Fiskbæk Å. Teknisk forundersøgelse af vådområde

Transkript

1 Fiskbæk Å Teknisk forundersøgelse af vådområde

2 Fiskbæk Å Indhold BILAGSFORTEGNELSE... 3 SAMMENFATNING... 4 INDLEDNING OG BAGGRUND... 5 INDLEDNING... 5 OMRÅDETS UDVIKLINGSHISTORIE... 6 NUVÆRENDE FORHOLD I OMRÅDET... 7 OMRÅDEBESKRIVELSE... 7 ARKÆOLOGISKE FORHOLD... 8 LANDSKAB OG TERRÆN... 8 JORDBUNDSFORHOLD... 9 PLANFORHOLD Udpegning potentielle vådområder / VVM Skove Særlige beskyttelsesområder Kystnærhedszonen Kyst Vandløb, vandplan og Sø- og åbeskyttelseslinjer Flysikkerhed FRILUFTSMÆSSIGE VÆRDIER LANDSKABELIGE OG KULTURHISTORISKE VÆRDIER AREALANVENDELSE AFVANDINGSTILSTAND OG VANDBALANCE Regulativer Tillægsregulativ Dræn Hydrologi Oplande Vandstand i fjorden Vandspejlsberegninger Statistiske beregninger Sammenligning af resultater Afvanding og oversvømmelse TILFØRSEL AF NÆRINGSSTOFFER TIL PROJEKTOMRÅDET Vandprøver TEKNISKE ANLÆG NATURFORHOLD

3 Undersøgelser beskyttede arealer Vandhuller Enge og moser Bilag IV-arter PROJEKTFORSLAG...32 OMLÆGNING AF FISKBÆK Å POTENTIELLE VÅDOMRÅDER PROJEKTAFGRÆNSNING AFVÆRGEFORANSTALTNINGER PROJEKTFORSLAGETS KONSEKVENSER...37 VANDSPEJLSÆNDRINGER AFVANDING OVERSVØMMELSER FREMTIDIG VANDLØBSVEDLIGEHOLDELSE NÆRINGSSTOFFER Kvælstof Fosfor Okker BYGNINGER OG TEKNISKE ANLÆG Bygninger Spildevandsforhold Andre ledninger Offentlige veje OVERSLAG OG TIDSPLAN FOR GENNEMFØRELSE...46 TIDSPLAN ØKONOMISK OVERSLAG Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Opmåling, ledninger og jordprøver Jordbundsprofiler Nuværende afvandingsforhold Længdeprofil Fiskbæk Å, eksisterende Tværprofiler Fiskbæk Å Regulativets afvandingsforhold Naturforhold 3

4 Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Bilag 12: Projektforslag Længdeprofil, Projektforslag Afvandingsforhold, Projektforslag Planinteresser Foreløbig Natura 2000 konsekvensvurdering Sammenfatning Denne rapport beskriver resultaterne af en teknisk forundersøgelse af et muligt vådområdeprojekt i tre delområder omkring Fiskbæk Å på sydsiden af Hjarbæk Fjord i Viborg Kommune. Der er udarbejdet et samlet projektforslag. Fiskbæk Å blev uddybet ved en regulering i 1950erne. Herved blev faldet i vandløbet reduceret og den opstrøms Bredsgaard Sø afvandet. Fiskbæk Å er i dag væsentligt dybere og bredere end fastlagt i regulativet siden reguleringen. Undersøgelsesområdet omfattede ca. 245 ha i den meget flade ådal, der næsten udelukkende er vedvarende græsarealer. Jordbunden består overvejende af tørv og gytje i over 3 meters dybde. Oplandet er domineret af landbrugsjord (ca. 70 %) og består af ca. 90% sandjord. Kvælstofafstrømningen er i de forskellige deloplande beregnet til kg N/ha/år. Fiskbæk Ådals naturværdi er meget varieret med områder, som er præget af tidligere omdrift, mens andre områder tilsyneladende aldrig er blevet dyrket, og hvor vegetationen i dag stadig holdes lav og lysåben ved græsning og høslet, eller som efter driftsophør endnu ikke er groet til med buske eller tagrør. De beskyttede arealer er generelt meget våde, og engene står delvist under vand. Det vurderes, at etablering af vådområdet vil opretholde eller forbedre naturindholdet specielt i de sydligste områder I og II. Der er til gengæld fundet nogle få meget fine rigkær-arealer i det nordlige område III og i kanten af område I, der vil forsvinde ved hævet vandstand, da rigkærene vil oversvømmes med næringsrigt åvand eller drænvand, og fordi en højere vandstand vil forhindre enhver mulighed for naturpleje, hvorefter naturtyperne vil forsvinde i højere vegetation. Derfor anbefales det kun at inddrage en mindre del af område III i projektet. Arter omfattet af Habitatdirektivets Bilag IV og andre dyrearter vurderes ikke til at blive væsentligt påvirket af projektet. Der er foretaget en ny opmåling af hele Fiskbæk Å og udført hydrauliske beregninger, der viser et fald i bundlinjen på ca. 2,0 m på den 11 km lange strækning fra den tidligere Bredsgaard Sø og ud til Hjarbæk Fjord, men hvor vandspejlet normalt kun falder ca. 1,0 m. Vandspejlet i vandløbet er meget påvirket af grødevæksten og i den nedre del af vandløbet af vandspejlet i Hjarbæk Fjord. 4

5 Beregningerne viser også, at hvis engene skal oversvømmes i væsentligt omfang med vand fra Fiskbæk Å, vil det medføre en vandstandshævning helt op til tilløbet af Elkærgrøften fra den tidligere Bredsgaard Sø. Da der samtidig kun er et lille lateralt opland til det nederste område III, har det måttet opgives at lave projekt for dette område. Der er udarbejdet et projektforslag, hvor Fiskbæk Å genslynges på 5 delstrækninger af i alt 1950 m længde ved at grave vandløbet igennem terræn med den regulativmæssige bundkote og bundbredde på 7,0-7,5 m, men med et fladere skråningsanlæg på 1:3. De mindre tilløb til de to øverste delområder omlægges til overrisling af engene ved samtidig opstemning af en række grøfter. De tre større tilløb af Kuhr Bæk, Vesbæk og et tilløb fra den nordre del af Boller Krat omlægges til et terrænnært forløb langs siden af ådalen således, at en del af vandføringen vil infiltrere eller overrisle engene ud mod Fiskbæk Å. Endelig vil den nedre del af de to højt målsatte tilløb Rævind Bæk og Kilder i Boller Krat Nord blive omlagt ud il Fiskbæk Å med en højereliggende vandløbsbund. Projektforslaget er beregnet til at kunne fjerne 16,2 tons kvælstof per år svarende til 116 kg N/ha/år ved et projektareal på 139 ha eller 109 kg N/ha ved et arronderet areal på 149 ha.. Indledning og baggrund Indledning For at opnå god økologisk tilstand i Limfjorden skal der i henhold til Vandplanen Hovedopland 1.2 Limfjorden etableres vådområdeprojekter, som tilsammen kan reducere belastningen af fjorden med 415 t N pr. år. Heraf forventes 16 % fjernet ved private projekter og resten ved kommunale vådområdeprojekter. Limfjordssekretariatet har som repræsentant for kommunerne i oplandet til Limfjorden udarbejdet et projektkatalog over en række planlagte og påtænkte projekter, herunder et i Viborg Kommune omkring den nedre del af Fiskbæk Å med et forventet projektområde på indtil 245 ha. Denne rapport beskriver den tekniske forundersøgelse for Fiskbæk projektet, og der fremlægges projektforslag med konsekvensvurderinger. 5

6 Figur 1 Forundersøgelsen til vådområdeprojektet Fiskbæk Å omfatter de tre delområder I, II og III, der er afgrænset med røde streger på 4-cm kortet fra KMS Områdets udviklingshistorie Fiskbæk Å følger i dag i store træk det samme forløb, der ses på det høje målebordsblad fra , og som er vist på kortudsnittet i Figur 2. Det ses dog, at vandløbet flere steder er rettet ud. I den sydlige del af undersøgelsesområdet ses endvidere af de gamle sogneskel, at der har været et ældre forløb, hvor åen tidligere løb midt i ådalen, men allerede sidst i 1800-tallet var åen forlagt mod øst nær Vesbæk Bro. Dette forløb ses også på Original 1 kortet over Vesbækgaards Jorder, som er opmålt i 1815 og rettet i Næsten hele ådalen var dengang markeret som eng. På de lave målebordsblade fra 1916 har åen uændret forløb, og der er kun sket meget små ændringer i arealanvendelsen. Omkring 1956 blev der gennemført en betydelig uddybning af Fiskbæk Å, jf. afvandingskommissionens kendelse af 1. juni Herved forsvandt den 9 ha store Bredsgaard Sø, der tidligere strakte sig opstrøms 1 6

7 for Fiskbæk Å, St. 460 m omkring tilløbet Elkærgrøften 2. Vandspejlet i søen er på de ældre kort angivet til 7 fod (2,2 m), og blev dermed sænket med mindst 1,0 meter, da vandspejlet i dag ligger omkring kote 1,1 m. Nuværende forhold i området Områdebeskrivelse Forundersøgelsen omfatter tre delområder omkring den nedre del af Fiskbæk Å med et samlet areal på ca. 245 ha. Undersøgelsesområdet med de tre delområder I, II og III ligger i Viborg Kommune og er vist på Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.. Undersøgelsesområdet strækker sig igennem Fiskbæk Ådal fra Fiskbæk Å, St og nedstrøms forbi tilløbet af Rævind Bæk (St m), under Vesbæk Bro (Kirkebækvej ved St m) til Nybro (Skivevej ved St m). Kuhr Bæk løber til undersøgelsesområdet fra vest ved St m (i henhold til regulativet, men udløbet er flyttet til ca. St m), og Vesbæk kommer til fra øst ved St m. Figur 2 Undersøgelsesområdet vist på de høje målebordsblad fra (KMS ). Vandløbets nuværende forløb er vist med en tynd gul linje

8 Arkæologiske forhold Viborg Museum udtaler: Topografisk er området beliggende lavt i enge og vådbundsområder. Der er ikke tidligere registreret arkæologiske fund eller anlæg i områderne. Der kan på mindre højninger være rester af bosættelser og aktivitetsspor fra især stenalderen. Det er således ud fra den topografiske placering og de arkæologiske registreringer museets vurdering, at der er risiko for forekomst af væsentlige fortidsminder. Viborg Museum skal inddrages med eventuelle forundersøgelser i projektområdet før anlægsarbejder igangsættes. Det skal vurderes om det er hensigtsmæssigt at gennemføre en prøvegravning inden anlægsarbejdet igangsættes eller en overvågning af anlægsarbejdet er tilstrækkelig. Landskab og terræn Viborg Kommune har stillet sin digitale højdemodel af området til rådighed for projektet. Den digitale højdemodel er målt ved laserscanning fra fly, hvorefter der er beregnet en terrænkote for hver 1,6 m. Den digitale højdemodel er kalibreret ved indmåling af paspunkter på jorden og er oplyst at have en nøjagtighed i planen på ca. 1,0 m og en middelfejl på koten, som ikke overstiger 0,1 m. Fiskbæk Å samt en række punkter i undersøgelsesområdet er i juli-november 2011 opmålt med RTK-GPS. Alle koter er tilknyttet system Dansk Vertikal Reference, DVR90, mens plankoordinater er i system UTM32 Euref89. Af de opmålte punkter var 10 paspunkter til brug for kontrol af højdemodellen. Paspunkterne er vist på kortet i Bilag 1. Afvigelsen mellem de opmålte paspunkter og højdemodellen varierede fra 5 cm til 20 cm. Den gennemsnitlige afvigelse var, at de opmålte koter lå 10 cm lavere end angivet i den digital højdemodel. For det sidste punkt var der en meget stor afvigelse (2,55 m), hvilket skyldes en interpoleringsfejl i højdemodellen ved Kirkebækvej-broen over Fiskbæk Å. Der ses derfor bort fra dette punkt. Tre af de fire punkter med mere end 10 cm afvigelse lå nær hinanden mod nordøst, hvilket tyder på en dårlig kalibrering af modellen her. Samlet konkluderes det, at højdemodellen kan anvendes uden korrektion. Opmålingen af Fiskbæk Å omfattede tværprofiler per ca. 100 m, broer, tilløb, skalapæle, vandspejle og ekstra bundpunkter. Længdeprofilet fra opmålingen af Fiskbæk Å er vist i Bilag 4 sammenholdt med den regulativmæssige bundkote. I bilag 5 er de nyopmålte tværprofiler sammenlignet med den tidligere vandløbsopmåling udført af Viborg Amtskommune i 1989 og de regulativmæssige dimensioner. Det ses tydeligt, at Fiskbæk Å er gravet væsentlig dybere og bredere end fastsat i regulativet. Skikkelsen er ikke ændret væsentligt fra 1989 til 2011, så udgravningen er sket for mere end 22 år siden. Et typisk eksempel på et tværsnitsprofil er vist i Figur 3. 8

9 Figur 3 Typisk tværprofil af Fiskbæk Å. Det regulativmæssige tværsnit (rød streg) er væsentligt mindre end vandløbets faktiske skikkelse som opmålt i 1989 (grøn) og 2011 (sort). Afstande og koter er i meter. Det bemærkes i øvrigt, at regulativets koter er i Dansk Normal Nul, DNN. Der er foretaget en konsekvensrettelse hvor DNN er omregnet til DVR90 ved at trække 4,9 cm fra talværdien i DNN. Jordbundsforhold Jordbunden i området er kortlagt ved en jordklassifikation fra Danmarks Jordbrugs Forskning. Jordbunden i oplandet er ifølge jordklassifikationen sandjord, mens der er humusjord i selve ådalen. Jordklassifikationen fra Danmarks JordbrugsForskning er vist i Figur 4. 9

10 Jordklassificering 1 - Grovsandet jord 2 - Finsandet jord 3 - Lerblandet sandjord 7 - Humusjord 9 - Bebyggelse Figur 4 Jordklassifikation (DJF) af jordbunden i dyrkningslaget i oplandet til Fiskbæk Å, som er vist med rødlilla afgrænsning. Området nedenfor Fiskbæk Å, St er udpeget som okkerpotentielt (Klasse I), mens hele strækningen ovenfor er klassificeret som uden risiko for okkerudvaskning (Klasse IV), jf. Miljøportalen. Med håndbor er der udført 8 sonderende håndboringer til 3,2 m dybde i det planlagte vådområde, som vist på Bilag 1. Beskrivelsen af disse boringer er vist som koterede boreprofiler i Bilag 2. Boringerne viser øverst et tyndt tørveholdigt muldlag af op til 30 cm tykkelse. Herunder er der i boringerne nr. 1 til 5 i delområderne I og II fundet tørv til ca. en meters dybde og derunder gytje med tynde lag af sand eller silt ned til den borede dybde. I boringerne nr. 6, 7 og 8 i delområde III blev der fundet meget lidt muld og derunder såvel sandbund, som tørv og gytje ned til 1-2 meter dybde, hvorunder der blev truffet en fast bund af sand. Desuden er der udtaget 8 jordprøver samme sted som boringerne, idet prøverne blev udtaget som blandingsprøver af 3 delprøver udtaget af de øverste 20 cm af jordsøjlen. Jordprøverne blev sendt til kemisk analyse (fosforfraktionering). I december 2012 er der foretaget supplerende fosforprøvetagning i et udvalgt antal jordprøver i projektområdet. Resultatet af disse prøver vil blive afrapporteret særskilt. 10

11 Planforhold Udpegning potentielle vådområder / VVM Efter planlovens 11a, stk. 1, nr. 12 skal kommuneplanen indeholde retningslinjer for lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder (potentielle vådområder udpeget ifm VMPII indsatsen). Nye vådområdeprojekter skal placeres inden for kommuneplanens udpegning af lavbundsarealer. Hvis et projekt lokaliseres helt eller delvist uden for lavbundsarealudpegningen, kan projektet ikke realiseres, før der foreligger et kommuneplantillæg eller en revideret kommuneplan 3. Størstedelen af projektområdet er udpeget som lavbundsområde. Kun nogle mindre og perifere arealer i vådområdets yderkant er, som det fremgår af figuren til venstre, ikke udpeget som lavbundsområde. Lavbundsområdet er risikoklassificeret fra Dansk Jordbrugsforskning som klasse IV, ingen risiko for okkerudledning. Arealet er ikke udpeget som potentielt vådområde i kommuneplanen. Projektområdet er kun delvist udpeget som lavbundsområde. Inden realisering af projektet skal der laves tillæg til kommuneplanen, for at optage projektområdet i kommuneplanen som lavbundsområde. 3 Jf. Naturstyrelsens hjemmeside om spørgsmål og svar til vandprojekter. 11

12 Det forventes, at driften af dele af projektarealet ekstensiveres så meget, at der reelt vil være tale om en ændring af arealanvendelsen. Ændringer i arealanvendelsen i landzonen kræver en landzonetilladelse efter Planlovens Vådområdeprojektet er omfattet af 3 stk. 2 i VVM-bekendtgørelsen 5. Sammenlægninger er omfattet af bilag 2, punkt 1a, regulering af vandløb er omfattet af bilag 2, punkt 11f og projektet er dermed omfattet af VVM-screeningspligt. Skove Skovrejsning er uønsket i hele projektområdet. Dele af undersøgelsesområdet er beliggende indenfor naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje. Projektområdet grænser op til fredsskov. Særlige beskyttelsesområder Hele projektområdet er i kommuneplanen udpeget som særligt beskyttelsesområde For de særlige naturområder gælder, at naturværdierne og de kulturhistoriske, geologiske og landskabelige værdier i disse områder skal beskyttes. Beskyttelseshensynet skal gå forud for andre interesser. Jf. retningslinje 6 i Viborg Kommunes Kommuneplan gælder, at Indgreb i de særlige beskyttelsesområder, der ændrer arealernes naturtilstand, må kun finde sted, hvis det samlede resultat bliver forbedrede levevilkår for det naturlige dyre- og planteliv, eller hvis forbedrede muligheder for landskabelige oplevelser for almenheden kan opveje indgrebet. Mange af de særlige beskyttelsesområder er levesteder for plante- og dyrearter, der kun findes få steder i landet. De enkelte områder har stor betydning hver for sig, men kan ikke betragtes isoleret. En væsentlig forudsætning for, at en levedygtig bestand af dyr eller planter kan opretholdes er, at der er mulighed for udveksling med andre tilsvarende bestande. Det gælder ikke kun de sjældne, men alle vildtlevende dyr og planter. Det er derfor væsentligt, at der ikke kun opretholdes større sammenhængende naturområder, men at der også findes et net af mindre naturområder, der kan fungere som spredningskorridorer. Kun herved kan der sikres en udveksling mellem og spredning af bestandene i de større områder. 4 Bekendtgørelse af lov om planlægning LBK nr. 937 af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på Miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning(bek. Nr af ) 12

13 Kystnærhedszonen Det er af national interesse, at de danske kyster bevares som åbne kyststrækninger. Der er derfor særlige regler i planloven for planlægning indenfor den i princippet 3 km brede kystnærhedszone. Planloven indeholder således krav om, at kystområderne skal friholdes for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af en placering tæt på kysten. Inden for kystnærhedzonen kan der derfor kun inddrages nye arealer i byzone eller planlægges i landzone, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Desuden kan ferie- og fritidsanlæg kun lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Som det fremgår af ovenstående kortudsnit, er den østligste del af projektområdet beliggende indenfor kystnærhedszonen. Etablering af vådområdet vil ikke have negative konsekvenser for kystnærhedszonen. Kyst Fiskbæk Å har udløb i Hjarbæk Fjord ca. 1,5 km nedstrøms projektområdet. Hjarbæk Fjord er en slusefjord, da vandudvekslingen med Lovns Bredning sker gennem en sluse i vejdæmningen ved Virksund. I vandplanen for hovedopland 1.2, Limfjorden, er miljømålet for Hjarbæk Fjord fastlagt til God økologisk tilstand. Den nuværende tilstand er karakteriseret som Dårlig økologisk tilstand. Der er i 1. planperiode fastlagt et reduktionskrav til fjorden på 99 tons N. For at opnå dette skal der bl.a. etableres ca. 641 ha vådområder i oplandet til Hjarbæk Fjord. 13

14 I Hjarbæk Fjord er der ved de seneste vegetationsundersøgelser ikke fundet ålegræs, og området tilstandsvurderes ud fra den minimumsdybde hvor ålegræs vurderes at kunne trives. Tilstanden klassificeres som dårlig. Høje klorofyl niveauer, omfattende iltsvind, markant påvirket bundfauna og ringe udbredelse af andre blomsterplanter viser, at fjorden er tydelig påvirket både af næringssalttilførsel fra oplandet og permanent lagdelt som følge af slusen ved Virksund. Vådområdeprojektet vil medvirke til reduktion af den samlede tilledning af N til Hjarbæk Fjord. Vandløb, vandplan og 3 Vandløb inden for undersøgelsesområdet Tabel 1. Oversigt over målsætninger og tilstanden for vandløbene i projektområdet. Vandløb Regionplan 2005 (ikke gældende) Målsætningsklasse DVFI (tilstand) Vandplaner Tilstandsklasse, Vandplaner Målsætningsklasse Vandplaner Kuhr Bæk B3 5 (4) Mod. øk. tilst God øk. tilst nej Rævind Bæk B1 6 (6) God øk. tilst God øk. tilst ja Fiskbæk Å B2 5 (4) Mod. øk. tilst God øk. tilst nej Kilde Boller Krat nord A 5 (5) God øk. tilst God øk. tilst ja Målopfyldelse vandplaner Alle de nævnte vandløb er beskyttede jf. naturbeskyttelseslovens 3. Hertil kommer to vandløb fra den østlige side Vesbæk og et vandløb mellem Vesbæk og Boller Krat nord, samt en grøft ved Kuhr Bæk, der også er omfattet af 3. 14

15 Indenfor projektområdet, skal der i forhold til Vandplan for Limfjorden foretages ændret vandløbsvedligeholdelse i Kuhr Bæk samt i Fiskbæk Å fra tilløbet af Kuhr Bæk og nedstrøms. I Kuhr Bæk skal der iværksættes indsats i forhold til okker i form af ophør af vandløbsvedligeholdelse. Der er ikke indsatskrav til spærringer, der skal fjernes indenfor projektområdet. I forbindelse med vådområdeprojektet, vil de fysiske forhold i vandløbene generelt blive forbedret ved gensnoning og forlægning af vandløbstraceer. Sø- og åbeskyttelseslinjer Fiskbæk Å, er omfattet af å-beskyttelseslinjer (150 m.) og er dermed beskyttet af naturbeskyttelseslovens 16. Bestemmelsens formål er at sikre søer og åer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Påvirkes ikke af vådområdeprojektet. Flysikkerhed 15

16 Størstedelen af projektområdet er beliggende indenfor indflyvningsbanen for Skive Lufthavn. Skive lufthavn har ikke indvendinger mod etablering af vådområdet Jordforurening Et areal i det nordlige projektområde er kortlagt efter jordforureningsloven som muligt forurenet (V1). Arealet tilhører Kvols og Omegns jagtforening beliggende på adressen; Kurgårdvej 3, 8800 Viborg. Arealet benyttes som flugtskydningsbane. Virksomheden er miljøgodkendt den med angivet skyderetning væk fra projektområdet. Region Midtjylland er hørt og anbefaler, at der gennemføres en screening af det kortlagte areal med henblik på at belyse den generelle belastning med metallerne bly, chrom, cadmium, zink og kobber samt PAH er inkl. benzo(a)pyren (se evt. Branchebeskrivelse for skydebaner, Teknik og Administration, Nr udgivet af Videncenter for Jordforurening). Region Midtjylland vurderer det usandsynligt, at etableringen af et vådområde vil medføre øget risiko for forurening af grundvandsressourcen eller føre til kritiske koncentrationer i vådområdets vandfase. Frit tilgængelige blyhagl på overfladejorden er særligt farlige for andefugle, da de ved indtagelse af disse kan optage store mængder bly. Det kortlagte område forventes dog at have en karakter, som medfører, at hagl med tiden vil dækkes af tørveholdig jord som følge af planvækst i området. Der forventes således ikke at være væsentlige mængder af frit tilgængelige blyhagl på overfladejorden i dag. I forbindelse med detailprojektering skal det afklares, hvilke undersøgelser og evt. afværgeforanstaltninger, der skal foretages. Det forventes ikke at involvere større anlægsudgifter eller undersøgelsesomkostninger. Internationale naturbeskyttelsesområder Projektområdet afvander ca. 1,5 km nedstrøms i Fiskbæk Å til Hjarbæk Fjord. Hjarbæk Fjord er omfattet af habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådale og Skravad bæk. 16

17 Hjarbæk Fjord er endvidere udpeget som Fuglebeskyttelsesområde F24. Projektets delområde III grænser på til Natura 2000 området. Af bilag 12 fremgår en foreløbig konsekvensvurdering for så vidt angår arter og naturtyper, der udgør udpegningsgrundlaget i Natura 2000 området. Vådområdeprojektet vurderes ikke at ville kunne påvirke Natura 2000 områder eller eventuelle forekomster af Habitatdirektivets bilag IV arter negativt. Vurderingen er baseret på, at projektområdet ligger udenfor Natura 2000 området. Projektet vil desuden ikke påvirke hydrologien ind i Natura 2000 området og det forventes med projektet, at tilførslen af næringsstoffer til Hjarbæk Fjord reduceres. Det vurderes endvidere, at projektet ikke vil påvirke eventuelle forekomster af Habitatdirektivets bilag IV arter negativt. Vådområdeprojektet vurderes ikke at ville kunne påvirke Natura 2000 områder eller eventuelle forekomster af Habitatdirektivets bilag IV arter negativt. Evt. påvirkningen af vandhullerne (i forhold til paddearter) og muligheden for at etablere nye vandhuller bør indgå i forbindelse med detailprojektering. Friluftsmæssige værdier Af Viborg Kommuneplan fremgår det, at en af forudsætningerne for, at borgerne kan dyrke friluftsliv er, at landskabet og de områder, der byder på gode oplevelses- og udfoldelsesmuligheder, er tilgængelige. Derfor er det vigtigt, at der findes parkerings- og rastepladser ved fredede områder og offentligt ejede arealer, og at der sikres færdselsmuligheder bl.a. i form af stier i områderne. I tilknytning til vådområdeprojektet skal det overvejes, hvordan der kan gives bedre mulighed for naturoplevelser for offentligheden i området. Landskabelige og kulturhistoriske værdier I Viborg Kommuneplan er det angivet, at overalt i landskabet skal landskabsformer, blottede profiler m.v., som særligt tydeligt afspejler landskabets opbygning, den geologiske historie eller de geologiske processer, søges bevaret og beskyttet. Den nordøstlige del af undersøgelsesområdet er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Behovet for beskyttelse af områderne gælder alle ændringer, som har betydning for oplevelsesværdien og ægtheden. Det kan også gælde terrænregulering, ændring af vandstanden i søer, moser og kilder, ændring af vejforløb, opdyrkning, skovrejsning og anden beplantning, samt fjernelse af levende hegn og diger. 17

18 Teknisk forundersøgelse af Fiskbæk Å december 2012 Vådområdeprojektet påvirker ikke de landskabelige interesser og kulturmiljøet negativt. Arealanvendelse Arealanvendelsen er kortlagt på grundlag af anvendelseskoderne (LUA) i Arealinformationssystemet, og resultaterne bruges til beregning af kvælstofreduktionen. Størstedelen af oplandet er i omdrift (Figur 5). Luatype Åben bebyggelse Bebyggelse i åbent land Industri Landbrug Græsarealer Løvskov Nåleskov Blandet s kov Hede Eng Vådområde Mose Sø Dambrug Figur 5 Arealanvendelse ifølge Arealinformationssystemet fra DMU i og omkring oplandet til Fiskbæk Å, som er afgrænset med rødlilla streg. 18

19 Afvandingstilstand og vandbalance Regulativer Fiskbæk Å med tilløb Det gældende regulativ for Fiskbæk Å med tilløb er udarbejdet af Viborg Amt og vedtaget af amtsrådet den 8. august Det omfatter foruden Fiskbæk Å ( m) de nederste dele af Elkærgrøften (460 m) og Rævind Bæk (428 m). Elkærgrøften løber til syd for undersøgelsesområdet i den afvandede Bredsgaard Sø, mens Rævind Bæk løber til i undersøgelsesområdet sydvest for Vesbæk Bro. Ved udløbet i Hjarbæk Fjord er det topografisk opland ifølge regulativet på 117 km 2. Rævind Bæks opland er i forundersøgen opmålt til 20,6 km 2, og oplandet opstrøms for undersøgelsesområdet er 69,6 km 2. Regulativet fastlægger vandføringsevnen som defineres ved en geometrisk skikkelse, idet det skal tilstræbes, at vandløbene har varierende bund- og dybdeforhold. Fiskbæk Å var i den daværende regionplan målsat som laksefiskevand (B2), mens Rævind Bæk var målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1). Faldet på hele strækningen af Fiskbæk Å igennem undersøgelsesområdet er ifølge regulativet 0,1. Bundbredden er fastsat til 7,0 m ovenfor tilløbet af Rævind Bæk og 7,5 m nedenfor. Anlægget er 1:1,5. De nedre 330 m af Rævind Bæk har et fald på 0,8, en bundbredde på 1,5 m og anlæg 1:1,5. Grødeskæringen i Fiskbæk Å og Rævind Bæk udføres tre gange årligt i perioderne juni, 1. juli august og 16. august september. Grødeskæringen sker i en strømrende, med en bredde fastsat i regulativet til 6,5 m ovenfor tilløbet af Rævind Bæk og 7,0 m nedenfor. For Rævind Bæks nedre del er strømrenden fastsat til 1,0 m. Rævind Bæk Viborg Kommune har udarbejdet et regulativ for det daværende kommunevandløb Rævind Bæk vedtaget af byrådet 1. marts Regulativet omfatter 3093 m åbent vandløb indtil starten af det daværende amtsvandløb. Regulativet stiller ikke krav til vandløbets skikkelse, men bestemmer, at det skal henligge i naturlig tilstand. Grødeskæring udføres i en slynget strømrende 2 gange årligt i perioderne 1. juni til 15. juli og 1. september til 1. oktober. Kuhr Bæk Viborg byråd vedtog 1. marts 1990 også et regulativ for Kuhr Bæk. Vedligeholdelsen skal ske på grundlag af en geometrisk skikkelse. På den nedre strækning (st ) er bundbredden fastlagt til 1,25 m, anlæg 1:1 og faldet 0,69. Grødeskæringen skal ske i strømrende to gange årligt i perioden 1. juni til 15. juli og 16. juli til 30. september. 19

20 Tillægsregulativ Viborg byråd har endvidere 18. juni 1992 vedtaget et tillægsregulativ, som gælder for bl.a. de daværende kommunevandløb Rævind Bæk og Kuhr Bæk. Regulativets formål er at forbedre vandløbenes tilstand ved mere skånsom vedligeholdelse. Øvrige tilløb De øvrige tilløb til Fiskbæk Å igennem undersøgelsesområdet er alle private vandløb. De største af disse tilløb er: Grøft i Fiskbæk Å St m fra øst er tilløbet af Kilde i Boller Krat Nord, der var målsat i regionplanen som videnskabeligt referenceområde (A) og nu i vandplanen med god økologisk tilstand. Grøft i Fiskbæk Å St m fra øst er tilløbet af en ikke målsat bæk som afløb fra den nordlige del af Boller Krat. Denne bæk ligger højt i terræn med bundkote 2,4 m på kanten af ådalen og nedstrøms for er der etableret et stryg ned i afvandingsgrøfterne. På ældre kort er bækken angivet til at have haft udløb i Fiskbæk Å, ca. 170 m længere mod nord. Grøft i Fiskbæk Å, St m fra vest modtager 260 m opstrøms tilløb af et 50 cm rør med udløb i kote 0,82 m afvander et opland nord for Sandbæk Høj. Vesbæk løber til Fiskbæk Å i dennes St m godt 200 m øst for Vesbæk Bro. Vesbæk har et opland på 420 ha og løber ud i ådalen med stort fald. Vesbæk er hverken målsat i landsplansdirektivet eller i vandplanen. Vandplanen I Naturstyrelsens vandplan for Hovedvandopland 1.2 Limfjorden af december 2011 er Fiskbæk Å på hele strækningen igennem undersøgelsesområdet målsat til af have en god økologisk tilstand. Den samme målsætning gælder for de større tilløb Kilde i Boller Krat Nord, Rævind Bæk og Snabegård Bæk. Dræn På grundlag af en lodsejerfortegnelse leveret af Viborg Kommune er der udsendt brev til samtlige lodsejere med arealer i eller op til undersøgelsesområdet med opfordring til at indsende oplysninger om dræn- og ledningsforhold. 30 lodsejere har svaret, heraf har 3 indsendt drænkort og 5 har returneret skitser af deres kendte drænforhold. Adskillige lodsejere har telefonisk oplyst, at de ikke har dræn på deres ejendom i området. Oplysningerne er registreret i GIS og vist på Bilag 3. Hydrologi Hydrometriske data Der findes daglige vandføringsmålinger fra Fiskbæk Å ved Nybro ved jernbanen (St ) for perioden 17. april 1984 til 31.december De karakteristiske afstrømninger for målestationen er vist i Tabel 1. 20

21 Tabel 1 Karakteristiske afstrømninger beregnet for Fiskbæk Å (St ) for perioden 1984 til Stationens opland er 62,1 km 2 Karakteristisk Periode minimum Median minimum Sommermedian Årsmedian Årsmiddel Median maksimum Periode maksimum Vandføring l s , , , , , , ,9 Afstrømning l s -1 km -2 Middelafstrømningen ved målestationen på 14,9 l s -1 km -2 svarer til en afstrømning på 464 mm om året. Oplandet ved Skivevej er 111,7 km 2, så årsmiddel-vandføringen her er l/s. 100% Varighedskurve for Fiskbæk Å ved Nybrovej 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% l/(s km²) Figur 6 Varighedskurve for afstrømninger målt ved målestation i Fiskbæk Å ved Nybrovej i årene inkl. og beregnet som fordelingen af daglig målt vandføring delt med et oplandsareal på 62,1 km 2. Oplande Oplandet er afgrænset på grundlag af oplandsgrænsen i Arealinformationssystemet, det topografiske kort i skala 1: og den digitale højdemodel. 21

22 Der er efterfølgende foretaget en opsplitning af oplandet i deloplande for hvert større tilløb til Fiskbæk Å, som vist på Figur 4. Oplandsgrænserne bliver bl.a. brugt i forbindelse med beregninger af kvælstofreduktion, som vist i Tabel. Vandstand i fjorden Tidevandet i Limfjorden er meget begrænset på grund af det store areal og de snævre åbninger til Nordsøen og Kattegat. Vandstanden i Limfjorden er til gengæld meget påvirkelig af vindstuvning. Ifølge Kystinspektoratets højvandsstatistik 2007 er 1-årsvandstanden i Skive Havn 126 cm og 50-års hændelsen 184 cm. Vandstanden i Hjarbæk Fjord påvirkes af slusen i Virksunddæmningen. Viborg Kommune har stillet vandstandsmålinger fra Virksunddæmningen til rådighed. Målingerne omfatter både Lovns Bredning og Hjarbæk Fjord. Målingerne er udført hver time i perioden 1. april januar 2011 ( Figur 7). Desuden er der modtaget målinger 3 gange i døgnet fra årene 2007 og Karakteristiske vandstande fremgår af Tabel 2. Det fremgår, at vandstanden i perioden varierede 1,35 m. 22

23 Figur Vandstanden i Hjarbæk Fjord målt i m DVR90 ved Virksunddæmningen i perioden til Tabel 2 Karakteristiske vandstande i Hjarbæk Fjord ved Virksund i perioden 1. april januar 2011 Vandstand m DVR90 Minimum -0,69 Median, 50 % tid 0,06 Maksimum 0,66 Variationerne i vandstanden i fjorden har stor betydning for vandstanden i Fiskbæk Å. Figur 8 viser således store variationer i St m ved Skivevej (-0,40 cm til +65 cm), mens variationen længere oppe i systemet er mindre og udelukkende skyldes variationen i afstrømning og grødevækst. I første halvår af 2010 varierede den beregnede vandstand ved St således kun 25 cm, mens vandstanden ved Skivevej i samme periode varierede 95 cm. Vandspejlsberegninger Vandspejlsberegninger er foretaget dels som dynamiske beregninger i Mike11, dels som stationære hydrauliske beregninger i vandløbsprogrammet VASP. Dynamiske beregninger Ved de dynamiske beregninger tages der udgangspunkt i den tidsmæssige variation i både vandstanden i fjorden og afstrømningen i vandløbet samtidig med, at variationen i vandløbets ruhed hen over året inddrages. Mike11 beregningen er derfor begrænset til perioden 1. oktober december 2010, hvor fra der ligger fuldgyldige data. 23

24 Resultatet er bl.a. en video, der viser, hvordan vandspejlet varierer i åens længdeprofil gennem perioden. Data i Figur 8 viser denne variation for 5 udvalgte stationer. Figur 8 Beregnede vandstandsvarationer på 5 stationer i Fiskbæk Å i perioden oktober december 2010 Vandstanden i et vandløb er i det væsentlige bestemt af vandføringen, vandløbets dimensioner, vandstanden ved udløbet og ruheden i form af vandplanter (grøde) mv. Grødevæksten om sommeren bremser vandet og øger vandstanden, mens vandafledningsevnen omvendt er højere om vinteren og i det tidlige forår, når grøden er væk. Ruheden varierer således hen over året. På grundlag af de samtidige målinger af vandstand og vandføring ved Fiskbæk Ås krydsning under jernbanen og Nybrovej (St m) er der beregnet ruhedstal (Manningtal) til kalibrering af vandspejlsberegningerne i Mike11. Der er opnået god overensstemmelse ved at anvende Manningtal på 26 i perioden fra medio oktober til medio juni, 13 fra medio juni til medio august og 11 fra medio august til medio oktober. Selv om kalibreringen kun gælder for målestationen ved jernbanen/nybrovej, er disse Manningtal anvendt for hele vandløbet. Statistiske beregninger De statiske beregninger bruges til vurderingen af projektets konsekvenser og bygger på modellering af vandstandsforholdene i to afstrømningssituationer, sommermedian og median maksimum. Der anvendes 24

25 de samme Manningtal, som er fundet ved kalibreringen af Mike11 modellen med henholdsvis M=13 i sommerperioden og M=26 i vinterhalvåret, hvor median maksimums vandføringer optræder. Årsmedian Årsmedian er defineret som den vandføring, der netop overskrides i halvdelen af tiden, jf. 50 %-tid på varighedskurven i Figur 6. Sommermedian Sommermedian er den vandføring, der netop overskrides i 50 % af tiden i sommerperioden. Median maksimum Median maksimum er den højeste vandføring, der gennem en lang periode netop overskrides hvert andet år (sædvanligvis i vinterhalvåret). Der er således ikke tale om den typiske vintersituation, men om et maksimum med en gentagelseshyppighed på 2 år. Sammenligning af resultater For at sammenligne resultaterne af de to metoder med dynamiske henholdsvis stationære beregninger og dermed kunne skønne betydningen af vandstandsvariationerne i Hjarbæk Fjord er de to beregningsmetoder sammenlignet i Tabel 3. Tabel 3 Sammenligning af resultater ved dynamisk og stationær beregning for Fiskbæk Å for henholdsvis sommerperioden og hele året med median vandspejle samt minimums og maksimums værdier, alle i m DVR90. Afstrømning l s-1 km-1 11,9 13,0 10,4 35,2 11,9 13,0 10,4 35,2 Manningtal Station Dynamisk, m DVR90 Stationært, m DVR90 m Sommer Året Min. Maks. Sommer Året Min. Maks ,82 0,72 0,64 1, ,51 0,41 0,26 1,02 0,54 0,45 0,49 0, ,37 0,29 0,10 0,73 0,40 0,32 0,35 0, ,23 0,19-0,12 0,68 0,25 0,19 0,22 0, ,10 0,09-0,43 0,66 0,09 0,08 0,09 0,13 25

26 For de dynamiske beregninger er værdierne beregnet ud fra de resultater, der er vist i Figur 8. Året er medianen af alle værdier i perioden, Sommer er medianen af alle værdier i sommerperioden, mens Min. og Maks er henholdsvis den mindste og den største værdi i perioden. Afstrømningerne er beregnet på samme måde og knytter sig således kun til denne periode. De statiske beregninger er foretaget på grundlag af den skikkelse, vi opmålte i juni-juli 2011, og med de afstrømninger, der er beregnet for sammenligningsperioden. De valgte Manningtal fremgår af tabellen. De stationære beregninger tager udgangspunkt i middelvandspejlet i Hjarbæk Fjord i kote 0,06 m. Resultatet af sammenligningen i Tabel 3 er udtryk for, hvor meget svingningerne i vandstanden i Hjarbæk Fjord har påvirket vandspejlet i åen igennem perioden. Afvigelserne mellem de dynamiske og de stationære beregninger er ret beskedne, op til 4 cm, når man sammenligner mediansituationerne i såvel sommerperioden som for hele året. Når man derimod betragter vandspejlet i minimums- og maksimums situationer, er der markante forskelle, hvilket skyldes, at de stationære beregninger er foretaget med udgangspunkt i et fast vandspejl i fjorden, mens de dynamiske viser, den faktiske variation. Afvanding og oversvømmelse Terrænmodel Grundlaget for at beregne omfanget af oversvømmelser og konsekvenser for afvandingen er, udover vandspejlsberegningerne, den digitale terrænmodel. Beregningsmetode Beregningerne af afvanding og oversvømmelse er foretaget med COWIs MapInfo-applikation EngGIS og Vertical Mapper. Ved beregningen af den teoretiske drændybde er der regnet med et fald i retning mod vandløb eller vandflader på 1. Dette beskedne fald er valgt, fordi der er mange grøfter i området, og grøfteafvanding kræver ikke så stort et fald som afvanding med drænrør. I oversvømmelsessituationer (median maksimum) er der regnet med frit vandspejl på overfladen, og der er derfor brugt et fald på 0. Resultaterne fra beregningerne af de nuværende afvandingsforhold i sommersituationen er baseret på den faktisk opmålte skikkelse og er vist i Bilag 3. Den aktuelle afvandingstilstand er væsentligt bedre end sikret gennem den regulativmæssige skikkelse for Fiskbæk Å, som det også fremgår af de sammenlignende vandspejlsberegninger på længdeprofilet i Bilag 4. Den afvandingstilstand, som lodsejerne langs Fiskbæk Å er sikret gennem regulativet, er beregnet på grundlag af de regulativmæssige dimensioner og er vist på Bilag 6. Resultaterne for de projekterede forhold er vist i Bilag 10 beskrevet i afsnit 0 og 0. 26

27 Tilførsel af næringsstoffer til projektområdet Vandprøver Der blev den 18. august 2011 udtaget 6 vandprøver, ved de på Bilag 1 viste lokaliteter. Prøverne blev analyseret for indhold af kvælstof og fosfor (Tabel 5). Tabel 5 Analyse af vandprøver taget 18. august 2011 Prøve N-total (mg/l) P-total (mg/l) V1 Indløb til undersøgelsesområdet, St ,8 0,042 V2 Tilløb fra højre, St ,2 0,014 V3 Rævind Bæk 1,2 0,061 V4 Kuhr Bæk 0,79 0,083 V5 Vesbæk 5,2 0,030 V6 Skivevej, St ,6 0,048 Det ses af Tabel 5, at kvælstofindholdet var lavt i Fiskbæk Å, Rævind Bæk og Kuhr Bæk, og en del højere i tilløbet ved St og, især, i Vesbæk. Det bemærkes, at vandprøverne er udtaget sidst på sommeren, hvor udvaskningen af kvælstofholdigt drænvand fra de dyrkede arealer erfaringsmæssigt er meget lavt. Tekniske anlæg På grundlag af en forespørgsel i Ledningsejerregistret, LER, er der indhentet oplysninger fra ledningsejerne. HMN Naturgas I/S og Energi Viborg Spildevand A/S har begge oplyst, at de ikke har ledninger i området. TDCs ledninger ligger udenfor selve undersøgelsesområdet. EnergiMidt har derimod to naturgasledninger, der krydser delområde III. De relevante ledninger er registreret i GIS (Bilag 1) og er omtalt i forbindelse med konsekvensvurderingen. Der er en grødeoptagningsplads på vestsiden af Fiskbæk Å lige opstrøms for Skivevej. Igennem undersøgelsesområdet imellem delområde I og II forløber Kirkebækvej på en ca. 330 m lang vejdæmning, der ifølge højdemodellen når ned i kote 1,2 m ca. 40 m nord for Vesbæk Bro, hvor vejbanen ligger i kote 2,90 m, og hvor det 9 meter brede vandslug i broen har en lysning op til kote 1,70 m. Syd for Vesbæk Bro er der i St til 6392 m en markvejsbro med et 8,2 m bredt vandslug imellem to piller og underkant af brodækket i kote 2,4 m. 27

28 Naturforhold Undersøgelser I juni 2011 blev undersøgelsesområdets naturforhold undersøgt med fokus på arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV og de beskyttede naturtyper omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Figur 9 I, II og III. Registrerede beskyttede naturtyper, eng, mose, overdrev og vandhuller i delområderne Delområderne I, II og III er domineret af eng- og mose-arealer med mere eller mindre ekstensivt landbrug. Mange af arealerne er registrerede som 3-beskyttet natur. Disse arealer har tidligere været i omdrift, men er nu ekstensivt drevne engarealer med kreaturafgræsning eller høslet. De beskyttede naturarealer er kortlagt efter DMU's tekniske anvisning, hvor der er lagt vægt på arealernes udbredelse og afgrænsning. Der ud over er der udarbejdet en artsliste med vægt på dominerende arter for at give et billede af naturtypernes tilstand. I alt er der registreret 68 ferske enge, moser, vandhuller og overdrev. Der blev søgt efter voksne frøer og paddelarver samt lyttet til flagermus på taktisk udvalgte steder i nærheden af de mulige vådområder. Desuden blev det undersøgt, om der forekom potentielle levesteder for arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. 28

29 3-beskyttede arealer De undersøgte beskyttede arealer kan ses på Figur 9. Naturarealerne indenfor undersøgelsesområdet har generelt lav naturværdi. Arealerne er udtørrede og påvirkede af landbrugsdrift. Vandhuller Der er fundet 7 vandhuller i delområderne I, II og III. Vandhullerne har meget begrænsede naturværdier pga. udtørring og tilgroning. Delområde I I delområde I findes et nyere vandhul i mose nr Vandhullet rummer en del insektliv. Vandhullet er velegnet til padder, men der er kun registreret butsnudet frø. Delområde II I delområde II findes 5 vandhuller. Tre af disse ligger nord for Fiskbæk. Det ene er tilgroet med træer og andemad og lav naturværdi. De to andre vandhuller er mere næringsfattige og lysåbne, og rummer begge mange vandinsekter og insektlarver. Der er fisk i vandhul nr , men vandhul nr er uden fisk, og her blev der fundet larver af stor vandsalamander. Syd for vandløbet er der også registreret stor vandsalamander i et større, nyere vandhul gravet i mosen nr Det sidste vandhul er ret tilgroet med en gyngende bund af græsser. Vandhullet er lavvandet og tilgroet. Der blev ikke fundet hverken vandinsekter eller padder. Dette vandhul så ud til at være næringsbelastet. Delområde III I delområde III findes kun et enkelt vandhul. Det ligger på en græsset eng, er ret næringsbelastet og har lav vanddybde og dyndet bund. Der er ikke fundet tegn på padder, og det vurderes ikke at have værdi for bilag IV-arterne. Enge og moser Næsten hele ådalen i delområderne I, II og III er beskyttet som eng og mose. Naturværdien af de enkelte lokaliteter er meget forskellig. Kulturengene drives med høslet eller afgræsning eller ligger uudnyttede hen. Disse enge og moser er dominerede af græsser, især Mose-Bunke. Flere enge havde ved besigtigelsen høj vandstand efter nedbør med op til 15 cm vanddække. Det skyldes delvist, at mange af de grøfter, som løber ud i Fiskbæk Å, ikke er vedligeholdt, samt muligvis også den rigelige nedbør i sommeren Naturengene er for det meste uudnyttede, og vegetationen er ret høj og domineres af høje stauder og græsser. Der er ikke tydelig adskillelse mellem moserne og naturengene, da de fleste arealer har vanddække. Dog er moserne mere artsrige, og selv om nogle arealer er domineret af pilekrat, findes der også arealer med veludviklede rigkærs- og hængesæk-arter og -strukturer. Pletvis ses nogle fine tuede, mosdominerede områder med mange arter og typisk rigkær-vegetation. Forekomst af disse hotspots kan 29

30 ses på Figur 10. I disse hotspot forekommer der typisk arter, som er mindre almindelige, dog uden at være sjældne, i den danske natur, såsom stjerne-star, trindstænglet star, hjertegræs, djævelsbid, maj-gøgeurt og plettet gøgeurt. Figur 10 Hotspots. Artsrige og veludviklede naturtyper i projektområde I, II og III vist i skala 1: på baggrund af ortofoto DDO2010, COWI Bilag IV-arter Undersøgelsesområdet blev undersøgt for relevante arter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Der blev undersøgt for haletudser i vandhullerne, lyttet efter flagermus i og nær de områder, som kan forventes at blive oversømmet. Der blev ledt efter markfirben ved potentielle habitater for arten. Flagermus Ifølge Dansk Pattedyr Atlas kan man forvente at finde, dam-, Brandts, vand-, frynse-, brun-, langøret og sydflagermus i området. De arealer, som kan blive direkte berørt af vådområdeprojektet, er velegnede fourageringsområder og fungerer sikkert som vigtige jagtområder tidligt på sæsonen, hvor der endnu ikke er så mange insekter fremme. Lytning efter flagermus foregik omkring broen over Fiskbæk Å på Kirkebækvej mellem kl og på en vindstille og lun aften den 28. juni Der blev set og hørt flere damflagermus, som er en af de almindelige arter omkring Limfjorden. Desuden er der observeret nogle få sydflagermus, som jagede over ådalen og Kirkebækvej. Ådalen rummer ingen gode rastesteder for flagermus. 30

31 Markfirben Markfirben er en krævende art, som foretrækker sandede skrænter med en blanding af vegetationsløse pletter, som er egnede til solbadning og æglægning, og vegetation, der giver beskyttelse mod rovdyr. Ved undersøgelsen af undersøgelsesområdet blev der ikke fundet potentielle levesteder i ådalen. Skrænterne omkring det undersøgte område kan muligvis rumme levesteder for markfirben, men det blev ikke undersøgt, da projektet ikke ville påvirke disse lokaliteter. Padder Ifølge Danmarks Miljøundersøgelsers Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (2007) findes stor vandsalamander, løgfrø, spidssnudet frø og strandtudse i nærområdet. Ved undersøgelsen blev der fundet mange voksne butsnuede frøer, men hverken spidssnudet frø, løgfrø eller strandtudse i de undersøgte vandhuller. Undersøgelsestidspunktet var dog ikke optimalt for disse tre arter, som er nemmere at finde i parringstiden. Figur 11 Butsnudet frø forekommer i det meste af Fiskbæk Ådal I delområde II blev larver af stor vandsalamander fundet i to vandhuller. Især et nyt vandhul syd for Fiskbæk, i mose nr , indeholdt mange halvstore larver af stor vandsalamander. Odder Odderen lever i tilknytning til vådområder. Den findes ved såvel stillestående som rindende vand, i både saltvand og ferskvand. I Danmark findes odder dog overvejende i ferskvand og ved brakke fjorde. Søer og moser med store rørskove er særligt velegnede levesteder. Arten var i tilbagegang indtil midten af erne, hvor de første forvaltningsmæssige tiltag for arten blev introduceret, og overvågning af arten indtil 2004 har vist, at odderen er i fremgang. Odderens bevaringsstatus er derfor vurderet som gunstig i Region Nordjylland siden Der er fundet tydelige spor af odder to steder langs Fiskbæk: mellem delområderne I og II samt længere syd for delområde I. Der er ikke set egnede ynglesteder for odder langs åen. Vandstanden er nok for høj om vinteren til, at odderne kan have ynglested ned til Fiskbæk Å i de tre delområder. 31

32 Figur 12 Eng køllesværmer og plettet gøgeurt er blandt andet fundet i delområde I Rødlistede, fredede arter Ved undersøgelserne blev der fundet en stor bestand af Plettet Gøgeurt og Maj-gøgeurt i den syd-østlige ende af delområde I. Desuden er der observeret køllesværmer (enten eng- eller femplettet, begge er rødlistede) både i delområde I og II. Det er formentligt engkøllesværmer, da denne art allerede er registreret for området, mens femplettet køllesværmer især er knyttet til tørre naturtyper. Desuden er Tæppegræs fundet i en grøft ved projektområde I. Arten vokser også direkte i Fiskbæk Å længere opstrøms i vandløbet. Projektforslag Der er udarbejdet forslag til flere tiltag, der forsøger at genskabe områdets naturlige hydrologi. Formålet med disse tiltag er at mindske udledningen af kvælstof til Hjarbæk Fjord. Samtidig ønskes de fysiske forhold i Fiskbæk Å forbedret. Tiltagene består i restaurering af Fiskbæk Å med en delvis genslyngning, omlægning af tilløb samt sløjfning af grøfter og dræn. 32

33 Figur 13 Indledende projektforslag til genslyngning af Fiskbæk Å. De foreslåede 8 nye eller genskabte slyng er vist med blå signatur, mens forslaget til tilfyldte strækninger er vist med gul streg. De foreløbige projektområder er vist med rød streg på DDO2010, COWI i skala 1: Omlægning af Fiskbæk Å Som tidligere omtalt blev Fiskbæk Å uddybet ved reguleringen i årene omkring 1956, hvorved vandspejlsfaldet fra tilløbet af Bredsgaard Sø/Elkærgrøften og de 11,3 km ud til Hjarbæk Fjord blev halveret. Efterfølgende er vandløbet blevet hårdhændet vedligeholdt, således at vandløbet er gravet væsentligt dybere og bredere end fastsat i reguleringsprojektet og i vandløbsregulativet. Dette har forringet de fysiske forhold i vandløbet. Det er indledningsvist foreslået, at vandløbets tidligere skikkelse genetableres ved at etablere slyngninger på i alt 8 delstrækninger, som vist på Figur 13. De fleste af disse foreslåede slyngninger følger det ældre historiske forløb af åen. Dog er delstrækning 3 og de to foreslåede slyngninger på delstrækning 6 nye. Lidt vest for delstrækning 8 kan man tydeligt erkende en tidligere slyngning i landskabet, men åen krydses på denne strækning i dag af en naturgasledning. Denne slyngning foreslås derfor ikke retableret. I det videre arbejde med forberedelse af projektforslaget er det indset, at en genslyngning på delstrækning 1 ikke vil få effekt i undersøgelsesområdet, og delstrækningerne 7 og 8 ikke vil medføre en tilstrækkelig stor kvælstoffjernelse til at kunne blive omkostningseffektiv. Forslagene til genslyngning omfatter således udelukkende de 5 delstrækninger (2, 3, 4, 5, 6) på henholdsvis 351 m, 339 m, 350 m, 363 m og 547 m. Herved forlænges vandløbet med henholdsvis 80 m, 88 m, 119, 151 m og 159 m, eller i alt 597 m. 33

34 De genslyngede strækninger udgraves med den regulativmæssige bundbredde på 7,0 til 7,5 m i den regulativmæssige bundkote, men med et større skråningsanlæg på 1:3 i stedet for det nuværende 1:1,5. Ved krydsningerne af det nuværende vandløb bevares vandløbsbunden uændret som høller i vandløbet. Den fremkomne gravefyld anvendes til at tilfylde de mellemliggende vandløbsstrækninger op til terræn. I det omfang, at der er jordunderskud efterlades korte strækninger af det nuværende vandløb som vandhuller tilpasset terrænet. Potentielle vådområder Figur 14 viser de potentielle vådområder, hvor man kan overveje at sløjfe grøfter og dræn. I det følgende beskrives mulighederne indenfor hvert enkelt delområde. Vådområderne er afgrænset af dalens sider og af åens foreslåede nye forløb. De potentielle vådområder beskrives i strømmens retning. I et vådområdeprojekt spiller forholdet mellem oplandets størrelse og vådområdets areal en stor rolle. De laterale oplande til de potentielle vådområder ved Fiskbæk Å taber ca. 32 kg N/ha, hvoraf normalt 50 % kan fjernes i et vådområde. Det er indledende fundet, at for områderne II H2 og III V på kortet i Figur 14 er oplandet af næsten samme størrelse som det mulige vådområde. Det betyder, at disse vådområder typisk kun kan fjerne ca. 16 kg N/ha, fordi der ikke er mere kvælstof til rådighed. Endvidere er det kun en lille del af de potentielle vådområder, der er i omdrift, så kvælstofudledningen kan ikke reduceres væsentligt ved ekstensivering. I delområde II er det dog muligt at tilføre kvælstofholdigt vand fra de to tilløb Kuhr Bæk og Vesbæk til overrisling af de to delområder II V2 og II H2. Denne mulighed eksisterer ikke i delområde III V, og i delområde III H er det eneste større tilløb Snabegård Bæk, der er B1 målsat, og som først løber til Fiskbæk Å lige før Fiskbæk Bro. De to nævnte delområder III V og III H vil således langt fra kunne opfylde kravet til kvælstoffjernelse på 113 kg N/ha og medtages derfor ikke i projektet, som dermed reduceres til at omfatte område I og II. 34

35 Figur 14 Potentielle vådområder og tilhørende oplande Projektforslaget med de udvalgte tiltag er vist på Bilag 8. Et længdeprofil af Fiskbæk Å med de 5 genslyngede stækninger indlagt er vist i Bilag 9. Forlængelsen af Fiskbæk Å med de 597 m er tillagt stationeringen. Projektforslaget omfatter ud over genslyngningen af Fiskbæk Å også en omlægning af 4 tilløb til delområde I til hel eller delvis overrisling af engene i ådalen. Der foreslås endvidere en omlægning af tilløbene Kuhr Bæk og Vesbæk langs ydersiden af ådalen i nedstrøms retning på hver side af delområde II. Disse to forlægninger etableres med et minimalt fald og med vandløbsbund kun ca. 30 cm under terræn således, at der ved store afstrømninger vil ske overløb og dermed oversvømmelse og overrisling af de tilgrænsende arealer. Vandløbet Kilde i Boller Krat Nord kommer ned til ådalen med et fald på På de nederste 100 m før udløbet i Fiskbæk Å forlægges vandløbet ud igennem engen i en dybde af kun 0,2-0,4 m i terræn. Tilløbet fra den nordlige del af Boller Krat forlægges på en 337 m lang strækning mod nord langs foden af ådalsskrænten fra nuværende vandløbsbund i kote 2,5 m og med først 1,0 fald over de første 120 m, hvorved dybden i terræn aftager fra 1,0 m til 0,3 m. På de følgende 217 m frem mod det nye udløb i Fiskbæk Å graves bækken i en dybde på ca. 0,3 m igennem terræn. 50 cm rørledningen fra området nord for Sandbæk Høj omlægges på de nederste ca. 120 m med først ca. 60 m nye 50 cm rør lagt med reduceret fald ind til projektområdet ogdernæst i en ca. 60 m lang grøft med bundkote 1,20 m frem til terrænkote 1,5 m, hvor der langs denne højdekurve etableres en ca. 250 m lang 35

36 nord-sydgående fordelergrøft til infiltration af tilløbet. De omkringliggende grøfter tilfyldes alle punktvist til op over kote 1,5 m. De nederste 428 m af Rævind Bæk starter med et 98 m langt stenstryg med ca. 9 fald. De nederste 300 m af Rævind Bæk forlægges ind over engen mod syd startende med bundkote 0,80 m og med 1,0 fald frem til et nyt udløb i Fiskbæk Å 75 m opstrøms det nuværende. Bundbredden og skråningsanlægget forbliver uændret henholdsvis 1,5 m og 1:1,5. Den nye vandløbsbund vil komme til at ligge 0,3-0,5 m i terræn og 0,5 m højere end den nuværende vandløbsbund således, at halvdelen af faldet i det opstrøms stenstryg udlignes. Kuhr Bæk forlægges på en ca. 600 m lang strækning fra rørlægningen 80 m nedstrøms Kurgårdsvej, startende i bundkote 0,70 m og med 0,3 fald rundt lang 1,0 m højdekurver frem til udløb i den nye genslyngede strækning af Fiskbæk Å, i ca. ny St m, hvor der afsluttes med et kort stensat stryg lige før udløbet. Vesbæk forlægges på en 1190 m lang strækning startende med vandløbsbund i kote 1,10 m, hvorefter bækken forlægges med 0,3 mod øst langs først 1,3 m højdekurven og derefter gradvis falder igennem terræn ned til 1,0 m højdekurven indtil den på de sidste 225 m drejer mod nord i en eksisterende grøft frem til udløb i Fiskbæk Å. Den nye vandløbsbund ligger ca. 30 cm nede i terræn. Udløbet sker i Fiskbæk Å, i ca. ny St m, hvor der afsluttes med et kort stensat stryg lige før udløbet i Fiskbæk Å. Undervejs krydser forlægningen under to markveje. I de to delområder Fiskbæk I og Fiskbæk II foretages endvidere en tilfyldning af de nuværende afvandingsgrøfter i udvalgte punkter og over en strækning på m op til et niveau ca. 10 cm under det omgivende terræn. Formålet er at sikre en periodevis overrisling eller gennemsivning af de tørveholdige jordlag med afstrømningen fra det laterale opland samt fra oversvømmelser fra den genslyngede Fiskbæk Å og de to forlagte vandløb. Der er i alt identificeret 39 grøfter med forslag til tilfyldning i delområde I og 35 grøfter med tilfyldning i delområde II. Hvor der ikke er jord til rådighed fra udgravning af vandløb og grøfter, hentes den nødvendige jordfyld ved en opstrøms udvidelse af grøfteprofilet. Projektafgrænsning Projektområdet er afgrænset ved de hydrauliske beregninger, som er nærmere omtalt i konsekvensafsnittet. Der er yderligere foretaget en tilpasning af projektområdet, der herefter udgør i alt 138,7 ha fordelt med 66,6 ha i delområde I og 72,1 ha i delområde II. Afværgeforanstaltninger Der må påregnes behov for etablering af nye røroverkørsler af hensyn til adgang til de enge, der bliver afskåret af de forlagte vandløb og grøfter. Antallet vil afhænge af den endelige jordfordeling og skal sikre at de nuværende adgangsforhold bibeholdes. 36

37 Projektforslagets konsekvenser Vandspejlsændringer Længdeprofilet i Bilag 9 viser, hvordan vandspejlet vil forløbe i Fiskbæk Å for projektforslaget under en sommer median afstrømning for såvel de nuværende, de regulativmæssige som de projekterede forhold. De beregnede vandspejle ved tre udvalgte stationer er sammenlignet i Tabel 6. Tabel 6: Beregnede vandstande på tre stationer i Fiskbæk Å ved hhv. sommer median og median maksimum vandføringen for henholdsvis de nuværende forhold, de regulativmæssige dimensioner og projektforslaget. Beregningerne forudsætter normal vandstand i Hjarbæk Fjord. Sommer median vandføring Vandstand start genslyngning St Vandstand Vesbæk Bro, Eks. St Projekt St Vandstand slut genslyngning. Eks. St Projekt St [m DVR90] [m DVR90] [m DVR90] Nuværende forhold 0,56 0,43 0,25 Regulativ dimension 0,98 0,86 0,67 Projektforslaget 0,80 0,66 0,25 Median maksimum vandføring Vandstand start genslyngning St Vandstand Vesbæk Bro, Eks. St Projekt St Vandstand slut genslyngning. Eks. St Projekt St [m DVR90] [m DVR90] [m DVR90] Nuværende forhold 0,67 0,51 0,33 Regulativ dimension 1,11 0,99 0,80 Projektforslaget 0,91 0,77 0,33 Ved sommer median vandføringen er vandspejlet i alle tre situationer beregnet med en grødepåvirkning svarende til Manningtal på 13, som registreret ved målinger på målestationen ved jernbanen. Median maksimum afstrømninger forekommer i vinterhalvåret, hvor grødepåvirkningen normalt er mindst. Der er her regnet med et Manningtal på 26 i alle tre situationer. Ved sommer median kan det ses, at det projekterede vandspejl er identisk med de nuværende forhold ved udløbet af den genslyngede strækning. Forskellen øges til 24 cm i den øverste ende af projektområdet. Ved median maksimum afstrømningen ligger vandspejlet i Fiskbæk Å kun 8-13 cm højere end vandspejlet i sommer median situationen. Dette skyldes en relativt lille variation i afstrømningerne og en stor variation i grødepåvirkningen. 37

38 Som det ses af længdeprofilet på Bilag 9, ligger vandspejlet ved sommer median under de projekterede forhold på hele strækningen cm lavere, end hvis vandløbet havde haft præcis de regulativmæssige dimensioner. Afvanding Afvandingsforholdene er kortlagt i form af drændybder, der er defineret som afstanden fra terræn og ned til vandmættede forhold i en bestemt afstrømningssituation, der her er fastlagt som sommer median afstrømningen, der netop er overskredet eller underskredet i 50% af tiden i månederne maj-september inkl.. Bilag 3 viser de nuværende våde områder klassificeret ud fra de teoretiske drændybder, mens Bilag 6 tilsvarende viser drændybderne såfremt de regulativmæssige dimensioner præcist var til stede i vandløbet. Endelig er der på Bilag 10 vist drændybderne beregnet for de projekterede forhold. De våde områder er klassificeret ud fra de teoretiske drændybder. Det skal understreges, at de faktiske forhold kan afvige fra de beregnede på grund af drænenes aktuelle tilstand og de konkrete jordbundsforhold. Vurderingerne er foretaget ud fra de kendte drænforhold. Afvandingen ved sommer median vandføringen kan betragtes som en relativt permanent tilstand i sommerhalvåret, som har indflydelse på fastlæggelse af dyrkningsgrænsen samt afgræsningsmulighederne. Afvandingsforholdene inden for projektområdet er sammenfattet i Tabel 7. Tabel 7: Klassifikation af arealer efter teoretisk drændybde i projektområdet Drændybde Type Nuværende Regulativ Projekt m ha ha ha Under 0 Vandmættet 2,42 30,41 8,17 0,00-0,25 Sump 11,99 61,69 39,37 0,25-0,50 Våd eng 48,74 25,14 51,64 0,50-0,75 Fugtig eng 41,45 16,56 23,03 0,75-1,00 Tør eng 20,73 8,69 14,73 I alt 125,33 142,76 136,94 Det ses af opgørelsen af arealer klassificeret efter drændybde for de tre undersøgte situationer i Tabel, at det samlede påvirkede areal øges med 11 ha ved projektets gennemførelse sammenlignet med de nuværende forhold. Der sker en markant forskydning af arealernes afvandingstilstand fra en overvægt af arealer klassificeret som våd eng-fugtig eng til arealer klassificeret som våd eng-sump. Samlet set svarer det 38

39 til en forringelse af drændybden med ca. 25 cm. Det ses samtidig, at afvandingsforholdene ved de regulativmæssige dimensioner vil være lidt mere våde end ved de projekterede forhold svarende til yderligere en forringelse i afvandingsdybden på ca. 25 cm. De vandmættede arealer omfatter såvel vanddækkede arealer, som arealer hvor vand fra nedbør eller overrisling vil stå i terrænoverfladen pga. ingen eller meget svag terrænhældning mod vandløbene. Af det vandmættede areal på 8,2ha ved de projekterede forhold, er de 4,4 ha beregnet til at have en vandstand på under 0,1 m, og 1,2 ha til en vanddybde på mellem 0,1 og 0,2 m. De resterende 2,6 ha er de nuværende vandløb, grøfter og vandhuller. Oversvømmelser De arealer, der oversvømmes ved median maksimum afstrømningen efter en gennemførelse af projektforslaget er beregnet til 4,0 ha. Den beregnede middel vandstand ved median maksimum vandføringen ligger meget tæt på den beregnede sommer vandstand i Fiskbæk Å ved sommer median vandføringen (Tabel 6). Vandstanden ved median maksimum afstrømningen vil ved projektet medføre et bredfyldt vandløb, men praktisk taget ingen oversvømmelser af det omgivende terræn. Median maksimum optræder kun i 0,45 % af tiden (Figur 6) svarende til 1-2 døgn årligt. Vandstanden ved median maksimum afstrømningen er beregnet med udgangspunkt i middelvandstanden i Hjarbæk Fjord, der som vist på Figur 7 og Figur 8 svinger meget. Der kan derfor komme oversvømmelser af det omgivende terræn, men det vil primært skyldes høj vandstand i fjorden. Fremtidig vandløbsvedligeholdelse Fiskbæk Å vedligeholdes i dag primært ved tre årlige grødeskæringer. Den afvandingsmæssige effekt af disse grødeskæringer er begrænset til selve ådalen. Ved gennemførelse af projektet vil den landbrugsmæssige udnyttelse af projektområdet blive begrænset. Der vurderes derfor ikke, at der fremover bliver det samme behov for grødeskæring. Det er dog ved konsekvensvurderingerne regnet med en uændret grødepåvirkning i sommerperioden, hvilket forudsætter, 39