PROJEKT ROLLEMODEL EVALUERING Forår 2007

Transkript

1 PROJEKT ROLLEMODEL Forår 2007 Støttet af BG-fonden Udarbejdet af Sune Bjørn Larsen Cand.psych.aut 1

2 INDLEDNING 3 BESKRIVELSE AF ROLLEMODEL-PROJEKTET 3 SAMMENFATNING 4 PROJEKTETS INDHOLD 6 BILAG 1 - TEMAER I EN OG ANBEFALINGER 10 BILAG 2 - ENS METODE 15 BILAG 3 ØKONOMI I PROJEKTET 16 BILAG 4 ANSØGNING OM MIDLER FRA BG-FONDEN TIL PROJEKT ROLLEMODEL ET LED I KILDEMARKSPROJEKTET 17 2

3 INDLEDNING Evalueringen er en procesevaluering, hvor der er ønsket følgende: En beskrivelse af hvordan projektet er forløbet. En beskrivelse og en vurdering af følgende: o Hvordan opleves det at have en rollemodel? o Hvilken effekt kan det have at have en rollemodel? o Hvad er projektets effekt for eleverne fremover? o Hvad skal der til for at skabe gode forløb? Beskrivelse af projektets stærke sider, og anbefalinger til hvordan disse kan styrkes. BESKRIVELSE AF ROLLEMODEL-PROJEKTET Projektet har følgende formål Vi ønsker med projektet at give vores sårbare børn og unge og to-sprogede børn bedre opvækstbetingelser. Gennem gode og positive relationer til et engageret, ungt menneske åbnes op for bedre selverkendelse, for venskaber og lærerige oplevelser, som sætter børnene og de unge i stand til at klare sig bedre i skolen og i samfundet. Børnene og de unge indgår i nye netværker, som kan træde til i vanskelige situationer. Projektbeskrivelsen Projektet startede i august 2004, og det kørte frem til august hvorefter det er blevet implementeret i skolen. Målgruppe Projektet har haft følgende målgruppe: børn, som har brug for mandligt/kvindeligt forbillede mobbede og ensomme børn meget stille børn udadreagerende og aggressive børn børn, som ikke har udviklet det danske sprog børn, som er fattige på oplevelser Projektbeskrivelsen De børn, der er tilknyttet, er mellem 6 og 18 år gamle. Indhold Projektet er et tilbud til unge om at få tilknyttet en rollemodel. Det forventes, at rollemodel og barn bruger 2-3 timer sammen om ugen gerne mere. lerne er år og har meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund. len og barnet kan bruge tiden til aktiviteter, til at snakke sammen, til at lave lektier eller andet. Der har desuden været følgende fællesture, hvor flere børn og deres rollemodeller har deltaget sammen 1. Udvælgelse og organisering 1 Gerlev Legepark, endagsskitur til Sverige, tur til Knuthenborg, kanotur, tur til eksperimentarium og tur til planetarium 3

4 Projektkoordinatoren er daglig leder af projektet, og træffer beslutning om hvilke børn, der kan få en rollemodel. Både sagsbehandlere, lærere, forældre og børnene selv kan kontakte projektkoordinatoren med ønske om at få tilknyttet en rollemodel. Hun tager en samtale med barnet om dets interesser mv. og får derved et billede af barnet. Jeg har jo også en samtale mellem mig, forældrene og den kommende rollemodel, og efter det har de mulighed for at sige nej. Og det kan de også efter det første møde mellem rollemodellen og barnet Projektkoordinatoren Projektkoordinatoren har kontakten til både børnene og rollemodellerne. Hun forsøger, at skabe en kontakt mellem barn og rollemodel, så de passer til hinanden. Hvis de er meget til tju-bang, så skal de jo ikke have en lille stille én Projektkoordinatoren Dette gøres ud fra hendes personlige kendskab til begge parter. Udover projektkoordinatorens samtaler med både børn og rollemodeller som opstart i projektet, har hun et stort lokalkendskab. Dette bruger hun aktivt i sit arbejde. Jeg observerer jo lidt hvem der kunne være rollemodel og hvem der kunne have gavn af en rollemodel Projektkoordinatoren Projektkoordinatoren har desuden den daglige kontakt til både rollemodeller og børn i forbindelse med rammerne, spørgsmål, forslag, ønsker til ændringer (f.eks. børns ønske om ny rollemodel og omvendt), økonomi mv. Der var ved projektets start meget stor interesse for at melde sig som rollemodel. I løbet af projektet har 34 børn og 32 rollemodeller været tilknyttet. Ledelsen af projektet varetages af lederen af Kildemarksprojektet, der samtidig er skoleleder på Kildemarksskolen. Projektets leder sørger for de overordnede økonomiske rammer og følger med i hvad der sker løbende. Han deltager i drøftelser med projektkoordinator omkring projektets rammer - både juridisk, økonomisk og i forhold til projektets generelle retning og indhold. SAMMENFATNING Konklusioner Projektet er et godt og solidt forebyggende projekt for lokalområdet og dets sårbare børn. Det er forebyggende og potentielt udviklende for børnene. Dette bekræftes af de interviewede børn og rollemodeller Projektet er både velegnet til et- og to-sprogede børn. Koordinatorens kendskab til og engagement i - lokalsamfundet er positivt for projektet. Det giver mulighed for, at projektet kan være opsøgende i forhold til både børn og rollemodeller og det giver mulighed for at være tålmodig og vedholdende i forhold til børnene. Det har været og vil fortsat være - afgørende for projektets succes, at der skabes gode match mellem børn og rollemodel. Dette match vedrører rollemodellens og barnets interesser, personlige træk, køn, alder og deres forståelse for projektets indhold. Det er væsentligt, at rollemodellerne mødes med jævne mellemrum for at kunne udveksle erfaringer og planlægge fælles aktiviteter og tiltag. 4

5 Fællesturene har været gode og samlende oplevelser for både børn og rollemodeller. Projekt Anbefalinger til andre der vil forsøge et lignende projekt Sikre at projektet er lokalt forankret og en aktiv del af lokalsamfundet, således at projektkoordinator har mulighed for at følge op på forløb og sager samt at være vedholdende i forhold til børnene. At lønniveauet, så vidt det er muligt, fastsættes fra projektets start, så der ikke opstår uklarheder og behov for justeringer, der skaber skuffelse og forvirring. At projektet og projektkoordinator er fleksible, så der kan skabes rammer, der kan imødekomme børnenes behov At projektet er et mindre tiltag, der kan yde en indsats på børnenes og familiernes præmisser. Dette kræver, at det ikke betragtes som en egentlig foranstaltning, men som en indsats, der kan tilbydes ved lettere problemstillinger. At der opstilles klare rammer for hvilke rammer, der er for aktiviteter og økonomi, så pengene til aktiviteter ikke får for stor betydning for barnet. I øvrigt henvises der til det afsnittet om bilag 1 - temaer i evalueringen og anbefalinger i denne rapport. 5

6 PROJEKTETS INDHOLD I dette afsnit besvares en række spørgsmål, ved at beskrive de forskelliges syn, som det blev præsenteret i deres interviews. Hvordan opleves det at have en rollemodel? Både projektets leder, projektkoordinator, rollemodeller og børn opfattede generelt projektet som positivt. Mens jeg introducerede mig selv og formålet med interviewet for børnene, udtrykte flere af de yngste børn i begge interviews spontant: Jeg synes, det har været meget sjovt Jeg synes, det har været meget spændende Børn med rollemodel I løbet af interviewet udtrykte flere af de ældre børn/unge sig ligeledes positivt om rollemodellen som samtalepartner og fortrolig. Man har kunnet ringe til hende hele døgnet rundt jeg har ringet om aftenen God at snakke med og forstående Børn med rollemodel Dette svarer også til rollemodellernes opfattelse Det vigtigste har været at være tilstede være nærværende For de yngre børn handler det i højere grad om aktiviteter og oplevelser. De yngre børn har været meget glade for de aktiviteter, de har lavet sammen med rollemodellerne. Børnene beskrev, at det f.eks. kunne være følgende aktiviteter: Go-kart, biografen, biblioteket, bordtennis, fjernsyn, svømmehallen, bowle SuperNova (fritids- og ungdomsklub), snakke sammen, lave lektier, tivoli, Jensens Bøfhus, og Københavnertur. Både børn og rollemodeller beskrev desuden deres fællesture som meget positive. Ellers fremhævede børnene følgende som det mest positive ved projektet: At komme ud at opleve noget man ikke har prøvet før Lære en ny familie at kende Jeg synes ikke, der er noget, der er værst Mange fra min klasse synes det er snyd [at hun har en rollemodel] Børn der har rollemodel Det er tydeligt, at børnene er glade for ordningen, og især de yngste af dem er stolte over det også overfor deres klassekammerater. For de mindste i projektet fremstår det tilsyneladende ikke som noget hemmeligt og specielt, som man skal være flov over. De ældre er mere tilbageholdende med at fortælle det til andre. Den ene sagde: De spørger mig om hvad mit problem er, men jeg har ikke et problem, og jeg vil ikke fortælle Barn der har rollemodel 6

7 Børnene har også meget forskellig opfattelse af hvorfor de har en rollemodel. De yngste ved det ikke umiddelbart. En siger, at det er fordi de ikke oplever så meget, hvorefter en anden svarer: Hvor ved rollemodellerne fra, at vi ikke oplever ret meget? Børn der har rollemodel De ældre er mere bevidste om hvilke udfordringer de har, og dermed hvorfor de har en rollemodel Fordi jeg ikke er så meget sammen med min far Jeg ved det godt. Jeg har ikke kunnet snakke så godt med mine forældre Børn der har rollemodel Hvad skal der til for at skabe gode forløb? Der var en længere drøftelse blandt rollemodellerne om hvilken betydning barnets alder ved projektstart har. De endte dog med, at der ikke kan konkluderes noget på dette. Børnene kan have glæde af at have en rollemodel uanset hvilken alder, de har, når de får tilknyttet en rollemodel. lerne fremhæver imidlertid, at matchet den personlige kemi - mellem barn og rollemodel er meget vigtig. De fremhæver også at rollemodellens intentioner, værdier og holdninger til projektet - og til livet generelt - er vigtig. De fremhæver, at det er meget væsentligt, at der laves et stort forarbejde for at skabe det rette match mellem rollemodel og barn. lerne synes selv, at det er vigtigt at projektkoordinatoren bruger tid og kræfter på dette. lerne fremhæver, at nærværet skal være autentisk, så børnene får følgende oplevelse. Det er dig og mig og jeg [rollemodellen] synes også det er sjovt Projektets fleksibilitet er med til at skabe gode forløb. Fleksibiliteten handler om følgende: 1. Hvad der skal laves med den enkelte rollemodel. Der er markant forskel på børnenes behov. Groft sagt har de yngre børn behov for aktiviteter og de ældre børn har behov for en fortrolig at snakke med. 2. Hvem der skal være rollemodel, og at dette kan skifte, hvis der ikke er et optimalt match. Det er desuden vigtigt, at rollemodellerne oplever støtte og opbakning til opgaven. De skal bruge tid sammen med det barn, de har fået tilknyttet, men skal også kunne afgrænse opgaven, så de ikke bruger for meget tid med og på barnets familie, og derved ikke bliver det fri-rum, som barnet også har behov for. Denne problemstilling uddybes yderligere i evalueringens anbefalinger. lerne var generelt enige om, at det fungerer bedst, når barn og rollemodel har samme køn. Børnene havde også flere kommentarer til hvad der skaber gode forløb len må ikke være gammel må ikke være over 40 det er bedre de er unge ler skal være rare ler skal være sjove 7

8 len skal kunne hjælpe skal kunne give råd skal ikke kun lytte Børn der har rollemodel Hvilken effekt kan det have at have en rollemodel? Han hjælper mig til fodbold Han hjælper mig til ungdoms- og fritidsklub Barn der har rollemodel På kort sigt hjælper ordningen helt konkret til, at nogle børn får lavet lektier, kommer af sted til fodbold og i fritids- og ungdomsklub. Det giver andre nogle succesoplevelser med aktiviteter, de ikke har prøvet før. Jeg synes det virker positivt. Børnene virker glade Tilbagemeldingerne fra lærerne er, at det har en positiv effekt på børnene Projektkoordinator Hvis ikke X havde haft mig, så havde han siddet derhjemme endnu. Så var han ikke kommet på efterskole Projektets leder har følgende vurdering af effekten af projektet Jeg kan se, at vi har en mulighed for at gå ind og få fat i nogle børn, som vi ellers ville have svært ved at få fat i de børn giver udtryk for, at de er glade for det det bakker dem op, at de har den voksenperson, de kan gå til Effekten hos børnene er øget tryghed. Vi kan se, at nogle af pigerne spejler sig i deres rollemodel, og prøver at gøre som rollemodellen gør, og det er jo hele pointen med det Projektets leder Han vurderer desuden, at det I nogle tilfælde også har rettet op på deres skolearbejde. Specielt de ældre børn får en erfaring med en troværdig og fortrolig voksen, og flere rollemodeller har erfaringer med, at deres tilknyttede børn udvikler sig socialt. Et barn er blevet mindre bange for at færdes ude. En anden har oplevet følgende udvikling. Hun er ikke så genert mere i mit selskab Hvad er projektets effekt for eleverne fremover? Generelt er det rollemodellernes oplevelse, at det vigtigste er, at børnene oplever en voksen, der gider dem, og som de kan være fortrolige med. De vurderer selv, at dette kan være en uvurderlig oplevelse for et barn i forhold til at skabe tillid til andre mennesker senere i livet. De beskrev dette som et mål for deres deltagelse i projektet, men var samtidig ydmyge overfor, om det lykkes i forløbene. Flere børn tilkendegav dog, at det også er deres oplevelse. Jeg kan snakke med min rollemodel om alt De kan godt holde på en hemmelighed Barn der har rollemodel Effekten af at få succesoplevelser i skolen med lektier, i fritidslivet med fodbold og fritids- og ungdomsklub er helt sikkert positive, men det er også vanskeligt at vurdere effekten af det på længere sigt. Ældre litteratur på området (vedrørende mønsterbrydere og mælkebøttebørn) peger dog på, at oplevelsen af en gennemgående 8

9 støtteperson i opvæksten er en af de mest markante faktorer i forhold til at skabe en positiv social udvikling for børn. Denne evaluering er udarbejdet af Sune Larsen Cand.psych.aut. Nyelandsvej 3.3.th Frederiksberg sbl@sune-larsen.dk Tlf

10 BILAG 1 - TEMAER I EN OG ANBEFALINGER I dette afsnit er en række temaer beskrevet. Det er temaer, som er blevet tydelige under evalueringen, og som evaluator har vurderet som betydningsfulde for projektet. De er alle derfor fulgt op anbefalinger til hvordan projektet kan forbedres. Generelt bliver projektet vurderet positivt af alle parter, og anbefalingerne skal derfor læses som muligheder for at fastholde projektets stærke sider og som muligheder for at lave mindre justeringer på projektet. Projektkoordinatorens rolle, tilbuddets karakter og fleksibilitet Det er en stor styrke for projektet, at projektkoordinatoren er meget lokalkendt, og kender mange af børnene udenfor sit arbejde. Hun kan derved både kan tage fat i de børn, der har brug for en rollemodel, samt følge op på dem, der har en rollemodel, hvis rollemodellen f.eks. ikke har kunnet få fat i barnet i en periode. Dette er særligt vigtigt, da en del af målgruppens udfordringer er at holde fast i aftaler 2. Hun laver derved både opsøgende og opfølgende arbejde i projektet. Hun oplevede dette på følgende måde: Der skal være én der fysisk kan tage fat i børnene. Så i frikvartererne går jeg ud på skolen og siger haps Projektkoordinatoren Følgende beskriver yderligere om projektkoordinatoren Jeg har brugt projektkoordinatoren meget. Hvis vi virkelig har haft brug for hende kan vi bare tage fat i hende Hun er god Projektkoordinatoren er enormt god til at forklare hvad det her går ud på til forældrene Jeg er yderst tilfreds med hvordan projektkoordinatoren gør det Projektets leder Hvis barnet, rollemodellen eller forældrene oplever, at der opstår problemer i forløbet skal de kontakte projektkoordinatoren. Dette er tydeligt for børnene, som spontant svarer projektkoordinatorens navn, da jeg spørger dem, hvem de skal gå til, hvis de har problemer eller bare har noget, de gerne vil spørge om. Dette stiller naturligvis store krav til projektkoordinatoren, som bl.a. beskriver jobbets rammer således Man skal være forberedt på, at det ikke er et 8 til 16 job [som projektkoordinator] Projektkoordinatoren Det er meget positivt, at projektet ikke opleves som et formelt tilbud fra det etablerede system af sagsbehandlere. Det gør det muligt at træffe hurtige og fleksible beslutninger og løsninger, der er til gavn for børnene. lerne fremhævede at det også fortsat skal være legitimt at afbryde et rollemodelforløb, hvis kemien mellem barn og rollemodel ikke er optimalt. De foreslår, at den første periode sammen fungerer som en prøveperiode, hvor begge parter kan sige fra 2 Dette var f.eks. tydeligt i fokusgruppeinterviewene med børnene, hvor projektkoordinatoren både ringede til flere børn og hentede nogle i skolen. De var ellers gjort opmærksomme på, at interviewet ville finde sted, og havde heller ikke noget mod at deltage, men havde bare glemt det. 10

11 Det er fint det her, at det er lokalt og der ikke er et stort visitationssystem. Det synes lærerne [samarbejdspartnere] også er dejligt. Det er et meget lille indgreb i stedet for en 50 undersøgelse og alt det der vi har en lettere vej til familien på denne her måde. Projektets leder Flere rollemodeller har gode erfaringer med børn, der er to-sprogede, og de problematikker dette giver. Dette er ellers et område, der er svært at håndtere for mange projekter, og det skal derfor fremhæves her, at projektet er velegnet til dette, selvom det selvfølgelig giver visse udfordringer. Sproget er ikke et problem, men en opgave De har da også behov for at blive integreret I forhold til målgruppen skal projektet ses som mere end et tilbud. Det skal være opsøgende, da børnene ellers kan være vanskelige at fastholde. Dette er projektkoordinator og rollemodeller opmærksomme på, og dette fokus bør fastholdes. Anbefaling vedr. projektkoordinatorens rolle, tilbuddets karakter og fleksibilitet > Det bør overvejes, om timerammen kan være mere fleksibel, så der kan bruges flere timer sammen med et barn i afgrænsede perioder, men hvor perioden og timetallet overstiger et antal timer, der kan indhentes i efterfølgende uger. Dette er under forudsætning af, at beslutningen er velovervejet og ikke betyder, at rollemodellen mister sin status som supplement til øvrige foranstaltninger, hvis der er brug for sådanne >> At projektkoordinator og rollemodeller fortsat overvejer på baggrund af deres erfaringer - hvordan de skaber gode match mellem børn og rollemodeller. F.eks. hvilken viden der er vigtig at have om barnet. Dette kræver, at rollemodellerne mødes og udveksler erfaringer om deres match i højere grad end nu. Dette berøres i anbefalingerne i det kommende afsnit. En rollemodel foreslog desuden et spørgeark om barnets interesser mv. Han havde oplevet, at ingen af de ting som moren sagde om barnet passede, da han mødte drengen Supervision, evaluering og involvering i børnene og deres familier I forbindelse med ansættelse af nye rollemodeller gøres følgende: Alle gennemgår et kursus på to dage, hvor de sættes ind i projektets formål, opgaver og muligheder. Endvidere følges op med løbende supervision mindst én gang om måneden af projektets koordinator/sagsbehandlere. Alle mødes hver anden måned for at udveksle erfaringer og få nye ideer evt. forberede fælles arrangementer for børnene. Projektbeskrivelsen Den nuværende projektkoordinator oplyser desuden, at hun altid på sit første møde med rollemodeller oplyser, at de har skærpet indberetningspligt. Hun oplyser hvad dette indebærer, og hvordan det tackles i praksis. 11

12 Flere af de senere tilkomne rollemodeller beskrev, at de ikke har oplevet introduktionsforløbet. Det kunne muligvis være smart nok for nogle f.eks. om hvilke problemstillinger man kan komme ud i og viden om hvad skærpet indberetningspligt er det er der jo nogle der ikke ved hvad er Det er især godt, hvis man ikke har arbejdet med børn tidligere Det er således planen, at rollemodellerne skal mødes en gang om måneden til løbende supervision samt udveksle erfaringer. Ifølge flere af rollemodellerne er dette sket sjældnere i lerne syntes selv, at der kom for få til disse møder. Flere af rollemodellerne syntes, at de manglede struktureret supervision på deres udfordringer, og at manglen på dette afholdt dem fra at komme til møderne. Alle rollemodeller mente, at det var vigtigt, at alle kommer til møderne. En rollemodel foreslog, at de bliver trukket i lønnen, hvis de ikke kommer til møderne. En anden understregede, at det så tilstræbes, at møderne er placeret på tidspunkter, hvor rollemodellerne kan deltage. De fælles møder bør være en gang om måneden... Det er de samme personer, der er der hver gang. Det er for dårligt, og der bør være en måde for at få folk til at komme Jeg har været rollemodel i 1½ år og der er nogen jeg ikke har set Dette understreges af de udfordringer rollemodellerne har. Børnene og deres familier har til tider haft et stort behov for rollemodellen, hvor rollemodellen har været nødt til at begrænse deres tid sammen. Vi mødes kun én gang om ugen, men det skulle være mere to til tre gange om ugen Barn der har rollemodel Dette peger på et behov for professionel støtte til rollemodellerne, så de kan agere professionelt i forhold til de ønsker og krav, de bliver mødt med. I interviewet med rollemodellerne var der en længere drøftelse vedrørende involveringen i børnene og deres familier. Nogle har oplevet ønsker fra familiens side om en involvering, der rakte langt udover den tid de havde til rådighed, og deres egen opfattelse af deres rolle. En enkelt havde oplevet et forløb, hvor en mor havde ringet til datterens rollemodel med sine egne problemer. len oplevede dette som problematisk, og manglede støtte og opbakning i situationen. Det er jo svage børn Det [rollemodelordningen] skal ikke være en erstatning, men et supplement [til øvrige foranstaltninger] ellers bliver vi en slags billig hjælp En anden rollemodel havde oplevet det modsatte Moren var fuldstændig ligeglad med hvad vi lavede Begge dele kan være frustrerende for rollemodellerne. Med hensyn til evaluering af det enkelte forløb og erfaringsopsamlingen til projektet var der tidligere en plan om, at hver aftale og forløb evalueres med spørgeskema og interviews af barnet og den studerende før, under og efter forløbet. For at spare tid og sikre projektets fleksibilitet er dette blevet ændret så evalueringerne foregår mundtligt mellem projektkoordinator, rollemodel, børn og til tider forældre. Dette har tilsyneladende ikke givet anledning til problemer, men det bør overvejes, om der er 12

13 tilstrækkelig erfaringsopsamling og videndeling mellem rollemodellerne, så deres støtte og udvikling sikres. Anbefaling mht. supervision, evaluering og involvering i børnene og deres familier > Det anbefales, at det sikres, at rollemodellerne tilskyndes økonomisk og strukturelt - til at deltage i de fælles møder. >> Det anbefales, at der etableres og tilbydes struktureret professionel supervision til rollemodellerne. Deres rammer og deres problemstillinger er komplekse, og de bør tilbydes supervision for at sikre, at de både blive støttet og kan reflektere over deres relation til deres barn og barnets familie. Dette kan evt. etableres som en tilbud om individuel supervision til enkelte sager, hvor der er behov for - og ønske om det. Således at de både kan være nærværende overfor barnet, men også afgrænse deres involvering i familiens evt. problematikker >>> Det anbefales, at der fortsat lejlighedsvist tilbydes oplæg eller kursus på møderne som faglige input til rollemodellerne om deres rolle. >>>> Det anbefales, at projektkoordinator, rollemodellerne og evt. supervisor drøfter hvilke processer, der kan sikre erfaringsopsamling og videndeling, som kan støtte rollemodellerne og sikre udvikling og forbedring af dem. Økonomi til løn og aktiviteter Der var flere af børnene, der ikke vidste om rollemodellerne brugte deres egne penge, når de var på tur sammen. Nogle undrede sig over, at de altid skulle have kvitteringer. De var dog nysgerrige på dette, og spurgte mig om dette. En enkelt spurgte mig også om de fik løn for det, og hvor meget de fik. Får de løn for at være rollemodeller? Er det deres egne penge? Han sagde til mig, at vi ikke skulle lave noget der koster penge hver gang Barn der har rollemodel Med hensyn til aktiviteter og økonomi havde flere rollemodeller oplevet følgende som frustrerende Når børnene siger: får vi noget? Det er vigtigt for rollemodellerne, at forældre og børn ikke bare ser det som en service til dem. Det skal være helt synligt hvad vi betaler og hvad vi ikke betaler, og at det er rollemodellen der bestemmer. Det blev foreslået, at forældrene skal have at vide af projektkoordinatoren, at hvis der er noget der er nødvendigt for en aktivitet betaler rollemodellen, men ikke mere. Børnene skal have det samme at vide, men fra rollemodellen. I interviewet med rollemodellerne fremgik det desuden, at de er knyttet til forskellige ordninger vedrørende deres aflønning. Dette skabte en del undren blandt rollemodellerne. Ved ansættelsen var alle rollemodeller desuden blevet bekendt med, at det er meningen at deres indsats skal være frivillig og ulønnet på sigt. 13

14 Anbefaling mht. økonomi til løn og aktiviteter > Det anbefales, at projektkoordinator og rollemodeller drøfter hvordan økonomien til aktiviteter håndteres, så der skabes de rette forventninger hos forældre og børn. Der kan f.eks. laves retningslinier for og synlighed omkring økonomien til aktiviteter for forældre og børn, så økonomiske spørgsmål fjernes fra relationen mellem barnet og rollemodellen i så høj grad som det er muligt >> Det anbefales, at det fremover gøres tydeligt for alle involverede hvem og hvordan aflønningen af rollemodellerne fungerer. Det er vigtigt, at børnene ikke får indtryk af, at rollemodellen er frivillig og senere bliver skuffet over, at han/hun får løn for det >>> Det anbefales, at der er ens vilkår for aflønningen for alle rollemodeller >>>> Det anbefales, at der fortsat gives betaling til rollemodellerne på det niveau, der er nu. Dette bør gøres for at sikre en gensidig forpligtelse overfor projektet, og for, at projektet kan stille forventninger til rollemodellerne om f.eks. mødedeltagelse. 14

15 BILAG 2 - ENS METODE Evalueringens primære kilde er interviews med følgende grupper: Projektkoordinator Skoleleder Gruppe af børn der har haft en rollemodel (fem børn) Gruppe af børn der har haft en rollemodel (syv børn) ler (fem rollemodeller) Opfølgende telefoninterview med rollemodel Under fokusgruppeinterviewene og i det opfølgende telefoninterview med rollemodellen er alle lovet anonymitet i gengivelsen af deres udsagn ligesom alle har givet samtykke til, at andres udsagn i interviewet behandles fortroligt. Denne evaluering tager desuden udgangspunkt i projektbeskrivelsen, status og slutstatus på Projekt. Alle praktiske oplysninger er skaffet fra projektets koordinator. Evaluator har bedt projektets koordinator om at udvælge informanter blandt rollemodellerne, der repræsenterer forskellige holdninger og erfaringer, der har været til projektet. Alle børnene har været indkaldt til interviews. Der var flere, der ikke ønskede at stille op. Alle spørgeguider er sendt til informanterne på forhånd, og kan rekvireres hos evaluator. Evalueringen er desuden sendt til alle informanter sammen med et følgebrev, hvor de opfordres til at kontakte evaluator, hvis de vurderer, at de holdninger og meninger, der er præsenteret i evalueringen, ikke er repræsentative for det interview, de har deltaget i. 15

16 BILAG 3 ØKONOMI I PROJEKTET Projektets overordnede økonomiske ramme pr. år i opstartsperioden har været: ,- hvilket dækker følgende: Projektkoordinator (40 % af årsværk/20 timer pr uge), løn til rollemodeller, løn til ekstraordinære aktiviteter (ferieophold mv.), aktivitetsmidler (biografbesøg, svømmehal mv.), kursus og deltagelse i kursus, evaluering og rapportskrivning samt trykning af rapport. De økonomiske udgifter til projektet er p.t. følgende: Vederlag til rollemodeller: 14 personer * 1200,- pr person pr måned * 12 måneder = ,- Udgifter til aktiviteter: = ,- I alt: = ,- Derudover skal lægges lønnen til ca. ¼ årsværk for projektkoordinatorens arbejde. Hvis der ønskes yderligere detaljer om projektets økonomi kan projektkoordinator kontaktes via Kildemarksprojektet eller projektets leder kan kontaktes via Kildemarksskolen. 16

17 BILAG 4 ANSØGNING OM MIDLER FRA BG-FONDEN TIL PROJEKT ROLLEMODEL ET LED I KILDEMARKSPROJEKTET Projektets baggrund Mange børn på Kildemarkskolen mangler nærværende voksenkontakt, og vi oplever et stort behov for, at børn og unge er sammen med voksne eller unge, der tager dem alvorligt, giver dem gode oplevelser og er gode rollefigurer. Det gælder ikke mindst for vores to-sprogede børn og unge, som ofte savner helt almindelige danske hverdagsoplevelser, hvilket er nødvendigt for at de kan forstå det, der sker omkring dem i skolen og i det danske samfund. Vi er inspireret af Mentorprojektet, Näktergalen i Malmø, som startede i I dette projekt deltager 5 skoler og 100 studerende, som hver er mentor for et barn i alderen 8-12 år. De studerende kommer fra videreuddannelsesinstitutioner, og deres rolle er at være et forbillede - en slags storebror/storesøster. Projektets overordnede mål er at udjævne de sociale og uddannelsesmæssige forskelle mellem børn og unge og give de studerende indsigt og forståelse i andre menneskers levevilkår. Samtidig ønsker man at motivere unge fra andre kulturer, hvor der ikke er så mange, der påbegynder en videregående uddannelse, til at gøre dette. De studerende modtager en beskeden betaling for opgaven. Projektet blev i første omgang finansieret gennem fondsmidler, men er fra 2001 blevet en del af Malmø Høgskola, som dog modtager støtte på 50 %. Flere steder i Danmark har man projekter med kontaktpersonordninger, men med forskelligt indhold, målgrupper og formål. Projektets formål. Vi ønsker med projektet at give vores sårbare børn og unge og to-sprogede børn bedre opvækstbetingelser. Gennem gode og positive relationer til et engageret, ungt menneske åbnes op for bedre selverkendelse, for venskaber og lærerige oplevelser, som sætter børnene og de unge i stand til at klare sig bedre i skolen og i samfundet. Børnene og de unge indgår i nye netværker, som kan træde til i vanskelige situationer. Samtidig får de studerende, som senere vil overtage vigtige opgaver i samfundet, livserfaringer samt indblik i - og forståelse for vores forskellige livsvilkår. Projektets indhold. I projektet deltager 12 elever fra Kildemarkskolen samt 12 studerende. Hver studerende tilknyttes ét barn. Der ansættes en koordinator, som har ansvaret for at udvælge de studerende, gennemføre kursus og senere sammensætte børn/unge og studerende. Koordinatoren opsamler også erfaringer. 17

18 Børnene - de unge Børn i alderen 8-14 år udvælges til projektet af Kildemarkens Børn- og Ungeteam efter indstilling fra lærere/pædagoger/forældre på Kildemarkskolen. Personalet skal medvirke til positivt at informere forældre om mulighederne i projektet og være til støtte under forløbet. Det koster ikke noget for skolen eller forældrene at deltage, ligesom det er frivilligt for børnene/forældrene at deltage Målgruppen vil være: børn, som har brug for mandligt/kvindeligt forbillede mobbede og ensomme børn meget stille børn udadreagerende og aggressive børn børn, som ikke har udviklet det danske sprog børn, som er fattige på oplevelser De studerende. De studerende findes i Næstveds studiemiljø gennem annoncering og personlig kontakt. Der sættes en nedre aldersgrænse på 18 år. Alle gennemgår et kursus på to dage, hvor de sættes ind i projektets formål, opgaver og muligheder. Endvidere følges op med løbende supervision mindst én gang om måneden af projektets koordinator/sagsbehandlere. Alle mødes hver anden måned for at udveksle erfaringer og få nye ideer evt. forberede fælles arrangementer for børnene. De studerende får 100 kr. pr. time for mødevirksomhed og samvær med børnene. Herudover refunderes udgifter til ture, ophold mv. Aktiviteter. Det er vigtigt, at børn og studerende får mulighed for at skabe gode relationer. De bestemmer selv, hvad de vil foretage sig - i samråd med forældrene. Samværet er primært samtaler 2-3 timer om ugen, men udgangspunktet for gode samtaler kan f.eks. være biografture, tur i svømmehal, strandtur, udflugt til København, diskoteksbesøg. Ferieophold og andre længerevarende aktiviteter kan gennemføres efter ansøgning. Alle ovennævnte udgifter dækkes af projektet. Evaluering. Hver aftale og forløb evalueres. Dette sker ved spørgeskema og interviews af barnet og den studerende før, under og efter forløbet. Resultaterne sammenfattes i en rapport, hvor projektforløbet beskrives sammenholdt med de erfaringer, der er opnået. Projektets organisering. Projektet etableres i perioden 1. august juli Projektansvarlig: Projektgruppe: Skoleinspektør, Jørgen Nielsen, Kildemarkskolen jorgnielsen@naeskom.dk Kildemarkens Børn- og Ungeteam 18

19 Koordinator: årsværk) Lærer/pædagog/sagsbehandler (40 % af Projektgruppen er ansvarlig for evaluering og opfølgning af projektet. Projektets budget Projektkoordinator: 40 % af årsværk Løn til studerende: 12 x 3 x 40 uger á 100 kr. Løn til ekstraord. aktiviteter (ferieophold mv.) Aktivitetsmidler (biografbesøg, svømmehal mv.) Kursus og deltagelse i kursus Evaluering og rapportskrivning Trykning af rapport kr kr kr kr kr kr kr kr. Finansieringsplan. Næstved Kommune finansierer selv halvdelen af projektkoordinatorens løn kr. Hvis behovet er flere end 12 børn, betales dette af Kildemarksprojektet. Der søges hermed om tilskud på kr fra BG-fonden. Vi står naturligvis til rådighed for uddybende oplysninger. Med venlig hilsen Jørgen Nielsen 19