Bæredygtige lokalplaner
|
|
- Emma Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bæredygtige lokalplaner Kommunernes værktøjer til arbejde med bæredygtighed i lokalplaner Maj 2013 Projektleder Mikkel Suell Henriques
2 Status 62 kommuner deltog i elektronisk spørgeundersøgelse og 9 i interview. Besvarelsesprocent på 63%. Evalueringens grundlag er baseret på en bred repræsentation af både store og små, by-, mellem-, land-og ydrekommuner. REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 2
3 Forankring af bæredygtighed Overordnet er bæredygtighed forankret på både politisk og administrativt niveau. Hvordan er bæredygtighed forankret i kommunen? Mindre end 10 % af kommunerne svarer, at bæredygtighed er forankret kun på administrativt niveau 5 % svarer kun på politisk niveau REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 3
4 Formidling af bæredygtighed Over halvdelen af kommunerne markedsfører sig på bæredygtighed i enten høj eller nogen grad. I hvor høj grad markedsfører kommunen sig på bæredygtighed? 32% i høj grad og 31% i nogen grad, 29% i begrænset omfang 8% markedsfører sig slet ikke på bæredygtighed REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 4
5 Formidling af bæredygtighed 47% formidler deres arbejde med bæredygtighed gennem dialog med interessenter. Hvordan formidles jeres arbejde med vurdering og indarbejdelse af bæredygtighed i lokalplaner? 35 % svarer at de ikke formidler deres arbejde med bæredygtighed. 30 % gør det gennem kommunens hjemmeside REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 5
6 Formidling af bæredygtighed Det er især i forbindelse med dialog med investorer at arbejdet med bæredygtighed formidles (89 %). Hvis metoden bruges i forbindelse med dialog med interessenter, er det så i forhold til : (vælg gerne flere) 43 % svarer i forbindelse med dialog med borgere 32 % svarer i forbindelse med dialog med grønne organisationer REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 6
7 Definition af bæredygtighed De begreber, som er beskrevet i Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 stk. 2 har haft den største indflydelse på kommunernes begreber/ parametre til vurdering af bæredygtighed. I hvor høj grad er de begreber, som I bruger til vurdering af bæredygtighed inspireret eller udviklet på baggrund af: De private initiativer og certificeringsordninger har kun påvirket kommunerne i meget lav grad, i lav eller nogen grad for under 5 % af respondenterne REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 7
8 Frontløberne 8 kommuner kan betragtes som frontløbere i forhold til at gennemføre og kommunikere en vurdering af bæredygtighed, der rækker ud over den lovgivne miljøvurdering, og der er gennem caseanalyse set nærmere på værktøjerne i disse kommuner. De 8 frontløbere er: Aalborg, Favrskov, Hillerød, Holbæk, Jammerbugt, København, Odense og Roskilde. REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 8
9 Frontløberne Helhedsorienteret dialogmodel Aalborg, København, Odense og Roskilde Fokusmodel Jammerbugt og Hillerød Prioriteringslistemodel Holbæk og Favrskov REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 9
10 Aalborg Kommune Bæredygtighedsværktøj Blomsten Helhedsorienteret dialogmodel Værktøj til at analysere og prioritere bæredygtighedshensyn på grundlag af stedets potentialer og problemer. Mål og virkemidler i hele processen fra kommuneplan, over i lokalplan, byggesager og til dialog. Aalborg Kommune Bæredygtighedsværktøj Blomsten er dynamisk og bladene ændrer størrelse alt efter i hvor høj grad den givne parameter er prioriteret. REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 10
11 Jammerbugt Kommune Bæredygtighedsværktøjskatalog Fokusmodel Politisk og administrativt værktøj til lokalplanlægning med parametrekatalog og vurderingsskema: Bæredygtighed i lokalplaner vurderes med pointgivning ud fra klimahensyn. Jammerbrugt Kommune Værktøjskatalog Gode eksempler og fast punkt vedr. planloven. Vurderingsskema med klimapoint, som giver en nuanceret vurdering. Fokusering på klima: vand og energi. REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 11
12 Holbæk Kommune Bæredygtighedstjekliste Prioriteringslistemodel Tjeklisten bruges til at vurdere hvor bæredygtigt et projekt er, og hvor det er muligt at gøre yderligere bæredygtighedsfremmende tiltag. Inddelt i 5 temaer. Holbæk Kommune Bæredygtighedstjekliste Kvalitativ tjekliste med beskrivende spørgsmål. Ikke så visuelt, men god indføring i kommunens prioriteringer og gode både kvalitative og kvantitative spørgsmål. REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 12
13 Anbefalinger Bæredygtighedsstrategier, - metoder og værktøjer udgør et potentiale hos den enkelte kommune for større fokus på bæredygtigheden og for at skabe konkrete tiltag i lokalplaner. -Balancen, -Dialogen og -Læringen Find den model, der passer til kommunen Værktøjet skal kunne bruges til dialog Fastsæt et kommunalt beredskab til opdatering Brug værktøjet i det daglige arbejde REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 13
14 Mikkel Suell Henriques Projektleder/Civilingeniør Haraldsgade København Ø Tlf: REDSKABER TIL DEN BÆREDYGTIGE BY - MAJ 2013 SIDE 14
Redskaber til den bæredygtige by
Redskaber til den bæredygtige by Mikkel Suell Henriques, projektleder MiljøForum Fyn 23-10-2013 Projektleder Mikkel Suell Henriques »Cities can be efficient, but are not always designed that way«redskaber
Læs mereVurdering og kommunikation af bæredygtige lokalplaner
Vurdering og kommunikation af bæredygtige lokalplaner Casestudier af de 8 frontløber kommuner og anbefaling til guideline December 2012 Udgivelsesdato : 19.12.2012 Revisionsdato : - Projekt : 28.2121.21
Læs mereBæredygtighedsværktøj
Bæredygtighedsværktøj 2 FORMÅL København vil være verdens førende bæredygtige by, der trives både økonomisk, socialt og miljømæssigt. Ambitionerne er at gøre København til et forbillede og inspirations
Læs mereKøbenhavns. Projektleder Annette Egetoft
Københavns Kommune Bæredygtighed i lokalplaner Projektleder Annette Egetoft Projekt Bæredygtighed i lokalplaner Hvordan indarbejdes bæredygtighed d i lokalplaner? Udgangspunkt: Københavns Kommunes bæredygtighedsværktøj
Læs mereUdkast pr. 14. feb. 2012. Bygherrevejledning. Værktøj til en bæredygtig byudvikling. Miljø/sundhed. Social/kultur. Erhverv/økonomi
Udkast pr. 1. feb. 20 Bygherrevejledning Værktøj til en bæredygtig byudvikling Social/kultur 3 5 Miljø/sundhed 2 1 Erhverv/økonomi 2 Udkast Udkast Introduktion til vejledningen Invitation til samarbejde
Læs mereProjektrapport. Status for kommunernes vurdering og kommunikation af bæredygtige lokalplaner. August 2012
Projektrapport Status for kommunernes vurdering og Udgivelsesdato : 24. august 2012 Projekt : 28.2121.21 Udarbejdet : Maria Beyer Skydt Kontrolleret : Steffen Damgaard Nielsen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereBRFkredit. Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser
2011 BRFkredit Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Oprindeligt kaldt Erhvervsadoption og senere Projekt sociale klausuler
Læs mereProjektbeskrivelse Undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet
Projektbeskrivelse Undersøgelse af kirkens rolle og udviklingspotentiale i sommerlandet Baggrund og udgangspunkt Aalborg, Viborg og Ribe Stifter er alle stifter, der er karakteriseret ved at være stifter,
Læs mereSAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG. Norske gæster den 22. juni 2017
SAMMEN OM ET BÆREDYGTIGT GENTOFTE ERFARINGER MED ET OPGAVEUDVALG Norske gæster den 22. juni 2017 Temadrøftelse i Kommunalbestyrelsen 28. september 2015 Indledende temadrøftelse om strategi for kommuneplanlægningen
Læs mereBæredygtigt byggeri. Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09. Pernille Hedehus
Bæredygtigt byggeri Holbæk Regionens Erhvervsråd, 3/2-09 Pernille Hedehus Dagens tekst Hvad taler vi om, når vi taler bæredygtighed? Hvorfor skal vi beskæftige os med det? Hvordan ser det ud for byggeprojekter?
Læs mereSkole med vilje En højtpræsterende og skabende skole
Skole med vilje En højtpræsterende og skabende skole SMTTE-Modellen SMTTE - modellen har sit udgangspunkt i Pædagogisk Center i Kristiansand i Norge, og er i Danmark bl.a. beskrevet af Frode Boye Andersen
Læs mereRedskaber til den bæredygtige by. Inspiration
Redskaber til den bæredygtige by Inspiration Indhold Forord 3 Introduktion til 4 bæredygtighed Lovramme for 6 bæredygtighed Bæredygtighed i 8 lokalplaner Bæredygtigheds- 10 værktøjer til lokal planer Ni
Læs mereEvaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides
Evaluering af Integrationsministeriets pulje for uddannelsesguides Konferencen Mentorer og uddannelse, 29. august 2007 Peter Rosendal Frederiksen 1 LXP Consulting Peter Rosendal Frederiksen Cand.mag. i
Læs mereKommuneplan 2017. Projektnavn Kommuneplan 2017. Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen. Baggrund
Kommuneplan 2017 Projektnavn Kommuneplan 2017 Projektejer Peer M. Rexen Direktørområde Ole Slot Projektleder Bjarne Lanng og Trine G. Thomasen Baggrund - Formål Baggrund Vejen Kommune skal jf. Planloven
Læs mereLOKALPLAN 02-032 BOLIGOMRÅDE M.M. VED DALLVEJ DALL VILLABY AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING DECEMBER 1997
Læs mere
Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide
Arkitektur i Gladsaxe oplæg til arkitekturguide Indhold Baggrund 3 Guidens formål 5 Skitse til indhold 7 Skitse til arbejdsplan 9 2 Baggrund Lige siden 1997, hvor arkitektonisk kvalitet blev tilføjet i
Læs merePlanstrategier, kommuneplaner og plankultur
Planstrategier, kommuneplaner og plankultur Niels Østergård, DB i Kolding 3. december 2008 Plan09 - lige nu og med 13 måneder tilbage 3 strategieksempler og demokratiopfattelser Plan09 - Guldborgsund Plan09
Læs mereBYGNINGSARV I DE DANSKE KOMMUNER
BYGNINGSARV I DE DANSKE KOMMUNER ANALYSE AF KOMMUNERNES ARBEJDE MED BYGNINGSKULTUR Udarbejdet af Oxford Research, September 2010 Bygningsarv i de danske kommuner - Analyse af kommunernes arbejde med bygningskultur
Læs mereCYKLING OG DETAILHANDEL
ANSØGNING TIL "PULJE TIL MERE CYKELTRAFIK" 2014 CYKLING OG DETAILHANDEL BILAG 1: PROJEKTBESKRIVELSE ADRESSE COWI A/S Visionsvej 5 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk Overordnet
Læs mereEksempler på gode forklaringer, når en anbefaling følges (i henhold til 2011-anbefalingerne)
Anbefaling 1.1.1. Det anbefales, at det centrale ledelsesorgan bl.a. gennem investor relations arbejde sikrer en løbende dialog mellem selskabet og aktionærerne, således at det centrale ledelsesorgan kender
Læs mereMiljøpolitik I Odense. Odense Kommune 2008
Miljøpolitik I Odense Odense Kommune 2008 Om undersøgelsen Miljøpolitik I Odense Om undersøgelsen Denne rapport indeholder resultaterne for Odense Kommunes måling af borgernes holdninger til miljøpolitik
Læs mereEvaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner
Evaluering af NBE Landbrugs netværksaktiviteter og grønne udviklingsplaner August 2018 Katrine Dinitzen Helt kort opsummering: 1. Overordnet er landmændene meget positive omkring GUP. GUP skaber værdi
Læs mereEt meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag
SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær
Læs mereBornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan
Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal
Læs mereStatus og erfaringer med CSR-rapportering
Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens
Læs mereHPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,
HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,
Læs mereLimfjorden i balance. En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden
En masterplan for fremme af en bæredygtig udvikling af Limfjorden Masterplan Limfjorden i balance Overordnede principper Masterplanen fokuserer på Limfjordsrådets kerneområder og FN s verdensmål Kommunerne
Læs mereBibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser
BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem
Læs mereJordstrategier. Værktøjskasse til bæredygtig jordhåndtering 28. MAJ Kontakt: Jette Karstoft
Jordstrategier Værktøjskasse til bæredygtig jordhåndtering 28. MAJ 2019 Kontakt: Jette Karstoft JKT@NIRAS.DK 2 Hvad skal en jordstrategi understøtte? 3 strategiske paradigmer Hvad er en jordstrategi? Ideliste
Læs merePraktikevaluering, efterår 2018
Praktikevaluering, efterår 2018 Evalueringen er udsendt til 160 praktikvejledere. Heraf har 104 evalueret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 65. Er din praktikorganisation: Hvilken uddannelsesbaggrund
Læs mereFra udfordring til forankring. - Inspiration til proces og metode
Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode p Indledning Udfordring Analyse Handlingsplan Indsats Evaluering Forankring Fra udfordring til forankring - Inspiration til proces og metode
Læs mereDANSKERNES HOLDNING TIL DØDEN
DANSKERNES HOLDNING TIL DØDEN - En befolkningsundersøgelse gennemført af Userneed for Børn, Unge & Sorg Børn, Unge & Sorg, Rådgivnings- og forskningscenter Juni 2015 INDHOLD Baggrund... 3 Konklusioner...
Læs mereNotat Lokalplanlægning - delegation
Til: Kommunalbestyrelsen BY, ERHVERV OG MILJØ Dato: 20. juli 2017 Tlf. dir.: 44772319 E-mail: byogbolig@balk.dk Kontakt: Steen Pedersen Notat Lokalplanlægning - delegation Indledning og resume Det fremgår
Læs mereERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE
TEMADAG OM VANDRÅDSARBEJDET NYBORG STRAND HOTEL OG KONFERENCECENTER ERFARINGER FRA FORRIGE VANDRÅDSARBEJDE MORTEN GRAVERSGAARD Institut for Agroøkologi Morten.Graversgaard@agro.au.dk PROGRAM Erfaringer
Læs merePlanstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde
Planstrategier og strategisk byudvikling i Roskilde Esben Haarder Paludan, Planchef Seminar i Køge den 20. marts Det vil jeg fortælle.. Planstrategi 2011 - hvad ville vi - hvordan gik det Planstrategi
Læs merePLASK. Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018
PLASK Et værktøj til at opgøre samfundsøkonomi og merværdier ved klimatilpasning CAMILLA K. DAMGAARD EVA-MØDE D. 31/5 2018 Hvad er formålet med PLASK? Understøtte de lokale beslutningsprocesser og sikre
Læs mereAt vælge den rigtige metode
At vælge den rigtige metode Susanne Balslev Nielsen Civilingeniør, Ph.D. Danmarks Tekniske Universitet Oplæg på kurset CO2-neutrale bydele, Dansk Byplanlaboratorium 4. marts 2009 Lidt om mig Civilingeniør
Læs mereErfaringer fra vandrådsarbejdet
Erfaringer fra vandrådsarbejdet v/, Assens Kommune Hovedvandopland Lillebælt/Fyn HOVEDVANDOPLAND 1.12 LILLEBÆLT/FYN 993 km 2 (ca. 28 % af Fyn og øer) 6 oplandskommuner 531 km målsatte vandløb 4 hovedvandoplande
Læs mereSTRATEGISK MILJØLEDELSE 26. OKTOBER 2016
STRATEGISK MILJØLEDELSE HENRIK RIISGAARD NBE MØDE OM STRATEGISK MILJØLEDELSE AALBORG PORT LAND 26. OKTOBER 2016 ModMil Modernisering af Miljøledelsesarbejdet i danske virksomheder - evaluering 2016 Menuen
Læs mereKommissorium. Bæredygtighedsstrategi
Kommissorium Bæredygtighedsstrategi 2020-24 November 2018 Formål: Bæredygtighedsstrategi 2020-24 afløser Bæredygtighedsstrategi 2016-20, som byrådet vedtog i foråret 2016 og som har haft stor betydning
Læs mereDen gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13
Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13 Vejen til den gode proces Klimatruslen og usikkerhed om den fremtidige forsyningssikkerhed
Læs mereKlimatjek kommuneplanen
2009 Klimatjek kommuneplanen Et værktøj til brug for arbejdet med Planstrategi 2010 for at styrke den fysiske planlægning inden for klima og energi UDARBEJDET AF FREDERIKSHAVN, ALBERTSLUND OG SØNDERBORG
Læs mereSyddansk Universitet Kolding. Udviklingsprogram for sociale innovatører. Nye værktøjer til løsning af komplekse sociale problemer
Syddansk Universitet Kolding Udviklingsprogram for sociale innovatører Nye værktøjer til løsning af komplekse sociale problemer We cannot solve our problems with the same thinking that created them, Albert
Læs mereDen gode proces. Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? den gode proces 13
Den gode proces Hvordan fremmes lokal forankring og borgerinddragelse i forbindelse med vindmølleplanlægning? 13 Maj 2009 Udgivet af: KL Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Vindmølleforening Vindmølleindustrien
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mere13. juni Sagsnr Bæredygtighed. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT 13. juni 2018 Bæredygtighed Københavns Kommune har længe haft fokus på en bæredygtig udvikling af byen, og det er blevet en del af
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs mereFra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek
Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer
Læs mereOversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere
Læs merePlanstrategi Visionsseminar, 14. marts 2019 Dag 2
Planstrategi 2019 Visionsseminar, 14. marts 2019 Dag 2 Program Hvad er en planstrategi Planstrategien opstiller en strategi for den fremtidige udvikling af Rebild Kommune. Hvor vil kommunen gerne hen?
Læs mereGodkendelse af kompetencefordelingsplanen mellem Miljø- og Energiudvalget og Miljø- og Energiforvaltningen
Punkt 2. Godkendelse af kompetencefordelingsplanen mellem og Miljø- og Energiforvaltningen 2018-006425 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender, at kompetencefordelingen mellem og Miljø-
Læs mereHvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer. Sara Aasted Paarup, 25. april 2019
Hvad siger loven? - strategisk planlægning for landsbyer & omdannelseslandsbyer Sara Aasted Paarup, 25. april 2019 Udvalget for levedygtige landsbyer Udvalget er en del af den politiske aftale mellem regeringen,
Læs mereIndhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning
Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Demografi og erhverv Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at verdens Eleven kan analysere
Læs mereSamspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI
Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter
Læs mereAgenda 21 - fra proces til resultater
Agenda 21 - fra proces til resultater Nyt samarbejde Danske kommuner er i gang med at omsætte lokal Agenda 21 i handling, det er en stor udfordring for mange. Vi er tre rådgivende organisationer, som har
Læs mereAndre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen
Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen FAKTA Limfjorden og Limfjordsrådet Borgmesterbeslutning om et funktionssamarbejde Stiftende møde 4. juni 2007 18 kommuner, 10 med kystlinje
Læs mereResultatet af undersøgelse af status på implementering af ISO27001-principper i staten
Resultatet af undersøgelse af status på implementering af ISO27001-principper i staten 2017 INDHOLD RESULTAT AF MÅLING AF IMPLEMENTERINGSGRADEN AF ISO27001-PRINCIPPER INDLEDNING HOVEDKONKLUSION METODE
Læs mereHvidbog over høringsbidrag indkommet til Planstrategi 19
Hvidbog over høringsbidrag indkommet til Planstrategi 19 I hvidbogen behandles de indkommende idéer og forslag, som Svendborg Kommune har modtaget i forbindelse med offentliggørelsen af Planstrategi 19.
Læs mereLandskab og energiplaner
Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset
Læs mereSKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER
SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT
Læs mereGør jeres gode idéer til handlinger. - en vækstrejse imod en stærkere forening
Gør jeres gode idéer til handlinger - en vækstrejse imod en stærkere forening Min motivation og mål for dette oplæg Jeg elsker at arbejder med menneskers potentialer og de potentialer som omgiver disse
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereKLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE
Side1/5 KLIMAPOLITIK FOR KERTEMINDE KOMMUNE Miljø- og Kulturforvaltning Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 15 Fax: 65 15 14 99 www.kerteminde.dk miljo-og-kultur@kerteminde.dk 28-05-2009 Forord
Læs mereLIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING
LIVEABLE CITY LAB KONCEPTUDVIKLING HVORFOR ETABLERE ET LIVEABLE CITY LAB (LCL)? Det går godt for Aarhus. Byen oplever betydelig vækst og udvikling som det erhvervsmæssige, uddannelsesmæssige og kulturelle
Læs mereUdvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune. Mere liv på landet
Udvikling af landdistriktspolitik i Haderslev Kommune Mere liv på landet Mere liv på landet Haderslev Kommune ønsker en helhedsorienteret sammenhæng mellem visioner og strategier, kommuneplan, politikker,
Læs mereEVALUERING. Intern evaluering. Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan?
EVALUERING Eksempler på meget overordnede målsætninger: Hvilke parametre skal vi evaluere på og hvordan? Hvilke målsætninger er der for eventen på hvilke områder? Er målsætningerne prioriteret i forhold
Læs mereBæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune. Vida Christeller Center for Byplanlægning
Bæredygtighed i planlægning i Københavns Kommune Vida Christeller Center for Byplanlægning Fingerplanen Kommuneplan 2015 1. Grøn boligby 6. Infrastruktur 2. Sammenhængende by 5. Greater Copenhagen 3. Kvalitet
Læs mereKEND LANDSKABET OG BRUG DET GODT!
KEND LANDSKABET OG BRUG DET GODT! Ny viden nye perspektiver og synergier nye muligheder Jeg fik pludselig et nyt syn på de landskaber, som jeg ellers mente, jeg var dus med. Og her er vi ved kernen i landskabsatlasset.
Læs merePLANER OG PROCESSER. Planer og processer En status v/berit Mathiesen, Chefkonsulent, KL
PLANER OG PROCESSER Natur og Miljø 2016 - Delmøde J2 Planer og processer En status v/berit Mathiesen, Chefkonsulent, KL Fælles lokalplanstruktur på tværs af kommuner erfaringer fra 7 kommune samarbejdet
Læs mereVi søger en praktikant der brænder for byudvikling
København den 15. november 2011 Vi søger en praktikant der brænder for byudvikling Har du lyst til at omsætte din teoretiske viden om byudvikling til analyser og konkrete løsninger i et ungt og tværfagligt
Læs mereKommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-, Energi-, og Naturstrategi.
Allerød Kommune Natur og Miljø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Kommissorium for 17, stk. 4 udvalg til udarbejdelse af Allerød Kommunes Miljø-,
Læs mereKL Kvalitet og effek vitet i lokalplanlægningen
Bedre lokalplanprocesser Jesper Vraa Andersen Afdelingsleder Plan og Byg Mariagerfjord Kommune KVALITET OG EFFEKTIVITET I LOKALPLANLÆGNINGEN UDKAST - 20. MAJ 2016 KVALITET OG EFFEKTIVITET I LOKALPLANLÆGNINGEN
Læs mereBoligområde nord for VoldumRud Vej i Voldum
Kommuneplantillæg nr. 8 til Kommuneplan 13 Boligområde nord for VoldumRud Vej i Voldum Voldum-Rud Vej Favrskov Kommune 2013 Ortofoto September 2015 FAVRSKOV KOMMUNE, KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 8 Efter 23 c
Læs mereUpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising
Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20
Læs mereDirektionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde
initierede temaer Eget mål Klima og miljø Direktionen udarbejder oplæg til overordnet politik for det samlede klima- og miljøområde Direktionen sikrer, at de politisk vedtagne handleplaner iværksættes.
Læs mereEvaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket
Evaluering af projekt Nye brugere? En 180 nytænkning af biblioteket Konklusion: Det er generelt lykkedes projektbibliotekerne at få nye brugere på bibliotekerne, så alle har haft udbytte af at deltage
Læs mereSeminar om byggeriets effektivisering - Nuuk, september 2003
Seminar om byggeriets effektivisering - Nuuk, september 2003 Fmri: Risikostyring Videnstyring Projektøkonomi Brandsikkerhed Beredskab www.fmri.dk www.brandinfo.dk www.riskinfo.dk www.byginfo.gl Grønlands
Læs mereChristoph Schepers Borgergade 12, 1300 Kbh K Kr.
ANSØGNINGSSKEMA TIL UDVIKLINGS- OG AKTIVITETSPULJEN FOR AFTENSKOLER Projekttitel Foreningens navn Foreningsnummer 66040 Projektansvarlig Adresse Sprogcoaching som den moderne aftenskoles bidrag til dannelse
Læs mereKlima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning
Klima i praksis Udviklingsforum om fysisk planlægning Hvad er fysisk planlægning? Fysisk planlægning jf. planloven Planlovens formål Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige
Læs mereEvaluering. af projekt Sundere Mad i IdrætsLivet (SMIL)
Evaluering af projekt Sundere Mad i IdrætsLivet (SMIL) Formål Evaluere projektet og vurdere effekten ud fra projektbeskrivelsens succeskriterier Indsamle vigtigste erfaringer fra projektet Udarbejde anbefalinger
Læs mereINDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE
INDSATS FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I GENTOFTE KOMMUNE 2015 20 1 2014 Indledning Indsats for bæredygtig udvikling 2015 giver et overblik over de indsatser, der skal sikre, at Gentofte Kommune lever op til
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mereEvaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk filosofi, foråret 2011 I foråret 2011, blev der på kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi udbudt to moduler, Praktisk filosofi og Pædagogikkens idehistorie
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereInformationsmøde den 22. august 2016 Nye vindmøller ved Thorup-Sletten
Informationsmøde den 22. august 2016 Nye vindmøller ved Thorup-Sletten Målet med aftenen At informere om den proces der nu er sat i gang At orientere om det ansøgte projekt At få idéer og forslag til det
Læs mereEt oplæg til dokumentation og evaluering
Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: - Kompetenceudvikling Side 1 af 5 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -Kompetenceudvikling...1 Kompetenceudvikling:...3
Læs mereForebyggelse og tidlig opsporing af overgreb i dagtilbud, på skoler og
Forebyggelse og tidlig opsporing af overgreb i dagtilbud, på skoler og anbringelsessteder Forskningsnetværket 7. konference om overgreb mod børn. Hindsgavl Slot d. 21. 22. september 2015 Malene Lund, konsulent
Læs mereProjektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi
Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse
Læs mereKan din virksomhed få egen vindmølle?
Kan din virksomhed få egen vindmølle? Peter Serup, landinspektør, Aalborg Kommune Overordnet om lovgivning Store vindmøller Husstandsmøller Mini- og micromøller Forskellige muligheder og begrænsninger
Læs mereFAGLIG LEDELSE OG STYRING
FAGLIG LEDELSE OG STYRING Området for børn og unge med særlige behov STYRINGSGRUNDLAG ORGANISERING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE FAGLIG UDVIKLING TILRETTELÆGGELSE AF ARBEJDET OPFØLGNING LEDELSESINFORMATION
Læs mereJUNI Styrker og udfordringer ved større tværgående projekter i Københavns Kommune
JUNI 2017 Styrker og udfordringer ved større tværgående projekter i Københavns Kommune Hvilke styrker har I allerede, som I kan bringe endnu mere i anvendelse ift. at lykkes med de større tværgående projekter?
Læs mereCarlsbergvej 34, 3400 Hillerød. Ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet. Statens Institut for Folkesundhed
Projektets titel: PAS Misbrugsforebyggende undervisning Kontaktpersoner: Adresse: Navn på projektleder: Stillingsbetegnelse: Forum100% Carlsbergvej 34, 3400 Hillerød Søren Holm Ph.d.-studerende ved Syddansk
Læs mereLær jeres kunder - bedre - at kende
Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil
Læs mereAT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION
Indhold Forord.................................... 13 Del 1 AT ARBEJDE MED KOMMUNIKATION 1.1 Rådgiver, håndværker og alt-mulig-m/k............. 17 Del 2 TRIN FOR TRIN PRAKTISK KOMMUNIKATION 2.1 Strategisk
Læs mereFORMÅL OG KRAV AFKLAR: PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING
AFKLAR: FORMÅL OG KRAV PRIORITER FORMÅLENE MED DIN EVALUERING Forventningsafstem med samarbejdspartnere og ledelse om, hvad der er formålet med din evaluering. Skriv 1 ved det primære formål, 2 ved det
Læs mere26. november Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune
Miljø- og Planudvalgets arbejdsprogram 2019 På vej mod en bæredygtig og cirkulær Skanderborg Kommune 1 Forord Dette er Miljø- og Planudvalgets dynamiske arbejdsprogram for proces, ideer og konkrete handlinger
Læs mereintegrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling
integrationsviden viden der virker Vejledning til vidensindsamling 1 Indhold Indhold... 2 Viden der virker... 3 Indholdstyper... 3 Viden... 3 Værktøjer... 4 Erfaringer... 4 Udvælgelseskriterier... 4 Relevans...
Læs mereEFFEKTLEDELSE I ODENSE KOMMUNE
EFFEKTLEDELSE I ODENSE KOMMUNE 2 Indholdsfortegnelse Det gør du som effektleder... Hvad er effektledelse? De politiske effektmål 4 6 8 Konkret sker effektledelse igennem: Narrativer Data (Tvær)faglighed
Læs mere