Dansk AV Produktion Bakkevej 18 A Virum

Transkript

1 Undervisningsmaterialet Danmark og verdens fattige er udarbejdet af Dansk AV Produktion v. Anders Dencker Christensen i samarbejde med Visual Story v. Peter Zeuthen, Jesper Heldgaard og Anne Lise Bennedsen, efteråret 2013 og foråret Dansk AV Produktion Bakkevej 18 A Virum Med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling

2 Lærervejledning Danmark og verdens fattige Indledning 3 Formål med undervisningsmaterialet Materialets indhold Undervisningsmaterialet og de faglige mål 4 Anvendelse af materialet i undervisningen 5 Forskellige opgavetyper til 14 moduler i samfundsfag 6 Spørgsmål til de 6 baggrundsfilm samt værktøjskasser 7 Film 1: Fra lilleput til global aktør 8 Film 2: De hvide elefanter 9 Film 3. De gode historier fra bistand til udviklingssamarbejde. 10 Film 4: Vi giver med den ene hånd og tager med den anden 11 Film 5: Lille land, hvad nu? 12 Film 6: Udvikling = Lykke? 13 Lærervejledning til filmene med Holger Bernt Hansen 14 Baggrund Film 1-6 Diskutér svarene og brug de sociale medier 16 Forløb på 14 moduler med opgaver 16 Modul 1-2: Partiernes holdning til udviklingsarbejde samt ministerens opgaver Modul 3: Centrale udviklingsbegreber, bi- og multilateral bistand 17 Modul 4: Danmarks mål i udviklings- og udenrigspolitikken 18 Modul 5: Diskussion ud fra udviklingsteorier 19 Modul 6: Hvad er problemet: Ulighed og/eller fattigdom? 20 Modul 7 og 8: Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde 21 Modul 9: Skal vi bekæmpe årsager til eller symptomer på fattigdom, sult og nød? 22 Modul 10: Opsamling: Fokus på at koble teori med empiri i udviklingsarbejde 23 Diskussion. Din og danskernes holdning til udviklingsarbejde 24 Modul 11: Hvordan ved vi, hvad vi mener? Og hvem, der mener hvad? 25 Modul 12: Diskutér ud fra positioner 26 Modul 13: Undersøgelse af holdninger og viden på gymnasiet 27 Modul 14: Den folkelige udviklingsbistand om NGO ernes rolle Generel værktøjskasse 28 Bilag 31 Teori Brug af materialet til AT, SRO, SR Aktivitetskalender Bag om Danmark og verdens fattige 38 2

3 Indledning Danmark og verdens fattige er et nyt filmbaseret, samfundsfagligt undervisningsmateriale, der fokuserer på temaet udvikling og Danmarks udviklingsbistand. Formålet med undervisningsmaterialet Formålet med undervisningsmaterialet er at sætte temaet udvikling og Danmarks udviklingsbistand højere på dagsordenen i undervisningen og at præsentere udviklingsbistanden som en af de konkrete måder, Danmark agerer på i en stadig mere globaliseret og kompleks verden. Materialet er udarbejdet til brug i samfundsfag på de gymnasiale uddannelser, men kan også bruges til tværfagligt samarbejde med naturgeografi og dansk samt i forbindelse med udarbejdelse af SRO, SRP og AT. Materialets indhold 6 baggrundsfilm om Danmarks udviklingsarbejde 6 tilhørende vidneberetningsfilm med professor Holger Bernt Hansen 4 holdningsfilm med skuespilleren Jon Lange 1 værktøjskasse tilknyttet hver baggrundsfilm samt en generel værktøjskasse til brug for eleverne i det videre arbejde med opgaver i forløbet Hver baggrundsfilm og vidnefilm har en varighed på 5-8 minutter, holdningsfilmene 1-2 minutter. Til filmene følger her en detaljeret lærervejledning, en introduktion til fagligheden gennem en række filmnære spørgsmål samt et fleksibelt modulopdelt forløb på 14 moduler med tilhørende elevopgaver. God fornøjelse 3

4 Undervisningsmaterialet og de faglige mål Undervisningsmaterialet Danmark og verdens fattige er relevant i forhold til Ministeriet for Børn og Undervisnings læreplaner for samfundsfag i gymnasiet og specifikt i forhold til de faglige mål, der siger, at eleverne skal kunne forklare og perspektivere samfundsmæssige problemstillinger og udviklingstendenser ved anvendelse af begreber og teorier ( ) undersøge konkrete økonomiske prioriteringsproblemer nationalt, regionalt og globalt og diskutere løsninger. Eleverne skal også kunne forklare begivenheder og udviklingstendenser i det internationale system samt diskutere Danmarks handlemuligheder i en globaliseret verden. Ligesom undervisningsmaterialet understøtter, at eleverne får en klar opfattelse af, at knaphed på goderne skaber behov for prioritering og fordeling enten ved markedskræfterne eller en politisk prioritering. Filmmaterialet med dertilhørende opgaver, links med henvisninger til artikler, begreber og teorier sætter eleverne i arbejde og ruster dem til at kunne leve op til disse faglige mål. Målet med undervisningsmaterialet er desuden at få eleverne til at reflektere over centrale spørgsmål inden for udvikling og diskutere konkrete handlemuligheder, både for Danmark og for den enkelte. Filmen viste, at udviklingsbistand kan have et positivt og negativt udfald. Det er vigtigt, at vi ikke kun ser succeshistorier. Amalie. 3j, Rødkilde Gymnasium 4

5 Anvendelse af materialet i undervisningen Man kan arbejde med materialet på mange måder og fra mange vinkler. Nedenfor er vist forskellige opgavetyper i et modulopdelt forløb. Der er som introduktion til de faglige områder udarbejdet en række filmnære spørgsmål, som kan besvares individuelt eller i grupper. Filmene med vidnet Holger Bernt Hansen supplerer baggrundsfilmene og kan bruges til at kvalificere besvarelserne af de filmnære spørgsmål og som inspiration i det videre arbejde. Dette arbejde er struktureret som et fleksibelt forløb med op til 14 moduler. Hertil er udarbejdet en række opgaver til hvert modul, som kan laves, efter eleverne har set og arbejdet med de 6 baggrundsfilm og filmene med Holger Bernt Hansen samt besvaret de filmnære spørgsmål. Forløbet præsenter samfunds- og udviklingsfaglige problemstillinger, der er med i læreplanerne for faget samfundsfag i gymnasiet. Eleverne får mulighed for at arbejde konkret og i dybden med stoffet. Underviseren kan vælge at køre hele forløbet eller tage de moduler ud, der er relevante. Elevernes notater og svar på spørgsmål kan deles i Google-dokumenter. Diskussioner om udviklingsarbejde mm. kan foregå i klassen eller i digitale fora som fx på Facebook eller på Blogs. Man kan fx lukke organisationsmedlemmer og relevante politikere ind i disse Facebookgrupper, så eleverne oplever at få eksperter med i deres diskussioner. Eleverne kan i forløbet lave elektronisk feltarbejde. "Jeg har fået indblik i en verden, som jeg ikke kendte til." Christoffer. 3j, Rødkilde Gymnasium 5

6 Forskellige opgavetyper til 14 fleksible moduler i samfundsfag De 6 baggrundsfilm og de tilhørende 6 film med Holger Bernt Hansen udgør en samlet helhed om ca. 50 års dansk udviklingsarbejde med nedslag på centrale problemstillinger og temaer som: A. Danmarks forhold til udviklingslandene B. Danmark i en globaliseret verden C. Danmarks handlemuligheder i en globaliseret verden De 6 baggrundsfilm kan ses og anvendes hver for sig, da de hver især udgør en faglig helhed og kan inddrages i aktuelle, samfundsfaglige problemstillinger. Nedenfor angives konkrete spørgsmål til de enkelte film samt forslag til, hvordan man kan inddrage andre samfundsfaglige opgaver i kortere eller længere forløb. De 6 film med vidnet, Holger Bernt Hansen, supplerer baggrundsfilmene og kan bruges som kvalitativ empiri. Holger Bernt Hansen er et kvalitativt vidne, som eleverne kan bruge, når de skal udarbejde analyserende og vurderende svar på de spørgsmål, der stilles til filmene. Holger Bernt Hansens udtalelser kan også bruges/citeres, når eleverne skal diskutere og vurdere de påstande, der kommer til udtryk i positionsfilmene. Det er muligt for eleverne at komme i dialog med Holger Bernt Hansen på (hbh@teol.ku.dk) De 4 positionsfilm med skuespilleren Jon Lange kommer sent i forløbet og er et oplæg til diskussion med udgangspunkt i danskernes og elevernes holdning til udviklingsarbejde. Filmene er lavet på baggrund af Epinions undersøgelse, Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2013, og iscenesætter på en humoristisk måde danskernes holdninger til og forståelse af udviklingsarbejde. Det er vigtigt, at eleverne har erhvervet sig viden om udvikling og udviklingsarbejde ved at have set og arbejdet med baggrundsfilmene og filmene med Holger Bernt Hansen, før de ser holdningsfilmene for at kunne deltage i efterfølgende diskussion på et fagligt fornuftigt niveau, hvor de skal argumentere med belæg i fakta og talmateriale. Eleverne har desuden fordel af at have en metodisk baggrundsviden om kvalitativ og kvantitativ metode samt kendskab til Epinion-undersøgelsen. 6

7 Spørgsmål til de 6 baggrundssfilm Spørgsmål på de taksonomiske niveauer i samfundsfag: Spørgsmålene kan uddelegeres til forskellige grupper i klassen, til elever på forskellige niveauer eller kan gives for som lektie. Spørgsmålene til film 1 er noget lettere at besvare end de spørgsmål, der stilles til de øvrige film. På denne måde kan man lave undervisningsdifferentiering i grupper eller uddelegere fx de redegørende spørgsmål til den elevtype, der bør træne det redegørende, taksonomiske niveau. Eleverne forventes at kunne besvare spørgsmålene til film 2-6, efter de har set hver film. De får minutter pr. gruppe til at nedskrive og diskutere deres svar. Det er vigtigt, at eleverne ser spørgsmålene, før de ser filmen, så de fra start har fokus på de ting, der kan hjælpe dem til et godt svar, som indeholder brug af de centrale udviklingsbegreber. Det kan også være en fordel, at eleverne slår visse ord og begreber op, før de ser filmen, hvis der fx optræder svære ord eller begreber i spørgsmålet. Alle svar deles efterfølgende i et fælles Google-dokument, så alle har noter til eksamen. Hver gruppe fremlægger deres svar, så det kan læses af alle i Googledokumentet. Spørgsmålene kan også diskuteres i en Facebookgruppe på væggen, så alle elever inddrages. Til hver film hører en værktøjskasse med relevante links. Man bliver glad og provokeret af at se filmene". Frederik Blom. 3j, Rødkilde Gymnasium 7

8 Film 1 Fra lilleput til global aktør Efter 2. verdenskrig er Danmark på hælene og klemt i Den kolde Krig mellem verdens nye supermagter. Samtidig bliver en række tidligere kolonier i Afrika og Asien selvstændige. De nye og fattige nationer har brug for hjælp, og Danmark er kommet så meget på benene, at tanken om at hjælpe de nye nationer i gang, tager form. Udviklingsbistanden sættes i gang som en folkesag, og Danmark bliver efter en beskeden og tøvende start en bistandspolitisk stormagt. Men optimismen fra de tidlige 1960 ere holder ikke, hverken i Danmark eller i ulandene.? Spørgsmål på det redegørende niveau, som kan give et hurtigt overblik: 1. Nævn nogle af de vigtige begivenheder i 1962, som filmen fortæller om. Skriv stikord. 2. Beskriv situationen i de afrikanske lande, som blev selvstændige. 3. Hvor mange penge indsamles 19. marts 1962? 4. Hvilken lov vedtages samme år i Danmark? 5. Hvad når Danmark i 1978? 6. På hvilke områder beslutter Danmark især at hjælpe? 7. Hvad kan årsagerne være til, at Danmark valgte at gå så aktivt ind i internationalt samarbejde efter 2. Verdenskrig? Værktøjskasse film 1 Danidas undervisningssite: F.eks. med ordforklaring: Danidas 50 års jubilæumshæfte (kan også bestilles som klassesæt): 8

9 Film 2 De hvide elefanter De første mange år tænkte Danmark og andre donorer: Giv udviklingslandene dét, de mangler. Og giv dem dét, der fungerer hos os: Hospitaler, vandpumper, fabrikker. Men det gik ofte galt. Resultatet var en række såkaldte hvide elefanter, store projekter, der brød sammen, når bistanden ophørte. Congohospitalet var det største danske udviklingsprojekt i 1960 erne med op mod 70 danske ansatte ad gangen. Og en samlet dansk bistand på næsten en halv milliard kr. Men det moderne og veldrevne hospital faldt sammen, da Danmark trak sig ud. De hvide elefanter var med til at sætte gang i selvransagelse blandt donorer og udviklingslande.? 1. Hvad er en hvid elefant og hvordan skal begrebet forstås i denne film? 2. Redegør for udviklingsprojektet i Congo? 3. Diskutér hvorfor begrebet medansvar er helt centralt i udviklingssamarbejde? 4. Hvorfor blev projektet i Congo til en hvid elefant? Var det et resultat af ond vilje? 5. Kan du komme i tanker om andre områder end udviklingsbistand, hvor hvide elefanter trives altså at en giver giver noget, en modtager har svært ved at bruge? 6. Forklar begrebet projektitis. 7. Redegør for problemerne med udviklingsarbejdet i Tanzania. 8. Diskutér mulige løsninger, så man i fremtiden kan undgå hvide elefanter i udviklingsarbejdet. 9. "Man skal ikke give en sulten mand fisk, men lære ham at fiske." Sådan lyder et ældgammelt ordsprog af den kinesiske filosof Konfutse. Ordsproget er ofte anvendt i forbindelse med udviklingsbistand. Hvorfor er det relevant? Værktøjskasse film 2 Danidas 50 års jubilæumshæfte. Særligt afsnittene om 1960 erne og 1970 erne (kan også bestilles som klassesæt): For mange kokke (Dokumentar 30 min.): 9

10 Film 3 De gode historier fra bistand til udviklingssamarbejde Afslutningen af den kolde krig i 1989 påvirker også udviklingsbistanden. Udviklingslandene bliver i mindre grad en kampplads mellem øst og vest. Fokus retter sig fra at give bistand til lande, der er på vores side til at give bistanden så effektivt som muligt. Det er med til at bane vejen for et opgør med de hvide elefanter. Donorerne begynder i højere grad at lytte til udviklingslandenes behov og ønsker, og de begynder at samarbejde indbyrdes. Danmark og Tanzania er tidligt med fremme i processen, der gør en mærkbar forskel helt ud på de små sundhedsklinikker i Tanzania.? 1. Hvordan påvirker Murens fald den globale udviklingsbistand? 2. Hvilke begreber og formål kommer til at fylde på den globale dagsorden? 3. Hvorfor er begrebet ownership/ejerskab relevant i udviklingssamarbejde både på nationalt plan og internationalt plan? 4. Hvordan bør rollefordelingen mellem donor og regering / giver og modtager være? 5. Hvad er basketfonds, og hvordan har disse basketfonds hjulpet? 6. Hvilken ny vision tegner sig, og hvad handler Parisdeklarationen om? Herunder inddrages begrebet en holistisk tilgang. 7. Diskutér fordele og ulemper ved de nye principper inddrag tankegangen fra Konfutse-citatet: "Man skal ikke give en sulten mand fisk, men lære ham at fiske." Værktøjskasse film 3 Danidas 50 års jubilæumshæfte, Særligt afsnittene om 1970 erne og frem. (kan også bestilles som klassesæt): Ordforklaring til forskellige typer bistand: Parisdeklarationen: Danida Bistandseffektivitet: Evaluering af Danmarks støtte til civilsamfundet i udviklingslandene: 10

11 Film 4 Vi giver med den ene hånd og tager med den anden I forholdet mellem de rige og de fattige lande spiller bistanden en vigtig rolle. Men andre områder er mindst lige så afgørende. Verdenshandel og klimaforandringer f.eks. Men når verdens lande mødes til de store globale topmøder om netop de to emner, står landene ofte stejlt over for hinanden, og udviklingslandene beskylder de rige lande for med deres handelspolitik, tilskud til landbruget og enorme forbrug af fossile brændsler at modarbejde den udvikling, de prøver at fremme i de fattige lande med udviklingsbistand. Verdenshandelsorganisationens topmøde i Mexico i 2003 og klimatopmødet i København i 2009 er et par af de topmøder, hvor bølgerne gik højt.? 1. Hvad var temaet i Cancun i 2003? 2. Hvad er formålet med WTO generelt og i forbindelse med udviklingsarbejde? 3. Diskutér problematikken for bomuldsbønderne. 4. Undersøg hvorfor nogen mener, at EU har en problematisk sukkerpolitik og Japan et beskyttet marked for ris. 5. Hvad vil det sige, at landbrugssektoren er den mest fordrejede og beskyttede sektor inden for verdenshandel? 6. Burkina Fasos handelsministers udtaler, at WTO ikke tog/tager sig af bomuldsbøndernes reelle problemer. Diskuter for og imod denne udtalelse. 7. Giv eksempler på, hvordan verdenshandel kan være en årsag til fattigdom. Og hvordan den kan være en vej ud af fattigdom. 8. Forklar og diskutér, hvorfor og om man kan tale om ironi ved klimakrisen. 9. Hvad gør, at verdens fattige rammes særligt hårdt af klimaforandringerne? 10. Undersøg, hvordan beslutninger træffes på WTO- og klimatopmøder, og hvad det betyder for resultaterne af topmøderne. Værktøjskasse film 4 Om EU, handel og landbrug: Lad os handle 1 (Dokumentar 30 min.): Lad os handle 2 (Dokumentar 30 min.) : Om verdenshandel: WTO: Om global ulighed: Om klima: Klimaspillet, COP 15 del 1 (Dokumentar 30min): Klimaspillet, COP 15 del 2 (Dokumentar 30min) 11

12 Film 5 Lille land, hvad nu? Verden er blevet en anden siden Danmark er blevet en internationalt anerkendt aktør på udviklingsområdet, men har også blandet sig militært i konflikter i skrøbelige stater som Irak og Afghanistan. I år 2000 vedtog De Forenede Nationers Generalforsamling at halvere verdensfattigdommen inden 2015, og det ser ud til at lykkes. Men det betyder ikke, at fattigdom og nød er udryddet. Vi er blevet 4 mia. flere mennesker på kloden siden 1962 fra 3 til 7 mia. Presset på ressourcerne og klimaet er steget. Konflikter hærger fortsat. Vi er kommet tættere på hinanden på godt og ondt. Udfordringerne har ændret sig. Det samme må svarene gøre.? 1. Redegør for de mest centrale 2015 Mål og udsigterne til, at de nås. 2. Hvad betyder det for udviklingsbistanden herunder den danske, at hovedparten af verdens fattige ikke længere lever i lavindkomst-, men i mellem-indkomstlande? 3. Skal Danmark hjælpe regeringer i mellem-indkomstlande med at bekæmpe deres fattigdom? Diskutér for og imod. 4. Hvad er argumenterne for at øge bistanden til de såkaldt skrøbelige lande? Og hvad er risiciene? 5. Diskutér, hvilke udfordringer Danmark står overfor i udviklingsarbejdet, og forklar, hvordan udfordringerne har ændret sig siden Gå ind på Verdens bedste nyheder og find to succeshistorier, som du skal forklare dine kammerater med stikord. Diskutér, hvorfor de blev en succes. Kontakt Verdens bedste nyheder via Facebook og diskutér udvalgte problemstillinger med dem på deres væg. Hvordan mener I, at deres budskab bliver iscenesat? Hvilken målgruppe har Verdens bedste nyheder? Værktøjskasse film 5 FN 2015 mål: Verdens bedste nyheder Danida-landefakta: Hans Rosling-film, fremtidige udfordringer Om befolkningsvækst som udfordring: 12

13 Film 6 Udvikling = Lykke? Udvikling kræver forandringer, og udviklingsbistand er med til at sætte skub i forandringer. Men forandringer kan true den lokale kultur. Den udfordring har det lille land, Bhutan, forsøgt at håndtere på enestående vis. Landet har med udgangspunkt i sine særlige traditioner skabt sin egen målestok for udvikling: Bruttonationallykke med fokus på mennesker, kultur og natur. Landet stiller særlige krav til udviklingsbistanden også den danske. Men udviklingen går stærkt: Den moderne verden trænger sig på med alle dens muligheder. Det er populært især blandt de unge, men vækker også bekymring. Samtidig skal Bhutan have gang i den private sektor for at skaffe nye indtægter, der kan erstatte den udviklingsbistand, Danmark og andre donorer ikke længere giver, fordi landet er blevet for rigt til bistand.? 1. Hvorfor stiller udvikling og vækst krav om forandringer? 2. Undersøg på nettet og ved hjælp af nedenstående links, hvad begrebet GNH står for? 3. Hvordan måles lykke i Bhutan, og hvordan måles lykken i vesten, fx Danmark? Kan vi lære noget af Bhutan? 4. Hvordan udfordrer bistand udefra et lands kultur og traditioner? Hvordan kan påvirkningen undgås/reduceres? 5. GNH-politikken er ved at glide i baggrunden i Bhutan. Hvorfor mon? Er den kapitalistiske udviklingsdynamik og ønsket om en vestlig samfundsmodel stærkere end traditioner og lykke? 6. Er der paralleller mellem den udvikling, Bhutan oplever, og den udvikling, der er sket i Danmark siden 2. Verdenskrig? Hvis ja: Hvilke? Hvis nej: Hvorfor ikke? 7. Diskutér ud fra filmens hovedpointer, hvorvidt det vil lykkes at følge GNHpolitikken. 8. Hvordan er udviklingshjælpen med til at skubbe GNH-politikken i baggrunden? Har Danmark et medansvar for at lykken forsvinder i Bhutan? 9. Hvordan er Bhutans udsigter til at kunne klare sig selv uden eller med stærkt reduceret udviklingsbistand? Inddrag geopolitik og herunder relationen til Indien 99 pct. import/eksportpartner). Værktøjskasse film 6 Danmark i Bhutan, Danida: Sæt lykke på dagsordenen: U-landsnyt: indspark-fra-bhutan-s-t-lykke-p Legacy of Bhutan. Filmserie om kultur og udvikling: Venskabsforeningen Danmark-Bhutan: Kuensel Online. Landsdækkende avis i Bhutan: 13

14 Lærervejledning til filmene med Holger Bernt Hansen De 6 film med Holger Bernt Hansen følger strukturen i baggrundsfilmene og kan inddrages løbende, efter at eleverne har set baggrundsfilmene og skal besvare spørgsmål, arbejde videre med forløbet og nuancere deres argumenter til diskussion. Holger Bernt Hansens baggrund Holger Bernt Hansen er født 3. januar 1935, er stadig i fuldt vigør og følger især Afrikas udvikling, men også udviklingsbistanden så tæt, at han jævnligt optræder med veloplagte, aktuelle kommentarer og ekspertvurderinger morgen, middag, aften i P1-morgen, Deadline mm. Holger Bernt Hansen er uddannet teolog og var leder af Center for Afrikastudier under Københavns Universitetet Medlem af Danidas styrelse i 20 år, heraf de 12 år som formand ( ). Se omtale og detaljer om ham på dette link: Holger Bernt, U-landsnyt Film 1: Om de første år som involveret i dansk udviklingsbistand I 1962 var Holger Bernt Hansen nyuddannet teolog og rejste til den nye, selvstændige nation Uganda for at studere og undervise på universitetet i Kampala. Han fortæller om tiden, ånden, tankerne, optimismen, pessimismen dengang, både i den nye, uafhængige stat Uganda og i Danmark, der tog de første skridt til den udviklingsbistand, der siden voksede sig meget større. Film 2: Om de hvide elefanter i udviklingsbistandens første årtier Hvad er en hvid elefant egentlig? Og hvorfor var der så mange af dem i udviklingsbistandens første år. Holger Bernt Hansen har besøgt mange af dem og fortæller, hvad der gik galt. Han fortæller også, hvorfor bistandsprojekter blev til hvide elefanter, og hvad de hvide elefanter lærte ham og andre, der var involveret i udviklingsbistanden. 14

15 Film 3: Om forandringer i udviklingsbistanden efter den kolde krigs ophør Holger Bernt Hansen var formand for Danidas styrelse i hele 12 år og i netop de år, bistanden blev lagt om. Han beretter om den selvransagelse i bistandsverdenen, der førte til de mange forandringer. Men også om de globale begivenheder som Murens fald, der satte skub i forandringerne og bidrog til, at bistanden ikke længere blot blev givet for at mindske fattigdom, men også for at fremme gode formål som demokrati, menneskerettigheder og et renere miljø. Film 4: Om udviklingsarbejde med den private sektor, om verdenshandel og klimaforhandlinger Holger Bernt Hansen har været vidne til mange af de globale topmøder og set, hvordan nye emner som en retfærdig verdenshandel og globale svar på klimaforandringer er kommet til at fylde mere i forholdet mellem rige og fattige lande. Han fortæller om, hvordan han har oplevet, at det har påvirket synet på udviklingsbistanden og dialogen mellem rige og fattige. Film 5: Om resultaterne af dansk udviklingsbistand, aktuelle og fremtidige udfordringer De udfordringer, de fattige lande, Danmark, ja, hele verden, står over for i dag, ser ganske anderledes ud end i Holger Bernt Hansen giver sit syn på dem og vurderer, om bistanden har gjort en forskel. Film 6: Om forholdet mellem kultur og udviklingsbistand, og om dansk støtte til Bhutan Holger Bernt Hansen har besøgt Bhutan flere gange og selv været vidne til, hvordan udvikling og vækst støder sammen med ønsket om at bevare den traditionelle kultur. Det er et dilemma, som er særligt tydeligt i Bhutan, men som gælder al udvikling og udviklingsbistand. 15

16 Diskutér svarene og brug de sociale medier Når alle 6 baggrundsfilm og filmene med Holger Bernt Hansen er set og spørgsmålene besvaret, kan man arbejde videre med svarene i klassediskussioner, gruppediskussioner, Facebookdiskussioner eller individuelle oplæg. Noterne, som eleverne selv laver undervejs, kan samles via et delt Googledokument, hvor alle elever deler de gode svar og diskussioner, som så kan fungere som notater til eksamen. Forløb på 14 moduler med opgaver Nedenfor er opstillet et forløb indeholdende 14 moduler med tilhørende opgaver således, at eleverne kan arbejde videre med centrale, samfundsfaglige områder inden for emnet udvikling. Niveauet er højt, og det er derfor vigtigt, at eleverne har set og arbejdet med baggrundsfilmene samt filmene med vidnet Holger Bernt Hansen, før de går i gang med denne del. Underviseren kan vælge at køre hele forløbet eller kombinere modulerne efter behov. Modul 1-2: Partiernes holdning til udviklingsarbejde og udviklingsministerens opgaver 1. Undersøg udvalgte partiers holdning til udviklingsarbejde og hvad disse holdninger siger om de forskellige partiers syn på Danmarks handlemuligheder i en globaliseret verden. Brug Inddrag i dit svar også din teoretiske viden om globaliseringens fordele og udfordringer. Inddrag Anthony Giddens, Ulrich Beck og Zygmunt Bauman. 2. Hvilke arbejdsopgaver har en udviklingsminister, og hvorfor kan man sige, at han har en meget krævende ministerpost? Inddrag i dit svar lovgivning om udviklingsarbejde Se nedenstående links. Hvilke andre ministerier er udviklingsministeren nødt til at tage hensyn til? 3. Skriv et notat til udviklingsministeren. Læs først et notat om notatgenren. Søg notatgenren på Google. 16

17 4. Læs flg. link og undersøg, hvilken rolle Danida spiller i Danmark og herunder, hvilke opgaver Danida har: 5. Læs om 2015 Målene på hjemmesiden Verdens bedste nyheder. Hvad går disse mål ud på, og hvordan går det/er det gået med at nå dem? 6. Diskutér hjemmesidens opbygning og indhold. Er den velargumenteret? Modul 3: Centrale udviklingsbegreber: Bi- og multilateral bistand. 1. Danmark valgte fra start at satse både på bi- og multilateral bistand. Undersøg hvorfor. Balancen mellem de to former har været til evig debat. Hvem siger hvad og hvorfor? Brug nettet. 2. Forklar hvilke motiver, der lå til grund Danmarks voksende udviklingsbistand i årene efter krigen? Hvad har det betydet, at alle store interessenter (industri, landbrug, NGO er m.fl.) har været inddraget i udviklingspolitikken fra starten? Filmene er informative i forhold til at vise de overordnede billeder og tematikker. Filmene viser muligheder og udfordringer. Joakim. 3j, Rødkilde Gymnasium 17

18 Modul 4: Danmarks mål i udviklings- og udenrigspolitikken Eleverne skal nu selvstændigt undersøge målsætninger i dansk udviklings- og udenrigspolitik med henblik på at besvare spørgsmålet: Hvordan indgår udviklingspolitik som en del af den danske udenrigspolitik? Der opsamles efterfølgende notater på klassen med et delt Google-dokument. Baggrund til denne opgave: Man kan sammenfatte målsætningerne i dansk udenrigspolitik som følgende: 1. At sikre Danmarks fortsatte eksistens som selvstændig demokratisk stat 2. At varetage konkrete danske, politiske, økonomiske og kulturelle interesser over for udlandet 3. At påvirke den internationale samfundsudvikling ud fra vores holdning til, hvad der er en rigtig og en demokratisk udvikling I målsætning 1 ligger ikke kun, at Danmarks territorium skal bevares, men også at vi kan fortsætte med selv at bestemme, hvordan vi vil fordele goderne i samfundet. Én konkret måde til at realisere målsætningen er vores medlemskab af NATO siden Målsætning 2 er siden 1973 især søgt realiseret gennem vores medlemskab af EF/EU, fordi den udenrigsøkonomiske politik er en forudsætning for det danske samfunds virke og funktion. I målsætning 3 bliver det for Danmark en afgørende værdi at medvirke til at etablere et internationalt samfund baseret på ret frem for magt. Danmark vil medvirke til, at uenigheder mellem stater afgøres ad rettens i stedet for ad magtens vej. Det er i dét lys, dansk bistandspolitik og engagement i FN skal ses. Danmark indgår som en lille brik i et internationalt, politisk system, hvor vores ringe indflydelse medfører, at dansk udenrigspolitik i meget høj grad bestemmes udefra. Vi er en småstat, men har også særlige resurser, vi kan bringe i spil. Som en småstat har Danmark en interesse i stærke internationale normer for staters adfærd, og de understøttes af stigningen i antallet af internationale organisationer støttet af folkelige opinioner ikke bare i Danmark, men i hele verden. Danmark har derfor forfulgt en aktiv småstatspolitik med en mere eller mindre udtalt småstatssolidaritet i ryggen, især realiseret gennem vores bistandspolitik gennem de seneste 50 år. 18

19 Modul 5: Diskussion ud fra udviklingsteorier Hvorfor bruger Danmark 16 mia. kr. til bistand til ulandene om året? Inddrag evt. nedenstående forklaringer i din argumentation: 1. Danmark er et af verdens rigeste lande og føler en moralsk forpligtigelse en blanding af humanisme og dårlig samvittighed til at give fattighjælp til mennesker i fattigdom og nød 2. Danmark har en sikkerhedspolitisk interesse i, at forskellene mellem rige og fattige ikke bliver for store i verden, for det udgør en trussel og øger konfliktfaren. Man giver for at holde masserne i ro af frygt for massiv folkevandring mod rigdommen. Man giver for at undgå, at de skal tage selv 3. Danmark har en interesse i, at de fattige lande bliver rigere og integreret i den vestlige markedsøkonomi. De skal blive et marked, hvor vi kan sælge vores varer til en købedygtig middelklasse 4. Den høje bistand gør Danmark til en sværvægter inden for bistand og giver Danmark indflydelse i international politik. Det hjælper til at fremme såvel de politiske målsætninger som ønsket om at udbrede demokrati og menneskerettigheder. Det skaffer også goodwill i bistandslandene, og det kan fremme Danmarks økonomiske interesser 1. Diskutér i klassen eller i en Facebook-gruppe for og imod de 16 mia. kr. i årlig bistand til u- landene. 2. Inddrag teori, når du diskuterer. Læs bilag 1 om udviklingsteorier. Udviklingsteorier i diskussionen kan bruges til at analysere Danmark og udviklingslandenes relationer ud fra et historisk og samfundsfagligt perspektiv. 19

20 Modul 6: Hvad er problemet: Ulighed og/eller fattigdom? Tiden for 2015 Målene er ved at rinde ud, og der er fuld gang i debatten om, hvilke mål verden nu skal sætte sig Målene havde bekæmpelse af fattigdom som det helt centrale mål. I debatten om Post 2015 Målene taler mange herunder Danmark for, at bekæmpelse af ulighed skal være et gennemgående mål. 1. Hvad er argumenterne for nu at fokusere på ulighed? 2. Undersøg, hvordan ulighed i verden og i Danmark har udviklet sig de seneste årtier? 3. Nogle taler for, at ulighed i sig selv kan anspore til vækst og udvikling. Hvem står for det synspunkt? Hvad er argumenterne? 4. Andre taler for, at ulighed i sig selv hindrer vækst og udvikling. Hvem står for det synspunkt? Hvad er argumenterne? 5. Kan/skal dansk udviklingsbistand være med til at bekæmpe ulighed i andre lande? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan? "Godt at filmene ikke kun viser glansbilleder". Joakim 3j, Rødkilde Gymnasium 20

21 Modul 7 og 8: Strategi for Danmarks udviklingssamarbejde Pigerne i klassen skal gøre følgende i mindre pigegrupper: 1. Gør først rede for: Hvad Danida vil Diskutér de 4 strategiske prioriteter. Fremlæg diskussionen for din studiegruppe. Danmark vil koncentrere sit udviklingspolitiske engagement på fire strategiske prioritetsområder, som er gensidigt forbundne og vil sætte Danmark i stand til at yde sit bidrag til at bekæmpe fattigdom og fremme menneskerettighederne. Links: Menneskerettigheder og demokrati: Grøn vækst: Sociale fremskridt: Stabilitet og beskyttelse: Klassens drenge skal i grupper lave følgende opgave: Danidas resultater i tal. Konkrete fakta. Hvad lykkes? Links: 1. Hvad er Danidas resultater? Giv flere konkrete eksempler med tal og statistik. 2. Opstil de vigtigste resultater og forklar, hvordan man nåede/ikke nåede dertil. Søg evt. på artikler, der giver eksempler på Danidas arbejde. 3. Diskutér, hvad man kunne have gjort anderledes. Internationalt samarbejde: 1. Hvem samarbejder Danida/Danmark med? 2. Gennemgå 5-6 forskellige samarbejdspartnere og forklar, hvem de er, og hvad deres mål er. Link: I modul 8 fremlægger pigerne deres resultater og diskussioner for drengene, og drengene fremlægger for pigerne. 21

22 Modul 9: Skal vi bekæmpe årsager til eller symptomer på fattigdom, sult og nød? Når udviklingsbistand diskuteres, bruges ofte et citat af den kinesiske filosof og tænker Konfutse: "Man skal ikke give en sulten mand fisk, men lære ham at fiske." Budskabet er, at vi ikke skal gøre ting for folk, men hjælpe dem til selv at agere. Og at vi skal sætte ind over for årsagerne til problemer og ikke bare symptomerne. 1. Find eksempler fra Danidas, FN-organisationers, danske organisationers hjemmesider på kampagner og indsatser, der hovedsageligt retter sig mod symptomerne på fattigdom, sult og nød. Hvor der lægges op til at give den sultne en fisk. 2. Find eksempler fra Danidas, FN-organisationers, danske organisationers hjemmesider på kampagner og indsatser, der hovedsageligt retter sig mod at sætte ind over for årsagerne til fattigdom, sult og nød. Hvor der lægges op til at lære den sultne at fiske. 3. Reflekter over, hvilke af de to typer indsatser, det er lettest at skaffe opbakning til blandt danskerne. Og hvorfor? 1. Folkekirkens Nødhjælp lancerede for nogle år siden en kampagne, der satte fokus på ikke bare at lære manden at fiske, men på hans ret til at fiske. Hvorfor er denne ret også vigtig? Kom med eksempler på, at manglende rettigheder er en medvirkende årsag til fattigdom. Links:

23 Modul 10: Opsamling. Fokus på at koble teori med empiri i udviklingsarbejde. 1. Læs nedenstående links om udviklingsteorier og moderniseringsteori. 2. Hvad søger teorierne at forklare? 3. Hvad går moderniseringsteorien ud på? Du skal koble til empiriske eksempler. 4. Hvad var de centrale elementer for Rostow? Inddrag i dit svar begreberne take off og self-sustaining. 5. Hvad går Harrod-Domars vækstmodel ud på? Brug centrale begreber og sørg for at koble til et empirisk eksempel. 6. Forklar Arthur Lewis strukturelle forandringsmodel for sektorforskydning fra landbrugs- til industrisektoren. 7. Forklar Lewis tese om, at man havde en dualistisk økonomi bestående af en stor, traditionel, lavproduktiv landbrugssektor og en mindre, moderne, højproduktiv industrisektor? 8. Nævn bistandsstrategiens svagheder. Inddrag relevante begreber. 9. I følgende link ser i faseteorien. I skal putte flere ord på de 5 bokse. Gå i dybden med faserne ved at sætte ord på hver fase. Dernæst skal I søge at give konkrete eksempler ved at inddrage landeeksempler. Links:

24 Modul 11 og 12 Diskussion. Din og danskernes holdning til udviklingsarbejde Her bruges de 4 positionsfilm med Jon Lange som afrunding af forløbet. Elevernes holdninger og nye faglighed kommer i spil, og der sættes fokus på kvalitativ og kvantitativ metode. Lærervejledning til brug af positionsfilm. Det faglige fokus er argumentation og samfundsvidenskabelig metode. Eleverne skal diskutere og argumentere ud fra de 4 positioner, der præsenteres i holdningsfilmene. Filmene om de 4 positioner er lavet i samarbejde med skuespilleren Jon Lange og tager udgangspunkt i Epinions undersøgelse om danskernes holdning og kendskab til udviklingsbistand. Filmene iscenesætter på humoristisk måde de 4 tydeligste positioner i danskernes holdning og kendskab til udviklingsarbejde. Eleverne skal derfor også forholde sig kildekritisk og til, hvad det betyder, at danskernes holdninger og kendskab er blevet iscenesat som fiktion. Forberedelse: 1. Læs om danskernes holdning til udviklingsarbejde i linket s Nedskriv centrale tal og konklusioner fra rapporten: 2. I skal nu selv udarbejde en kvalitativ undersøgelse på gymnasiet, som sendes ud til besvarelse i Lectio eller på FB. Fokus: Den kvalitative og kvantitative metode inddrages. 24

25 Modul 11: Hvordan ved vi, hvad vi mener? Og hvem, der mener hvad? Fokus på Epinions undersøgelse og samfundsvidenskabelig metode. I timen/timerne op til modulet arbejdes med Epinions undersøgelse og med at have fokus på kvalitativ og kvantitativ metode. Hertil kan bruges bogen Fold dig ud i samfundsvidenskabelige metoder af Per Henriksen og Torben Steiner Nielsen. Eleverne skal have fokus på: Datamaterialet Tilrettelæggelsen af undersøgelsen Operationalisering Validitet Selve spørgeskemaet Evt. kritik af svarkategorier. Kan eleverne selv lave bedre svarkategorier? Forklar hvordan. Konklusionerne på spørgeskemaet skal eleverne også diskutere gyldigheden af. Sjovt at høre hvor bevidste de var dengang om den begyndende globalisering..." Verden er en helhed. Annette. 3j, Rødkilde Gymnasium 25

26 Modul 12: Diskutér ud fra positioner Eleverne har til lektionen, hvor de ser filmen, læst om udviklingsteorier, da visse argumenter/nøglebegreber fra disse teorier sammen med ideologiske tankegange kan kobles til de 4 positioner i filmen. Skuespilleren iscenesætter forskellige ideologiske og udviklingsteoretiske tankegange/holdninger. Eleverne inddeles i 4 grupper og skal ud fra deres viden om udvikling, udviklingsteorier og Epinions undersøgelse forsvare de 4 positioner. Før diskussionen skriver hver gruppe argumenter i stikord i delte Google Docs, så de er klar til at diskutere ud fra deres position. Eleverne skal prøve at forstå, hvorfor skuespilleren argumenterer, som han gør, og om der er faktuelt belæg for at sige, som han gør. A) Ideologisk fokus: Hvordan kommer en evt. liberalistisk/socialistisk tankegang til udtryk? B) Udviklingsteoretisk fokus: Afspejles en udviklingsteori? C) Hvilke forhold undlader skuespilleren at lægge vægt på, siden han argumenterer, som han gør? Eleverne kan på Facebook efter diskussionen i klassen oprette 4 profiler, der iscenesætter de 4 positioner. De skal sætte sig i personens sted (agere som han ville gøre på Facebook) og forsøge at argumentere og diskutere, som han vil gøre. De kan poste holdninger på væggen, som de andre roller argumenterer for og imod i kommentartråden. De kan bruge billeder og ideologiske slagord samt teorier og billeder af udviklingsteoretikere i deres argumentationer. På Facebook vil flere elever ofte turde komme på banen via opslag på væggen, billeder osv. Man kan fx oprette en FB-gruppe, der hedder: Udviklingsarbejde 4 positioner, hvor alle bliver medlem. Herefter starter diskussionen. 26

27 Modul 13: Undersøgelse af holdninger og viden på gymnasiet Efter diskussionen i klassen og evt. efterfølgende diskussion på Facebook, hvor eventuelle eksperter inddrages, skal eleverne selv lave en undersøgelse på gymnasiet, hvor de undersøger gymnasieelevers holdning til eller viden om udviklingssamarbejde. Spørgeskemaerne laves i grupper lektionen derefter og sendes ud på Lectio eller Facebook. Ved udformningen af selve spørgeskemaet er udformningen af spørgeskemaet vigtigt. Hertil kan eleverne bruge s i bogen Fold dig ud i samfundsfaglige metoder af Per Henriksen og Torben Stener Nielsen. Efterfølgende skal eleverne undersøge, om de 4 positioner kan identificeres på gymnasiet, eller om der er helt andre holdninger. Det kan være en stor udfordring at få gymnasieeleverne til at besvare spørgeskemaet udsendt i Lectio. Svarene bearbejdes, analyseres og kritiseres nogle uger, efter forløbet er afsluttet. Kan evt. laves som hjemmeopgave, som skal afleveres. 3-4 timers elevtid. Modul 14: Den folkelige udviklingsbistand om NGO ernes rolle Danske folkelige organisationer og foreninger de såkaldte NGO er var aktive i udviklingslandene, længe før den statslige, danske udviklingsbistand indledtes i Og deres engagement er ikke blevet mindre siden. En god del af den statslige, danske udviklingsbistand kanaliseres faktisk gennem de danske organisationer. De yder ikke bare bistand, men forsøger også at påvirke den statslige, danske udviklingspolitik og danskernes holdninger. 1. Undersøg (nogle af) de folkelige danske organisationers udviklingsbistand. 2. Er den anderledes end Danidas? På hvilke måder? 3. Hvad kan folkelige danske organisationer, som Danida/staten ikke kan? 4. Hvor får organisationerne deres penge fra? 5. Hvor møder du organisationerne? 6. Hvordan arbejder de forskellige organisationer med den konkrete hjælp til de fattige på den ene side og med at påvirke danskernes (og politikernes) holdninger til udviklingsspørgsmål på den anden? 27

28 Generel værktøjskasse Danidas undervisningssite: Her finder du masser af brugbar information, rapporter, tabeller og tørre tal. Kilderne til alle tal og fakta er angivet og er de mest pålidelige på området. Baggrunden for både tal og konklusioner er tilgængelige for alle uanset deres syn på udviklingsbistand: F.eks. med ordforklaring: Danida-landefakta: U-landsnyt.dk Portalen er indgang til et væld af informationer og aktører på udviklingsfronten. Dertil kommer at U-landsnyt.dk har en velfungerende søgefunktion, der gør, at man meget hurtigt kan finde relevant og dansk materiale om det land, tema, osv., man søger: Epinions undersøgelse. Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand: Ordforklaring til forskellige typer bistand: Operation Dagsværk. Gymnasieelevernes egen ulandskampagne med alt om årets kampagne, dagsværksdag og muligheder for at være aktiv: Verdens Bedste Nyheder. Kampagneorganisation med deltagelse både af private udviklingsorganisationer, erhvervsorganisationer, private virksomheder, Danida, UNDP m.fl. Har gode tema-sider om 2015 Målene og meget andet. Også oversigt over de mange, mange danske udviklingsorganisationer og deres hjemmesider: Information om det store FN-system og 2015 Målene: Concord Danmark: En sammenslutning af danske udviklingsorganisationer tilsluttet det europæiske Concord-netværk med nyttige temasider om EU, udvikling og handel, landbrug, bistand mm.: 28

29 Klima Verdensnaturfonden Danmark: Global Wealth. Om verdens ulighed: milliarder/ Om Bhutan og lykkebegrebet Mød Holger Bernt Hansen Ovenstående er link til Politiken med tegning af Holger Bernt Hansen og hans advarsel om, at dansk indsats for bøsser i Afrika kan skade danske erhvervsinteresser. Et spændende dilemma. Om befolkningsvækst som udfordring Hans Rosling-film Book et foredrag! Her: Store udviklings-ngo er i Danmark: Folkekirkens Nødhjælp: Dansk Røde Kors: 29

30 Mellemfolkeligt Samvirke: Red Barnet: Ibis: Verdensnaturfonden: CARE: Ulandssekretariatet: Dansk erhvervsliv og udviklingslande: Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU): Håndværksrådet: Dansk Industri: Landbrug & Fødevarer: Filmene er informative i forhold til at vise de overordnede billeder og tematikker. Filmene viser muligheder og udfordringer. De giver et letfordøjeligt indtryk af, hvad der sker i verden. Joakim: 3j, Rødkilde Gymnasium 30

31 Bilag 1 Teori I 1960 erne, da Danmark begyndte sin udviklingsbistand, var man meget påvirket af en liberal økonomisk og politisk tilgang til at forklare nødvendigheden af bistanden. Den amerikanske økonom Rostow havde en faseteori om udvikling: 1. Det traditionsbundne samfund 2. Forudsætninger for springet (udvikling) 3. Springet 4. Udvikling mod modenhed 5. Masseforbrugets epoke Den centrale fase er 3, hvor springet tages, dvs., hvor der startes en udviklingsproces frem mod de rige landes moderne, markedsøkonomiske struktur. Rostow angiver en række forudsætninger for, at springet lykkes: Investeringsstørrelsen fra måske 5 pct. af nationalindkomsten til over 10 pct. Høj investeringsmultiplikator er nødvendig, for at få den selvforstærkende vækst i gang. Investeringerne skal placeres i industrier, hvor afkastet er meget højt, for at springet kan være så stort som muligt Stabilisering af befolkningsvæksten for at effekten af den økonomiske vækst kan blive størst muligt pr. indbygger og derved danne grundlaget for nye investeringer osv. Kapitalens placering er vigtig, idet de, som ejer kapitalen i det pågældende samfund, skal være villige til at placere den efter ovenstående retningslinjer. Hvis dette ikke er tilfældet, skal den politiske magt i samfundet kunne gribe ind og sikre, at det sker. Der skal skabes en middelklasse, som handler markedsøkonomisk rationelt for at sikre springet Investeringer og investeringsklima er vigtigt for springet. I forfasen til springet skal landbrugssektoren genere den nødvendige kapital til at investere i springet til en industriel ekspansion. Udlandet kan hjælpe springet på vej med økonomisk bistand, som kan styrke mulighederne for, at det sker. Lykkes springet, kommer der en selvforstærkende vækst, og de fattige lande vil bevæge sig i den rigtige retning, som de rige lande har angivet. Man skal altså blot kopiere det historiske forløb, som de rige lande har været igennem de seneste 200 år. En væsentlig fodnote til Rostows historiske analogi er, at da de rige lande var fattige lande, var der ingen rige lande. 31

32 Bistand og afhængighed. Der kom reaktioner på liberale teorier af Rostows slags, som jo frikender de rige landes ansvar for, at de fattige er fattige. Utilfredsheden kom især fra forskere og politikere i de fattige lande ulandene. Mangel på udvikling blev nu ikke længere forstået som en simpel tilbageståen i forhold til de moderne, rige industrilande og som en følge af mangelfuld integration i den moderne verden, men omvendt som en konsekvens af en særdeles virkningsfuld integrering af ulandene (periferilande) i de markedsforhold, der er behersket af de markedsøkonomiske/kapitalistiske lande (centre, metropoler). Mangel på modernisering og udvikling var ikke en naturtilstand, men en historisk proces gennem kolonialisme, afhængighed og udbytning. Processen skulle analyseres, og der skulle ændres retning. Gunder Frank har en underudviklingsmodel, der er baseret på tankegangen om det ulige bytte med udgangspunkt i Latinamerikas forhold til især USA. Ifølge modellen om det ulige bytte må ulandene for at fastholde den samme import fra ilandene til stadighed eksportere stadig større mængder af deres produkter. Ved den proces forringes realindkomsten for ulandene/ulandet som helhed. Produktionen af eksportvarer må hele tiden forøges for at fastholde en konstant mængde af importvarer. Ulandene må hele tiden øge mængden af arbejdskraft til eksportgoder for at fastholde importmængden. Der er tale om et udbytningsforhold, hvor mængden af arbejde, der er baggrunden for eksporten, er relativt stigende i forhold til den mængde arbejde, der er baggrund for importen fra ilandene. Ægypteren Samir Amin udviklede en afhængighedsteori med forståelse af relationer mellem center og periferi. Til modellen hører: Eksportvarer Masseforbrug lønarbejdernes forbrug Luksusforbrug kapitalejernes forbrug Kapitalgoder bygninger, maskiner mv. Forskellen mellem et perifert system og et selvcentreret system findes dels på produktionssiden, dels på fordelingen af den erhvervsaktive del af befolkningen. I centrene bruges den væsentligste del af økonomiens resurser til maskiner og fabriksanlæg, der producerer varer, der kommer den almindelige befolkning til gode. 32