Klimagevinster ved øget proteinproduktion i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimagevinster ved øget proteinproduktion i Danmark"

Transkript

1 Klimagevinster ved øget proteinproduktion i Danmark 27. januar 2014 RAPPORT Den danske import af soja har betydelige negative klima- og miljøeffekter. Den stadigt stigende efterspørgsel på foderproteiner som den store danske animalske landbrugsproduktion bidrager til, presser til stadighed naturområder og biodiversitet i især Sydamerika, og medfører en betydelig udledning af drivhusgasser. Udledningen af drivhusgasser relateret til den danske efterspørgsel på sojaproteiner kan skønnes til ca. 6 mio. tons CO2e/år, hvilket svarer til over 80 % af udledningen fra de danske personbiler eller næsten halvdelen af den nationale udledning fra dansk landbrug. Denne rapport viser, at der med øget dansk produktion af flerårige foderafgrøder er potentiale for væsentligt at reducere eller helt eliminere importen af sojaproteiner til foderbrug. Den viser også, at der trods de store klima- og miljøfordele har været forbløffende lidt forskning om og praktisk erfaring med ekstrahering af proteiner til foderbrug fra flerårige afgrøder. Gennem et øget forskning og udvikling på dette område vil Danmark kunne bidrage markant til at mindske den globale drivhusgasudledning. Forfatter: Torben Chrintz Rapporten er støttet af: VELUX Fonden Fiolstræde 17B 1171 København K Tel: info@concito.dk

2 Indhold 1. Indledning Foderforbrug og produktion i Danmark Klimapåvirkning af foderproduktion og sojaimport Forbrug, import og miljøbelastning fra sojaprotein Sojaimportens samlede klimapåvirkning Alternative proteinkilder Ekstrahering af protein og foderenergi fra grovfoder Konklusion og anbefalinger Referencer

3 1. Indledning En stor del af Danmarks og danskernes miljø og klimapåvirkning sker udenfor landets grænser, idet vi importerer mange af vores råvarer og forbrugsvarer. Dette gælder også for landbrugssektoren, som har en så stor animalsk produktion i form af svinekød, oksekød, fjerkræ, æg og mejeriprodukter, at vi ikke selv producerer nok foder, særligt i form af protein. Vi har derfor en stor import af foder fra andre dele af verden, som kan have store miljø- og klimamæssige konsekvenser i produktionslandene. Dette betyder, at dansk producerede varer har væsentlig større negative påvirkninger af miljøet og klimaet end man umiddelbart får indtryk af. Denne rapport beskriver foderimportens konsekvenser med fokus på udledningen af drivhusgasser, og beskriver hvorledes denne mest effektivt kan imødegås. I Danmark har der været meget fokus på at lave bioraffinaderier til produktion af brændstof fra foder og restprodukter, men som det fremgår af denne rapport, vil en fokus på bioraffinaderier, der prioriterer produktion af foder i stedet for brændstof have en væsentlig bedre global klimaeffekt. Med forskning, udvikling og produktion på dette område vil Danmark kunne yde et bidrag til at imødegå nogle af de betydeligste miljø- og klimamæssige omkostninger, der er ved landbrugsproduktion og i særdeleshed den animalske produktion. Da landbrug og skovbrug globalt står for op mod 30% af den samlede udledning af drivhusgasser, fortjener dette område lige så stor fokus som udledningen af drivhusgasser fra energisektoren - ikke mindst fordi en reduktion i landog skovbrugssektoren ikke kræver de samme teknologispring, og derfor kan bidrage med hurtige og omfattende reduktioner i udledningen. 3

4 2. Foderforbrug og produktion i Danmark Danmark har en meget stor animalsk produktion, og langt størstedelen af de danske afgrøder anvendes til foder. Samtidig har Danmark en stor import af primært proteinholdige afgrøder i form af sojaprodukter. Den danske eksport af korn varierer meget, og er afhængig af høstudbyttet i de enkelte år. Foder kan overordnet opdeles i to typer: Kraftfoder og grovfoder. Kraftfoder er f.eks. korn og sojaprodukter, som har en høj energitæthed og som er let fordøjelig for både drøvtyggere (f. eks køer) og ikke-drøvtyggere (f. eks grise). Grovfoder er græs, halm, ensilage mm., som kan udgøre en stor del af foderet hos drøvtyggere (men også f. eks heste), men kun en lille andel hos f. eks grise, da de ikke kan omsætte grovfoder i tilstrækkeligt omfang, og da de fysisk ikke kan indtage særligt store mængder foder. Kraftfoder er derfor en vigtig del af foderet til især grise. Foderet skal bestå af en given blanding af bl.a. kulhydrater, fedt og protein. Grovfoder som kløvergræs har en ret stor andel af protein, mens afgrøder som byg og hvede ikke har et tilstrækkeligt stort proteinindhold (og den rette sammensætning af proteiner og aminosyrer) så de kan udgøre den eneste foderkilde til f. eks grise. Da grise som udgangspunkt ikke kan spise kløvergræs og få proteinerne derfra, importeres proteinet i form af soja, og soja produkter udgør typisk omkring 20 % af svinefoderet. Foder opgøres ofte som foderenheder, hvor en foderenhed svarer til næringsværdien af 1 kg byg. Fordelingen af arealkravet til de forskellige fodermidler for den animalske produktion i EU-27 fremgår af figur 1. Den viser, at den relative andel af proteinrigt foder (også målt som arealkrav til produktion) er høj hos grise og fjerkræ, medens den er mindre hos kvæg, hvilket netop udtrykker, at kvæget kan hente en stor del af sit proteinbehov gennem grovfoder, som oftest vil være græs og forskellige former for ensilage. 4

5 Figur 1. Fordeling og arealkrav for fodermidler i EU-27 i mio. hektar (Mha). Fra fra Lesschen et al. (2011). I alt dansk produceret og importeret En samlet opgørelse af anvendelsen af kraftfoder i Danmark i 2011/12 fremgår af tabel 1. Forbruget af kraftfoder var på 9790 mio. foderenheder (FE), indeholdende 1721 mio. kg råprotein. Med en import på 3153 mio. FE og 999 mio. kg råprotein, hvoraf 627 mio. kg udgøres af sojakager, udgør proteinimporten og især importen af sojakage en væsentlig del af det danske foderforbrug. Dermed har de danske animalske produkter en miljø- og klimabelastning, der i vid udstrækning også er betinget af sojadyrkningens konsekvenser i produktionslandene. Kraftfoderforbrug i alt Heraf sojakager Vægt (mio. kg) Foderværdi (mio. foderenheder) Ren råprotein (mio. kg.) Dansk produceret Vægt (mio. kg).. 0 Foderværdi (mio. foderenheder) Ren råprotein (mio. kg.) Importeret Vægt (mio. kg) Foderværdi (mio. foderenheder) Ren råprotein (mio. kg.) Tabel 1. Forbrug af dansk produceret og importeret kraftfoder fordelt på foderenheder og råprotein i 2011/12 (Kilde: Statistikbanken). 5

6 3. Klimapåvirkning af foderproduktion og sojaimport Som nævnt er landbrugssektoren globalt en af de største udledere af drivhusgasser, og det skyldes især den animalske produktion. En stor del af næringsindholdet går nemlig tabt når plantekalorier skal omdannes til animalske kalorier (med en faktor 5-10), og der bruges derfor store arealer til foderproduktionen. FAO regner med, at ca. 80 % af verdens landbrugsarealer anvendes i den animalske produktion. Dyrkningen af afgrøder medfører i sig selv udledninger i form af bl.a. lattergas og metan fra gødningen, produktion af gødning, energiforbrug etc., men også ved at man beslaglægger arealer, der ellers kunne være anvendt til andre formål, f. eks til skov der ville kunne binde en væsentlig mængde kulstof. Sidstnævnte benævnes Land Use Change (LUC) og hvis den er indirekte Indirect Land Use Change (iluc). iluc opstår f. eks, når Danmark efterspørger soja på verdensmarkedet, hvor man inddrager nye landbrugsarealer bl.a. i form af ryddet skov - til at producere sojaen, og dermed udleder store mængder CO2e. LUC kan opstå når man i Danmark f. eks dræner et vådområde for at dyrke korn eller græs, hvor store mængder kulstof, der er bundet i jorden, kan frigives til atmosfæren i form af CO2e. Alle disse kilder betyder, at der er koblet ganske væsentlige udledninger af drivhusgasser til dyrkning af afgrøder. Derfor er det afgørende, at disse udnyttes optimalt. Der er foretaget en række detaljerede livcyklus beregninger af forskellige afgrøder, men flere af disse tager ikke alle kilder med. En af de mest komplette er dog beskrevet i Schmidt et al (2012a), Schmidt et al (2012b) og Concito (2013), hvor der bl.a. anvendes en model for iluc, som søger at være så komplet som muligt. Beregnes udledningen fra produktion af 1 kg sojakage i LCA-programmet Simapro, med inddragelse af iluc, fås en udledning på 5,3 kg CO2e per produceret kg sojakage. Det svarer til udledningen fra afbrænding af ca. 2 liter benzin. Imidlertid produceres sojaolie som biprodukt af sojakageproduktionen, og fortrænger palmeolie, således at der på grund af sojaen produceres mindre palmeolie. Antages den marginale palmeolieproduktion af foregå i Malaysia vil soja fortrænge palmeolie svarende til ca. 1,5 kg CO2e/kg sojakage. Nettoresultatet for udledningen af soja er således ca. 3,8 kg CO2e/kg sojakage. Man kan imidlertid også argumentere for, at den marginale produktion af palmeolie er ved at skifte fra Malaysia til Indonesien, hvor pamleolieplantagerne udbygges på drænede regnskovsjorde, som medfører en endnu højere udled- 6

7 ning af CO2e end palmeolien fra Malaysia (Jannick Schmidt, Pers Comm.) I så fald bliver udledningen fra sojakagen netto ca. 2 kg CO2e/kg sojakage. Dog forventes den fremtidige marginale produktion af palmeolie at ske i Afrika og Sydamerika, hvor produktionen kan skønnes at have en udledning svarende til Malaysia. Set som gennemsnit over en årrække er de 3,8 kg CO2e/kg sojakage nok pt. den mest rimelige antagelse for sojaens klimapåvirkning. Almindelige danske afgrøder som korn og rapsolie har også en betydelig klimapåvirkning. Dette har betydning, fordi man kunne vælge at dyrke flere kendte proteinafgrøder (f. eks bælgfrugter) i Danmark på bekostning af korn. Herved ville den danske proteinproduktion vokse (om end proteinerne ikke nødvendigvis ville have den rette sammensætning). Til gengæld vil udbyttet i form af foderenheder falde, da udbyttet fra bælgfrugter typisk er væsentlig lavere per hektar end for korn, hvilket igen ville medføre, at man skulle importere mere korn, eller evt. eksportere mindre. Dette ville igen medføre en klimapåvirkning i form af direkte eller indirekte udledning af drivhusgasser. I tabel 2 er vist de seneste beregninger for forskellige afgrøder i ovennævnte model. Kg CO2e per Afgrøde kg produkt Sojakage 3,8 Ukrainsk byg 2,3 Dansk byg 1,9 Fransk byg 1,8 Palmeolie 6,74 Rapsolie 4,07 Tabel 2: Beregninger af klimapåvirkningen fra forskellige afgrøder, uden evt. udnyttelse af halm til energi (Ref. Jannick Schmidt, Pers Comm, endnu upublicerede data). Beregningerne er naturligvis tilknyttet en række usikkerheder og forudsætninger, men bl.a. på grund af den store import af foder kan man ikke umiddelbart antage, at den danske landbrugsproduktion hører til blandt de mest klimavenlige i Europa. I den danske debat om landbrugets klimabelastning refereres ofte til en hollandsk rapport, der sammenligner klimabelastningen fra europæiske landbrug (Lesschen et al. 2011). Her kommer den danske svineproduktion lidt bedre end EU-gennemsnittet, jfr. figur 2. De opgørelser der er anvendt inddrager dog ikke 7

8 fulde effekter fra LUC og iluc, hvorfor klimaeffekten fra bl.a. sojaimporten ikke fuldt afspejles i beregningerne. Figur 2. Udledning af CO2e/kg svin uden Land Use Change mm. (fra Lesschen et al.,2011). En anden undersøgelse (Wiess et al. 2012) har lavet en tilsvarende beregning, men har inkluderet effekten fra LUC og iluc, og her ligger den danske klimabelastning per kg svin over EU- snittet, og udledninger per kg produceret kød er også væsentlig højere, jfr. figur 3. 8

9 Figur 3. Udledning fra svinekød (ab farm, dvs. før slagtning) og rangering i EU når den fulde effekt af bl.a. sojaimporten medtages. Det bemærkes at drivhusgasbelastningen fra den danske svineproduktion her ligger over EUsnittet. De forskellige farver er delelementer fra udledningen, og er forklaret i original-referencen (Weiss et al 2012). Det samme billede i de to undersøgelser gælder for mejeriprodukter, hvor Danmark ligger henholdsvis under og over EU-gennemsnittet. Beregningerne fra Weiss overvurderer dog kvælstofudledningen fra bl.a. gødningshåndteringen fra en række lande, herunder Danmark. Dette ændrer dog ikke signifikant på rangordenen landene imellem. Disse to undersøgelser illustrerer udmærket, hvor afgørende det er, at alle kilder så vidt muligt medtages i beregningerne, og hvor afgørende importen af proteinfoder er, når klimabelastningen fra en given animalsk produktion skal beregnes. Sidst men ikke mindst understreger de, hvor stort et klimapotentiale, der kan opnås, hvis man kan undgå denne foderimport. 9

10 4. Forbrug, import og miljøbelastning fra sojaprotein Forbruget og importen af soja får stadig større opmærksomhed, ikke mindst politisk. Fødevareøkonomisk Institut har derfor udarbejdet en rapport om importen og produktionen af sojaprotein og palmeolie for Fødevareministeriet (Fødevareøkonomisk institut, 2012/13). Anvendelsen af sojaprodukter i Danmark fremgår af figur 4. Figur 4: Produktionskæden for sojaprodukter i Danmark. De lyse farver repræsenterer produkter uden for fødevaresektoren. (fra Fødevareøkonomisk institut, 2012/13). Langt størstedelen (90%) af sojaimporten består af sojaskrå, der bruges til foderformål i landbrugssektoren. 80% af sojaskråen anvendes som svinefoder, mens resten går til malkekvæg, slagtekalve, ægproduktion og slagtekyllinger. Figur 5 viser importen af sojaprodukter over tid, og det fremgår, at importen er jævnt stigende, dog med et væsentligt knæk i forbindelse med den økonomiske krise. 10

11 Figur 5: Danmarks import af soja-produkter over tid (fra Fødevareøkonomisk institut, 2012/13) Importen, eksporten og dens økonomiske værdi fremgår af tabel 3. Som det fremgår udgør importen af sojaskrå en værdi på godt 4 mia. kr/år, og udgør derfor et betragteligt beløb for både købere og sælgere af produktet. Tabel 3. Import og eksport af sojaprodukter, og deres økonomiske værdi (fra Fødevareøkonomisk institut, 2012/13) 11

12 Importen af sojaskrå til Danmark sker altovervejende fra Argentina og Brasilien, jfr. tabel 4. Langt den største importør af sojaskrå til Danmark er DLG, som samlet importerer ca. 1 mio. tons sojaskrå/år, især fra Argentina. Importen fra de øvrige lande er sandsynligvis for en stor del reeksport, dvs. at oprindelseslandet ikke er f. eks Tyskland eller Holland. Tabel 4. Import af soja produkter til Danmark i 2011 (fra Fødevareøkonomisk institut, 2012/13) Sojaimporten har stor opmærksomhed såvel politisk som fra forskellige NGOer, pga. af de miljømæssige og sociale udfordringer, der er forbundet med produktionen af den. Derfor diskuteres det meget, om man kan løse problemet ved udelukkende at importere certificeret soja, og dermed betragte denne som bæredygtig. Ved de forskellige certificeringsordninger kan man givet sikre, at sojaen har en bedre social profil, men man vil næppe via certificeringer kunne sikre, at klimapåvirkningen bliver mindre. Dette skyldes, at en certificering ikke vil ændre den marginale produktion, da det er den samlede stigende produktion, der er problemet i relation til klima (DCA, 2013). Importen af proteinafgrøder mv. til EU har ifølge (European Commission, DG ENV (2013)) givet anledning til rydning af 7,5 millioner hektar regnskov og anden skov i perioden fra 1990 til 2008, jfr. figur 6. 12

13 Figur 6. Fordeling af skovrydning som følge af forskellige EU-importerede afgrøder. Som det fremgår, er konsekvensen af importerede proteinafgrøder betydelig for skovrydningen ( ). Fra European Commission, DG ENV (2013). 13

14 5. Sojaimportens samlede klimapåvirkning Som det fremgår af kap. 3 er nettoudledningen fra import af sojaskrå fra 2 til 3,8 kg COe2/kg, afhængig af hvor belastende den marginale produktion af palmeolie er for klimaet. Fremadrettet forventes en nettoudledning fra sojaskrå på ca. 3,8 kg CO2e/kg. Med en nettoimport af sojaskrå på godt 1,5 mio. tons/år, kan den samlede klimapåvirkning anslås til af størrelsesorden 6 mio. tons CO2e/år. Det svarer til 80 % af udledningen fra de danske personbiler eller næsten halvdelen af landbrugets nationale udledning. I Danmark er der meget fokus på at udnytte biomasse til energi i forskellige former, herunder til f. eks bioethanol eller biogas. Ingen af dem har dog tilnærmelsesvis samme potentiale for CO2e-reduktioner som udviklingen af klimavenlige alternativer til sojaimporten. Men fordi drivhusgasudledningen fra sojaproduktionen ikke indgår i de nationale danske CO2e-regnskaber er der kun ret lille fokus på dette potentiale, uagtet at de danske produkter ville få en væsentlig bedre klimaprofil, og at løsninger på dette område potentielt kunne have international interesse. En anden årsag er, at der på energiområdet er tradition for store afgifter, og dermed også støttemuligheder i form af afgiftslettelser. Dette betyder, at når man diskuterer biomasse er der ofte økonomiske gevinster i at omdanne denne til energi, selvom CO2e-potentialet kan være væsentlig større ved i stedet at fokusere på en større og bedre foderproduktion. Når man diskuterer bioraffinaderier i Danmark har man derfor som oftest fokuseret på energiproduktionen, og med foder som et biprodukt. Ud fra et klimasynspunkt bør man vende det om og tænke bioraffinaderier ind som foderproducenter, evt. med energi som et biprodukt. Dette er vigtigt i forhold til hvilke processer man vælger. I betragtning af, hvor store miljø- og klimabelastninger, der afstedkommes af sojaproduktionen, er det forbløffende, hvor lidt fokus og specielt hvor lidt forskning, der reelt er lavet de seneste 30 år på dette område. 14

15 6. Alternative proteinkilder Som det fremgår af de foregående kapitler, er den danske animalske produktion så stor, at vi må importer store mængder af protein til foder, primært i form af sojaskrå. Sojaskråen er et særdeles godt foder til en rimelig pris, og med en god fordeling af proteiner og aminosyrere. Drøvtyggere som malkekvæg kan udnytte proteinet i f. eks græs og majsensilage, hvilket ikke er tilfældet for de enmavede dyr som svin og fjerkræ. Disse skal typiske have et foder med 15 % protein og 85% energi, med høje krav til proteinkvaliteten, høj fordøjelighed med et højt indhold af sukker/stivelse og fedt, men med et relativt lavt indhold af fiber. For protein er indholdet af lysin og methionin vigtigt. Dette betyder, at enmavede dyr kun i meget begrænset omfang kan udnytte grovfoder som græs og ensilage. Traditionelle proteinrige afgrøder i Danmark er f. eks raps, ærter, lupin, og solsikke, og man kan med rette spørge sig selv, hvorfor man så ikke bare dyrker flere af disse proteinrige afgrøder i Danmark. Dette skyldes, at udbyttet per hetar kan være ret lille på disse afgrøder, og de i ren form kun bør anvendes i en relativ lille del af foderet, dels fordi proteinsammensætningen og fordøjeligheden ikke er optimal, og dels fordi de kan indeholde en række stoffer (ANF er, Anti Nutritinal Factors), som hæmmer tilvæksten og sundhedstilstanden hos dyrene. Nogle af disse problemer kan helt eller delvist imødekommes ved at fermentere produkterne. Enkelte landmænd fodrer da også svin med fermenterede proteinafgrøder, ligesom der findes firmaer, der har specialiseret sig i produktion og salg af disse afgrøder. I tabel 5 er vist indholdet af forskellige proteiner og potentielle udbytter for forskellige afgrøder i Danmark (Soja dyrkes dog ikke i Danmark) Udbytte t/ha Protein % Protein kg/ha Lysin Kg/ha Methionin Kg/ha Soja Raps Ærter Hvede Kløvergræs Rødkløver Enggræs Tabel 5: Udbytter (tørstof) og proteinindhold i forskellige afgrøder i Danmark (ekskl. soja). Sojaudbyttet fra de 20 største producenter i verden er ca 2.3 t/ha, men markerne indgår typisk i rotation med græs. Tabel efter DCA, Århus Universitet (2013b) og Møller et al (2005). 15

16 Som det fremgår, er udbyttet fra soja relativt lavt, men med et procentvis højt indhold af protein, som hæves til ca. 50%, når olien presses ud af sojaen og sojaskråen ristes. Samtidigt er indholdet af lysin højt. For raps og ærter ses væsentlig højere udbytter end for soja og med en højere produktion af protein per hektar, dog med et lavere procentuelt indhold af protein i forhold til soja. Samtidigt kan disse afgrøder som nævnt indeholde uønskede ANF. For hvede ses et højt udbytte, men med et lavt procentuelt proteinindhold og ret lavt indhold af lysin og methionin. Derimod ses for kløvergræs og rødkløver høje udbytter, og for især rødkløver et meget stort proteinudbytte per hektar, med et højt indhold af lysin og methionin. Udbyttet fra rødkløver er således næsten fire gange højere per hektar end for soja, men som nævnt kan enmavede dyr som svin og fjerkræ kun i begrænset omfang udnytte dette foder. Det afgørende punkt er derfor, om man ved en proces kan ekstrahere proteinet, således at dette kan anvendes mere bredt. Men som det fremgår af tabellen, er proteinudbyttet også for raps og ærter bedre end for soja per hektar, og som nævnt kan problemet med ANF er helt eller delvist imødegås ved en fermentering. Umiddelbart er dette da også fornuftigt ud fra en klimamæssig betragtning, men pga. det lavere udbytte og den lavere proteinprocent slår klimaeffekten ikke positivt igennem: Hvis vi antager at man dyrker raps på en given mark i stedet for hvede, vil rapsmarken samlet give 5000 FE/hektar, medens hvedemarken vil give ca FE mere. Disse 4000 FE skal i stedet importeres (eller eksporten skal reduceres tilsvarende). Tages udgangspunkt i tabel 2 vil import af 4000 kg hvede medføre en nettoudledning på ca 8 tons CO2e. Dyrkning af rapsen har ideelt set fortrængt 1 ton soja, svarende til en udledning på ca 4 tons CO2e. Nettoudledningen vil derfor stige, om end trykket på f. eks regnskoven vil blive mindre. Udledningen på den importerede hvede skal helt ned omkring 0,5 kg CO2e/kg hvede for at klimaregnskabet balancerer, og det er næppe realistisk. Antages i stedet, at proteinindholdet i kløvergræs/rødkløver ved en ekstrahering kan anvendes lige så bredt som sojaskrå, vil 1 ha rødkløver kunne fortrænge 3,7 ha soja, svarende til ca. 28 tons CO2e. Da den samlede mængde foderenergi er den samme som eller lidt bedre end for hvedemarken, er dette altså 16

17 en nettogevinst ved kløvergræsset. Hertil kommer de klimafordele som flerårige afgrøder har i form af lagring af kulstof, reduktion af udvaskningen af kvælstof etc. Antages alt sojaprotein i Danmark at skulle fortrænges af protein fra rødkløver under antagelse af, at råproteinet for den importerede soja er ton - vil det således kræve ca ha med rødkløver, hvor alt proteinet kan ekstraheres. Imidlertid er der også foderenergi i den importerede soja (1.633 millioner FE), som kompenseret ved en øget import af hvede vil svare til en udledning på ca 2,5 mio tons CO2e. I stedet for at importere denne foderenergi kunne det overvejes at udnytte andre kilder til foderenergi. FE på kløvergræsset kan sandsynligvis øges væsentligt i forhold til korn (DCA,2013b) og måske helt kompensere for den manglende foderenergi, eller man kunne blive bedre til at udnytte den foderenergi, der er i halm. I dag anvendes ca. 32 % af det bjærgede halm til foder, mens knap 50 % bruges til energi (DCA, 2013b), og der er planer om at udnytte væsentlig mere halm, dels til f. eks biogas, men også til 2G bioethanol. Der går ca. 4 kg halm til 1 FE, men halmen er meget svært fordøjelig. Den danske halmproduktion er ca. 6 mio. tons/år, hvoraf 4 mio. tons i dag udnyttes. Antages det som minimum at kunne udnytte FE-værdien svarende til den rå halm, er der ca mio. FE i den danske halmproduktion. Produktionen af bioethanol sker ved, at halmen først åbnes ved tryk, kogning og mekanisk forarbejdning, således at stivelse/sukkeret i halmen er tilgængelig for den efterfølgende gæring. I princippet er foderværdien af halmen efter åbning væsentlig bredere tilgængelig end for den rå halm, og processen kunne stoppes her og den åbnede halm bruges til foder i stedet for videreforarbejdning til bioethanol. I så fald øges det tilgængelige FE-indhold og fordøjeligheden i halmen væsentligt. Forenklet kan man sige, at mens 1 GJ energi i bioethanol kan fortrænge 1 GJ energi i fossil benzin svarende til 73 kg CO2, vil 1 GJ som foderenergi fortrænge import af 1 GJ FE, som målt som hvede vil svare til ca. 100 kg hvede, som igen vil medføre en udledning på ca. 200 kg CO2e. At anvende restprodukter til foder og fødevarer er altså knap tre gange mere CO2-effektivt end at anvende dem til brændstoffer. Ud fra disse tal og forudsætninger er det klart, at det giver endog meget store klimafordele hvis man kan erstatte den importerede soja med proteiner ekstraheret fra kløvergræs, og hvis man samtidigt i videst mulige omfang kan bruge restprodukter fra landbruget som f.eks. halm til foderenergi i stedet for til energi i energisektoren. 17

18 7. Ekstrahering af protein og foderenergi fra grovfoder I betragtning af, hvor store klima og miljøfordele, der er ved at øge produktionen af protein på eksisterende marker, er det forbløffende hvor lidt fokus der er på området, og hvor lidt forskning der er publiceret omkring dette. Der er en del litteratur tilbage fra 70 erne, men kun yderst sparsomme referencer fra de senere år. Det virker som om den store bekymring, der har været omkring dyrkningen af f. eks sojaprotein, ingen effekt har haft på at finde alternativer i ret stort omfang. Dette kan skyldes, at den forskningsmæssige fokus, bevillinger og politiske prioriteter har været på at fremstille energi og specielt flydende brændstoffer som ethanol og biodiesel fra afgrøder, selvom såvel klima- som miljøfordelene kan være betydelig højere ved at fokusere på en højere foder- og fødevareproduktion fra de samme arealer. Dette har dels været en følge af manglende opmærksomhed og accept på de negative klima- og klimakonsekvenser, der er af fødevare- og proteinproduktion, dels at de industrielle interesser kan være højere for produktion af brændstoffer end for foder. Samfundsmæssig er betalingsvilligheden for brændstoffer nemlig betydelig større end for foder og fødevarer. Som eksempel, er produktionen af biobrændstoffer ofte hovedformålet i mange projekter, og med en evt. foderproduktion som et biprodukt. Ud fra en klimamæssig vurdering burde processer og argumentationen vendes om, så hovedformålet burde være en øget foder og proteinproduktion, evt. med energi og brændstoffer som et biprodukt. Efterspørgslen på fødevarer ikke mindst som følge af en stærkt stigende global middelklasse - vil blive meget større i fremtiden, ligesom de potentielle negative klima- og miljøkonsekvenser som følge af denne vil stige markant. Langt den største landbrugsmæssige fokus bør derfor være rettet mod dette problem, mens de energimæssige udfordringer primært bør løses gennem andre virkemidler. De eksisterende videnskabelige artikler om ekstraktion af protein fra grovfoderafgrøder er primært relateret til en add-on proces på anlæg, der har til formål at producere biobrændstoffer, hvor foderenergien i videst mulige omfang søges omdannet til brændstoffer. Det har ikke været muligt at finde (om end de muligvis findes) publicerede artikler om anlæg, der alene fokuserer på at optimere såvel protein som foderenergiproduktionen fra f. eks kløvergræs. I litteraturen beskrives i princippet to processer til at ekstrahere proteiner og foderenergi fra grøntafgrøder, om end der via forskning i avanceret bioraffinaderiprocesser givet vil kunne findes andre metoder. De to måder der beskrives er dels en maling og findeling af grøntafgrøderne så cellevæggene brydes, med efterfølgende presning, så der fremkommer en meget proteinrig juice. Protei- 18

19 nerne i denne juice koaguleres ved en dampinjektion, så der kan isoleres et helt koncentreret og i princippet tørt proteinprodukt (Bals et al, 2011). Resten af afgrøden kan anvendes som foder i form af f. eks grøntpiller til kvæg (Kamm & Kamm, 2004). Op til 70 % af proteinet kan ekstraheres med denne metode (og kan givet øges ved yderligere udvikling), ligesom restproduktet pulpen - stadig vil have et protein- og foderenergiindhold, der kan udnyttes af f.eks. kvæg. Princippet er vist i figur 7. Figur 7. Princippet i ekstrahering af protein fra grøntafgrøder via malning og presning af grøntafgrøder med efterfølgende ekstrahering af protein via varme i form af dampinjektion. Fra Bals et al, 2011 Princippet er således ret simpelt, men forholdsvis energikrævende. Derudover der det en proces man i princippet kan lave i sit eget køkken, hvilket i et vist omfang udnyttes til at øge proteintilgængeligheden i ulande, bl.a. som følge af franske udviklingsinitiativer, f. eks APEF (Association for the Promotion of Leaf Concentrate in Nutrition) Den anden metode, der beskrives er basisk ekstraktion, hvor proteinet opløses i en basisk væske (ammoniak), og derefter kan udtrækkes ved syre, dampinjektion eller ultrafiltrering. Processen er vist på figur 8. 19

20 Figur 8. Opkoncentrering af protein via basisk ekstraktion og ultrafiltrering. Fra Bals et al. (2011). Fordelen ved denne metode er, at energiforbruget er mindre, men til gengæld er det kun omkring 40 % af proteinet, der kan ekstraheres. Kvaliteten af proteinet kan også være mere tvivlsom, og der kan være udfordringer i at bruge restproduktet direkte til grøntpiller/foder. Det stående spørgsmål er naturligvis de økonomiske omkostninger ved at udtrække protein af kløvergræs frem for at importere proteinet. Det har ikke været muligt at finde tal for egentlig stand-alone anlæg, men Bals et al. (2011) har nogle modellerede bud på et add-on anlæg på en facilitet, der i forvejen laver biobrændsler. Disse fremgår af tabel 6. Tabel 6: Omkostninger og overskud ved add-on anlæg til proteinekstraktion, ved forskellige metoder. Elprisen i modellen er ca 30 øre/kwh. Fra Bals et al,

21 Selvom man ikke umiddelbart kan sidestille et add-on anlæg med et standalone anlæg, viser Bals model, at der godt kan være en fornuftig økonomi i at udvinde proteinet, og at profitten stiger i takt med proteinekstraktionen, selvom kapital og driftomkostningerne derved stiger. Omvendt, hvis såvel proteinekstraktet som den resterende pulp anvendes til foder, er det ikke givet, at man skal ekstrahere den størst mulige mængde protein, idet pulpens foderværdi herved reduceres. Den optimale fordeling mellem proteinekstrakt og proteinindhold i pulpen, afhænger således af de konkrete foderkvaliteter, og fordelingen mellem enmavede og flermavede dyr i husdyrproduktionen. 21

22 8. Konklusion og anbefalinger Den danske import af soja har betydelige negative klima- og miljøeffekter. Den stadigt stigende efterspørgsel på foderproteiner som den danske animalske landbrugsproduktion bidrager til, presser til stadighed naturområder og biodiversitet i især Sydamerika, og medfører en betydelig udledning af drivhusgasser. Dette er dokumenteret i en lang række danske og internationale udredninger. Udledningen af drivhusgasser relateret til den danske efterspørgsel på sojaproteiner kan skønnes til ca. 6 mio. tons CO2e/år, hvilket svarer til over 80 % af udledningen fra de danske personbiler eller næsten halvdelen af den nationale udledning fra dansk landbrug. En vision om en mere bæredygtig produktion af fødevarer i Danmark, giver derfor ingen mening, så længe den i stort omfang er baseret på import af sojaproteiner fra udlandet. Selv et fokus på alene at købe certificerede sojaprodukter vil ikke i sig selv sikre en bæredygtig produktion, herunder bidrage til reduktionen af udledning af klimagasser eller fremme biodiversiteten. Regeringen har med sin vækstplan for fødevarer bl.a. valgt at fokusere på, at den danske fødevareproduktion skal være ressourceeffektiv og bæredygtig som et af de vigtigste punkter, og at der skal skabes en fælles fortælling om dette. Forudsætningen for at nå dette mål er en alternativ proteinkilde, når klima og miljøbelastningen fra den eksisterende praksis er så omfattende som tilfældet er. Beregningerne i denne rapport viser også, at der kan være væsentlig større miljø- og klimagevinster ved at dyrke flerårige afgrøder til fødevarer og foder end ved at dyrke afgrøder til energiproduktion, ligesom gevinsterne ved at bruge restprodukter til foder er væsentlig større end at bruge restprodukter til energiproduktion. Alligevel synes en stor del af landbrugets bidrag til at løse klimakrisen at være fokuseret på produktion af energiafgrøder, uagtet at dette ikke er den mest effektive måde at reducere belastningen med klimagasser. Denne rapport viser, at der er et potentiale for væsentligt at reducere eller helt eliminere importen af sojaproteiner til foderbrug med flerårige afgrøder, men også at der trods de store miljø- og klimafordele har været forbløffende lidt fokus på dette, og at der derfor i ret stor udstrækning mangler forskning og praktisk erfaring med ekstrahering af proteiner til foderbrug fra flerårige afgrøder. Dette på trods af, at et større areal med flerårige afgrøder kan bidrage til at løse flere af landbruget øvrige miljøproblemer, herunder udvaskning af kvælstof og øget lagring af kulstof i landbrugsjorden. 22

23 Afhængigheden af proteinimport er dog ikke kun et dansk fænomen, selvom det fylder meget i den samlede danske globale miljøbelastning pga. af vores store animalske produktion. Den store animalske produktion giver dog Danmark et særligt ansvar for at bidrage til en reduktion af problemet, og løsninger inden for dette område vil potentielt betyde mere for verdens udledning af drivhusgasser og presset på de tilbageværende naturområder i verden, end nogen anden dansk teknologi. I tilblivelsen af denne rapport er det tydeligt, at der siden 70 erne ikke er forsket eller skrevet ret meget litteratur om ekstrahering af proteiner fra flerårige afgrøder. Da dette imidlertid er en afgørende parameter for en mere bæredygtig dansk og global landbrugsproduktion i fremtiden, bør dette være et væsentligt fokusområde fremover, og det bør veje langt tungere i tildelingen af forskningsmidler end hidtil. CONCITO anbefaler på dette grundlag at: 1. Der udføres en evaluering af internationale erfaringer med ekstraktion af protein fra flerårige afgrøder, med identifikation af nøgleproblematikker og særlige udfordringer. 2. Der afsættes en særlig dedikeret forskningspulje til foderegenskaber for ekstraheret protein, herunder hvordan foderekstrakt og pulp skal håndteres og bearbejdes for optimal foderværdi 3. Der igangsættes et demonstrationsanlæg, med henblik på at få praktiske erfaringer omkring ekstraktionsmetode, logistik, energiforbrug, produktionspriser etc. 4. Støtteordninger inden for biomasse til energiformål og materialeproduktion i langt højere grad fokuserer på proteinproduktion end tilfældet er i dag. 5. Der igangsættes et studie om kortlægning af de mest klimaeffektive anvendelser af biomasse og arealer. 6. Midlerne til dette er så tilstrækkelige, at der kan opsættes en realistisk tidsplan og målsætning for løbende reduktion af proteinimporten, med henblik på næsten at eliminere denne indenfor eksempelvis en 10-årig periode. Hvis dette igangsættes, vil Danmarks landbrugsproduktion potentielt blive væsentlig mindre miljø- og klimabelastende end tilfældet er i dag. Samtidigt vil Danmark kunne bidrage med produktionsmetoder, der også har betydelig global værdi, og kan reducere det stadig stigende behov for mere landbrugsjord, herunder øge den globale proteinproduktion på allerede eksisterende landbrugsarealer. 23

24 9. Referencer Bals, Bryan, Bruce E. Dale (2011): Economic Comparison of Multiple Techniques for Recovering Leaf Protein in Biomass Processing, Biotechnology and Bioengineering, Vol. 108, No. 3, March, Concito (2013): Klimapåvirkningen fra biomasse og andre energikilder (incl bilagsrapporter). DCA, Århus Universitet (2013a): SOJA OG PALMEOLIE - Certificeringsordninger til dokumentation af bæredygtighed i forbindelse med produktion, JOHN E. HERMANSEN, MARIE TRYDEMAN KNUDSEN OG JANNI SØ- RENSEN, Marts, DCA, Århus Universitet (2013b): BIOMASSEUDNYTTELSE I DANMARK - POTENTIELLE RESSOURCER OG BÆREDYGTIGHED, Uffe Jørgensen et al. European Commission, DG ENV (2013): The impact of EU consumption on deforestation: Comprehensive analysis of the impact of EU consumption on deforestation. Fødevareøkonomisk Institut (2012/13): Danmarks rolle i de globale værdikæder for konventionel og certificeret soja og palmeolie, Aske Skovmand Bosselmann og Morten Gylling. Kamm, B, M. Kamm (2004): Biorefinery Systems, Chem. Biochem. Eng. Q. 18 (1) 1 6 (2004). Lesschen, J.P., M. van den Berg, H.J. Westhoek, H.P. Witzke, O. Oenema (2011): Greenhouse gas emission profiles of European livestock sectors, Animal Feed Science and Technology. Møller, J., Thøgersen, R., Helleshøj, M.E., Weisbjerg M.R., Søegaard, K. & Hvelplund, T Fodermiddeltabel Sammensætning og foderværdi af fodermidler til kvæg Rapport nr. 112, Dansk Kvæg. Schmidt J H and Dalgaard R (2012a): National and farm level carbon footprint of milk Methodology and results for Danish and Swedish milk 2005 at farm gate. Arla Foods, Aarhus, Denmark. Schmidt,J.H., Jürgen Reinhard, Bo P Weidema (2012b): A Model of Indirect Land Use Change, 8th International Conference on LCA in the Agri-Food Sector, Rennes, France, 2-4 October 2012 Weiss,Franz, Adrian Leip (2012): Greenhouse gas emissions from the EU livestock sector: A life cycle assessment carried out with the CAPRI model, Agriculture, Ecosystems and Environment 149,

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

Foders klimapåvirkning

Foders klimapåvirkning Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet

Læs mere

Marie Trydeman Knudsen Knudsen

Marie Trydeman Knudsen Knudsen Marie Mit oplæg Trydeman Knudsen FREMTIDENS INNOVATIVE LØSNINGER Hvordan arbejder vi på at skabe en mere klima- og miljøvenlig fødevareproduktion? Livscyklusvurderinger og grundlæggende spørgsmål om klima

Læs mere

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights:

Økonomisk analyse. Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget. Mere med mindre. Highlights: Økonomisk analyse 21. december 2015 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Nye klimatal: Mere med mindre i landbruget Highlights: FN s seneste opgørelse

Læs mere

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kvægbedriftens klimaregnskab Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen

Læs mere

Biomasse og det fleksible energisystem

Biomasse og det fleksible energisystem Biomasse og det fleksible energisystem Indlæg ved energikonference 5. oktober 2009 af Institutleder Erik Steen Kristensen Spørgsmål som vil blive besvaret 1. Biomasse til energi mængder og typer? 2. Klima-

Læs mere

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase

Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer. Biobase Biobase Grønne proteinkilder perspektiver og udfordringer Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, AU-Foulum Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Læs mere

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver

Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Klædt på til klimadebatten Klima udfordringen i dansk kvægbrug ud fra forskellige perspektiver Kvægkongres 2019 Troels Kristensen, Aarhus University, Department of Agroecology Mail:troels.kristensen@agro.au.dk

Læs mere

Kalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL

Kalkgården juni 2009 DANISH BIOFUEL Kalkgården juni 2009 DANISH Produktionen Råvarer 600.000 tons foderhvede Produkter 200.000 m3/200.000.000 liter bioethanol 150.000 tons proteinfoder (tørt basis) 75.000 tons fiber (klid) 155.000 tons CO2

Læs mere

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne

Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne AARHUS UNIVERSITET Udfordringer og potentiale i jordbruget under hensyn til miljø og klimaændringerne Indlæg ved NJF seminar Kringler Maura Norge, den 18 oktober 2010 af Institutleder Erik Steen Kristensen,

Læs mere

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen?

Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Klimaændringer og CO 2 -målenes betydning for fremtidens planteavl Temadag 9. oktober 2007 kl. 9:30-15:30 på Landscentret Hvor meget kan biobrændsstoffer til transport nedbringe CO 2 -udledningen? Henrik

Læs mere

Europa-Huset 19.11.2015

Europa-Huset 19.11.2015 Opgør med myterne om Danmark som foregangsland EuropaHuset 19.11.2015 Støttet af Tankevækkende tendenser i energiforbruget Det samlede energiforbrug i EU28 har ligget nærmest konstant siden 1995 på trods

Læs mere

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af

Læs mere

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum

Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg. Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Fodermiddeltabel med bæredygtighedsparametre for foder til kvæg Lisbeth Mogensen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet - Foulum Projekt Bæredygtig Foder Formålet med denne fodermiddeltabel er, at

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?

PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg

Læs mere

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen

Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi. Uffe Jørgensen Landbruget kan producere sig ud af klimakravene ved at levere mere biomasse til energi Uffe Jørgensen Myter om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en fast størrelse Øget produktivitet på

Læs mere

Biobrændstoffers miljøpåvirkning

Biobrændstoffers miljøpåvirkning Biobrændstoffers miljøpåvirkning Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Stockholm, d.15. januar 2010 Workshop: Svanemærkning af transport Godstransportens miljøelementer Logistik Kapacitetsudnyttelse, ruteplanlægning

Læs mere

Masser af biomasse? NOAHs Forlag

Masser af biomasse? NOAHs Forlag Masser af biomasse? Vi skal af med de fossile brændsler så hurtigt som muligt. Presset for at det skal ske er ved at være så stort, at hverken regering, energiselskaber eller industrien tør ignorere det.

Læs mere

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Muligheder for et drivhusgasneutralt Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning?

Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Strategi Maj 2019 Bæredygtigt protein Made in Denmark - Hvordan og hvornår bliver det en god forretning? Fakta om Hvad er (DPI)? er et partnerskab mellem interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner.

Læs mere

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?

Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet

Læs mere

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug?

Går jorden under? Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Klimaforandringer forandrer de dansk kvægbrug? Professor Jørgen E. Olesen Globale udfordringer Klimaændringer Befolkningstilvækst især middelklasse

Læs mere

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:

Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres

Læs mere

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd

NOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,

Læs mere

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi

Økologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier

Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Perspektiver for udvikling af bioraffineringsteknologier Seniorforsker Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrvidenskab Baggrund Traditionelt fodrer vi grise og fjerkræ med importeret protein fra soja eller

Læs mere

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019

KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 KLIMALANDMAND Værktøj til klimahandling på bedriften Klimaworkshop 12. juni 2019 DAGENS MÅL & JERES ROLLE Input til værktøjets rammesætning Input til værktøjets faglige indhold Sikring af et operationelt

Læs mere

FRILANDSSVINEPRODUKTION

FRILANDSSVINEPRODUKTION AARHUS UNIVERSITY AARHUS UNIVERSITY FRILANDSSVINEPRODUKTION FODRING 2020 Anne Grete Kongsted, Institut for Agroøkologi, Århus Universitet, Foulum, anneg.kongsted@au.agro.dk 1 NUVÆRENDE FRILANDS- SVINEPRODUKTION

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Faktaark - værdikæder for halm

Faktaark - værdikæder for halm Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009

DANISH BIOFUEL. TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 TØF og danske havne Grenaa 10 september 2009 Svend Brandstrup Hansen - Adm Direktør for Danish Biofuel Holding A/S - Formand for DI Bioenergi - Formand for Danbio, dansk biomasseforening - Bestyrelsesmedlem

Læs mere

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER

VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER KVÆGKONGRES 2016 Herning, d. 1. marts 2016 Seniorkonsulent Betina Amdisen Røjen Specialkonsulent Nicolaj Ingemann Nielsen Kvæg VÆLG DE RIGTIGE RÅVARER PROTEINKILDER TIL MALKEKØER KVÆGKONGRES 2016 POPULÆRE

Læs mere

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark.

Den delegerede retsakt vurderes ikke at medføre konsekvenser for Danmark. Europaudvalget 2018-19 EUU Alm.del - Bilag 613 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg Dato 5. april 2019 Europa-Kommissionens delegerede retsakt om fastlæggelse af kriterier for biobrændstoffer

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir.

DANISH BIOFUEL. Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. BIOFUEL Plantekongres 2011 onsdag 12. januar 2011 V/ Svend Brandstrup Hansen, adm.dir. Derfor bruger vi foderhvede som råvare Danish Biofuel bliver Danmarks første bioraffinaderi med en full scale produktion

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror

Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Landbruget belaster klimaet mere end mange tror Lattergas, metan, kulstofbalancen i jorden og energiforbruget til maskiner og bygninger medfører udledning af klimagasser fra landbruget. Når vi regner det

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODRINGSSEMINAR 2017 ALTERNATIVE PROTEINKILDER Der er masser af fodermidler at vælge mellem! Væsentligste kriterier

Læs mere

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi

Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Kan vi øge produktionen af biomasse og samtidig reducere landbrugets miljøpåvirkning? Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Myter og paradokser om biomasseproduktion Den samlede mængde biomasse er en

Læs mere

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?

RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Proteinforbrug i danske konventionelle og økologiske husdyrproduktioner Bosselmann, Aske Skovmand; Jensen, Mikkel Vestby; Gylling, Morten

Proteinforbrug i danske konventionelle og økologiske husdyrproduktioner Bosselmann, Aske Skovmand; Jensen, Mikkel Vestby; Gylling, Morten university of copenhagen Københavns Universitet Proteinforbrug i danske konventionelle og økologiske husdyrproduktioner Bosselmann, Aske Skovmand; Jensen, Mikkel Vestby; Gylling, Morten Publication date:

Læs mere

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi

Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi Svins krav til foderafgrøder og forskelle mellem afgrøderne med hensyn til foderøkonomi WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Seniorkonsulent Else Vils, Videncenter for Svineproduktion, L&F

Læs mere

klimastrategi for danish crown koncernen

klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen klimastrategi for danish crown koncernen De senere års stigende opmærksomhed på udledning af drivhusgasser og påvirkning af det globale klima gør det naturligt,

Læs mere

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler

Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Landbrugsbidrag til klimagasreduktion Omkostningseffektive virkemidler Alex Dubgaard Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Plantekongres 2009 Herning, 13.-14. januar 2009 EU-Kommissionens forslag

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28.

Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. Biomassens rolle i den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland Midt.energistrategi Partnerskabsmøde Viborg, den 28. oktober 2014 Biomasse til energi i Region Midt, 2011 TJ 34 PJ Energiforbrug fordelt

Læs mere

INSEKTER SOM PROTEINKILDE

INSEKTER SOM PROTEINKILDE INSEKTER SOM PROTEINKILDE Lars Lau Heckmann, Teknologisk Institut Plantekongres 17-18. jan. 2017 Potentiale FAO anslår, at fødevareproduktionen skal stige med mindst 70% for at kunne brødføde verden i

Læs mere

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne

Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det

Læs mere

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse

Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Landbrugets rolle i klimakampen. Professor Jørgen E. Olesen TATION Landbrugets rolle i klimakampen Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mange forskellige kilder til klimagasser Nogle kilder til klimagasser øges med stigende input (fx gødning) eller antal dyr CO 2 CO 2

Læs mere

Proteinudnyttelse i græs

Proteinudnyttelse i græs Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med

Læs mere

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege

Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Hvad har klima med mad at gøre? Christian Ege Gå på tre ben Vi skal 1) Forbedre jordbruget, så drivhusgasudslippet sænkes 2) Ændre vores kostvaner over mod fødevarer med lavt udslip af CO2: 3) Reducere

Læs mere

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke

Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje

Læs mere

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer?

Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Proteinproduktion i Limfjordsoplandet - Er det løsningen på både vandmiljøudfordring og økologiens særlige udfordringer? Uffe Jørgensen Økologiens særlige udfordringer troværdighed og økonomi Et krav om

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Kødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes

Kødkvægs klimapåvirkning. Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes Kødkvægs klimapåvirkning Bjerre Kro, 11. April 2019 v. Ole Aaes Verdens samlede klimagas (GHG) udledning LUC (land use change), direkte og indirekte LUC Landbrug (Baumert et al., 2005. World Resources

Læs mere

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND

BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND BIORAFFINADERI TIL PRODUKTION AF BIOENERGI I REGION MIDTJYLLAND Af Eva Søndergaard, Niels Ove Nielsen, Nicolaj Ingemann Nielsen, Kasper Stefanek, AgroTech og Nuria Canibe, Aarhus University. Marts 2012

Læs mere

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E.

TATION. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion. Professor Jørgen E. Bæredygtighedsmæssige udfordringer for den nuværende konventionelle og økologiske fødevareproduktion Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Planetens tålegrænser og landbrugets bidrag Campbell et al. (2014)

Læs mere

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke

produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?

Læs mere

ALTERNATIVE PROTEINKILDER

ALTERNATIVE PROTEINKILDER ALTERNATIVE PROTEINKILDER MUSLINGER, SØSTJERNER OG INSEKTER SOM FODER LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 20.-21. OKTOBER 2015 ALTERNATIVE PROTEINKILDER

Læs mere

Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens

Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Notat til Fødevareministeriet med hjælp til besvarelse af spørgsmål Hansen, Jens Publication date: 2009 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder

Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Sustainable Agriculture De globale udfordringer er store: Hvor vigtigt er det vi dyrker landbrug i Norden? Mad til milliarder Niels Bjerre, Agricultural Affairs Manager Hvad laver du? Jeg høster Jeg producerer

Læs mere

Det økologiske marked

Det økologiske marked Det økologiske marked Udvikling i produktion og forbrug i Danmark og i nærmarkederne Plantekongres 2012 den 11. januar 2012 Seniorkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Økologisk areal og bedrifter

Læs mere

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen

Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse et alternativ for klimaet? Claus Felby, Forest & Landscape, University of Copenhagen Biomasse til klima og energi? Biomasse er i dag vores største korttids carbon lager og fornybare energiressource

Læs mere

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet

Proteiner for fremtiden. Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Proteiner for fremtiden Anbefalinger fra Bioøkonomipanelet Hvordan bliver Danmark et foregangsland for bioøkonomi? Vision Indenfor 5 år kan alternative danske proteinprodukter med bedre miljøog klimaaftryk

Læs mere

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?

Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY. Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle. Professor Jørgen E. Olesen TATION Løsninger på klimakrisen landbrugets rolle Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Klimaændringer er reelle og vor tids største udfordring Temperatur stigningen følger den samlede CO2 udledning IPCC WG-I (2014)

Læs mere

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer

Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug. Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Tendenser for verdens fødevareproduktion og forbrug Leif Nielsen Cheføkonom Landbrug & Fødevarer Op i helikopteren Globale megatrends i de kommende 10-20 år Fødevareproduktion Efterspørgsel Megatrends

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer

Læs mere

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål

Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Energi-, Forsynings- og klimaudvalgets spørgsmål om klimagasudledninger fra landbruget Bidrag til Folketingsspørgsmål Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. juni 2018 og Revideret

Læs mere

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille

Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Klimaeffekter hvilken rolle kan biomassen spille Pia Frederiksen, Seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab, AU Medlem af Klimarådet Biomassens betydning for grøn omstilling Klimaperspektiver og anbefalinger

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

Afgrøder til bioethanol

Afgrøder til bioethanol www.risoe.dk Afgrøder til bioethanol Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 Fremtid og marked Øget interesse for at bruge biomasse til energiformål klimaforandringer,

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør

Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012. Thomas Færgeman Direktør Biobrændsler, naturgas eller fjernvarme? 22. november 2012 Thomas Færgeman Direktør CO2 i atmosfæren Kilde: GEO5 Hvad er målet? For højt til at være sikkert For lavt til at være muligt? Illustration: David

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING

PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS PERSPEKTIVER OG INVESTERING I BIOØKONOMISK FORSKNING FORSKNINGSPLATFORME TIL UDVIKLING AF EN BÆREDYGTIG BIOØKONOMI PRODEKAN KURT NIELSEN, AARHUS UNIVERSITET UNI VERSITy DE

Læs mere

Miljømæssige konsekvenser ved den danske import af majs og soja til svinefoderproduktionen

Miljømæssige konsekvenser ved den danske import af majs og soja til svinefoderproduktionen Miljømæssige konsekvenser ved den danske import af majs og soja til svinefoderproduktionen Aske Skovmand Bosselmann Morten Gylling 2014 / 20 IFRO Udredning 2014 / 20 Miljømæssige konsekvenser ved den danske

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.

Læs mere

Bæredygtig udvikling i agrosystemet

Bæredygtig udvikling i agrosystemet Bæredygtig udvikling i agrosystemet, John E Hermansen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet (AU) Rebildcentret 5 april 2017 Dansk landbrugs- og fødevareproduktion kan ikke ses isoleret Dansk fødevareproduktion

Læs mere

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.

IDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og

Læs mere

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d.

Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Insekter fremtidens proteinkilde i Danmark? Lars Lau Heckmann, Projektleder Specialist, ph.d. Potentiale ~2 mia. mennesker spiser insekter (Asien, Afrika og Sydamerika) FAO anslår, at fødevareproduktionen

Læs mere

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger

BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger BIOENERGI ER IKKE GRØN Fakta om EU og Danmarks voldsomt voksende forbrug af bioenergi - på bekostning af natur, klima og lokalbefolkninger Grøn omstilling? Skovrydning CO 2 -neutralitet? Land grabbing

Læs mere

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder.

Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Økonomisk og ernæringsmæssig værdi af hampefrø og hampekage i 100 % økologisk fjerkræfoder. Hampeprodukter, herunder både frø og kage er interessante råvarer i økologisk fjerkræfoder på grund af det høje

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Udvikling i landbrugets produktion og struktur

Udvikling i landbrugets produktion og struktur Udvikling i landbrugets produktion og struktur Indlæg ved jens Ejner Christensen Verdens befolkning fremskrevet i mia. personer Befolkningsvækst og fødevareefterspørgsel, pct. pr. år 1979-99 2000-15* 2015-30*

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier

Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Korn og halm til bioethanol råvarepotentiale, kvalitet og konverteringsteknologier Henrik Hauggaard-Nielsen, Risø henrik.hauggaard-nielsen@risoe.dk 4677 4113 www.risoe.dk Fremtid og marked Øget interesse

Læs mere

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur

KOSTbar KLODE. Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur KOSTbar KLODE Klimaforandringer og biodiversitet. Mad, klima og natur klimaforandringer og biodiversitet Mad, klima og natur Indhold: 1. Intro: Hvad er problemet? side 5 2. Vores kost påvirker klimaet

Læs mere