd til at købe sund mad til deres børn i skolernes kantiner. Det er helt nødvendigt at medtænke, hvad vi kan gøre over for de ressourcesvage. Flemming Møller Mortensen (S), medlem af Folketinget Socialdemokraterne vil gerne være med til at nytænke forebyggelse og med til at lave intervention helt ude fra skoleklasserne med en tæt monitorering helt ude på individniveau for at se, hvad der er behov for. Det er der, vi skal gribe chancen for at sikre, at vi ikke får en øget ulighed. Ulighed i sundhed fører mange andre uligheder med sig på mange andre felter. Vi kan ikke være bekendt at skabe medborgere med lavstatus og ringe muligheder for sundhed. Nye krav til sundhedspersonale Else Smith, centerchef, Sundhedsstyrelsen Når det handler om folkesundhed, så hænger diabetes og fedmeepidemi utroligt tæt sammen. Folkesundheden kan kun kontrolleres, hvis vi forebygger fedmeudviklingen, og så er vi helt tilbage ved børnene og på flere måder helt uden for det etablerede sundhedsvæsen. Det handler om, hvor og hvordan vi lever livet i vores hjem, i institutionerne og om, hvordan vi bruger vores fritid hvor aktive vi er. Og hvordan vi systematisk ændrer denne livsstil, ved vi stadig alt for lidt om. Knut Borch-Johnsen, professor, cheflæge, Steno Diabetes Center Det danske sundhedsvæsen er beregnet på at stille diagnoser og behandle. Men vi er nødt til at se en fremtid i øjnene, hvor det sundhedsfaglige personale ikke har eneret på at behandle og forebygge. Vi er nødt til at se meget bredere på det. Vi skal ud og samarbejde med helt andre grupper og ikke mindst om, hvordan vi kan kommunikere med de grupper, vi ikke kan kommunikere med i dag. Det er en gigantisk udfordring og efter min mening et helt paradigmeskifte i, hvordan sundhedsvæsenet arbejder. Motivation Rigmor Hansen, medlem af Diabetesforeningen De frivillige Motivationsgrupper har brug for langt mere opbakning. Det er her, man som diabetespatient henter selvtillid. Den bliver nemlig helt ødelagt, når sygeplejersker og læger fortæller en, at man har fået type 2-diabetes, og at man skal gå hjem og tabe sig. Nej, ha styr på blodsukker- og kolesteroltallene, og deltag så i Motivationsgrupperne, så taber man kiloene af sig selv. Bent Guul, medlem af Diabetesforeningen og formand for Ældresagen i Nyborg og Ullerslev Diabetesforeningens idé med Motivationsgrupper er en stor støtte. Det kniber for mange med at komme i gang med at motionere. Man vil helst kun gå en tur og allerhelst, når det er mørkt, så ingen kan se én. Når man går i fællesskab, så smider man lettere genertheden. I min kommune har vi søgt om de såkaldte 18-midler til vores Motivationsgruppe og fået bevilget tre måneders gratis træning på motionscenter.

16 16 Tidlig opsporing screening Diabeteshandlingsplanen fra 2003 anbefaler screening af risikogrupper. Debatten på Diabetestinget kredsede meget om, hvorvidt det er på tide at revidere denne opfattelse. Erfaringerne fra Ebeltoft med generelt helbredstjek viser gode resultater, der også er omkostningseffektive. Endvidere blev der peget på nødvendigheden af en meget tidlig diabetesdiagnose hos hjertepatienter på grund af den tætte sammenhæng mellem hjerte-kar-sygdomme og diabetes. Risikogrupper eller generel helbredstjek Torsten Lauritzen, professor og praktiserende læge i Ebeltoft Hvis jeg skal konkludere på Ebeltoft-undersøgelsen, vil jeg sige, at der er et stort om ikke enormt potentiale for bedre livskvalitet og livslængde ved at screene. Bruger vi Ebeltoft-modellen med bred helbredsscreening på landsplan, vil vi halvere antallet af personer i høj risiko for hjerte-kar-sygdom og desuden halvere antallet af ikke-diagnosticerede diabetikere inden for fem år. Vi har i Ebeltoft konstateret, at det ikke øger antallet af konsultationer eller henvendelser til sundhedsvæsenet. Flemming Møller Mortensen (S), medlem af Folketinget Det er fuldstændig klart defineret socialdemokratisk politik, at der skal være et årligt sundhedstjek. Prognoserne for antallet af prædiabetikere taler sit tydelige sprog, og vi er nødt til at gøre noget. Og det mest fortvivlende er, at vi godt ved, hvad der skal gøres. Preben Rudiengaard (V), formand for Folketingets Sundhedsudvalg Borgerne har jo i dag mulighed for at gå til lægen, men jeg synes det vil være en god idé, om man havde mulighed for at få målinger foretaget på apotekerne, som man så selvfølgelig skal gå til lægen med, hvis der er problemer. Aleksander Aagaard (V), Danske Regioner Screening er noget, vi gerne vil se på. Men jeg er lidt på vagt over for alle de ting, vi kan screene for, og som kommer i en eller anden form for indbyrdes konkurrence. Så kan vi tage gamle mænd med prostata osv., osv. Vi skal altså også have nogen, der skal behandle dem, der rent faktisk er syge. Jeg tror på, at epidemien skal forebygges, og at folk ændrer livsstil i langt højere grad. Danske Regioner vil se positivt på resultaterne fra Ebeltoft. Der er mange parametre, som spiller ind, før sådanne forsøg kan bredes ud til hele landet, men det er helt sikkert et interessant projekt. Udfordringer med tidlig opsporing Torsten Lauritzen, professor og praktiserende læge i Ebeltoft I Ebeltoft tilbød vi alle mellem 30 og 50 en helbredssamtale % sagde ja tak, dermed minimerede vi uligheden, og vi sygeliggjorde ikke folk. Det ligger i den nye forebyggelseslov, at kommunerne skal tage sig af forebyggelse og sundhedsfremme. Og kommunerne kunne systematisk indkalde borgerne til helbredsundersøgelser. Befolkningen inviteres i egen læges navn, og egen læge får resultaterne. Patienterne møder op til en samtale om, hvad den enkelte kan gøre for sin sundhed i de kommende år. Det vil kun belaste den praktiserende læge med et til tre ugentlige besøg ekstra i opstartsfasen. Og sammen med kommunerne har vi så hele det kommunale sundhedsapparat at trække på kostrådgivning, rygestop, motionsfremme, alkoholrådgivning.

17 17 Charlotte Glümer, seniorforsker, afdelingslæge, Forskningscenter for Forebyggelse, Region Hovedstaden Der er ingen tvivl om, at diagnostikken skal foregå hos den praktiserende læge, så noget af tovholderiet kan være hos den praktiserende læge. Men jeg kunne godt forestille mig, at man laver et samarbejde mellem kommuner og de praktiserende læger, og man måske også udvider screeningsbegrebet, så vi screener for hjertekar-sygdomme, og deri lægger vi så også screening for diabetes ind under. Screening af hjertepatienter Kenneth Egstrup, professor, overlæge, dr.med., Sygehus Fyn Svendborg 65% af de patienter, der er indlagt med blodprop i hjertet, viser sig at have diabetes eller prædiabetes mod kun 14% i baggrundsbefolkningen. Disse patienter har op til 7,6 gange højere risiko for at dø inden for to år i forhold til patienter uden diabetes. Det synes jeg, er noget vi bør gøre noget ved. Vi bør satse på at lave tidlig diabetesdiagnose hos patienter, som har iskæmisk hjertesygdom. Og patienter med prædiabetes bør følges med henblik på, om de får egentlig diabetes. Det er klart, at det her er et skrig om øget samarbejde mellem kardiologer og endokrinologer.

18 18 Michael Dupont Bedre behandling Debatten på Diabetestinget afslørede, at der er store mangler i behandlingen og ikke mindst, at der er store forskelle i niveauet alt efter, hvilken region man bor i. Fra flere sider blev der rejst krav om en mindstestandard for at sikre ligheden i behandlingstilbuddene. Et andet ønske var en revision af diabeteshandlingsplanen fra 2003, der af flere blev anset for ikke at leve op til de udfordringer, som diabetesbehandlingen står over for. Den gyldne standard Henning Beck-Nielsen, professor, overlæge, dr.med., Odense Universitetshospital Det er jo rystende, at vi endnu i Danmark ikke har et fælles referenceprogram for, hvordan vi behandler diabetes. Vi har en masse forskelligt rundt omkring i landet, men der findes ikke et fælles sted, man kan slå op og sige, hvad er golden standard. Vi skal have fælles patientforløb, og vi skal have nogle koordinatorer. Systemet er så komplekst, og der er så mange, man skal snakke med, at vi er nødt til at have nogle, der kan koordinere snakken. Og dér tror jeg de praktiserende læger, med den gatekeeper-rolle de har, er de helt rigtige til den rolle. Vi skal være ambitiøse, når det gælder diabetesbehandling. Målet må være normal livskvalitet og livslængde. Michael Dupont, praktiserende læge og formand for PLO Vi mangler en aktør, der skal rigtigt på banen her, og det er kommunerne. Jeg tror ikke, at det er dårlig vilje, at de ikke er kommet på banen. Snarere mangel på tradition og så naturligvis også, at det har noget med økonomi at gøre. Når jeg taler med mine medlemmer, siger de, at der mangler henvisningsmuligheder, når det gælder KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol, Motion), så man sikrer, at sygdommen ikke forværres. Vi skal have et fælles datagrundlag, og det tror jeg også kommer, men det er ikke så ligetil, som det lyder. Vibeke Storm Rasmussen, formand for Region Hovedstaden Hovedproblemet er, at vi bruger temmelig mange penge forkert i behandlingen, fordi vi får behandlet langt flere, end vi havde behøvet, hvis vi havde grebet langt hurtigere og mere resolut ind og fået skabt nogle sammenhænge. Jeg tror, at vi i det kommende tiår vil se en stor udvikling i praksislægefunktionen. Jeg mener også, at vi i både kommuner og regioner skal gøre, hvad vi kan for at presse på for en udvikling, hvor der kommer flere sundhedspersoner omkring patienterne, for det er dyrt at sætte en læge til at fortælle om ernæring. Aleksander Aagaard (V), Danske Regioner Det er glædeligt, at der på finansloven er sat penge af til at styrke patientforløbet. Regionerne er allerede godt i gang med at udarbejde forløbsprogrammer, hvor diabetesområdet helt klart er et af de områder, som regionerne har taget fat i først. Jeg mener også, at vi skal være opmærksomme på ikke kun at få det her puttet i den daglige drift, men at bruge penge på noget infrastruktur, der kan styrke kommunikationen mellem de forskellige lag, der har sundhedsopgaverne. Preben Rudiengaard (V), formand for Folketingets Sundhedsudvalg Det er vigtigt, at vi lærer det bedste af hinanden. Og som folketingspolitikere skal vi arbejde med at få Sundhedsstyrelsen til at opstille nationale standarder for behandlingen. Vi kan godt bruge erfaringerne fra Fyn, der er ingen grund til, at vi opfinder den dybe tallerken en gang til. Men vi kan ikke behandle os ud af det her. Derfor bliver vi nødt til at gøre noget ved det, der hedder egenomsorgen. Den omsorg, hvor vi lærer at tage vare på os selv. Systemet skal være der og så hjælpe, når det går helt galt. Lige adgang til behandling Flemming Møller Mortensen (S), medlem af Folketinget Vi skal have lighed i sundhed. Også på tværs af kommunegrænserne. Det er ikke et spørgsmål om, at jeg vil sætte det kommunale selvstyre ud af spillet. Men jeg vil have, at danskerne skal have en vished om, hvilken kvalitet de kan forvente ved at være borgere. Hvis ikke vi kan opstille den standard, så ved jeg godt, hvilken vej det går, så er der mange, der vil følge en helt anden tendens i vores samfund, som er langt mere privatisering. Der er så mange, som har så mange penge i det danske samfund, at hvis vi

19 19 Flemming Møller Mortensen, Aleksander Aagaard og Truels Schultz ikke sikrer, at det offentliges tilbud er i orden, så er de ikke længere i det offentlige, heller ikke diabetikeren. Aleksander Aagaard (V), Danske Regioner Vi glæder os til at leve op til de kvalitetskrav, som Den Danske Kvalitetsmodel indeholder. Og vi indretter os gerne efter nationale standarder og indikatorer. Kirsten Hallech, medlem af Diabetesforeningen Det var som at komme til et uland. Jeg fik et chok, da jeg flyttede de 160 kilometer fra Humlebæk i Nordsjælland til Nykøbing Falster. I Lolland-Falster-området mangler man flere af de basale elementer, der kræves for, at diabetikere føler sig trygge ved behandlingen af deres sygdom, f.eks. diabetesskoler og ansættelse af fodterapeut på Nykøbing Falster Sygehus. Liselott Blixt (DF), sundhedsordfører, medlem af Folketinget Der skal være det samme tilbud, uanset hvor man bor. Om du bor på landet eller i storbyen, så skal der være lige muligheder for alle. Noget er en regional, andet en kommunal opgave. Der er jo tyndt befolkede områder, og der kan jo ikke være ambulatorier alle steder, så idéen med en sundhedsbus er god. Det kunne kommunen tage initiativ til. Anne Petersen, medlem af Diabetesforeningen Jeg bor desværre også i Region Sjælland. I 1994 kom der en redegørelse for, hvordan behandling skal foregå, og der er regionen slet ikke kommet med endnu. Det provokerer mig, at I taler om penge og ikke om alle de mennesker, der får hakket fødderne af, fordi deres behandling er for dårlig. Jeg synes, at vi skal være mere ambitiøse, for der er steder i landet, som er rene ulande, når det kommer til diabetesbehandling. Og politikerne er nødt til at tage et ansvar. Vi mangler hospitalslæger, der bliver lukket ambulatorier, og folk bliver sendt hjem til deres praktiserende læge. Aleksander Aagaard (V), Danske Regioner Der sker utroligt meget i regionerne. Jeg har svært ved at være pessimist, men jeg anerkender utålmodigheden. Danmark som foregangsland Flemming Møller Mortensen (S), medlem af Folketinget Danmark indtager ikke førstepladsen med hensyn til sundhedsvæsen. Jeg ønsker ikke, at vi skal være nummer 1 med hensyn til forbrug. Men jeg ser meget gerne, at vi ligger på førstepladsen med hensyn til kvalitet og sikkerhed for borgeren. Der er noget, der går galt i øjeblikket. Noget af det, vi ellers bliver rost meget for. Jeg er helt sikker på, at vi kan finansiere dette her. Aleksander Aagaard (V), Danske Regioner Vi er alle enige om, at sundhed vil komme til at koste mange penge i det kommende år. Men det er jo ikke lige meget, hvordan vi bruger de penge. Man kan faktisk finde eksempler fra udlandet, hvor man har hældt mange penge ud, uden at man har fået mere kvalitet og effektivitet. I det danske system har vi faktisk været dygtige til at få noget for pengene. Ny national diabeteshandlingsplan Henning Beck-Nielsen, professor, overlæge, dr.med., Odense Universitetshospital Jeg vil gerne opfordre Preben Rudiengaard, der jo er formand for Folketingets Sundhedsudvalg, til at bede Sundhedsstyrelsen om at lave en ny diabeteshandlingsplan for diabetes nu. Vi står i en situation, hvor vi ikke behøver at tale meget om økonomi. Hvis vi laver en ordentlig behandling, så tjener vi de penge hjem igen. Så der er ingen grund til, at vi sidder og taler så meget om, hvem der skal betale. Preben Rudiengaard (V), formand for Folketingets Sundhedsudvalg Det er lovet her og nu. Når vi har sådan en plan, tror jeg også, den bliver nem at implementere. Truels Schultz (K), Kommunernes Landsforening Kommunernes Landsforening vil meget gerne indgå i samarbejde med Sundhedsstyrelsen om en revision af diabeteshandlingsplanen for diabetes.

20 20 Hvad er diabetes? Diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at omsætte glukose (sukkerstof) er forringet. Det kan enten skyldes, at kroppen ikke producerer tilstrækkeligt insulin, eller at virkningen af insulin i kroppen er forringet. Insulin er et hormon, som produceres i bugspytkirtlen. Insulin regulerer optaget af glukose i kroppens celler. Frigørelsen af insulin afhænger af blodets koncentration af glukose. Efter indtagelse af mad stiger koncentrationen af glukose i blodet, og insulin sørger for, at glukose optages i musklerne eller leveren eller omdannes til fedt, som lagres i kroppen. Hos personer, der mangler insulin eller ikke kan udnytte det tilstrækkeligt, fungerer denne proces ikke optimalt. I stedet forbliver glukose i blodet, og glukosekoncentrationen stiger. Diabetes kan medføre en række komplikationer. De hyppigste er: Hjerte-kar-sygdom Synspåvirkning (retinopati) Nyrepåvirkning (nefropati) Nervebetændelse (neuropati) Seksuelle problemer Fodsår Der findes to hovedgrupper af diabetes: type 1 og type 2 Type 1-diabetes er en sygdom, hvor insulinproduktionen ophører. Det skyldes, at kroppens eget immunforsvar dræber de celler, som producerer insulin. Blodsukkeret skal derfor reguleres med flere daglige insulininjektioner eller med insulinpumpe. Type 1-diabetes kan indtil videre ikke forebygges. Type 2-diabetes er en sygdom, hvor kroppen gradvist mister evnen til at optage insulin. Cellernes evne til at optage glukose fra blodet nedsættes, og for at kompensere for dette producerer bugspytkirtlen mere og mere insulin. Efterhånden bliver den øgede insulinproduktion dog utilstrækkelig. Med tiden kan bugspytkirtlen ikke længere producere den fornødne insulinmængde, og der sker en udtrætning af bugspytkirtlen, hvorved insulinproduktionen falder markant. Type 2-diabetes udløses af en kombination af arvelig disposition og uhensigtsmæssig livsstil med fysisk inaktivitet og usunde madvaner og kan derfor til en vis grad forebygges. Type 2-diabetes ses ofte i kombination med overvægt, hjerte-kar-sygdom, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Type 2-diabetes kan reguleres med diæt, motion, vægttab og medicin. Prædiabetes er en tilstand, hvor man har forstadier til type 2-diabetes og dermed har øget risiko for at udvikle type 2-diabetes. Udviklingen fra prædiabetes til type 2-diabetes kan vare fra måneder til år, og symptomerne er ofte svage.

21 danskere har diabetes uden at vide det Hver 12. dansker har diabetes men hver anden af disse ved det ikke Fra 1996 til 2006 blev antallet af diabetikere fordoblet i Danmark Hver dag er der 64 nye tilfælde af diabetes i Danmark I Danmark er der ca diagnosticerede diabetikere heraf med type 1-diabetes. Hvert år diagnosticeres nye tilfælde af diabetes danskere har type 2-diabetes uden at vide det og ca har prædiabetes. Betyder køn, alder, socialgruppe og etnicitet noget for forekomsten af diabetes? Udbredelsen af diabetes blandt årige mænd er 10 gange større end blandt årige mænd 10% af alle kvinder har diabetes, når de er 69 år hos mændene er det allerede, når de er 64 år Arbejdsløse uden erhvervsuddannelse har 3 gange højere risiko for at udvikle type 2-diabetes end beskæftigede med en erhvervsuddannelse Udbredelsen af diabetes blandt indvandrere med pakistansk, tyrkisk og libanesisk baggrund er 5 til 7 gange højere end blandt etniske danskere Køn og alder Risikoen for at udvikle type 2-diabetes stiger med alderen. Diabetes er mest udbredt blandt de årige. Ca. 10% af alle kvinder har diabetes, når de bliver 69 år, og ca. 10% af alle mænd har diabetes, når de bliver 64 år. Diabetesproblemet vokser kraftigt, fordi befolkningen bliver ældre. Stadigt flere yngre personer udvikler diabetes. Socialgruppe Forekomsten af type 2-diabetes har en klar social skævhed. Forekomsten er f.eks. næsten 3 gange højere blandt uuddannede arbejdsløse end blandt uddannede erhvervsaktive. Personer med type 2-diabetes er dårligere socialt stillet, hvad angår uddannelse, erhverv og indtægt end befolkningen som helhed. Arbejdsløse har samtidig 50% større risiko for at have udiagnosticeret diabetes end folk i arbejde. Etnicitet Etniske minoriteter har langt højere forekomst af type 2-diabetes end etniske danskere. Etniske minoriteter har også relativt flere sygehuskontakter end etniske danskere og har mellem dobbelt så stor og 5 gange så stor sandsynlighed for at have diabetesrelateret kontakt med sygehusvæsenet. Samtidig påvirker etnicitet tidspunktet for, hvornår personer udvikler diabetes. Indvandrere fra Asien, Mellemøsten og dele af Afrika udvikler typisk diabetes år tidligere end etniske danskere.

22 22 Forebyggelse af diabetes og diabeteskomplikationer redder liv Overvægtige personer har høj risiko for at udvikle type 2-diabetes Engelske undersøgelser viser, at det kan betale sig at screene for prædiabetes og type 2-diabetes blandt årige Hvis prædiabetes konstateres i tide, kan forebyggende initiativer bremse udviklingen af diabetes kraftigt Intensiv diabetesbehandling er direkte omkostningsbesparende efter 4-10 år En forebyggelsesindsats på diabetesområdet har 4 målsætninger: Målrettet indsats over for svær overvægt, tidlig opsporing af prædiabetes og diabetes, forebyggelse af udviklingen fra prædiabetes til diabetes samt forebyggelse af komplikationer ved diabetes. Overvægt og arvelig disposition er markante risikofaktorer til type 2-diabetes. Arvelig disposition for type 2-diabetes bør indgå i en tidlig opsporingsstrategi, og der bør sættes ind for at begrænse udbredelsen af fedme. Livsstilsændringer som motion, kostomlægninger og vægttab er vigtige led i behandlingen af type 2-diabetes. Der er god dokumentation for, at livsstilsændringer også er den mest effektive måde at forhindre udvikling af type 2-diabetes hos personer med prædiabetes. Flere store udenlandske undersøgelser har vist, at livsstilsintervention med sundere kost og øget fysisk aktivitet for prædiabetikere kan reducere udviklingen af type 2-diabetes med 50% over en 6-årig periode. Reduktion af risikofaktorer som overvægt og fysisk inaktivitet bør derfor være et mål for hele befolkningen som led i primær forebyggelse af type 2-diabetes. I en rapport fra 2007 konkluderer det britiske center for medicinsk teknologivurdering i modsætning til tidligere at det betaler sig at screene for prædiabetes og diabetes i aldersklasserne mellem 40 og 70 år. Anbefalingen baserer sig i høj grad på mulighederne for at hindre, at prædiabetes udvikler sig til diabetes. En sammenfatning af et stort antal forsøg med personer med prædiabetes og forskellige forebyggelsesmetoder af diabetes viste, at 37% havde udviklet diabetes efter 5 år uden forebyggelse. Ved forebyggelse med antidiabetestabletter havde 28% udviklet diabetes, mens 21% havde udviklet diabetes ved livsstilsintervention. Effekterne af forebyggelse med antifedmemedicin lå på niveau med effekterne af livsstilsintervention. Hvis prædiabetes konstateres i tide, kan forebyggende initiativer bremse udviklingen af diabetes kraftigt. Effekterne af forebyggelse af diabeteskomplikationer ved intensiv polyfarmakologisk behandling diabetesbehandling med flere lægemidler på samme tid er veldokumenterede. Det seneste studie viser en halvering af diabetesrelateret dødelighed over en 13-årig periode. En intensiveret diabetesbehandling er samtidig omkostningseffektiv, fordi behandlingsomkostningerne opvejes af vundne leveår og fravær af invaliderende komplikationer. Det er påvist, at intensiv polyfarmakologisk behandling er direkte omkostningsbesparende efter 4-10 år. Udbredelse af intensiveret diabetesbehandling kan ses som en investering ikke kun i et bedre og længere liv for personer med diabetes, men også i at reducere sundhedsudgifterne på længere sigt. I 2005 modtog 21% af de diagnosticerede diabetikere i Danmark intensiv polyfarmakologisk behandling. 94% af de praktiserende læger kendte til de dokumenterede effekter af polyfarmakologisk behandling, men alligevel havde 70% af lægerne diabetiske patienter, som de vurderede burde modtage behandlingen, men som alligevel ikke modtog behandlingen. Der er mange barrierer for yderligere udbredelse af intensiveret diabetesbehandling, og de findes på både patient- og behandlersiden.

23 23 Overdødelighed blandt diabetikere Hvert år dør over danskere med diabetes Diabetikere taber i gennemsnit 12 leveår i forhold til resten af befolkningen Diabetikere under 65 år har en dødelighed, som er mellem 3 og 6 gange højere end resten af befolkningen Tidlig, intensiv og sammensat behandling kan halvere diabetesrelaterede dødsfald Diabetikere har en betydelig overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Mange diabetikere dør af de følgesygdomme, som de kan pådrage sig i forbindelse med diabetes f.eks. hjerte-kar-sygdom og det gør angivelsen af diabetes som dødsårsag usikker. Ifølge Sundhedsstyrelsen døde personer med diabetes i Selv om overdødeligheden blandt diabetikere har været faldende i de sidste 10 år, er dødeligheden stadig 67% højere end i resten af befolkningen. Dette svarer til godt diabetesrelaterede dødsfald om året. En beregning foretaget på baggrund af diabetesregistret viser, at hvert diabetesrelateret dødsfald repræsenterer 12 tabte leveår i forhold til resten af befolkningens middellevetid. Set i sammenhæng med den voldsomme stigning i forekomsten af diabetes eksisterer der et stort potentiale i bedre forebyggelse og behandling for at forbedre middellevetiden for den danske befolkning som helhed. Der er store alders- og kønsforskelle i overdødeligheden blandt diabetikere. I befolkningen under 65 år har diabetikere mellem 3 og 6 gange højere dødelighed end resten af befolkningen. Mænd med diabetes har 73% overdødelighed og kvinder 60% overdødelighed i forhold til resten af befolkningen. Blandt de årige mandlige diabetikere er dødeligheden ca. dobbelt så høj som for de årige kvindelige diabetikere. Ved tidlig, intensiv og sammensat behandling af personer med høj risiko for at udvikle komplikationer kan diabetesrelaterede dødsfald halveres.

24 24 Mangelfuld indsats belaster samfundsøkonomien Sundhed og de samfundsøkonomiske konsekvenser De årlige samfundsøkonomiske omkostninger af diabetes er 31,5 mia. kr. eller 1,9% af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) Det samlede produktionstab som følge af invaliditet og for tidlig død udgør 9,5 mia. kr. De direkte udgifter til diabetes udgør årligt ca. 22 mia. kr. Heraf går 17,5 mia. kr. til plejesektoren, mens kun 4,5 mia. kr. bliver anvendt på behandling af diabetes og afledte komplikationer Svær overvægt kostede i 2004 det danske samfund 14,4 mia. kr. heraf 1,1 mia. kr. i direkte omkostninger i sundhedsvæsenet og 13,3 mia. kr. i produktionstab. Hvis der tages højde for pris- og lønudviklingen, svarede dette i 2006 til 15,1 mia. kr. eller 1,1% af BNP. I 2001 var de direkte udgifter i forbindelse med type 1- og type 2-diabetes på i alt 13,1 mia. kr. Heraf gik 2,7 mia. kr. til ydelser i sundhedsvæsenet og 10,4 mia. kr. til plejesektoren. Fra 2001 til 2006 steg antallet af diabetikere i Danmark med 48%. Når der tages højde for pris- og lønudviklingen og den kraftige udvikling af diabetes, udgjorde de direkte udgifter til diabetes i 2006 ca. 22 mia. kr. Det svarer til 15% af de samlede udgifter til sundhed og pleje. Derudover kostede diabetes dansk økonomi 9,5 mia. kr. i produktionstab på grund af uarbejdsdygtighed og for tidlig død.

diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark

diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark diabetes: den skjulte epidemi og konsekvenserne for Danmark den 8. april 2008 vil... 64 danskere få konstateret diabetes 28 danskere med diabetes dø diabetes koste det danske samfund over 86 mio. kr. Diabetes

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling

Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Hvordan fjernes de 10 primære barrierer for bedre behandling Konklusioner fra Diabetestinget 2010 v/ adm. direktør Henrik Nedergaard Diabetesforeningen Diabetestinget 2008 Diabetestinget 2008 Mål: At få

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 2-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 2-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Type 2-diabetes Flere og flere danskere får i disse år type 2-diabetes. Tidligere blev sygdommen kaldt

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes

Diabetesforeningens Motivationsgrupper. For personer med type 2-diabetes Diabetesforeningens Motivationsgrupper For personer med type 2-diabetes 2 Diabetesforeningens Motivationsgrupper Information om Motivationsgrupperne Motivationsgruppekonsulent Lene Jørgensen Telefon dir.

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 2-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. arbejder på at sikre et godt liv for mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler vi din sag. By Telefon

Læs mere

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1½-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1½-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister I starten er det svært at håndtere og huske det hele, men efterhånden bliver det rutine for langt de

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016

Etniske minoriteter og diabetes. v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Etniske minoriteter og diabetes v. Anne Sander Chef for Rådgivning og Frivillighed Diabetesforeningen 28. april 2016 Hvad er diabetes? Den hurtigst voksende kroniske sygdom i Danmark store omkostninger

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet Forebyggelseskommissionen Mere fysisk aktivitet Kommissoriet Baggrund for arbejdet Regeringen ønsker en stigning i danskernes middellevetid på 3 år over de næste 10 år Usund kost, rygning, alkohol og for

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden

Forslag til folketingsbeslutning om tiltag på sundhedsområdet, der skal forbedre folkesundheden 2008/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF), Jesper Petersen

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse

Type 1½-diabetes TILMELDING. Kort fortalt. Kort fortalt. Navn. Adresse TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Rapport fra DiabetesTænketanken

Rapport fra DiabetesTænketanken Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 614 Offentligt København 2. september 2014 Rapport fra DiabetesTænketanken Resumé På Folkemødet i juni 2014 i Allinge på Bornholm samledes en

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister følgesygdomme til diabetes Hjælp og støtte Både type 1- og type 2-diabetikere kan udvikle følgesygdomme

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS

TYPE 2-DIABETES OG ALMEN PRAKSIS UDSPIL AF PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISA- TION (PLO) OG DIABETESFORENINGEN Type 2-diabetes er en af de hurtigst voksende kroniske sygdomme i Danmark. Antallet af diabetikere i Danmark fordobles på 13 år.

Læs mere

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012. Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes?

DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012. Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes? DSKS Årsmøde Nyborg Strand 14. januar 2012 Truels Schultz Formand Diabetesforeningen Hvordan vil fremtidens patient gerne mødes? Diabetes data 275.000 danskere har diagnosen diabetes. 245.000 danskere

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk

Kort fortalt. Type 1-diabetes. www.diabetes.dk Kort fortalt Type 1-diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Det er vigtigt, at du sammen med din behandler fører kontrol med dit blodsukker, blodtryk og kolesteroltal,

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016

TALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Kliniske ekspertsygeplejersker

Kliniske ekspertsygeplejersker Kliniske ekspertsygeplejersker DASYS Repræsentantskabsmøde 11. november 2009 Trine Holgersen Professionschef 1) Baggrund for Dansk Sygeplejeråds forslag: Hvorfor er der behov for kliniske ekspertsygeplejersker?

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne

Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fakta om undersøgelsen Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne Fremtidens forebyggelse ifølge danskerne er den første, dybdegående nationale undersøgelse af danskernes holdninger til sundhedsfremme og

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget

Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Referat fra møde Onsdag den 21. marts 2012 kl. 17.00 i F 2 Mødet slut kl. 18.00 MØDEDELTAGERE Kim Rockhill (A) Anne-Mette Risgaard Schmidt (V) Kirsten Weiland (A) Morten Skovgaard

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD

SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD SUNDHEDSTJEK: STYRKET REKRUTTERING TIL KOMMUNALE SUNDHEDSTILBUD I forbindelse med aftalen om satspuljen på sundheds- og ældreområdet for 2016-2019, er det besluttet at udbyde en ansøgningspulje til gennemførelse

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social. ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske. konsekvenser af rygning Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Samråd AM-AP om kræfttilfælde, forebyggelse, social ulighed i sundhed og samfundsøkonomiske

Læs mere

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier

Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Fokusområder og mærkesager for strategiperioden

Fokusområder og mærkesager for strategiperioden Fokusområder og mærkesager for strategiperioden 2014-16 Et fokusområde er et overordnet sundhedspolitisk tema, som Diabetesforeningen finder særlig vigtigt. En mærkesag er mere konkret og målbar. Foreningen

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Broen til Bedre Sundhed PRÆSENTATION. Region Sjælland

Broen til Bedre Sundhed PRÆSENTATION. Region Sjælland Broen til Bedre Sundhed BROEN TIL BEDRE SUNDHED PRÆSENTATION Region Sjælland BROEN TIL BEDRE SUNDHED INTERVENTION Velkommen til Broen til Bedre Sundhed! Et unikt udviklingsprogram med aktiviteter indenfor

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle

FAIR FORANDRING. -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle FAIR FORANDRING 1 -verdens bedste sygehuse og forebyggelse for alle 2 FAIR FORANDRING VERDENS BEDSTE SYGEHUSE OG FOREBYGGELSE TIL ALLE Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Afskaffelse af fradrag

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Langsigtet investering er et must for afkast på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet

Langsigtet investering er et must for afkast på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet Sund By Netværksdage d. 5. april 2017 Sunde prioriteringer og investeringer Sørup Herregård Langsigtet investering er et must for afkast på sundhedsfremme og forebyggelsesområdet Kjeld Møller Pedersen

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes TILMELDING Adresse Postnr. iabetesforeningen arbejder på at sikre et godt liv for D mennesker med diabetes. Vi støtter forskning i både forebyggelse og helbredelse, og overfor landets politikere taler

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn.

I sidste ende er det de voksnes skyld, at der kommer flere overvægtige børn. Overvægtige børn Af Fitnews.dk - onsdag 21. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/overvaegtige-born/ Antallet af overvægtige børn stiger, og hvis ikke der bliver gjort noget ved dette problem,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er:

Det fremgår af satspulje- aftalen, at der afsættes 13,6 mio. kr. i perioden 2011-2014. Midlerne, som er anført på år, er: Revideret tidsplan Forudsætninger for puljen Som led i satspuljeaftalen på sundhedsområdet i perioden fra 2011 til 2014 har Tilsyn i fået til opgave at varetage punktet 1.4.4. Forebyggelse af uventede

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen

Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Perspektivering af Diabetes Impact Study Sundhedsfagligt og politisk En behandlingssucces:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere